Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Overflødige celler begår selvmord<br />
Det er ikke kun, når celler er skadede, de begår selvmord.<br />
Celler dør også, hvis de er overflødige. Med overflødig<br />
mener man, at cellen kan undværes, fordi der er celler nok<br />
i forvejen. Nu er det ikke sådan, at der flyder en "overflødighedsfaktor"<br />
rundt med blodstrømmen og finder alle de<br />
celler, som er overflødige. Nej, billedet skal faktisk vendes<br />
om. Hvis cellen ikke modtager et signal, som fortæller, at der<br />
er brug for den, begår den selvmord. Hvad er det så for et<br />
signal, som cellen kræver for sin overlevelse?<br />
I kapitel 4 om onkogener og tumorsuppressorer fortalte vi,<br />
at celler er indbyrdes afhængige af hinanden og lytter til hinandens<br />
signaler. Hvis en nabocelle for eksempel udsender<br />
mange vækstfaktorer, svarer den modtagende celle ved at dele<br />
sig. Hvis en nabocelle kun udsender få vækstfaktorer, deler<br />
den modtagende celle sig ikke, men bruger det alligevel som<br />
et signal om, at der er brug for den. Hvis cellen slet ikke<br />
modtager vækstfaktorer fra nabocellerne, er det et signal om,<br />
at der ikke er brug for den mere, og så begår den selvmord<br />
(figur 6.3).<br />
Overflødige kræftceller overlever<br />
Kræftceller har nemlig gjort sig uafhængige af andre celler<br />
ved at producere egne vækstsignaler. Derfor "tror" kræftcellerne,<br />
at der hele tiden er brug for dem, selvom de ikke modtager<br />
vækstfaktorer fra de normale naboceller. Det vil sige,<br />
at kræftcellerne ikke begår selvmord, fordi de fortæller sig<br />
selv, at de er nødvendige.<br />
Cellen er stadig dødelig<br />
Der er mange forskellige dødsknapper, man kan trykke på<br />
for at tænde dødsprogrammet. Så selvom en normal celle<br />
mister én dødsknap ved en mutation, er det ikke ensbetydende<br />
med, at cellen er udødelig. For det er stadig muligt at<br />
trykke på cellens andre knapper. Hvis der bliver trykket på<br />
en af de andre dødsknapper, vil den skadede celle alligevel<br />
begå selvmord. Det vil for eksempel sige, at en kræftcelle<br />
med defekt p53 stadig kan dræbes med dræber-T-cellens<br />
Fas-ligander.<br />
Hvordan undgår kræftceller selvmordet, når det ikke er<br />
nok at miste én dødsknap? Umiddelbart kunne man tro, at<br />
alle de andre dødsknapper med nye mutationer også skulle<br />
fjernes, før det kunne lade sig gøre at undgå selvmord. Men<br />
det tyder faktisk på, at kræftceller gør noget andet.<br />
For at forstå det må man først se, hvordan cellernes dødsprogram<br />
ser ud.<br />
Mitokondrierne – dødssignalernes samlingspunkt<br />
Når signalet om at dø kommer fra vidt forskellige steder,<br />
kunne man godt forestille sig, at hvert dødssignal brugte sit<br />
særlige dødsprogram (sine særlige proteiner) til at sætte selvmordet<br />
i gang. Men det viser sig, at de fleste dødssignaler<br />
meget hurtigt gør brug af det samme dødsprogram. Det er<br />
nemlig fælles for de fleste dødssignaler, at de meget hurtigt,<br />
efter de er blevet afsendt, påvirker cellens mitokondrier.<br />
Figur 6.5. Selvom signalerne om at dø kan komme vidt forskellige steder<br />
fra, er det fælles for de fleste dødssignaler, at de meget hurtigt påvirker cellens<br />
mitokondrier til at afgive cytokrom c. Herfra gør de forskellige dødssignaler<br />
brug af et fælles dødsprogram: Cytokrom c aktiverer dødsproteaserne<br />
(caspaserne), som spalter dødssubstraterne (her: ICAD og cytoskelettet)<br />
og gør det på den måde endeligt af med cellen. Processen indrammet<br />
i stiblet linie nederst på figuren foregår i cellekernen.<br />
Apoptose<br />
57
Change language