Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

52 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Mingo har været igennem et længere skoleforløb; først en modtagelsesklasse, en normal 7. og
8. klasse, og nu er han på en efterskole. Det kan være hårdt at starte i en ny klasse, men Mingo
fortæller, at han efterhånden er faldet godt til socialt med de andre danske elever. Det går
også bedre med at lære dansk:
”Jeg startede i en modtagelsesklasse på en skole tre måneder efter, at jeg var kommet til
Danmark. Her gik jeg et års tid, og så kom jeg over i en 7. klasse osv. Jeg kan godt lide at gå i
skole med danske børn. Jeg kan lære en del af dem, og de kan også lære noget af mig. Det er
ikke kun det faglige. I starten var det hårdt, og der var mange nye indtryk. Men i dag har han
vænnet sig til at gå i skole. I modtagelsesklassen var det nemt at følge med, men i den
normale klasse var det svært. Derfor har jeg også fået ekstraundervisning. På efterskolen –
hvor jeg går nu – går det bedre, og mine karakterer er steget. Jeg fik en del venner i skolen.
Nogen, som jeg også har kontakt med i dag. På efterskolen snakker jeg med alle, men der er
nok fem stykker, som jeg går mest med. Det var min klasselærerinde, som foreslog, at jeg tog
på efterskole. I starten var jeg ikke glad for det. Det var som om, at jeg skulle starte forfra
igen, men nu er jeg glad for det” (Mingo).
Kamal er mest interesseret i at lære dansk. De andre fag interesserer ham ikke så meget. Det
er vigtigt for ham at lære dansk, så han kan formulere sig korrekt og give sin mening til
kende. Han vil gerne gå i en dansk folkeskole, så han kan blive bedre til at tale dansk:
”Jeg er meget interesseret i at lære dansk, men matematik og engelsk interesserer mig ikke så
meget. Det er vigtigt, at jeg lærer dansk, så jeg kan sige min mening. Her på skolen går der
mange afghanere, og vi har det godt socialt. Men vi taler ikke dansk indbyrdes. Så det bliver
lidt sværere at lære dansk. Jeg vil gerne gå i en folkeskole med danske elever. Det regner jeg
også med sker, når jeg har bestået den sidste sprogeksamen. Der ligger en folkeskole i
nærheden af, hvor jeg bor. Den anden skole ligger meget langt væk. Eleverne på skolen er
også en del ældre end mig – ca. tre til fem år. Jeg er den yngste. Undervisningen er også
anderledes end i en folkeskoleklasse. Vi bliver for eksempel undervist i danske skatteregler,
boligsikring og sådan noget” (Kamal).
Samir er skuffet over den skole, som kommunen henviste ham til. Efter otte måneder har han
endnu ikke lært dansk – som sine venner. Han føler sig bagud og svigtet af kommunen. Han
har et klart budskab til kommunen:
”Der var en del problemer med skolen fra starten. Den var alt for gammeldags, og lærerne var
to gamle damer. De troede også, at jeg kunne dansk fra starten af – altså både tale, skrive og
forstå, men det kunne jeg ikke, så derfor fungerede undervisningen ikke. Min midlertidige
forældremyndighedsindehaver har hjulpet mig med at skifte skole. Jeg vil bare sige, at det
med en god skole er utroligt vigtigt. Alle mine venner kan tale sproget, og det kan jeg stadig