Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Af P. K. Nielsen Nielsen Nielsen<br />
Turen ”I Aakjærs Fodspor” udgår<br />
fra vejkrydset ved Daglig brugsen i<br />
Sjørup, hvor A16 fra Viborg mod<br />
Holstbro krydses af rute 186 Skive<br />
– Thorning. Kør ad A16<br />
(Holstebrovej) mod Holstebro. Lige<br />
eer eer eer vejkrydset ligger på højre<br />
side.<br />
<strong>LÆGEHUSET</strong> I <strong>SJØRUP</strong><br />
En dag i 1890, hvor Jeppe Aakjær var hjemme<br />
for at være hos sin syge mor, blev der skikket<br />
bud eer den unge nys lflyede distriktslæge<br />
dr. Rambusch i Sjørup. Han ankom siddende<br />
bag på faderens umage arbejdsvogn, men<br />
kunne ikke slle noget op mod moderens sygdom.<br />
Kun lindre, l døden indtrådte. Det var<br />
første gang, Jeppe Aakjær og dr. Rambusch<br />
mødtes, men bestemt ikke den sidste.<br />
1200,‐<br />
Turen med guide varer ca. 3 mer og kan<br />
købes ved henvendelse l Aakjærselskabet.<br />
TLF. 24 26 00 25<br />
En halv snes år senere mødtes de igen l en<br />
gildesaen hos Mylius-Erichsen, hvor dr.<br />
Rambusch inviterede Jeppe Aakjær hjem l<br />
sig i Sjørup. Denne invitaon indledte et livslangt<br />
venskab. I perioden mellem Aakjærs separaon<br />
fra Marie Bregendahl og l indgåelse<br />
af ægteskabet med Nana Krogh i 1907 boede<br />
Jeppe Aakjær i kortere og længere perioder i<br />
lægeboligen i Sjørup. Her skrev han blandt andet<br />
digtsamlingerne ”Fri felt” og ”Rugens Sange”<br />
samt romanen ”På Aægt.”<br />
Lægeparret havde en stor vennekreds, og<br />
derl hørte blandt andre Jacob Knudsen, Mylius<br />
Erichsen, Johan Skjoldborg og Achton Friis.<br />
For øvrigt havde fru Johanne været ung pige<br />
i huset hos Jacob Knudsens forældre. Poli-<br />
sk interesserede var de også. De var med l<br />
at se Det radikale Venstre i 1905. Da Landsforbundet<br />
for Kvinders Valgret blev opreet i<br />
1907 blev Johanne Rambusch landsformand.<br />
En post hun besad l foreningens opløstes<br />
ved indførelsen af kvindernes valgret i 1915.<br />
Dereer blev hun som den først kvinde valgt<br />
ind i Det radikale Venstres hovedbestyrelse.<br />
Hun opnåede også at sidde en periode i<br />
Landsnget. Begge holdt også folkelige taler.<br />
Som før nævnt åbnede dee par deres hjem<br />
for Jeppe Aakjær, og han benyede sig fligt<br />
af det. Således er hovedparten af ”Rugens<br />
Sange” digtet på lægeboligens østvendte<br />
loskammer. Forklaringen giver Jeppe Aakjær<br />
selv i forordet l 9. udgave af ”Rugens Sange”,<br />
som udkom i 1926:<br />
”I sommeren 1905 kom jeg hjem fra Køben‐<br />
havn med planer l ”Rugens Sange”. Jeg var
så glad ved tanken; så sikker på min evne. Jeg<br />
gik hver solskinsdag ud over agrene mod<br />
Jebjerg mose og lyede l vippernes melo‐<br />
diske ringlen i storrugen på Laust Østergaards<br />
mark. Det gærede i mit indre indl spræng‐<br />
ning, men det ville ingen form tage.<br />
Grædende af skuffelse og afmagt gik jeg hver<br />
aen l min seng. – Jeg forsøgte at skie op‐<br />
holdssted og drog l Vesterhavet. Her under<br />
Bovbjergs vilde og forrevne strand skabtes<br />
høstvisen: ”Nu er sæden lang og gul”. Mere<br />
orkede jeg ikke denne gang.<br />
Jeg kom lbage l mit pensionat i hoved‐<br />
staden som en fag, slagen mand. – Men<br />
ideen blev ved at bore i mig. Kort eer nytår<br />
1906 tog jeg aer l Jylland og slog mig ned<br />
hos mine herlige venner læge Sigurd Ram‐<br />
busch og hustru i Sjørup. Og nu digtede hele<br />
serien sig selv. Der var dage, hvor jeg skrev<br />
indl tre digte i døgnet. Det er de lykkeligste<br />
mer, jeg har levet. Skønt jeg l der plage‐<br />
des meget af et nærgående maveonde, der<br />
har skåret alt for mange lyse dage ud af mit<br />
liv, kunne jeg dog – under indtrykket af min<br />
skaberglæde – med sandhed sige:<br />
”Jeg bærer med smil min byrde,<br />
jeg drager med sang mit læs;<br />
jeg er som den lille hyrde,<br />
der genner sit kvæg på græs.”<br />
2<br />
Det var i februar måned, og megen sne var<br />
der på jorden. Jeg stod hver morgen op med<br />
solen og gik en lang tur ud over de ensomme<br />
korsveje, der ender i den vilde alhede. Når jeg<br />
kom hjem, var rytmen blevet l, jeg stampede<br />
den op af den frostklingre grus, der under<br />
vintersolens tunge stråler lignede gyldent rav.<br />
Når jeg kom lbage bag min lille gavlrude,<br />
kunne jeg nu med lethed fylde formen med<br />
skøn høststemning. Endnu vådt af blækket<br />
blev de enkelte digte nu båret ned ad trap‐<br />
perne og læst højt for mine brave værtsfolk…”<br />
Eer et lille ophold fortsæes mod Holstebro,<br />
og eer ca. 2 km går der en mindre vej<br />
(Amstrupvej) nordpå mod Vroue og Vridsted.<br />
Denne vej følges l den lille landsby Vroue,<br />
hvor lægeparret Rambusch ligger begravet.<br />
Graven findes lig bag graver‐ og<br />
toiletbygning.<br />
RAMBUSCH GRAVSTED PÅ<br />
VROUE KIRKEGÅRD<br />
I 1910 flyede lægeparret fra deres elskede<br />
Sjørup l Aalborg, hvor dr. Rambusch ltrådte<br />
sllingen som ssfysikus (amtslæge), men<br />
de glemte aldrig vennerne i Sjørup og holdt<br />
stadig forbindelsen derl. Desværre havde Sigurd<br />
Rambusch’ helbred lidt skade under de<br />
lange vinternæer i åben vogn ud over den<br />
jyske alhede for at aflægge lægebesøg l en<br />
paent langt fra alfarvej, så han måe lade<br />
sig pensionere eer 8 år. Han døde i 1919, og<br />
eer eget ønske blev han begravet på Vroue<br />
kirkegård.<br />
Sognets beboere samlede ind l en monomental<br />
mindesten, som rejstes i 1920, og det<br />
står stadig på Vroue kirkegård. På stenen står<br />
et smukt mindevers skrevet af Jeppe Aakjær.
Han bragte Hjælp, hvorhen han kom,<br />
Thi selv hans Smil var Lægedom.<br />
Han elsked højt det barske Land,<br />
Her rundenom hans Gravhøjs Rand.<br />
Nu har den træe lagt sig ned<br />
I Midten af sin Virksomhed.<br />
Med sorg vi gjemte Vennen væk<br />
Ind under savnets Fugletræk.<br />
Johanne Rambusch døde i 1944 og blev stedt<br />
l hvile ved siden af sin mand på Vroue kirkegård.<br />
Eer besøget på Vroue kirkegård følges vejen<br />
mod vest (Vrouevej) gennem den lille landsby.<br />
Bemærk den smukke gamle præstegård på l<br />
højre for vejen.<br />
Eer ca. 2 km dukker Vridsted op. I vej‐T‐et<br />
følges vejen nordpå (Dåsbjergvej) mod Fly og<br />
Skive, men bemærk den nysopsae mindesten<br />
over den historiske ”Jens Langkniv”, Jens<br />
Olesen, der i 1600‐tallet huserede i Jylland<br />
som en anden Robin Hood. Han mødte sin<br />
skæbne netop i Vridsted præstegård, hvor<br />
3<br />
sagnet fortæller, at han eer at have<br />
modtaget nadveren blev skudt af kaptajnen<br />
for den afdeling, Chr.IV. havde udsendt for at<br />
fange ham. Stenen er rejst af Vridsted borger‐<br />
forening den 15. maj 2011 og udført af Jenny<br />
Sørensen, Skive. Den viser den knælende Jens<br />
Langkniv foran Vridstedpræsten Niels Paaske<br />
umiddelbart før henreelsen.<br />
Jeppe Aakjær har brugt denne person som<br />
inspiraon l romanen. ”Jens Langkniv.”<br />
I vejkrydset ca. 3 km følges vejen mod vest<br />
(Trevadvej) l Trevad kirke og Mogenstrup.<br />
Snart dukker Karup Å med Trevad Bro op. Til<br />
højre for broen er der en lille P‐plads, som<br />
man kan gøre holdt ved, men man kan også<br />
tage turen l<br />
TRANDUM KIRKE<br />
der er tegnet af arkitekt J.C. Weber og opført i<br />
røde sten på det sted, hvor der har ligget en<br />
middelalderkirke, men som blev nedbrudt i<br />
1554 af herremanden l Stubbegård, som så<br />
brugte materialerne l at opføre Sevel kirke.<br />
Kirken blev rejst for godt 19.000 kr., hvoraf en<br />
tredjedel var indsamlet af egnens beboere.<br />
Jeppe Aakjær fortæller i sine erindringer, ”at<br />
hans far, Jens Peder Jensen, på sit dødsleje<br />
tog det løe af sin svigersøn, at han sørgede<br />
for at betale den nøj kjerk i Trånum de <br />
kroner, han havde lovet dem.” Kirkens alter er<br />
en kopi af alteret i Vor Frue Kirke i København
med en afstøbning af Thorvaldsens<br />
Kristusfigur.<br />
Eer Trandum kirke vendes lbage l<br />
TREVAD BRO<br />
der fører over Karup Å. Når man står på broen<br />
og ser mod nord, har man Aakjær enge l højre<br />
for åen. Disse engarealer, der blandt andet<br />
har inspireret Jeppe Aakjær l mange smukke<br />
lyriske digte. Man kan også herfra se Søndergård,<br />
Jeppe Aakjærs fødehjem.<br />
Det var på denne bro, Jeppe Aakjær l markfesten<br />
den 12. juli 1908 (herom ved næste desnaon)<br />
stod foran en stor folkeskare og reciterede<br />
sit stor smukke digt: ”Karup Aa”. Her<br />
skal nævnes den første og sidste strofe.<br />
4<br />
Nu bleges Himlen, for sol er nede,<br />
og alt har Kvæget ædt Bugen trind;<br />
der lugtes Pors fra den nære Hede,<br />
og Hødu driver for dugtung Vind.<br />
Glad Hyrdedrengen paa Vajsen synger<br />
og Vibeflokken sin Kile slynger<br />
med hæse Skrig over Karup Aa.<br />
Du klare Strøm med de svale Bølger,<br />
der duger Heden saa bredt et Bord,<br />
med Blik ærbødigt din Krumning følger,<br />
l hvor du dykker i dyben Fjord.<br />
Til dine Bredder min Slægt var bundet,<br />
ved dine Bølger jeg Liv har fundet,<br />
du er som Traad i mit Livsvæv tvundet,<br />
du tungt henskridende Karup Aa.
Fra Trevad bro fortsæes turen lbage ad<br />
Trandumvej et lille stykke for at dreje mod<br />
nord ad Aakjærsvej mod Fly. Nu kommer vi l<br />
resterne af den lille landsby<br />
Aakjær. Den første gård l<br />
venstre for vejen er Jeppe<br />
Aakjærs fødehjem, Søndergård.<br />
I dag er det jo en moderne<br />
kvæggård, men det var den<br />
ikke på Aakjærs d. Bemærk,<br />
at vejen følger Karup ådal med<br />
isdens flade flodslee mod<br />
vest og det bakkede<br />
morænelandskab mod øst.<br />
Eer kort d ser vi l højre et henvisningsskilt,<br />
der viser vej l Aakjær Stenen. Følg vejen<br />
skarpt l højre for kort eer at følge en s l<br />
venstre op l Aakjærs mindesten.<br />
MARKFESTEN I AAKJÆR.<br />
Den 12. juli 1908 ville Jeppe Aakjær afsløre en<br />
mindesten over sine forældre Jens Peder Jensen<br />
og Katrine Jepsdaer i Aakjær. På sin<br />
barndomshjems mark på Kistelbak mellem<br />
Kaphøje lod han rejse en lille granitsten, hvor-<br />
5<br />
på han havde fået indhugget sit underfuldt<br />
skønne vers:<br />
”Her vendte Far sin Plov, aa, saa mangen, mangen gang,<br />
naar Grålærken højt over Sandmarken sang.<br />
Her gik min slle Mor i sin grove Kjol<br />
og saa med tynget Blik mod synkende Sol.<br />
Thi sae eders Søn denne liden graa Sten<br />
l Minde om en Færd, der som Duggen var ren”<br />
<strong>Jenle</strong>, 28. februar 1908<br />
Jeppe Aakjær havde i den forbindelse<br />
inviteret l en ”Markfest” – en folkefest. Det<br />
blev et stort lløbsstykke, idet flere tusinde<br />
var mødt op.<br />
Ved indvielsen af mindestenen holdt Jeppe<br />
Aakjær en tale, hvori han gjorde rede for de<br />
gamle aakjærbønders fage og slidsomme<br />
liv. Han sluede sin tale med disse dejlige<br />
ord: ”Om mine forældre, l hvis ære vi rejser<br />
denne sten, skal der kun siges de færreste<br />
ord. Det var ærligt slidendende folk, der l<br />
fulde besad de danske bønderfolks kærlighed<br />
l en trofasthed mod deres jord. De levede<br />
deres liv i dalen; derfor har vi sat stenen her i<br />
dalen. Jeg håbe, at den lille gulspurv, der er<br />
sådan en lille trofast fugl – som t napped et
korn i min fars hakkelsesdynge – jeg håber, at<br />
den vil ryste duggen af sine små vinger på<br />
denne sten en gang imellem i den årle morgenstund.<br />
Og jeg fordrister mig l at håbe, at<br />
folk, som kommer her forbi på vejen l eller<br />
fra deres arbejde, med en tanke må mindes<br />
de to, som hædres ved denne sten - en lille<br />
sten i dalen!”<br />
Eer Aakjær holdt forfaeren A.C. Andersen<br />
foredrag om den danske bondes forhold l<br />
dyr og mennesker. Sluelig holdt distriktslæge<br />
Sigurd Rambusch et kort foredrag om<br />
bondens udviklingshistorie fra undertrykkelse<br />
l oprejsning.<br />
Eer en spisepause drog gæsterne ned l<br />
Trevad Bro, hvor Jeppe Aakjær læste sit digt:<br />
”Karup Aa”.<br />
Tilbage l Kaphøje, hvor der blev brændt<br />
”væk-ildsbål” medens dansen gik. Kl. 24.00<br />
sluede festlighederne med, at en snes<br />
drenge – deriblandt Svend Aakjær - udklædt<br />
som hyrdedrenge stod omkring Kaphøj hver<br />
med en fakkel i hånden og råbte i takt det<br />
gamle hyrderåb:<br />
”Bjergmand, bjergmand, er du derind,<br />
kom ud med di syen egepind!”<br />
En sidskægget bjergmand skød sig i vejret fra<br />
højens top og holdt en festlig tale. Det vil sige,<br />
han læste Aakjærs fremragende digt<br />
”Bjergmands-snak”.<br />
Denne markfest blev forløberen for de senere<br />
så berømte ”<strong>Jenle</strong>-fester”, hvor den første<br />
fandt sted den 10. juli 1910.<br />
Videre ad Aakjærsvej mod Fly. Den første gård<br />
på venstre side er Aakjærs fødehjem,<br />
Søndergård”. Ved gården skråt overfor l<br />
højre har Johannes Villadsens (Gammel<br />
Jehannes) fage hus ligget. På vej ud af<br />
Aakjær mod højre ligger der en gulmalet<br />
6<br />
bindingsværkshus. Det var oprindeligt Jens<br />
Aakjærs hus. Jens Aakjær var Jeppe Aakjærs<br />
storebror, som var den første ejer af <strong>Jenle</strong>.<br />
Inde midt i Fly følges Dåsbjergvej l venstre.<br />
Den går snart over i Solgårdsvej, hvor Fly kirke<br />
ligger l højre for vejen. På fly kirkegård ligger<br />
flere af Jeppe Aakjærs familiemedlemmer<br />
begravet.<br />
FORÆLDRENES GRAV PÅ<br />
FLY KIRK KIRKEGÅRD<br />
EGÅRD<br />
På højde med kirken<br />
mod syd er Bregendals<br />
familiegravsted.<br />
Overfor er Jeppe<br />
Aakjærs første hustru, forfaeren Marie Bregendals<br />
gravsted og ved siden af er Jeppe<br />
Aakjærs søn, rigsarkivar Svend Aakjær og hustrus<br />
grav.<br />
Lidt længere mod øst, men helt ude ved diget<br />
mod syd (inden æ Kjerregordsstæ ledt<br />
nurden den søndele Dig) findes Jeppe Aakjærs<br />
forældres grav samt søsterens og svogerens,<br />
der overtog Søndergård eer forældrene.
Forældrenes mindesten blev rejst i 1910 og<br />
Jeppe Aakjær lod indhugge følgende lille vers:<br />
”Saa mangen Slægt<br />
lig knækket Rør<br />
sank ned for denne Kirkedør.<br />
Velsignet I som segnet her<br />
i Læ for Sorgers Bygevejr.”<br />
7<br />
Ikke langt fra det østlige dige findes en lille<br />
lgroet gravsted med en stor ulæselig natursten.<br />
Det er broderen Jens Aakjærs grav. Eer<br />
konkursen med <strong>Jenle</strong> og mange forskellige<br />
jobs vendte han lbage som vejmand i Fly.<br />
Han faldt for øvrigt død om på vejen, hvor<br />
han var i færd med at strø nyt grus i hullerne i<br />
vejen.<br />
Eer besøget på Fly kirkegård fortsæes mod Skive,<br />
hvor næste stop er ved de to kirker. Man kommer ind<br />
ad Sdr. Boulevard, og når man har passeret Karup Aa<br />
og jernbanen drejer man l venstre ind ad<br />
Søndergade, der sluer ved et vej‐T. Herfra følger<br />
man l venstre Reberbanen l man når op l kirkerne.<br />
Fra parkeringspladsen går man op mod Vor Frue<br />
Kirke, den hvide, og ser eer et skilt, der viser vej l<br />
Aakjærpigen. Og snart står vi det monument, der blev<br />
rejst l minde om Jeppe Aakjær i 1944.<br />
”AAKJÆR ”AAKJÆR‐PIGEN”<br />
”AAKJÆR PIGEN”<br />
Da Jeppe Aakjær døde i 1930 besluede Skive<br />
by at rejse et monument for egnens kendte<br />
digter, men man kunne ikke blive enige om<br />
udseendet, så det kom l at trække ud. Under<br />
krigen lykkedes det dog, og i 1944 rejsetes så<br />
”Aakjær-pigen” på kirkebakken i Skive ud mod<br />
Karup ådal.<br />
Monumentet foresller en liggende bondepige<br />
ved en rugmark. Kunstneren er den kendte<br />
billedhugger Anker Hoffmann.
Skulpturen er lhugget i granit og har følgende<br />
inskripon hentet fra forspillet l ”Rugen<br />
Sange”:<br />
”Jeg lægger mig i Læet her ved Storrugens Rod,<br />
jeg lyer og jeg lyer, l det synger i mit Blod.”<br />
Eer denne smukke oplevelse følges<br />
Reberbanen lbage mod øst, og i krydset ved<br />
City Syd drejes mod nord ad Nørre Boulevard.<br />
I det andet rundkørsel holdes l højre ad<br />
Furvej l et vej‐Y, hvor man kører ad<br />
Glyngørevej ca. 10 km. for at følge Bostrupvej<br />
l højre mod Jebjerg, hvor Bostrupvej<br />
fortsæer i Vestergade. Ved dennes ophør<br />
holdes l venstre ad Kirkegade, der senere<br />
fører over i Roslevvej. Ved Salling Eerskole er<br />
rejst en.<br />
SKULPTUR AF JEPPE AA AAK‐<br />
K‐<br />
JÆR<br />
Den blev indviet den 7. november 2009 på ini-<br />
av af Aakjærselskabet og støet af Sparekassen<br />
Midt-Vests fond, Branding Skiveegnen<br />
samt Salling Eerskole. Skulpturen er fremsllet<br />
af den dansk-italienske kunstner Misja<br />
Rasmussen Kristoffersen. Skulpturen foresller<br />
Jeppe Aakjær siddende med ansigtet mod<br />
det sted, hvor det første mejeri i Jebjerg blev<br />
8<br />
opført. Her boede han i en årrække i længere<br />
og kortere perioder hos sin gode ven, mejeristen<br />
Esper Andersen, og her skrev han blandt<br />
andet store dele af romanen ”Vredens Børn”.<br />
Ved indvielsen talte kunstneren om skulpturens<br />
udseende: ”Det jeg har lagt vægt på, er,<br />
at han har rullet sine ærmer op. Grunden l<br />
det er, at han er klar l at slå sig ned og klar l<br />
at arbejde! Han er klar l at forstå det folk og<br />
komme lbage for at have en base i sin rodløshed.”<br />
Billedkunstneren Misja Rasmussen Kristoffersen<br />
fortæller om sit værk Aakjærskulpturen i<br />
Jebjerg.<br />
Kør lbage og før kirken følges Østergade, der<br />
går over i Gråstenvej l Aakjærsvej (551). Drej<br />
l venstre. Eer kort d drejer <strong>Jenle</strong>vej l<br />
højre. Følg den l JENLE, Nana og Jeppe<br />
Aakjærs kunstnerhjem.<br />
Skal du arrangere en bustur l <strong>Jenle</strong>, så kan<br />
du købe en guide, der viser rundt og<br />
fortæller om steder, hvor Aakjær har<br />
opholdt sig—eller sat spor!<br />
Kontakt Aakjærselskabet på tlf. 2426 0025