Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund
Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund
Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NR 65<br />
DECEMBER 2009<br />
121. ÅRGANG<br />
<strong>Kommer</strong> I <strong>store</strong>,<br />
<strong>og</strong> <strong>kommer</strong> I <strong>små</strong>,<br />
<strong>lad</strong> os gå for at stå ved<br />
krybben i Betlehem.<br />
Der livets ord<br />
blev åbenbaret i kød;<br />
der for de fattige<br />
en Frelser blev født<br />
Santon
Magasinet udgives af <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong><br />
<strong>og</strong> ud<strong>kommer</strong> 7 gange om året. Magasinet udsendes<br />
til menighedernes medlemmer. Artikler <strong>og</strong> indlæg<br />
udtrykker ikke nødvendigvis <strong>Missionsforbund</strong>ets<br />
teol<strong>og</strong>iske grundlag.<br />
Abonnement<br />
Abonnement: Kr. 325,–<br />
(Pensionister kr. 275,–)<br />
Ansvarshavende<br />
Forbundsrådet<br />
v/formand Bo Lundgaard<br />
Se oplysninger nedenfor<br />
Redaktion<br />
Søren Mortensen, Ultvedparken 68<br />
9382 Tylstrup. Tlf. 98 26 13 41<br />
smort@stofanet.dk<br />
Faste medarbejdere<br />
Peter Götz<br />
Gunni Bjørsted<br />
Ruben Andersen Hoel<br />
Tomas Lindholm<br />
Annoncer<br />
Kr. 3,25 pr. sp/mm for digitalt materiale. +25% for<br />
opsætning.<br />
Støtteannoncer kr. 3,– pr. sp/mm.<br />
Henvendelse til <strong>Missionsforbund</strong>ets sekretariat (se<br />
nedenfor).<br />
Nyt om navne<br />
Deadline: den 1. 3 måneder før b<strong>lad</strong>et ud<strong>kommer</strong>.<br />
Henvendelse til <strong>Missionsforbund</strong>ets sekretariat (se<br />
nedenfor).<br />
Næste udgivelser<br />
Ud<strong>kommer</strong> den 1. november 2009 /deadline 1.10.<br />
Ud<strong>kommer</strong> den 15. november 2009 /deadline 20.11.<br />
Ekspedition<br />
Birgitte Tinggaard Nielsen<br />
Folstedvej 35, 9700 Brønderslev<br />
Tlf. 98 82 32 11<br />
magasinet@nypost.dk<br />
Grafisk design<br />
Giraffe | mail@giraffe.dk<br />
Oplag <strong>og</strong> Tryk<br />
1.250 hos HANDY PRINT, Skive<br />
ISSN 1603–1954<br />
<strong>Missionsforbund</strong>ets sekretariat<br />
Rosenlunden 17, 5000 Odense C<br />
Tlf.: 66 14 83 31. Fax: 66 14 83 00<br />
Nordea Reg 2374 konto 0370110700<br />
ddm@email.dk www.missionsforbundet.dk<br />
<strong>Missionsforbund</strong>et<br />
Missionsforstander: Peter Götz,<br />
Hyacintvej 6, 3060 Espergærde<br />
Tlf. 49 17 04 16<br />
missionsforstander@missionsforbundet.dk<br />
peter@goetz.dk<br />
Formand<br />
Bo Lundgaard<br />
Fælledvej 16, 7200 Grindsted<br />
Tlf.: 75 32 48 85<br />
formand@missionsforbundet.dk<br />
KALENDER<br />
09.01.2010: Fokus på fremtiden,<br />
Odense<br />
15.-17.01.2010 Jeremias, Odense<br />
15.01.2010 Forbundsrådsmøde,<br />
Odense<br />
16.01.2010 Thailandsudv. møde i Odense<br />
19.-21.03.2010 Jeremias, Odense<br />
09-10.04.2010 Forbundsrådsmøde, Odense<br />
10.04.2010 Formandsmøde, Odense<br />
De næste nummer af Magasinet ud<strong>kommer</strong>:<br />
15. feb. 2010 – deadline 20. december<br />
1. april 2010 – deadline 10. marts<br />
DK KØKKEN design<br />
køkken - bad - garderobe<br />
dansk topkvalitet - til lavpris<br />
3D tegning - tilbud uden forbindende<br />
<strong>kommer</strong> over hele landet<br />
www.jc-koekken.dk, 96 44 02 03<br />
9460 BROVST Leo Leed<br />
2
3<br />
Rør blot ikke<br />
ved min gamle jul...<br />
Af Peter Götz, Missionsforstander<br />
Du som skænkte os den skønne fest,<br />
hvad der båder os, det ved du bedst,<br />
d<strong>og</strong> har jeg det håb, at - før jeg dør -<br />
du ej nægter mig en vis favør:<br />
Drej kun universet helt omkring,<br />
vend kun op <strong>og</strong> ned på alle ting,<br />
jorden med, thi den er falsk <strong>og</strong> hul,<br />
rør blot ikke ved min gamle jul.<br />
Jul, jul, jul, jul, jul, jul,<br />
rør blot ikke ved min gamle jul,<br />
jul, jul, jul, jul, jul,<br />
rør blot ikke ved min gamle jul.<br />
Peter Fabers sang om juletidens trængsel<br />
<strong>og</strong> alarm hørte ikke med til repertoiret i mit<br />
hjem. Dertil handlede den vist for meget<br />
om verden <strong>og</strong> for lidt om Jesus. Og rigtigt<br />
nok. Set med de øjne udtrykker den muntre<br />
sang ikke mange af evangeliets kerneværdier.<br />
Eller gør den?<br />
Hvis nu vi <strong>lad</strong>er sidste vers få den p<strong>lad</strong>s,<br />
som det skal have, så er Hr. Faber sig både<br />
Guds omsorg bevidst – <strong>og</strong> verdens tomhed.<br />
Desuden er han mere end tydelig med at<br />
meget kan der ændres på, men julen – den<br />
begivenhed, der handler om lyset i mørket<br />
– den skal der ikke røres ved.<br />
<strong>Det</strong> er naturligvis ikke det ordvalg, den<br />
glødende vækkelsesprædikant ville have<br />
valgt. Ej heller den ivrige evangelist. Men<br />
nu lever vi jo <strong>og</strong>så i H.C. Andersens land,<br />
hvad enten vi kan lide det eller ej. Og de lidt<br />
mere floromvundne antydninger ændrer<br />
ikke på sandheden i ordene - uanset hvad<br />
forfatteren så end har tænkt. Meget kan<br />
ændres i denne verden. Alt kan vendes op<br />
<strong>og</strong> ned. Meget er tomt <strong>og</strong> uden ægthed,<br />
men julen <strong>og</strong> det, som julen vidner om, er<br />
en sandhed, der ikke skal der røres ved.<br />
For på denne virkelighed bygger alt. Ud<br />
af dette springer troen, håbet <strong>og</strong> kærligheden.<br />
I lys af dette, får vi trang til at<br />
juble <strong>og</strong> synge <strong>og</strong> gribe om livet som den<br />
smukkeste gave. Og så er alt det lystige<br />
<strong>og</strong> skælmske <strong>og</strong> hverdagsagtige i Peter<br />
LEDER<br />
Fabers sang slet ikke så langt borte. For<br />
sådan er livet jo <strong>og</strong>så.<br />
FoRANDRiNG soM Et viLkÅR<br />
Sangen om den voldsomme trængsel <strong>og</strong><br />
alarm er skrevet i 1848(året før den skelsættende<br />
nye grundlov, trådte i kraft – den<br />
med religionsfrihed <strong>og</strong> meget andet).<br />
Vi kan måske godt mene at forandringerne<br />
i dag går forfærdeligt stærkt <strong>og</strong> at verden<br />
næsten stod stille for mere end 160 år siden,<br />
men det er næppe sandheden. Livsformerne,<br />
mønstrene, rammerne er konstant<br />
i bevægelse – <strong>og</strong> ikke mindst flytter<br />
vores forståelse sig hele tiden. Og det er i<br />
orden siger Faber: Drej kun universet helt<br />
omkring, vend kun op <strong>og</strong> ned på alle ting,<br />
jorden med, thi den er falsk <strong>og</strong> hul! – MEN<br />
der er begivenheder i verdenshistorien, vi<br />
aldrig kan ændre på, livsværdier, vi har fået<br />
<strong>og</strong> som ikke står til diskussion. En af dem<br />
er det, vi fejrer i julen. <strong>Det</strong> skal der ikke<br />
røres ved. Derfor: Glædelig jul!
Guds arbejde – et liv med <strong>og</strong> i mission<br />
Stort interview med missionær <strong>og</strong> professor<br />
Viggo Søgaard<br />
Viggo Søgaard har netop rundet de<br />
70 år <strong>og</strong> stopper derfor på grund af<br />
alder med at være med i ”Fredens<br />
Stemmes” bestyrelse fra 1. jan. 2010.<br />
”Fredens Stemme”- i dag en moderne<br />
radio- <strong>og</strong> tvstation – blev grundlagt af<br />
Ketty <strong>og</strong> Viggo Søgaard i Chiang Mai i<br />
Thailand i 60-erne. Desuden har han<br />
lige skrevet <strong>og</strong> udgivet b<strong>og</strong>en: Knudepunkter<br />
– et liv med mission.<br />
Magasinet ønsker Viggo tillykke med de 70,<br />
<strong>og</strong> har stillet ham en række spørg<strong>små</strong>l<br />
Viggo, du er vokset op i Hanherred i<br />
Nordjylland. Hvad ballast har du med<br />
fra hjemmet <strong>og</strong> egnen?<br />
Den nordjyske mentalitet er nok en styrke,<br />
da man ikke så let bliver væltet eller giver<br />
op. Men det største er selvfølgelig det, at<br />
jeg <strong>kommer</strong> fra et kristent hjem <strong>og</strong> fik et<br />
vigtigt fundament gennem menighedens<br />
spejder- <strong>og</strong> ungdomsarbejde. Vi var mange<br />
i familien, <strong>og</strong> der var beskedne kår, så der<br />
skulle ikke bruges penge på unødvendige<br />
ting. På mange måder lærte at leve et beskedent<br />
liv. Med mange søskende lærte<br />
man <strong>og</strong>så at tage hensyn til andre <strong>og</strong> at<br />
deles om tingene. Jeg tror, at vi lærte at<br />
”se det <strong>store</strong> i det <strong>små</strong>”.<br />
Du fik din første uddannelse i marinen<br />
Familien Søgaards hus i Tak, 1964.<br />
<strong>Det</strong> første radiostudie var indrettet i et Folkev<strong>og</strong>nsrugbrød.<br />
som radiotelegrafist – var det et fingerpeg,<br />
om det som siden fulgte?<br />
På dette tidspunkt vidste jeg ikke, at der<br />
ventede en missionsopgave ude foran.<br />
Da vi først var i Thailand <strong>og</strong> startede Fredens<br />
Stemme, var denne til dels tekniske<br />
uddannelse af meget stor værdi. Når man<br />
arbejder med kommunikation <strong>og</strong> medier,<br />
er det en stor hjælp at have en vis teknisk<br />
forståelse. Gud er hele tiden i gang med at<br />
forberede os til næste opgave.<br />
Mission – hvad fik dig på den tanke?<br />
<strong>Det</strong> skete over en længere tid. Lidt efter lidt<br />
kom missionstanken til mig, mest gennem<br />
det jeg læste i bøger <strong>og</strong> b<strong>lad</strong>e. Da jeg var<br />
usikker om det, bad jeg Gud om at gøre det<br />
klart for mig. <strong>Det</strong> gjorde han, <strong>og</strong> jeg lovede<br />
at bruge resten af mit liv i mission. Jeg var<br />
da 19 år gammel, så der er godt 50 år siden.<br />
Esajas 6,8: ”Hvem skal jeg sende? Og<br />
jeg svarede, her er jeg, send mig.”<br />
Og hvorfor Thailand?<br />
<strong>Det</strong> var i Thailand, at <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
havde et missionsfelt, <strong>og</strong> det var Thailand,<br />
der var i tankerne, da Gud gav mig kaldet.<br />
Under min videre uddannelse, fik jeg flere<br />
4<br />
opfordringer til at gå ind i arbejdet andre<br />
steder, men det var kun Thailand, vi havde<br />
fred i. Siden er mit ”arbejdsområde” jo udvidet<br />
en hel del, men Thailand er <strong>og</strong> vil altid<br />
være det vigtigste område.<br />
Hvorfra fik du visionen om brugen af<br />
medier?<br />
<strong>Det</strong> begyndte, før vi rejste til Thailand,<br />
måske på grund af min første uddannelse.<br />
Under studierne i Glasgow mødte jeg <strong>og</strong>så<br />
flere repræsentanter fra kristne radioorganisationer.<br />
På mange måder, var det jo n<strong>og</strong>et<br />
helt nyt i missionsarbejdet. Da vi kom<br />
derud <strong>og</strong> så opgaven, var det klart for mig,<br />
at hvis Thailand skulle nås med evangeliet,<br />
da måtte vi bruge alle de tekniske midler,<br />
som var til rådighed. Gennem radioen kunne<br />
vi nå hele landet.<br />
Hvordan var det, at formidle Mission i<br />
en helt anden kultur?<br />
<strong>Det</strong> meste lærte vi hen ad vejen. I Knudepunkter<br />
har jeg et kapitel om thai kultur <strong>og</strong><br />
religion. Deres verdensbillede er fuldstændig<br />
anderledes end vores. Vi havde stor<br />
hjælp i bøger <strong>og</strong> i mødet med mennesker,<br />
der havde studeret emnet <strong>og</strong> kunne lede
5 iNtERviEW<br />
os ind på en vej, der hele tiden ville søge<br />
forståelse for de mennesker, vi var i blandt.<br />
Jeg lærte <strong>og</strong>så meget fra vore medarbejdere<br />
ved Fredens Stemme, især fra Sanit,<br />
der havde været buddhistpræst, inden han<br />
blev en kristen.<br />
”Fredens Stemme” – hvorfor det navn<br />
på radiostationen?<br />
<strong>Det</strong> var Sanit, der foresl<strong>og</strong> navnet. Vi ville<br />
gerne have et navn, der både var neutralt,<br />
men samtidig kommunikerede det budskab,<br />
vi gerne ville bringe. <strong>Det</strong> thailandske<br />
begreb for fred er et fint ord, der leder<br />
tankerne hen på en indre fred <strong>og</strong> harmoni.<br />
<strong>Det</strong> drejer sig ikke kun om fred med Gud,<br />
men <strong>og</strong>så fred med sig selv <strong>og</strong> med andre.<br />
Baggrunden til ordet kom fra Johannes<br />
evangeliet 14,27, hvor Jesus siger: ” Fred<br />
efter<strong>lad</strong>er jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg<br />
giver jer ikke, som verden giver.<br />
De ældste læsere husker helt sikkert<br />
Folkev<strong>og</strong>nsrugbrødet – var det begyndelsen<br />
på radio-arbejdet?<br />
Da vi kom til Thailand, var der kun omkring<br />
30.000 protestantiske kristne. For et radioarbejde<br />
har man brug for mange talenter<br />
<strong>og</strong> ressourcer, men de var spredte over<br />
hele landet. Vi havde ikke et sted, hvortil<br />
vi kunne indbyde dem, så vi måtte komme<br />
der, hvor der var n<strong>og</strong>en, der kunne tale,<br />
synge <strong>og</strong> vidne. Derfor opstod idéen med<br />
et mobilt studie, som vi indrettede i folkev<strong>og</strong>nen.<br />
Der blev d<strong>og</strong> hurtigt <strong>og</strong>så et behov<br />
for et permanent studie. Den første bygning<br />
i Chiang Mai blev påbegyndt i 1968.<br />
Kassettebåndet gjorde Fredens Stemme<br />
verdenskendt – hvad er forklaringen?<br />
De fleste thailændere var ikke læsere, så<br />
det var klart for mig, at hvis der skulle en<br />
god undervisning til <strong>og</strong> oplæring i bibelen,<br />
da måtte det ske gennem et lydmedie . Vi<br />
forsøgte forskellige tiltag, så vi var sådan<br />
set parate, da Philips kom med kassettebåndet.<br />
Vi gik straks i gang, <strong>og</strong> der var en<br />
omgående respons. I løbet af et år var der<br />
kassettespillere i brug over hele landet,<br />
<strong>og</strong> efterhånden i lande over hele verden.<br />
Kassettebåndet er et fantastisk undervisningsredskab,<br />
hvis vi behandler det rigtigt.<br />
Der blev hurtigt brug for en håndb<strong>og</strong>, som<br />
jeg så skrev som mit speciale ved studierne<br />
i Wheaton.<br />
Hvad fik dig til at begynde studierne i<br />
USA omkring kommunikation?<br />
<strong>Det</strong> var under vores anden 4-års periode<br />
i Thailand. Kommunikationsteori var et<br />
nyt område, som jeg følte kunne hjælpe<br />
os med at formulere <strong>og</strong> udvikle arbejdet<br />
på en god måde. Da jeg så hørte om den<br />
nye mastersuddannelse i kommunikation<br />
ved Wheaton Graduate School, havde det<br />
min <strong>store</strong> interesse. Jeg havde brug for<br />
at sætte vore erfaringer ind i et bredere<br />
perspektiv, hvor den sekulære videnskab<br />
kunne hjælpe os, men samtidig se det fra<br />
et kristent perspektiv. I forbindelse med<br />
studierne lærte jeg strategi <strong>og</strong> markedsundersøgelser,<br />
samt en række andre ting,<br />
som alt sammen hjalp mig med at formulere<br />
den kristne kommunikationsteori, som<br />
fik det alt sammen til at hænge sammen.<br />
Hvad førte Lausanne-konferencerne<br />
med sig?<br />
Lausannebevægelsen har betydet<br />
meget i mit liv. Jeg blev<br />
bedt om at undervise tre<br />
eftermiddage ved den<br />
<strong>store</strong> Lausannekonference<br />
i 1974, <strong>og</strong> dette<br />
ledte til mange invitationer<br />
fra forskellige<br />
lande. Jeg var så en<br />
af hovedtalerne ved<br />
Lausannes lederkonference<br />
i 1980,<br />
som igen ledte<br />
mig til mit engagement,<br />
forskning <strong>og</strong><br />
undervisning ved<br />
Fuller. <strong>Det</strong> har <strong>og</strong>så<br />
betydet deltagelse i<br />
komitéen, i ledelsen af<br />
konferencer <strong>og</strong> en masse andre opgaver.<br />
Du formulerede fire enkle spørg<strong>små</strong>l<br />
om kommunikation – de har medført,<br />
at du siden hen har rejst verden rundt<br />
<strong>og</strong> undervist. Hvorfor blev de fire<br />
spørg<strong>små</strong>l så revolutionerende?<br />
Jeg har altid forsøgt at gøre det teoretiske<br />
praktisk, <strong>og</strong> jeg har lært, at hvis vi skal have<br />
indflydelse på en udvikling, da skal tingene<br />
siges enkelt <strong>og</strong> konkret. De fire spørg<strong>små</strong>l<br />
handler om det, vi kan kalde en modtagerorienteret<br />
teori, hvor man begynder med<br />
modtageres situation <strong>og</strong> forståelse, <strong>og</strong><br />
derefter formulerer et budskab, som han<br />
eller hun forstår <strong>og</strong> kan bruge. <strong>Det</strong> meste<br />
kristent arbejde, både i kirkernes gudstjenester<br />
<strong>og</strong> i mediearbejdet, har været baseret<br />
på en envejs kommunikationsmodel. De<br />
Professor Søgaard.
fire spørg<strong>små</strong>l åbner op for en dial<strong>og</strong>, hvor<br />
modtageren tages alvorlig. <strong>Det</strong> er meget<br />
enkle spørg<strong>små</strong>l, som jo synes at være indlysende,<br />
<strong>og</strong> det har forbavset mig igen <strong>og</strong><br />
igen, når jeg er blevet opfordret til at skrive<br />
artikler <strong>og</strong> undervise om netop disse fire<br />
spørg<strong>små</strong>l.<br />
17 år som konsulent for De Forenede<br />
Bibelselskaber førte dig jorden rundt.<br />
Kan de forskellige folkeslag ikke selv<br />
læse i Bibelen?<br />
På basis af de undersøgelser, der er lavet,<br />
samt vores erfaring, kan vi sige, at under<br />
halvdelen af verdens befolkning læser. En<br />
tredjedel kan slet ikke læse. Hvis bibelen<br />
skal gøres tilgængelig for alle mennesker,<br />
da må vi bruge andre medier. Min opgave<br />
i De Forenede Bibelselskaber var sådan<br />
set at udvikle en hel ny videnskab, så det<br />
drejede sig om oversættelsesprincipper,<br />
om produktion <strong>og</strong> om brug af bibelen. Jeg<br />
skrev de håndbøger, som oversættere <strong>og</strong><br />
bibelselskabers medarbejdere kunne bruge<br />
i deres arbejde. <strong>Det</strong> betød mange forsøgsprojekter,<br />
research <strong>og</strong> undervisning på alle<br />
niveauer i lande over hele kloden. <strong>Det</strong> var<br />
spændende at arbejde med, <strong>og</strong> mange af<br />
dem, jeg fik lov til at samarbejde med, var<br />
fantastiske mennesker, der lærte mig mange<br />
ting. <strong>Det</strong> var ofte i meget vanskelige områder,<br />
hvor vi skulle finde fremgang<strong>små</strong>der,<br />
Viggo <strong>og</strong> alligator i Brasilien.<br />
Viggo sammen med familien ved Fredens Stemmes 40 års jubilæum.<br />
der passede til kulturen <strong>og</strong> den religiøse<br />
kontekst.<br />
Professor på Fuller – <strong>og</strong> Ansgar Teol<strong>og</strong>iske<br />
Høgskole. Var det hvad du havde<br />
drømt om tilbage i teenageårene i<br />
Hanherred?<br />
Nej, det kunne jeg aldrig have drømt om.<br />
Fuller er jo et videregående universitet, der<br />
er verdenskendt. At være professor der er<br />
et stort privilegium. Vi får lov til at arbejde<br />
med de allerbedste mennesker, som <strong>kommer</strong><br />
der for at studere. De fleste har adskillige<br />
års erfaring, <strong>og</strong> de skal nu videre i<br />
deres akademiske uddannelse for at kunne<br />
besætte vigtige poster rundt om i verden.<br />
Gennem mange år har mine opgaver ved<br />
Fuller hovedsagelig koncentreret sig om<br />
dem, der skal skrive doktorafhandlinger, så<br />
det er et videnskabeligt arbejde, men samtidig<br />
et spændende arbejde, hvor vi sætter<br />
missionstænkning ind i utallige sammenhænge.<br />
Jeg blev engageret ved Ansgar var<br />
fordi, de havde brug for akademisk godkendelse<br />
af deres bachelor grad i interkulturelle<br />
studier. Jeg havde tidligere givet en del<br />
forelæsninger. <strong>Det</strong> var en 20% stilling over<br />
en treårig periode, men jeg har netop lovet<br />
dem at hjælpe på en lignende måde gennem<br />
de næste to år. <strong>Det</strong> drejer sig om 40-<br />
50 forelæsninger om året. Undervisningen<br />
foregår hovedsagelig på engelsk, da de har<br />
vanskeligheder med at forstå mit danske!<br />
6<br />
Udtrykket ”verdensmissionær” – hvad<br />
siger det dig? – Har du selv følt det sådan?<br />
Nej, sådan set ikke. Mine opgaver har været<br />
over hele verden, men hvor jeg har accepteret<br />
kaldet fra mennesker, der havde brug<br />
for min hjælp. Jeg føler mig som missionær,<br />
det er mit kald <strong>og</strong> min tjeneste, men<br />
det har medført opgaver som professor <strong>og</strong><br />
konsulent, hvor sigtet har været at hjælpe<br />
<strong>og</strong> uddanne andre til missionstjenesten.<br />
Din netop udgivne b<strong>og</strong> Knudepunkter<br />
har undertitlen – Et liv med mission.<br />
Kan du nævne et par af højdepunkterne?<br />
<strong>Det</strong> er ikke let at plukke n<strong>og</strong>et ud, da der jo<br />
i b<strong>og</strong>en beskrive mange forskellige oplevelser.<br />
<strong>Det</strong> har været en særlig oplevelse at<br />
erfare, at når man er ”derude” i verden, helt<br />
alene, da er man ikke alene. Omsorgen fra<br />
den <strong>store</strong> familie har været højdepunkter.<br />
Men det var selvfølgelig et højdepunkt, da<br />
de teorier <strong>og</strong> fremgang<strong>små</strong>der, som vi havde<br />
udviklet i Thailand, blev accepteret med<br />
begejstring af ledere fra hele verden ved<br />
konferencen i 1980. <strong>Det</strong> var <strong>og</strong>så spændende<br />
at forhandle med kommunistiske<br />
ministre i Sovjetunionen <strong>og</strong> andre lande<br />
om udrejsetil<strong>lad</strong>else for kristne ledere til<br />
Lausanne-konferencer. <strong>Det</strong> har <strong>og</strong>så været<br />
højdepunkter, når jeg har kunnet lægge<br />
doktorkappen på skuldrene at mennesker,
7<br />
Thaidans ved indvielsen af ny bygning i 2005.<br />
som jeg havde fået lov til at undervise. De<br />
største glæder har d<strong>og</strong> været en familie,<br />
der støttede <strong>og</strong> er med i arbejdet, samt<br />
et kirkesamfund, der var villig til at stå bag<br />
os.<br />
I forordet til din b<strong>og</strong> omtaler missionsforstander<br />
Peter Götz dig som mønsterbryder<br />
– hvordan forholder du dig<br />
til det?<br />
Jeg har altid fået lov til at arbejde med nye<br />
ting, så der bryder man jo altid grænser.<br />
Hvis tingene skal være effektive, da må<br />
man stille spørg<strong>små</strong>l, <strong>og</strong> det har jeg nok<br />
altid gjort. Derfor <strong>kommer</strong> man til at bryde<br />
mønstre, som har været gældende, men<br />
som ikke længere er effektive <strong>og</strong> relevante.<br />
Da mine teorier om procestænkning blev<br />
fremlagt i Wheaton, var det sådan set bare<br />
l<strong>og</strong>ik for mig, men det forårsagede masser<br />
af diskussioner i klasser over hele universitetet.<br />
<strong>Det</strong> drejede sig om at se den åndelige<br />
udvikling som en proces. I dag er det<br />
en selvfølge, men n<strong>og</strong>en skal jo bryde de<br />
gængse mønstre.<br />
Til januar stopper du med at være med<br />
i bestyrelsen for Fredens Stemme – <strong>og</strong><br />
været med i processen fra Folkev<strong>og</strong>nsrugbrød<br />
til moderne radio- <strong>og</strong> tv produktion.<br />
Var det hvad den unge missionærfamilie<br />
så for sig for knap 50 år<br />
siden?<br />
Vi kunne aldrig drømme om, at Fredens<br />
Stemme kunne udvikle sig til den organisation,<br />
som den er i dag. Nu er Fredens<br />
Stemme en samarbejdspartner for os, som<br />
giver os muligheder for at nå ind i lukkede<br />
lande som Laos, Kina <strong>og</strong> Burma. Vi havde<br />
heller ikke set, at det kunne blive et arbejde,<br />
der blev kendt <strong>og</strong> efterlignet i lande verden<br />
over. Med hensyn til bestyrelsen, så har vi<br />
en unik bestyrelse med ledere fra forskellige<br />
kirkesamfund, alle meget dygtige mennesker,<br />
som vi kan være g<strong>lad</strong>e <strong>og</strong> stolte af.<br />
De har for øvrigt bedt mig om at deltage<br />
i bestyrelsesmøderne indtil en ny leder er<br />
ansat. Jeg vil arbejde tæt sammen med afdelingslederne<br />
gennem de kommende måneder<br />
for at sikre en god udvikling.<br />
Siden 1977 har du haft udgangspunktet<br />
fra Danmark. I lange perioder har<br />
du været væk fra familien, men som<br />
specialist i kommunikation har det vel<br />
ikke været n<strong>og</strong>et problem?<br />
<strong>Det</strong> er da aldrig rart at være væk fra familien<br />
i lang tid, men vi har oplevet Guds<br />
løfter om, at dem, der for<strong>lad</strong>er hjem <strong>og</strong><br />
familie for evangeliets skyld, vil få det igen<br />
hundrede fold. I b<strong>og</strong>en fortæller jeg om<br />
n<strong>og</strong>le af disse situationer. Tidligere var en<br />
regelmæssig kommunikation næsten umulig,<br />
<strong>og</strong> breve t<strong>og</strong> lang tid, men i dag har vi<br />
jo Internet alle steder, så kommunikationen<br />
er nu hovedsagelig gennem e-mail.<br />
iNtERviEW<br />
Familien har hele tiden støttet mig i arbejdet.<br />
Ketty har aldrig klaget over at være<br />
ene hjemme. Nu bor begge vore børn i<br />
Grindsted, så der er altid n<strong>og</strong>en i nærheden,<br />
<strong>og</strong> børnebørnene <strong>kommer</strong> tit på besøg<br />
eller skal hentes i skolen. For Ketty<br />
har det <strong>og</strong>så betydet, at hun har kastet sig<br />
over opgaver i menigheden, <strong>og</strong> hun har jo<br />
<strong>og</strong>så haft mange opgaver i Forbundsrådet,<br />
redigeret Magasinet (Morgenstjernen),<br />
samt haft internationale opgaver.<br />
Når du nu ser tilbage på 50 år med<br />
mission – er der så n<strong>og</strong>et du ville lave<br />
om?<br />
Nej, sådan set ikke. Jeg har lavet de ting,<br />
som Gud lagde foran mig. Selvfølgelig har<br />
jeg begået fejl, <strong>og</strong> der er mange ting, man<br />
gerne ville kunne gøre om, men det kan<br />
man ikke. <strong>Det</strong> hjælper ikke at græde over<br />
fejl. Lad os glædes over de positive ting,<br />
som vi har fået lov til at være med i.<br />
Når du ser fremad – hvordan ser det<br />
så ud med at kommunikere mission til<br />
verden?<br />
Der er mange udfordringer. I dag udfordres<br />
alle medarbejde, inkluderet alle præster til<br />
en missionsopgave, da vore samfund er<br />
blevet multi-etniske <strong>og</strong> multi-religiøse. Opgaven<br />
er alle steder. Men det får os samtidig<br />
til at rette blikket til vore nærmeste<br />
omgivelser, <strong>og</strong> så glemmer man let opgaven<br />
derude i verden. På den ene side ville<br />
jeg gerne, at alle præster <strong>og</strong> medarbejdere<br />
studerede kommunikation, men jeg ville<br />
<strong>og</strong>så ønske, at der var n<strong>og</strong>en, der ville give<br />
deres liv til en missionsopgave ude i verden.<br />
<strong>Det</strong> er der brug for, <strong>og</strong> det vil styrke<br />
menighederne.<br />
Til sidst Viggo – hvad har i alle årene<br />
været din drivkraft, motivation <strong>og</strong> vision?<br />
Drivkraften har altid været, at det var Guds<br />
arbejde, <strong>og</strong> det var Gud, der kaldte. At efterfølge<br />
Jesus er et kæmpe privilegium, <strong>og</strong><br />
det at være med til at give fred <strong>og</strong> håb til<br />
mennesker, er den største belønning.
Balloner i luften<br />
Af Stine Larsen, Forbundsrådet<br />
Der var stort fremmøde da der blev afholdt<br />
samtaleaften i Vanløse torsdag<br />
d. 8. oktober. Omkring 70 personer fra<br />
menighederne på Sjælland <strong>og</strong> Bornholm!<br />
var mødt frem. Kaffen var god<br />
<strong>og</strong> bollerne nybagte. Herved adskilte<br />
mødet sig ikke fra et godt traditionelt<br />
møde i <strong>Det</strong> <strong>Danske</strong> <strong>Missionsforbund</strong>.<br />
Samtalerne var bygget op omkring livsnære<br />
oplevelser <strong>og</strong> <strong>små</strong> realistiske historier<br />
der medvirkede til en god samtale om<br />
menighedens fællesskab <strong>og</strong> udvikling. Tanken<br />
bag var at få stillet skarpt på hvad der<br />
egentlig skal til for, at kirken er relevant for<br />
mennesker i dag <strong>og</strong> om det vi gør, er det<br />
optimale.<br />
Bent Bjerring Nielsen (præst i Amagerbro<br />
Frikirke i København)var inviteret med som<br />
kommentator på aftenen <strong>og</strong> det var vellyk-<br />
ket. Hans viden, analyse <strong>og</strong> erfaring var<br />
gode input til drøftelserne. Og som han<br />
startede med at sige: ”<strong>Det</strong> er modigt at<br />
arrangere dette møde. Jeg har aldrig før<br />
været med til et møde i kirken, hvor man på<br />
den måde sender balloner op i luften, uden<br />
at vide hvor de falder ned”.<br />
Efterfølgende har Mission-Danmarkudvalget<br />
bedt om at få tilbagemeldinger<br />
fra n<strong>og</strong>le af deltagerne på aftenen.<br />
Nedenstående er en sammenskrivning<br />
af tilbagemeldingerne <strong>og</strong> drøftelserne<br />
på aftenen.<br />
”De ting vi skulle drøfte, var helt elementære<br />
ting. Som en erfaren kristen kunne<br />
spørg<strong>små</strong>lene hurtigt besvares med ja <strong>og</strong><br />
nej troede jeg, men ved nærmere eftertanke<br />
viste det sig ikke at være tilfældet.<br />
Der var n<strong>og</strong>et vigtigt nyt at komme efter.”<br />
var tilbagemeldingen fra en overrasket deltager.<br />
”Vi skal være opmærksomme på at vi ved<br />
vores måde at være på kan holde mennesker<br />
borte fra kirken.” ”<strong>Det</strong> var ikke tidligere<br />
Bent Bjerring Nielsen fra Amagerbro Frikirke.<br />
8<br />
tydeligt for mig,” siger en af deltagerne.<br />
”Jeg synes jo vi er rare nok, men det blev<br />
tydeligt at vi mere ønsker andre tilpasser<br />
sig os end vi ønsker at møde dem på deres<br />
præmisser.”<br />
”<strong>Det</strong> er et uacceptabelt, ja vel egentligt ubibelsk<br />
krav. Derfor var det godt at sætte ord<br />
på, hvordan den kristne tro ikke kun opleves<br />
som en skillelinje, men <strong>og</strong>så som en<br />
proces for det enkelte menneske.”<br />
EN ÅBEN kiRkE<br />
Åbenhed mod mennesker er <strong>og</strong>så en åbenhed<br />
mod samfundet, kulturen <strong>og</strong> de mennesker,<br />
der på forskellig måde befinder sig<br />
rundt om kirken.<br />
Gud kan ikke lukkes inde i færdige d<strong>og</strong>mer<br />
<strong>og</strong> vedtagne bekendelsesskrifter. <strong>Det</strong> betyder,<br />
at mennesker i en kirke, til stadighed<br />
må være indstillede på at <strong>lad</strong>e sig overraske<br />
af Gud, der nok til evig tid er den<br />
samme, men alligevel ikke den samme på<br />
samme måde.<br />
En åbenhed for Gud rummer en forståelse<br />
af, at Gud hele tiden har n<strong>og</strong>et på hjerte.<br />
Hver ny generation <strong>og</strong> hver ny tid må på<br />
egne præmisser opdage Guds hemmeligheder.<br />
<strong>Det</strong> kan handle om helt nye erkendelser,<br />
eller genopdagelser af den uudtømmelige<br />
guddommelige virkelighed.<br />
<strong>Det</strong> handler desuden <strong>og</strong>så om den verden,<br />
hvori vi er placeret. For selvom evangeliet<br />
er det samme, må det genformuleres <strong>og</strong><br />
kommunikeres i ord <strong>og</strong> gerning i et spr<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> med relevans for den verden kirken lever<br />
i.<br />
Som kirkesamfund <strong>og</strong> som menigheder må<br />
vi handle på det vi ser ske.<br />
EN æRLiG kiRkE<br />
”Indtrykket af aftenen var at der i DDMs<br />
menigheder findes en rummelighed som<br />
kan det som kirken skal: Nemlig favne<br />
hvem Jesus favner”, sagde en anden af<br />
deltagerne.<br />
”Kirken af i dag skal ikke være pæn <strong>og</strong> poleret.<br />
<strong>Det</strong> har den aldrig skulle være. Men det<br />
er den blevet, specielt her i vores vestlige<br />
del af verden. Den skal være ærlig, <strong>og</strong> sige<br />
sandheden. Ikke hvordan sandheden burde
9<br />
være. Vi hævder ikke at have sandheden,<br />
men at Jesus er sandheden, <strong>og</strong> vi ønsker<br />
at søge Ham sammen <strong>og</strong> møde mennesker<br />
der hvor de er - uden at forsøge at ændre<br />
på dem. Ændringen skal Jesus Kristus sørge<br />
for. Ændringer foretaget af Jesus skaber<br />
frihed. Ændringer vi kræver af andre<br />
skaber bundethed.”<br />
.”Hvem vil vi være kirke sammen med? Er<br />
det kun de kendte fra menighedens miljø -<br />
eller vil vi <strong>og</strong>så være det med ham/hende<br />
som søger Gud?” spurgte en tredje deltager<br />
retorisk.<br />
”Med andre ord - vil vi være en kirke, der<br />
inkluderer alle de mennesker som søger<br />
Gud?<br />
Når vi kombinerer åbenhed for mennesker<br />
med åbenhed for Gud, placerer kirken sig i<br />
en afgørende vigtig rolle med en profetisk<br />
tjeneste, der både gør den troværdig <strong>og</strong><br />
værd at lytte til. At kirkens Herre ønsker,<br />
at hans kirke taler, så andre forstår det, er<br />
allertydeligst illustreret på pinsedag, hvor<br />
disciplene ved Åndens hjælp pludselig talte<br />
således, at de blev forstået – <strong>og</strong>så af dem,<br />
der var uden forudsætninger.”<br />
EN histoRiE oM FÅR<br />
Bent Bjerring Nielsen sammenfattede i en<br />
lille historie n<strong>og</strong>et af den konflikt som vi i<br />
frikirkerne har skabt gennem de sidste årtier.<br />
”I Danmark holder vi får inde bag et pænt<br />
hegn, som afgrænser det område de kan<br />
gå på <strong>og</strong> som gør at bonden hele tiden kan<br />
overskue hvad der sker med fårene <strong>og</strong> kan<br />
gribe ind, hvis n<strong>og</strong>et går galt. Indenfor hegnet<br />
kan man fodre <strong>og</strong> vande med de rette<br />
ting <strong>og</strong> desuden holder hegnet jo <strong>og</strong>så uønskede<br />
elementer ude. I Australien er der<br />
så langt til vand at man blot behøver grave<br />
en brønd. Fårene vil aldrig gå længere væk<br />
end de kan finde tilbage til brønden for at<br />
slukke deres tørst.” Spørg<strong>små</strong>let som Bent<br />
sluttede med at udfordre os på var: Tror vi<br />
så meget på kraften i troen på den levende<br />
Gud, at hans kalden er nok eller er det<br />
nødvendigt at ramme grænserne ind for at<br />
holde styr på de værste udskejelser?<br />
<strong>Det</strong> er naturligvis svært at forklare alle de<br />
nuancer som <strong>kommer</strong> frem i løbet af sådan<br />
en aften. Hvis du har fået lyst til at være en<br />
del af en samtale omkring dette vil der i løbet<br />
af foråret 2010 blive arrangeret endnu<br />
en eller to aftener et eller andet sted i det<br />
sAMtALEAFtEN i vANLØsE<br />
jyske. <strong>Det</strong> vil du høre nærmere om.<br />
FoRBuNDsRÅDEts iNDsAtsoMRÅDER<br />
Som en afslutning kan vi fra Forbundsrådet<br />
fortælle, at vi prøver at handle på det vi ser<br />
ske i tiden. Vi har 3 indsatsområder, som vi<br />
prioriterer højt:<br />
1) Samtaleaftener som den her refererede,<br />
hvor vi ønsker at mærke det liv<br />
<strong>og</strong> de tanker som leves i mennesker af<br />
kød <strong>og</strong> blod,<br />
2) Samtaler med andre Frikirker i Danmark<br />
om det de oplever der sker i tiden<br />
<strong>og</strong> om muligt samarbejde, fx. i frikirkenet<br />
<strong>og</strong> endelig<br />
3) har vi nedsat en arbejdsgruppe,<br />
som skal kigge på en nyformulering af<br />
synodeudtalelsen. Arbejdet omkring<br />
<strong>Missionsforbund</strong>ets menigheds- <strong>og</strong><br />
kirkesyn er yderst aktuelt. Der er sket<br />
meget i spr<strong>og</strong>, kirke <strong>og</strong> samfund siden<br />
1967, hvor Synoden blev skabt. Vores<br />
drøm er at kunne formulere en ny synodeudtalelse,<br />
som fastholder troens <strong>og</strong><br />
kirkens fundament, <strong>og</strong> som i spr<strong>og</strong> <strong>og</strong><br />
relevans taler lige ind i vor tid <strong>og</strong> især til<br />
de generationer som skal bære kirken<br />
videre.
Ønsker vi samarbejde på tværs af kirkes<br />
Af Bo Lundgaard, formand for Forbundsrådet<br />
N<strong>og</strong>en siger at det er uundgåeligt at<br />
skulle samarbejde fremover, mens andre<br />
har flere forbehold. Derfor er <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
midt i en samtale, som<br />
vi håber at alle DDM’ere vil tage del i.<br />
På den netop afholdte lederdag i Grindsted<br />
havde vi inviteret Tonny Jakobsen, som er<br />
leder af FrikirkeNet’s koordinationsgruppe.<br />
Han fortalte om FrikirkeNets visioner,<br />
drømme <strong>og</strong> årsagen til at bruger tid på at<br />
samarbejde. FrikirkeNet ønsker helt klart,<br />
at endnu flere ikke-kirkevante danskere bliver<br />
nået med evangeliet. <strong>Det</strong> handler derfor<br />
om, at vi i fællesskab bliver bedre til<br />
at række ud <strong>og</strong> nå flere mennesker. FrikirkeNet<br />
skal hjælpe til, at lokalkirkerne skal<br />
blive bedre til at nå ud til danskerne, <strong>og</strong><br />
derfor er FrikirkeNet’s vision:<br />
FrikirkeNet ønsker at være et netværk af<br />
selvstændige menigheder i Danmark, hvor<br />
vi kan opleve en fælles identitet, <strong>og</strong> hvor<br />
vi i fælles mission kan virke mere hensigtsmæssigt,<br />
end vi kan hver for sig.<br />
Der har været mange samtaler om FrikirkeNet’s<br />
organisation, <strong>og</strong> det er hverken<br />
et traditionelt kirkesamfund eller løst netværk.<br />
Man bruger udtrykket et forpligtende<br />
netværk af selvstændige menigheder som<br />
betyder, at man aktivt ønsker at gøre ting<br />
sammen, <strong>og</strong> at det er relationerne til hinan-<br />
den, som har den <strong>store</strong> betydning. Lige nu<br />
samarbejder man om magasinet Domino,<br />
lederinspiration <strong>og</strong> en pressetjeneste.<br />
Pressetjenesten handler om at få fortalt<br />
den gode historie om troen til danskerne<br />
<strong>og</strong> være med til at øge informationen <strong>og</strong><br />
afklare misforståelser om frikirker.<br />
FRikiRkENEt’s<br />
FREMtiDiGE sAMARBEjDsoMRÅDER<br />
Der ligger flere ting på tegnebrættet i FrikirkeNet.<br />
<strong>Det</strong> er bl.a. regionale ledersamlinger,<br />
hvor ledere fra menighederne mødes<br />
i et regionalt netværk. Man håber, at der ud<br />
af disse samlinger kan opstå regionale <strong>og</strong><br />
lokale samarbejder.<br />
Et andet stort fokusområde er de internationale<br />
menigheder i Danmark. Der opstår<br />
hele tiden nye internationale menigheder,<br />
som alle har brug for at blive integreret<br />
i samfundet <strong>og</strong> i det danske kirkeliv. Der<br />
tales om at lave partnerskaber mellem<br />
danske <strong>og</strong> internationale menigheder, som<br />
uden tvivl vil kunne bringe meget ny dynamik.<br />
Der er <strong>og</strong>så stort fokus på præsteuddannelse,<br />
<strong>og</strong> man arbejder med at definere uddannelsen<br />
for fremtidens præster til frikirkerne.<br />
Den indeholder bl.a. en kombination<br />
af undervisning, praktik <strong>og</strong> International<br />
Mission.<br />
Ud over disse områder arbejdes der <strong>og</strong>så<br />
med mentorering, etiske retningslinjer <strong>og</strong><br />
international mission.<br />
10<br />
spØRGsMÅL pÅ LEDERDAGEN<br />
Efter Tonny Jakobsens oplæg blev der åbnet<br />
for samtalen, som bl.a. bød på følgende<br />
kommentarer, spørg<strong>små</strong>l <strong>og</strong> svar:<br />
Spørg<strong>små</strong>l:<br />
<strong>Det</strong> er helt indlysende, at der er fordele<br />
ved at arbejde sammen på nationalt<br />
plan. Der kan man umiddelbart gå<br />
i gang, men hvorfor er det interessant<br />
med samarbejdet på græsrodsniveau?<br />
Svar: FrikirkeNet bærer på en stærk værdi<br />
om at brede evangeliet ud til alle danskere.<br />
Der kan ligge en stor inspiration til os alle<br />
i at se, hvordan man gør det på forskellige<br />
måder. Når vi lærer at have p<strong>lad</strong>s til hinanden<br />
som kirker, så bliver vi <strong>og</strong>så bedre<br />
til at sætte pris på ikke-kirkevante’s andre<br />
måder at se på kirken.<br />
Spørg<strong>små</strong>l:<br />
Risikerer vi at splitte <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
ved at tale om samarbejde med<br />
FrikirkeNet?<br />
Svar: Der er en risiko at vi som menigheder<br />
fremover ikke gør så mange ting sammen,<br />
men vi håber at menighederne <strong>og</strong>så fremover<br />
vil betragte <strong>Missionsforbund</strong>et som sit<br />
kirkesamfund <strong>og</strong> FrikirkeNet som et yderligere<br />
netværk, hvor man kan hente inspiration<br />
<strong>og</strong> arbejde sammen. Vi forsøger <strong>og</strong>så<br />
at tage denne samtale om samarbejde, for<br />
at vi som <strong>Missionsforbund</strong> i fællesskab kan<br />
finde nye samarbejdspunkter. Vi fastholder<br />
<strong>og</strong>så Sommerkonferencen som et vigtigt<br />
fælles omdrejningspunkt.<br />
Spørg<strong>små</strong>l:<br />
Hvordan vælger man ledelse i FirkirkeNet?<br />
Svar: Menighederne har forskellig stemmevægt<br />
i forhold til størrelse <strong>og</strong> alle kan<br />
nominere.<br />
Spørg<strong>små</strong>l:<br />
Bliver den fælles administration en<br />
stor fælles kasse?<br />
Svar: Der er ingen fælles kasse, <strong>og</strong> DDM<br />
bevarer sin egen kasse, som d<strong>og</strong> bliver<br />
neddroslet for at give p<strong>lad</strong>s til, at lokale
11 LEDERDAG i GRiNDstED<br />
amfund?<br />
menigheder kan blive medlem af Frikirke-<br />
Net, uden at belaste den lokale økonomi<br />
ekstra.<br />
Spørg<strong>små</strong>l:<br />
Hvad tror FrikirkeNet at man kan gøre<br />
bedre end DDM på IM området?<br />
Svar: Ikke så meget. Ved at sætte alle de<br />
gode ressourcer sammen, så kan vi sikre<br />
at IM området fortsat udvikles.<br />
Spørg<strong>små</strong>l:<br />
Er det muligt for <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
som kirkesamfund at samarbejde med<br />
FrikirkeNet?<br />
Svar: Pt. Nej. FrikirkeNet består af selvstændige<br />
lokale kirker, fordi man gerne vil<br />
rodfæste FrikirkeNet i det lokale.<br />
Grundstenslægning i Saralystkirken, Århus<br />
Af Hans Højgaard<br />
Søndag den 18. oktober var en helt speciel<br />
dag i Saralystkirken ved Ringvej Syd<br />
i Århus. <strong>Det</strong> var nu over 3 år siden vi<br />
solgte Saronkirken <strong>og</strong> Højbjerg Frikirke<br />
for i fællesskab at bygge en ny <strong>og</strong> tidssvarende<br />
kirke, <strong>og</strong> vi var nu kommet så<br />
langt i processen, at vi kunne lægge<br />
grundstenen.<br />
Da vi for første gang mødtes i det rum,<br />
der bliver den nye kirkesal, var det med<br />
stor glæde <strong>og</strong> forventning. Vi t<strong>og</strong> spontant<br />
hinanden i hænderne, mens vi sang<br />
til Guds ære.<br />
Derefter læste menighedens formand<br />
Werner Berle de kendte ord fra Efeserbrevet<br />
kapitel 2: 20-22.<br />
”Guds menighed er ligesom en bygning,<br />
der bliver opført på et solidt fundament,<br />
som lægges af apostlene <strong>og</strong> profeterne<br />
med Jesus Kristus som den altafgørende<br />
hjørnesten. I kraft af at Jesus er menighedens<br />
Herre, sammenføjes de forskellige<br />
dele af bygningen <strong>og</strong> opbygges til et<br />
helligt Guds tempel. Og i kraft af ham er<br />
Fra forbundsrådet håber vi at samtalen vil<br />
fortsætte i menighederne, <strong>og</strong> for at følge<br />
op på disse lokale samtaler inviterer forbundsrådet<br />
til en samtaledag d. 9. januar i<br />
Odense, hvor vi håber, at menighederne vil<br />
sende folk til at fortsætte samtalen.<br />
10 april afholdes formandsmøde i Odense,<br />
hvor vi skal tale om repræsentantskabsmødets<br />
dagsorden, men hvor vi <strong>og</strong>så <strong>kommer</strong><br />
til at arbejde videre med tankerne om det<br />
fælleskirkelige samarbejde.<br />
Gennem disse samtaler håber vi at finde<br />
fælles vej, således at vi på repræsentantskabsmødet<br />
2010 kan føre en rigtig god<br />
debat, <strong>og</strong> evt. kan tage beslutninger om<br />
hvordan vi ønsker at samarbejde med andre<br />
kirker i fremtiden.<br />
Vi håber, rigtig mange vil involvere sig i<br />
I <strong>og</strong>så blevet en del af den bygning, der er<br />
en ny, åndelig bolig for Gud.”<br />
Werner Berle understregede, at den nye<br />
kirke er en bygning til Guds ære, <strong>og</strong> at den<br />
skal være et åbent <strong>og</strong> imødekommende<br />
sted for mennesker i alle aldre.<br />
Efter bøn for den nye kirke var det tid til nedlægning<br />
af grundstenen. I stenen var der<br />
forskellige aktuelle dokumenter samt personlige<br />
bønner <strong>og</strong> ønsker for den nye kirke,<br />
som menigheden havde lagt i. Formanden<br />
lagde grundstenen, <strong>og</strong> menighedens ældste<br />
medlem Karen Jørgensen lagde den<br />
første murske med cement over stenen. Simun<br />
lagde som den yngste den næste ske,<br />
<strong>og</strong> derefter var der rigtig mange, som t<strong>og</strong><br />
del i indmuringen af grundstenen.<br />
Efter grundstenslægningen havde vi en dejlig<br />
dåbsgudstjeneste i Baptistkirken, hvor<br />
vi holder vore gudstjenester <strong>og</strong> andre aktiviteter<br />
indtil den nye kirke indvies i marts<br />
2010.<br />
Saralystkirken bliver en moderne hvid kirke<br />
på godt 700 m 2 med en kirkesal med p<strong>lad</strong>s<br />
til 200 <strong>og</strong> en cafè med p<strong>lad</strong>s til 100, der-<br />
Tonny Jakobsen fra Frikirkenet<br />
denne debat, da den er vigtig for lokalemenighederne<br />
<strong>og</strong> DDM som national organisation. <br />
udover bliver der god p<strong>lad</strong>s til børn <strong>og</strong><br />
unge.<br />
Kirken ligger på et synligt hjørne af<br />
Ringvej syd, <strong>og</strong> med en grund på<br />
12000 m 2 er der masser af p<strong>lad</strong>s til<br />
udendørsaktiviteter.
International mission i Danmark<br />
Af Leif Lundtoft, Odense<br />
Lidt om baggrunden for den vietnamesiske<br />
menighed i Slagelse, der blev<br />
optaget i <strong>Missionsforbund</strong>et ved Sommerkonferencen<br />
2009.<br />
Året var 1959, da en 14-årig kostskoleelev<br />
i Binh Long, Vietnam ved navn Dieu Huynh<br />
hørte evangeliet om Jesus Kristus gennem<br />
vietnamesiske skolekammerater. Huynh<br />
var af Stieng-folket (en minoritetsstamme),<br />
<strong>og</strong> blandt dem var der ingen kristne.<br />
Stieng-folkets ”gudsdyrkelse” var en stærk<br />
overtro, åndemaneri <strong>og</strong> ritualer, hvor man<br />
fx tilbad rismarker <strong>og</strong> bjerge m.m.<br />
Binh Long er området, hvorfra vi under vietnamkrigen<br />
så så mange grusomheder med<br />
bl.a. napalmbomber <strong>og</strong> fordrivelser.<br />
De kristne, der var i området, var ”almindelige<br />
vietnamesere” <strong>og</strong> ikke stammefolk.<br />
Den 1. marts 1960 kom Dieu Huynh til tro<br />
på Jesus som sin frelser – som den første<br />
af Stieng-folket, <strong>og</strong> han begyndte straks at<br />
fortælle sine Stieng kammerater på kostskolen<br />
om sin nye tro <strong>og</strong> om sin frelser.<br />
Hans forældre døde, <strong>og</strong> en vietnamesisk<br />
præstefamilie t<strong>og</strong> ham til sig <strong>og</strong> hjalp ham.<br />
Han brændte for at nå sit eget folk med<br />
evangeliet, delt<strong>og</strong> selv i bibelkurser, <strong>og</strong> da<br />
han var 18 år blev han indsat som præst<br />
for Stieng-menigheden i Binh Long. Ca. 50<br />
af hans skolekammerater blev efterhånden<br />
omvendt, <strong>og</strong> de brændte for at fortælle<br />
andre om Jesus. Blandt dem var der <strong>og</strong>så<br />
n<strong>og</strong>le af de børn, der i 1975 kom til Danmark<br />
som flygtninge<br />
En af dem, Dieu Huynh førte til tro, var hans<br />
navnebror Dieu Huynh, der nu er leder af<br />
den vietnamesiske menighed i Slagelse.<br />
Huynh fortæller om, hvordan han – som<br />
<strong>og</strong>så andre af hans kammerater – allerede<br />
som 12-årig cyklede til andre landsbyer for<br />
at fortælle om Jesus <strong>og</strong> være med til at<br />
føre Stieng-folket til tro. De havde rigtig<br />
mange både vidunderlige <strong>og</strong> skrækindtagende<br />
oplevelser i deres tjeneste, der<br />
var medvirkende til, at der i 1970 var en<br />
Stieng-menighed på ca. 1500 medlemmer<br />
i Binh Long.<br />
uD AF viEtNAM<br />
Den dansk-tyske journalist Henning Becker<br />
oprettede et børnehjem i Thu Duc (ca. 30<br />
km øst fra Saigon) for at tage sig af flygtende<br />
<strong>og</strong> forældreløse børn, <strong>og</strong> blandt dem<br />
var <strong>og</strong>så hovedparten af den gruppe, der<br />
senere kom til Danmark. Han fik løfte om,<br />
at Danmark ville tage sig af dem, hvis de<br />
måtte for<strong>lad</strong>e Vietnam. Den 24 april 1975<br />
lettede flyet med de 204 børn <strong>og</strong> unge<br />
fra Saigon, der faldt den 30. april, <strong>og</strong> da<br />
var Dansk Flygtningehjælps formand Lise<br />
Østergaard i Thailand for at finde et sted<br />
i nærområdet, hvor gruppen kunne være<br />
midlertidigt.<br />
Men tidspresset var stort, <strong>og</strong> det endte<br />
med, at flyet fløj ”den anden vej” – altså<br />
via USA <strong>og</strong> videre til Aalborg Lufthavn. Derfra<br />
blev gruppen bragt til Livø ved Løgstør,<br />
hvor de var i ca. 8 måneder, mens der blev<br />
arbejdet på en anden mere holdbar løsning.<br />
Gruppen bestod da af ca. 80 kristne<br />
børn/unge, hvoraf kun tre var piger. Alle de<br />
kristne fik efternavnet ”Dieu”, mens resten,<br />
der hovedsageligst var buddhister, alle fik<br />
efternavnet ”Lam”.<br />
Da gruppen kom til Danmark, havde de<br />
betegnelsen ”montagnarder”. <strong>Det</strong> var<br />
franskmændene, der lagde alle vietnamesiske<br />
stammer under én hat <strong>og</strong> kaldte dem<br />
montagnarder <strong>og</strong> derved skilte dem ud fra<br />
andre vietnamesere.<br />
DEN FØRstE tiD i DANMARk<br />
Mens de sad i flyet, talte de største blandt<br />
Dieu-erne om, hvad de nu kunne gøre for<br />
at ”passe på hinanden” under de helt nye<br />
<strong>og</strong> ukendte forhold. De dannede et ”menighedsråd”,<br />
<strong>og</strong> da flere af dem jo – den unge<br />
alder til trods – havde været forkyndere,<br />
så fordelte de opgaverne mellem sig. Dieu<br />
Huynh (DK) blev deres ”formand/leder”, <strong>og</strong><br />
lige fra de var fremme i Danmark, holdt de<br />
sammen <strong>og</strong> mødtes til bøn, sang <strong>og</strong> bibelundervisning.<br />
I 1976 flyttede hele gruppen til ”Den Sociale<br />
Højskole” i Roskilde, der stod tom.<br />
Jeg var dengang præst i Osted menighed,<br />
<strong>og</strong> samme efterår blev jeg kontaktet af<br />
Viggo Søgård, der ude i Østen havde mødt<br />
12<br />
hollænderen Johan Companjen, som arbejdede<br />
sammen med Broder Andreas / Åbne<br />
Døre. Companjen havde spurgt Viggo, om<br />
han ikke kendte en præst i nærheden af<br />
Roskilde, der kunne være til hjælp for de<br />
kristne vietnamesere, der nu var kommet<br />
til Roskilde. Companjen havde haft kontakt<br />
til dem i Vietnam <strong>og</strong> vidste, hvor de nu var.<br />
<strong>Det</strong> blev starten på n<strong>og</strong>le af de rigeste <strong>og</strong><br />
meget meningsfyldte år i min tjeneste for<br />
Gud. Der var en klar adskillelse mellem<br />
kristne <strong>og</strong> buddhister, <strong>og</strong> den buddhistiske<br />
leder var meget målbevidst. <strong>Det</strong> samme<br />
var jeg, <strong>og</strong> sammen med menighedsrådet<br />
blev der lagt en målrettet plan, der havde<br />
med både kristentro, kirke, fællesskab, undervisning,<br />
spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> integration at gøre.<br />
Vi havde gudstjenester <strong>og</strong> bibelundervisning,<br />
<strong>og</strong> Bibelselskabets generalsekretær<br />
Grethe Morthorst kom <strong>og</strong> gav alle i gruppen<br />
en dansk bibel. Vi havde dåbsundervisning,<br />
<strong>og</strong> i 1978 havde vi dåbsgudstjeneste i<br />
Osted med 21 vietnamesere <strong>og</strong> 4 af menighedens<br />
egne unge. Denne gudstjeneste fik<br />
både avisernes, radioens <strong>og</strong> TVs bevågenhed.<br />
En del af menighedens hjem i Osted<br />
var absolut til stor hjælp i starten, hvor de<br />
åbnede sig for vietnameserne, <strong>og</strong> der fx<br />
skabtes mulighed for, at alle holdt juleaften<br />
i et dansk hjem.<br />
uD i MiNDRE ENhEDER<br />
I 1979 flyttede hele gruppen ud fra Roskilde<br />
<strong>og</strong> de kristne blev delt mellem Slagelse<br />
<strong>og</strong> Nykøbing Falster, mens de fleste af buddhisterne<br />
kom til Skælskør, Dianalund <strong>og</strong><br />
Haslev. De boede på nedlagte hoteller <strong>og</strong><br />
lignende.<br />
Før udflytningen begyndte, blev jeg spurgt<br />
af Dansk Flygtningehjælp, om jeg var villig<br />
til at <strong>lad</strong>e mig ansætte på 50% for at være<br />
til støtte for den kristne del <strong>og</strong> hjælpe dem<br />
– både som præst <strong>og</strong> integrationsmæssigt,<br />
<strong>og</strong> være med til at skabe kontakter,<br />
så de unge kunne få kontaktfamilier <strong>og</strong> uddannelsesmuligheder,<br />
så de kunne flytte<br />
ud <strong>og</strong> få egne hjem <strong>og</strong> muligheder. Jeg t<strong>og</strong><br />
opgaven <strong>og</strong> udfordringen som et kald, <strong>og</strong><br />
jeg angrede det ikke et eneste øjeblik –<br />
tværtimod, for glæderne <strong>og</strong> velsignelserne
13<br />
var meget <strong>store</strong>!<br />
Vi gjorde busture rundt i landet for at besøge<br />
n<strong>og</strong>le af vore menigheder <strong>og</strong> give<br />
dem et indtryk af vietnamesernes situation<br />
<strong>og</strong> tro. Samtidig fik vietnameserne et godt<br />
indblik i Danmarks liv <strong>og</strong> historie – såvel<br />
som i danske traditioner, menighedsliv <strong>og</strong><br />
familieliv. Der blev skabt venskaber, som<br />
stadigvæk holder.<br />
Vi havde megen undervisning af alle former<br />
– <strong>og</strong>så konfirmandundervisning, <strong>og</strong> der<br />
blev konfirmationer, bryllupper, barnevelsignelser<br />
etc.<br />
uNDER uDDANNELsE oG viDERE<br />
Eftersom de unge afsluttede deres skolegang,<br />
begyndte de på et uddannelsesforløb<br />
– <strong>og</strong> flyttede ud fra centrene i egne<br />
lejligheder <strong>og</strong> grupper. <strong>Det</strong> har været kendetegnende<br />
for vietnamesiske flygtninge i<br />
det hele taget, at de har villet klare sig selv<br />
<strong>og</strong> tage ansvar. Hvis alle flygtninge/indvandrere<br />
havde deres holdning, ville meget se<br />
anderledes ud i dag.<br />
N<strong>og</strong>le blev håndværkere, pædag<strong>og</strong>er<br />
o.m.a., <strong>og</strong> jeg havde samtaler <strong>og</strong> forhandlinger<br />
med biskop Karsten Nissen, der da<br />
var forstander på Diakonhøjskolen, <strong>og</strong> der<br />
blev givet dispensation fra det folkekirkelige<br />
tilhørsforhold, så flere fik lov at tage uddannelse<br />
på Diakonhøjskolen. Blandt dem<br />
var den tidligere omtalte Dieu Huynh, der<br />
<strong>og</strong>så senere læste teol<strong>og</strong>i for at kunne blive<br />
præst for <strong>og</strong> blandt vietnameserne. Han<br />
har, lige siden han kom til tro, erfaret Guds<br />
kald til tjeneste, <strong>og</strong> Gud har bekræftet kaldet<br />
<strong>og</strong> nådegaverne ved at <strong>lad</strong>e tjenesten<br />
bære frugt, lige siden han var teenager.<br />
I 1992 stiftede de kristne vietnamesere i<br />
Slagelse egen menighed med n<strong>og</strong>le af de<br />
ældste blandt ”drengene” som menighedsråd<br />
<strong>og</strong> med Dieu Huynh som leder. De fik<br />
efterhånden <strong>og</strong>så egne lejede lokaler.<br />
Menigheden voksede, <strong>og</strong> Gud velsignede<br />
rigt. I 1997 blev menigheden tilsluttet Baptistkirken,<br />
der <strong>og</strong>så gerne ville hjælpe vietnameserne<br />
med at nå deres egne hjemme<br />
i Vietnam. Derfor var Dieu Huynh i 1998-<br />
2002 ansat af Baptistkirken på ¾ tid for at<br />
varetage menigheden <strong>og</strong> skabe kontakt til<br />
Fra dåbsgudstjenesten i august måned.<br />
Glædesgråd i dåben.<br />
DEN viEtNAMEsiskE MENiGhED i sLAGELsE
<strong>Det</strong> gamle bedehus i Binh Long.<br />
Pams mor med 2 døtre, svigersøn <strong>og</strong> 3 børnebørn.<br />
14<br />
andre kristne vietnamesere rundt om i Danmark<br />
<strong>og</strong> Norden. <strong>Det</strong> resulterede i menighedsdannelser<br />
flere steder, <strong>og</strong> Huynh har<br />
stadigvæk kontakter rundt omkring.<br />
I starten på 2007 blev Dieu Huynh, der<br />
sammen med sin hustru Pam altid har givet<br />
sig selv helt <strong>og</strong> fuldt, på grund af overanstrengelse,<br />
der bl.a. gav ham hjerteproblemer,<br />
nødt til at træde ud af tjeneste som<br />
menighedens leder <strong>og</strong> afholde sig fra at<br />
engagere sig, indtil kræfterne var vendt<br />
tilbage, <strong>og</strong> andre t<strong>og</strong> over. <strong>Det</strong> t<strong>og</strong> n<strong>og</strong>le<br />
måneder, før kræfterne var tilbage.<br />
DEt BEGyNDtE MED BØRNEARBEjDE<br />
Men da Huynh igen var på toppen, kunne<br />
han <strong>og</strong> Pam ikke bare ”nøjes med at være<br />
menighedsmedlemmer”, for de var parate<br />
til nye opgaver, <strong>og</strong> de havde jo kaldet <strong>og</strong><br />
nådegaverne. Derfor begyndte de i efteråret<br />
2007 et børnearbejde i deres hjem, <strong>og</strong><br />
de fik kontakt til mange børn <strong>og</strong> familier.<br />
Efter en tid voksede ønsket blandt flere<br />
voksne frem om at skabe en ny menighed,<br />
<strong>og</strong> den dannet den 3. dec. 2007. Da var<br />
gruppen på 15 voksne <strong>og</strong> 10 børn.<br />
Der er jo mange andre vietnamesiske flygtninge<br />
i Danmark – fx bådflygtninge, så der<br />
er mange at nå med evangeliet.<br />
<strong>Det</strong> varede ikke længe, før menigheden begyndte<br />
at vokse, for flere kom til tro, <strong>og</strong><br />
n<strong>og</strong>le flyttede til <strong>og</strong> sluttede sig til menigheden.<br />
<strong>Det</strong> var meget vanskeligt for menigheden<br />
at finde et sted, hvor de kunne<br />
holde gudstjenester. Men efter megen bøn<br />
<strong>og</strong> mange forhandlinger med Indre Mission<br />
i Fredericia endte det med, at de fik lov<br />
at leje Indre Missions hus i Slagelse hver<br />
søndag, hvor de jo ikke selv benytter det.<br />
I øvrigt havde IM kun meget få aktiviteter i<br />
Slagelse.<br />
Efter kort tid besluttede IM at restaurere<br />
missionshuset, der er ca. 100 år gammelt<br />
<strong>og</strong> er historisk bevaringsværdigt.<br />
Den <strong>store</strong> rødstensbygning blev restaureret<br />
for 750.000 kr., <strong>og</strong> vietnameserne var<br />
lidt bange for, hvad huslejen nu ville blive<br />
fremover. Men de blev yderst glædeligt<br />
overraskede, for kort efter genindvielsen<br />
modt<strong>og</strong> de et brev med besked om, at IM
15<br />
havde sat huslejen ned fra 900 til 800 kr.<br />
pr uge. <strong>Det</strong> gjorde de af glæde over den<br />
<strong>store</strong> evangeliske indsats, vietnameserne<br />
gør i Slagelse!!<br />
MENNEskER koMMER tiL tRo<br />
Nu tæller den vietnamesiske menighedsfamilie<br />
81 børn <strong>og</strong> voksne, <strong>og</strong> Guds velsignelse<br />
over arbejdet kan ses, fornemmes – <strong>og</strong><br />
læses i klare tal! <strong>Det</strong> skal <strong>og</strong>så fortælles, at<br />
der er ”almindelige hvide danskere” i menigheden<br />
<strong>og</strong> i ægteskaberne. <strong>Det</strong> 7-personers<br />
<strong>store</strong> menighedsråd gør et målbevidst<br />
arbejde, <strong>og</strong> de bruger med glæde <strong>og</strong> iver<br />
masser af kræfter på opgaven.<br />
I august blev 14 mennesker døbt på deres<br />
bekendelse til Kristus – <strong>og</strong> de gik ind i menigheden.<br />
Neel <strong>og</strong> Peter Gøtz <strong>og</strong> Anna <strong>og</strong><br />
jeg var med ved dåbsgudstjenesten, <strong>og</strong> det<br />
var en vidunderlig dag. Senere er flere kommet<br />
til tro, <strong>og</strong> når dette skrives, har mindst<br />
fire mere ytret ønske om at blive døbt.<br />
Den 24. august havde menigheden for<br />
første gang arrangeret en gudstjeneste<br />
i Skælskør. Lederen for den buddhistiske<br />
gruppe – Lam Phol, der sidder i byrådet i<br />
Slagelse, <strong>og</strong> hvis søster <strong>og</strong> hustru er kommet<br />
til tro <strong>og</strong> er blevet døbt, havde hjulpet<br />
menigheden med at låne en stor sal på skolen.<br />
De håbede på, at der ville komme 60-<br />
75 mennesker til gudstjenesten, <strong>og</strong> de vidste,<br />
at der kom n<strong>og</strong>le gæster fra Odense.<br />
Der kom ca. 200!<br />
Mod gudstjenestens afslutning sagde Dieu<br />
Huynh enkelt, at hvis n<strong>og</strong>le ønskede at overgive<br />
sig til Jesus, kunne de komme frem til<br />
prædikestolen. Flere kom frem, <strong>og</strong> blandt<br />
dem kom Lam Phols ca. 80-årige mor,<br />
der har været buddhist hele sit liv. Hun gik<br />
frem, bøjede sine knæ ved trinet <strong>og</strong> sagde,<br />
at hun gerne ville tilhøre Jesus. Også hun<br />
har fjernet sin buddhafigur <strong>og</strong> sit åndealter<br />
i stuen, <strong>og</strong> hun ønsker at blive døbt.<br />
Gud er stor – <strong>og</strong> han gør undere!<br />
tæt FæLLEsskAB<br />
Hver søndag efter gudstjenesten i Slagelse,<br />
indbydes alle til at spise middag – <strong>og</strong><br />
familierne bliver <strong>og</strong> glæder sig sammen –<br />
<strong>små</strong> <strong>og</strong> <strong>store</strong>.<br />
Tak fra børnene i Burma<br />
Af Neel Götz<br />
iNtERNAtioNAL MissioN<br />
Fra fam. Eubank har vi modtaget følgende hilsen:<br />
”På vegne af børnene i Burma, sender vi jer tak for jeres kærlighed <strong>og</strong> omsorg.<br />
I hjælper med at holde håbets flamme i live på et sted hvor der ellers er meget lidt<br />
grund til at håbe. I hjælper virkelig med at bringe det rige liv, Kristus kom for at<br />
bringe. Mange tak <strong>og</strong> Gud velsigne jer”.<br />
Denne tak gælder dem på børnestævnet i sommer var med til at lave de 40 pakker<br />
til større børn, som blev sendt ud til Good Life Club`s arbejde i Burma, samt alle<br />
dem der sidder <strong>og</strong> strikker trøjer, huer, vanter <strong>og</strong> sokker til de mindste børn.<br />
Børn i Burmas jungle som har besøg af Good Life Club<br />
Hver lørdag er der bibelundervisning <strong>og</strong><br />
bøn i Skælskør <strong>og</strong> i Slagelse, <strong>og</strong> menigheden<br />
har både børne- <strong>og</strong> voksenkor, der<br />
synger ved gudstjenesterne <strong>og</strong> andre anledninger.<br />
Familiernes engagement er et<br />
stort eksempel på hengivenhed, glæde,<br />
tjenesteiver <strong>og</strong> omsorg.<br />
De to største grupper kristne vietnamesere<br />
bor nu i Slagelse <strong>og</strong> Odense, mens<br />
gruppen i Nykøbing F er mindre, <strong>og</strong> der er<br />
<strong>og</strong>så mindre husmenigheder i andre jyske<br />
byer. De vietnamesiske børn, der kom til<br />
Danmark i 1975, har næsten alle fået gode<br />
uddannelser, har arbejde, har stiftet hjem<br />
<strong>og</strong> har fået familier. Børnene er som regel<br />
bedre til dansk end forældrene, men det er<br />
jo naturligt, da de er født her i landet. Flere<br />
har fået lov til at få familiemedlemmer hertil<br />
fra Vietnam.<br />
Jo, det var en livskraftig evangelisk menighed,<br />
der blev optaget i <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
i sommeren 2009. De er sig helt bevidste<br />
om, at deres hovedopgave er at nå deres<br />
egne, der er kommet til Danmark, <strong>og</strong> derfor<br />
vil opgaven ændre karakter, eftersom tiden<br />
går <strong>og</strong> børnene tager over. Jeg vil opfordre<br />
– ikke mindst de sjællandske menigheder<br />
– til at støtte dem meget <strong>og</strong> tage kontakt<br />
til dem. Lad dem opleve, at vi i <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
er en stor familie, der kan berige<br />
hinanden <strong>og</strong> har brug for hinanden. Man<br />
kan finde adresse m.m. på <strong>Missionsforbund</strong>ers<br />
hjemmeside under Slagelse. Dieu Huynh<br />
har sagt, at hvis n<strong>og</strong>en menighed eller<br />
familie event. har brug for hjælp til kontakt<br />
med vietnamesere, er I altid velkommen til<br />
at ringe på 58533316.<br />
Jeg var ansat i Dansk Flygtningehjem 1979-<br />
1981, <strong>og</strong> det var meget, meget rige år,<br />
der strakte sig langt ud over 1981. Mange<br />
af vietnameserne kalder stadigvæk Anna<br />
<strong>og</strong> mig for mor <strong>og</strong> far, <strong>og</strong> det er vi stolte<br />
over at være for dem. Jeg glæder mig hver<br />
eneste gang, vi har mulighed for at have<br />
fællesskab med dem <strong>og</strong> dele Guds ord ved<br />
gudstjenester m.m., <strong>og</strong> min tjeneste for <strong>og</strong><br />
blandt vietnameserne vil fortsætte.
MBu<br />
Nyt missionsår på vej<br />
Af Nana Holm Green, spejderrådsformand<br />
Tilbage i 2004 havde <strong>Missionsforbund</strong>ets<br />
Børn <strong>og</strong> Unge (MBU) et Ghana-år, hvor missionsfeltet,<br />
kulturen <strong>og</strong> landet Ghana fik<br />
fokus gennem et år. Siden har MBU’s fokus<br />
på landsplan ikke haft en fælles retning<br />
hvad angår missionsindsatsen. <strong>Det</strong> betyder<br />
d<strong>og</strong> ikke, at MBU ikke har arbejdet med<br />
mission. Arbejdet er sket lokalt, hvor børnekirker<br />
<strong>og</strong> spejdergrupper har deltaget i<br />
lokale tiltag med at skabe missionsengagement,<br />
bevidsthed om missionsfelterne <strong>og</strong><br />
indsamlinger.<br />
Selvom flere lokalforeninger har sørget for<br />
at holde missionsengagementet højt, så er<br />
der <strong>og</strong>så brug for de fælles tiltag <strong>og</strong> den<br />
fælles indsats på landsplan, <strong>og</strong> det er tid<br />
til, at landsarbejdet tager initiativ til <strong>og</strong> prioriterer<br />
missionsengagementet.<br />
iNtiAtivtAGER<br />
I sin tid var det <strong>Missionsforbund</strong>ets Spejdere<br />
(MS) der t<strong>og</strong> initiativ til Ghana-året.<br />
<strong>Det</strong> har altid været MS’ ønske, at der skulle<br />
følge nye missionsår hvor andre af <strong>Missionsforbund</strong>ets<br />
missionsfelter kunne få fokus.<br />
<strong>Det</strong> er bl.a. en del af MS’ visions- <strong>og</strong><br />
handlingsplan 2008-2012. Derfor har MS<br />
endelig fået lavet en køreplan <strong>og</strong> nedsat en<br />
arbejdsgruppe, der kan arbejde frem mod<br />
endnu et missionsår.<br />
Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i det<br />
eksisterende udvalg, der arbejder med et<br />
af vores missionsfelter. Desuden har spejderrådet<br />
(MS’ landsledelse) forsøgt at finde<br />
n<strong>og</strong>le kompetente medhjælpere, der kan<br />
bidrage til udviklingen af missionsåret, så<br />
det er rettet mod børn <strong>og</strong> unge.<br />
<strong>Det</strong> næste missionsår bliver et Rumænien-<br />
16<br />
år, <strong>og</strong> der er allerede en arbejdsgruppe<br />
som knokler for at få tanker <strong>og</strong> idéer til at<br />
blive virkelighed.<br />
Et MBu pRojEkt?<br />
Med opbakning fra styrelsen i MBU har MS<br />
søsat arbejdet med endnu et missionsår.<br />
Udgangspunktet er, at det bliver udviklet til<br />
spejderarbejdet, men det øvrige arbejde i<br />
MBU vil forholdsvis nemt kunne gøre brug<br />
af det materiale <strong>og</strong> de idéer som der bliver<br />
udviklet. Derfor bliver resten af MBU’s arbejde<br />
<strong>og</strong> menighederne tilbudt at få del i<br />
materialet, så flest muligt kan få del i det<br />
arbejde, som Rumæniens-udvalget knokler<br />
med. Måske kan Rumænien-året vokse fra<br />
at være et MS-projekt til at blive et MBUprojekt<br />
– ligesom det skete for Ghanaåret?<br />
Sigtet med missionsårene er overordnet at<br />
skabe engagement <strong>og</strong> bevidsthed om, at vi<br />
har et ansvar for at hjælpe mennesker ude<br />
omkring i verden <strong>og</strong> at bidrage med indsamling<br />
<strong>og</strong> hjælp til arbejdet. Engagementet<br />
<strong>og</strong> bevidstheden ønsker vi skal være<br />
varig <strong>og</strong> have betydning for fremtidens<br />
missionsengagement i <strong>Missionsforbund</strong>et<br />
<strong>og</strong> Danmark.<br />
I løbet af de kommende måneder vil du<br />
kunne læse mere om Rumænien-året <strong>og</strong><br />
efterfølgende missionsår på www.mbu.dk/<br />
ms_spejder/missionsaar/.<br />
Sponsorløb<br />
- en super-idé<br />
Af Jonas Møller Christensen, MBU, Vadum<br />
I foråret blev der i Vadum MBU afholdt et lokalt cykelsponsorløb<br />
til fordel for Qupaloraarsuk-Klubbi på Grønland, hvis<br />
hytte uheldigvis nedbrændte totalt sidste år. Tilbage stod<br />
de uden et mødested. Derfor besluttede vi i Vadum MBU<br />
at indsamle penge til genopførelse af hytten. Der blev indsamlet<br />
over 30.000 kr.!!, som alle er gået ubeskåret til<br />
Qupaloraarsuk-Klubbi. En dundrende succes som vi <strong>og</strong>så<br />
håber, kan inspirere andre til at lave n<strong>og</strong>et lignende.
17<br />
Sammenstød<br />
Af Kim Nissen, forstander<br />
I den forgangne uge havde 9. klasserne<br />
projektopgave med den overordnede<br />
overskrift: Sammenstød. Og<br />
eleverne havde mange gode bud på<br />
problemfelter med sammenstød i deres<br />
dagligdag.<br />
<strong>Det</strong> giver mig anledning til at reflektere<br />
over de mange sammenstød, vi som voksne<br />
udsættes for i vores dagligdag. Ikke kun<br />
på efterskolen, men <strong>og</strong>så som kirke, som<br />
menneske…<br />
sAMMENstØD uDFoRDRER<br />
Efterskolens dagligdag er betinget af<br />
fornuftige samværsregler til at regulere<br />
dagligdagen <strong>og</strong> til at sikre, at den enkelte<br />
tilbydes tryghed <strong>og</strong> p<strong>lad</strong>s til udfoldelse <strong>og</strong><br />
udvikling. Men sådanne samværsregler er<br />
samtidig <strong>og</strong>så en klar årsag til sammenstød.<br />
Sammenstød eleverne imellem hvis<br />
de fortolker reglerne forskelligt eller sammenstød<br />
mellem eleven <strong>og</strong> den voksne.<br />
<strong>Det</strong> kan skyldes uenighed om hvorvidt<br />
mobilen blev anvendt korrekt, uenighed om<br />
hvorvidt sengetiderne blev overholdt eller<br />
uenighed om hvem der var årsag til en given<br />
konflikt.<br />
Sammenstød kan derfor kendes på konflikt…<br />
men er sammenstød at sidestille<br />
med konflikt? Er det ikke <strong>og</strong>så i sammenstødet,<br />
at vi udvikles som mennesker. Fordi<br />
vi i sammenstødet udfordres på vore vaner,<br />
udfordres på vores stædighed, traditioner<br />
<strong>og</strong> holdninger? Altså kan sammenstød <strong>og</strong>så<br />
være forudsætning for vækst <strong>og</strong> modning.<br />
kRistNE ELEvER ER viGtiGE…<br />
Vi har dagligt morgensang på Øresund, <strong>og</strong><br />
vi bruger tiden på, at fortælle om det der<br />
er vigtigst for os. Om troen <strong>og</strong> livet – om<br />
den værdi som Jesus repræsenterer for<br />
os. Denne fortælling er årsag til refleksion<br />
<strong>og</strong> eftertænksomhed blandt eleverne. For<br />
n<strong>og</strong>le er der måske sammenstød mellem<br />
foruddannede holdninger <strong>og</strong> de holdninger,<br />
som vi som kristne repræsenterer. For andre<br />
er der sammenstød i forhold til ønsket<br />
om at tro <strong>og</strong> udfordringen ved at leve troen<br />
ud. Vi har mange elever, der er nysgerrige<br />
på troen <strong>og</strong> som udfordrer os på holdninger.<br />
Vi har ikke så helt så mange elever, der<br />
<strong>kommer</strong> fra kristne hjem, som vi ønsker os.<br />
Vi har drømmen om, at vi <strong>og</strong>så får lov til at<br />
se mange fra kristne hjem… måske endda<br />
fra missionsforbundske hjem?? Hvorfor er<br />
det overhovedet vigtigt? Og er det gavnligt<br />
for elever med kirkelig baggrund at gå på<br />
netop Øresund?<br />
<strong>Det</strong> er vigtigt for os! Fordi al erfaring viser,<br />
at de årgange, hvor der har været elevgrupper<br />
med baggrund i kirkelivet, har været årgange,<br />
hvor det har været nemmere at italesætte<br />
Jesus som Frelser, <strong>og</strong> det har været<br />
meget nemmere at etablere fællesskaber<br />
på skolen med fokus på samvær om Jesus.<br />
Så jo flere med kirkebaggrund – jo større<br />
egengevinst for den enkelte <strong>og</strong> jo større<br />
indflydelse på andres vinding. <strong>Det</strong>te er ikke<br />
bare et udtryk for en forstanderholdning –<br />
det er et dokumenterbart faktum!<br />
MissioNsFoRBuNDEts skoLE –<br />
oGsÅ FoR MissioNsFoRBuNDERE<br />
Og på spørg<strong>små</strong>let om det er gavnligt for<br />
elever med kirkebaggrund at gå på Øresund…<br />
Da er svaret <strong>og</strong>så JA. <strong>Det</strong>te er ikke<br />
dokumenterbart, men altså udtryk for forstanderens<br />
holdning! Og hvorfor? Jeg tror<br />
at den enkelte udfordres i kristenlivet i den<br />
livssituation man bringes i. Og jeg tror, at<br />
EFtERskoLEN ØREsuND<br />
det på n<strong>og</strong>le kristne efterskoler kan være<br />
nemmere at være bekendende kristen end<br />
på andre! På Øresund er det måske middelsvært<br />
at bekendende, men til gengæld udrustes<br />
den enkelte til et kristenliv, der ikke<br />
i livet fremover leves i en beskyttet boble.<br />
<strong>Det</strong> kræver altså sammenstød!<br />
Og hvis jeg i denne artikel - en sidste gang -<br />
skal bruge begrebet sammenstød. Så skal<br />
det være i en lille provokation/udfordring<br />
til dig. Hvordan kan det være, at vi på forbundets<br />
efterskole, som dagligt fylder i så<br />
manges forbønssituationer, som betænkes<br />
i jeres indsamlinger i menighederne, som<br />
fylder på vores sommerstævne; at på denne<br />
skole, der vækker minder hos mange af<br />
jer fra jeres ungdom <strong>og</strong> måske skolegang;<br />
på denne skole går der i skrivende stund<br />
kun 2 piger med baggrund/tilknytning til<br />
<strong>Missionsforbund</strong>et? Er det ikke <strong>og</strong>så en<br />
slags sammenstød i holdning <strong>og</strong> praksis?<br />
Jeg har igennem de seneste 25 år været<br />
med til at arrangere lejre for ungdom <strong>og</strong><br />
teenagere. Og jeg har altid set sommerens<br />
ugelange lejre, som en enestående chance<br />
for at vores børn <strong>og</strong> unge får et møde med<br />
Jesus. Fordi lejrenes intensitet gør en forskel.<br />
Intensiteten er ikke så tydelig på efterskolen<br />
– slet ikke! Men vi har 42 uger til at<br />
være med til at udruste <strong>og</strong> danne forudsætning<br />
for sammenstød i de unges liv.<br />
<strong>Det</strong> er da en tanke værd!
iNtERNAtioNAL MissioN<br />
Evangeliet der forandrer<br />
mennesker <strong>og</strong> landsbyer<br />
Af Dorthe <strong>og</strong> Cornel Pascu<br />
For ca. 2 år siden mødte vi for første<br />
gang Alin <strong>og</strong> hans kone Dorica under<br />
et evangelisk møde i en af kirkerne.<br />
Familien har 2 børn <strong>og</strong> bor i Prajoaia, 20 km<br />
fra Onesti. Mens evangeliet blev forkyndt,<br />
kunne vi meget tydeligt se, hvordan Gud<br />
rørte ved Alins hjerte. Atmosfæren, forkyndelsen<br />
<strong>og</strong> ikke mindst sangene gjorde et<br />
stort indtryk på ham, sådan at han havde<br />
lyst til at komme igen.<br />
Efter mødet spurgte Alin om han måtte<br />
prøve min guitar. Jeg sagde ja <strong>og</strong> opfordrede<br />
ham samtidig til at komme <strong>og</strong> spille en<br />
gang sammen med os andre. <strong>Det</strong> ville han<br />
meget gerne, <strong>og</strong> han begyndte at komme<br />
trofast til møderne <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le måneder efter<br />
overgav han sit liv til Jesus.<br />
Gud har en plan<br />
Sidste år i maj fik Alin muligheden for at spille<br />
guitar på en ungdomskonference i Livezi.<br />
Arne Hansen fra Tylstrup <strong>og</strong> jeg underviste<br />
under temaet ”At have et mål i livet”. Her<br />
kom han til at forstå, at Gud har en plan for<br />
hans liv. <strong>Det</strong> var skønt at se ham tage både<br />
konen, kusiner <strong>og</strong> flere venner med.<br />
Dorica, Alins kone, blev <strong>og</strong>så frelst <strong>og</strong> døbt<br />
i juli 2009. Hun har et stort hjerte for børnene.<br />
Der hvor familien bor, samles ofte<br />
mange børn for at høre om Jesus. Dorica<br />
synger med dem <strong>og</strong> fortæller bibelhistorier.<br />
Familien bor primitivt i et lille hus <strong>og</strong> har<br />
det meget svært økonomisk, da hverken<br />
Dorica eller Alin har fast arbejde. Vi er derfor<br />
g<strong>lad</strong>e for, at vi har kunnet tage Stefania<br />
(8 år), deres meget dygtige <strong>og</strong> søde pige,<br />
med i skoleprojektet. Hun går i anden klasse,<br />
<strong>og</strong> er den bedste i klassen. De er alle<br />
meget taknemlige for hjælpen.<br />
MED i husMENiGhED<br />
Vores hjerte er fyldt af glæde <strong>og</strong> taknemlighed<br />
over at se dem trofast følge Jesus.<br />
Vi føler, vi har et stort ansvar for at hjælpe<br />
dem videre både åndeligt <strong>og</strong> økonomisk.<br />
Vi beder for dem <strong>og</strong> besøger dem så ofte,<br />
som det er muligt. Sidste år var Alin, jeg<br />
<strong>og</strong> flere andre med på en stor konference<br />
i Timisoara, hvor 60.000 mennesker var<br />
samlet for at høre Franklin Graham tale.<br />
Disse møder blev til stor opmuntring <strong>og</strong> inspiration<br />
for Alin, han begyndte at brænde<br />
for mission. I dag arbejder han i en ny husmenighed,<br />
der er blevet plantet i Livezi.<br />
FRA NØDhjæLp tiL tRo<br />
Sidste efterår fik vi besøg af en gruppe<br />
dejlige mennesker fra Vestermarkskirken<br />
i Grindsted, der kom med nødhjælp. Vi fik<br />
18<br />
at vide, at Dorica <strong>kommer</strong> fra Poduri, en<br />
meget fattig landsby. Vi blev derfor enige<br />
om, at de <strong>og</strong>så skulle have hjælp <strong>og</strong> hver<br />
familie fik en kasse tøj. Disse mennesker<br />
lever i en så forfærdelig fattigdom, at det<br />
ikke kan beskrives. I Danmark bor selv dyrene<br />
bedre end dem; husene er så dårlige,<br />
at de slet ikke kan repareres.<br />
Lige som andre steder har Gud <strong>og</strong>så her<br />
gennem nødhjælpen åbnet en stor dør<br />
for evangeliet. Vi blev spurgt, om vi ikke<br />
ville komme <strong>og</strong> fortælle om den Jesus, der<br />
havde sendt dem hjælp. <strong>Det</strong> har vi nu gjort<br />
adskillige gange enten alene eller i fællesskab<br />
med gæster fra Danmark <strong>og</strong> senest<br />
med Ester <strong>og</strong> Egil Toft fra Aalborg.<br />
Over 100 personer kom på trods af regn<br />
for at høre det gode budskab til de fattige<br />
(Lukas 4). Eigil forkyndte med stor passion<br />
om, at Guds rige er kommet nær, <strong>og</strong> flere<br />
sagde ja til Jesus. Med hjælp fra Danmark<br />
har alle fået et Nyt Testamente gratis, samt<br />
andre kristne materialer for at hjælpe dem<br />
videre i troen. Desuden har vi flere gange,<br />
<strong>og</strong>så med hjælp fra Danmark, givet dem<br />
n<strong>og</strong>et at spise, da det er meget svært at<br />
forkynde om Guds kærlighed, når de sulter.<br />
væR MED i BØN<br />
Vi håber, at mange i Danmark vil være med<br />
til at bede for dem. Bed <strong>og</strong>så for Alin, der<br />
brænder for mission <strong>og</strong> har stillet sig selv<br />
til rådighed til trofast at tage til Poduri <strong>og</strong><br />
følge op på det, Gud allerede har gjort der<br />
indtil nu.<br />
Denne historie er et stærkt vidnesbyrd om,<br />
hvordan Gud forandrer mennesker <strong>og</strong> kalder<br />
dem til tjeneste. Fordi Han er suveræn,<br />
åbner Han altid muligheder for at tjene<br />
Ham. Vi føler os så privilegeret over at stå<br />
i sådan en tjeneste.<br />
Vi takker Gud for året, der snart er gået, <strong>og</strong><br />
ikke mindst alle vores venner i Danmark,<br />
der trofast beder <strong>og</strong> støtter os på alle mulige<br />
måder. Med ønske om en Glædelig Jul<br />
<strong>og</strong> et Velsignet Nytår.
19 BoGANMELDELsE<br />
Lille vejledning til SMÅ GRUPPER<br />
– ny b<strong>og</strong> af Magnus Malm<br />
Anmeldt af Søren Mortensen<br />
Magnus Malm er en kendt svensk skribent.<br />
Han har tidligere skrevet bøger om ledelse,<br />
fordybelse, retræte <strong>og</strong> kristen livsstil. Nu<br />
er hans lille b<strong>og</strong> om det at være med i en<br />
lille gruppe udkommet på dansk. Mange<br />
menigheder samles en eller flere gange om<br />
måneden i fællesskabsgrupper.<br />
I grunden var det vel sådan det begyndte<br />
i de første kristnes tid, man samledes i<br />
hjemmene. Her er fællesskabet mærkbart,<br />
<strong>og</strong> man <strong>kommer</strong> hinanden ved på en anden<br />
måde end i et gudstjeneste. Ikke, at det<br />
ikke er vigtigt, for vi har <strong>og</strong>så brug for, at<br />
være en del af en større familie.<br />
B<strong>og</strong>en beskriver enkelt <strong>og</strong> klart hvordan<br />
sådan et fællesskab kan fungere – på godt<br />
<strong>og</strong> ondt – <strong>og</strong> hvad man gør, når det ikke<br />
fungerer. Her beskrives enkelte løsninger<br />
<strong>og</strong> måder på hvordan man får det bedste<br />
ud af en fællesskabsgruppe. B<strong>og</strong>en er let<br />
læst <strong>og</strong> inddelt i en masse <strong>små</strong> kapitler.<br />
Nyt fra<br />
<strong>Missionsforbund</strong>et<br />
•<br />
•<br />
•<br />
DØDsFALD<br />
Dorte Lundgaard stopper i<br />
Aabenraa 31.12.2009, for at<br />
flytte til Holstebro. Dorthe har<br />
bl.a. været ansat til at arbejde<br />
med musiklivet i menigheden.<br />
John Lorenzen stopper som<br />
præst i Vestermarkskirken<br />
31.12.2009. Han fortsætter sin<br />
tjeneste i Saralystkirken i Århus<br />
Allan Møller stopper som præst i<br />
Osted 31.12.2009. Han har fået<br />
job på Skovbo Efterskole, men<br />
vil fortsat tilhøre menigheden i<br />
Osted.<br />
16.10.2009 er Ester Olesen Luneborgvej 16G, 9382 Tylstrup afgået ved døden<br />
Hildegard Nielsen Slagelse, født 12. nov. 1919 - død 14. september 2009<br />
B<strong>og</strong>en henvender sig mest til de som tænker<br />
på eller netop er begyndt med at samles<br />
i <strong>små</strong> grupper.<br />
Magnus Malm: Lille vejledning til SMÅ<br />
GRUPPER, 80 sider, udgivet 2009 af<br />
cBooks.dk. Kr. 98,-<br />
Kan bestilles på: info@cbooks.dk<br />
Sæt x<br />
i kalenderen<br />
SENIORLEJREN 2010<br />
afholdes i Virksund i dagene 3.- 7. maj<br />
Studieleder: Missionsforstander<br />
Peter Götz, Espergærde<br />
Sang <strong>og</strong> musik: Jane Johansen, Vadum<br />
- desuden mange andre medvirkende<br />
Brochuren vil være ude i<br />
menighederne i januar<br />
MæRkEDAGE<br />
DECEMBER<br />
75 år<br />
17.12.2009<br />
Edith Kofoed<br />
Manøvej 76 st.tv., 4700 Næstved<br />
31.12.2009<br />
Karin Lindgreen Stolligvej 57, 6200 Aabenraa<br />
70 år<br />
02.12.2009<br />
Michael Svanholm<br />
Ørhagevej 72, Klitmøller, 7700 Thisted<br />
65 år<br />
05.12.2009<br />
Helen Thomsen Friggsvej 3, 9700 Brønderslev<br />
23.12.2009<br />
Lise Lotte Arentløw<br />
Rothesgade 15, 2100 København Ø<br />
27.12.2009<br />
Irma Thomsen Torndalsvej 4, 2650 Hvidovre<br />
60 år<br />
09.12.2009<br />
Britta Hansen Harestien 9, 9382 Tylstrup<br />
12.12.2009<br />
Ingvar M<strong>og</strong>ensen Nebbe Oddevej 19, 3700 Rønne<br />
jANuAR<br />
Guldbryllup<br />
01.01.10<br />
Esther <strong>og</strong> Knud Erik Pedersen<br />
Dannerhøj 64, Visse, 9210 Aalborg SØ<br />
90 år<br />
17.01.10<br />
Didde Greisen Gravløkke 24, 6272 Bylderup Bo<br />
20.01.10<br />
Jens Peter Hansen Bakken 43, 7700 Thisted<br />
22.01.10<br />
Immanuel Larsen Rosenvej 6, Sorø<br />
26.01.10<br />
Sinne Johansen<br />
Østre Kanal Gade 14 1.,th., 9000 Aalborg<br />
85 år<br />
05.01.10<br />
Oluf Nielsen Heimdalsgade 35. 9000 Aalborg<br />
07.01.10<br />
Poul Chr.Jensen<br />
Th.Laubsgade 35, 2., 2100 København Ø<br />
80 år<br />
08.01.10<br />
Anna Lissy Vigsø Thylandsgade 33, 77550 Bedsted<br />
75 år<br />
10.01.10<br />
Lill Roswall Christensen Gyvelvej 38, 9460 Brovst<br />
30.01.10<br />
Christian Kruse<br />
Kystvej 39, Egense, 9280 Storvorde<br />
70 år<br />
01.01.10<br />
M<strong>og</strong>ens Højgaard Hune<br />
60 år<br />
24.01.10<br />
Tom Kiil Nielsen<br />
Vestergade 3 C st.th., 9800 Hjørring
AFsENDER<br />
MAGASINETs ekspedition<br />
Birgitte Tinggaard Nielsen<br />
Folstedvej 35<br />
9700 Brønderslev<br />
BLAD ID 47749<br />
Returneres ved varig adresseændring<br />
Indsættelse i Bethel<br />
Af Kristian Nielsen, ansat i Bethelkirken <strong>og</strong> SALTstuderende<br />
Den 4. oktober 2009 havde<br />
Bethelkirken på Amagerindsættelsesgudstjeneste.<br />
Ved gudstjenesten t<strong>og</strong><br />
menigheden imod vores<br />
nye præst Gunni Bjørsted<br />
<strong>og</strong> undertegnede, Kristian Nielsen, som<br />
medarbejder. <strong>Det</strong> var i sagens natur en<br />
festlig formiddag <strong>og</strong> gudstjeneste.<br />
Vi lagde ud med sammen at synge: ”Velkommen<br />
i Guds Hus i dag”. Og det var<br />
netop, hvad alle de tilstedeværende var<br />
- velkomne i Guds Hus. En fyldt kirkesal<br />
kunne bevidne indsættelsen <strong>og</strong> fejre vores<br />
nye præst. Bethelkirken har i n<strong>og</strong>et tid<br />
stået uden præst <strong>og</strong> som menighed kunne<br />
man mærke et lettelsens suk over igen at<br />
have en åndelig inspirator <strong>og</strong> præst til rådighed.<br />
I arbejdet med at finde ny præst<br />
har der desuden været arbejdet med kirkens<br />
overordnede vision. Den lyder nu: Vi<br />
ønsker at møde mennesker, hvor de er, <strong>og</strong><br />
sammen søge Gud. Under denne vision er<br />
det vores drøm, at Gunni kan være med<br />
at inspirere <strong>og</strong> lede os til, at denne vision<br />
bliver til virkelighed. Forud for indsættelsen<br />
talte Peter Götz om hvad det vil sige<br />
for en menighed at få en præst; at det på<br />
én gang både er en velsignelse for en menighed,<br />
men samtidig <strong>og</strong>så en opgave for<br />
en menighed at passe på sin præst. <strong>Det</strong> er<br />
vores <strong>store</strong> ønske at både at tage del i de<br />
glæder, det er at have en præst samt at<br />
passe rigtig godt på Gunni i sin tjeneste.<br />
Gunni talte med stort engagement ud fra<br />
vores vision – at vi jo alle sammen, kristne<br />
såvel som ikke-kristne har brug for at mødes<br />
<strong>og</strong> blive mødt, <strong>og</strong> at vi på samme tid,<br />
alle sammen har brug for at søge Gud.<br />
I løbet af oktober har Bethelkirkens medarbejderteam,<br />
som nu består af Gunni Bjørsted,<br />
Anders Nielsen <strong>og</strong> Kristian Nielsen,<br />
på skift forsøgt yderligere at udfolde <strong>og</strong><br />
inspirere menighedens vision. <strong>Det</strong> er vores<br />
fælles håb, at vision må tage form <strong>og</strong> liv i<br />
os alle fra menigheden, så vi alle kan arbejde<br />
sammen om at føre den ud i livet.<br />
Selve gudstjenesten sluttede, som det sig<br />
hør <strong>og</strong> bør, med, at Gunni lyste velsignelsen<br />
<strong>og</strong> der blev indbudt til en festlig reception<br />
med hilsner fra Bethelkirkens kirkelige<br />
venskaber. Der er n<strong>og</strong>et fantastisk over, at<br />
vide, at man ikke står alene som kirke med<br />
at føre Guds mission (<strong>og</strong> vision) ud i livet.<br />
I den kommende tid følger så arbejdet –<br />
både for præst, medarbejdere <strong>og</strong> menighed.<br />
Men det er altid rart at skyde en ny<br />
epoke i gang med at holde en glædes- <strong>og</strong><br />
forventningsfest. Og det er netop mit indtryk,<br />
at Bethelkirken går ind i en ny epoke.<br />
Konferencens tema for 2010 er HÅB<br />
Håb er et nøgleord i den kristne tro<br />
Når Jesus træder frem – er hele hans virke én lang demonstration af hvordan man bringer<br />
håb <strong>og</strong> nyt mod til mennesker, der er fanget af livets fortrædeligheder.<br />
Når Paulus skal placere håbet <strong>kommer</strong> det til at stå imellem troen <strong>og</strong> kærligheden <strong>og</strong> kan<br />
næsten ikke løftes højere op.<br />
Håbet er en livskraft, der holder livet i live.<br />
Håbet får os til at tegne billeder af det, vi gerne vil se.<br />
Håbet giver os mod til at tro på det, der endnu ikke er.<br />
Håbet er en fantastisk vigtig faktor for et hvert menneske. <strong>Det</strong> er sjælens lys. <strong>Det</strong> er dine<br />
tankers fokus. <strong>Det</strong> er dine drømmes endemål.<br />
EFtERLysNiNG:<br />
Kender du<br />
denne person?<br />
– eller lagkagegeneration<br />
søger muffinspiser<br />
Grønlandsudvalget er efterhånden stærkt<br />
præget af, at samtlige medarbejdere tilhører<br />
”lagkagegenerationen”! Derfor vil vi<br />
gerne opfordre til, at du ser dig omkring<br />
i din menighed - <strong>og</strong> får du øje på et yngre<br />
menneske, som du tror vil egne sig til lettere,<br />
men spændende udvalgsarbejde, vil<br />
vi gerne høre fra dig.<br />
Vi savner 1 - 2 yngre mennesker der har<br />
lyst til at:<br />
- tænke langsigtet<br />
- arbejde med målsætning<br />
- være med i mission<br />
- være budbringere<br />
- afsætte 4 - 6 hele dage om året til<br />
møde<br />
- samarbejde med mennesker fra Ilulissat,<br />
Sjælland <strong>og</strong> Jylland!<br />
Hvis du kender en, som du tror, vil være<br />
interesseret/ egnet - eller kunne du selv<br />
have lyst, så kontakt venligst Bent Fodgård<br />
(97933057).<br />
DET DANSKE MISSIONSFORBUNDS SOMMERKONFERENCE 2010<br />
UGE 30 • 24. - 30. juli 2010 • Apostolsk Højskole i Kolding<br />
Info 29 71 22 22 • www.missionsforbundet.dk