Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE 21
De uledsagede mindreårige skal komme i grupper eventuelt sådan, at de unge fordeles til de
enkelte kommuner, så de bliver eksperter i bestemte grupper med samme sproglige og
kulturelle baggrund. Når kommunen kun får tildelt enkelte uledsagede mindreårige, så er det
vanskeligt at opretholde et beredskab. Vi famler os frem i blinde, det er ikke fagligt
tilfredsstillende. (Thisted Kommune)
Tilsvarende siger andre kommuner:
Det er meget vigtigt, at de unge kommer i grupper til kommunen, så de ikke føler sig alene og
bliver ensomme. De unge er hinandens netværk. Netværket er stadig intakt for de uledsagede
mindreårige, som har boet sammen i kommunen, selvom de unge i dag er spredt for alle
vinde. (Hedensted Kommune)
Vi vil gerne modtage uledsagede mindreårige i grupper med minimum fire ad gangen. Vi har
for eksempel modtaget 22 unge i 2009. Det er ikke noget problem, hellere for mange end for
få ad gangen. Det er lettere at etablere et projekt, når der kommer en større gruppe på en
gang. Og fordelen er også, at de uledsagede mindreårige kan støtte hinanden. (Viborg
Kommune)
2.7 Modtagelse af uledsagede mindreårige kvoteflygtninge
Definition af en uledsaget mindreårig kvoteflygtning
En uledsaget mindreårig person, hvis flygtningestatus er anerkendt af De Forenede Nationers
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), og som befinder sig uden for Danmark, kan blive genbosat i Danmark (en
såkaldt kvoteflygtning). Det sker på baggrund af udlændingelovens § 8.
Genbosætning i Danmark sker altid efter henvendelse fra UNHCR. Siden 1. juli 2005 opereres der med en 3-årig
fleksibel kvote på i alt 1.500 pladser. Det betyder, at de danske udlændingemyndigheder inden for en 3-årig periode
har 1.500 pladser, som fordeles med cirka 500 pladser om året.
Den overordnede fordeling af den fleksible kvote er fordelt på 3 kategorier:
1. Flygtninge, der oprindeligt kommer fra udvalgte geografiske områder – for eksempel Asien og Afrika.
2. Flygtninge, der har særligt behandlingskrævende sygdomme.
3. Flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, dvs.
hastesager.
Hovedparten af de flygtninge, der tilbydes genbosætning, er omfattet af den første kategori.