Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

72 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Vi savner et behandlingssted, hvor der er særlig fokus på uledsagede mindreårige. (Rudersdal
Kommune)
Kommunerne har generelt indsigt i, hvilke behandlingstilbud der findes, men har enten ikke
erfaringer med behandlingstilbudene eller også ligger erfaringerne tilbage i tiden. De nævner
blandt andet Center for traumatiserede flygtninge i Holstebro, som har en satellit i Herning,
Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT) i Vejle, Rehabiliterings- og Forskningscentret
for Torturofre (RCT) og OASIS, der er et behandlingscenter for traumatiserede flygtninge,
asylansøgere og deres familier, som ligger i København. Fælles for de nævnte
behandlingstilbud er, at alle er målrettet voksne og/eller familier.
7.5 De unges behov og ønsker til behandling af psykiske lidelser
Et væsentligt fokusområde i undersøgelsen har været de uledsagede mindreåriges behov og
ønsker til behandling af psykiske lidelser. De unge er ikke blevet bedt om at fortælle om
baggrunden for deres eventuelle psykiske lidelser, men om de for eksempel har fået tilbudt
psykologbistand i kommunen. Flere af de unge giver udtryk for, at de ønsker at tale med en
psykolog i kommunen, mens enkelte er mere afvisende over for tilbuddet.
Det siger de uledsagede mindreårige
Aman er bange om natten og har svært ved at sove. Han har tidligere sagt nej til tilbuddet om
at tale med en psykolog, men mest fordi at han ikke forstod tilbuddet:
”Det er ikke alt, som er godt. Der er også noget, der er svært. Jeg er bange om natten. Så plejer
jeg at tænde for lyset eller fjernsynet. Som regel falder jeg i søvn igen, men det tager noget
tid. Jeg ved ikke, om jeg vil tale med en psykolog. Nogle af mine venner gør det. Jeg vil måske
også sige ja, hvis jeg vidste, at det kunne hjælpe. Tidligere har jeg sagt nej til tilbuddet, men
mest fordi jeg ikke forstod, hvad der blev sagt. Jeg vidste heller ikke, at det er naturligt at gå
til psykolog” (Aman).
Almir har tidligere haft gavn af at tale med en psykolog på asylcentret. I dag efterspørger han
fortsat hjælp i kommunen. Det må gerne være en behandlingsform, hvor han spiller teater
med andre unge i samme situation. Det er især savnet af broren, som han gerne vil have
hjælp til at håndtere:
”Tankerne fra fortiden generer mig meget, og det er et stort problem for mig. Jeg tænker
meget på min bror – hvordan han har det, og hvor han er. Jeg tror, at han stadig er i
Afghanistan. Jeg savner ham meget. Da jeg var i asylcentret gik jeg til psykolog med otte
andre unge. Vi lavede teater og prøvede at bearbejde de oplevelser, som vi hver især har haft.
Det fungerede godt. Her i kommunen har jeg kun været til psykolog én gang, hvor jeg ikke