Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION 57
repræsentanter, der fortæller for positivt om, hvilke muligheder der er, når de kommer ud i
kommunen. For eksempel får man jo ikke et fritidsjob eller en læreplads som mekaniker efter
tre uger. (Viborg Kommune)
En kommune fremhæver, at de problemer som de uledsagede mindreårige kvoteflygtningene
kommer med i bagagen, stiller særlige krav til både de unge og kommunen for at få
hverdagen til at fungere:
Det at skulle lære dansk og være i en ny familie, når man er født og opvokset i en
flygtningelejr er en stor udfordring. Det skaber stor utryghed, at verden pludselig ligger åben,
når man før var i en lejr. Det gav en form for tryghed, som nu er væk. Det kan være svært at
håndtere en sådan situation, hvis man også er traumatiseret, for så griber man ikke bare de
muligheder, der viser sig. Det kræver, at der er nogen, som skubber på, samtidig med at de
beskytter og drager omsorg for dem. (Thisted Kommune)
6.2 Sociale netværk
Flere kommuner fortæller, at de uledsagede mindreårige er hinandens netværk, og at det er
en uvurderlig støtte for dem. Det kan derfor være en god idé at modtage grupper af
uledsagede mindreårige med samme sproglige og kulturelle baggrund. Flere kommuner
nævner, at de måske ikke er aktive nok i forhold til at være behjælpelige med at finde
foreninger eller støtte de uledsagede mindreårige i at danne netværk med andre med samme
sproglige og kulturelle baggrund. Enkelte kommuner oplyser dog, at de har været
behjælpelige med at finde danske kontaktfamilier.
Kommunerne nævner forskellige barrierer i forhold til at danne et socialt netværk, det kan
for eksempel være sprog, geografisk afstand og økonomi. En kommune fremhæver den
sproglige og økonomiske barriere:
De uledsagede mindreårige føler sig ofte ensomme. Sproglige barrierer gør det svært for dem
at skabe netværk. Man skal også tænke sig om, når man iværksætter noget, for det er ikke
altid, at der er økonomi til sportsklubber og ture til København. For de uledsagede
mindreårige kan økonomien være et problem, hvis de skal bibeholde deres netværk uden for
kommunen, ikke mindst når de fylder 18 år. (Gribskov Kommune)
En kommune nævner forskellige erfaringer med at skabe netværk og med at integrere de
uledsagede mindreårige i lokalsamfundet:
Arbejdsnetværk er meget nemmere at etablere end fritidsnetværk. Hvis de unge får et job, så
får de også meget hurtigt et netværk med kollegaerne. Netværk med jævnaldrende kan også