Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE 23
end man umiddelbart regnede med. Helbredsoplysningerne var generelt meget mangelfulde
både hvad angår det fysiske og det psykiske. (Thisted Kommune)
2.8 De uledsagede mindreåriges syn på overgangen til kommunen
I interviewene er de uledsagede mindreårige blevet bedt om at fortælle om deres oplevelser i
forbindelse med overgivelsen og modtagelsen i kommunen. De unge fortæller blandt andet,
at det har haft særlig betydning, at de fik forklaret, hvordan overgivelsen skulle ske, hvor de
skulle bo, at de blev hentet af personale fra modtagerkommunen, og at der var tolk tilstede.
Det siger de uledsagede mindreårige
Aman har været på asylcentret i næsten syv måneder, inden han flyttede til en kommune.
Selve afrejsedagen husker han mest, fordi han blev skilt fra sine venner på asylcentret. I dag
har de igen kontakt:
”Jeg blev selvstændig, da jeg kom til kommunen. Der var flere af mine venner, som også
skulle fra asylcentret den dag. En flyttede til Køge, en anden til Helsingør og jeg til en tredje
kommune. Der kom en del personer, for at hente mig, men jeg kan ikke huske hvor de kom
fra – om det var kommunen eller asylcentret. Min midlertidige
forældremyndighedsindehaver var også med. Det var lidt trist, for jeg blev skilt fra mine
venner - men kun i starten. I dag har jeg igen kontakt til dem” (Aman).
Hussein fortæller, at overgangen fra asylcentret til kommunen foregik på en god måde. På
asylcentret fik han forklaret, hvad der skulle ske, og hvor han skulle bo i kommunen. Det
hjalp ham til at have en mere klar forventning om, hvad der skulle ske:
”Jeg blev hentet af en tolk og en medarbejder fra det sted, hvor jeg skulle bo i kommunen.
Dem har jeg stadig kontakt til. De kom til asylcentret, og så pakkede jeg mine ting og lagde
dem i bilen. Herefter kørte vi til et andet asylcenter og hentede en anden ung fyr, som også
skulle med til kommunen. På asylcentret fik jeg at vide, at der ville komme nogle personer fra
en kommune og hente mig. De fortalte også, at jeg ville komme til at bo i et hus, som ikke
lignede asylcentret, og det ville være mere normale forhold. De beskrivelser, som jeg fik af
kommunen gjorde det klart for mig, hvad der skulle ske. Det var skrevet ned på papir, og jeg
fik det læst op. Og så var personerne fra kommunen flinke og rare, så jeg var ikke så
bekymret. Det har ikke været en belastende oplevelse. I dag trives jeg rigtigt godt i
kommunen. Jeg passer min skole og bor under normale forhold” (Hussein).
Almir er glad for at komme væk fra asylcentret. Han har det godt i kommunen og trives i de
rolige omgivelser: