Hent pdf - Dansk Møllerforening

Nr. 3588 September-Oktober 2008 123. årgang 

89

90 

Sneglerup Møllevej 6-10 B · 4571 Grevinge 

TLF. 59 31 55 81 · Fax 59 31 54 81 · Mobil 21 60 66 51 

www.moellebygger.dk

Møllen er medlemsblad for Dansk Møllerforening 

og udsendes seks gange om året i midten af 

månederne: januar, marts, maj, juli, september, 

november. 

Dansk Møllerforening 

Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen 

Bestyrelse 

Jens Søndergaard (formand), 

Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved 

tlf. 5752 7262 

E-mail: jensmsj@mail.dk 

Søren Hansen, (næstformand) 

Louisevej 5, Lumby, 5270 Odense 

tlf. 6595 5847 

E-mail: shh.louisevej@hansen.mail.dk 

Per Gliese (sekretær), 

Næstvedvej 241E, 4100 Ringsted, 

tel. 5761 8722 

E-mail: gliese©c.dk 

Eva Carlsen 

Parkvej 66, 2830 Virum, tlf. 4585 7027 

E-mail privat. e.carlsen@privat.dk 

tlf. på arbejde - 4598 8932 

e-mail arbejde. evac@ramboll.dk 

Peter Steen Johansen (Administrator) 

Odense Bys Museer Overgade 48, 5000 Odense C, 

Tlf. 65514638, Privat. 66117385, Mobil 21604640 

E-mail: psjo@odense.dk 

Kirsten Jervelund 

Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg 

Tlf. 6261 9108 

E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk 

Peter Castberg 

Gelstedvej 13, 4160 Herlufmagle 

tlf. 5550 1244 

E-mail: famcastberg@post.tele.dk 

Giro 903 3785 

SE nr.: 2699 0068 

Tidsskriftet ”Møllen” 

Ansvarshavende Redaktør: 


Grubbe Mølle, Grubbemøllegyden 2, 5600 Faaborg 

Tlf. 6261 9108 

E-mail: grubbe_moelle@mail.tele.dk 

Redaktionsudvalget: 

Per Gliese 

Næstvedvej 241 E, 4100 Ringsted 

tlf. 5761 8722 

E-mail: gliese@c.dk 

Susanne Jervelund 

Grubbemøllegyden 8A, 5600 Faaborg 

tlf. 6264 1819 

E-mail: jervelund@get2net.dk 

Abonnement og medlemskab: 

Enhver mølleinteresseret kan optages som medlem. 

Årskontingent 300 kr. 

Henvendelse til Kasserer 

Janne Lykke Johansen, Sadolinsgade 119, 

5230 Odense M, Tlf. 66117385 

E-mail: sadolingade119@gmail.com 

Annoncer: 

Henvendelse til redaktionen. 

Annoncepriser pr. nummer ekskl. moms: 

1/1 side: 700 kr. · 3/4 side: 550 kr. 

1/2 side: 425 kr. · 1/4 side: 250 kr. 

Tryk: Trundholm Tryk 

Oplag: 600 

www.danskmoellerforening.dk 

Bladets indhold er ikke nødvendigvis 

udtryk for bestyrelsen/bladets 

holdning. 

Deadline på indsendelse af stof til Møllen er den 20. 

i måneden forud for udgivelse 

Fra formanden 

Lidt om Jubilæet i 2009 

Årsmødet 2008 er overstået, og så 

skulle man tro, at der nu er fred og 

ro til andre sysler. Men nej, årsmødet 

2009 er allerede nu ved at blive 

tilrettelagt. Da det er Dansk Møllerforenings 

125 års fødselsdag, skulle 

der gerne ske noget ekstra. Derfor 

er vi også gået i gang med dette arrangement, 

og vi håber i forbindelse 

med dette jubilæum, at kunne udgive 

et jubilæumsskrift, evt. i bogform, 

men det kræver både meget 

tid, arbejde og økonomi. 

Vi håber også at vores protektor 

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen, 

vil deltage i jubilæet. 

Årsmødet 2009 afholdes i Odense 

fredag den 12. lørdag den 13. og 

søndag den 14. juni 2009, derfor reserver 

allerede nu disse datoer, så vi 

kan blive rigtig mange deltagere til 

disse festdage. 

Jens Søndergård. 

Fra mølledagen 2008 

Øster Sundby Mølle var midtpunkt 

Fra Karin Abildgaard, som er møllerdatter 

fra Øster Sundby Mølle i 

Aalborg, har vi modtaget nedenstående 

åbningstale som hun holdt på 

mølledagen. 

Øster Sundby Mølle havde flere 

hundrede besøgende på mølledagen, 

og dem som var der under åbningen 

fik fornøjelsen af denne me- 

Nye medlemmer 

VI SIGER VELKOMMEN TIL: 

Mikael Møller 

3760 Gudhjem 

Pia Kær Andersen 

9510 Arden 

get personlige og dokumentariske 

tale fra Karin Abildgaards side. 

Karin Abildgaard har været så venlig 

at sende talen til redaktionen, så 

bladets læsere også får muligheden 

for at opleve de første ca. 20. år af 

hendes liv som møllerdatter på 

denne mølle. Red. 

Af Karin Abildgaard 

I dag er det Valdemarsdag, også 

kaldet ”Flagdag”, og det er en flagenes 

dag når vi her i Øster Sundby 

har mølledag. Det er dejligt at se, at 

så mange er mødt op til denne mølledag, 

og vejret tegner fint. 

Jeg er blevet spurgt om jeg ville 

fortælle hvordan det har været at 

vokse op i en mølle, og det vil jeg 

gerne prøve at gøre. 

Min søster Ane Marie, også kaldet 

Mie, og jeg er født i det lille møllehus 

her. Jeg blev født lige efter krigen 

i 1945. Vi boede her indtil min 

far døde i 1967. 

Aalborg Kommune overtog møllen 

i 1964. Det var min fars ønske, 

at møllen måtte blive bevaret og stå 

som et smukt vartegn for byen. 

Møllen har stået i Ørum ved Ravnstrup 

nær Hjallerup, men blev i 1910 

flyttet til Øster Sundby da møllen her 

var brændt. 

Min bedstefar købte møllen i 

Indholdsfortegnelse 

Fra formanden ............................................ 91 

Fra mølledagen 2008 .................................. 91 

Fynske møllefolk mødes ............................ 93 

Hatten af og på igen .................................... 94 

Egeskov mølle ............................................ 95 

Endagsudflugt til Odense ........................... 97 

Møllegener .................................................. 98 

Cykelsti ved Brahetrolleborg Korinth ...... 100 

Nyt fra Møllelaugene ................................ 100 

Møllenoter ................................................ 101 

Boganmeldelser ........................................ 103 

Sillerup Mølles historie 3. del .................. 105 

Billederne på for- og bagside: 

Forsidefoto: 

Den smukt beliggende Lille Mølle ved Refsvindinge, er nyligt solgt til et ægtepar fra Aarup. Det er nu 

anden gang at møllen får nye ejere indenfor et år. (Læs mere under møllenoter). Foto: Per Gliese 

Bagsidefoto: 

Egeskov Mølle er nu hel igen efter at hat og vinger har været endnu en tur nede på jorden. 

Foto: Susanne Jervelund 

91

1924. Han var møller og møllebygger, 

og i 1939 overtog min far møllen. 

Far var uddannet som tømrer 

og møllebygger. 

Denne mølle kaldes en håndkrøjer, 

hvilket betyder, at hatten og vingerne 

drejes op mod vinden med 

håndkraft. 

På de første billeder af møllen 

havde vingerne kludesejl. Men da 

min bedstefar havde møllen fik den 

vinger med fjedersvikning, som det 

er på møllen i dag, og det er ret 

sjældent at se. 

Jeg synes vingerne her er de flotteste 

jeg har set på en vindmølle. 

Min far rejste i sine unge år rundt 

og byggede og reparerede møller. 

Engang kom han til Mou Mølle 

som min onkel havde, og det var 

her han lærte min mor at kende. 

Min far arbejdede hver dag i møllen 

fra tidlig morgen til spisetid om 

aftenen, og somme tider senere, for 

når det var forår og kornet skulle 

triørrenses, havde han travlt inden 

landmændene skulle have såsæd til 

markerne. 

I møllen solgte vi byg, rug, hvede, 

havre, grutning, majs til høns, grise 

og duer. Min far var kendt for sine 

fine byggryn. 

Her kom mange mennesker, og 

var der meget at lave hjalp min mor 

ofte til i møllen. Desværre døde 

min mor da jeg var 11 år. 

Mange turister kom og spurgte 

om de måtte se møllen. De syntes 

det var spændende at se møllen i 

drift. Møllen blev fotograferet, og 

der har også stået folk med deres 

staffeli og malet den. 

Min far brugte vinden til sine 

kværne, men det var ikke altid nok, 

så brugte han den store dieselmotor 

som kan ses inde i motorrummet. 

Hvert år blev møllen tjæret. Det 

var noget af det værste jeg kunne 

opleve. Min far havde et reb om livet 

som var fæstnet omkring møllehatten, 

og så bevægede han sig ellers 

rundt og tjærede hatten. Jeg 

husker hvor glad jeg var når det var 

overstået. 

Resten af møllen kunne han tjære 

fra en lang stige. 

Jeg har også været med til at male 

92 

Øster Sundby Mølle, fotograferet 1969. 

Fem år efter at Aalborg kommune overtog møllen i 1964 

Foto: Svend Jørgensen 

vingerne. Min far tog alle klapperne 

ned og jeg stod inde i pakhuset og 

malede dem. 

Ofte skulle kværnene billes så de 

var i stand til at male kornet. Billningen 

foregik ved, at min far sad 

på møllestenen og hamrede render i 

stenen efter et bestemt mønster med 

en billehammer. 

Vi børn elskede når vi måtte køre 

med far i elevatoren op oven på. 

Denne brugte han til at fragte en 

sæk korn op, som skulle hældes i 

kværnen og males. Han tog sækken 

på nakken, og sådan en sæk kunne 

veje 100 kg. Det malede korn kom 

ud i en sæk nedenunder. 

Ferie havde far aldrig, men når 

der var dyrskue i Skalborg blev 

møllen lukket til middag, for der 

ville han gerne ud. Jeg tror jeg var 

18 år da møllen var lukket første 

gang i en uge. Da rejste min far på 

ferie til Rom sammen med min søster 

og kusine. Det blev en stor oplevelse 

for ham. Jeg holdt møllen 

åben for salg af korn når jeg kom 

hjem fra arbejde. 

På en af VESTAS møller knækkede 

en vinge. Det har vi også prøvet 

her i Øster Sundby. En dag jeg 

kom hjem fra skole, hvor vi havde 

et frygteligt stormvejr, var den ene 

møllevinge knækket og var landet i 

vores nabo Anne Doris’s have. 

Dette var en grim oplevelse, men 

heldigvis skete der kun materiel 

skade. Vi fik lavet en ny møllevinge, 

men da havde far hjælp af en 

møllebygger. Den første mølle i 

Øster Sundby blev bygget her i 

1890erne og nu bygger Simens 

møller ude i Østhavnen. Vores telefonnummer 

var nr. 45 dengang vi 

boede i huset, og når vi var på besøg 

hos min faster og onkel her i 

byen, ja, så ringede vi til centralen 

og de sendte telefonsamtalen til 

deres telefon. Det kalder jeg god 

service. 

Øster Sundby var et stort samfund, 

for vi havde brugsforening, 

købmand, bager, barber, slagter 

samt brødudsalg med posthus. Vi 

behøvede ikke altid at skulle ind til 

Aalborg. 

Når jeg tænker tilbage på min 

barndom på denne mølle, har jeg 

kun gode minder. Vi havde en god 

og kærlig far, og vi havde nogle dejlige 

naboer – vi kom hinanden ved 

– og hjalp hinanden. Vi børn legede 

meget med hinanden. Jeg husker 

når vi hoppede i reb i et langt tov 

foran forsamlingshuset. Vi kastede 

bold over møllehuset og råbte ”Antonius” 

til hinanden, og vores gavl 

var god til boldspil. Vi mestrede at 

spille med 4 bolde. Ja, - det var før 

vi kendte til computere. 

Øster Sundby er en hyggelig 

landsby. Det er mig en stor glæde,

at se møllen blive vedligeholdt, og 

det er et flot syn når man kommer 

kørende og ser møllen belyst i 

mørke. 

Jeg synes, at de møller der er tilbage 

pynter flot i det danske landskab, 

og møllen her er den eneste i 

Himmerland, som stadig er intakt 

og har bevaret sin sjæl. 

Det glæder mig, at der holdes 

mølledag hvert år, så folk kan få 

kendskab til de gamle møller og deres 

kulturhistorie, og at netop Øster 

Sundby Mølle må være åben for 

publikum. Da jeg var barn var der 

en vindmølle i Romdrup, Nr. Kongerslev, 

Sejlflod, Gl. Hasseris, og vi 

kendte hinanden, men de er desværre 

væk i dag. Det er dejligt at se 

Ulsted Mølle er blevet sat flot i 

stand, samt Oxholm på Øland, og 

Dorf Mølle bruges også. 

Vi skal være åbne for de nye ting, 

men vi skal huske at have respekt 

for de gamle. 

Tak til Bent og Henrik fordi de vil 

køre med møllen her i dag. 

Fynske møllefolk mødes Af: Søren H. Hansen 

I forlængelse af Dansk Møllerforenings 

møde om strategi og visioner 

afholdte fynske møllelaug og 

mølleejere møde lørdag den 12. juli 

2008 på Grubbe Mølle. Meningen 

med mødet var at udveksle erfaringer, 

og diskutere hvad der kan gøres, 

for at styrke samarbejdet mellem 

»møllefolkene« på Fyn. 

Der var i alt 16 deltagere der repræsenterede 

Skovsgård Mølle, Tranekær 

Slotsmølle, Bagenbjerg Mølle, 

Dyrehave Mølle, Lumby Mølle 

og Grubbe Mølle. 

Dagen startede med en rundvisning 

i vandmøllen, hvor Niels Erik 

Jervelund, Grubbe Mølle, fortalte 

om møllens historie og funktion. 

Dernæst var der morgenbord i de 

tilstødende lokaler, hvor der blev 

budt velkommen. De enkelte deltagere 

præsenterede sig selv og tilknytningen 

til deres mølle. Snakken 

kom hurtigt i gang med praktiske 

problemer i hverdagen på de fynske 

møller. Specielt kontakten til de 

offentlige myndigheder, herunder 

Kulturarvstyrelsen, blev et emne 

der viste sig at være problematisk. 

Men også andre praktiske emner 

blev drøftet. Bl.a. blev der snakket 

om, åbningstider og opkrævning af 

entre, hvor der var meget forskellige 

argumenter for og imod opkrævning 

af entre. 

Efter morgenbordet gik deltagerne 

op til den flotte vindmølle, 

der fik ny hat og vinger i 2006. 

Først startede Niels Erik den gamle 

Deutz motor. Derefter var der rund- 

Jeg besøgte Løve Mølle, som ligger 

ved Høng på Sjælland, og der læste 

jeg et vers, som jeg synes er flot, og 

det vil jeg slutte med. 

Du skønne gamle mølle her 

I brædder, spær og planker 

Du står her som et vartegn kær 

Du er i vore tanker. 

Du minder os om tid og tegn 

Du står her i alt, i tørke og regn 

Et pust fra svundne tider. 

De Fynske møllere, samlet om fælles interesser, her foreviget foran Grubbe 

Mølle. Foto: Kirsten Jervelund 

visning i møllen, hvor snakken gik 

lystigt. Erfaringer blev udvekslet og 

gode råd om smøring og anden vedligeholdelse 

blev drøftet. 

Efter rundvisningen var der frokost, 

hvor snakken gik videre. Efter 

frokosten gennemgik Susanne 

Jervelund tanken med et møde mellem 

de fynske møller, og opfordrede 

deltagerne til at komme med 

gode forslag til et videre samarbejde. 

Deltagerne gik herefter i 

gang med at drøfte hvordan sådan 

et samarbejde skulle foregå. Man 

vedtog at mødes 1 gang om året, 

uden nogen decideret dagsorden, 

men at der, til hvert møde, blev vedtaget 

et tema man tog udgangspunkt 

i. Mødet skal fremover afholdes 

hvert år d. 2. Lørdag i juli måned. 

Temaet for næste møde vil 

være godkendelse af projekter, herunder 

finansiering og fundraising. 

Hver deltager skal til næste møde 

prøve at finde et projekt frem - stort 

eller lille - som er gennemført, og 

fortælle om de erfaringer man har 

gjort sig. De fremtidige møder 

planlægges af de Fynske bestyrelsesmedlemmer 

i Dansk Møllerforening. 

Der arbejdes på at få en 

person fra en fond til at møde op og 

give gode råd om fondsansøgninger 

til næste møde. 

Til sidst blev der givet en status på 

arbejdet i Dansk Møllerforening, 

hvor også Dansk Mølledag blev 

drøftet. Der skal lyde en stor tak til 

Kisten og Niels Erik Jervelund for 

lån af lokaler, samt en rigtig god 

forplejning. 

93

Dem med god hukommelse, husker 

nok, at vi tog den gamle hat af 

Herluflille Mølle i slutningen af september 

2006. I den mellemliggende 

tid har hatten fået nye kamme i 

hattehjulet (eller tænder, ville nogle 

måske sige) nyt krøjeværk, ny træbeklædning 

og nyt tagpap (to lag) At 

restaureringen har været ganske 

grundig, kan kranføreren bevidne. 

For i 2006 vejede hatten 3 ton, og i 

den mellemliggende tid har den taget 

1,5 t på! 

Hvis vi mennesker fik sænket en 

hat på over 4,5 t ned over hovedet, 

ville det nok udløse en gevaldig hovedpine, 

men sådan har møller det 

ikke! Se blot billedet, hvor Herluflille 

Mølle stråler med sin nye hovedpragt! 

Ligesom for 2 år siden kom 

kæmpekranen Bodil kørende på sine 

fire aksler og otte dobbelthjul. Hele 

operationen blev udført med den 

elegance og sikkerhed, som man 

med rimelighed kan forvente af en 

dame, som vejer på den gode side af 

60 tons. Allerede fredag eftermiddag 

94 

Efter en længere pause på 

jorden, blev hatten til 

Herluflille Mølle endelig klar 

til opsætning 

Foto: Per Gliese 

Hatten af – og på igen! 

Herluflille Mølle fik sin færdigrestaurerede hat sat op igen 

Af Jens Lyhne 

vogtede Bodils 45 meter lange arm 

over møllen. 

Og meget præcist kl. 8 lørdag morgen 

spillede den store dame så med 

de mange muskler. Vejrforholdene 

var ideelle, høj sol og næsten ingen 

vind til at forstyrre præcisionsarbejdet. 

Mindre end 1 time senere 

var hatten styret sikkert på plads. De 

fremmødte (ca. 40) klappede spontant, 

da det viste sig, at hatten sad 

som den skulle. Ganske klædeligt, 

må man sige. 

Når det kunne gå så nemt og hurtigt, 

kan det kun skyldes, at hele arbejdsgangen 

var planlagt og styret af 

kompetente fagfolk, Anker på kranen, 

møllebygger Jens med assistenten 

Søren og vore lokale tømrere, 

Tage og Børge, som har været med 

hele vejen, siden vi begyndte at restaurere 

den gamle mølle. 

Derefter bød møllelauget på kaffe, 

ostemadder og Gl. dansk. 

Næste etape frem mod endemålet: 

”det arbejdende møllemuseum” er 

vingerne. 

Denne vindstille lørdag morgen, er 

hatten på vej. Foto: Per Gliese 

Herluflille Mølle, venter nu på 

nye vinger. Foto: Per Gliese

Egeskov mølle 

Af: Torsten Cilleborg, Ebba Madsen 

Og Kasper Riggelsen (Fyns 

Stiftstidende) 

Den 30. juli 2008 fik Egeskov 

Mølle taget hatten af igen. Det tog 

fem mand det meste af en formiddag 

at få gjort klar til det store øjeblik, 

hvor hatten kunne løftes af. Til 

gengæld gik alt som det skulle. 

Forberedelserne begyndte allerede 

dagen før, hvor det ene vingesæt 

blev taget af. Næste dag var turen 

så kommet til hatten som vejer 

ca.14 tons. 

Hatten skulle pilles af igen, fordi 

man var nød til at rette på den jernkrans 

som hatten står på. 

Det er langt fra første gang, Egeskov 

Mølle kommer under kærlig 

behandling. I maj 2005 blev den 

indviet efter et større restaureringsarbejde, 

som kostede næsten fem 

millioner kroner. Og nu skal der så 

bruges ca. 200.000 kr. på reparationen 

af jernkransen så hatten kan 

komme på plads og fungere optimalt. 

Det er desværre nødvendigt, 

hvis man skal undgå større skader. 

Ja, man kan ligefrem risikere, at 

hatten blæser af under en kraftig 

storm, forklarer museumschef Esben 

Hedegaard. 

Museet overtog møllen i 2005, og 

allerede dengang bemærkede han, 

at den såkaldte hovedaksel (kongevellen) 

var skæv. Hertil svarede arkitekten, 

at det var der ikke noget at 

gøre ved. Sådan havde det været 

længe. Men det bliver der også rettet 

op på nu, forklarer Esben Hedegaard. 

Samtidig erkender han at Egeskov 

Mølle er alt for stor en mundfuld 

for Svendborg Museum. 

Vi har ikke ressourcerne til at 

skabe den aktivitet på møllen, som 

den fortjener, siger han med tilføjelsen 

om, at han nu vil gå i dialog 

med kommunen. 

Det er Faaborg-Midtfyn Kommune, 

der har forkøbsretten. Formand 

for Kultur- og Fritidsudvalget, 

Lene Høsthaab (V), er parat til 

at overveje muligheden. Høfligt in- 

Det store grej er kørt i stilling foran møllen. Foto: Susanne Jervelund 

teresseret er også greve Michael 

Ahlefeldt, om end han må indrømme, 

at tanken ikke har strejfet ham 

tidligere. 

- Men man skal aldrig sige aldrig, 

lyder det drilsk. 

Kommunen oplyser desuden at de 

betaler de 100.000 kr. til reparationen 

– ud over det faste, årlige tilskud 

på 80.000 kr. Men de 100.000 

kr. falder en smule modvilligt. 

Vi er nødt til at tage pengene fra 

kommunens konto for bygningsvedligeholdelse, 

og her er der rigelig 

rift om midlerne i forvejen, siger 

Grete Justesen (K) formand for tek- 

nik- og miljøudvalget. Det koster i 

alt 226.500 kr. at få møllen sat i 

stand denne gang, efter at der blev 

konstateret en fejl på det restaureringsarbejde, 

der blev foretaget i 

2003-05. Ifølge museumschef ved 

Svendborg Museum, Esben Hedegaard, 

så kan der ikke gøres regres 

overfor hverken møllebyggeren, 

der udførte arbejdet eller mod Ryslinge 

Kommunes tilknyttede arkitekt, 

der førte tilsyn med det. 

Svendborg Museum og Faaborg- 

Midtfyn Kommune må således deles 

om regningen. Efter lidt over en 

uges arbejde var møllebygger Jens 

Kendte ansigter var mødt op ved Egeskov Mølle, for at følge slagets gang 

Fra venstre er det: Bodil Kjærgaard, Ole Petersen (begge fra Bagenbjerg 

Mølle) og Verner Nielsen, Faaborg. 


95

De 14 tons hat og den ene vinge, venter på den store ”optur” 


Jørgensen, Fakse Ladeplads, som 

Svendborg Museum har sat på opgaven, 

færdig med reparationen af 

krøjekransen og kongevellen. Nu 

kunne den 14 tons tunge hat med det 

ene sæt vinger løftes på plads igen. 

Efterfølgende kom det sidste sæt 

vinger op, så møllen nu igen er hel 

og færdig. 

Opsætningen gik efter planen i overværelse 

af en del mølleintereserede. 

96 

Havnø Mølle 

Møllen kan male igen – eller i hver 

tilfælde kan den køre rundt. Alt sammen 

noget som vil vise sig lørdag 

den 23. august, hvor møllen prøvekøres. 

Kilde: Fyns Stiftstidende - uddrag 

Sidste vinge ved at falde i hak, så 

ermøl-len ved at være køreklar 


Hatten til 

Egeskov Mølle, 

for anden gang 

i luften inden 

for to uger 

Foto: 

Susanne 

Jervelund 

PRESENNING FABRIK OG SEJLMAGERI 

SKRIFT PÅ PRESENNINGER 

EGET SKILTEVÆRKSTED 

a.g. poulsens eftf. I/S 

GRØNTTORVET 290 · 2500 VALBY 

TLF. 3630 0290 · FAX 3630 3010 

Vi har 25 års erfaring i sejlmageri og har blandt andet leveret over 

60 sejl til følgende møller: 

Fuglevad · Havnø Mølle · Holbæk Stubmølle · Karlstrup Stubmølle 

Kolby Kås · Lindau, Tyskland · Lumsås · Maderup · Nr. Jernløse 

Peine, Tyskland · Sillerup · Trente Mølle · Vennebjerg · Øster Klit 

Stokmølle · Pibe Stubmølle · Ulsted mølle m. fl.

Endagsudflugt 

til Odense 

Søndag den 28. september 2008 

Af: Peter Steen Johansen 

I Marts - April nummeret af Møllen annoncerede Dansk Møllerforening en „kør selv“ endagsudflugt til Odense. 

Desværre var der så få tilmeldinger, at vi besluttede at aflyse arrangementet. 

Måske skyldtes den manglende tilslutning, at vi havde valgt en dato, der lå for tæt på årsmødet og Dansk Mølledag. 

Under alle omstændigheder, har vi fået flere opfordringer fra medlemmerne til at gøre endnu et forsøg på, 

at få arrangementet gennemført. 

Vi er stadig af den overbevisning, at det er vigtigt at give Dansk Møllerforenings medlemmer mulighed for at 

træffe og skabe kontakter til folk, der arbejder aktivt for bevaring, drift og vedligehold af landets mange møller. 

Derfor tag imod opfordringen i forventning til, at vi får de ca. 25 tilmeldinger, som skal til for at gennemføre 

arrangementet. 

Arrangementet foregår søndag d. 28. september 2008. 

Vi mødes på Lumby Mølle. Her vil Søren Hansen vise rundt i møllen, fortælle om møllelaugets arbejde og organisation 

samt det store restaureringsarbejde, der er udført på Lumby Mølle gennem årene. Efter rundvisningen 

indtages frokosten i Lumby Mølles stuehus. Smørrebrød a’ 15 kr. stk. kan bestilles i forbindelse med tilmelding 

til arrangementet. Øl og vand kan købes på stedet. 

Det er naturligvis tilladt selv at medbringe mad og drikkevarer. 

Når frokosten er vel overstået køres til Den Fynske Landsby, hvor Museumschef Torben Grøngaard Jeppesen, 

Odense Bys Museer, vil fortælle om fremtidens bygningsbevaring. 

Torben Grøngaard Jeppesen deltager i det af regeringen nedsatte udvalg om bygningsbevaring. Udvalget skal 

gennemføre en samlet vurdering af lovgivning, forvaltning og formidling af fredede og bevaringsværdige bygninger 

samt fremkomme med anbefalinger til fremtidige ændringer heri. 

På grundlag af erfaringer fra Odense Bys Museers mangeårige arbejde med bygningsområdet, herunder sagsbehandling 

vedr. de fredede bygninger, samt arbejdet i Udvalget om bygningsbevaring vil Torben Grøngaard Jeppesen 

redegøre for bevaringsarbejdet og komme med et bud på en fremtidig styrkelse af området. 

Efter Torben Grøngaard Jeppesens indlæg afsættes tid til debat om bevaringsarbejdet. 

Kort kaffepause og herefter rundvisning i Den Fynske Landsby v/ Peter Steen Johansen. Her skal vi blandt andet 

se Davinde Vandmølle, Maderup Vindmølle og endelig Skamby Torupgårdens hestemølle. 

Adresser 

Lumby Mølle, Slettensvej 294, 5270 Odense N. 

Den Fynske Landsby, Sejerskovvej 20, 5260 Odense S 

Husk Tilmelding til Peter Steen Johansen, telf. arb. 65 514 638 mobil 21 60 46 40 priv. 66 11 73 85 

mail psjo@odense.dk 

Tilmelding: senest mandag d. 22. september. Husk bestilling af smørrebrød. 

Program 

Kl. 11.00 - Ankomst til Lumby Mølle 

Kl. 11.15 - 12.00 Rundvisning på møllegården v/ Søren Hansen 

Kl. 12.00 - 13.00 Frokost 

Kl. 13.00 - 13.30 Kørsel til den Fynske Landsby 

Kl. 13.30 - 15.00 Bygningsbevaringsarbejdet v/ museumschef Torben Grøngaard Jeppesen 

Kl. 15.00 - 15.30 Kaffepause 

Kl. 15.30 - 16.30 Rundvisning i den Fynske Landsby v/ Peter Steen Johansen. 

97

Møllegener? 

Af: Otto Rasmussen 

Møller Martin Christiansen (1874- 

1937) var født i Vejrup, Ubberup 

sogn. Barndomshjemmet i Vejrup 

har rummet flere generationer, der 

alle har været tilknyttet egnen siden 

1867. 

Det var i øvrigt Martins nevø og 

niece der i en lang årrække drev 

Bregninge Mølle på Tåsinge. På et 

tidligt tidspunkt fik Martin interesse 

for møller i den nærliggende Blommenslyst 

mølle (1864-1950). Det 

var en gallerihollænder med løgformet 

hat, sejlførende vinger og krøjning 

med svans. Møllen lå lige 

overfor Blommenslyst Limfabrik, 

hvor Martins søster, Sofie, ægtede 

Limfabrikanten i 1909. Den store 

virksomhed med landbrug og fabrik 

blev stedet, hvor familien Christiansens 

unge ferierede i mange år, 

også efter anden verdenskrig. 

Martin var nu begyndt sin møllergerning 

og tjente på Neder Vandmølle 

ved Bogense (1873 – 1957). 

Til vandmøllen hørte også en hollandsk 

vindmølle. Som andre unge 

møllersvende rejste han ud for at se 

andre møller, blandt andet Karlebo 

Mølle ved Hillerød (1835 – 1906). 

Den oprindelige stubmølle der 

brændte, men blev genopført som 

jordhollænder med sejlførende vinger 

og krøjning med svans, som dog 

senere blev udskiftet til selvkrøjer 

med vindrose. 

Møllen stoppede i 1946, hvor 

Karlebo Kommune indrettede den 

til museum i 1982. 

Efter turen til Sjælland var han en 

kort tid på Esbjergmøllen, der i 

1893 var flyttet fra Bogense til Esbjerg, 

hvor den blev genopført af 

møllebyggerne Vilhelm og Peter 

Petersen. Det var en gallerihollænder 

med bådformet hat, sejlførende 

vinger og selvkrøjer med vindrose. 

Der blev indlagt elektrisk kraft i 

1908 og vindkraften blev nedlagt 

engang i 1920erne. Det korte besøg 

blev afløst af 5 års skiftende militærtjeneste 

i 16. Bataljon med attest 

som ”flink og pålidelig”. Vi skriver 

98 

Blommenslyst Mølle ca. 1910, knejser blandt byens huse 

Foto: Per Glieses postkortsamling 

tiden frem til år 1900 hvor Martin 

nu arbejder som møllersvend på 

Bolbro Mølle. Der var både dampog 

vindmølle oppe på Bolbro Bakke 

vest for Odense, ikke langt fra 

Højstrup. Møllen var en gallerihollænder 

med bådformet hat, selvsvikker 

og selvkrøjer med vindrose. 

Det var på den nærliggende 

Højstrupgård, at Martin fandt sin 

livsledsagerinde, Anine, og de blev 

gift den 19. maj år 1900. 

”På Bolbro Bakke en mølle står 

Så dejligt frit for alle vinde 

Og er det stille, ved damp den går 

Thi der er travlhed derinde 

Der Martin passede i nogen tid 

Sit møllehåndværk med største 

flid!” 

Det unge møllerpar skulle nu have 

”foden under eget bord” og flyttede 

til Dronningensgade i Odense. 

Martin søgte arbejde på Dampmøllen 

Victoria A/S, der var efterkommer 

af den gamle idylliske 

vandmølle Ejby Mølle ved Odense 

Å. Møllen blev omkring århundredskiftet 

1900 solgt til Odense Kommune 

samtidig med, at kommunen 

afstod en byggegrund ved Odense 

Havn, til det nystiftede aktieselskab 

Dampmøllen Victoria A/S. 

Det var en stor omvæltning for 

Martin at arbejde på en industrimølle, 

hvor han var med til at organisere 

møllersvendene i Odense 

by! Det blev svært at få arbejde, og 

efter nogle svære år, flyttede familien 

til Lunde på Nordfyn, hvor 

Martin drev et landbrug. 

I foråret 1911 blev Lumby Mølle 

solgt og udstykket af Jørgen Petersen, 

og her skriver Martins ældste 

datter, Ellen, i familiedagbogen, som 

stadig er velbevaret: 

”Far havde købt Lumby Mølle for 

11.000 kr. og de 8 tdr. land inklusive 

haven. Søndag den 2. maj 1911 

hentede far os på Søhus station og 

vi kørte til Lumby Mølle i solskin, 

og alt var lysegrønt i majsolen. Vi 

sov alle i storstuen indtil mor fik 

orden i sagerne. Den første tid var 

der jo en mængde ombygning, 

blandt andet skulle der sættes ovn 

op i den ”fine” stue, og den står der 

endnu. De 2 ældste skulle bo i pigekammeret, 

men far og mor skulle 

have soveværelset til sig og de 4 

børn! Møllen og stuehuset var meget 

forfaldent, hvilket vi tydeligt 

blev mindet om i et frygteligt regnvejr, 

hvor hele ydervæggen faldt ind 

til os. Far til at bygge om, og det 

slugte alt hvad han kunne tjene, 

men han ofrede gerne alt for at være 

sig selv! 

Da far måtte overtog Lumby Mølle 

måtte han reducere fra 9 personer til 

ham selv som møller, 1 svend, 1 

kusk og 1 avlskarl, så der var nok at 

tage fat på. I den store have var der 

et lysthus ved siden af stenhøjen. 

Lysthuset var i bindingsværk og 

stråtækt med en omvendt kube som 

afslutning.

Stenhøjen var vort udsigtspunkt til 

landevejen, hvor blandt andre Kong 

Christian d. X. stoppede op på en 

tur efter Genforeningen 1920 og 

hilste på møllerfamilien” citat slut. 

Vi er nu midt i Martins livsværk, 

Lumby Mølle, hvor hans erfaring 

som møller skulle afprøves. Martin 

blev omtalt som en dygtig møller, 

der kom igennem første verdenskrig 

(1914-1918) uden store skrammer, 

således at han kunne forny 

Lumby Mølle med både selvkrøjer 

og selvsvikker i tiden 1920 – 1924. 

Alle møllefolk ved, at dette fremskridt 

gav møllerne friere hænder til 

daglig, og som aviserne skrev, at 

julemelet var en efterspurgt vare fra 

Lumby Mølle! 

På hjemmefronten kunne Martin i 

1925 fejre sølvbryllup med Anine, 

og sølvbryllupssangen beskrev i 

korthed møllerparrets liv i lyst og 

nød og krig og fred. 

”Når man regner med gods og guld 

Vort ægtepar blev aldrig rige. 

Men at dem lykken var tro og huld 

Kan man dog nok med sandhed sige 

Thi se i hjemmet der vokste op 

En skare sund på sjæl og krop 

En flok så skøn, en prægtig søn 

Og døtre syv med øjne milde”. 

Det der skulle have været gods og 

guld blev brugt på vedligeholdelse. 

Specielt i stuehuset der var meget 

forfaldent, og har været en klods 

om benet på alle efterfølgende mølleejere 

på Lumby Mølle. Møller 

Martin Christiansen ophørte med 

mølleriet i 1929, hvorefter forskellige 

møllere førte møllen videre 

indtil den blev fredet i 1959, og til 

sidst solgt til en mølleforening. Tiden 

fra 1929 til ophøret i 1970 

havde været vanskelig for det private 

mølleerhverv, idet konkurrencen 

fra industrimøller og gårdmøller 

med egne kværne gav mølleren 

mindre arbejde, han måtte således 

supplere med andre produkter, såsom 

foderstoffer, kul og koks etc. 

Heldigvis har lokalbefolkningen i 

Lumby sogn været vågne og sammen 

med Odense Kommune og fon- 

Bolbro Mølle ca. 1918 

Møllen lå ved Middelfart landevej, hvor Martin arbejdede som møllersvend 

Foto: H. Lønborg. Kilde: Odense Bys Museer 

de skabt et kulturhistorisk værested, 

hvor tusindvis af turister og 

mølleentusiaster årligt samles, for 

at nyde de mange aktiviteter for 

store og små når møllevingerne 

kalder til samling og kværnen snurrer. 

Det er stedet hvor spejderne 

bager snobrød og folkedanserne 

svinger til den levende musik, i 

medens publikum i den store have 

nyder kaffen til den hjemmebagte 

møllekringle, bagt af eget mel. 

Jeg tror ikke jeg har møllegener, 

men min morfar møller Martin Christiansen 

har igennem sit mølleliv givet 

mig stof til denne erindring, som 

jeg har erfaret gennem familiens 

breve og notater helt tilbage til år 

1900. Øvrige kilder har været 

”Danske Møller” fra 1934 og ”Danske 

Møller” af Jens Søndergaard. 

Har du besøgt foreningens hjemmeside? 

Kig ind på 

www.danskmoellerforening.dk 

99

Cykelsti ved 

Brahetrolleborg, 

Korinth 

Af: Susanne Jervelund 

I forbindelse med bysaneringen af 

Korinth i 1996 blev der anlagt en 

dobbeltrettet cykelsti gennem byen, 

som blev afsluttet ved byens nordlige 

ende. Vejdirektoratet har besluttet 

at forlænge cykelstien ca. 400m 

for at sikre forholdene for cyklisterne 

gennem 2 skarpe kurver med 

meget snævre forhold frem til 

kommunevejen Hågerupvej. Vejen 

går tæt forbi Brahetrolleborg Slot og 

kirke og snor sig udenom Brahetrolleborg 

vandmølle som er fredet. 

I forbindelse med vandmøllen, er der 

under vejen lavet overløb fra møllesøen 

som ligger tæt op ad vejen. Vejen 

krydser endvidere Silke Å på 

strækningen. 

Strækningen hvor der etableres 

cykelsti er forholdsvis kort men med 

mange forhold som skal indarbejdes, 

hvilket vil involvere både ingeniører, 

arkitekter, lodsejere samt fredningsmyndigheder 

m.v. Projekteringen 

forventes opstartet medio 2008 med 

udførelse i 2009. 

Møllen har spurgt projektleder i 

Vejdirek-toratet Steen S. Sørensen 

om det ikke var muligt at lave et stiforløb, 

der gik bag om vandmøllen. 

Forholdene er reelt sådan, at der ikke 

er plads til en cykelsti mellem vejen 

og vandmøllebygningen. Men svaret 

er, at man påregner at føre cykelstien 

foran vandmøllen, selvom der er 

snævre forhold. Det er netop de få 

hundrede meter fra overløbet til 

møllesøen og hen til kirken, som er 

smukt og seværdigt. Det vil man 

ikke snyde cyklisterne for. Cykelstien 

bliver i en simpel linjeføring 

langs vejen. Der bliver lavet en ny 

stibro over slugten ved overløbet fra 

møllesøen, og Søren S. Sørensen 

forestiller sig noget støttemur/ banket 

udført med granitfacade, så det 

falder sammen med de brugte materialer 

på den eksisterende bro. Projektet 

udarbejdes i tæt samarbejde 

med Kulturarvstyrelsen og Brahetrolleborg 

Gods. 

100 

Den indpakkede vandmølleruin i 

Brahetrolleborg. Foto: Per Gliese 

Vejdirektoratet lover at der gøres 

meget for at tilpasse projektet til områdets 

karakteristik. Den nuværende 

granitstensætning omkring Silke Å 

ved vandmøllen er sat af Svendborg 

Amts Vejvæsen i 1898. I deres Fortegnelse 

over udførte vejarbejder, 

står der: 

”Foretaget grundigt Eftersyn og 

Reparation af en hvælvet Kampestensbro 

under Landevejen ved Brahetrolleborg 

Vandmølle. Samtidig lod 

Godset ombygge Malekarmen, der 

står indeni Broen.” 

Brahetrolleborg Vandmølle ejes af 

Kulturarvsstyrelsen, der har erhvervet 

den med henblik på restaurering. 

For at sikre bygningen for fremtiden 

er møllebygningen nedtaget og er 

lagt på møllelageret, der nu befinder 

sig på Ørbæklunde Gods ved Nyborg. 

Ved et åbent hus – arrangement i 

sommeren 2008 forklarede den tilsynsførende 

arkitekt, M.A.A. Morten 

Krogh Madsen at en genopbygning 

af vandmøllen med etablering 

af vandhjul vil beløbe sig til 20 mio. 

kr. 

Nyt fra Møllelaugene 

Agersø Mølle (Rettelse) 

I sidste nummer af Møllen var der 

på side 75 en omtale af Dansk 

Mølledag 2008, herunder også et 

stykke om Agersø Mølle, hvor der 

skete det uheldige, at en møllevinge 

knækkede. I omtalen, der er fra 

Sjællandske den 17. juni 2008, skrives 

der at „festdagen var tæt på at 

ende i en tragedie“ og at den knækkede 

vinge landede „tæt på de besøgende 

og en „folkedansertrup“. 

Marianne Malmqvist Carlsen fra 

Agersø Mølle fortæller, at et eller 

andet sprang løs, og at vingen stødte 

på rundgangen. Derved knækkede 

den øverste del af vingen, som til alt 

held blev hængende i en snor fra 

sejlet. Vingestumpen blev hurtigt 

bundet fast med ekstra reb og den 

nederste del løftet ned af en modig 

møllersvend. Der var ikke noget der 

fløj rundt mellem folkedanserne og 

var til fare for de besøgende. Derimod 

kunne der være fare for, at 

noget kunne rive sig løs senere, så 

situationen var absolut alvorlig. I 

første omgang blev øens herboende 

falckredder tilkaldt, for at der straks 

kunne blive taget en vurdering af 

situationen. Hans råd var at flytte 

folk et stykke væk fra møllen og tilkalde 

en kranvogn, da Falck ikke 

selv har så høje kranvogne. Herefter 

blev møllebygger Jørn Nielsson 

fra Løve kontaktet. Han sørgede for 

at rekvirere en kranvogn fra Slagelse 

og vingen blev taget ned i løbet 

af eftermiddagen, så der ikke 

skete større skade på møllen. Samtidig 

blev den anden vinge fjernet 

for at forhindre den i at falde ned, 

nu da vingeakselen var beskadiget. 

Det er dramatisk når en møllevinge 

knækker. Dels er der den akutte situation, 

dels er det en stor opgave at 

skaffe midler til nye vinger. Men 

det er besluttet, at man vil fortsætte 

og der arbejdes på at skaffe midler 

til nye vinger til Agersø Mølle. 

Sidste nyt fra Agersø Mølle er, at 

forsikringsselskabet „Alm. Brand“ 

har anerkendt skaden som en stormskade, 

da DMIs målinger viste, at 

der havde været vindstød af stormstyrke 

på Langeland på det pågældende 

tidspunkt og at vindretningen 

pegede mod Agersø. Det betyder, at 

Agersø Møllelaug får en sum 

penge. Det vil dog slet ikke dække 

udgiften til nye vinger, da man 

trækker fra på grund af vingernes 

dårlige tilstand. Ansvarsforsikringen 

dækker nedtagning af vingerne. 

Møllelaugets bestyrelsesmedlemmer 

er meget glade for at få dækket 

en del af skaden via forsikringen, da 

det altid er en fordel at have et vist 

beløb selv, når man søger fondsmidler. 

Beløbets størrelse kendes ikke 

endnu.

Møllenoter 

Gl. Rye Mølle inden hat og vinger 

blev nedtaget, for den nødvendige 

udskiftning 


Så kom møllehatten af Gl. Rye 

Mølle 

Midt på formiddagen den 23. juli 

2008, begyndte det indledende arbejde 

med at fjerne de to store vinger 

på Gl. Rye Mølle, så håndværkerne 

kunne komme til den store 

møllehat. 

En opgave, som kranfolk, møllebygger 

og tømrere havde forberedt 

sig på i flere uger. Blandt andet er 

der bygget en midlertidig møllehat, 

som blev placeret på møllen, mens 

den gamle hat bliver restaureret. 

Det store forarbejde var da også 

skyld i, at det hele gik gnidningsfrit, 

og møllevingerne nåede sikkert ned 

på jorden. 

Nedtagningen af møllehatten krævede 

stille vejr, da det højest må 

blæse fem sekundmeter, når 

kæmpekranen skal gøre sit arbejde. 

Vejret viste sig fra sin bedste side, 

og arbejdet gik derfor efter bogen, 

og lidt over middag stod møllehatten 

solidt plantet på jorden, og den 

midlertidige afdækning var placeret 

på toppen af møllen. 

Møllehatten skal nu gennemgå en 

større restaurering, hvor det meste 

af træværket, bortset fra nogle bærende 

bjælker, skal udskiftes. 

Anden etape 

Nedtagningen af møllehatten er en 

del af en større restaurering, der 

blev påbegyndt sidste år, hvor taget 

på det gamle kornmagasin fik sig 

en overhaling. Gårsdagens nedtagning 

var etape to. 

Vi har brugt tiden mellem de to 

etaper på at søge penge til projektet 

ved Skanderborg Kommune og 

forskellige fonde. Hele projektet 

har et budget på 1,2 millioner kroner, 

hvoraf vi har indsamlet de 

670.000, fortæller museumsinspektør 

på Gl. Rye Mølle, Henrik Bredmose 

Simonsen. 

Mangler penge 

Da museet, som sagt ikke har skaffet 

alle pengene endnu, er det ikke 

afgjort, hvornår møllehatten kommer 

på plads igen. Det afhænger af, 

hvornår man på Gl. Rye Mølle kan 

skaffe finansiering til resten af 

restaureringsopgaven. Nye møllevinger 

koster i omegnen af 300.000 

kroner. Møllehatten og vingerne 

ventes at blive sat op igen på samme 

tidspunkt. 

Møllehatten blev opført sammen 

med resten af møllen i 1872, og har 

dermed 136 år på bagen. Den trænger 

til en kærlig hånd, da det er første 

gang den bliver restaureret. Vingerne, 

som museet stadig leder efter 

penge til at få restaureret, er 

derimod ikke de oprindelige. De 

originale blev ramt af lynet i 1949, 

mens de to der blev taget ned i går 

stammer fra 1961. 

Hvis man vil se vingerne og møllehatten 

på tæt hold, er det muligt, 

da restaureringen af dem foregår 

lige bag den nu amputerede mølle. 

Kilde: Århus Stiftstidende den. 24. juli 2008 

Kettinge Mølle mister hatten 

En budgetteret udgift på 130.000 

kroner er blevet til en regning, der 

formodes at blive på mellem en 

halv million og 600.000 kroner. 

Istandsættelsesarbejdet på Kettinge 

Mølle har efterhånden været i 

gang i lang tid. Der er lavet et om- 

fattende inddækningsarbejde på 

undermøllen, møllekrobben er også 

blevet gennemgribende restaureret 

både ud- og indvendigt. Nu er turen 

så kommet til selve møllehatten. 

Det næste projekt bliver møllevingerne. 

Da Kettinge Mølles gamle 

hat i slutningen af Juli 2008 blev 

løftet af møllekroppen, var det under 

stor lokal bevågenhed. Møllebygger 

Michael Jensen var til stede 

og kunne hurtigt konstatere, at der 

var meget råddent træ, der skulle 

udskiftes. 

Men som dagen skred frem, stod 

det klart, at hatten aldrig kommer 

på igen. Det fortæller Ib Henriksen, 

sekretær i Kettinge Møllelaug. 

Der skal en helt ny hat på. Det 

betyder desværre, at restaureringsprojektet 

bliver meget dyrere end 

planlagt, siger Ib Henriksen. 

Faktisk mangedobles det beløb, 

der oprindeligt var afsat til projektet. 

- Vi har bedt møllebyggeren om et 

overslag på arbejdet. Tidligere har vi 

budgetteret med et beløb på 130.000 

kroner, heri indregnet nedtagning og 

opsætning af hatten. Nu regner vi 

med en udgift på 500-600.000 kroner, 

fortæller Ib Henriksen. 

Selvom det helt bogstaveligt er en 

streg i regningen, har Kettinge 

Møllelaug dog ikke tabt modet. 

- Vi har bestemt ikke tænkt os at 

opgive ævred. Det er på med vanten 

og i gang med at søge om midler. 

Jeg tror bestemt på, at det vil 

være muligt at finde nogen, der vil 

være med til at støtte et godt kulturelt 

projekt, siger Ib Henriksen. 

Kilde: Lolland-Falsters Folketidende 

den 3. juni 2008 

Dybbøl mølle må vente 

Restaureringen af Dybbøl Mølle 

trækker ud efter advarsler fra eksperter. 

En omfattende restaurering af 

Dybbøl Mølle er udskudt efter et 

møde mellem Dybbøl Mølles rådgiver, 

arkitekt Søren Vadstrup, Center 

for Bygningsbevaring, og de 

håndværkere, der evt. skulle gennemføre 

restaureringen. Møllens 

murværk er stadig præget af foruro- 

101

ligende høj fugtighed på trods af to 

års opvarmning og udluftning. 

Søren Vadstrup anbefaler yderligere 

isolation og dræn af sokkel og 

hovedgesims samt forsøg med fugttålende 

silikatpuds. Ifølge både arkitekter 

og håndværkere skal arbejdet 

med to gange pudsning samt 

kalkning med mellemliggende »hvileperioder« 

udføres i en omgang. De 

anbefaler at det sker i løbet af 2009. 

Vi har kun et skud i bøssen nu. Det 

skal gå godt næste gang. Derfor må 

vi tage os tid til at gøre det ordentlig 

og følge rådene fra eksperter og 

håndværkere selv om både vi og 

offentligheden længes efter at se en 

smuk mølle, siger bestyrelsens formand, 

Jens Møller. På et nyligt afholdt 

bestyrelsesmøde, blev det besluttet, 

at udsætte hovedrestaureringen 

til 2009 og at gennemføre de 

anbefalede yderligere undersøgelser 

m.m. men samtidig besluttedes 

det at gennemføre en ny kalkning af 

både stuehus og møllemagasin lige 

efter sommerferien i år. Skal selve 

møllen vente, kan vi i hvert fald 

sørge for, at resten ser godt ud, siger 

Jens Møller. 

Kilde: Lokalbladet Budstikken 

Sønderborg den. 25. juni 2008 

Drømmen om Lillemølle opfyldt 

Lille Mølle i dens smukke omgivelser. 

Nu solgt til ægteparret, 

Sevda Metin og Tommy Storm fra 

Aarup. 


102 

Ægteparret Sevda Metin og Tommy 

Storm fra Aarup på Fyn, køber den 

fredede vandmølle ved Refsvindinge. 

Faktisk har de villet købe 

møllen i 10 år. Rasmus Nielsen, udgiver 

af nyhedstjenesten på internettet 

Altinget.dk, har via ejendomsselskabet 

»Stedets Ånd« solgt møllen 

til ægteparret fra Aarup, efter kun 

et års ejerskab. Det er helt fantastisk. 

Vi har været på udkig efter Lillemølle 

i ti år, siger Sevda Metin. Men 

hver gang, den har været handlet, er 

den blevet solgt lige for næsen af os. 

Sevda Metin siger at Lillemølle vil 

komme til at syde af liv hele året. 

Med børn, katte og heste ja kun fantasien 

sætter grænsen, og her er jo 

masser af plads til det hele. Lillemølle 

skal også være udgangspunkt 

for Antik Maleren, som Sevda Metin 

har. Jeg restaurerer gamle møbler og 

billedrammer og maler skilte i gammel 

stil, og nu kan jeg få et værksted 

til det her på møllen. Tommy 

Storm, der er Autolakerer har en 

stor interesse for amerikanerbiler, 

som han også håber på der bliver 

plads til at dyrke på møllen. Jo vi 

har mange planer og ideer, og der 

kommer mere til når vi først flytter 

ind, siger parret. Vi skal starte med 

at bo i møllens lille anneks. Mens vi 

gør møllerboligen i stand. Der er 

ikke rigtig gjort noget siden 1827. 

Når vi går i gang, vil det ske i samarbejde 

med Kulturarvstyrelsen, siger 

Sevda Metin. Selv om stedet 

bliver parrets privatbolig, agter de 

at fortsætte med at holde åbent hus 

på den årlige mølledag. 

Kilde: Fyns Stiftstidende den. 6. august 2008 

Amerikanere på møllen 

Den smukt restaurerede Grubbe 

Mølle tiltrækker sig international 

opmærksomhed, og da mølleejer 

Niels Erik Jervelund gerne viser 

den frem, har møllen efterhånden 

fans over hele verden. Sidst i juli 

måned var det et hold nordamerikanske 

turister på cykeltur fra 

Faldsled Kro, som fik rundvisning 

på den gamle vandmølle og den 

nyrestaurerede vindmølle. Blandt 

gæsterne var den 13-årige Alex 

Sheedy fra Ontario i Canada, som 

havde lokket familien med til Danmark. 

Jeg fandt Danmark på internettet, 

og heldigvis synes resten af 

familien, det var en god ide at rejse 

herover, fortæller han. De syntes at 

Danmark er et skønt land, med velholdte 

haver og velbevarede gamle 

huse og bygninger. Den gamle 

mølle og Jervelunds fortællinger 

imponerede også: - Vi er slet ikke 

vandt til at se ting, der er så gamle, 

og så virker det hele endnu. Det er 

faktisk ret spændende at se og opleve 

en gammel mølle i funktion, 

siger Alex Sheedy og hans familie. 

Kilde: Fyns Amts Avis den. 25. juli 2008 

Restaurering af Løve Mølle i ny 

venteposition 

Løve Mølle på Vestsjælland 

knejser endnu flot i landskabet, 

men store reparationer trænger 

sig på. Foto: Per Gliese 

Løve Mølle har mange restaureringer 

i vente de kommende fem til 

syv år. Og med et stort besøgstal 

hvert eneste år bliver der slidt på 

møllen i et forholdsvist hurtigt 

tempo. Sidstnævnte er sikret ved 

entreindtægter, og nu har møllen 

netop fået tilsagn fra Kultur-og 

fritidsudvalget om at få det sædvanlige 

tilskud, Løve Møllelaug har 

været vant til fra tidligere Gørlev 

kommune. Indeværende år lyder 

tilskuddet til møllen på 6.000 kr., 

oplyser formanden for udvalget,

Peter Jacobsen (DF). Men en konkret 

ansøgning til kommunen om 

tilskud på 75.000 kr. i år, og en 

fremtidig ansøgning om, at der skal 

ske store reparationer i årene indtil 

2011 på i alt 757.000 kr. må vente 

på svar. De mange penge skal bruges 

på en ny vinge, otte nye vinduer, 

udskiftning af omgangen og et 

nyt gulv i kælderen. Sagen har været 

udskudt flere gange i år i harmoniseringens 

tegn. Nu er sagen 

udskudt igen. Vi skal have en snak 

med parterne bag de forskellige 

møller i løbet af efteråret, og så skal 

vi have udarbejdet en partnerskabsaftale 

med hver enkelt mølle i kommunen. 

Den skal blandt andet omhandle 

behov, og hvad kommunen 

får tilbage for pengene, siger Peter 

Jacobsen. Hvad sker der så med 

Løve Mølle? Jeg kan hverken sige 

fra eller til. Vi må tage snakken med 

møllelauget, siger Peter Jacobsen. 

Løve Mølle har årligt et besøgstal 

på cirka 2.500 mennesker i den 

gamle velbevarede mølle. Entreindtægten 

går til vedligeholdelse og 

drift. Møllen betjenes i sommerperioden 

af frivillige, og det er frivillige 

som istandsætter møllen. 

Kilde: Sjællandske den. 14. august 2008 

Historisk Mølle er kørt af sporet 

Den historiske mølle i Havnbjerg 

på Als, er havareret. Skaderne på 

møllen er så store, at vingerne skal 

ned inden efterårsstormene. Og til 

foråret skal hatten tages ned, så 

møllebygger Michael Jensen, Vig, 

på Sjælland, kan reparere den. 

Havnbjerg Mølle ejes af Fabrikant 

Mads Clausens Fond, og administrator 

Birthe Poulsen er ikke i tvivl 

om, at det vil blive en bekostelig 

affære at reparere skaderne. Fonden 

har dog indgået en aftale med møllebyggeren, 

der formentlig skal 

bruge et par måneder på arbejdet. 

Skaden på møllen blev opdaget, da 

møllens metaldele rutinemæssigt 

skulle smøres. Her blev der opdaget 

en masse splintret træ fra de store 

bjælker, der sidder som en krans 

inde i hatten. Måske som følge af 

metaltræthed er møllen kørt af sporet. 

Carl Kelldorff, der er den, der 

passer møllen til daglig, siger at der 

er tale om en rigtig slem skade. 

Hvis den ikke var blevet opdaget 

nu, kunne der være sket rigtig stor 

skade. Da vi opdagede de brækkede 

bjælker, ringede vi straks til møllebyggeren. 

Han bad os sikre vingerne, 

så møllen ikke kan krøje i 

forhold til vinden. Vindrosen har vi 

også surret fast, siger Carl Kelldorff. 

I forbindelse med orkanen i 

1999 fik Havnbjerg Mølle installeret 

såkaldte stormkæder, tykke jernkæder, 

der kan holde møllehatten 

fast også i storm. Dem har man 

glæde af nu. Ifølge Birthe Poulsen 

pilles vingerne af møllen i slutningen 

af september eller begyndelsen 

af oktober. Skaderne har ikke berørt 

møllens åbningstid. 

Kilde: Jyske Vestkysten 

den 28. august 2008 

Boganmeldelse 

Af Susanne Jervelund 

Vindmøller og trafotårne – en 

PDF bog og jpg billeder 

Interessen for møller kan antage 

flere former, og den e- bog af Allan 

Støvring – Nielsen, som jeg har fået 

til opgave at anmelde er et af disse 

eksempler. Man kan se på møller 

med vinklen at ville glædes og begejstres 

over den teknik og funktionalitet 

der er i disse bygnings- 

værker – eller man kan se dem som 

en kulisse i landskabet med forskellig 

funktion. 

E- bogen om vindmøller og trafotårne 

på Sjælland og nærmeste øer 

er på 120 sider, og indeholder 

mange flotte billeder. Næsten 90 

sider vies til vindmøllerne, mens de 

resterende 30 viser forskellige 

trafotårne. For de af læserne, der 

ikke ved hvad trafotårne er, kan det 

oplyses at det er de tårnlignede bygninger 

(transformatorer), som elselskaberne 

tidligere opførte til at rumme 

lokale distributionsenheder på 

elnettet. Mange af disse tårne var 

smukt opført i gedigne røde teglsten 

og havde særlige kendetegn alt efter, 

hvilket elselskab der var bygherre. 

Som en aktuel dokumentation af 

hvordan vindmøllerne har set ud 

netop i 2008 og det samme med 

trafotårne og elledninger, giver ebogen 

et godt indtryk af hvordan 

”det var”. For det er jo rigtigt set, at 

trafotårne de fleste steder er fjernet 

uden skelen til om de evt. var bevaringsværdige. 

Akkurat ligesom 

det skete med vindmøllerne for 50 

år siden. Et særligt eksempel fra 

bogen er Karrebæksminde Mølle, 

der som led i en filmoptagelse med 

Fy og Bi blev afbrændt i 1924! Det 

var altså dengang billigere, at afbrænde 

en rigtig vindmølle i stedet 

for at opbygge en kulisse til formålet! 

Hvis man har interesse for de Sjællandske 

vindmøller indeholder ebogen 

en smuk samling billeder, 

som kan være en værdifuld dokumentation. 

E. bogen kan købes hos Allan 

Støvring- Nielsen: asn@film.dk 

Prisen er kr. 100,- + porto og forsendelse. 

103

Kulturhistoriske strejftog langs de 

østfynske åer - Langs Vejstrup Å 

Denne bog af Steffen Hahnemann 

er nummer fire i en række af små 

bøger/ hæfter om de østfynske åers 

kulturhistorie. 

Den aktuelle bog ”Langs Vejstup Å 

– og de mindre vandløb mellem 

Lundeborg og Svendborg” giver 

læserne mulighed for at tage med 

på en vandring langs vandløb nord 

for Svendborg. 

Steffen Hahnemann har som led i 

forarbejdet til alle bøgerne være ude 

på lange vandreture langs vandløbene. 

Iført gummistøvler har han 

vandret og fundet vidnesbyrd om 

vandløbenes kulturhistoriske betydning, 

hvor især middelalderen har 

haft forfatterens største interesse. 

De fysiske spor der findes i dag er 

vandmøller, slotte og herregårde, 

rester af borganlæg og vejbroer. 

Undervejs på turene langs vandløbene 

er der flittigt blevet noteret om 

interessante steder og forhold. Derefter 

er der gået lang tid med eftersøgning 

på diverse arkiver, for at finde 

skriftlige kilder om de registrerede 

historiske anlæg Steffen Hahnemann 

fandt på sine vandringer. 

Særligt for mølleinteresserede indeholder 

bøgerne fine beskrivelser af 

en række østfynske vandmøller. 

Med udgangspunkt i vandløbets 

forhold er der gengivelser af gamle 

kort og nye fotografier af landskaber 

og lokaliteter langs åerne. Bogen 

indeholder omtale af Knarre- 

104 

borg Mølle, Vrangsbæk Mølle, 

Vejstrupgårds Møller, Aschbeck 

Mølle, Skårup Skovmølle, Bjørnemose 

Mølle, Christiansminde Stampemølle 

og Ørkils Møller. 

Om Christiansminde Stampemølle 

skriver den skarpe iagttager Steffen 

Hahnemann: 

”Den opmærksomme iagttager vil 

i øvrigt bemærke, at hjulet drejer 

rundt med uret, hvor det modsatte 

er gængs. Den møllekyndige vil 

kunne forklare, at det skyldes, at det 

fungerer som et underfaldshjul. Det 

har det ikke altid gjort. Det viser 

slisken, som ville have ført vandet 

hen over hjulet og drejet det mod 

uret. Vandet fra dammen løber imidlertid 

ikke ud over slisken, men plasker 

lige ned og videre frem, så det 

fanger hjulet forneden og drejer det 

omvendt rundt”. 

Den første bog i serien udkom i 

2004 og handler om Vindinge Å. 

Desværre er denne bog kun trykt i 

300 eksemplarer og er derfor udsolgt. 

Den anden bog er om Ørbæk 

Å og Kongshøj Å, tredje bog er om 

Stokkebækken og Tange Å, og endelig 

er der den aktuelle fjerde bog 

om Vindinge Å. Hver af de fire bøger 

er på mellem 70 og 90 sider. 

Alle de tre sidste bøger kan købes 

hos Nyborg Museum til en pris af 

128,00 kr. pr. stk. 

Sommer på Kuremøllen – Mennesker 

og miljø på en bornholmsk 

vindmølle 

En ny bog om Kuremøllen på Bornholm 

er lige udkommet. Bogen er 

skrevet af Jacob Ludvigsen, som er 

nabo til møllen, i samarbejde med 

familien på møllen repræsenteret af 

Margrethe, Anne og Julie Sommer. 

Familien Sommer har ejet og boet 

på Kuremøllen siden 1861, og drevet 

mølleri og bageri helt frem til 

1976. Historier og fortællinger fra 

de mange år på møllen er samlet i 

denne bog på 120 sider, og det hele 

er illustreret af et væld af fine fotos. 

Bogen er meget underholdende, og 

beskriver med fine historier stort 

og småt om livet på og omkring 

møllen gennem alle disse år. Det er 

lige fra møllens bygmester Christian 

Peter Sommer, der på grund af 

sygdom ikke kom med et skib, som 

senere forliste. Han var tømrer og i 

bogen er der billeder af Christians 

værktøjskasse, som blev brugt til 

opførelse af møllen. 

Dagligdagen beskrives i underholdende 

historier om for eksempel 

den daglige bordplan, hvor mølleren 

og søn sad for bordenden. 

Selvom de var placeret med ryggen 

mod udsigten kunne de i genskinnet 

fra bornholmerurets glas se, om der 

kom besøgende til møllen. 

De senere år har foreningen Kuremøllens 

Venner gjort et stort arbejde 

for at restaurere og vedligeholde 

møllen. Siden 1991 har Kuremøllen 

hvert år udsendt et lille blad, 

hvor der fortælles om arbejdet med 

møllen. Vindmøllen er gennemrestaureret 

med ny beklædning, ny 

krøjekrans og nye vinger, så den i 

dag fremstår som et meget smukt 

monument. Man kan vel sige som 

forfatteren at det er sommer på 

Kuremøllen. 

Hvis man interesserer sig for hvordan 

livet var på en mølle, så er bogen 

lige ”i øjet”. Det gælder både den 

lokalhistorisk interesserede, men også 

som en levende beskrivelse af levevilkår 

for møllerne og erhvervets 

udvikling er bogen et godt input. 

Bogen ”Sommer på Kuremøllen” 

kan købes hos Kuremøllens Venner, 

www.kuremøllen.dk og koster eller 

kontakt Margrethe sommer på tlf. 

43 52 05 96 eller mobil 20 29 53 35 

Bogen koster kr. 200,- + porto og 

forsendelse.

Sillerup Mølles 

historie 3. del 

Af: Vagn Rasmussent 

I 1926 da Keldet blev udstykket fik 

vi mange nye kunder. Der var ingen 

af husmændene der havde en kværn 

selv. Og da de sidste på Keldet blev 

udstykket i 1933 fik vi sammen med 

Peter Holm lidt tillægsjord til møllen. 

Fotoet viser H. Wilhelm Freese og sønnen Christian F. Freese ca. 1920”Møllens” arkiv 

RINGSTED MUSEUM OG VINDMØLLE 

Ringsted Museum er et statsanerkendt kulturhistorisk Museum for Ringsted Kommune 

og drives sammen med byens smukt restaurerede vindmølle fra 1814. 

Museet byder på: 

* LANDSTADEN RINGSTED: Landskab - Mennesker - Erhverv gennem 150 år. 

* DET DANSKE GULD - en udstilling om korn og mølleri. 

* OMVISNING I MØLLEN ved møller Morten Sørensen. 

* SÆRLIGE ARRANGEMENTER OG UDSTILLINGER i skoleferier. 

* Åbningstid: Tirsdag-torsdag samt søndag kl. 11-16. 

* Omvisning kan bestilles (min. 10 pers.) 

Efter min skolegang kom jeg i 

møllerlære hos min far. Der var ligesom 

ikke andre muligheder. Da 

far giftede sig igen og der kom små 

søskende der kunne hjælpe i møllen 

rejste jeg til Sjælland. Jeg var først 

2 år på møllen i Taastrup og deref- 

Januar samt enkelte helligdage lukket. 

ter 5 år på møllen i Ballerup.(Det 

var forresten der, at din far besøgte 

mig!) Tilsidst kom jeg til Engestrup 

og da mølleren døde passede jeg 

møllen for enken og senere overtog 

jeg den. 

Såvidt Christian Freeses historie. 

Køgevej 41 · Tlf. 5762 6900 

Møller Morten Sørensen: Tlf. 5761 8521 · Mobil 2022 5191 

105

Men fra næsten samme tidspunkt 

på møllen har jeg en anden historie 

fortalt af den gamle møllersvend 

Adolf Zielke, så den lader jeg ham 

også fortælle her, desværre kan I jo 

ikke høre accenten. 

Jeg er født i 1903 i VOLYNIEN 

(Ukraine) og som 12 årig flygtede 

jeg med mine forældre via Künigsberg 

og Berlin til Haderslev, 

hvor vi blev indkvarteret i Ladegårds 

røgterhus. I 1921 tjente jeg på 

en Domænegård i Frørup. Her fortalte 

en ven mig, at de søgte en karl 

på Sillerup Mølle, han havde set det 

i avisen. Jeg kunne hverken læse eller 

skrive, men jeg cyklede da til 

Sillerup for at søge pladsen. Karlen 

havde tegnet vejen ind for mig, der 

var nemlig ingen vejskilte dengang. 

I Fjelstrup fik jeg øje på møllen og 

så gik det jo lidt lettere. Wilhelm 

Freese, der var i møllen ville godt 

leje mig for 50 kr. om måneden. Jeg 

skulle passe landbruget, malke de 

to køer osv. og jeg fik anvist det lille 

kammer under trappen i møllen 

som mit sovested. 

Jeg var næsten kommet galt afsted 

med det samme, vi skulle nemlig 

drikke kaffe i køkkenet. På bordet 

var der en sirupskrukke, hvor de 

andre forsynede sig. Jeg havde aldrig 

smagt sirup før, men havde da 

nok lyst til at smage. 

Jeg havde bare ikke lagt mærke 

106 

Sillerup Mølle med en vinge, 

i august 1967 

Foto: Ove Christiansen 

TADRE MØLLE 

Tadre Mølle drives i dag som 1800-tals møllegårdsmuseum og naturcenter under Roskilde Museum 

med fokus på Elverdamsdalens spændende kulturmiljøer (masser af møllehistorie, Sjællands største 

kilder og herregården Aastrup i nærområdet). På møllegården kan man bl.a. 

x se udstillingen ”Elverdamsdalen og møllerne” og opleve 1800-tals møllen i funktion 

x nyde lægeplantehaven og kålgården og vandre ad de smukt anlagte trampestier 

x bestille en omvisning med fortælling om dalen og demonstration af vandmøllen 

x bestille undervisning med temaer bl.a. omkring 1800-tals gården og vandenergi 

x overnatte på naturlejrpladsen (større grupper skal forudbestille) 

x forfriske sig med kaffe og kage m.m. i møllecaféen (større grupper skal forudbestille) 

Åbningstider 2008: 20.-24/3 (påske), 1/5-30/6: weekends og helligdage. 1/7-15/8: Alle 

dage. 13/8-19/10: weekends, samt alle dage i uge 42. Alle åbningsdage kl. 11-16. 

Læs mere om møllens historie, undervisningstemaer, særarrangementer, aktuelt nyt, priser, 

mølleforening m.m. på www.tadremoelle.dk 

Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø. Tlf. : 59194001 / 40356187. tadremoelle@post.tele.dk

til, at de andre drejede kniven for at 

få siruppen med over på brødet - så 

jeg spildte det meste af mit sirup på 

bordet, hele vejen fra krukken og 

over til mit brød. Det var Wilhelms 

mor der regerede i køkkenet, og en 

dag da jeg ikke rakte til boghvedefadet 

spurgte hun mig om jeg var 

syg. Jeg svarede: „Nej men jeg har 

ingen skie!“ -jeg mente naturligvis 

ske, men det kneb med det danske. 

Wilhelm grinte så han var ved at 

tabe sin ske ned i grøden. 

Senere var samme Wilhelm så tilfreds 

med mig, at jeg kom i møllerlære. 

Jeg var på Sillerup Mølle fra 

1921 til 25. Jeg husker engang vi 

ingen vind havde i to måneder, da 

det så endelig blæste op havde vi så 

travlt med at male, at vi spiste vores 

mad i møllen - ja, jeg havde ikke 

engang tid til at komme på toilet, 

jeg måtte forrette min nødtørft på 

en sæk oppe i møllen. En anden 

gang kom der uanmeldt besøg af en 

kontrollant. Det var noget med at vi 

ikke måtte male for meget hvede til 

folk. Da blev jeg sendt ind for at 

ringe til Anslet Mølle og advare 

dem. Efter 4 år var jeg udlært, men 

da jeg som sagt ikke kunne læse og 

skrive kunne jeg ingen svendebrev 

få. Men Wilhelm sagde, du er meget 

dygtig og kan roligt søge plads 

på en mølle. Bare ræk din venstre 

hånd frem, så vil enhver mølleejer 

kunne se, at du ved hvad det drejer 

sig om. 

Her vil jeg slutte Adolfs beretning 

og fortælle lidt om hvad der også 

skete på møllen i de år. 

Som nævnt af både Christian og 

Adolf var det jo bedstemoderen 

Anne C.Marie der styrede møllens 

indendørs aktiviteter sammen med 

en pige. Pigen var først i 20erne, 

nabodatteren Anne Marie Jørgensen. 

Hun var født den 14.7.1900 og 

måske har hun været dygtig, måske 

har Wilhelm enten været træt af at 

være enkemand, det havde jo nu 

varet i omkring 17 år; eller også har 

han ment, at efter hans mors død 

den 24.10.1923 så var der nødt til at 

være en kone på møllen. Under alle 

Fra perioden omkring 1989 hvor møllehatten var under restaurering 

På billedet ses til højre, Klaus Eggers Hansen Og ved siden af ham, 

Bjarne Frølich Petersen, fra John Jensens møllebyggerfirma der forestod 

opgaven, med møllens restaurering 

Foto: ”Møllens” arkiv 

Møllehattens nye underbeklædning er ved at tage form 

Foto: ”Møllens” arkiv 

omstændigheder gifter han sig med 

Anne på et tidspunkt, hvor han selv 

er fyldt de 40 år - men det er jo ingen 

hinder for at få mange børn, 

bare konen er ung. Og når hun så 

som Anne oven i købet får to gange 

tvillinger - ja, så kan det jo blive til 

mange. Ved juletid 1924 føder 

Anne det første sæt tvillinger Anne 

Kirstine og Laurids Christian. I 27 

fødes Thomas og så følger der igen 

et sæt tvillinger i 1930 nemlig Marie 

og August. I 32 datteren Inger og 

i slutningen af 33 Helga og så slut- 

ter de af i 36 med Hans, altså Wilhelm 

bliver far til 8 børn, og da 

Hans fødes er han næsten 50 år 

gammel. Men Anne, der jo „kun“ er 

mor til de 7 er bare 36. 

Med den børneflok er det i grunden 

ikke så mærkelig at Wilhelm bliver 

formand for skolekommissionen i 

Sillerup, han er jo også stor leverandør 

af børn til skolen. Han lader sig 

også vælge som bestyrelsesmedlem 

i det nye forsamlingshus der bliver 

bygget i 1934 og er i det hele taget 

107

en agtet og velset mand på egnen. 

HVAD JEG SELV HUSKER OM 

FREESERNE 

Da jeg var barn tog mine forældre 

mig ikke med til Middelhavet på 

sommerferie, de har faktisk aldrig 

nogensinde været på ferie. Men min 

far tog mig med hver uge når han 

skulle ud på Sillerup Mølle med et 

læs korn og hente et læs skørt. Og 

det var bestemt en dag jeg så frem 

til - på toppen af læsset kunne‚ man 

se over naboernes havehegn og se 

hvad der stod i haven, om de havde 

styr på ukrudtet osv. Men det bedste 

var når vi nåede møllen, navnlig 

i sommerperioden når det store 

kirsebærtræ havde modne bær. 

Møllerens børn kom ud og legede 

lidt og bød mig kirsebær. Lidt 

spændende var det også at se deres 

dværghøns. Ingen havde så flotte 

dværghøns som dem på møllen. 

Det var også sjovt når døren oppe 

på anden sal blev lukket op og glidebanen 

hejst ned til vognen. Jeg 

108 

GULVBRÆDDER 

EFTER ØNSKE 

• Fyr, gran, lærk, bøg og eg m. m. 

bredder op til 250 mm eller måske lidt 

mere 

• Altid 3.000 m 3 

snedkertræ på lager 

• Vi har det alle andre har - og lidt til 

• Eget maskinsnedkeri 

• Specialopgaver efter ønske 

• Spørg os næste gang 

Tlf. 65 31 12 13 

var ikke ret gammel før jeg kunne 

modtage de små 100 punds sække 

med valset havre til hestene og 

skørt til svinene og køerne. Nogle 

gange forekommer det mig, at far 

købte lidt majs på møllen til hønsene 

og vi skulle jo også have lidt 

„kraftfoder“ som vi kaldte tilskudsfoderet 

til køerne. Det var soyaskrå, 

oliekager, hørfrøkager ol. 

Nogle gange gik far med Wilhelm 

ind for at betale regningen, jeg tror 

ikke at han fik en kaffepunch, snarere 

en cigar. Men far kunne godt 

lide Wilhelm, de var i samme bestyrelse 

osv. 

Far fortalte nogle gange, at der var 

folk der „snød“ Wilhelm i kriseårene 

omkring 1930. De handlede 

af som man kaldte det, og betalte på 

den måde ikke mølleregningen. 

Under 2. verdenskrig husker jeg, at 

vi en dag fik besøg af mølleren og 

han og far gik ind i stuen for sig 

selv. Far fortalte bagefter at Wilhelm 

var blevet idømt en bøde for 

at male „sort“. Det var i rationeringstiden, 

at folk kunne narre Wilhelm 

til at male lidt hvedemel for dem, så 

man stadigvæk kunne bage hvedekage. 

Nu mente mølleren, at de folk 

der havde fået malet sort godt kunne 

hjælpe ham med bøden - det 

syntes far var meget rimeligt. Da 

jeg kom til skole i 1941 kom Helga 

fra møllen i skole sammen med 

mig. Inger gik en klasse eller to 

over mig og Hans et par klasser 

under. Men vi snakkede nu aldrig 

om klasser i Sillerup Skole, kun om 

at gå i „æ lilleskoel elle æ stoeskoel“ 

det var ligesom det det drejede 

sig om. Møllerens børn var 

nemme, der var aldrig problemer 

med dem, de kunne forliges med 

alle de andre børn. Marie eller Søtte 

som vi kaldte hende, blev godt nok 

lidt overrasket da Ejnar Boisen en 

dag ville demonstrere kokkemandens 

evner på hjemvejen fra skolen. 

Han strittede ud med et ben og begyndte 

at gale og så hoppede han op 

på ryggen af Søtte der gik lidt foran.

Det angreb kom helt bag på hende, 

det sås tydeligt. Næsten alle børnene 

fra møllen havde øgenavne: 

Pigge, Denge, Bodde osv. Jeg var 

så heldig at blive inviteret til fødselsdagskomsammen 

engang på møllen. 

Jeg er ikke helt klar over om det 

var August eller Hans der bød mig, 

men det var meget spændende. For 

pigerne havde jo også gæster, og 

efter en tur langs åen da legede vi 

med dem. Det gjorde man ellers 

ikke dengang. Mor Anne var meget 

kreativ og kunne altid finde på noget 

som vi skulle lege, så jeg havde 

en meget fin dag på møllen. Jeg har 

før fortalt om, at det var Inger der 

lærte mig at danse i Sillerup forsamlingshus. 

Min storebror påstår 

at Anne Kirstine også ville lære 

ham det, men de trillede ind under 

juletræet. Senere kom jeg til at spille 

dilettant både sammen med Laurids 

Christian, Inger og Thomas og 

til at sidde i bestyrelse med dem, og 

det var det samme her, de skabte 

aldrig problemer. 

Iøvrigt var Helga den første jeg bød 

med i biograf, ud for at se De røde 

heste, og Inger var jeg naturligvis 

også lidt lun på da vi spillede dilettant 

sammen. Men alt det har jeg jo 

også fortalt om før. August var jeg 

på hold med i håndbold den første 

sommer jeg spillede herre håndbold 

og gik til gymnastik sammen med 

og Hans var FDF dreng hos mig i 

en kort periode. Freeserne kom til 

at betyde noget også for mig. 

Da jeg flyttede til Fjelstrup i 68 og 

opgav landbruget flyttede jeg jo fra 

møllen. Men de sidste år havde vi 

da også selv fået kværn, så der var 

nok ikke så meget at se til for den 

sidste Freese på jobbet. THOMAS 

FREESE overtog møllen da Wilhelm 

døde i 1964, og i de 19 år han 

fik på møllen passede han både 

mølle, landbrug og de sidste år også 

sin mor, der først døde i 1982. Anne 

var ikke helt almindelig, hun kunne 

finde på at komme bag ind i hallen 

med en buket hun havde plukket 

ved vejen. Vi var meget glade for 

hendes små besøg, selv om de tit 

var på lidt mærkelige tidspunkter. 

Freeserne mødtes også i mange år 

til halballerne i Fjelstrup, de kom 

fra Als og Lunderskov så der skulle 

et langt bord til for at de alle kunne 

få plads. 

Men de bragte altid et muntert og 

positivt pust med sig, de forstod at 

more sig sammen. 

Thomas passede sin mor til det sidste 

og året efter at Anne var død 

fandt man Thomas i sengen en morgen, 

død af en blodprop. Det var 

lidt synd, det hele gik næsten for 

stærkt, en overgang midt i 80erne 

døde hele fire af drengene fra møllen. 

Nu er der kun Laurids Christian tilbage 

og ham og hans kone Rie ser 

jeg ugentligt - ja, Rie forlanger faktisk 

at jeg skal komme. Så serverer 

hun kaffe og klejner og vi to ældre 

mænd fra Sillerup får en snak om 

de gode gamle dage. Og endnu 

bedre er det næsten når vi samler 

FIF blad, så er Lajse og Lorents 

også med i snakken - Jo, Freeserne 

fra Sillerup Mølle har betydet meget 

for mig. 

MØLLEN EFTER FREESERNE 

Og her forsætter så resten af Klaus 

Eggers Hansens fortælling: 

I 1984 på møllens 125-årsdag stiftede 

Selskabet til Bevarelse af 

Gamle Bygninger i Haderslev en 

selvejende institution med det formål 

„til glæde for almenheden at 

erhverve, restaurere og bevare i 

driftklar stand“ denne sidste vindmølle 

i Haderslev Kommune, dels 

som et kulturminde om egnens 

landbrugsmæsige produktionshistorie 

dels som et samlingspunkt og 

udflugtssted for befolkningen. 

Efteråret 1985 overtog institutionen 

i overenstemmelse med aftale truffet 

med Thomas Freese inden hans 

død, ejerskabet til møllen, og siden 

da har denne institution i samarbejde 

med støtteforeningen Sillerup 

Mølles Venner forestået vedligeholdelsen 

og restaureringen af møllen. 

109

I 1983-84 blev møllen opmålt med 

støtte fra Planstyrelsen, som det hed 

dengang. 1985-86 fik møllen ny 

svikstilling (rundgang). I 1987-88 

blev alt murværk ude og inde renset 

af, repareret og kalket. I 1989 

fornyedes krøjeværket til møllehatten 

og selve hatten repareret. 

Samme år sattes ovnhuset i brugbar 

stand. 

Møllemaskineriets kamme i tandhjulene 

udskiftedes i vinteren 1992- 

93, og endelig i foråret 1994 i april 

afsluttedes restaureringens store arbejder 

med opsætningen af nye vinger. 

Igennem hele restaureringsfasen 

har møllen været åben for publikum, 

og der har årligt af Sillerup 

Mølles Venner været afholdt bagedage 

og omvisningsarrangementer, 

ligesom den i sommerperioden fra 

maj til slutningen af august har været 

åben for gæster. Der har i årenes 

løb været mange turister fra ind og 

udland. 

Møllen indviedes officielt den 19. 

110 

juni 1994 om formiddagen på det 

som kaldes „Dansk Mølledag“, 

hvor over 100 danske møller vises 

frem og kører med vinger og maskineri. 

Sommeren igennem indtil 

den 31. august er der åbent for publikum 

hver lørdag kl.14-17, hvor 

der er omvisning. De øvrige dage 

kan møllen i dagtimerne beses udefra. 

Møllelauget byder alle velkommen 

på Sillerup Mølle. 

Såvidt Eggers forklaring i brochuren 

der ligger på møllen - men Eggers 

havde også lovet mig at fortælle 

lidt om hvordan livet på møllen 

går i dag. Desværre døde han 

pludselig i sommeren 2004 og nåede 

ikke at få sin beretning færdig, 

så jeg vil selv forsætte lidt endnu. 

Eggers var en hel fantastisk mand 

for Sillerup Mølle. Han kunne både 

formulere ansøgninger om tilskud 

til de forskellige reparationer og 

samtidig kunne han det praktiske 

med at male korn, sætte sejl på vingerne, 

køre med motoren osv. Og så 

fik han en formidabel hjælp i 

Sillerup Mølle knejser i det 

Sønderjyske landskab, og er klar 

til 150 års jubilæet i 2009 

Foto: Willy Freese 

Lorents bager Refsgaard - for da de 

to begyndte at lave turistdage hver 

tirsdag hvor Claus viste rundt i 

møllen og Lorents bagte brød med 

børnene i ovnhuset - ja, da har der 

været stor søgning på Sillerup Mølle. 

Og de arrangerer „Høstdage, Mølledage“ 

og „Jul på Sillerup Mølle“ 

og folk møder op år efter år, både 

for at købe et „Møllebrød“ ved 

Lorents, men også for at møde 

gamle bekendte. Jo, de to har sammen 

med mange hjælpere formået 

at skabe en turistattrak-tion i 

Sillerup som både kommer i avisen 

og TV Syd ikke så sjældent. 

Da Eggers pludselig døde var vi 

bange for at aktiviteten skulle forsvinde, 

det var jo ligesom ham der 

havde været drivkraften - men de 

øvrige tog sig sammen og navnlig 

Lorents bager udfører et kæmpe 

arbejde på møllen. Han kører der 

over både tidligt og silde for at fyre 

op i ovnen osv - ja, altid møder man 

Lorents på vejen over til Sillerup 

Mølle. Så vi må håbe at hans helbred 

holder til det, for uden hans 

indsats med at bage brød ol var interessen 

for Sillerup Mølle for 

længst forsvundet. 

Vagn

- her er der plads til 

din nye annonce 

- kontakt redaktionen 

for yderligere information 

111

Dansk Møllerforening 


Grubbemøllegyden 2 

5600 Faaborg 

112 

Returneres ved varig adresseændring 

B

Hent pdf - Dansk Møllerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?