Kapitel 6 - Liv.dk

Kapitel 6 - Liv.dk Kapitel 6 - Liv.dk

29.07.2013 Views

Figur 6.10. Fremtidens behandling? Ved at hæmme syntesen af Hsp70proteinet får Jesper kræftceller til at dø i laboratoriet og i mus. 62 Bogen om kræft ribosomerne ude af stand til at oversætte (translatere) mRNA’et til protein. Det vil sige, at Hsp70-proteinet ikke bliver dannet. – Rent praktisk er det foregået ved, at jeg har pakket en almindelig forkølelsesvirus med det fremmede DNA. Jeg har udnyttet virusens evne til at blive optaget i cellen og på den måde introducere sit DNA med den fremmede DNA-sekvens i kræftcellerne (i kultur). På den måde er det lykkedes at hæmme dannelsen af Hsp70-proteinet. – Jeg troede, at kræftcellerne ville være ekstra følsomme over for kemoterapi eller strålebehandling umiddelbart efter introduktionen af virus i kræftcellerne. Men til min store overraskelse behøvede jeg ikke at udsætte cellerne for nye behandlinger for at komme af med dem. Kræftcellerne døde af sig selv. Hvis jeg foretog den samme behandling på normale celler, skete der ikke noget. De normale celler overlevede behandlingen. Gentagne forsøg med det samme resultat (kræftcellerne dør og de normale celler overlever) opmuntrede mig til at prøve behandlingen på mus for at se, om man kunne opnå det samme resultat i levende organismer. Jeg sprøjtede kræftcellerne ind under huden på mus, og de blev til kræftsvulster i løbet af 4-7 dage. Herefter sprøjtede jeg virusen med det fremmede DNA direkte ind i kræftsvulsten – flere steder og flere gange. På andre mus (kontrolmus) gennemførte jeg den samme behandling – dog med en virus, som ikke indeholdt det fremmede DNA. Resultatet var overbevisende. Mens kontrolmusenes kræftsvulster blev større og større, blev kræftsvulsterne mindre og mindre på de mus, som havde modtaget den rigtige behandling. Men behandlingen gør det dog ikke af med hele kræftsvulsten, og det vil sige, at det ikke er alle kræftcellerne, som bliver ramt. Det skyldes formentligt, at det ikke er alle kræftcellerne, som bliver inficeret med vores helbredende virus. Men resultatet fortæller, at jeg er på rette vej, og det måske kan blive en af fremtidens behandlinger – eller i hvert fald et godt supplement til den eksisterende.

Kræftceller dør spontant Forskerne kan nu også fjerne Survivin-proteiner fra kræftceller ved at bruge en strategi, der minder om den strategi, der blev brugt til at fjerne Hsp70-proteiner. Det gav det samme opmuntrende resultat. Kræftcellerne døde spontant. I begge tilfælde tyder det altså på, at dødsprogrammet hele tiden er tændt i kræftcellerne, men at enten Survivinproteiner eller Hsp70-proteiner sørger for, at dødssignalet ikke når til vejs ende. Men hvis man fjerner enten Survivineller Hsp70-proteinerne, kan allerede aktive caspaser atter spalte dødssubstraterne, og det vil ende med kræftcellernes død. Normale celler dør ikke Samtidig med disse forsøg så forskerne også, at normale celler var fuldstændig uberørt af behandlingen. Det skyldes, at de fleste normale celler hverken indeholder Hsp70-protein eller Survivin-protein, og de vil derfor heller ikke få fjernet noget under behandlingen. De kan fortsætte deres liv, som om intet var hændt. Nutidens og fremtidens behandling Disse forsøg kan være kimen til det, som i fremtiden kan vise sig at være den ideelle kræftbehandling. Netop ved at være rettet specifikt mod kræftceller vil en sådan behandling adskille sig fra de traditionelle behandlinger, man bruger i dag. I dag består de etablerede kræftbehandlinger af kirurgi, stråler og kemo. Ved udviklingen af kemoterapi og strålebehandling vidste man i princippet ikke, hvad der skete i svulsten. Man så, at den blev mindre, og derfor fortsatte man behandlingen. I dag ved vi, at stråler og kemi får kræftcellerne til at begå selvmord. Med vores nye viden om cellers selvmord forklarer det også, at den nuværende behandling ikke er den mest effektive måde at dræbe kræftcellerne på, for kræftcellerne bliver ofte modstandsdygtige under behandlingen. En anden af de store ulemper ved den nuværende behandling er også, at det ikke kun er kræftcellerne, men også normale celler, som angribes og dør under behandlingen. Det er de normale cellers død, som giver de kraftige bivirkninger, og som ofte gør, at man må stoppe behandlingen, før man har fået ram på alle kræftcellerne. En petriskål er ikke en kræftpatient Hvis Hsp70 eller Survivin skal kunne blive nøglen til fremtidens bivirkningsfri behandling, er det nødvendigt, at man på den ene eller anden måde bliver i stand til at fjerne enten Hsp70 eller Survivin fra patienters kræftceller. Det er nemlig én sag at behandle kræftceller, når de ligger lige foran én i en petriskål. Det er en helt anden sag, når kræftcellerne gemmer sig inde i patienten. Det er netop det, som viser sig at være akilleshælen i mange nye behandlinger: Man har svært ved at levere medicinen der, hvor den skal virke. Mens den virus, som forskerne bruger som transportmid- del, er effektiv til at levere medicinen til alle kræftceller uden for kroppen, ser det altså anderledes ud i kroppen. Selvom virus bliver sprøjtet ind i kroppen lokalt og ofte direkte ind i kræftsvulsten, er virus stadig afhængig af, at blodstrømmen fører den de rigtige steder hen. Samtidig vil kroppens immunsystem gøre alt for at gøre det af med virusen, og det letter heller ikke virusens vej til kræftcellerne. Men hvis man finder det rette transportmiddel, som kan ramme alle kræftcellerne (og det arbejdes der intenst på over hele verden), vil man stå med en behandling, som måske kan virke alene eller være et godt og tiltrængt supplement til eksisterende behandlingsformer, hvor man så venter at kunne reducere strålingsdosis eller mængden af kemoterapi. Målrettet selvmord Forsøgene med Hsp70 og Survivin er stadig i en meget tidlig fase. Den intensive forskning i cellers selvmord har givet så meget viden og åbnet forskernes øjne for en helt anden side af kræftcellernes liv (og død). Og selvom kuren mod kræft ikke er lige rundt om hjørnet, giver den nye viden alligevel håb om, at man mere målrettet end nogensinde kan gøre det af med kræftcellerne og dermed sygdommen. Apoptose 63

Kræftceller dør spontant<br />

Forskerne kan nu også fjerne Survivin-proteiner fra kræftceller<br />

ved at bruge en strategi, der minder om den strategi, der blev<br />

brugt til at fjerne Hsp70-proteiner. Det gav det samme opmuntrende<br />

resultat. Kræftcellerne døde spontant.<br />

I begge tilfælde tyder det altså på, at dødsprogrammet<br />

hele tiden er tændt i kræftcellerne, men at enten Survivinproteiner<br />

eller Hsp70-proteiner sørger for, at dødssignalet<br />

ikke når til vejs ende. Men hvis man fjerner enten Survivineller<br />

Hsp70-proteinerne, kan allerede aktive caspaser atter<br />

spalte dødssubstraterne, og det vil ende med kræftcellernes<br />

død.<br />

Normale celler dør ikke<br />

Samtidig med disse forsøg så forskerne også, at normale celler<br />

var fuldstændig uberørt af behandlingen. Det skyldes, at<br />

de fleste normale celler hverken indeholder Hsp70-protein<br />

eller Survivin-protein, og de vil derfor heller ikke få fjernet<br />

noget under behandlingen. De kan fortsætte deres liv, som<br />

om intet var hændt.<br />

Nutidens og fremtidens behandling<br />

Disse forsøg kan være kimen til det, som i fremtiden kan vise<br />

sig at være den ideelle kræftbehandling. Netop ved at være<br />

rettet specifikt mod kræftceller vil en sådan behandling<br />

adskille sig fra de traditionelle behandlinger, man bruger i<br />

dag.<br />

I dag består de etablerede kræftbehandlinger af kirurgi,<br />

stråler og kemo. Ved udviklingen af kemoterapi og strålebehandling<br />

vidste man i princippet ikke, hvad der skete i svulsten.<br />

Man så, at den blev mindre, og derfor fortsatte man behandlingen.<br />

I dag ved vi, at stråler og kemi får kræftcellerne<br />

til at begå selvmord.<br />

Med vores nye viden om cellers selvmord forklarer det<br />

også, at den nuværende behandling ikke er den mest effektive<br />

måde at dræbe kræftcellerne på, for kræftcellerne bliver<br />

ofte modstandsdygtige under behandlingen. En anden af de<br />

store ulemper ved den nuværende behandling er også, at det<br />

ikke kun er kræftcellerne, men også normale celler, som angribes<br />

og dør under behandlingen. Det er de normale cellers<br />

død, som giver de kraftige bivirkninger, og som ofte gør, at<br />

man må stoppe behandlingen, før man har fået ram på alle<br />

kræftcellerne.<br />

En petriskål er ikke en kræftpatient<br />

Hvis Hsp70 eller Survivin skal kunne blive nøglen til fremtidens<br />

bivirkningsfri behandling, er det nødvendigt, at man<br />

på den ene eller anden måde bliver i stand til at fjerne enten<br />

Hsp70 eller Survivin fra patienters kræftceller. Det er nemlig<br />

én sag at behandle kræftceller, når de ligger lige foran én i<br />

en petriskål. Det er en helt anden sag, når kræftcellerne gemmer<br />

sig inde i patienten. Det er netop det, som viser sig at<br />

være akilleshælen i mange nye behandlinger: Man har svært<br />

ved at levere medicinen der, hvor den skal virke.<br />

Mens den virus, som forskerne bruger som transportmid-<br />

del, er effektiv til at levere medicinen til alle kræftceller<br />

uden for kroppen, ser det altså anderledes ud i kroppen.<br />

Selvom virus bliver sprøjtet ind i kroppen lokalt og ofte<br />

direkte ind i kræftsvulsten, er virus stadig afhængig af, at blodstrømmen<br />

fører den de rigtige steder hen. Samtidig vil kroppens<br />

immunsystem gøre alt for at gøre det af med virusen,<br />

og det letter heller ikke virusens vej til kræftcellerne.<br />

Men hvis man finder det rette transportmiddel, som kan<br />

ramme alle kræftcellerne (og det arbejdes der intenst på over<br />

hele verden), vil man stå med en behandling, som måske kan<br />

virke alene eller være et godt og tiltrængt supplement til eksisterende<br />

behandlingsformer, hvor man så venter at kunne<br />

reducere strålingsdosis eller mængden af kemoterapi.<br />

Målrettet selvmord<br />

Forsøgene med Hsp70 og Survivin er stadig i en meget tidlig<br />

fase. Den intensive forskning i cellers selvmord har givet så<br />

meget viden og åbnet forskernes øjne for en helt anden side<br />

af kræftcellernes liv (og død). Og selvom kuren mod kræft<br />

ikke er lige rundt om hjørnet, giver den nye viden alligevel<br />

håb om, at man mere målrettet end nogensinde kan gøre det<br />

af med kræftcellerne og dermed sygdommen.<br />

Apoptose<br />

63

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!