Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen
Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen
14 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE 2.1 Overgivelsen fra asylcenter til kommunen En uledsaget mindreårig, som får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft opholdstilladelse her i landet, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering, hvorefter nyankomne flygtninge boligplaceres på grundlag af de fastsatte kommunekvoter. Det er Udlændingeservice, der afgør, i hvilken kommune den uledsagede mindreårige skal bo (visitering). Udlændingeservice skal tage hensyn til den mindreåriges personlige forhold, herunder sproglige og kulturelle baggrund, muligheden for at etablere et netværk med andre udlændinge med en tilsvarende sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer og behov, familiemæssige eller anden tilknytning til personer, der bor i Danmark, eventuelle særlige behov, herunder behov for speciel behandling og særlige ønsker. Endvidere anmoder Udlændingeservice Dansk Røde Kors på det asylcenter, hvor den pågældende bor, om at spørge den uledsagede mindreårige, om han/hun har særlige ønsker i forbindelse med boligplacering. Dansk Røde Kors orienterer desuden Udlændingeservice, såfremt der måtte være særlige forhold vedrørende den uledsagede mindreårige, som bør tages med i betragtning i forbindelse med afgørelsen om boligplacering. Herudover kontaktes den personlige repræsentant for at høre, hvorvidt pågældende har bemærkninger til den uledsagede mindreåriges boligplaceringsønsker, og om den personlige repræsentant eventuelt ønsker at være midlertidig forældremyndighedsindehaver 1 for den uledsagede mindreårige. Overgivelsen og modtagelsen af en uledsaget mindreårig i kommunen sker normalt på følgende måde: • Kommunen modtager en anmodning fra Udlændingeservice om at modtage en uledsaget mindreårig. • Der afholdes overgivelsesmøde på asylcentret med for eksempel den personlige repræsentant, personale fra kommunen og asylcentret samt tolk. • Kommunen modtager efterfølgende en socialrapport/ UNHCR-rapport, skoleudtalelse mv. fra asylcentret. 2 • Der udarbejdes en socialfaglig undersøgelse, og ud fra den vurderer kommunen, hvad der skal ske med den uledsagede mindreårige - hvilke foranstaltninger for eksempel anbringelse, skoletilbud, eller støttekontaktperson, der skal sættes i værk. 1 Der kan læses mere om reglerne om midlertidige forældremyndighedsindehavere i kapitel 8. 2 Om videregivelse af oplysninger til kommunerne henvises endvidere til bilag 4.
KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENTRENE OG MODTAGELSEN I KOMMUNERNE 15 • Afhængig af blandt andet alder og modenhed kan der blive tale om enten foranstaltninger efter serviceloven, økonomisk hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationslovens regler om introduktionsprogram, jf. bilag 3 om lovregler. Bedre sammenhæng ved overgang fra asylcentret til kommunen Kommunerne fremhæver, at de oplever et godt samarbejde med asylcentret i forbindelse med overgivelse af uledsagede mindreårige. Blandt andet er personalet på asylcentrene gode til at bakke op om flytningen til kommunen, som for mange uledsagede mindreårige opleves, som endnu en stor omvæltning i deres liv: Samarbejdet fungerer generelt godt i forhold til asylcentret. Kommunen kunne dog godt tænke sig, at proceduren med hensyn til cpr-nummer igangsættes tidligere. Det vil sige allerede på det tidspunkt, når opholdstilladelsen foreligger, således at man ikke afventer, at den unge kommer til kommunen. Det kan nemlig være et problem i forhold til lægebehandling og ikke mindst bevilling af boligudstyrsudgifter, som ikke kan bevilges, før den uledsagede mindreårige har fået et cpr-nummer. (Rudersdal Kommune) Enkelte kommuner nævner, at de uledsagede mindreårige ofte er dårligt forberedt på, hvad der venter dem, når de kommer ud i en kommune. De har urealistiske høje forventninger til uddannelse og boligplacering. Det kan være et kulturchok for de uledsagede mindreårige, at det danske samfund er så gennemreguleret, og de kan have svært ved at forstå reglerne: Asylcenteret burde forberede dem på vilkårene i det danske samfund. De kan ikke bare starte på universitetet og uddanne sig til læge. Vilkårene er jo helt anderledes. De skal starte på sprogskole, og de har yderst begrænsede økonomiske midler. De har ikke en gang mulighed for at tage til København en gang om måneden. Det er vores vurdering, at tiden i asylcentret kunne have været brugt til at bibringe de uledsagede mindreårige viden om dansk kultur samt danske love og regler. (Faxe Kommune) En anden kommune nævner, at forberedelsen af de uledsagede mindreårige til en hverdag i kommunerne godt kunne starte allerede i asylfasen: Der mangler information til de uledsagede mindreårige om tiden efter asylcentret. Efter den første tid i kommunen vil de for eksempel gerne vil have job, så de kan tjene penge. Men virkeligheden er en anden. De skal først gå i skole og lære dansk. Når de kommer i egen bolig bliver de ofte ensomme og nogle bliver deprimeret. De finder ud af, at deres drømme fra asylcentret ikke er realistiske. (Gribskov Kommune) En kommune har iværksat et toårigt projekt, hvor man vil drage erfaringer af en tidlig inddragelse af en psykolog i modtagelsen af de uledsagede mindreårige:
- Page 1 and 2: Ankestyrelsens undersøgelse af Ule
- Page 3 and 4: Side Kapitel INDHOLD 3 Indhold Side
- Page 5 and 6: KAPITEL 1 SAMMENFATNING 5 1 Sammenf
- Page 7 and 8: KAPITEL 1 SAMMENFATNING 7 Er en ule
- Page 9 and 10: KAPITEL 1 SAMMENFATNING 9 Enkelte k
- Page 11 and 12: KAPITEL 1 SAMMENFATNING 11 • De u
- Page 13: KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENT
- Page 17 and 18: KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENT
- Page 19 and 20: KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENT
- Page 21 and 22: KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENT
- Page 23 and 24: KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENT
- Page 25 and 26: KAPITEL 2 OVERGIVELSEN FRA ASYLCENT
- Page 27 and 28: KAPITEL 3 ORGANISATORISK FORANKRING
- Page 29 and 30: KAPITEL 3 ORGANISATORISK FORANKRING
- Page 31 and 32: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 31 Når k
- Page 33 and 34: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 33 lejlig
- Page 35 and 36: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 35 Ideell
- Page 37 and 38: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 37 De ung
- Page 39 and 40: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 39 4.8 Bo
- Page 41 and 42: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 41 Almir
- Page 43 and 44: KAPITEL 4 TILBUD OM BOLIG 43 Vi bru
- Page 45 and 46: KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILB
- Page 47 and 48: KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILB
- Page 49 and 50: KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILB
- Page 51 and 52: KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILB
- Page 53 and 54: KAPITEL 5 SKOLE- OG UDDANNELSESTILB
- Page 55 and 56: KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION 5
- Page 57 and 58: KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION 5
- Page 59 and 60: KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION 5
- Page 61 and 62: KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION 6
- Page 63 and 64: KAPITEL 6 DEN SOCIALE INTEGRATION 6
14 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE<br />
2.1 Overgivelsen fra asylcenter til kommunen<br />
En uledsaget mindreårig, som får opholdstilladelse i Danmark, og som ikke tidligere har haft<br />
opholdstilladelse her i landet, er omfattet af reglerne i integrationsloven om boligplacering,<br />
hvorefter nyankomne <strong>flygtninge</strong> boligplaceres på grundlag af de fastsatte kommunekvoter.<br />
Det er Udlændingeservice, der afgør, i hvilken kommune den uledsagede <strong>mindreårige</strong> skal bo<br />
(visitering). Udlændingeservice skal tage hensyn til den <strong>mindreårige</strong>s personlige forhold,<br />
herunder sproglige og kulturelle baggrund, muligheden for at etablere et netværk med andre<br />
udlændinge med en tilsvarende sproglig og kulturel baggrund, uddannelsesmæssige og<br />
faglige kvalifikationer og behov, familiemæssige eller anden tilknytning til personer, der bor i<br />
Danmark, eventuelle særlige behov, herunder behov for speciel behandling og særlige<br />
ønsker.<br />
Endvidere anmoder Udlændingeservice Dansk Røde Kors på det asylcenter, hvor den<br />
pågældende bor, om at spørge den uledsagede <strong>mindreårige</strong>, om han/hun har særlige ønsker i<br />
forbindelse med boligplacering. Dansk Røde Kors orienterer desuden Udlændingeservice,<br />
såfremt der måtte være særlige forhold vedrørende den uledsagede <strong>mindreårige</strong>, som bør<br />
tages med i betragtning i forbindelse med afgørelsen om boligplacering. Herudover kontaktes<br />
den personlige repræsentant for at høre, hvorvidt pågældende har bemærkninger til den<br />
uledsagede <strong>mindreårige</strong>s boligplaceringsønsker, og om den personlige repræsentant<br />
eventuelt ønsker at være midlertidig forældremyndighedsindehaver 1 for den uledsagede<br />
<strong>mindreårige</strong>.<br />
Overgivelsen og modtagelsen af en uledsaget mindreårig i kommunen sker normalt på følgende måde:<br />
• Kommunen modtager en anmodning fra Udlændingeservice om at modtage en uledsaget mindreårig.<br />
• Der afholdes overgivelsesmøde på asylcentret med for eksempel den personlige repræsentant,<br />
personale fra kommunen og asylcentret samt tolk.<br />
• Kommunen modtager efterfølgende en socialrapport/ UNHCR-rapport, skoleudtalelse mv. fra<br />
asylcentret. 2<br />
• Der udarbejdes en socialfaglig undersøgelse, og ud fra den vurderer kommunen, hvad der skal ske<br />
med den uledsagede <strong>mindreårige</strong> - hvilke foranstaltninger for eksempel anbringelse, skoletilbud, eller<br />
støttekontaktperson, der skal sættes i værk.<br />
1 Der kan læses mere om reglerne om midlertidige forældremyndighedsindehavere i kapitel 8.<br />
2 Om videregivelse af oplysninger til kommunerne henvises endvidere til bilag 4.