Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

62 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
cykelværksted, hvilket jeg var meget glad for. Nogen gange inviterede han mig også hjem,
hvor vi sad og hyggede eller tog på stranden. Thomas har selv sagt til kommunen, at han
gerne vil fortsætte med at være min støttekontaktperson til jeg er 18 år, men det har
kommunen sagt nej til – det er jeg rigtig ked af” (Hassan).
6.5 En meningsfuld hverdag
Foruden de sociale relationer sætter undersøgelsen fokus på, hvordan de uledsagede
mindreåriges trives i hverdag. De unge er blevet spurgt om, hvad de selv har gjort for at
etablere en meningsfuld hverdag, og hvordan kommunen samt andre ikke-offentlige
myndigheder har været en hjælp. De unge fortæller, at personalet – eksempelvis på
institutionen – udgør en væsentlig støtte til at opretholde en tryg og sammenhængende
hverdag med praktiske opgaver, fritidsaktiviteter mm.
Det siger de uledsagede mindreårige
Hussein trives i hverdagen. Tiden går især med at dyrke sport – både alene og med de andre
uledsagede unge, som han bor med. Han kan overskue hverdagen og virker ikke bekymret:
”Jeg går til kampsport to gange om ugen – det er fast, men jeg spiller også fodbold, volleybold
og ishockey i skolen. Der er et stort idrætscenter her i kommunen, hvor jeg plejer at tage hen
med de andre. Vi vælger selv, hvad vi vil lave. Men det er fast med kampsporten. Første gang
jeg skulle til træning, var min støttekontaktperson med. Men i dag cykler jeg selv til træning.
Jeg tager derhen alene. Der er to danskere, som jeg plejer at snakke med. Jeg er ikke så god til
dansk, men vi prøver at snakke sammen. De er begge startet før mig, så de er bedre teknisk.
De fortæller mig, hvordan jeg skal bruge teknikken på en anden måde, så jeg kan blive bedre.
Jeg kan ikke rigtigt komme i tanke om noget, der er et problem i hverdagen. Det daglige
arbejde bliver delt ud, så det går let” (Hussein).
Almir sætter meget pris på, at personalet har hjulpet ham med at strukturere hverdagen. Det
er faktisk godt, at der altid er personale i nærheden:
”På hverdage står jeg op klokken syv. Jeg er glad for at gå i skole og spille fodbold. Jeg spiller
fodbold mandag og torsdag, og de andre dage slapper jeg af og laver lektier. Personalet har
fortalt os, hvad vi skal gøre. Jeg synes, det er godt, at de er der, fordi de hjælper med
hverdagsting, for eksempel hvordan vi skal lave mad. Det kunne jeg ikke have undværet. Det
er svært at være alene, så det er godt, at der er nogen voksne, som kan hjælpe os. For
eksempel hvis der kommer et brev fra det offentlige, så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle
gøre. Eller i det hele taget hvordan man bygger en hverdag op. Det har de voksne hjulpet os
med. Der er personale en eller to gange om ugen – også om natten. I starten kom der rigtig
mange forskellige, men i dag er der heldigvis kommet fast personale. Jeg bruger dem, hvis jeg