Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

40 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
kulturelle baggrund. I interviewene fremhæver de unge også, at der skal være mulighed for at
være alene, og at boligen helst skal ligge tæt på fritidsaktiviteter, skole og venner.
Det siger de uledsagede mindreårige
Aman har boet ca. ½ år i en ungdomsbolig. Umiddelbart er han tilfreds med stedet, fordi han
har sin egen lejlighed, og den ligger tæt på transport- og indkøbsmuligheder. Til gengæld
bruger han ca. en time på transport til skolen hver vej. Vennerne bor heller ikke i nærheden.
Aman fortæller, at han er glad for at bo alene. Samtidig giver han udtryk for, at han føler sig
ensom. Han har også svært ved at sove om natten, fordi han er bange:
”Det er et ret godt sted at bo. Mest fordi det ligger tæt på stationen og stoppestedet, og der er
ikke langt til butikkerne. Men der er langt til skolen, og mine venner bor også langt væk. Hvis
jeg skal nogen steder hen, så går jeg. Det er et hus med to etager med i alt otte lejligheder. Jeg
har et værelse med eget køkken og toilet. Der bor en del andre unge fra både Danmark, Kina
og Korea, men det er ikke nogen, som jeg kender fra tidligere.
Hvis vi laver noget sammen, så er det mest at se TV. Af og til tager vi også ud sammen. Jeg har
lært at lave mad ved at bo alene – det kunne jeg ikke før. Hvis jeg vil have gæster på besøg, så
behøver jeg ikke spørge nogen om lov. I asylcentret boede vi fire personer på et værelse, så jeg
var aldrig alene. Så det er bedre nu. Jeg føler mig mere selvstændig” (Aman).
Hussein er især glad for, at han ikke bor alene. De tre andre unge, som også bor i
bofællesskabet, udgør en tæt og uundværlig social relation for ham. De støtter og hjælper
hinanden dagligt - både når de er ked af det og med praktiske gøremål. Det er også
betryggende, at der altid er en pædagog i nærheden:
”Jeg har mit eget værelse, som ligger i et stort hus. Stuen og køkkenet deler jeg med tre andre,
som også er mine venner. Det ville være meget svært for mig at bo alene. Hvis jeg er ked af
det, eller der er noget, som jeg skal have gjort, så kan jeg altid snakke med de andre, og så gør
vi det sammen. Når jeg for eksempel har problemer med lektier, så kan de andre måske
hjælpe mig. Jeg hjælper også dem, hvis de har problemer med noget. Ellers kan vi altid spørge
Lars eller en af de andre pædagoger. Det er rart, at der altid er en voksen til stede. De kender
til regler og lovgivningen, som vi ikke kender så meget til. De kan give os råd og vejledning.
Jeg er nødt til at bo her, så længe at jeg ikke kan sproget, og ikke kan klare mig selv. Når jeg
har lært sproget, så kan jeg bedre klare mig selv og komme videre i samfundet – begynde at
arbejde. Jeg vil gerne fortsætte med at bo i hus. Det er mere stille og roligt. I en lejlighed er
der meget larm, og der kommer mange mennesker. Men jeg foretrækker, at bo sammen med
én eller to andre. Jeg vil helst ikke bo alene. Det er godt, at huset ligger tæt på skolen, så vi
kan gå. Der er heller ikke så langt til centrum” (Hussein).