FarmTest - LandbrugsInfo

Bygninger | nr. 45 | 2010 

FarmTest 

Separering af svinegylle 

med SepKon SK-4

Titel: Separering af svinegylle med SepKon 

Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech 

Layout: Gitte Bomholt, AgroTech 

Tryk: Videncentret for Landbrug 

Udgave: 1. udgave, september 2010 

Oplag: 60 stk. 

Udgiver: Videncentret for Landbrug 

Agro Food Park 15, Skejby 

8200 Århus N 

Telefon 8740 5000 • Fax 8740 5010 

E-mail farmtest@landscentret.dk 

www.farmtest.dk 

ISSN 1601-6815

Separering af 

svinegylle med 

SepKon SK-4 

Af Thorkild Q. Frandsen, AgroTech 

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har 

deltaget i finansieringen af projektet.

INDHOLD 

1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION ............................................................................... 5 

2. BAGGRUND OG FORMÅL ............................................................................................ 6 

2.1 Hvorfor separere gylle? ........................................................................... 6 

2.2 Formål med FarmTesten .......................................................................... 6 

3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE ............................................................................... 7 

3.1 Testlokalitet ........................................................................................... 7 

3.2 Anlægsbeskrivelse .................................................................................. 7 

3.3 Dataopsamling ....................................................................................... 9 

4. RESULTATER .............................................................................................................. 11 

4.1 Behandlet mængde gylle og anlæggets kapacitet .................................... 11 

4.2 Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner ........... 11 

4.3 Fordeling af næringsstoffer og tørstof i fraktionerne. ............................... 11 

4.4 Reduktion af harmoniarealet ................................................................ 12 

4.5 Elforbrug ........................................................................................... 13 

4.6 Støj ................................................................................................... 13 

4.7 Vurdering af driftsstabilitet ................................................................... 13 

5. DISKUSSION OG ANBEFALINGER ............................................................................... 14 

6. BILAG ......................................................................................................................... 15 

Bilag 1. Analyseresultater. .......................................................................... 15 

Bilag 2. Metodebeskrivelse for dataindsamling. .............................................. 15 

Bilag 3. PI-diagram for SepKon SK-4 ............................................................ 17 

Separering af svinegylle med SepKon SK-4. 2010 | 4

1. SAMMENDRAG OG KONKLUSION 

Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø har iværksat og gennemført en FarmTest af 

SepKon Aps separationsanlæg model SK-4 til separering af svinegylle. Det praktiske 

arbejde og afrapportering er udført af AgroTech. SepKon-anlægget separerer gyllen i 

tre fraktioner: Fiberfraktion, slamfraktion fra bundfældningstank og væskefraktion. 

Anlægget fungerer rent mekanisk og anvender således ingen tilsætningsmidler (fældningsmidler, 

polymer mv.) i processen. 

FarmTesten er gennemført fra den 15. juni 2010 til den 2. juli 2010. I testperioden har 

anlægget separeret 129 m 3 gylle med en kapacitet på 3-4 m 3 pr. time. 

Anlægget er etableret i en container, som er placeret ved siden af staldanlægget på et 

større svinebrug. Anlægget har i testperioden kørt stabilt og uden væsentlige tekniske 

problemer. I tabellerne herunder er præsenteret resultaterne ved brug af SepKon SK-4 

til separering af slagtesvinegylle med et tørstofindhold på ca. 6 %. 

Tabel 1. Fordeling af rågylle ns n ærin gsstoffe r (vægtprocent) . 

Fraktion 

Total-kvælstof 

(%) 

Organisk kvælstof 

(%) 

Fosfor 

(%) 

Fiberfraktion 11 20 11 

Slamfraktion (bundfald) 4 4 5 

Fiber og slam tilsammen 15 24 16 

Væskefraktion (rejekt) 85 76 84 

Tabel 2. Fordeling af rågylle ns mængde og tørstof. 

Parameter 

Vægtfordeling 

(%) 

Tørstoffordeling, TS 

(%) 

Fiberfraktion 10 47 

Slamfraktion (bundfald) 3 2 

Fiber og slam tilsammen 13 49 

Væskefraktion (rejekt) 87 51 

Tabel 3. Elforbrug . 

Kapacitet under test 

(tons rågylle pr. time) 

El-forbrug 

(kWh/ton gylle separeret) 

El-forbrug 

(kWh/driftstime) 

3,05 1,31 4,00 

På basis af resultaterne i FarmTesten er kravene opfyldt for at måtte fuldgødske med 

rejektvæsken. Dermed er det muligt at opnå en reduktion i harmoniarealet omkring 30 

%, hvis fiber- og bundfaldsfraktion afsættes udenfor bedriften. 


2. BAGGRUND OG FORMÅL 

2.1 Hvorfor separere gylle? 

Gylleseparering er et redskab til forbedret udnyttelse af næringsstofferne og energipotentialet 

i husdyrgødning. Ved separeringen tilstræbes normalt en væskefraktion med 

et lavt indhold af fosfor og organisk bundet kvælstof. Anvendelse af væskefraktionen 

som markgødning giver dermed en mindre fosfortildeling og en forbedret kvælstofudnyttelse 

i forhold til anvendelse af rågylle. Dette er en fordel især i områder, der afvander 

til sårbare vandmiljøer (søer, fjorde) og i særligt følsomme drikkevandsområ- 

der (nitrat). 

Den positive miljøeffekt for vandmiljøet forudsætter, at de faste fraktioner (koncentraterne) 

fra gyllesepareringen forarbejdes yderligere (f.eks. i biogasanlæg), anvendes til 

andre formål end markgødning (f.eks. til forbrænding) eller udbringes som gødning i 

områder, der er mere robuste overfor tildeling af organisk kvælstof og fosfor. 

For husdyrbrugeren kan gylleseparering anvendes til at opnå en reduktion i harmoni- 

arealet under forudsætning af, at de faste fraktioner afsættes udenfor bedriften. Desuden 

er gylleseparering et redskab til at leve op til et eventuelt krav fra kommunen om 

f.eks. fosforbalance i markdriften ved ansøgning om miljøgodkendelse. 

2.2 Formål med FarmTesten 

Formålet med FarmTesten var at demonstrere SepKon-anlægget i fuld skala under 

normale driftsbetingelser og som led heri indsamle og formidle driftsdata fra separering 

af svinegylle. Blandt andet skulle FarmTesten belyse: 

Hvor stor en del af rågyllens næringsstoffer og tørstof anlægget kan separere fra i 

henholdsvis fiber- og slamfraktion. 

Anlæggets elforbrug pr. ton separeret svinegylle. 

I forlængelse heraf skulle gives en vurdering af, om gylleseparation med SepKon SK-4 

anlægget kan give adgang til at øge antallet af kg kvælstof pr. dyreenhed ved opgørelse 

af harmoniarealet for svinebedriften. Der er tre krav, som skal være opfyldt for at 

dette kan lade sig gøre: 

Det samlede antal DE i de dannede fraktioner må ikke ændres i forhold til antal 

DE før forarbejdningen. 

Antal kg N per DE må kun øges i de fraktioner, som har en lavere koncentrati- 

on af organisk kvælstof end husdyrgødningen inden forarbejdning. 

Ingen fraktion må have et forhold på mindre end 40 kg N per DE. 

Kilde: Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk, FAQ vedr. Husdyrgødningsbekendtgørelsen. 


3. FARMTESTENS GENNEMFØRELSE 

3.1 Testlokalitet 

FarmTesten er gennemført hos en svineproducent i Sønderjylland. Der er tale om en 

bedrift med produktion af søer, smågrise og slagtesvin. Produktionen er fordelt på 

flere ejendomme. 

SepKon-anlægget blev installeret på bedriften i juni 2010 umiddelbart inden opstart af 

FarmTesten. FarmTesten blev igangsat den 15. juni 2010 med udtagning af det første 

sæt prøver. Den 2. juli 2010 blev de sidste prøver udtaget. Anlægget har i denne periode 

separeret 129 tons svinegylle. 

3.2 Anlægsbeskrivelse 

Gylleseparation med SepKon SK-4-anlægget foregår rent mekanisk og uden brug af 

tilsætningsmidler som f.eks. fældningsmidler eller polymerer. Det anlæg, der er an- 

vendt i FarmTesten, er installeret i en container. I princippet kan anlægget således 

flyttes til en anden ejendom og tilsluttes her. På den bedrift, hvor testen er foregået, 

er det imidlertid planen, at anlægget skal blive stående, idet der er etableret pumpe- 

ledninger mellem de forskellige ejendomme. 

Figur 1. Se pKon -separation sanlægget in stalleret i en con tainer . 

Rågyllen ledes til separationsanlægget fra en fortank. For at opnå en optimal drift skal 

der være tale om en velomrørt og homogen gylle. 

Gyllesepareringen foregår i tre trin. I første trin føres gylle hen over to vibrerende 

buesier, som filtrerer de grove partikler fra. Hullerne i den første buesi har en diameter 

på 0,5 mm, mens diameteren af hullerne i den anden buesi er 0,2 mm. Det er enkelt 

at installere buesierne med andre hulstørrelser, og dermed tilpasse anlægget til for- 

skellige gylletyper. 


Figur 2. Se pKon -anlæggets to bue sier. Normalt er bue sie rne lu kke de , 

men afdækni ngen er her fjernet for at ku nne se buesiern e i funktion. 

Tørstoffet fra buesierne ledes med en transportsnegl til en skruepresse, hvor en del af 

væsken presses ud. Ved at justere på modtrykket i skruepressen kan man i nogen 

grad styre væskeindholdet i den resulterende fiberfraktion. Jo højere modtryk, jo mere 

væske fortrænges og jo højere tørstofprocent er der i fiberfraktionen. Fra skruepresen 

føres fiberfraktionen via en transportsnegl ud gennem siden af containeren, og her kan 

fiberen f.eks. opsamles i en container eller på en vogn. 

Væsken fra buesierne føres derefter til et bundfældningskar indrettet med lameller til 

at fremme bundfældningen. Under opholdet i bundfældningskarret vil en del af partiklerne 

samles på bunden, således at væsken her indeholder mere tørstof end i toppen 

af karret. Med faste intervaller pumpes den tykke væske (slam) fra bunden til en op- 

samlingsbeholder udenfor containeren. Den tynde væske fra den øverste del af karret 

føres via overløb til en beholder inde i containeren, hvorfra væsken pumpes til lager- 

tank. Bilag 3 indeholder et PI-diagram for SepKon-anlægget. 


Figur 3. I karret mærke t me d 1 sker en bun dfældnin g, og en 

slamfraktion pu mpe s fra bu n den af karre t. Den tynde væske føre s 

via ove rløb fra kar 1 til kar 2 og herfra videre til l age rtank. Un der 

normal drift er der låg på karrene. 

Under FarmTesten er anlægget startet og stoppet ved manuel betjening af styrepanelet, 

men anlægget er indrettet, så det kan fungere fuldautomatisk. Således kan anlægget 

selv starte op, når væskestanden i fortanken når et bestemt niveau og ligele- 

des stoppe igen, når der ikke er mere gylle at behandle. I princippet kan anlægget 

altså være i drift døgnet rundt. Denne funktion (fuldautomatik) er dog ikke demonstreret 

eller afprøvet som en del af denne FarmTest. 

Anlægget kan fjernovervåges og styres via internetopkobling. 

3.3 Dataopsamling 

1 2 

Der er gennemført to testkørsler, hvor SepKon-anlægget separerer slagtesvinegylle 

med et tørstofindhold på ca. 6 %. Rågyllen er under testkørslerne tilført SepKon- 

anlægget fra en gyllevogn under konstant omrøring. Begge testkørsler forløb over en 

periode på 3 timer og under testkørslerne er målt følgende parametre: 

Volumen af behandlet rågylle 

Masse af produceret tørstoffraktion 

Masse af produceret slamfraktion 

Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i fiber, slam- og væskefraktion 

Elforbrug til drift af separatoren 

Målemetoder er beskrevet i bilag 2. På baggrund af de registrerede data er der efter- 

følgende foretaget følgende beregninger: 

Vægt af produceret væskefraktion. Det antages, at 1 m 3 rågylle vejer 1 ton. 

Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågyllen. 

Massebalancer med fordeling af rågyllens næringsstoffer i de tre fraktioner. 

Separationseffektivitet med hensyn til næringsstoffer og tørstof. 


Alle prøver er udtaget og afleveret til analyse på AnalyTech Miljølaboratorium i Nørre- 

sundby af Thorkild Q. Frandsen, AgroTech. Aflæsning af flowmåler og elmåler er lige- 

ledes foretaget af Thorkild Q. Frandsen. Vejning af fiberfraktion og slamfraktionerne er 

foretaget af medarbejdere fra SepKon og kontrolleret af Thorkild Q Frandsen. 

Figur 4. Mængden af beh andlet rågylle er målt v e d brug af en 

Sieme ns flowmåler . 


4. RESULTATER 

4.1 Behandlet mængde gylle og anlæggets kapacitet 

Fra starten af FarmTesten den 15. juni 2010 til 2. juli er i alt blevet separeret 129 m 3 

gylle. Under FarmTesten er separeret slagtesvinegylle med en tørstofprocent på ca. 6 

% og anlæggets kapacitet var indstillet til 3 m 3 /time. Kapaciteten af anlægget kan dog 

tilpasses gylletypen. Hvis der er tale om tynd gylle, vil kapaciteten af anlægget sandsynligvis 

kunne indstilles til 4-5 m 3 /time. 

4.2 Koncentrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner 

I tabel 4 herunder ses koncentrationerne af total-kvælstof, ammonium-kvælstof, orga- 

nisk kvælstof, fosfor og tørstof. 

Tabel 4. Kon centrationer af næringsstoffer og tørstof i rågylle og fraktioner. 

Fraktion Total-N 

(kg/t) 

Ammonium- 

N (kg/t) 

Organisk N 

(kg/t) 

Fosfor 

(kg/t) 

Tørstof, TS 

(%) 

Rågylle 4,01 2,76 1,25 1,01 5,83 

Fiber 4,40 1,85 2,55 1,16 27,60 

Bundfald 4,30 2,90 1,40 1,40 4,21 

Rejektvæske 3,95 2,85 1,10 0,98 3,44 

Note : Genne msnit fra to te stkørsler me d slagte svine gylle . Konce ntrationerne af n æringssto ffer 

og tørstof i rågyllen er beregnet u d fra masse fordeling og koncen tratione rne i de tre 

fraktioner. 

Det ses, at tørstofindholdet i rågyllen ligger på ca. 6 %, mens det i rejektvæsken lig- 

ger på ca. 3 %. Der er således en del af de fine partikler, som anlægget ikke separerer 

fra væsken. 

4.3 Fordeling af næringsstoffer og tørstof i fraktionerne. 

I tabel 5 herunder ses hvordan massen, total tørstof og organisk tørstof i rågyllen fordeler 

sig på de tre fraktioner efter separeringen. 

Tabel 5. Fordeling masse , tot al tørstof og organ isk tørstof på de tre fraktioner. 

Fraktion 

Massefordeling 

(%) 

Total tørstof, 

TS (%) 

Organisk tørstof, 

VS (%) 

Fiber 9,8 46,6 55,4 

Bundfald (slam) 3,5 2,5 2,0 

Fiber og bundfald 

tilsammen 

13,3 49,1 57,4 

Rejekt-væske 86,7 50,9 42,6 

Rågylle 100 100 100 

Note : Genne msnit fra to te stkørsler me d slagte svine gylle . S om grundlag for masse fordeli ngen 

e r målt volu men af rågylle , men s massen af fiberfraktionen og bundfald er be ste mt ved 

vejning. 


Af tabellen ses bl.a., at fiberfraktionen udgør ca. 10 % af rågyllens masse. Tilsammen 

udgør fiberfraktion og bundfald 13,3 % af rågyllens mængde. Det ses også, at rejekt- 

væsken efter separationen fortsat indeholder halvdelen af rågyllens tørstof. Det er 

med andre ord kun den grove del af tørstoffet, som anlægget separerer fra i fiber- og 

bundfaldsfraktion. 

Fordelingen af rågyllens næringsstoffer på de tre fraktioner fremgår af tabel 6 herunder. 

Tabel 6. Fordeling af rågylle ns n ærin gsstoffe r på de tre fr aktioner. 

Fraktion 

Total-N 

(%) 

Ammonium-N 

(%) 

Organisk N 

(%) 

Fosfor 

(%) 

Fiber 11 7 20 11 

Bundfald (slam) 4 4 4 5 

Fiber og bundfald 

tilsammen 

15 10 24 16 

Rejektvæske 85 90 76 84 

Rågylle 100 100 100 100 

Note : Genne msnit fra to te stkørsler me d slagte svine gylle . 

Det ses, at fiber- og bundfaldsfraktionerne tilsammen indeholder 15 % af rågyllens total-kvælstof 

og 16 % af rågyllens fosfor. Der er således tale om en begrænset opkoncentrering af næringsstoffer, 

idet fiber- og bundfaldsfraktionerne som ovenfor anført udgør 13,4 % af rågyllens masse. 

Som et mål for opkoncentreringen af kvælstof i fiberfraktionen i forhold til massen af er separeringsindekset 

beregnet ud fra resultaterne med SepKon SK-4-anlægget. Indekset beregnes som 

(andel af N i fiber ÷ andel af masse i fiber) / (1 ÷ andel af masse i fiber). Indekset er en værdi 

mellem 0 og 1. Jo højere værdi, jo større opkoncentrering af næringsstoffer. Separering af svine- 

gylle med SepKon SK-4 gav et separeringsindeks på 0,02 for kvælstof og 0,03 for fosfor. 

4.4 Reduktion af harmoniarealet 

Ved afsætning af fiber- og bundfaldsfraktion udenfor bedriften opnås en reduktion i 

harmoniarealet på 15 %, svarende til andelen af total-kvælstof i disse fraktioner tilsammen. 

En yderligere reduktion i harmoniarealet kan opnås, hvis separationen kan opfylde 

kravene for at måtte øge antallet af kg N per DE til 120 (fuldgødskning). Af tabel 4 

herover ses, at kravet om lavere koncentration af organisk kvælstof i rejektvæsken i 

forhold til rågyllen er opfyldt. Koncentrationen af organisk kvælstof i rågyllen er 1,25 

kg/ton, mens koncentrationen i rejektvæsken er 1,10 kg/ton. Ligeledes er kravet om 

minimum 40 kg N/DE i fiber- og bundfaldsfraktionen opfyldt. Hvis udgangspunktet er 

en slagtesvinegylle med 96 kg N pr. DE, så vil antal kg N/DE i fiber- og bundfaldsfrak- 

tionen tilsammen være 45. 

Det betyder, at svinebedrifter, der separerer gylle, vil kunne opnå en reduktion i har- 

moniarealet på ca. 30 % ved afsætning af fiber- og bundfaldsfraktion udenfor bedriften. 


4.5 Elforbrug 

SepKon-anlæggets samlede elforbrug er målt under de to testkørsler og opgjort dels 

som kWh per ton separeret gylle og som kWh per driftstime. Resultatet ses i tabel 

herunder. 

Tabel 7. Elforbrug. 

Kapacitet under test 

(tons rågylle pr. time) 

El-forbrug 

(kWh/ton gylle separeret) 

El-forbrug 

kWh/driftstime) 

3,05 1,31 4,00 

Udover SepKon-anlæggets eget el-forbrug skal man indregne el-forbrug til omrøring af 

fortank, idet rågyllen der ledes til separationsanlægget skal være velomrørt for at opnå 

optimal drift. 

4.6 Støj 

Støjemissionen fra SepKon-anlægget under drift er målt med decibel-måler. Inde midt 

i containeren, hvor separationsanlægget er installeret, er målt et støjniveau på 86-87 

dB. Støjniveauet udenfor containeren (med lukket dør) er målt til 66 - 67 dB i en afstand 

på 1 meter fra hullet, hvor transportsneglen til fiber kommer ud gennem contai- 

nerens væg. 

4.7 Vurdering af driftsstabilitet 

SepKon separationsanlægget har under FarmTesten fungeret stabilt og med kun få 

driftsproblemer. Til vibrering af buesierne anvendes trykluft fra en kompressor. Under 

en af testkørslerne var det nødvendigt at udskifte en komponent på kompressoren. 

Desuden var det under FarmTesten nødvendigt at justere på ophænget af buesierne 

for at opnå optimal drift. 

Ved overgang til kørsel på ny gylletype skal anlægget indstilles hertil. Dette er under 

FarmTesten gjort manuelt, og det vil sandsynligvis også være nødvendigt efterfølgende. 


5. DISKUSSION OG ANBEFALINGER 

Da der er tale om en mekanisk separation, vil effektiviteten i høj grad afhænge af, 

hvor tyk den anvendte rågylle er. Hvis der anvendes tynd gylle med tørstofindhold 

f.eks. omkring 2-3 %, må man derfor forvente en mindre andel af total-kvælstoffet 

havner i fiberfraktionen. Omvendt kan opnås en højere andel af total-kvælstoffet i 

fiberfraktion ved separering af tyk gylle – alt andet lige. 

Som tidligere nævnt er der imidlertid mulighed for i nogen grad at tilpasse anlægget til 

forskellige gylletyper. F.eks. vil man kunne anvende buesier med mindre hulstørrelser 

til brug for tynd gylle. Dette er dog ikke undersøgt i denne FarmTest. 

En anden mulighed er at presse fiberfraktionen mindre hårdt og dermed gøre den mere 

våd. Dette vil også medføre, at fiberfraktionen indeholder en højere andel af rågyl- 

lens total-kvælstof efter separeringen. 

I princippet kan det være en fordel, at SepKon-anlægget leverer to fraktioner, som 

skal afsættes udenfor bedriften (fiberfraktion og bundfaldsfraktion). Det giver mulighed 

for, at de to fraktioner kan anvendes til forskellige formål. I praksis vil de fleste 

brugere af SepKon-anlægget nok vælge at blande de to fraktioner sammen, idet det 

giver en mere rationel håndtering kun at skulle opbevare og transportere én fraktion. 

En relevant anvendelsesmulighed for fiber- og bundfaldsfraktionen er som substrat i 

biogasproduktion. 


6. BILAG 

Bilag 1. Analyseresultater. 

Testkørsel Fraktion pH Total-N NH4-N Org N Fosfor 

Nr. 

Enhed kg/t kg/t kg/t kg/t 

1 Rågylle 7,59 3,87 2,81 1,06 1,01 

1 Rejekt 7,63 3,80 2,90 0,90 1,00 

1 Slam 7,64 3,90 2,90 1,00 1,10 

1 Fiber 8,40 4,42 2,10 2,32 1,08 

2 Rågylle 6,94 4,15 2,70 1,45 1,00 

2 Rejekt 7,06 4,10 2,80 1,30 0,95 

2 Slam 7,27 4,70 2,90 1,80 1,70 

2 Fiber 8,50 4,38 1,60 2,78 1,24 

Note : Konce ntrationerne af organisk kvælstof e r bere gn et som total -N fratrukket NH 4 -N. 

Kon cen trationerne i rågyllen er bere gnet u d fra mængde rne og kon centrationerne i frakti o- 

nerne. 

Testkørsel Fraktion Tørstof, TS Aske VS VS / TS 

Nr. 

% % % % 

1 Rågylle 5,51 1,19 4,32 78 

1 Rejekt 3,00 1,11 1,89 63 

1 Slam 3,48 1,29 2,19 63 

1 Fiber 26,00 1,76 24,24 93 

2 Rågylle 6,16 1,28 4,88 79 

2 Rejekt 3,88 1,22 2,66 69 

2 Slam 4,93 1,70 3,23 66 

2 Fiber 29,20 1,67 27,53 94 

Note : VS-indh oldet er be regnet som TS fratru kket aske -indholde t. Kon centrationerne i rågyllen 

er bere gnet u d fra m æn gderne og koncen tratione rne i fraktionerne . 


Bilag 2. Me todebe skrivelse for da tain dsamling. 

Parameter Metode 

Masse af separeret gylle Volumen (m 3 ) er registreret med Siemens flowmåler 

MAG6000, på indløbet til SepKon-separatoren og omregnet 

til tons under antagelse af at 1 m 3 = 1 ton. 

Masse af produceret fiberfraktion Opsamlet i palletanke placeret på en trailer og vejet på 

Masse af produceret bundfalds- 

fraktion 

brovægt i nærliggende grusgrav. 

Opsamlet i palletanke placeret på en trailer og vejet på 

brovægt i nærliggende grusgrav. 

Masse af produceret rejektvæske Beregnet som massen af rågyllen fratrukket massen af fi- 

Koncentrationer af næringsstoffer 

og tørstof i rågylle, fiber-, bund- 

falds- og rejektvæskefraktion 

berfraktionen og massen af bundfaldsfraktionen. 

I hver testkørsel er udtaget delprøver af de 4 massestrømme. 

Efter udtagning af delprøverne er de kølet ned til ca. 5 

grader C. Ved afslutningen af en testkørsel er der fremstillet 

en samleprøve for hver af de 4 massestrømme. De 4 samleprøver 

er frosset ned samme dag, de er udtaget og holdt 

frosne indtil aflevering til analyse på AnalyTech Miljølabora- 

torium. 

Elforbrug Registreret med el-måler installeret ved SepKon-anlæggets 

hovedtavle. 

Støjemission Målt med decibel-måler. 


Bilag 3. PI-diagram for SepKon SK-4

FarmTest - LandbrugsInfo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?