You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Selvfølgelig skal celler dø<br />
Man kan undre sig over, at normale cellers selvmord ikke<br />
blev opdaget før. For hver gang en celle bliver til to, skal der<br />
principielt forsvinde en i den anden ende. Hvis det ikke var<br />
tilfældet, ville fuldt udvoksede mennesker blive ved med at<br />
vokse, og kæmperne fra eventyrene ville genopstå. Balancen<br />
i vores organer og væv ville forstyrres, og vores krop ville gå<br />
i stykker.<br />
En af grundene til, at opdagelsen kom så sent, var, at cellens<br />
selvmordsproces foregår meget hurtigt. Vi taler om minutter.<br />
Og umiddelbart efter selvmordet bliver den døde<br />
celle spist af en nabocelle. På den måde forsvinder den nærmest<br />
fra jordens overflade, inden man når at blinke. Det som<br />
alligevel nåede at springe forskere i øjnene, var den særlige<br />
måde, cellen tog sig ud på under selvmordet.<br />
Figur 6.2. Nummer to celle fra venstre begår selvmord. Det starter med, at<br />
DNA’et fortættes og bliver synligt (A). Cellen skiller sig fra naboceller og<br />
basalmembranen, og cellen falder sammen (B); cellen splittes i små dele (C)<br />
og fagocyteres til sidst af naboceller eller makrofag (D).<br />
54 Bogen om kræft<br />
Hvordan ser en celles selvmord ud i mikroskopet?<br />
● DNA'et, som befinder sig i cellekernen, fortættes og bliver<br />
derfor synligt som store sorte klumper i kanten af cellekernen<br />
(figur 6.2).<br />
● DNA’et bliver også klippet i bittesmå stykker af nogle enzymer,<br />
der bliver aktiveret tidligt i selvmordsprocessen.<br />
Når alle cellens kromosomer er skåret i bittesmå stykker,<br />
kan man godt forstå, at selvmordet er uigenkaldeligt.<br />
● Den døende celle falder sammen, som en ballon der har<br />
mistet pusten.<br />
● Samtidig med, at DNA’et fortættes og klippes i stykker,<br />
spaltes cellerkernen op i mindre dele.<br />
● Cellemembranen får små udposninger, som pludseligt<br />
snører sig sammen og får cellen til at dele sig i mindre<br />
dele. Disse små dele er kendetegnet ved, at de hele tiden<br />
er fuldstændig omgivet af cellemembran, så den døende<br />
celle ikke spilder noget af sit indhold ud i det omkringliggende<br />
væv. (Her adskiller selvmordet sig fra en anden<br />
form for celledød, nemlig nekrose. Nekrose er en unaturlig<br />
form for celledød, som for eksempel opstår, hvis celler<br />
udsættes for skrappe kemikalier. Det får cellemembranen<br />
til at briste og fører hurtigt til cellens død. Men med hullet<br />
i cellemembranen afgiver cellen sit indhold til omgivelserne,<br />
og blandt andet syre fra cellens lysosymer starter en<br />
betændelsesreaktion i omkringliggende væv).<br />
● Pladsen i den døende celles cytoplasma bliver trang, således<br />
at cellens organeller: Mitokondrierne, lysosymerne og<br />
det endoplasmatiske reticulum, kommer til at ligge tættere<br />
på hinanden. Selvom alt i cellen synes at ændre sig under<br />
cellens selvmord, forbliver organellerne af uforklarlige årsager<br />
intakte i lang tid.<br />
● Under cellens selvmord vender cellemembranen vrangen<br />
ud. Det vil sige, at det, der normalt er bundet til cellemembranens<br />
inderside, pludselig findes på cellens overflade.<br />
Den nye overflade er et signal til naboceller eller makrofager<br />
om, at de skal fagocytere den døende celle. På den<br />
måde bliver al den energi, som var lagret i den nu døde<br />
celle, genbrugt af den fagocyterende celle.<br />
Alle celler indeholder et sovende dødsprogram<br />
Cellers selvmord opstår ikke ved en tilfældighed. Alle celler<br />
indeholder nemlig et dødsprogram, som, når det tændes, får<br />
cellen til at udslette sig selv. Derfor bliver apoptosen (selvmordet)<br />
også kaldt programmeret selvmord. Med programmeret<br />
menes, at der i alle celler findes proteiner, som er i<br />
stand til at dræbe cellen, når de får besked på det. Dette program<br />
er slukket i en normal celle, men tændes i en celle,<br />
som er overflødig eller skadet.<br />
Hvad tænder dødsprogrammet?<br />
Historien om det programmerede selvmord ville være nem<br />
at forklare, hvis cellen kun havde en "dødsknap" (receptor),<br />
som man skulle trykke på for at tænde for programmet. Og<br />
hvis "fingeren", som skulle trykke på dødsknappen, kun var<br />
en bestemt finger (dødssignal). Men sådan er historien ikke.