Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

68 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE– MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
De uledsagede mindreårige kan også afholde sig fra at fortælle om fortiden, fordi de er bange
for, at tolkene skal bringe deres historier ud i for eksempel afghanske eller somaliske miljøer.
(Rudersdal Kommune)
Endelig har en enkelt kommune også oplevet, at de uledsagede mindreårige ikke i første
omgang ville fortælle om traumatiserende oplevelser, fordi de var skamfulde:
Oplysningerne kom som regel først langt hen ad vejen. Nogle var flove over deres handlinger,
som for eksempel at have slået ihjel i krig. Det krævede lang tid at opnå så stor tillid, at de
kunne fortælle om det. Ofte var de også bange for, hvad der ville ske, hvis de sagde noget. Det
kunne betyde dødsstraf for dem selv eller eventuelt deres familie. (Hedensted Kommune)
Socialrapporten - oplysninger om psykiske problemer
Alle kommuner oplyser, at indholdet af socialrapporten eller UNHCR-rapporten er af meget
svingende kvalitet, og ofte er oplysningerne mangelfulde. Hvis kommunen på forhånd er
informeret om de uledsagede mindreåriges psykiske tilstand, så er det lettere at tilrettelægge
relevante tilbud:
Oplysningerne i socialrapporten er ofte mangelfulde og alt for positive. Det kan have fatale
konsekvenser, specielt i forhold til unge med psykiske problemer. Der er meget, der ikke kan
beskrives i socialrapporten, men det er vigtigt, at kommunen er orienteret, hvis den unge for
eksempel er så traumatiseret, at den pågældende ikke kan være sammen med andre. Det er
ikke hensigtsmæssigt, når den unge så placeres i et hus, hvor han skal indgå i et fællesskab.
(Herning Kommune)
De fleste kommuner har forståelse for, at det ikke er alt, der kan beskrives i socialrapporten,
og at den tid, der er på asylcentret til at danne sig et fuldstændigt billede af den uledsagede
mindreårige er knap:
Vi har et meget lille fundament, men så er det jo der vi må starte. Vi har forståelse for, at
asylcentret heller ikke har haft lang tid til at udarbejde socialrapporten. (Viborg Kommune)
Men specielt kommuner, der har lang erfaring med at modtage uledsagede mindreårige,
understreger, at oplysningerne i socialrapporten ikke er afgørende:
Oplysninger om psykiske problemer kunne ikke bruges, men det var ikke afgørende, for så
havde pædagogerne mulighed for selv at tage stilling, og danne sig deres eget syn på de unge,
og deres eventuelle problemer. Selv om det ville have været rart, at være forberedt på de mest
graverende tilfælde. Og endelig så ændrede de unge sig jo hen ad vejen. (Hedensted
Kommune)