Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

70 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
af kommunens egne psykologer skal på et kursus om traumer for at blive bedre til at hjælpe
de uledsagede mindreårige:
Men man skal finde de rigtige psykologer ellers dur det ikke. Psykologerne var generelt bedre
end traumecentret. (Hedensted Kommune)
To uledsagede mindreårige går til psykolog. Den ene hos en som har specifik viden om
traumer og den anden hos en, der ved noget om kulturbaggrund. (Rudersdal Kommune)
Kommunens egne psykologer kan hjælpe med samtaler og øvelser. Men reel
traumebehandling kan psykologerne ikke tilbyde, da de ikke har erfaringer med traumer.
(Herning Kommune)
Kommunerne giver udtryk for, at det er meget individuelt, hvad de uledsagede mindreårige
får ud af forløbene hos psykologerne. Nogle har stor glæde af det. Andre mener ikke, at det
hjælper at tale med en psykolog:
Nogle mener ikke, at det hjælper, og vil ikke tale om de forfærdelige ting, som de har oplevet.
De forstår ikke, hvor vigtigt det er, at få talt med en psykolog om de oplevelser, som de har
haft på rejsen op igennem Europa. (Viborg Kommune)
Psykologbehandling er kulturtabu
Flere kommuner oplever, at de uledsagede mindreårige ofte forbinder psykologbehandling
med tabu og skam. Derfor afviser de uledsagede mindreårige som udgangspunkt at gå til
psykolog:
De uledsagede mindreårige er ikke bevidste om, at de har behov for hjælp til at håndtere
traumer, og for flere er det et kulturelt tabu at gå til psykolog. (Gribskov Kommune)
Psykologsamtaler er tabu for mange uledsagede mindreårige. Derfor skal man først forklare,
hvad det er. (Rudersdal Kommune)
Sproglige barrierer i forhold til behandling
Sproglige barrierer er et problem i forhold behandlingstilbud til uledsagede mindreårige,
oplyser flere kommuner:
Sproglige barrierer kan vanskeliggøre, at vi fuldt ud kan tage hånd omkring de uledsagede
mindreåriges traumer. (Thisted Kommune)
Viborg Kommune har et andet syn på sproglige barrierer: