Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

29.07.2013 Views

68 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE De uledsagede mindreårige kan også afholde sig fra at fortælle om fortiden, fordi de er bange for, at tolkene skal bringe deres historier ud i for eksempel afghanske eller somaliske miljøer. (Rudersdal Kommune) Endelig har en enkelt kommune også oplevet, at de uledsagede mindreårige ikke i første omgang ville fortælle om traumatiserende oplevelser, fordi de var skamfulde: Oplysningerne kom som regel først langt hen ad vejen. Nogle var flove over deres handlinger, som for eksempel at have slået ihjel i krig. Det krævede lang tid at opnå så stor tillid, at de kunne fortælle om det. Ofte var de også bange for, hvad der ville ske, hvis de sagde noget. Det kunne betyde dødsstraf for dem selv eller eventuelt deres familie. (Hedensted Kommune) Socialrapporten - oplysninger om psykiske problemer Alle kommuner oplyser, at indholdet af socialrapporten eller UNHCR-rapporten er af meget svingende kvalitet, og ofte er oplysningerne mangelfulde. Hvis kommunen på forhånd er informeret om de uledsagede mindreåriges psykiske tilstand, så er det lettere at tilrettelægge relevante tilbud: Oplysningerne i socialrapporten er ofte mangelfulde og alt for positive. Det kan have fatale konsekvenser, specielt i forhold til unge med psykiske problemer. Der er meget, der ikke kan beskrives i socialrapporten, men det er vigtigt, at kommunen er orienteret, hvis den unge for eksempel er så traumatiseret, at den pågældende ikke kan være sammen med andre. Det er ikke hensigtsmæssigt, når den unge så placeres i et hus, hvor han skal indgå i et fællesskab. (Herning Kommune) De fleste kommuner har forståelse for, at det ikke er alt, der kan beskrives i socialrapporten, og at den tid, der er på asylcentret til at danne sig et fuldstændigt billede af den uledsagede mindreårige er knap: Vi har et meget lille fundament, men så er det jo der vi må starte. Vi har forståelse for, at asylcentret heller ikke har haft lang tid til at udarbejde socialrapporten. (Viborg Kommune) Men specielt kommuner, der har lang erfaring med at modtage uledsagede mindreårige, understreger, at oplysningerne i socialrapporten ikke er afgørende: Oplysninger om psykiske problemer kunne ikke bruges, men det var ikke afgørende, for så havde pædagogerne mulighed for selv at tage stilling, og danne sig deres eget syn på de unge, og deres eventuelle problemer. Selv om det ville have været rart, at være forberedt på de mest graverende tilfælde. Og endelig så ændrede de unge sig jo hen ad vejen. (Hedensted Kommune)

KAPITEL 7 PSYKISKE PROBLEMER – AFDÆKNING OG BEHANDLING 69 7.2 Forebyggelse og screening i forhold til psykiske problemer De uledsagede mindreårige er ofte ikke selv bevidste om, at de har behov for hjælp til at håndtere traumatiske oplevelser. Derudover oplever flere kommuner, at de uledsagede mindreårige har meget høje forventninger til deres hverdag og mulighederne i kommunen. Det er ofte svært for de unge at håndtere ”det virkelige liv”, når hverdagen melder sig. Uledsagede mindreårige, der i den første tid anbringes i et projekt, på en institution eller et opholdssted med henblik på udredning, har ofte samtaler med psykolog og/eller observeres på anden måde for psykiske problemer. På det grundlag kan kommunerne vurdere om en uledsaget mindreårig har behov for hjælp til behandling af psykiske problemer. I forhold til unge, der for eksempel bor i egen bolig, foreslår Gribskov Kommune, at man i perioden umiddelbart efter ankomsten gennemfører en række samtaler med de uledsagede mindreårige for at screene for urealistiske forventninger: Man kan blandt andet tale om, hvad der er af krav, og hvor den unge ser sig selv. Så det ikke kommer som et chok for den unge. (Gribskov Kommune) Netop forebyggelse og screening i forhold til psykologhjælp er i fokus i Rudersdal Kommune. Som et nyt tiltag har kommunen ansat en psykolog i et toårigt projekt. Formålet med projektet er, at psykologen skal være en gennemgående person i de uledsagede mindreåriges liv og løbende vurdere, om der er behov for psykologbistand: Med psykologens tætte kontakt til de uledsagede mindreårige håber vi på at kunne reducere det tabu, som mange af de uledsagede mindreårige har i forhold til psykologer. Derudover at kunne igangsætte en eventuel behandling inden den unge fylder 18 år. (Rudersdal Kommune) Ifølge kommunen er det ikke er meningen, at psykologen skal varetage en egentlig behandling af de uledsagede mindreårige. Der er snarere tale om en screening, hvorefter der kan henvises til et behandlingsforløb efter behov. 7.3 Behandlingsforløb hos psykologer Behandlingstilbud – lokale og egne psykologer Flere kommuner tilbyder forløb hos egne eller eksterne psykologer, når de psykiske problemer dukker op hos de uledsagede mindreårige. Ofte har kommunens egne psykologer ikke erfaringer med traumer og kan derfor ikke tilbyde et kvalificeret terapeutisk forløb. Det er en problematik, som kommunerne er meget bevidste om. Herning Kommune oplyser, at en

68 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE<br />

De uledsagede <strong>mindreårige</strong> kan også afholde sig fra at fortælle om fortiden, fordi de er bange<br />

for, at tolkene skal bringe deres historier ud i for eksempel afghanske eller somaliske miljøer.<br />

(Rudersdal Kommune)<br />

Endelig har en enkelt kommune også oplevet, at de uledsagede <strong>mindreårige</strong> ikke i første<br />

omgang ville fortælle om traumatiserende oplevelser, fordi de var skamfulde:<br />

Oplysningerne kom som regel først langt hen ad vejen. Nogle var flove over deres handlinger,<br />

som for eksempel at have slået ihjel i krig. Det krævede lang tid at opnå så stor tillid, at de<br />

kunne fortælle om det. Ofte var de også bange for, hvad der ville ske, hvis de sagde noget. Det<br />

kunne betyde dødsstraf for dem selv eller eventuelt deres familie. (Hedensted Kommune)<br />

Socialrapporten - oplysninger om psykiske problemer<br />

Alle kommuner oplyser, at indholdet af socialrapporten eller UNHCR-rapporten er af meget<br />

svingende kvalitet, og ofte er oplysningerne mangelfulde. Hvis kommunen på forhånd er<br />

informeret om de uledsagede <strong>mindreårige</strong>s psykiske tilstand, så er det lettere at tilrettelægge<br />

relevante tilbud:<br />

Oplysningerne i socialrapporten er ofte mangelfulde og alt for positive. Det kan have fatale<br />

konsekvenser, specielt i forhold til unge med psykiske problemer. Der er meget, der ikke kan<br />

beskrives i socialrapporten, men det er vigtigt, at kommunen er orienteret, hvis den unge for<br />

eksempel er så traumatiseret, at den pågældende ikke kan være sammen med andre. Det er<br />

ikke hensigtsmæssigt, når den unge så placeres i et hus, hvor han skal indgå i et fællesskab.<br />

(Herning Kommune)<br />

De fleste kommuner har forståelse for, at det ikke er alt, der kan beskrives i socialrapporten,<br />

og at den tid, der er på asylcentret til at danne sig et fuldstændigt billede af den uledsagede<br />

<strong>mindreårige</strong> er knap:<br />

Vi har et meget lille fundament, men så er det jo der vi må starte. Vi har forståelse for, at<br />

asylcentret heller ikke har haft lang tid til at udarbejde socialrapporten. (Viborg Kommune)<br />

Men specielt kommuner, der har lang erfaring med at modtage uledsagede <strong>mindreårige</strong>,<br />

understreger, at oplysningerne i socialrapporten ikke er afgørende:<br />

Oplysninger om psykiske problemer kunne ikke bruges, men det var ikke afgørende, for så<br />

havde pædagogerne mulighed for selv at tage stilling, og danne sig deres eget syn på de unge,<br />

og deres eventuelle problemer. Selv om det ville have været rart, at være forberedt på de mest<br />

graverende tilfælde. Og endelig så ændrede de unge sig jo hen ad vejen. (Hedensted<br />

Kommune)

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!