k r. 10 - Bornholms Musikfestival

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Mandag d. 9. juli kl. 20 i Svanekegaarden
Mathias Hedegaard, tenor • Tove Lønskov, klaver
Lieder og sange af bl.a. Schubert, Weyse, Heise, Fauré, Debussy og Poulenc
Torsdag d. 12. juli kl. 20 i Baptistkirken, Rønne
Mathias Reumert, slagtøj og marimba
Musik af J.S. Bach, Jodlowski, Alvarez og Schwantner
Mandag d. 16. juli kl. 20 i Østerlars kirke
Alba: Agnethe Christensen, sang og kantele •
Poul Høxbro, fløjte og slagtøj
Anonym musik fra 1300-tallets Italien
Torsdag d. 19. juli kl. 20 i Svanekegaarden
Johannes Søe Hansen, violin • Christina Bjørkøe, klaver
Mozart: Sonate i G-dur • Koppel: Ternio •Beethoven: ‘Kreutzer-sonaten’
Mandag d. 23. juli kl. 20 i Aa kirke
Morten Zeuthen, cello • Amalie Malling, klaver
Beethoven: Sonate • Janáček: Pohádka • Bartók: Rapsodi • Stravinskij: Suite Italienne
Torsdag d. 26. juli kl. 20 i Aa kirke
Komponistaften med Bent Sørensen
Ensemble Nordlys
Musik af Bent Sørensen, J.S. Bach, Hindemith, Denisov, Brahms, Mozart og Kodály
Mandag d. 30. juli kl. 20 i Aa kirke
Komponistaften med Simon Steen-Andersen
Ensemble Nordlys
Musik af Simon Steen-Andersen, J.S. Bach, Hindemith og Schumann
Torsdag d. 2. august kl. 20 i Aa kirke
Trio Vitruvi
Brahms: Klavertrio i H-dur • Schubert: Klavertrio i Es-dur
Åbne prøver i Svanekegaarden 30. juli - 2. august ved Tim Frederiksen
Lørdag d. 4. august kl. 20 i Svanekegaarden
Trio Copenhagen
Schubert: Klavertrio i B-dur • Brahms: Klavertrio i c-mol
Åbne prøver i Svanekegaarden 1. - 4. august ved Tim Frederiksen
Mandag d. 6. august kl. 20 i Aa kirke
Copenhagen Piano Quartet
Schubert: Forellekvintet • Brahms: Klaverkvartet i g-mol
Åbne prøver i Svanekegaarden 3. - 5. august ved Tim Frederiksen
Torsdag d. 9. august kl. 20 i Østermarie kirke
Back to Bach: Jesenka B. Zunic, violin • Ruben Munk, cembalo
J.S. Bach: Sonater, Goldbergvariationer • C.Ph.E. Bach: Sonate
Mandag d. 13. august kl. 20 i Aa kirke
Oslo Strykekvartett
Bartók: Strygekvartet • Brubeck: Blue Rondo alla Turk • Schubert: Strygekvartet
Torsdag d. 16. august kl. 20 i Østermarie kirke
Concerto Copenhagen
Koncerter af Telemann, Vivaldi og J.S. Bach
Torsdag d. 6. september kl. 20 i Aa kirke
Elisabeth Westenholz, klaver
Bartók: Suite • Schubert: Sonate i c-mol • Beethoven: Sonate i c-mol

44. koncertrække
9. juli - 6. september 2012

Velkommen
Bornholms Musikfestival byder i sommeren 2012 for 44. gang velkommen til en
række klassiske koncerter på Bornholm. Koncerterne finder sted i perioden 9. juli
til 6. september.
Vi er glade for at kunne præsentere en række spændende og dygtige kunstnere ved
vore 14 koncerter. Nogle har deltaget i mange koncerter i festivalen, andre er unge
og fremadstormende kunstnere, og nogle er helt nye og meget lovende musikere,
der stadig er under uddannelse, men allerede i gang med deres karriere.
Vi er i særdeleshed glade for at kunne præsentere pianisten Elisabeth Westenholz ved
Bornholms Festivals Venners generalforsamling i september. Elisabeth Westenholz
har spillet ved festivalens koncerter siden starten, og vi markerer med koncerten
pianistens 70-års dag. Festivalens venner har gratis adgang til denne koncert.
Bornholms Musikfestival takker alle, der har medvirket til at gennemføre dette års
program. Det gælder programmets annoncører, koncertstederne, der så positivt er
med i festivalens arbejde, samt de mange, der medvirker ved festivalens praktiske
gennemførelse.
Vi skylder desuden professor Tim Frederiksen en stor tak for hans aktive medvirken
ved de åbne prøver med unge musikere.
Bornholms Musikfestival har med stor tak modtaget støtte fra Bornholms Regionskommune,
Knud Højgaards Fond, Sparekassen Bornholms Fond, Nordea-Fonden,
Toyota-Fonden, Augustinus Fonden, Clara Lachmanns Fond, Frimodt-Heineke
Fonden, Dansk Komponistforening og Statens Kunstråd.
2
Billetsalg
Indtil to dage før koncerterne kan
billetter købes på følgende steder:
Kartenvorverkauf
Bis zwei Tage vor dem Konzert
sind Eintrittskarten erhältlich bei:
Allinge Turistinformation , Allinge
Nexø-Dueodde Turistbureau, Nexø
Bornholms Velkomstcenter, Rønne
Musikexperten, St. Torvegade, Rønne
Rådhuskiosken, Snellemark, Rønne
Sydbornholms Turistinformation, Aakirkeby
Online: www.bornholmbilletten.dk
Arrangørerne

Willkommen
Bornholms Musikfestival bietet Ihnen diesen Sommer 2012 zum 44. Mal wieder
eine Vielfalt von klassischen Konzerten an. Die Konzerte finden vom 9. Juli bis 6.
September statt.
Wir freuen uns, in den 14 Konzerten eine Reihe von hochstehenden und spannenden
Künstlern zu präsentieren. Einige haben schon an etlichen Konzerten am Festival
der vorhergehenden Jahre mitgewirkt, andere sind junge Künstler in einer steil
aufstrebenden Entwicklung, und mehrere sind ganz neue und vielversprechende
Musiker, die noch in ihrer Ausbildung sind, aber auch schon im Begriffe sind, sich
eine Karriere zu schaffen.
Es freut uns ganz besonders, dass die Pianistin Elisabeth Westenholz ihr Mit wirken
bei der Generalversammlung des Vereins „Bornholms Festivals Freunde“ („Bornholms
Musikfestivals Venner“) im September zugesagt hat. Elisabeth Westenholz
hat seit dem Beginn am Festival mitgewirkt, und wir feiern mit diesem Konzert ihren
70. Geburtstag. Für Mitglieder des Vereins „Bornholms Musikfestivals Freunde“
ist dieses Konzert gratis.
Bornholms Musikfestival dankt allen herzlich, die an diesem Festival mitgewirkt
und mitgeholfen haben. Insbesondere gilt der Dank Firmen und Organisationen,
die Inserate im Programm eingerückt haben, der Kirche und Organisationen, die
uns entgegenkommen und Konzertstätten zur Verfügung stellen und allen, die bei
der praktischen Arbeit mitgeholfen haben.
Wir schulden auch Professor Tim Frederiksen großen Dank für sein aktives Mitwirken
bei den offenen Proben mit jungen Musikern.
Bornholms Musikfestival ist dankbar für finanzielle Unterstützung von Seiten der
Bornholms Regionskommune, Knud Højgaards Fond, Sparekassen Bornholms
Fond, Nordea-Fonden, Toyota-Fonden, Statens Kunstråd, Augustinus Fonden,
Clara Lachmann Fond, Dansk Komponistforening und Frimodt-Heineke Fond.
Die Veranstalter
Projektet er støttet af Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA´s
Nationale Midler”/with support from Danish Composers´ Society´s Production
Pool/KODA´s Fund for Social and Cultural Purposes
3

Koncertstederne
Svanekegaarden
Svanekegaarden er opført 1856-57 som bolig for skipper og
købmand Christian Mossin Smidt. Han udviklede den til en
stor og omfattende købmandsgård, der fungerede som sådan til efter århundredskiftet.
Sønnen Mogens Smidt udbyggede i sidste halvdel af 1800-tallet gården med
flere længer. I mange år blev bygningerne anvendt som redskabsdepot for fiskere
og oplagsplads for firmaer. I 1986 dannedes på initiativ af Lisbeth Schlüter, Ole
Espersen, Robert Koch-Nielsen og Preben Harris en fond, som i løbet af de næste
fire år skabte økonomisk grundlag for en bygningsrenovering, som igangsattes
1990. Institutionen Svanekegården ind rettedes i den gamle gård med arbejdende
keramisk værksted og talrige kulturelle aktiviteter, f.eks. seminarer, masterclasses,
udstillinger, musik, teater m.v.
Baptistkirken, Rønne
Kirken på Lille Torv blev bygget i 1888 med senere tilbygninger mod
parkeringspladsen bag kirken. Pladsen er navngivet efter en af kirkens
pionerer, P.A. Holm, som i mange år var medlem af byrådet, socialrådsformand
og aktiv i afholdsbevægelsen. I 1970erne blev kirken renoveret med
klinkegulv og nye bænke. Samtidig blev kirkesalen vendt 90 grader, så nadverbord
og talerpult står i samme plan som tilhørerbænkene. Samtidig blev de smukke
glasmosaikruder isat, med korsmotivet mod nord og opstandelsesmotivet mod syd
med lysindfald ved formiddagsgudstjenester. Den gode akustik i kirkerummet gør
Baptistkirken til et yndet koncertsted.
Aa kirke
Aa kirke har fra gammel tid været betragtet som Bornholms hovedkirke.
Den er bygget i 1100-tallet og var direkte tilknyttet domkapitlet i Lund,
indtil Skåne gik tabt for Danmark i 1658. Byggematerialet er grønsandsten
i to nuancer, en lys og en mørk, hentet fra egnen omkring Aakirkeby.
En del af skibet er dog udført af den grå bornholmske silurkalksten. Kirkens kor
har smukt tilhugne rundbuefriser på gesimserne og ved den meget høje og brede
korbue. Kirkens karakteristiske tårn er efter al sandsynlighed af forholdsvis tidlig
dato. Dets tagkonstruktion har nogen lighed med Manteltårnet på Hammershus og
til skrives derfor lübeckerne. Våbenhuset med den kuppelagtige hvælving regnes
blandt de ældste af sin art. Våbenhuse var i det hele taget sjældne i romansk tid. I
gavlen bemærkes særligt de to vinduer med tvillingebuerne, båret af små søjler med
elegant udformede sandstenskapitæler. Aa kirkes inventar er usædvanlig smukt.
Døbefonten er hugget i sandsten i sidste halvdel af 1100-tallet af den gotlandske
stenmester Sighraf. På fontens sider er der 11 felter med relieffer, der skildrer
begivenheder i Kristi liv, og i kløverbladsbuerne over felterne er der med runer
givet forklaring på billederne. Altertavle og prædikestol er udført af den skånske
billedskærer Jakob Kremberg. Der er tale om snitværker i højrenæssancestil, for
altertavlens vedkommende en såkaldt katekismustavle med nadverordene som
indskrift på dansk og latin, efter god luthersk skik. I topfeltet ses i øvrigt Lund
domkapitels våbenmærke, Skt. Laurentius med risten, og årstallet 1600.
4

Østerlars kirke
Østerlars kirke, en af Bornholms vigtigste turistattraktioner, er
formodentlig bygget omkring år 1150 og er dermed den ældste
af Bornholms fire rundkirker. De syv tykke stræbepiller langs
ydermuren og den kegleformede tagkonstruktion er dog langt nyere tilføjelser.
Spåntaget blev lagt omkring 1744. Kirken er bygget af kløvede kampesten i romansk
stil. Den var også tænkt som tilflugtssted i tilfælde af ufred, og der menes oprindeligt
at have været en åben vægtergang øverst langs murkanten, som nu er dækket
af taget. Hvælvingen over det cirkulære kirkerum bæres i midten af en åben pille.
Kirken er udsmykket med kalkmalerier, der kan dateres til omkring 1350, og som
bl.a. forestiller scener fra Jesu liv. Kalkmalerierne på midterpillen viser bl.a. dommedagsscener.
Kirken er viet til Skt. Laurentius.
Østermarie kirke
Vor Frue kirke i Østermarie er bygget som en korskirke i 1891,
og den afløste den brøstfældige og dårligt vedligeholdte middel
alder kirke, der nu ligger som ruin syd for den nuværende
kirke. Mens nedrivningen af den gamle kirke stod på, dukkede spændende, arkitektoniske
træk frem, som ikke tidligere havde været kendt. Det gælder sporene af to
tøndehvælv i kirkeskibet samt stentaget over koret. Det sidste tyder på en for bind else
helt til Irland, og derfor fik resterne lov at stå. I kirken hænger det epitafium, der
var anbragt ved bornholmernes frihedshelt Jens Kofoeds grav. Han boede i sognet
på Maglegård og ses på billedtavlen med sine to koner og 24 børn. Kirkens orgel,
et Marcussen-orgel fra Åbenrå, har 24 stemmer.
Bornholms Musikfestivals Venner
Generalforsamling
Torsdag den 6. september kl. 18.00
i konfirmandstuen ved Aa kirke
Dagsorden iflg. vedtægterne
Efter koncerten indbydes medlemmerne til koncert
med Elisabeth Westenholz (se koncert nr. 14).
Ikke-medlemmer har adgang mod almindelig entré.
5

Kirchen und Konzertsäle
Svanekegaarden
Svanekegaarden wurde in den Jahren 1856­57 als Wohnung
für den Schiffer und Kaufmann Christian Mossin Smidt
erbaut. Er machte ihn zu einem großen und umfas senden Handelshaus, das bis
nach der Jahrhundertwende tätig war. Sein Sohn Mogens Smidt baute den Handelshof
im Ende des vorletzten Jahrhun derts mit mehreren Längen aus. Viele Jahre
lang wurden die Gebäude als Depot für die Geräte der Fischer und Lagerplatz von
verschiedenen Firmen verwendet. Im Jahre 1986 wurde auf Veranlassung von verschiedenen
Persönlichkeiten des dänischen Kulturlebens ein Fond gegründet, der
im Laufe der nächsten vier Jahre die finanzielle Grundlage für eine Renovie rung der
Gebäude bilden sollte. 1990 wurde mit der Renovierung angefangen, und in dem
alten Handelshof entstand das Institut Svanekegaarden mit arbeitender keramischer
Werkstatt und zahlreichen kulturellen Aktivitäten, z.B. Seminaren, musikalischen
Masterclasses, Ausstellungen, Musik, Theater u.a.
Baptistenkirche Rønne
Die Kirche auf dem Lille Torv (kleinen Marktplatz) in Rønne wurde
1888 erbaut und später in Richtung des Parkplatzes hinter der Kirche
erweitert. Der Platz ist nach P.A. Holm benannt, einem der Pioniere der
Kirche, vieljähriges Mitglied des Stadtrats, Vorsitzender des Sozialrats und aktiv
in der Abstinenzbewegung. In den 1970er Jahren wurde die Kirche renoviert und
mit neuem Bodenbelag aus Ziegelstein und neuen Bänken versehen. Dabei wurde
die Einrichtung des Kirchenraums um 90 Grad gedreht, so dass nun Abendmahlstisch
und Rednerpult auf gleicher Höhe wie die Zuhörerbänke stehen. Es wurden
gleichzeitig in den Fenstern die kunstvollen Glasmosaike eingesetzt – mit dem
Kreuz motiv in der Nordwand und dem Auferstehungsmotiv in der Südwand,
letztere mit direktem Lichteinfall bei Vormittagsgottesdiensten. Die vorzügliche
Akustik des Kirchenraums macht die Kirche der Baptistengemeinde zu einem
beliebten Konzertsaal für akustische Musik.
Aa Kirche
Aa Kirche gilt von Alters her als die Hauptkirche Bornholms. Gebaut
wurde sie im 12. Jahrhundert, und sie unterstand unmittelbar dem
Domkapitel in Lund, bis Schonen 1658 für Dänemark verloren ging. Das
Baumaterial ist Grünsandstein in einem hellen und einem dunklen Ton,
und stammt aus der Umgebung von Aakirkeby. Ein Teil des Kirchenschiffes ist
jedoch aus grauem Bornholmer Silurkalkstein. Den Chorraum der Kirche schmücken
Rundbogenfriesen auf den Gesimsen und ein hoher und breiter Chorbogen. Der
charakteristische Kirchturm stammt wahrscheinlich aus etwas späterer Zeit. Seine
Dachkonstruktion ist derjenigen des Mantelturms von Hammershus ähnlich und
weist auf die Lübecker hin. Die Vorhalle („Waffenhaus” genannt) wird zu den
ältesten dieser Art gezählt, und hat die alte Kuppelwölbung bewahrt. Bemerkenswert
ist, dass solche Vorhallen in romanischer Zeit eine Seltenheit sind. Im Giebel
findet man zwei Fenster mit Zwillingsbogen, getragen von kleinen Säulen mit
elegant geformten Kapitälen aus Sandstein. Das Inventar der Kirche ist besonders
schön. Das Taufbecken ist aus Sandstein, ein Werk des Steinmetz Meister Sighraf
von Gotland (zweite Hälfte des 12. Jh.). Die Seiten des Taufbeckens schildern in 11
Reliefs Ereignisse aus dem Leben Christi. In den Kleeblattbogen über den Feldern
werden die Bilder in Runenschrift erklärt. Das Altarbild und die Kanzel stammen
6

von dem Holzschnitzer Jakob Kremberg aus Schonen, im Stil der Hoch­Renaissance.
Das Altarbild ist eine sogenannte Kate chis mus tafel und trägt die Worte des Heiligen
Abendmahls in Dänisch und Latein, wie es lutherischer Brauch war. Das obere Feld
weist das Wappen des Domkapitels Lund auf, Sankt Laurentius mit dem Rost,
sowie die Jahreszahl 1600.
Østerlars Kirche
Østerlars Kirche ist eine der wichtigsten Attraktionen Bornholms
und zählt jährlich über 100.000 Besucher. Sie ist vermutlich um 1150
erbaut und somit die älteste der vier Rundkirchen auf Bornholm.
Die sieben massiven Strebepfeiler an der Außenwand und das kegelförmige Dach
sind jedoch weit spätere Ergänzungen. Das hölzerne Schindeldach ist um 1744
entstanden. Die Kirche ist aus zerteilten Rundsteinen in romanischem Stil erbaut.
Sie diente ursprünglich auch als Zufluchtsort und Verteidigungswerk, und es
befand sich vermutlich oben an der heute vom Dach verdeckten Mauerkante ein
Wachgang. Das Gewölbe über dem runden Kirchenraum wird in der Mitte von
einem offenen Pfeiler getragen. An mehreren Wänden der Kirche sind um 1350
gemalte Fresken zu sehen, darunter Szenen aus Christi Leben. Die Fresken auf dem
Mittelpfeiler stellen unter anderem das jüngste Gericht dar. Østerlars Rundkirche
ist dem heiligen Laurentius geweiht.
Østermarie Kirche
Vor Frue Kirke (Frauenkirche) in Østermarie ist eine Kreuzkirche
aus dem Jahre 1891, als Nachfolgerin der verfallenen
mittelalterlichen Kirche, die heute als Ruine südlich der neuen
Kirche zu sehen ist. Während des Abbruchs der alten Kirche tauchten interessante
architektonische Züge auf, die unbeachtet gewesen waren, u.a. Spuren von zwei
Tonnengewölben im Kirchenschiff und ein steinernes Dach über dem Chor. Letzteres
lässt auf eine Verbindung zu Irland schließen. Diese Überbleibsel sind bewahrt. In
der Kirche hängt das Epitaph, das am Grabe des Bornholmer Freiheitshelden Jens
Kofoed angebracht war. Er lebte in dieser Gemeinde auf dem Hof Maglegård. Das
Epitaph zeigt ihn mit seinen beiden Frauen und 24 Kindern. Die Orgel der Kirche
ist eine Marcussen-Orgel aus Apenrade und hat 24 Stimmen.
7

Noter om de medvirkende
1. koncert
Mathias Hedegaard, tenor, er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
(DKDM) og ved Operaakademiet. Han har været solist med alle landsdels orkestre
samt med bl.a. DR Symfoniorkestret, Concerto Copenhagen, Leipziger Kammerorchester
og De Nederlandse Bachvereiniging i værker som Messias, Juleoratoriet,
Skabelsen og Matthæuspassionen. Kort efter sin operadebut i 2006 på det Kgl. Teater
som Gastone i La Traviata fik han stor succes i dobbeltrollen som Verner/Daniel i
urpremieren på Svend Hvidtfelt Nielsens Edens gave på Århus Sommeropera. Siden
har han haft roller på bl.a. Det Kgl. Teater, Den Jyske Opera, Göteborgsoperan og
Tiroler Landestheater. Mathias Hedegaard er en efterspurgt liedsanger og har givet
koncerter over hele Danmark samt i bl.a. Østrig og Storbritannien.
Tove Lønskov, klaver, var i mange år docent ved DKDM og Nordjysk Musikkonservatorium.
Hun har en omfattende karriere i ind- og udland. Hun har været solist
med de danske symfoniorkestre og bl.a. arbejdet med dirigenter som Uri Segal, Jorma
Panula og Zdenek Macal. Med pianisten Rodolfo Llambias danner hun en anerkendt
klaverduo, som har modtaget flere priser. Duoen har indspillet adskillige cd’er og
optrådt i en lang række lande. Samarbejdet med mange fremragende sangere har
resulteret i talrige cd­indspilninger. Hertil kommer anmelderroste solo­cd’er med
klaverværker af Poul Schierbeck, Rued Langgaard og Otto Mortensen. Tove Lønskov
afholder jævnligt masterclasses i ind-og udland.
2. koncert
Mathias Reumert, slagtøj, har markeret sig internationalt som en virtuos klassisk
musiker med et stærkt personligt udtryk. Som solist har Mathias Reumert optrådt
i det meste af Europa samt store dele af USA og Sydamerika og uropført adskillige
værker af europæiske og amerikanske komponister. Han modtog den samlede
førstepris ved Gaudeamus Interpreters Competition 2007 i Amsterdam, verdens største
konkurrence for klassiske instrumentalister, sangere og ensembler i fortolkningen af
ny musik. Som komponist og manuskriptforfatter har Mathias Reumert bl.a. stået
bag den anmelderroste musikteater-performance Ein Trommelspiel (’Et Trommespil’).
Forestillingen spiller jævnligt på Anemone Teatret i København og har desuden
været opført på teatre i Istanbul og Moskva. Mathias Reumert kommer til Bornholms
Musikfestival med et program, som strækker sig fra barokmusik, arrangeret
for marimba, til helt nye værker, som sprænger grænserne mellem musik og teater.
3. koncert
ALBA består af Poul Høxbro, fløjter og slagtøj, samt Agnethe Christensen, sang og
kantele. ALBA er musikalsk set gået egne veje og skabt en stil som giver klanglig
mangfoldighed gennem fantasifuld og virtuos brug af både stemme og instrumenter.
Deres specielle lyd rummer både himmelske toner og subtile rytmer. Siden starten i
1992 har ensemblet givet hundredevis af koncerter i ind- og udland, indspillet fem
cd’er for pladeselskabet Classico og har i perioder været et af de travleste freelance­
ensembler i Danmark. Foruden sit arbejde med ALBA kan man høre både Agnethe
Christensen og Poul Høxbro som individuelle kunstnere på den internationale scene
for tidlig musik og som gæster i mange andre musikgenrer.
8

4. koncert
Christina Bjørkøe og Johannes Søe Hansen har dannet duo i flere år, og sammen har
de udgivet cd’er for en række danske og internationale forlag, bl.a. klaverkvintetten
af Herman D. Koppel, Louis Glass’ kammermusikværker, og senest Vagn Holmboes
værker for violin og klaver – en cd som blev nomineret til P2-prisen 2010 og modtog
fornemme anmeldelser i The Strad og The Gramophone.
Christina Bjørkøe begyndte at spille klaver som 5-årig hos sin mor. Siden blev hun
elev af Therese Koppel, og i 1990 blev hun optaget på Julliard School i New York.
I 1997 debuterede hun som klaversolist fra Det Kgl. Danske Musikkonservato ri um
som elev af Anne Øland. Hun har to gange vundet førstepris i Steinway-konkurrencen,
og siden 16-årsalderen har hun optrådt jævnligt med symfoniorkestre både i
Danmark og i udlandet. Hendes indspilning på dacapo af Riisagers klavermusik gav
hende P2-prisen i 2005, og hun har for nylig indspillet Carl Nielsens klaverværker
(P2-prisen 2009) samt solo- og kammermusik af bl.a. Herman D. Koppel og Niels
Viggo Bentzon. Hun har siden 2002 været ansat som docent ved Syddansk Musikkonservatorium
og Skuespillerskole.
Johannes Søe Hansen er 1. koncertmester i DR Symfoniorkesteret. Han er desuden
medlem af strygesekstetten Copenhagen Classic og timelærer på Musikkonservatoriet
i København. Johannes Søe Hansens indspilning af Niels Otto Raasteds
solosonater for violin fra 2010 blev nomineret som en af de 15 bedste cd’er i USA
i 2011. Han har vundet guldmedalje i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence og
været prisvinder i den internationale Carl Nielsen violinkonkurrence, hvor han i
2008 var medlem af juryen.
5. koncert
Morten Zeuthen, cello, har optrådt som solist med alle danske symfoniorkestre,
optræder ofte helt solo og har en omfattende duo-virksomhed med pianisten
Amalie Malling. Sammen har de optrådt i Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall
i London og Casals Hall i Tokyo. Morten Zeuthen har indspillet talrige cd’er, og
hans indspilning af Bachs solosuiter blev i 1994 hædret med en dansk Grammy som
”Årets klassiske udgivelse”. I 2006 blev samme indspilning af det japanske Suzuki
Classical Reviews udnævnt til den allerbedste i sammenligning med 110 tilgængelige
indspilninger. Som kammermusiker var Morten Zeuthen fra 1976 til 2000 medlem af
den legendariske strygekvartet Kontra Kvartetten, som har turneret overalt i Europa
i Japan og i USA. Morten Zeuthen var 1. cellokoncertmester i Radiosymfoniorkestret
fra 1978 til 1997 og er i dag ansat som professor i cello ved Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium. Han spiller på en Giuseppe Rocca cello fra 1845.
Amalie Malling, klaver, er født i Lübeck af danske forældre og har fået sin musikaler
født i Lübeck af danske forældre og har fået sin musikalske
uddannelse hos Herman D. Koppel, Hans Leygraf, Georg Vasarhélyi og Alfred
Brendel. Siden 1972, hvor hun vandt førstepris i Den Nordiske Musikkonkurrence,
har hun haft en omfattende koncertvirksomhed som solist og kammermusiker såvel
herhjemme som i det øvrige Europa, i USA, Canada, Japan og Kina. Hun har fået
tildelt adskillige priser, bl.a. Musikanmelderringens Kunstnerpris, Jacob Gades
Legat, Gladsaxe Musikpris og Tagea Brandts Rejselegat. Amalie Malling er aktiv i
forskellige kammermusikalske sammenhænge og har indspillet en lang række cd’er.
Siden 1981 er hun docent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun
har uddannet nogle af den unge generations store klavertalenter som Marie Rørbech,
Martin Qvist Hansen, Charlotte Thaning, Tanja Zapolski og Alexander McKenzie.
9

6. & 7. koncert
Ensemble Nordlys har siden den anmelderroste debut i 1997 optrådt i koncertsale
og ved festivals i store dele af verden og regnes i dag som et af de mest etablerede
danske kammerensembler. Herhjemme har man bl.a. kunnet høre Ensemble Nordlys
i Radiohusets Koncertsal, Rundetårn, Musikhuset Aarhus, Holmens Kirke, Glyptoteket
og Nationalmuseet samt ved Copenhagen Summer Festival, Schubertiaden
m.v. I 2002 repræsenterede Ensemble Nordlys Danmark ved Den Internationale
EU­Musikfestival i Warszawa, og i 2005 var kvartetten udnævnt til H.C. Andersen
Ensemble og gav i den forbindelse 50 koncerter i ind- og udland. Ensemble Nordlys
har samarbejdet med en lang række komponister og uropført ca. 60 værker.
Christine Pryn, violin, er uddannet i Danmark og Tyskland og har diplomeksamen
fra begge lande. I 2001 debuterede hun ved en torsdagskoncert i Radiohusets Koncertsal
og fik fremragende anmeldelser. Hun har modtaget en lang række legater og
priser, bl.a. Musikanmelderringens Kunstnerpris og Gladsaxe Musikpris, og 1999
vandt hun konkurrencen Unga Solister i Sverige. Christine Pryn har optrådt som
solist med flere danske og udenlandske orkestre og har indspillet flere cd’er både
som kammermusiker og solist. Hendes indspilning af Szymanowskis Myter blev
udvalgt til ”Critic’s Choice” i The American Record Guide. Siden 2008 har hun siddet
i juryen for The International Competition for Contemporary Chamber Music i Kraków.
Viktor Wennesz, klarinet, studerede på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium,
hvor han aflagde diplomeksamen i 2002. Siden har han videreuddannet sig
hos prof. Yehuda Gilad i Los Angeles. Viktor Wennesz er flittigt brugt i førende
danske orkestre og kammerensembler, herunder bl.a. Esbjerg Ensemble, Ensemble
Midt-Vest og ATHELAS Sinfonietta Copenhagen. Endvidere har han optrådt som
kammermusiker ved adskillige festivals samt vundet Marco Fiorindo Internationale
Kammermusikkonkurrence i Torino.
Øystein Sonstad, er en af Norges mest populære cellister og har optrådt med Norges
førende orkestre. Han var cellist i det norske radioorkester i perioden 1997-2003 og
er medgrundlægger af Oslo Strykekvartett, der også optræder ved årets musikfestival
på Bornholm. Øystein Sonstad er desuden aktiv som arrangør og komponist
og har bl.a. komponeret musikken til Cumulus Teatrets forestillinger Kærlighed og
Dæmoner (2003) og Skyggen (2005). Hans cello er bygget i 1690 af Jean Baptiste Rogeri.
Kristoffer Hyldig, klaver, bestod hos Tove Lønskov diplomeksamen med højeste
karakter fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2007 og blev herefter
optaget i solistklassen, hvor han p.t. studerer hos Niklas Sivelöv. Han har deltaget i
talrige masterclasses og har vundet interne konkurrencer ved Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium. Han har modtaget flere legater og priser, bl.a. Jacob Gade
Legatet for unge musikere, og en specialpris i den internationale EU Piano Competition.
Hans indspilning af værkerne Harawi og Trois Melodies af Messiaen med Hetna
Regitze Bruun blev udgivet i slutningen af 2009.
Bent Sørensen (f. 1958). “Det minder mig om noget jeg aldrig har hørt!” Sådan
reagerede den norske komponist Arne Nordheim spontant på et værk af Bent
Sørensen. Og det er svært at forestille sig et mere snurrigt rammende udtryk for
det dobbeltbundede, ofte næsten paradoksale udtryksklima i musikken af denne
egenartede komponist, der utvivlsomt er den betydeligste i sin danske generation.
Sørensens musik er ikke genbrug, den henter på ingen måde næring i gulnede
albumblade fra historiens gemmer – hans tonesprog er helt og aldeles nutidigt,
både i æstetisk og teknisk henseende. Og dog er det en musik der ofte synes gennemstrømmet
af minder, af levet liv og ældgamle drømme, af forgængeligheden
og afskedens uafvendelighed. En flimrende, glitrende verden, hvor meget synes at
ville forsvinde ved den mindste berøring.
10

Bent Sørensen har modtaget undervisning af blandt andre komponisterne Per
Nørgård og Ib Nørholm. Hans klangfantasi og tekniske formåen har været lovprist
lige siden han for alvor brød igennem i midten af 80’erne med den første strygekvartet
Alman (1984), og den kan sammen med de tre andre strygekvartetter Adieu
(1986), Angel’s Music (1988) og Schreie und Melancholie (1994) stadig karakteriseres
som et af komponistens vigtigste værker. Sørensens meget produktive 90ere domineres
af stort anlagte orkesterværker. Det store sangværk The Echoing Garden (1992)
for solister, kor og orkester folder sig ud som fabulerende, vægtløse melodier i et
ekkorum af flere, samtidige tempi. Violinkoncerten Sterbende Gärten (1993), der er en
koncert i den store tradition, dramatisk besværgende, yndefuld, vemodig og vild,
er sammen med Symfonien (1996) og klaverkoncerten La notte (1998) omgivet af
flere større ensembleværker for meget forskellige besætninger, bl.a. den forunderlige
lille koncert Birds and Bells for basun og 14 instrumenter (1995) komponeret til
Christian Lindberg. For violinkoncerten Sterbende Gärten modtog Bent Sørensen
Nordisk Råds Musikpris i 1995.
Simon Steen-Andersen (født 1976) er dansk komponist og installationskunstner.
Han har studeret komposition hos Karl Aage Rasmussen, Mathias Spahlinger,
Gabriel Valverde og Bent Sørensen i Aarhus, Freiburg, Buenos Aires og København
fra 1998 til 2006. I 2010 var han blandt de nominerede til Nordisk Råds Musikpris.
Han har været tilknyttet flere orkestre som composer in residence, herunder Aalborg
Symfoniorkester (2004-2005) og Athelas Sinfonietta Copenhagen (2006-2007), og
har skrevet talrige bestillingsværker til ensembler i ind- og udland. Simon Steen-
Andersen er desuden organisatorisk engageret i flere festivaler for ny musik og
underviser herudover ved Det Jyske Musuikkonservatorium.
8. koncert
Trio Vitruvi består af Jakob Lund Nielsen, violin, Jacob la Cour, cello, og Alexander
McKenzie, klaver. De mødte hinanden i efteråret 2009 og debuterede som
trio på Mestre på Man dage-koncerterne på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
nogle måneder senere. Allerede da blev trioen med sin eksplosive stil bemærket
som et lovende nyt ensemble. Med Tim Frederiksen som læremester og mentor
udviklede ensemblet sig hurtigt, og i 2010 blev Trio Vitruvi inviteret både til
Bornholms Musikfestival og til at give festivalkoncert i New York. Siden har trioen
spillet mange koncerter rundt omkring i Danmark, navnlig i Tivolis Koncertsal og
DRs studie 2. Trioen har desuden modtaget undervisning af Nikolaj Znaider, Tokyo
String Quartet, Beethoven Project Trio, Lilia Schulz-Bayrova, Netanel Draiblate og
Sara Sant’Ambrogio. Trio Vitruvi gæster i år Bornholms Musikfestival for tredje
gang. Trio Vitruvis spil har gjort stort indtryk, og anmeldere har blandt andet kommenteret
trioens ”indføling, ungdommelige entusiasme, balance og renhed” såvel
som en ”raffineret og flydende elegance”, samt at musikken bliver ”løftet til noget
æterisk” (Poul Lund, 2010).
9. koncert
Trio Copenhagen er en helt nydannet klavertrio. Trioen består af Benedikte Pontoppidan
Thyssen, violin, Samira Dayyani, cello, og Linda Dahl Lauersen, klaver
– alle studerende fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. De har hver især en
omfattende koncertvirksomhed i ind- og udland. Trioen studerer under professor
Tim Frederiksen og har sin debut som klavertrio i Tivolis Koncertsal i august 2012.
11

10. koncert
Copenhagen Piano Quartet er en ung klaverkvartet bestående af Benedikte Damgaard,
violin, Kristina Fialova, bratsch, Adam Stadnicki, cello, og Neel Teilmann,
klaver. Den blev dannet i efteråret 2010 på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium
(DKDM), hvor alle medlemmerne stadig studerer – tre af dem i solistklassen. Siden
da har kvartetten studeret under professor Tim Frederiksen samt modtaget undervisning
af Jens Elvekjær og bratschist Lars Anders Tomter (Norge). Trods studier
så forskellige steder som New York, Berlin, Prag og København har kvartetten haft
en omfattende koncertvirksomhed og bl.a. medvirket i konservatoriets koncertserie
Mestre på Mandage. I sommeren 2011 var Copenhagen Piano Quartet prisvinder ved
Val Tidone International Chamber Music Competition i Italien. Sommeren 2012 byder
på engagementer i blandt andet Tivoli og ved Copenhagen Summer Festival.
Mathias Hanskov Palm, kontrabas, udvider Copenhagen Piano Quartet til en
kvintet. Han studerer ligesom kvartetten ved DKDM og har bl.a. vundet Berlingske
Tidendes klassiske musikkonkurrence 2008.
11. koncert
Duoen Back to Bach blev dannet i sommeren 2007.
Jesenka Balic Zunic, violin, er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
(DKDM). Hun spiller til daglig i barokensembler i Skandinavien,
Frankrig og Tyskland. Hun er tillige en efterspurgt koncertmester og har været
med til at starte flere nye ensembler: Christian IV Barokensemble, La Fiamma og
Musica Balleria. Hun har studeret i solistklassen på konservatoriet i Paris hos Prof.
François Fernandez.
Ruben Munk, cembalo, er uddannet organist fra DKDM 2005. Efter studie ophold
i Paris fortsatte han cembalostudier hos Lars Ulrik Mortensen og Christine Schornsheim
(Tyskland). Han debuterede fra solistklassen i november 2011 med Hans
Fagius som lærer. Han var organist ved Aa kirke 1997-1999 og har siden 2005 været
ansat ved Gentofte Kirke. Som dirigent har han stået i spidsen for en række opførelser
af større kirkemusikalske værker. I 2005 modtog han Robert Roussels Mindelagat
og i 2011 Léonie Sonnings Musikfonds stipendium.
12. koncert
Oslo Strykekvartett er et af Skandinaviens mest efterspurgte og kritikerroste kammerensembler.
Med sit glødende engagement og sin særlige evne til at kombinere
seriøs fordybelse med vital formidling har ensemblet gjort sig bemærket langt
ud over Norges grænser. Foruden at have været nærmest fast gæst ved de store
norske kammermusikfestivaler i en årrække, har Oslo Strykekvartett også gæstet
internationale festivaler som Schleswig Holstein Musik Festival. De har en række koncertbesøg
i Tyskland og det øvrige Europa bag sig, samt flere koncerter i Wigmore
Hall i London. USA­debuten i 2005, med egen koncert i Carnegie Hall, er et af mange
højdepunkter i Oslo Strykekvartetts internationale karriere.
13. koncert
Concerto Copenhagen spillede sine første koncerter i 1991 og har siden da udviklet
sig til Skandinaviens førende ensemble for tidlig musik. Concerto Copenhagens
adelsmærke er originalitet i fortolkningerne og en stærk evne til at kommunikere
med sit publikum – Concerto Copenhagen gør den gamle musik vital, nærværende
og nutidig.
12

Igennem årene har Concerto Copenhagen samarbejdet med mange af tidens store
internationalt kendte kunstnere inden for den tidlige musik som f.eks. Emma Kirkby,
Andreas Scholl, Anne Sofie von Otter, Andrew Manze, Reinhard Goebel, Ronald
Brautigam og Andrew Lawrence-King, som i dag er orkestrets 1. gæstedirigent.
I Danmark er den væsentligste samarbejdspartner Det Kongelige Teater, hvor ensemblet
medvirker i en operaproduktion cirka en gang om året. Af produktioner
kan nævnes operaer af Monteverdi og Mozart samt Xerxes, Julius Cæsar, Partenope
og Jephtha af Händel.
Lars Ulrik Mortensen, cembalo, blev i 1999 kunstnerisk leder for Concerto Copenhagen.
Han er kendt som en af vor tids førende cembalister og kammermusikere
og modtog i 2007 Léonie Sonnings Musikpris. Lars Ulrik Mortensen studerede ved
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og hos Trevor Pinnock i London. I
perioden 1988-90 var han cembalist med London Baroque og indtil 1993 med Collegium
Musicum 90. Han arbejder nu i vidt omfang som solist og kammermusiker
verden over og optræder ofte med anerkendte kolleger som Emma Kirkby, John
Holloway og Jaap ter Linden.
Katy Bircher, fløjte, er kendt som specialist i ældre fløjter og har i den forbindelse
arbejdet sammen med de fleste britiske ensembler for tidlig musik i et repertoire,
der spænder fra Dowland til Wagner. Som solist har hun optrådt sammen med bl.a.
Emma Kirkby, James Bowman, Robert Levin, Pavlo Beznosiuk og Nigel North, og
hun har medvirket i koncerter med ensembler som the Kings Consort, La Serenissima
og Concerto Copenhagen. Cd-indspilninger har indbragt hende adskillige
priser, herunder en Gramophone Award for en indspilning af Vivaldi-koncerter med
La Serenissima. Katy Bircher underviser i fløjtespil ved Guildhall School of Music
and Drama og ved Royal Welsh College of Music and Drama.
Jane Gower, fagot, spiller foruden i Concerto Copenhagen bl.a. med Sir John Eliot
Gardiners velrenommerede ensembler English Baroque Soloists og Orchestre Révolutionnaire
et Romantique. Som aktiv kammermusiker har hun udgivet fire cd’er og
sammen med Torbreck Vintners været initiativtager til koncertserien Barossa Klassik
i Barossa Valley, Australien. Siden 2007 har hun undervist ved Royal College of Music
i London. Jane Gower ejer en større samling historiske instrumenter og optræder
ofte som solist på historisk fagot. Hendes kadence til Mozarts fagotkoncert, som
hun indspillede i 2002, er også udgivet på nodeforlaget Bärenreiter. Senest har hun
indspillet tre fagotkoncerter af Franz Danzi med Kölner Akademie.
14. koncert
Elisabeth Westenholz, klaver, studerede i København hos Esther Vagning og
Arne Skjold Rasmussen og i Wien hos Bruno Seidlhofer og Alfred Brendel. Hun
debuterede 1966 og har modtaget talrige priser, bl.a. Gladsaxe Musikpris, Musikanmelderringens
æres pris, Carl Niel sens Rejselegat, Tagea Brandts Rejselegat og
Den Svenske Grammo fon pris. Hun giver koncerter som solist og kammermusiker
overalt i Europa samt i Rusland og USA. Elisabeth Westenholz har indspillet mere
end 50 grammofonplader, herunder alle Beethovens klaverkoncerter, alle Carl
Nielsens klaverværker, violin-, bratsch- og cellosonater samt klavertrioer af Brahms
og klaverkoncerter af Mozart.
13

14
Mathias Hedegaard
Tove Lønskov Alba
Christina Bjørkøe & Johannes Søe Hansen
Mathias Reumert

Morten Zeuthen & Amalie Malling
Ensemble Nordlys
Bent Sørensen
Simon Steen-Andersem
15

16
Tim Frederiksen
Trio Copenhagen
Copenhagen Piano Quartet
Trio Vitruvi
Elisabeth Westenholz

Back to Bach
Oslo Strykekvartett
Concerto Copenhagen
17

Über die Mitwirkenden
1. Konzert
Mathias Hedegaard, Tenor, ist am Dänischen Musikkonservatorium (DKDM) und
an der Opernakademie ausgebildet. Er ist als Solist mit allen regionalen Orchestern
aufgetreten, und zudem mit dem Dänischen Rundfunksymphonieorchester, dem
Concerto Copenhagen, dem Leipziger Kammerorchester und der Nederlandse
Bachvereiniging mit Werken wie Messias, Weihnachtsoratorium, Die Schöpfung und
Matthäuspassion. Kurz nach seinem Operndebüt 2006 am Königlichen Theater als
Gastone in La Traviata hatte er grossen Erfolg in der Doppeltrolle als Verner/Daniel in
der Urpremiere von Svend Hvidfelt Nielsens Edens gave an der Århus Sommeroper.
Seitdem hat er Rollen am Kgl. Theater, an der Jyske Opera, an der Göteborg Oper
und dem Tiroler Landestheater Innsbruck ausgefüllt. Mathias Hedegaard ist ein
sehr beliebter Liedsänger und hat Konzerte sowohl in ganz Dänemark wie auch in
Österreich und England gegeben.
Tove Lønskov, Klavier, war während vieler Jahre Dozent am DKDM und dem Nordjysk
Musikkonservatorium. Sie hat eine bedeutende Karriere sowohl in Dänemark
als auch im Ausland. Sie ist als Solistin mit den dänischen Symphonieorchestern
aufgetreten und hat unter anderem mit Dirigenten wie z.B. Uri Segal, Jorma Panula
und Zdenek Macal zusammengearbeitet. Zusammen mit dem Pianisten Rodolfo
Llambias bildet sie ein bekanntes Klavierduo, das mehrere Preise erhalten hat.
Das Duo hat eine Reihe CDs eingespielt und ist in zahlreichen Ländern aufgetreten.
Die Zusammenarbeit mit vielen hervorragenden Sängern hat zu zahlreichen
CD-Einspielungen Anlass gegeben. Dazu kommen hochgepriesene Solo-CDs mit
Klavierwerken von Poul Schierbeck, Rued Langgaard og Otto Mortensen. Tove
Lønskov hält öfters Masterclasses im In- und Ausland.
2. Konzert
Mathias Reumert, Schlagzeug, hat sich international bemerkbar gemacht als virtuoser,
klassischer Musiker mit einem stark persönlichen Ausdruck. Als Solist ist
Mathias Reumert in weiten Teilen Europas, in den USA und in Südamerika aufgetreten
und hat mehrere Werke europäischer und amerikanischer Komponisten
uraufgeführt. Er gewann den Gesamtpreis bei der Gaudeamus Interpreters Competition
2007 in Amsterdam, dem weltweit größten Wettbewerb für klassische Instrumentalisten,
Sänger und Ensembles in der Interpretation von zeitgenössischer Musik.
Als Komponist und Manuskriptverfasser ist Mathias Reumert u.a. der Hauptverantwortliche
für das weitgelobte Musiktheater Ein Trommelspiel (’Et Trommespil’).
Die Vorstellung findet regelmäßig am Anemone Theater in Kopenhagen statt und
ist außerdem in Moskau und Istanbul aufgeführt worden. Mathias Reumert kommt
zum Bornholmer Musikfestival mit einem Programm, das sich von Barockmusik,
arrangiert für Marimba, bis zu ganz neuen Werken erstreckt, die die Grenzen zwischen
Musik und Theater sprengen.
3. Konzert
Das Ensemble ALBA besteht aus Poul Høxbro, Flöte und Schlagzeug, samt Agnethe
Christensen, Gesang und Kantele. ALBA ist, von einem musikalischen Standpunkt
aus gesehen, eigene Wege gegangen, und hat einen Stil geschaffen, der klangliche
Vielfalt bietet in einer phantasievollen Kombination und virtuoser Anwendung von
Stimme und Instrumenten. Der spezielle Klang berührt sowohl himmlische Töne
wie subtile Rhythmen. Seit Anfang 1992 hat das Ensemble hunderte von Konzerten
18

im In- und Ausland gespielt, fünf CDs für das Label ”Classico” eingespielt, und
es ist eines der meist benutzten Freelance-Ensembles in Dänemark. Zuzüglich zu
ihrer Teilnahme im Ensemble ALBA kann man sowohl Agnethe Christensen wie
auch Poul Høxbro als individuelle Künstler auf der internationalen Szene für frühe
Musik und als Gäste in vielen anderen Musikarten hören.
4. Konzert
Christina Bjørkøe und Johannes Søe Hansen haben ihr Duo vor einigen Jahren
gebildet, und zusammen haben sie mehrere CDs herausgegeben für ein Reihe dänischer
und internationaler Verlage, u.a. das Klavierquintett von Herman D. Koppel,
Louis Glass’ Kammermusikwerke und vor kurzem Werke von Vagn Holmboe für
Violine und Klavier – eine CD, die für den P2-Preis 2010 des dänischen Rundfunks
nominiert wurde, und die mit mehreren hervorragenden Rezensionen in The Strad
und The Gramophone ausgezeichnet worden ist.
Christina Bjørkøe hat Klavier bei Seymour Lipkin an der Juilliard School of Music
in New York und bei Anne Øland am Kopenhagener Musikkonservatorium studiert.
Christina Bjørkøe empfing 2005 und 2009 den P2­Preis des Dänischen Rundfunks.
Mit 16 Jahren trat sie erstmals als Solistin mit dem Dänischen Rundfunksymphonieorchester
auf. Daraufhin hat sie sowohl als Kammermusiker als auch solistisch
u.a. in den großen Beethoven-, Chopin- und Schumann-Serien im Tivoli-Konzertsaal
mitgewirkt, ist aber auch sonst vielerorts in Europa, den USA, Südamerika und
A sien aufgetreten. Sie hat mit den meisten dänischen und zahlreichen ausländischen
Symphonieorchestern als Solistin gespielt und ist zudem als Dozentin am Musikkonservatorium
in Odense tätig. Zu ihren neuesten Veröffentlichungen auf CD zählen
die Klavierwerke Carl Nielsens und Sonaten für Violine und Klavier von Vagn
Holmboe. Auf weiteren ihrer CDs sind u.a. zu hören: Bachs Goldberg-Variationen,
Chopins 24 Präludien, Mozarts 21. und 23. Klavierkonzert, Klavierwerke von Clara
Schumann, Robert Schumanns und Knudåge Riisager, ferner Kammermusikwerke
Herman D. Koppels und die Klaviersonaten Niels Viggo Bentzons.
Johannes Søe Hansen, Violine, ist 1. Konzertmeister im Dänischen Rundfunksymphonieorchester.
Er ist außerdem Mitglied des Streichsextetts Copenhagen Classic
und Lehrer am Musikkonservatorium in Kopenhagen. Johannes Søe Hansens
Aufnahme der Solosonaten für Violine von Niels Otto Raasted im Jahre 2010 wurde
2011 als eine der 15 besten CDs in USA nominiert. Johannes Søe Hansen hat eine
Goldmedaille am Musikwettbewerb der dänischen Zeitung Berlingske Tidende gewonnen
und ist mit einem Preis am internationalen Carl Nielsen Musikwettbewerb
ausgezeichnet worden, wo er übrigens im Jahre 2008 Mitglied der Jury war.
5. Konzert
Morten Zeuthen, Cello, ist als Solist mit allen dänischen Symphonieorchestern
aufgetreten, spielt oft Solo und hat eine langjährige Zusammenarbeit in einem Duo
mit der Pianistin Amalie Malling. Sie haben zusammen in der Carnegie Hall (New
York), Wigmore Hall (London) und Casals Hall (Tokyo) Konzerte gespielt. Morten
Zeuthen hat zahlreiche CDs eingespielt, und seine Aufnahme der Solosuiten Bachs
wurde 1994 mit einer dänischen Grammy ausgezeichnet und als „Die klassische
Aufnahme des Jahres“ bezeichnet. Im Jahre 2006 wurde dieselbe Aufnahme von
den japanischen Suzuki Classical Reviews als die beste Aufnahme unter allen 110
zur Verfügung stehenden Aufnahmen erkoren. Als Kammermusiker war Morten
19

Zeuthen von 1976 bis 2000 Mitglied des legendären Kontra-Streichquartetts, das
in ganz Europa, Japan und USA aufgetreten ist. Morten Zeuthen war 1. Cellokonzertmeister
im Radiosymphonieorchester von 1978 bis 1997 und hat heute einen
Lehrstuhl als Professor am Dänischen Musikkonservatorium in Kopenhagen inne.
Er spielt auf einem Giuseppe Rocca-Cello von 1845.
Amalie Malling, Klavier, ist in Lübeck von dänischen Eltern geboren und erhielt ihre
musikalische Ausbildung bei Herman D. Koppel, Hans Leygraf, Georg Vasarhélyi
und Alfred Brendel. Seit sie 1972 im Nordischen Musikwettbewerb den ersten
Preis gewann, hat ihre umfangreiche Konzerttätigkeit sowohl als Solist als auch
als Kammermusiker sie durch ganz Europa, in die USA, nach Kanada, Japan und
China geführt. Es sind ihr mehrere Musikpreise zuteil geworden, darunter der
Künstlerpreis des dänischen Musikkritikerringes, Jacob Gades Stipendium und
der Gladsaxe Musikpreis. Amalie Malling ist als Kammermusiker in mehreren
Kontexten äußerst aktiv und hat zahlreiche CDs veröffentlicht. Seit 1981 ist sie als
Dozentin am Königlichen Dänischen Musikkonservatorium tätig und hat dort im
Laufe der Jahre mehrere der großen Talente der jungen Generation ausgebildet,
darunter Marie Rørbech, Martin Qvist Hansen, Charlotte Thaning, Tanja Zapolski
und Alexander McKenzie.
6. & 7. Konzert
Ensemble Nordlys (Ensemble Nordlicht) ist seit dem erfolgreichen Debüt 1997
in Konzertsälen und bei Festivals in der ganzen Welt aufgetreten und zählt heute
bereits zu den anerkanntesten dänischen Kammerensembles. Im Jahr 2002 vertrat
Ensemble Nordlys Dänemark bei dem internationalen EU­Musikfestival in
Warschau, und 2005 wurde es zum „Hans Christian Andersen-Ensemble“ ernannt.
In dem Zusammenhang gab das Ensemble 50 Konzerte im In- und Ausland. Ensemble
Nordlys har mit zahlreichen Komponisten gearbeitet und etwa 60 Werke
zur Erstaufführung gebracht.
Christine Pryn, Violine, ist in Dänemark und Deutschland ausgebildet und hat
in beiden Ländern Diplomprüfungen abgelegt. Sie debütierte 2001 bei einem
Konzert im Konzertsaal des Dänischen Rundfunks und bekam für ihre Leistung
hervorragende Kritik. Sie hat zahlreiche Preise und Stipendien erhalten, u.a. den
Künstlerpreis des Musikkritikerringes und Gladsaxe Musikpreis, und 1999 gewann
sie den Wettbewerb Unga Solister (Junge Solisten) in Schweden. Christine Pryn ist
als Solist mit mehreren dänischen und ausländischen Orchestern aufgetreten und
hat mehrere CDs sowohl als Solist als auch als Kammermusiker veröffentlicht. Ihre
Aufnahme von Szymanowskis Mythen wurde von The American Record Guide zum
„Critic’s Choice“ ernannt. Seit 2008 ist sie als Juror bei der International Competition
for Contemporary Chamber Music in Krakau tätig.
Viktor Wennesz, Klarinette, studierte am Königlichen Dänischen Musikkonservatorium
und bestand dort die Diplomprüfung 2002. Seitdem hat er bei Prof. Yehuda
Gilad in Los Angeles weiter studiert. Viktor Wennesz ist in führenden dänischen
Orchestern und Ensembles tätig, z.B. Esbjerg Ensemble, Ensemble Midt-Vest und
ATHELAS Sinfonietta Copenhagen. Ferner hat er bei mehreren Festivals als Kammermusiker
mitgewirkt und den internationalen Kammermusikwettbewerb Marco
Fiorindo in Turin gewonnen.
Kristoffer Hyldig, Klavier, bestand 2007 mit Bestnote die Diplomprüfung am
Königlichen Dänischen Musikkonservatorium und wurde daraufhin in die Solistenklasse
aufgenommen, wo er z.Zt. bei Niklas Sivelöv studiert. Er hat an zahlreichen
Meisterkursen teilgenommen und alle internen Wettbewerbe des Konservatoriums
gewonnen. Kristoffer Hyldig ist mehrfach preisgekrönt, u.a. mit dem Jacob Gade
20

Legat für junge Musiker und einem Spezialpreis der internationalen EU Piano
Competition. Trotz seines jungen Alters ist er bereits ein erfahrener Solist und
Kammermusiker. Seine CD-Aufnahmen der Werke Harawi und Trois Melodies von
Messiaen mit Hetna Regitze Bruun wurden 2009 veröffentlicht.
8. Konzert
Trio Vitruvi wurde 2010 gegründet.
Jakob Lund Nielsen, Violine, geboren 1988 in einer Musikerfamilie. Mit vier Jahren
begann er mit dem Violinspiel nach der Suzuki-Methode bei Søren Stensgaard. Als
15-jähriger wurde er zum musikalischen Vorstudium in Århus angenommen und
erreichte dort bereits im zweiten Studienjahr als erster jemals Bestnote. Er studiert
seit drei Jahren am Königlichen Dänischen Musikkonservatorium bei Alexander
Zapolski. Er hat bereits mehrere Wettbewerbe gewonnen, darunter den Jacob Gade
Violinenwettbewerb 2006 sowie Øresunds Solist 2008.
Jacob la Cour, Cello, wurde in Esbjerg geboren und begann im Alter von sechs
Jahren das Cello zu spielen. 2007 begann er das Studium bei Henrik Brendstrup am
Jütlandischen Musikkonservatorium in Århus. Er ist mehrfach preisgekrönt, u.a. mit
dem zweiten und zweimal dem ersten Preis in der Berlingske Tidendes Klassiske Musikkonkurrence,
und gelangte 2006 bis zum Halbfinale im Spil for livet-Wettbewerb des
Dänischen Rundfunks. Er war mehrere Jahre lang Solocellist des Jugendorchesters
Esbjerg und wurde 2007 im European Union Youth Orchestra aufgenommen, wo er
seit 2010 die Position des Solocellisten innehat. Kürzlich war er Solist mit dem neu
gegründeten ARoS Ensemble, mit dem er Hans Abrahamsens Lied in Fall aufführte.
Alexander McKenzie, Klavier, 1988 in Kopenhagen geboren, wuchs in Australien
auf und kehrte 2007 nach Dänemark zurück um bei Amalie Malling am Königlichen
Dänischen Musikkonservatorium in Kopenhagen Klavier zu studieren. Ersten
Musikunterricht erhielt er als Fünfjähriger, und bereits mit 10 Jahren trat er in Sydney
öffentlich auf. Er gewann den ersten Preis in der Sydney Grammar Concerto Competition
2005, den zweiten Preis im Mozart-Solistenwettbewerb des Königlichen Dänischen
Musikkonservatoriums 2010 und hat an mehreren internationalen Meisterkursen
teilgenommen. 2005 debütierte der damals 16-jährige als Solist mit Griegs Klavierkonzert
und ist nachfolgend mit Sønderjyllands Symfoniorkester aufgetreten.
9. Konzert
Trio Copenhagen ist ein ganz neues Klaviertrio. Das Trio besteht aus Benedikte
Pontoppidan Thyssen, Violine, Samira Dayyani, Cello, und Linda Dahl Lauersen,
Klavier – alle studierende Musiker am Dänischen Musikkonservatorium in Kopenhagen.
Alle drei Musiker haben individuell eine umfangreiche Konzertaktivität im
In- und Ausland. Das Trio studiert unter der Leitung von Professor Tim Frederiksen
und hat sein Debüt als Klaviertrio in Tivolis Konzertsaal im August 2012.
10. Konzert
Copenhagen Piano Quartet ist ein junges Klavierquartett, bestehend aus Benedikte
Damgaard, Violine, Kristina Fialova, Bratsche, Adam Stadnicki, Cello, und Neel
Teilmann, Klavier. Das Quartett nahm seinen Anfang im Herbst 2010 am Dänischen
Musikkonservatorium, wo alle seine Mitglieder immer noch studieren – drei von
ihnen in der Solistenklasse. Das Quartett studiert unter der Leitung von Professor
Tim Frederiksen und hat Unterricht genommen bei Jens Elvekjær und beim Bratschisten
Lars Anders Tomter (Norwegen). Trotz Unterricht in so verschiedenen
Orten wie New York, Berlin, Prag und Kopenhagen hat das Quartett schon eine
21

umfangsreiche Konzertaktivität, und es hat u.a. mitgewirkt in der Konzertserie
des Konservatoriums Mestre på Mandage („Meister am Montag“). Im Sommer 2011
gewann das Copenhagen Piano Quartet einen Preis am Musikwettbewerb Val Tidone
International Chamber Music Competition in Italien. Im Sommer 2012 tritt das Quartett
u.a. im Tivoli und beim Copenhagen Summer Festival auf.
Mathias Hanskov Palm, Kontrabass, erweitert das Copenhagen Piano Quartet zu
einem Quintett. Wie das Quartett studiert auch er am Kopenhagener Musikkonservatorium.
Mathias Palm hat u.a. eine Goldmedaille im klassischen Musikwettbewerb
2008 der dänischen Zeitung Berlingske Tidende gewonnen.
11. Konzert
Das Duo Back to Bach wurde im Sommer 2007 gebildet.
Jesenka Balic Zunic, Violine, ist am Dänischen Musikkonservatorium (DKDM) in
Kopenhagen ausgebildet. Sie spielt oft in Barockensembles in Skandinavien, Frankreich
und Deutschland. Des Weiteren ist sie ein beliebter Konzertmeister und hat bei
der Bildung von mehreren neuen Ensembles mitgewirkt: Christian IV Barokensemble,
La Fiamma und Musica Balleria. Sie hat in der Solistenklasse am Konservatorium in
Paris bei Prof. François Fernandez studiert.
Ruben Munk, Cembalo, ist als Organist am DKDM ausgebildet mit Abschluss 2005.
Nach einem Studienaufenthalt in Paris bildete er sich weiter aus als Cembalist bei
Lars Ulrik Mortensen und Christine Schornsheim (Deutschland). Er debütierte aus
der Solistenklasse im November 2011 mit Hans Fagius als Lehrer, und hat seit 2005
eine Stellung als Organist in der Gentofte Kirche. 1997-1999 war er auf Bornholm als
Organist der Aa Kirche tätig. Er hat eine Reihe Konzerte mit größeren kirchenmusikalischen
Werken dirigiert. Im Jahre 2005 erhielt er das Stipendium ”Robert Roussel
Mindelegat” und im Jahre 2011 das Stipendium des Léonie Sonning Musikfonds.
12. Konzert
Oslo Streichquartett ist eines der bekanntesten und beliebtesten skandinavischen
Kammermusikensembles. Mit seinem glühenden Engagement und der speziellen
Eigenschaft, die musikalische Verinnerlichung mit vitaler, sprudelnder Meisterschaft
zu kombinieren, hat das Ensemble sich weit über die Grenzen Norwegens hinaus
bemerkbar gemacht. Das Ensemble ist nicht nur sozusagen festes Inventar an allen
norwegischen Kammermusikfestivals, sondern auch Gast an internationalen Festivals
wie z.B. dem Schleswig-Holstein Musik Festival. Das Quartett hat etliche Städte
in Deutschland und im übrigen Europa besucht und hat mehrere Konzerte in der
Wigmore Hall in London gegeben. Einer der internationalen Höhepunkte des Oslo
Streichquartetts war das Konzert in der Carnegie Hall in New York im Jahre 2005.
13. Konzert
Concerto Copenhagen spielte seine ersten Konzerte 1991 und hat sich seitdem zu
Skandinaviens führendem Ensemble für alte Musik entwickelt. Concerto Copenhagens
Kennzeichen sind Originalität in der musikalischen Interpretation, eine
intensive Ausstrahlung und Kontakt mit seinem Publikum – Concerto Copenhagen
macht die alte Musik lebendig, gegenwärtig und neuzeitlich.
Durch viele Jahre hat Concerto Copenhagen mit vielen bekannten internationalen
Künstlern mit Beziehung zur frühen Musik zusammengearbeitet wie z.B. Emma
Kirkby, Andreas Scholl, Anne Sofie von Otter, Andrew Manze, Reinhard Goebel,
Ronald Brautigam und Andrew Lawrence-King, der heute der erste Gästedirigent
des Orchesters ist.
22

In Dänemark ist der wichtigste Zusammenarbeitspartner das Königliche Theater,
wo das Orchester ungefähr einmal jährlich an einer Oper mitwirkt. Z.B. sind Opern
von Monteverdi und Mozart, wie auch Xerxes, Julius Cäsar, Partenope und Jephtha
von Händel aufgeführt worden.
Lars Ulrik Mortensen, Cembalo, wurde 1999 künstlerischer Leiter des Concerto Copenhagen.
Er ist bekannt als einer der führenden Cembalisten und Kammermusiker
unserer Zeit und hat im Jahre 2007 den Léonie Sonning Musikpreis erhalten. Lars
Ulrik Mortensen hat am Dänischen Musikkonservatorium (DKDM) in Kopenhagen
und bei Trevor Pinnock in London studiert. Im Zeitraum 1988-90 war er Cembalist
mit London Baroque und bis 1993 mit dem Collegium Musicum 90. Er arbeitet
z.Zt. vorwiegend als Solist und Kammermusiker im internationalen Bereich und
spielt oft zusammen mit anerkannten Kollegen wie Emma Kirkby, John Holloway
og Jaap ter Linden.
Katy Bircher, Flöte, ist bekannt als Spezialistin in alten Flöten und hat in diesem
Zusammenhang mit den meisten englischen Ensembles für frühe Musik zusammengearbeitet
mit einem Repertoire, das sich von Dowland bis zu Wagner erstreckt. Als
Solistin ist sie aufgetreten zusammen mit u.a. Emma Kirkby, James Bowman, Robert
Levin, Pavlo Beznosiuk und Nigel North, und sie hat mitgewirkt bei Konzerten mit
Ensembles wie The Kings Consort, La Serenissima und Concerto Copenhagen. Ihre
CD-Aufnahmen haben Anlass zu mehreren Preisen gegeben, u.a. ein Gramophone
Award für eine Einspielung von Vivaldi-Konzerten mit La Serenissima. Katy Bircher
gibt Unterricht in Flötenspiel an der Guildhall School of Music and Drama und am
Royal Welsh College of Music and Drama.
Jane Gower, Fagott, spielt außer mit Concerto Copenhagen u.a. auch mit Sir John
Eliot Gardiners bekanntem Ensemble English Baroque Soloists und mit Orchestre
Révolutionnaire et Romantique. Als aktive Kammermusikerin hat sie vier CDs
zusammen mit Torbreck Vintners herausgegeben und ist Primus Motor in der
Konzertserie Barossa Klassik in Barossa Valley, Australien. Seit 2007 hat sie am Royal
College of Music in London unterrichtet. Jane Gower besitzt eine grössere Sammlung
von historischen Instrumenten und tritt oft als Solist mit einem historischen Fagott
auf. Ihre Kadenz in Mozarts Fagottkonzert, die sie 2002 einspielte, ist im Bärenreiter-
Verlag herausgegeben worden. Vor kurzem hat sie drei Fagottkonzerte von Franz
Danzi mit der Kölner Akademie eingespielt.
14. Konzert
Elisabeth Westenholz, Klavier, studierte in Kopenhagen bei Esther Vagning und
Arne Skjold Rasmussen sowie in Wien bei Bruno Seidlhofer und Alfred Brendel. Sie
debütierte 1966 und hat zahlreiche Auszeichnungen empfangen, u.a. den Gladsaxe
Musik preis, den Ehrenpreis des dänischen Musikkritikerringes, das Carl Nielsen
Reiselegat und den Schwedischen Grammophonpreis. Konzerte als Solistin und
Kammermusikerin in ganz Europa, Russland und den USA. Zahlreiche CD­ und
Schallplattenaufnahmen, darunter sämtliche Klavierkonzerte von Beethoven, alle
Klavierwerke von Carl Nielsen, die Violin-, Bratschen- und Cellosonaten sowie
Klaviertrios von Brahms und Klavierkonzerte von Mozart.
23

1. koncert Mandag den 9. juli kl. 20 i
Svanekegaarden
24
Medvirkende:
Mathias Hedegaard, sang
Tove Lønskov, klaver
Program:
Franz Schubert Im Frühling (E.Schulze)
(1797-1828) Der Wanderer an den Mond (J.G. Seidl)
Nachtstück (Mayerhofer)
Der Zwerg (M. Collin)
Fischerweise (Baron von Schleckta)
Danske sange:
C.E.F. Weyse Signelil (Severus S. alias Weyse)
(1774-1828) Natten er så stille (J.L. Heiberg)
Peter Heise Til en veninde (E. Aarestrup)
(1830-1879) Skønne fru Beatriz (Thor Lange)
P.E. Lange-Müller Himlen ulmer svagt (Thor Lange)
(1850-1926) Genboens første vise (S. Bauditz)
Pause
Franske mélodies:
Henri Duparc L’invitation au voyage (Ch. Baudelaire)
(1848-1933) Extase (Jean Lahor)
Le Manoir de Rosemonde (R. de Bonnières)
Gabriel Fauré Clair de lune
(1845-1918) Mandoline
Claude Debussy Mandoline
(1862-1918) En sourdine
Fantoches
Clair de lune
6 mélodies med tekst af Paul Verlaine fra Fêtes galantes:
Francis Poulenc Fiançailles pour rire (Louise de Vilmorin)
(1899­1963) 1. La dame d’André
2. Dans l’herbe
3. Il vole
4. Mon cadavre est doux comme un gant
5. Le violon
6. Fleurs
Voyage à Paris (G. Appollinaire)
Koncerten arrangeres i samarbejde med Svanekegaarden.
Book online: www.faergen.dk

Med Franz Schuberts lieder opstår der på baggrund af tidligere lieder af f.eks.
Haydn og Mozart en helt ny genre, hvor original melodiføring og selvstændigt
klaverakkompagnement føjer sig tolkende til digtet. Schubert har skrevet vidunderlig
klaver- og kammermusik, men han er størst i liederne, og i dem spiller klaverakkompagnementet
en central rolle. Dér ligger atmosfæren, karakteren i sangen,
stemningen, sceneriet og den harmoniske farvelægning, som er et vigtigt element i
Schuberts musik i det hele taget. Der er oftest et forspil, hvor stemningen lægges, og
et efterspil, hvor sangen kommenteres. Dette høres tydeligt i programmets lieder.
Danske sange har altid haft en høj prioritet i vores koncertprogrammer. Vi har opført
et varieret repertoire ved mange forskellige lejligheder og desuden indspillet cd’en
Love Songs med sange af netop disse tre mestre inden for dansk romantik: Weyse,
Heise og Lange-Müller.
I afdelingen med franske mélodies har vi valgt værker af nogle af de komponister, der
har betydet mest for genren: Fauré, Duparc, Debussy og Poulenc. Fælles for dem er,
at de alle er tastespillere. Desuden lod de sig inspirere af de samme digtere, hvilket
vi har vist i programmet (Fauré og Debussy: Mandoline og Clair de lune). Generelt kan
der siges om fransk musik, at den er ekspressiv, klangligt raffineret, nænsom, très
doux, har charme og er poetisk. Musikken er meget farvet af og knyttet til sproget.
SVANEKEGAARDEN
koncerter . udstillinger . teater . foredrag . skulpturhave
www.svanekegaarden.dk 56 49 73 72
Tove Lønskov
25

2. koncert Torsdag den 12. juli kl. 20 i
Baptistkirken, Rønne
Medvirkende:
Mathias Reumert, marimba og slagtøj
Program:
Johann Sebastian Bach Suite for lut i E-dur BWV 1006a
(1685-1750) arr. for marimba
Preludium
Loure
Gavotte en Rondeau
Menuett I
Menuett II
Bourrée
Gigue
Pierre Jodlowski Time & Money
(f. 1971) musikteater
Javier Alvarez Temazcal
(f. 1956) for maracas og elektronik
Joseph Schwantner Velocities
(f. 1943) for marimba
Book online: www.faergen.dk

Marimbaen stammer fra Afrika og Sydamerika og eksisterede i sine urformer i
hundreder af år, før den i 1908 blev introduceret i USA. I løbet af det 20. århundrede
videreudvikledes instrumentet på gennemgribende vis mod et klangideal, som
passede til vestlig musik: man byggede et stativ, eksperimenterede med træsorter
til tasterne, og forstærkede disse med resonansrør af aluminium (før havde man
brugt udhulede kalabasfrugter, og inden da gravede man små huller i jorden og
lagde tasterne direkte ovenover). Instrumentets register blev mangedoblet, og ikke
mindst begyndte man at stemme det i ligesvævende temperament, dvs. ligesom
man stemmer et moderne klaver.
Johann Sebastian Bach kendte aldrig til marimbaens eksistens, og det er ikke til at
sige, om han ville have brudt sig om den – veltempereret eller ej. Men når jeg spiller
hans suite i E-dur på marimba, er der hverken tale om revolution eller provokation.
Jeg bekender mig blot til den i barokken udbredte praksis at transskribere musik fra
ét instrument til et andet; en praksis som Bach selv var en notorisk eksponent for.
Eksempelvis er den pågældende suite for lut, som ligger til grund for min version, i
virkeligheden Bachs egen transskription af hans tredje partita for soloviolin. Præludiet
fra samme suite udgør desuden første sats i to af hans kantater: Wir danken dir,
Gott… og Herr Gott, Beherrscher aller Dinge, her vel at mærke for oboer, trompeter,
pauker, strygere og orgelsolist!
Efter Bachs egen tid har en kongerække af musikere ikke holdt sig tilbage for at
iklæde hans musik nye gevandter (f.eks. Mozart, Brahms, Liszt og Schönberg).
Selvsamme stykke, som jeg har kastet mig over, har også tidligere været gennem
møllen: Rakhmaninov lavede sin personlige klaverversion af tre satser fra violinpartitaen,
og Wilhelm Kempff sin klaverversion af Bachs kantateversion af præludiet.
Satsen Gavotte en Rondeau findes i øvrigt på LP ombord på rumfærgen Voyager, som
i 1977 blev opsendt med retning mod eventuelle ekstraterrestrielle lyttere.
Mathias Reumert
27

3. koncert Mandag den 16. juli kl. 20 i
Østerlars kirke
28
Medvirkende:
ALBA:
Agnethe Christensen, sang og kantele
Poul Høxbro, fløjte og slagtøj
Program:
Anonym musik fra 1300-tallets Italien
Tag med ALBA tilbage til midten af 1300-tallet i et program med en funklende,
detaljemættet og virtuost anlagt italiensk musik, der under koncerten omkranses
af gribende førstehåndsberetninger om hverdagen og begivenheder under pestens
hærgen.
Et kontrasternes program, hvor musikken kommenterer katastrofen som et kunstnerisk
udtryk for menneskets evne til at overkomme de værste ulykker og vores
behov for at skabe en ny og bedre verden på resterne af den gamle.
Blot et år efter at den største sygdomsepidemi i menneskehedens historie, den sorte
død, havde raset i Firenze og kostet omkring tre fjerdedele af byens befolkning livet,
begyndte digteren Giovanni Boccaccio arbejdet med romanen Decameron. I indledningen
til dette værk optegner han nogle gruopvækkende øjenvidneskildringer fra
pesttidens Firenze og skriver desuden:
“Nogle mente, at de kunne redde sig fra sygdommen gennem en mådeholden levevis,
og derfor sluttede de sig sammen i grupper, der levede helt for sig selv, idet
de i fællesskab lukkede sig inde i huse, hvor der ingen syge fandtes. Her levede de
mådeholdent af veltillavet mad og kostelige vine uden at skeje ud og uden at tale
med andre, mens de fordrev tiden med musik og andre adspredelser.”
Det er netop en sådan situation, Boccaccio lader udgøre rammen for alle historierne
i sin roman. En flok velstillede unge mennesker er flygtet fra pestens hærgen i byen
og har isoleret sig uden for Firenze i en prægtig villa. De fordriver tiden med at
fortælle moralske, underholdende og til tider vovede historier for hinanden ud fra
i forvejen bestemte temaer. Om aftenen underholder de sig med musik og dans.
Og hvad er det så for en musik, Boccaccio kan have forestillet sig, at de unge mennesker
har spillet og sunget? Jo, det handler tydeligvis om meget rige og dannede
unge, og musik var dengang en meget vigtig del af overklassens almene dannelse.
Vi må altså forestille os, at disse unge mennesker ikke blot var bekendt med de
nyeste strømninger i tidens musik, men også vældig dygtige udøvere af denne
musik – amatører i ordets sande betydning. I Firenze boede nogle af tidens mest
betydningsfulde komponister. Og netop fra Firenze har vi det mest omfangsrige
nodemanuskript med verdslig musik fra denne tid: Squarcialupi.
Book online: www.faergen.dk

Dette smukt illustrerede manuskript blev først samlet og nedskrevet i Firenze omkring
1410, men af de i alt 352 kompositioner, som det indeholder, er hovedparten
skabt af komponister, der var aktive i eller omkring byen netop i den tid, hvor Boccaccio
skriver Decameron. Blandt komponisterne kan nævnes Francesco Landini,
hans lærer Jacopo da Bologna og Gherardello da Firenze. Scuarcialupi er den største
og vigtigste enkeltkilde til denne tids nyeste musik.
Et andet vigtigt nodemanuskript, Rossi, er betydeligt mindre i formatet og indeholder
kun 37 værker. Det stammer sandsynligvis fra Verona eller Padua og er blevet til
omkring 1370, men kompositionerne i manuskriptet stammer fra tiden mellem 1325
og 1350. De fleste af sangene i Rossi er af ukendte komponister, men af de to som er
identificeret, er den ene Giovanni da Cascia, født lige udenfor Firenze.
Begge disse manuskripter præsenterer lige præcis den musik, der blev dyrket af
samfundets højeste lag i Norditalien i midten af 1300-tallet, og giver os altså et omfattende
indblik i, hvad man blandt andet kunne have hørt, hvis man havde stået
lige uden for den omtalte villa udenfor Firenze en af disse aftener i 1347.
Langt den overvejende del af kompositionerne er polyfone værker i den såkaldte
italienske ars nova­stil, men mellem alle de flerstemmige kompositioner gemmer
der sig nogle mesterværker i et mindre format. Nemlig et antal enstemmige ballate,
og det er dem, ALBA har valgt at løfte frem i dette program.
Ordet ballata kommer fra ballare, at danse. Helt sikkert var sådanne ballate i begyndelsen
dansemusik, men visse af de overleverede sange er så rytmisk og melodisk
komplekse, at det sikkert kun er navnet og formen, der kan knytte dem til deres
oprindelse som dansemusik. Nøjagtig som det er tilfældet med f.eks. J.S. Bachs cellosuiter
400 år senere. Og ligesom Bachs cellosuiter har disse ballate været musik
for kendere og liebhavere. Netop den type personer, som vi møder i Boccaccios
indledning og som fortællere i hans roman.
Set på baggrund af et århundrede præget af misvækst, klimaforstyrrelser, krige,
afmatning og allerværst: den sorte død, hvor op mod halvdelen af Vesteuropas befolkning
bukkede under og døde, stråler denne musik som en lysende påmindelse
til os. Et stærkt kunstnerisk udtryk for menneskets evige evne til at overkomme
selv de værste katastrofer, og dets behov for at skabe en ny og bedre verden på
ruinerne af den gamle.
EL MED TRADITIONER
DØGNVAGT: 56 95 05 69
AUT. ELEKTROINSTALLATØR
Snellemark 39 • 3700 Rønne • Fax: 56 95 08 60 • as@axels.dk • www.axels.dk
ALBA
29

4. koncert Torsdag den 19. juli kl. 20 i
Svanekegaarden
30
Medvirkende:
Johannes Søe Hansen, violin
Christina Bjørkøe, klaver
Program:
W.A. Mozart Sonate i G-dur KV 379
(1756-1791) Adagio – Allegro
Thema (Andantino cantabile) con variazione
Herman D. Koppel Ternio op. 53A
(1908-1998) Allegramente
Tempo di Passacaglia
Allegro giocoso
Pause
Ludwig v. Beethoven Violinsonate nr. 9 op. 47, ’Kreutzer­sonaten’
(1770-1827) Adagio sostenuto – Presto – Adagio
Andante con variazioni
Presto
Koncerten arrangeres i samarbejde med Svanekegaarden
Book online: www.faergen.dk

W. A. Mozarts sonate i G-dur KV 379 er skrevet i april 1781 i Wien. Sonaten er
utraditionelt opbygget for sin tid med en langsom indledning, derefter allegro og
til sidst en relativ langsom variationssats. Den blev første gang opført med W.A.
Mozart selv på pianofortet og Antonio Brunetti på violin. Mozart havde travlt med
at færdiggøre sonaten og skrev i et brev dateret 8. april 1781 til sin far, Leopold
Mozart, at han skrev violinstemmen på én time natten før førsteopførelsen, ”…men
for at kunne være i stand til at færdiggøre skrev jeg kun til Brunetti og beholdt min
egen stemme i hovedet”.
Titlen på Hermann D. Koppels Ternio betyder ”tredje” på latin. Værket er oprindelig
skrevet til violinisten Endre Wolf (1913-2011), men inspireret af sit samarbejde med
cellisten Erling Bløndal Bengtsson omarbejdede Koppel selv værket til cello, op.
53B. Begge værker spilles i dag.
Beethovens berømte Kreutzer-sonate var i første omgang slet ikke dedikeret til violinisten
Rodolphe Kreutzer, men derimod til violinisten og komponisten George
Bridgetower (1780-1860), som også førsteopførte værket i 1803. Dette endda som
bladspil, dvs. uden forberedelse! Bridgetower var polsk-afrikansk, og den oprindelige
forside-dedikation var ikke helt stueren: ”Mulat-sonate komponeret til mulatten
Bridgetower – stor, vild, mulat-komponist”. Efter koncerten kom Bridgetower til
at fornærme en kvinde, som Beethoven satte højt. Beethoven rev titelbladet i stykker
og tilegnede sonaten til Kreutzer, som dog aldrig opførte sonaten. Udover en
imponerende spilletid på 40-43 min. er sonaten kendt for en stor følelsesmæssig
bredde gennem satserne.
Eva Rasmussen
31

5. koncert Mandag den 23. juli kl. 20 i
Aa kirke
32
Medvirkende:
Morten Zeuthen, cello
Amalie Malling, klaver
Program:
Ludwig van Beethoven Sonate nr. 3 i A-dur op. 69 (1808)
(1770 -1827) Allegro ma non tanto
Scherzo. Allegro molto
Adagio cantabile - Allegro vivace
Leoš Janáček Pohádka (1910/1924)
(1854-1928) for cello og klaver
Con moto, andante
Con moto
Allegro
Pause
Béla Bartók Rapsodi nr. 1 (1928)
(1881-1945) arrangeret for cello og klaver af komponisten
Prima Parte: “Lassu”. Moderato
Seconda Parte: “Friss”. Allegro moderato
Igor Stravinskij Suite italienne (1920/1932)
(1883 - 1971) Introduzione. Allegro moderato
Serenata. Larghetto
Aria. Allegro alla breve
Tarantella. Vivace
Minuetto e Finale. Moderato - Molto vivace
Book online: www.faergen.dk

Beethovens cellosonate nr. 3 er nok den bedst kendte og mest elskede af Beethovens
i alt fem sonater for cello og klaver. Den blev til i en særdeles produktiv periode
af Beethovens liv; samme år afsluttede han bl.a. både sin 5. og 6. symfoni. Selv om
genren ikke i sig selv var ny på Beethovens tid, fornyer han den ved at give celloen
en langt mere selvstændig og førende rolle end i tidligere tiders cellosonater, hvor
den i højere grad havde funktion af basinstrument. Ikke mindst sonaten i A-dur
viser celloen som et alsidigt soloinstrument.
Janáčeks Pohádka er komponeret over Fortællingen om zar Berendjej af den russiske
digter Vasilij Zjukovskij (1783-1852). Titlen Pohádka betyder da også ‘eventyr’ eller
‘fortælling’, og værket illustrerer udvalgte scener fra fortællingen. Janáček skrev
den første version af Pohádka i 1910, og den var oprindeligt måske tænkt som del
af et større værk. To år senere tilføjede han en langsom fjerde sats, som han dog
fjernede igen i forbindelse med endnu en revision af værket i 1924. Det er som regel
denne sidste version af værket, der opføres i dag.
Bartóks Rapsodi nr. 1 er et af mange eksempler på komponistens udbredte brug
af folkemusik. Bartók rejste selv rundt i Østeuropa, ikke mindst i Transsylvanien,
hvor han nedskrev og optog en stor mængde folkemelodier. Det er nogle af disse
ungarsk- og rumænsk-transsylvanske melodier, der udgør hovedmaterialet i rapsodiens
to satser. Det var ikke Bartóks hensigt at gøre melodierne til kunstmusik, men
snarere at bringe den folkemusikalske tradition ind i koncertsalen. Han bestræbte
sig derfor på at lade sit tilkomponerede akkompagnement være underordnet, sådan
at det folkelige materiale fremstår som det primære og så vidt muligt kan bevare
sin autenticitet. Bartók bad derfor også den ungarske violinist Joseph Szigeti, som
værket er tilegnet og som uropførte orkesterversionen, om at lytte nøje til Bartóks
feltoptagelser af de pågældende melodier. Rapsodien er komponeret samtidig med
sin søsterkomposition, Rapsodi nr. 2. Begge er oprindeligt skrevet for violin og
klaver, men blev senere også arrangeret af komponisten i yderligere to versioner,
en for violin og orkester samt en for cello og klaver.
Stravinskijs Suite italienne fra 1932 er baseret på satser fra balletten Pulcinella, som
Stravinskij skrev tolv år tidligere. Allerede i 1922 havde Stravinskij brugt satser fra
balletten som koncertmusik i sin Pulcinella-suite, men han vendte tilbage til stoffet
flere gange sidenhen, hvilket altså bl.a. resulterede i den femsatsede Suite italienne.
Stravinskijs Pulcinella er baseret på musik fra det tidlige 18. århundrede, bl.a. af
Giovanni Battista Pergolesi (1710­1736). Balletten og de deraf afledte værker placerer
sig i komponistens såkaldt neoklassiske produktion, der kombinerer elementer fra
ældre musik – her i form af temaer og baslinjer – med et mere moderne tonesprog,
der rytmisk og harmonisk umiskendeligt gør musikken til Stravinskijs egen.
Axel Teich Geertinger
33

6. koncert Torsdag den 26. juli kl. 20 i
Aa kirke
34
Komponistaften med Bent Sørensen
Medvirkende:
ENSEMBLE NORDLYS:
Christine Pryn, violin
Viktor Wennesz, klarinet
Øystein Sonstad, cello
Kristoffer Hyldig, klaver
Program:
Johann Sebastian Bach Sarabande
(1685-1750) af partita i h-mol for soloviolin BWV 1002 (1720)
Bent Sørensen The Songs of the Decaying Garden
(f. 1958) for soloklarinet
Paul Hindemith Langsam
(1895-1963) af sonate for solocello opus 25 nr. 3 (1922)
Bent Sørensen 1. og 2. sats af Sieben Sehnsüchte
for violin og klaver (1999)
Edison Denisov Lento, poco rubato
(1929-1996) af sonate for soloklarinet
Bent Sørensen 3. sats af Sieben Sehnsüchte
Edison Denisov Allegro giusto
af sonate i B-dur for soloklarinet (1972)
Johann Sebastian Bach Bourrée I & II i C-dur BWV 1009
for cello solo
Bent Sørensen 4.-7. sats af Sieben Sehnsüchte
Pause
Bent Sørensen The Masque of the Red Death for klaver
Johannes Brahms Allegro appassionato
(1833-1897) af klarinetsonate opus 120 nr. 2 i Es-dur (1894)
W. A. Mozart Allegro
(1756-1791) af sonate KV 292 for basklarinet og cello (1775)
Zoltán Kodály Allegro serioso, non troppo
(1882-1967) af duo opus 7 for violin og cello (1914)
Johann Sebastian Bach Allemande
af partita i h-mol for soloviolin BWV 1002 (1720)
Bent Sørensen Phantasmagoria
for violin, cello og klaver (2007)
Book online: www.faergen.dk

Som teenager spillede jeg klarinet. Jeg var ikke egentlig dårlig til det; men jeg var
heller ikke så god, at det var til at holde ud at forsætte. Hurtigt blev jeg mere interesseret
i noderne end i klarinetten. Studerede partiturerne og glemte at øve mig.
Jeg ville selv skrive musik til dem, der var bedre til at spille end jeg. Mange år før
havde jeg forsøgt mig med violinen. Min far spillede violin, og han ville så gerne
have, at jeg også lærte at spille; men jeg havde ikke tålmodigheden, og jeg husker, at
jeg som lille dreng lå på gulvet og beundrede partiturerne til hele violinrepertoiret,
og selv skrev et par violinkoncerter, der heldigvis er forsvundet. Celloen nåede jeg
aldrig til; selvom jeg drømte om at det måtte være fantastisk – måske ligefrem et
scoreinstrument; men jeg ved, at jeg ville have opgivet. Klaveret nåede jeg til; nok
for sent til at blive rigtig god, men tids nok til at jeg kunne bruge det, og siden har
jeg i lange perioder siddet ved det fra morgen til aften.
I programmet for denne koncert ligger der spor af min historie med de 4 instrumenter.
Tydeligst min historie med klarinetten, hvor jeg nåede til at spille Brahms’
klarinetsonater og Mozarts kammermusik med klarinet og drømte om at nå til
de svære solostykker af Stravinskij og Denisov. Der ligger også spor af en smuk
fælleshistorie med Ensemble Nordlys, som jeg i mange år har haft et inspirerende
samarbejde med. Sammen har vi forsøgt at skabe nye koncertformer, hvor min
musik bliver flettet ind i al den vidunderlige musik vi har til fælles. Små perler som
satserne af Hindemith og Kodály dukker pludselig op uden forklaring, så hvorfor
forklare det? De hænger bare sammen med min musik, uden at jeg kan forklare
hvorfor. Det hele begynder med Bach, som jeg aldrig kommer udenom – som jeg
ikke kan undvære.
Musikken af mig selv. The Songs of the Decaying Garden – min drøm om klarinetten
og fuglene i haven omkring mig. The Masque of the Red Death – Edgar Allan Poes
mareridt om pesten, der bryder ind i et maskaradebal. To virtuose soloværker og
så to af mine vigtigste kammermusikværker: Sieben Sehnsüchte og Phantasmagoria,
som får deres egen lille note til sidst.
Sieben Sehnüchte er skrevet i 1999. Som titlen antyder er det i 7 satser, den ene mere
forrykt, vanskelig og besværlig end den anden. Alle mulige – og umulige – spillemåder
er taget i anvendelse, og der kræves både fløjten og sang af de medvirkende.
Det er imidlertid ikke meningen, at de lidt mere usædvanlige klange skal
høres som effekter. Alting skulle gerne smelte sammen til noget, der i sig selv er
en lille opera – et kammerspil. Det blev skrevet i en periode, hvor jeg utålmodigt
gik og ventede på librettoen til Under Himlen, og jeg ser det som et møde – eller syv
møder – mellem to mennesker; to instrumenter, der længes efter hinanden. Længes
efter at smelte sammen.
Phantasmagoria er i fem satser. Det hele startede med den femte sats, der tager udgangspunkt
i et lille stykke for cello og klaver – Skygger af Stilhed. Siden arbejdede jeg
mig tilbage – 4. sats, 3. sats – og sprang så 2. sats over for at nå frem til begyndelsen.
Det begynder med violinen – solo, dæmpet, aggressivt – og gradvist kommer celloen
og klaveret ind som skygger af violinen. Satsen slutter med en mørk skygge af
en af Idas arier fra min opera Under Himlen. Alle satserne er fyldt med skygger af
enhver art: skygger af fragmenter fra satser dukker op i andre satser; musik, stemmer,
instrumenter dukker op bag hinanden som skygger. Efter uropførelsen af 5.
sats troede jeg egentlig at værket skulle have heddet Skyggespil – det var jo det, det
var ved at blive til. Men et skyggespil kan blive mere fysisk – der kan komme liv i
skyggerne, liv bag skyggerne. Phantasmagoria er et skyggespil. For mig et skyggespil
i mørke, hvor konturer af personer og musik – stemmer og instrumenter – danner
eventyr bag hinanden.
Bent Sørensen
35

7. koncert Mandag den 30. juli kl. 20 i
Aa kirke
36
Komponistaften med Simon Steen-Andersen
Medvirkende:
ENSEMBLE NORDLYS:
Christine Pryn, violin
Viktor Wennesz, klarinet
Øystein Sonstad, cello
Kristoffer Hyldig, klaver
Program:
Johann Sebastian Bach Koncert for obo og violin BWV 1060
(1685-1750) Allegro
Adagio
Allegro
Paul Hindemith Trauermusik for klaver og cello
(1895-1963) Langsam
Ruhig bewegt
Lebhaft
Choral: Für deinen Thron tret ich hiermit. Sehr langsam
Pause
Simon Steen-Andersen Etude for Klaver #1 (1999; uropførelse)
(f. 1976)
Run Time Error v.1 – joysticks
Robert Schumann Fantasiestück op. 73/1 – klarinet og klaver
(1810-1856)
Simon Steen-Andersen Study for String Instrument #1 – violin og cello
Robert Schumann Fantasiestück op. 73/2 – klarinet og klaver
Simon Steen-Andersen Study for String Instrument #2
– violin, klarinet og whammy
Robert Schumann Fantasiestück op. 73/3 – klarinet og klaver
Robert Schumann/ Fantasiestück op. 12/1 – klarinet, violin, cello
Simon Steen-Andersen og miniaturehøjtalere
Simon Steen-Andersen Etude for Klaver #1 (gentagelse m. overledning)
Study for String Instrument #3 – cello og video
Run Time Error v.2 – joysticks
Book online: www.faergen.dk

J. S. Bach skrev sin koncert for violin og obo, mens han var bosat i Köthen og havde
virke som koncertmester for prins Leopold. Koncerten eksperimenterer med den
karakteristiske opbygning for barokkens koncerter, hvor orkesteret træder helt i
baggrunden i solisternes afsnit. De to solostemmer bevæger sig ind og ud af orkesteret,
og oboen, der kun få steder tager temaet op, spiller mest kontrapunktiske
kommentarer. Bach arrangerede koncerten for 2 cembali på trods af de meget
melodiøse solostemmer. Det er denne nærmest kammermusikalske opbygning af
koncerten, der har fået komponisten Pelle Gudmundsen-Holmgreen til at foreslå
Ensemble Nordlys at opføre værket i en udgave med violin og klarinet i solostemmerne
og klaver og cello som orkester.
Paul Hindemith spillede violin og bratsch på solistisk niveau og kunne derfor
selv medvirke til at sprede kendskabet til den musik, han komponerede. Han blev
hurtigt anerkendt i Tyskland, på trods af at han i 1929 blev anklaget for, at hans
musik var ”entartet”. Efter dette søgte han udenlands. Den 19. januar 1936 ankom
han til London. Den følgende dag skulle han begynde prøverne på sin bratschkoncert
Der Schwanendreher, som skulle have haft sin engelske førsteopførelse tre dage
senere ved en radiotransmitteret koncert med BBC Symphony Orchestra, dirigeret
af Adrian Boult. Samme aften døde den engelske konge, George V. Den følgende
dag komponerede Hindemith så i et lille kontor, stillet til rådighed af BBC, sin
Trauermusik (også for bratsch og orkester), og stykket blev uropført samme aften i en
mindeudsendelse med ham selv som solist. I den sidste af stykkets fire korte satser
citerer han koralmelodien Vor deinen Thron tret ich hiermit, som vi måske allerbedst
kender via Bachs harmonisering. Men undervejs fletter han også selvcitater ind,
bl.a. fra Der Schwanendreher, som han til gengæld ikke kom til at spille ved denne
lejlighed, da koncerten blev aflyst på grund af det kongelige dødsfald. Praktikeren
Hindemith, der gerne så lejlighedsværket Trauermusik genopført, tillod efterfølgende,
at solostemmen alternativt kunne spilles af en violin eller en cello, ligesom han også
selv stod for den klavertransskription af strygersatsen, der spilles.
Ensemble Nordlys
Anden halvdel af koncerten er bygget op omkring sammenfletningen af to tredelte
værker: Schumanns Fantasiestücke op. 73 for klaver og klarinet (1849) og Steen-
Andersens Study for String for Instrument #1-3 for violin og cello (med og uden
elektronik og video) (2007-11). I Fantasiestücke op. 73 skriver Schumann, at klarinetten
kan byttes ud med violin og cello ad libitum. Hvis det læses helt bogstaveligt,
giver det mulighed for at de to besætninger kan mødes i en eller flere af satserne.
De to komponister mødes til sidst i Schumanns Fantasiestück for klaver op. 12/1
(1837) i et nyt arrangement for klarinet, violin, cello og miniaturehøjtaler. Parallelt
til det tidlige Schumann-værk opføres en lille etude for klaver af Steen-Andersen
fra 1999, som aldrig har været spillet før. Koncerten indrammes af to versioner af
Run Time Error for joystick-kontrolleret video. Komponisten deltager i koncerten på
whammy-pedal, joysticks og diverse elektronik- og videoopsætninger. Alle værker
går direkte over i hinanden uden afbrydelse.
Simon Steen-Andersen
37

8. koncert Torsdag den 2. august kl. 20 i
Aa kirke
38
Medvirkende:
TRIO VITRUVI:
Jakob Lund Nielsen, violin
Jacob la Cour, cello
Alexander McKenzie, klaver
Åbne prøver med Tim Frederiksen i Svanekegaarden
30. juli - 1. august kl. 11-15 samt 2. august fra kl. 15
Program:
Johannes Brahms Klavertrio nr. 1 i H-Dur op. 8 (1854/91)
(1833-1897) Allegro con brio
Scherzo
Adagio
Allegro
Pause
Franz Schubert Klavertrio nr. 2 i Es-dur op. 100 D.929 (1827)
(1797-1828) Allegro
Andante con moto
Scherzando. Allegro moderato
Allegro moderato
Koncerten arrangeres i samarbejde med Svanekegaarden.
Book online: www.faergen.dk

Brahms’ klavertrio nr. 1 skiller sig ud ved at indeholde elementer af både den unge
og den ældre Brahms, og den endelige version af H-dur-trioen bærer virkelig præg
af hånden, sindet og hjertet hos både knøsen og den modne mester.
I 1855 besluttede den 20-årige Brahms sig for at udgive sit første kammermusikværk:
trio i H-dur op. 8. Det var ikke nogen nem fødsel – Brahms havde allerede brændt
flere af sine tidligere kammermusikværker, der alle var blevet ofre for den ubarmhjertige
selvkritik, som skulle præge komponisten i hele hans kunstneriske virke.
35 år senere, i 1890, vender den modne mester Brahms tilbage til trioen for at revidere
den. Med sin karakteristiske humor noterer han selv, at han ”ikke giver (værket) en
ny paryk, men bare børster og retter håret lidt.” I virkeligheden var ændringerne
ret væsentlige: Værket blev en tredjedel kortere, og alle satserne på nær scherzoen
forandredes en del. Da det også var i disse år Brahms besluttede sig for at stoppe
sin karriere som komponist, indtager denne trio altså en helt særlig position, som
både ouverture og efterspil til denne fyldige mesters livsværk.
Første sats, umiskendeligt brahmsk i sit udtryk, er en massiv sonateåbning startende
med et gudeskønt cellotema, der gradvist eskalerer til et bjerg af dramatisk
udvikling. En mørk, rastløs karakter dominerer det meste af trioen, fra 1.sats’
sidetema, igennem scherzoens troldemarch, og frem til den vindblæste vidde af
finalerondoen. Trioen er typisk for Brahms præget af tykke teksturer, som ofte sætter
det tunge romantiske klaver op imod strygerne i et væld af parallelle harmonier
og symmetriske modbevægelser. For at afbalancere denne tyngde, giver Brahms
os 3. sats’ adagio: En langsom sats, næsten ubevægelig, svævende åndeløst som et
indadvendt intermezzo fra en anden verden. Måske den mest sublime sats, nok
den mest følelsesmæssigt gribende, og bestemt den mest særprægede. Den stille
musikalske meditation fokuserer primært på klaveret med svævende kommentarer
fra det himmelske strygerkor. Midtersektionen samler sig omkring en melankolsk og
smertefuld arie først hos celloen, senere i klaveret for til slut at tages over af violinen.
Spøgefuldt opløses det konkrete til det abstrakte, hvorefter den nu genkendelige
begyndelse vender transcendentalt tilbage.
Trods den nyligt konstaterede syfilis – en dødsdom på den tid – og et som følge
heraf stadigt ringere helbred, befandt Schubert sig i årenene 1826-28 i en af de mest
produktive perioder i sit liv som komponist. Flere kammermusikalske mesterværker
blev til i disse år af kreativ oplomstring: Klaverkvintetten Die Forelle, de sidste
kvartetter, klavertrioerne samt et sidste utroligt værk, strygekvintetten i C-dur
tegner alle et billede af, at Schuberts mesterskab kun blev større helt til det sidste.
Klavertrioen i Es-dur står sammen med Beethovens trio Ærkehertugen som et af de
absolutte mesterværker inden for triolitteraturen og viser alle de kvaliteter, som
Schubert er så kendt for: syngende lyriske temaer, dramatiske opbygninger, geniale
variationer og nuancerede farvesætninger af ofte repeterede temaer samt et skarpt
formmæssigt overblik. Med en spilletid på tre kvarter i en normal opførelse er trioen
omfattende både hvad angår varighed og musikalsk dybde. Schumann skrev: ”En
trio af Schubert passerede over den musikalske verden som en slags vred komet i
himlen.” Ganske rigtigt mere intens end sin værdige makker, trioen i B-dur, der er
skrevet på omtrent samme tidspunkt, sprudler værket således af passion, patos og
måske endda vrede, men modvægten er i virkeligheden lige så markant i form af
glæde, elegance og triumferende skønhed.
Trio Vitruvi
39

9. koncert Lørdag den 4. august kl. 20 i
Svanekegaarden
40
Medvirkende:
TRIO COPENHAGEN:
Benedikte Pontoppidan Thyssen, violin
Samira Dayyani, cello
Linda Dahl Lauersen, klaver
Åbne prøver med Tim Frederiksen i Svanekegaarden
1. august kl. 11-15, 2. august fra kl. 15
samt 3. & 4. august kl. 11-17
Program:
Franz Schubert Klavertrio nr. 1 i B-dur op. 99 D 898
(1797-1828) Allegro moderato
Andante un poco mosso
Scherzo: Allegro
Rondo: Allegro vivace
Pause
Johannes Brahms Klavertrio nr. 3 i c-mol op. 101
(1833-1897) Allegro energico
Presto non assai
Andante grazioso
Allegro molto
Koncerten arrangeres i samarbejde med Svanekegaarden.
Book online: www.faergen.dk

Franz Schuberts klavertrio i B-dur op. 99 er den ene af Schuberts to klavertrioer.
Begge blev de skrevet i de sidste år af hans korte liv. Trioen i B-dur, som menes at
være komponeret i efteråret 1827, altså året inden Schubert døde, er kendt for at
være den feminine modsætning til Schuberts anden trio i Es-dur op. 100, som har et
mere maskulint udtryk. Schumann skrev i 1836 om trioen i B-dur: ”Man spenderer et
øjeblik på dette værk, og alle problemer og besvær med vor menneskelige eksistens
forsvinder, og hele verden er som skabt påny”.
Klavertrioen i c-mol op. 101 er den sidste af Johannes Brahms’ tre klavertrioer. Det
må dog nævnes at den første klavertrio – i H­dur op. 8 – først fik sin nuværende
form efter en omskrivning, som Brahms selv foretog i 1889. Klavertrioen i c-mol
er fra året 1886, hvor Brahms tilbagte sommeren i Thun i Schweiz. Denne sommer
komponerede han også cellosonaten i F-dur op. 99 og violinsonaten i A-dur
op. 100. Det føles næsten naturligt og uundgåeligt efter disse to fantastiske værker
for henholdsvis violin og cello at forene begge instrumenter i denne sublime trio.
Trioen opførtes straks efter sin færdiggørelse og uropførtes med Brahms selv ved
klaveret i Budapest senere samme år. Værket fik en meget varm modtagelse. Clara
Schumann skrev, at ingen af Brahms’ værker havde fascineret hende så meget som
dette. Et fascinerende portræt af Brahms med inspiration fra en sommer tilbragt i
de schweiziske alper.
Vi brygger rigtig håndværksøl på Bornholm
Svaneke Bryghus
Torvet 5 • 3740 Svaneke
Tlf. 5649 7321 • Fax 5649 7371
post@bryghusrestauranten.dk
www.bryghuset-svaneke.dk
BRYGHUS OG RESTAURANT • ÅBENT HVER DAG FRA 12.00
Trio Copenhagen
41

10. koncert Mandag den 6. august kl. 20 i
Aa kirke
42
Medvirkende:
COPENHAGEN PIANO QUARTET:
Benedikte Damgaard, violin
Kristina Fialova, bratsch
Adam Stadnicki, cello
Neel Teilmann, klaver
Mathias Hanskov Palm, kontrabas
Åbne prøver med Tim Frederiksen i Svanekegaarden
3. & 4. august kl. 11-17 samt 5. august kl. 11-15
Program:
Franz Schubert Klaverkvintet i A-dur “Forellekvintet”
(1797-1828) Allegro vivace
Andante
Scherzo: Presto
Thema: Andantino, Allegretto
Allegro giusto
Pause
Johannes Brahms Klaverkvartet i g-mol op. 25
(1833-1897) Allegro
Intermezzo: Allegro
Andante con moto
Rondo alla Zingarese
Koncerten arrangeres i samarbejde med Svanekegaarden.
Book online: www.faergen.dk

”Forellekvintetten” er den populære betegnelse for Franz Schuberts klaverkvintet
i A-dur – et ungdomsværk som han skrev i 1819, bare 22 år gammel. Han nåede
dog aldrig at opleve den brede offentligheds reaktion på det, da kvintetten først
udkom i 1829, et år efter hans død.
Tidligt i 1819 drog Schubert afsted på vandretur med en god ven i det nordlige
Østrig. Om bjergene og den landlige idyl skrev han hjem til sin bror, at det faldt ham
”uforståelig smukt”. I landsbyen Steyr mødte de kunstchefen og amatørmusikeren
Paumgartner, som var inkarneret tilhænger af Schuberts musik. Han skulle spille
Hummels klaverkvartet til en af sine kommende soiréer, og velsagtens godt smurt
af smiger indvilligede Schubert i at skrive et værk for samme besætning, som kunne
opføres ved denne lejlighed. Paumgartner fik ham også til at love, at værket ville
indeholde en sats baseret på hans yndlingssang, Schuberts egen Die Forelle. Det
udmøntede sig i fjerdesatsen, og deraf naturligvis kvartettens tilnavn.
Man mærker den boblende glæde, som ferieugerne, den smukke natur og de
gode venners selskab har indgydt Schubert. Livets umiddelbare skønhed og lange
horisont!
Johannes Brahms’ første klaverkvartet er et mesterværk, og et af de mest populære
stykker kammermusik der er skrevet. Alle satserne er en nydelse, men den mest
ophidsende er nok den sigøjner-inspirerede sidste sats. Som Brahms-biografen
Ivor Keys skrev: ”It was obviously designed to bring the house down, and it did!”
HØJSKOLE
gLAS – KErAmiK – biLLEdKUnST – SmyKKEr – mUSiK
KOrTE KUrSEr maj - oktober
LAngE KUrSEr oktober - april
ALmindingSvEJ 35 – 3700 AAKirKEby – 56 97 40 77
www.bHHS.dK
Copenhagen Piano Quartet
43

11. koncert Torsdag den 9. august kl. 20 i
Østermarie kirke
44
Medvirkende:
BACK TO BACH:
Jesenka Balic Zunic, barokviolin
Ruben Munk, cembalo
Program:
Johann Sebastian Bach Sonate for violin og obligat cembalo i A-dur BWV 1015
(1685-1750) Dolce
Allegro
Andante un poco
Presto
Johann Sebastian Bach Sonate for violin og basso continuo i G-dur BWV 1021
Adagio
Allegro
Adagio
Presto
Johann Sebastian Bach Sonate nr. 1 for soloviolin i g-mol BWV 1001
Adagio
Fuga
Carl Philipp Emanuel Bach Sonate for violin og cembalo i D-dur H502
(1714-1788) Poco adagio
Allegro
Adagio
Menuet I-II
Pause
Johann Sebastian Bach Goldbergvariationer BWV 988 (uddrag)
Aria
Variatio 1 a 1 Clav.
Variatio 2 a 1 Clav.
Variatio 3 a 1 Clav. Canone all’Unisuono
Variatio 4 a 1 Clav.
Variatio 5 a 1 ovvero 2 Clav.
Variatio 9 a 2 Clav.
Variatio 13 a 2 Clav.
Variatio 16 a 1 Clav. Ouverture
Johann Sebastian Bach Sonate for violin og obligat cembalo i c-mol BWV 1024
Largo
Allegro
Adagio
Allegro
Book online: www.faergen.dk

Johann Sebastian Bach kan regnes for ”opfinderen” af den særlige kompositionsstil
hvor cembalistens højre hånd har en koncerterende stemme, der er i dialog med
violinstemmen. Sonaterne BWV 1014-1019 med titlen Sei Suonate a Cembalo concertato
e Violino Solo opstod mellem 1724 og 1725 og ser ud til at være nogle af de værker
han selv skattede meget højt. Selv i de sidste måneder af sit liv brugte han tid på
at omskrive nogle af satserne. Ifølge hans søn Carl Philipp Emmanuel Bach har
disse sonater en ”særlig skønhed i de langsomme satser, der ikke kan gøres bedre”.
Solosonaterne for violin blev skrevet i 1720, da den unge J.S. Bach var ansat som
koncertmester ved hoffet i Anhalt-Köthen. Titlen Sei solo – a violino senza basso accompagnato
kan oversat også betyde ”Du er alene – for soloviolin uden akkompagnerende
bas”. Nogle eksperter mener, at det kan hænge sammen med den triste
hændelse, at J.S. Bachs første kone, som var hans kusine Anna Barbara Bach og mor
til syv børn, døde i 1720.
Sonaten for violin og basso continuo i G-dur eksisterer også som triosonate for to
violiner eller violin og fløjte med helt uændret basstemme. Den har tjent som et
undervisningseksempel, hvor Bach på genial vis demonstrerer, at man kan lave to
fuldstændig forskellige kompositioner med samme basfundament.
Goldbergvariationerne står som milepælen i Bachs kompositioner for cembalo.
Værket er en rejse igennem Bachs tonelandskab og en overlegen demonstration af
hans tilsyneladende uendelige inspiration.
Fortsæt musikken
i efteråret...
Ruben Munk
Søndag d. 2. september kl. 16.00 i Aa kirke
KIELLAND FRIENDS
Katrine Kielland-Brandt (fløjte), Jørgen Ellegård Frederiksen (klaver)
& Ulrikke Høst Madsen (cello)
J.­B. Loeillet: Triosonate • Gade: Noveletter • Kuhlau: Trio • Poulenc: Trio
Lørdag d. 6. oktober kl. 14.00 i Skt. Nicolai Kirke, Rønne
AALBORG SYMFONIORKESTER
Rumon Gamba (dirigent), Daniel Müller-Schott (cello)
Mozart: Symfoni nr. 6 • Haydn: Cellokoncert nr. 1 • Beethoven: Symfoni nr. 2
Søndag d. 25. november kl. 16.00 i Bodils Kirke
KONCERT MED BORNHOLMSKE MUSIKERE
Foreløbigt program: Barokmusik med ”Helt Barokt” • Romantiske lieder
og nordiske romancer med Adam Riis og Christian Westergaard •
Kammermusik med øens MGK-studerende og kirkens orgel
www.bornmus.dk
45

12. koncert Mandag den 13. august kl. 20 i
Aa kirke
46
Medvirkende:
OSLO STRYKEKVARTETT:
Geir Inge Lotsberg, violin
Liv Hilde Klokk, violin
Are Sandbakken, bratsch
Øystein Sonstad, cello
Program:
Béla Bartók Strygekvartet nr. 5 (1934)
(1881-1945) Allegro
Adagio molto
Scherzo: alla bulgarese
Andante
Finale: Allegro vivace
Dave Brubeck Blue Rondo alla Turk (1959)
(f. 1920) (arr. Ø. Sonstad)
Pause
Franz Schubert Strygekvartet i d-mol “Døden og pigen” (1824)
(1797-1828) Allegro
Andante con moto
Scherzo: Allegro molto
Presto
Book online: www.faergen.dk

Béla Bartóks strygekvartet nr. 5 er en af 1900-tallets moderne klassikere. Værket
er baseret på østeuropæisk folkemusik. Strygekvartetten er en perfekt krydsning
mellem gammel og ny stil, kendetegnet ved sin filosofiske dybde fra Beethoven og
tætte stemmeføring fra barokken.
Stykket er en ordentlig energibombe, og vejen er ikke lang fra den østeuropæiske
folkemusik til den amerikanske jazz, her repræsenteret ved Dave Brubecks Blue
Rondo alla Turk.
Franz Schubert skrev strygekvartetten Døden og pigen i 1824, i en periode af hans
liv, som var præget af alvorlig sygdom, fattigdom og depression. Inspirationen til
værket er hentet fra en lied med samme navn, som han tidligere havde komponeret
til en tekst af den tyske digter Matthias Claudius. Hovedmotivet i denne lied danner
temaet for strygekvartettens anden sats.
Hør mere musik på
BORNHOLMS BIBLIOTEKER
Gå på biblioteket
når koncerten er slut
og find din yndlingsmusik
og lidt ferielæsning.
Udvalget er stort og
du har 7 biblioteker på øen
til din rådighed
www.brk.dk/bibliotek
Oslo Strykekvartett
47

13. koncert Torsdag den 16. august kl. 20 i
Østermarie kirke
48
Medvirkende:
CONCERTO COPENHAGEN
Solister:
Pernille Petersen, blokfløjte
Katy Bircher, fløjte/blokfløjte
Fredrik From, violin
Jane Gower, fagot
Ledelse: Lars Ulrik Mortensen, cembalo
Program:
Georg Philipp Telemann Koncert for blokfløjte og fagot i F-dur TWV 52 F1
(1681-1767) Largo
[Allegro]
[Largo]
Allegro
Antonio Vivaldi “Sommeren” i g-mol af De fire årstider
(1678-1741) Allegro non molto
Adagio
Presto
Georg Philipp Telemann Koncert for blokfløjte og fløjte i e-mol TWV 52 e1
Largo
Allegro
Largo
Presto
Pause
Antonio Vivaldi Koncert for fagot i a-mol RV 498
Allegro
Larghetto
Allegro
Johann Sebastian Bach Brandenburgkoncert nr. 4 i G-dur BWV 1049
(1685-1750) Allegro
Andante
Presto
Book online: www.faergen.dk

De fås ikke større som barokkomponister. Med Telemann, Vivaldi og Bach skal vi
ved denne koncert møde tre af epokens genier. Vi skal møde dem i fem fine koncerter,
som i aften spilles med kun en enkelt stryger på hver orkesterstemme. Det
er måske ikke sådan, tilhøreren altid har hørt denne musik fremført, men sådanne
solobesatte versioner ville ikke have fået nogen barokkomponist til at rynke brynene.
Man brugte de musikere, man nu en gang havde, og forsøgte derudover at indrette
sig efter forholdene. I en stor riddersal skulle der så, ideelt set, flere musikere til end
i en intim salon eller en lille kirke.
Så er det jo godt, at sommeren i Vivaldis højt elskede skildringer af alle de fire
årstider ikke behøver at blive mindre varm i en solobesat version. Tværtom giver
det gennemsigtige lydbillede os endnu bedre muligheder for at høre celloen lege
gøg og violinen efterligne en turteldue. Og i hans fagotkoncert i a-mol får solisten
virkelig en chance for at komme til fadet med et herligt tøffende tema. Vi kan i
det stille undre os over, at Vivaldi skrev så megen og så god musik for fagot. For
der er ikke bevaret nogen dokumentation for, at der var nogen, der spillede fagot
ved Ospedale della Pietà, den institution for forældreløse piger i Venedig, han var
tilknyttet det meste af livet. Men det bliver musikken jo ikke ringere af.
Hvis fagotten er den dybest tænkelige træblæser som solist i en barokkoncert, er
blokfløjten den højeste og også nok den med mindst lyd i sig. Hvis nogen skulle
kunne klare at kombinere dem som solister, er det præcis Telemann, periodens
allermest produktive og dermed også mest erfarne komponist. Han gør det ved at
lade fagotten udnytte stort set hele sit omfattende toneområde (to og en halv oktav),
mens blokfløjten fortrinsvis spiller i sit højeste, mest gennemtrængende register. I
aftenens anden dobbeltkoncert sætter han epokens to fløjtetyper op mod hinanden,
blokfløjten, der var på vej ud som instrument, og tværfløjten, som blev dens afløser.
Her møder vi i sidste sats to andre typiske Telemann-træk: hans sans for musikalsk
humor og hans folkemusikinspiration, der her kommer til udtryk i de sækkepibelignende
tomme kvinter, som vi hører med mellemrum helt fra satsens begyndelse.
Bachs seks såkaldte Brandenburger-koncerter er overleveret i et stort manuskript,
skrevet af ham selv og sendt til markgreven af Brandenburg i 1721. Bach var på dette
tidspunkt ansat hos fyrsten af Anhalt-Köthen, og man har set manuskriptet med
dets underdanige tilegnelse på fransk(!) som en art jobansøgning. Vi ved ikke, om
markgreven overhovedet reagerede – hans eventuelle svar findes ikke længere, og
Bach slap ikke fri af Köthen med sine seks, meget forskellige, koncerter. Til gengæld
fik eftertiden seks mesterværker.
I den fjerde koncert opererer Bach med en violinsolist samt to andre solo-instrumenter,
som han kalder fiauti d’echo, plus strygere og continuo. Og hvad er så
fiauti d’echo? Det er efter alt at dømme blokfløjter. Bach kan have kaldt dem ekkofløjter,
fordi det er den funktion, de udfylder i koncertens langsomme midtersats.
Han lavede siden en bearbejdelse af koncerten, hvor solo-violinen blev erstattet af
et cembalo, og her specificerede han direkte, at der var tale om to blokfløjter. Også
på dette punkt synes vi at være i sikre hænder hos Lars Ulrik Mortensen og hans
Concerto Copenhagen.
Knud Ketting
49

14. koncert Torsdag den 6. september kl. 20 i
Aa kirke
50
Medvirkende:
Elisabeth Westenholz, klaver
Program:
Béla Bartók Suite op. 14 (1916)
(1881-1945) Allegretto
Scherzo
Allegro molto
Sostenuto
Franz Schubert Sonate i c-mol D 958 (1828)
(1797-1828) Allegro
Adagio
Menuetto, Allegro
Allebro
Pause
Ludwig van Beethoven Sonate i c-mol op. 111 (1822)
(1770-1827) Maestoso – Allegro con brio ed appassionato
Arietta. Adagio molto semplice e cantabile
Medlemmer af foreningen Bornholms Musikfestivals Venner har gratis adgang til
koncerten. Der tages dog forbehold for udsolgt koncert. Det anbefales derfor også
medlemmer at reserve plads på forhånd via festivalens webside.
Koncerten finder sted i forlængelse af foreningen Bornholms Musikfestivals Venners
generalforsamling, som begynder kl. 18.00 i konfirmandstuen ved Aa kirke.
Book online: www.faergen.dk

Bartóks suite op. 14 er et af komponistens centrale værker for klaver, men i
modsætning til det meste af hans øvrige produktion bruger han her ikke direkte
folkemusikalsk materiale. Bartók har selv forklaret, at han med suiten søgte at
bevæge sig væk fra den senromatiske musik, bl.a. ved at fokusere på en enklere
spilleteknik, der f.eks. undgår akkordbrydninger og anden udsmykning og i stedet
udnytter klaveret mere perkussivt i nogle af satserne. På trods af fraværet af egentlig
folkemusik er suiten nu alligevel stærkt præget af fokemusikalske elementer, f.eks.
i form af de rumænsk prægede rytmer i første sats eller arabiske og nordafrikanske
tonemønstre i tredje sats. Suiten er i det hele taget præget af ”eksotiske” skalaer,
som gjorde det muligt for Bartók at forholde sig noget friere til den traditionelle,
tonale kunstmusik. Der indgår f.eks. Debussy-inspirerede heltoneskalaer i første
sats; i anden sats møder vi endda noget der ligner tolvtonerækker – måske den
eneste gang i Bartóks produktion.
Sonaten i c-mol er et af Schuberts sidste store klaverværker, skrevet kun få måneder
før hans død i 1828. Den blev til parallelt med to andre sonater – i henholdsvis A-dur
og B-dur – og Schubert har opfattet de tre sonater som en sammenhængende gruppe,
som det fremgår af hans renskrift af dem. Sonatens grundstemning er forholdsvis
dyster, og flere af satserne giver mindelser om en række af Schuberts sange, ikke
mindst hans velkendte sangcyklus Die Winterreise fra året før, og synes at udtrykke
en lignende stemning af ensomhed og fremmedgjorthed. Men der er også referencer
til Beethoven, som Schubert beundrede, i værket – f.eks. citerer begyndelsen af
sonaten de første takter af Beethovens 32 variationer i samme toneart. Sonaten er
med sine ca. 30 minutters varighed et ganske stort anlagt værk, der viser Schubert
som fuldmoden klaverkomponist.
Også Beethovens sonate op. 111 begynder i c-mol, og ligesom Schubert-sonaten er
den et sent værk – faktisk Beethovens allersidste klaversonate. Kompositionen blev
afsluttet i 1822, men har rødder helt tilbage til begyndelsen af århundredet, hvor
Beethoven første gang skitserede det der skulle blive til hovedtemaet i første sats.
Beethovens efterladte skitser tyder i øvrigt på, at han oprindeligt havde en tresatset
sonate i tankerne, men at han forkastede ideen om en tredje sats efterhånden som
værket tog form og endte altså med at nøjes med de to satser. Den lidenskabeligtstormfulde
første sats – i c-mol – kontrasteres skarpt af den anden, en mere melodiøs,
optimistisk variationssats i C-dur.
Axel Teich Geertinger
51

52
SKT. NICOLAI KIRKE, RØNNE
INTERNATIONAL MUSIKSOMMER 2012
Fredag den 13. juli Dorthe Zielke, trompet
Søren Johannsen, orgel
Clarke, Arban, Reger, J.S. Bach (satser fra
Matthæuspassionen)
Tirsdag den 17. juli Bjarke Mogensen, accordeon
”Rundt om Scarlatti” – Scarlatti, Lohse
Fredag den 20. juli Trio Gimelia
Katarina Roth, violin; Carla Kuotila, cello;
Kati Erikka Arioski, klaver
Haydn, Schmidt, Dvořák
Tirsdag den 24. juli Stephen Marquiss, klaver
Haydn, Marquiss, Mendelssohn, Schumann
Fredag den 27. juli Christopher Wrench, orgel
Buxtehude, Mendelssohn, Ibert
Tirsdag den 31. juli Colin Andrews, orgel
Bliss, Howells, J.S. Bach, Bonnet, Patterson
Fredag den 3. august Kiev Kammerkor
Tjajkovskij, Degtjarov, Silvestrov
Tirsdag den 7. august Christiane Klonz, klaver
J.S. Bach, Beethoven, Chopin
Fredag den 10. august Verena Steffen, tværfløjte
Olivier Eisenmann, orgel
Frescobaldi, Hummel, Mozart, Guilmant
Tirsdag den 14. august Serguei Azizian, violin
Kevin Duggan, orgel
Sibelius, Duggan, Kreisler, Franck
Fredag den 17. august Holmens Kirkes Vokalensemble
under ledelse af Jakob Lorentzen
Langgaard, Holten, La Cour, Lorentzen
Søndag den 19. august Choral Evensong med orgelkoncert
Skt. Nicolai Kantori og Kevin Duggan medvirker
Duruflé, Purcell, Smith, Dyson, Litaize
Gudstjeneste – gratis adgang
Tirsdag den 21. august Winnie Frandsen, traversfløjte
Kevin Duggan, cembalo
J.S. Bach, Couperin, Telemann, Morten Ræhs
Fredag den 24. august Flemming Dreisig, orgel
J.S. Bach, Vierne, Ives
Alle koncerter starter kl. 20.00
Entré: kr. 75,- (børn i følge med voksne gratis adgang)

Bliv medlem af foreningen
Bornholms Musikfestivals Venner
Bornholms Musikfestivals Venner er en forening for alle. Vennemedlemmerne udgør
et fundament for festivalen. Alle – fastboende, udenøsboende og udlændinge
– indbydes til at være medlem.
For 150 kr. om året får alle medlemmer i såvel ind- som udland tilsendt en oversigt
over årets koncerter forud for koncertsæsonen. Medlemmer har også gratis adgang
til en af sæsonens koncerter (i 2012 sæsonens 14. koncert). Par kan tegne fælles
medlemskab for 250 kr. om året.
Udfyld venligst nedenstående indmeldelsesblanket og send den eller send en email
til venner@bornholms-musikfestival.dk
Til: Bornholms Musikfestivals Venner v/Jette Spangsby, Storegade 54, 3700 Rønne
Enkeltmedlem Parmedlemskab
Navn(e):
Adresse:
Postnr. og by:
Årskontingent kan vedlægges i check eller indbetales på
reg.nr. 0650, konto 6500 097 416.
Werden Sie Mitglied des Vereins
Bornholms Musikfestivals Venner
Bornholms Musikfestivals Venner (Freunde des Bornholmer Musikfestivals) ist ein
Verein für alle. Die Freunde des Festivals bilden durch ihre Mitgliedschaft ein Fundament
für das Festival. Alle – nicht nur Bornholmer, und nicht nur Dänen – sind
im Verein herzlich willkommen.
Für einem jährlichen Beitrag von DKK 150 wird allen Mitgliedern im In- und Ausland
vor der Konzertsaison eine aktuelle Konzertübersicht zugeschickt. Mitglieder
erhalten jedes Jahr freien Eintritt zu einem Konzert (in der Saison 2012 das 14. Konzert).
Paare können für DKK 250 pro Jahr gemeinsame Mitgliedschaft erwerben.
Nachstehenden Coupon bitte ausfüllen und einsenden oder E-mail schicken an:
venner@bornholms-musikfestival.dk
An: Bornholms Musikfestivals Venner, c/o Jette Spangsby,
Storegade 54, DK 3700 Rønne
Einzelperson Paar
Name(n):
Anschrift:
PLZ und Ort:
Land:
Mitgliedsbeitrag bitte als Scheck beifügen oder überweisen an:
BIC/SWIFT: NDEADKKK, IBAN: DK5120006500097416
Bank: Nordea, Zweigstelle Rønne, St. Torv, DK 3700 Rønne

Billetpriser
Voksne: kr. 150,-
Unge mellem 12 og 20 år: halv pris
Børn under 12 år: gratis adgang
Rabatkort til 6 koncerter efter eget
valg eller partoutkort kan købes ved
indgangen.
Rabatkort (6 koncerter): kr. 600,-
Partoutkort (14 koncerter): kr. 1200,-
Rabatkort til unge mellem
12 og 20 år: halv pris
Bornholms
Musikfestival
v/ Steffen Hyldig
Lærkevej 16
3700 Rønne
Tlf. 5695 6669
info@bornholms-musikfestival.dk
www.bornholms-musikfestival.dk
Billetter kan købes på
www.bornholmbilletten.dk
(NB: ekspeditionsgebyr kr. 10,-)
eller ved indgangen
fra en time før koncerten.
Billetter kan forudbestilles på
www.bornholms-musikfestival.dk
og afhentes ved indgangen senest
en halv time før koncerten.
Pladsbestilling anbefales også med
rabat- eller partoutkort.