Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

60 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
6.4 De unges sociale relationer
I undersøgelsen er de uledsagede mindreårige blevet bedt om at fortælle om sociale relationer
i deres hverdag. I denne sammenhæng nævner de unge blandt andet relationen til
støttekontaktpersonen, slægtninge samt venner på skolen og fra asylcentret. De unges sociale
relationer har stor betydning i forhold til at klare praktiske gøremål, men også i forhold til at
få støtte og omsorg i hverdagen. De unge fortæller også om savnet af familien.
Det siger de uledsagede mindreårige
Hussein fortæller, at støttekontaktpersonen udgør en vigtig relation for ham – især i forhold
til at klare praktiske gøremål i hverdagen:
”Jeg har kontakt med Morten (støttekontaktperson) ca. to eller tre gange om ugen. Jeg kan
altid ringe til Morten, hvis jeg har brug for at snakke med ham. Han har hjulpet mig med at
starte til taekwondo – både med at finde en klub, og hvordan jeg kommer derhen. Morten har
også hjulpet mig med at oprette en konto i banken. Morten hjælper med alle problemer”
(Hussein).
Almir savner en voksen at snakke med. En person, som han kan åbne op over for og være
fortrolig med. Men han længtes først og fremmest efter familien:
”Jeg har ikke nogen voksen, som jeg kan snakke med. Jeg savner sådan en voksenven. Jeg har
ikke den følelse med støttekontaktpersonen. Jeg har prøvet at snakke med
støttekontaktpersonen, men jeg har ikke lyst til at åbne op og fortælle om mine problemer.
De er personale fra kommunen og ikke som familie. Derfor kan jeg ikke snakke med dem på
samme måde. Jeg føler heller ikke, at jeg kan snakke med mine venner om alt. Det er
egentligt mest familien, som jeg føler mig tryg hos. At være i stand til at sige godmorgen og
godnat. Trygheden ved at have familien tæt på. Min forældrerepræsentant fra asylcentret
betød en del, og vi har stadig kontakt. Men han bor i København, og vi ses måske en til to
gange om måneden. Jeg besøgte ham i vinterferien, og han fortalte mig, at jeg bare kan ringe,
hvis jeg har behov for hjælp. Men alligevel er det ikke det samme som familie. Jeg er glad for
ham, og han har hjulpet mig. Med vennerne bliver det mest til hyggesnak. Jeg har en ven,
som jeg har det godt med, og vi snakker om vores problemer” (Almir).
Sunita har fået to gode veninder i skolen. De mødes også meget i fritiden:
”Jeg har to gode veninder, som jeg går i klasse med. Det er mine bedste veninder! Vi ses i
skolen eller leger hos hinanden. Når vi er i byen, så kigger vi på tøj. Vi SMS’er også meget til
hinanden” (Sunita).