temanummer om sammenslutningen mellem falck og zonen 1963

zone nyt 

TEMANUMMER OM SAMMENSLUTNINGEN 

MELLEM FALCK OG ZONEN 1963 

LøssaLgspris kr. 45,00

Redaktionen har ordet 

Kære læsere 

Når nytåret ringer ind 1. januar 2013, er det præcis 50 år siden, at Falck og Zonen 

blev lagt sammen til ét redningskorps under navnet De Danske Redningskorps Falck 

& Zonen, og det har vi i Zone-Redningskorpsets Venner vedtaget at markere med 

dette temahæfte, der udkommer som særnummer af ZONE-NYT. 

Zonens Unimog er gået gennem 

isen på Holbæk Fjord 

januar 1963 mens redder 

Svend Frede Pedersen står 

magtesløs. Den synkende 

Zone-bil symboliserer meget 

godt, at Zonens skæbnetime 

var kommet og at personalet 

måtte se passivt til. 

udgives af Zone- 

Redningskorpsets Venner 

Grøndals Parkvej 60 

2720 Vanløse 

info@zone-redningskorpset.dk 

www.zone-redningskorpset.dk 

Redaktion: 

Frederik Madsen, formand 

tlf. 40 43 02 50 

Medlemsskab: 

Kr. 225 årligt ved 

betaling til konto 

9570 3 58 86 29 

Der er allerede skrevet meget om sammenlægningen 

(som reelt var et salg af aktier fra Zonens aktionærer 

til Falck), men alligevel er den myte overlevet, 

at Zonen var økonomisk i knæ. Vi vil gerne forsøge 

én gang for alle at slå fast, at det ikke var tilfældet. 

Efter mange svære år havde Zonens ledelse fra 

omkring 1959 fået styr på økonomien og ledelsesforholdene. 

Korpset var i betydelig vækst, og var på 

mange områder længere fremme i skoene end Falck, 

selvom ZR i størrelse kun var ca. 1/3 af Falck. 

Blandt Zonens markedsfordele i forhold til Falck var, 

at man ikke havde et stort brandvæsen, som lagde 

beslag fokus og ressourcer, at selskabet ikke var 

opdelt i mange små lokale aktieselskaber, og at områder 

hvor man stod svagt, navnlig i Jylland, kunne 

dækkes af dynamiske private vognmænd, som for 

lave omkostninger kørte i Zonens navn og samtidig 

kunne påtage sig entreprenøropgaver m.v. for egen 

regning. 

ZR fokuserede på udbygning af ambulancetjenesten, 

som gav meget opmærksomhedsværdi, og på assistanceforretningen, 

hvor ZR var fremme i front og 

f.eks. sammen med KDAK etablerede SOS-International. 

I temahæftet behandler vi nogle af de emner i relation til sammenlægningen, der 

ikke tidligere er blevet behandlet, ligesom vi forsøger at se sammenlægningen i 

2013-perspektiv. 

Velkommen til et anderledes ZONE-NYT, hvor vi også gerne vil takke alle der har 

hjulpet med artikler og billeder. 

Med Zone-hilsen Frederik Madsen Preben Kjær 

formand bestyrelsesmedlem 

zone nyt 

2 I TEMANUMMER 

PBS: 

Medlemmer i Danmark kan 

tilmelde sig PBS via 

foreningens hjemmeside. 

Medlemsservice: 

Ingelise Nielsen 

tlf. 30 63 75 36 

medlemsservice@ 

zone-redningskorpset.dk 

Zone-station Helsingør: 

Georg Tegne-Hansen 

tlf. 48 79 46 05 

Zone-station Holbæk: 

Bjarne Hansen 

tlf. 59 43 52 85 

Zone-station Gelsted: 

Børge Andersen 

tlf. 22 47 98 95 

Oplag: 

650 eksemplarer 

Tryk: 

Grafisk Hus, Hedensted 

Forsiden: 

Falck-Zonen i Sorø lige efter sammenslutningen. 

Zonens mærke er monteret 

på stationsfacaden ved siden af 

Falck-mærket, og Zonens og Falcks biler 

står side om side. Fhv. Zoneredder 

Henrik Bendtsen synes at ville vise, at 

Zonen godt kunne hæve sig over Falck, 

selvom man var den lille. 

Indhold 

Stor dag for mange .............. 3-6 

Alt personale fortsætter 

i de hidtidige stillinger ........... 7-11 

Pensionsforhold ................. 12-13 

Falck kunne ikke have købt 

Zonen i dag ............................14 

Kontrahistorie ...................15-18 

Fik ZR-aktionærerne 

den rigtige pris? ............... 19-20 

Ånden der overlevede ........21-23 

Ukendt tegner, 1963 

I 2013 udsendes ZOne-nyT således: 

Forår: Ultimo april 

Eftersommer: Ultimo august 

Vinter: Ultimo november incl. Zonekalender 

Deadline er den første i ovenstående 

måneder. 

Al tekst i Jeg-form er redaktørens ord, medmindre 

andet er anført. Arbejdet med at producere 

ZONE-NYT er som alt andet arbejde i Zone- 

Redningskorpsets Venner frivilligt og ulønnet. 

Redaktøren modtager meget gerne indlæg og 

fotos fra læserne, men forbeholder sig ret til at 

ændre/redigere i modtaget tekst. Fremsendelse 

af sådant materiale tages som udtryk for, at det 

kan benyttes uden vederlag. 

“Zonen” / “Zone-Redningskorpset” / og “ZR” 

betyder det samme og anvendes vilkårligt. 

zone-nyt

Sammenslutningen 

Zonens ambulancer var lakeret identisk med brandvæsnets og Røde Kors’ ambulancer: Røde med sort tag. Her er det ZR 777 Chevrolet 

1960 i Hadsten, der er blevet forsynet med fællesbomærket. Kranvognen bagved er ZR 797 Ford Thames Trader 1960. Førerhuset er 

fortsat i ZONEN lakering, men siderne er blevet påmalet FALCK - ZONEN. Foto: Poul Hjort Pedersen 

Stor dag for mange 

Den første aftale om et nyt samarbejde 

mellem Falck og Zonen blev underskrevet 

den 14. juni 1962 og ”sivede” ud 

til BT og medierne dagen efter. Denne 

aftale om samarbejde gik ud på, at 

Falcks Redningskorps skulle erhverve 

aktier i Zone-Redningskorpset mod at 

afstå fra at have stationer på Bornholm, 

Lolland-Falster, Nordvestsjælland 

og Sønderjylland, hvor Zonen alene fik 

ret til fortsat at eksistere og etablere 

sig som redningskorps. Både Falck og 

Zonen skulle drive redningskorps under 

fællesnavnet Falck & Zonen med fælles 

logo og optages i De Danske Redningskorps 

Fællesforbund, der havde haft 

en lidt passiv tilværelse i Falcks regi i 

adskillige år. 

zone-nyt 

Den indre modstand i Zonen var stor, 

hvor aktionærer og ledelse lå i indbyrdes 

stridigheder, bl.a. som følge 

af en decentral struktur. Desuden var 

Zonens medarbejdere chokerede, for 

”nu gik det jo bedre med økonomien”. 

I Falck var modstanden over at skulle 

afgive områder til ”arvefjenden” også til 

at få øje på, og en medvirkende faktor 

til modstand mod aftalens gennemførlighed 

blev, at en af Falcks ledelses 

repræsentanter, direktør Børge G. 

Johansen var velbevandret i erhvervsret 

og kendte Monopoltilsynets direktør, 

Lars Skov Madsen, der i givet fald 

skulle godkende en eventuel aftale eller 

karteldannelse. 

Fortsættes side 5 

Sammenslutningen var godt stof. Selv det 

tyske mindretals avis Der Nordschleswiger 

bragte omtale. 

TEMANUMMER I 3

Falcks ambulancer, som 

denne Volvo fra Horsens, var 

helt sorte med røde hjul. I et 

notat fra foråret 1964 om 

bl.a. ambulancefarver skrev 

Wiboltt: ”Det er rigtigt at 

alle - også udenforstående - 

udtrykker sig noget i retning 

af: ”hvor er det trist at se de 

oplivende røde vogne blive 

malet sorte, så de ligner ligvogne”. 

Foto Jens Borch. 

Som et kompromis fik ambulancerne 

hvidt tag, hvilket 

for eksisterende vogne først 

blev indført efterhånden som 

de skulle omlakeres. På stationer 

hvor lederen var fra 

Falck, blev ZR’s vogne vistnok 

ret hurtigt omlakeret, 

Her er det ZR 656 Mercedes 

1959 fra Viborg i de nye 

farver. 

På Fyn, hvor konkurrencen 

havde været meget hård, 

blev denne Dodge 1949, tidligere 

ZR 545, fra Bogense 

ikke mærket med Falck & 

Zonen, men slet og ret med 

FALCK. 


zone-nyt


Fortsat fra side 3 

Hen over efteråret 1962 blev det klart, 

at det var en uhensigtsmæssig og formentlig 

uigennemførlig aftale, der var 

blevet indgået, og nye forhandlinger 

blev indledt, hvorefter parterne den 

4. december 1962 underskrev en ny 

aftale, gående ud på, at Falcks erhvervede 

alle Zonens aktier og at korpsene 

i fællesskab skulle drives videre under 

fællesnavnet De Danske Redningskorps 

Falck & Zonen med fælles direktion og 

logo. Mediernes omtale og de interne 

reaktioner omkring en sammenslutning 

mellem Falck og Zonen havde været 

meget stor, og det gav formentlig også 

forhandlerne det prestigepres, at der 

skulle nås en ny og acceptabel løsning 

inden den fastsatte dato 1. januar 

1963. 

Årtiers kapkørsel til ulykkessteder og 

dumpingtilbud til kommunerne og abonnenter 

var slut. 

På det tidspunkt udførte Falcks Redningskorps 

(året 1962) 768.000 assistancer 

(75%), medens Zonen udførte 

ca. 300.000 assistancer (25%). Falcks 

indtægter på 34 mio kr. var relativt lidt 

mindre end Zonens på 13,4 mio, målt 

efter antal assistancer. Til gengæld 

havde Falck et nettooverskud på 0,7 

mio. kr., medens Zonen havde et plus 

på 0,1 mio kr. Falck havde 111 stationer 

og Zonen 84 stationer og hjælpestationer, 

medens antallet af private 

abonnenter, som begge redningskorps 

reelt levede af, nogenlunde modsvarede 

antallet af deres respektive assistancer. 

Da der blev ”luget” ud i dobbelt- og 

reklameabonnenter, talte antallet af 

abonnenter i Falck & Zonen ca. 750- 

800.000. 

Året efter sammenslutningen (1963) 

var De Danske Redningskorps assistanceantal 

1.163.000, en forøgelse på ca. 

10%. Antallet af stationer var 129, 

en reduktion på 66 stationer (35%), 

hovedsageligt hvor der havde været to 

stationer i samme by, eller hvor Zonen 

havde såkaldte hjælpestationer, der 

ofte blev drevet af selvstændige ejere 

eller forpagtere. Lønsomheden blev dog 

ikke bedre, bl.a. fordi Falck fastholdt 

og udbyggede sine mange brandslukningsforpligtelser 

for kommunerne. En 

opgave, der krævede og fortsat kræver 

zone-nyt 

mindst en Falck-station i hver kommune, 

hvor Falck har brandslukning. 

Finansieringen af sammenslutningen 

med Falcks køb af Zonens aktier blev 

stort set gennemført ved hjælp af fortsat 

betaling (forud) til fællesvirksomheden 

fra de tidligere Zone-abonnenter. 

Falck & Zonens priser kom under 

Monopoltilsynets bevågenhed, hvilket 

ledelsen i starten var meget glade 

for, fordi det kunne fjerne de største 

underskudsforretninger og give bedre 

omkostningsdækning. Man grundlagde 

tanken om et ”non-profit-foretagende”, 

hvor økonomien kørte rundt og hverken 

aktionærer eller ledelse spandt guld 

på at være med. Fornøjelsen bestod i 

at supplere korpsenes indre værdier, 

hvilket gav bonus, da Baltica i 1988 

købte Falck for et rimeligt høje beløb, 

der også tilgodeså de få tilbageblevne 

aktionærer. 

En del af Zonens ledelse, bl.a. direktør 

Eigil Juel Wibollt, fik tilbud om at få stillinger 

i det fælles redningskorps, hvor 

Wibollt så det som en af sine mest 

betydningsfulde opgaver, at få anbragt 

andre dygtige Zone-folk i stillinger i 

det fælles redningskorps. For Falck var 

dette en gevinst, idet Falcks Redningskorps 

efterhånden havde udviklet sig til 

et ret så autoritært foretagende under 

Willam Falck sen.’s ledelse. Man trængte 

til nytænkning og en intern ændring 

fra en ”gammel købmandshandel” til en 

mere moderne organisatorisk veltilrettelagt 

virksomhed. En opgave, der bar 

synlig frugt 20 år senere, da Falck i 

1984 blev kåret som landets bedste 

virksomhed af Dagbladet Børsen og 

befolkningen. 

En for omverden og medarbejderne 

meget væsentlig faktor blev imidlertid 

”glemt” under forhandlingerne om 

sammenslutningen pr. 1. januar 1963: 

Hvilken farve skulle Falck & Zonens 

ambulancer have i fremtiden. Falcks 

ambulancer var fra Sophus Falcks tid 

kulsorte, medens Zonen havde markedsført 

sin eksistens med røde og 

sorte ambulancer, der var tæt på at 

kunne blive forvekslet med de kommunale 

brandvæseners ambulancer i København 

og på Frederiksberg. 

Resultatet blev, at den etablerede 

fællesledelse i 1963 fik opgaven med at 

finde en passende løsning, og 

Berlingske Aftenavis’ faste kolumnist, redaktør 

Helge Steincke skrev denne formaning til de 

sammensluttede korps. 

TEMANUMMER I 5

Eksempel på leder i Socialdemokratiets organ 

Ny Tid fra 19. juni 1962, der meget godt afspejler 

pressens holdning til sammenslutningen 

I 1972 blev Falcks ambulancer 

igen røde. Her er Nørre 

Snedes Mercedes 240 fra 

1978. Ved sammenslutningen 

forudsatte ZR-direktør 

Wiboltt, at alle stationer 

blev forsynet med nye skilte 

FALCK & ZONEN, og han 

rettede flere gange henvendelse 

om det til Falck, uden 

at der skete noget. Når skiltet 

kom op som her i Nørre 

Snede, var det fordi station 

blev indviet i 1964, og når 

det i 1978 endnu ikke var 

taget ned, var en medvirkende 

årsag, at stationslederen 

var fra ZR og hed 

Peter Gammelgård. Foto: 

Ole Ryolf 



Det var ikke let at formå en tidligere Zone-leder til at lade de røde ambulance 

male i de nye farver. I Vordingborg, hvor Kaj Børge Røpke fra ZR var stationsleder, 

forblev ex. ZR 895, IH fra 1962, i Zone-bemaling helt frem til 1971. Egentlig 

havde Røpke fået en sort Falck-ambulance i 1963, men det lykkedes ham at få lov 

at bytte den med stationen i Fakse, hvis Falck-stationsleder Ib Kjeldsen havde fået 

ZR 895, hvis farve han absolut ikke brød sig om. Foto Preben Mortensen. 

styrkeforholdet mellem de to tidligere 

redningskorps betød i praksis, at gamle 

Zonefolk ofte efter en nats hvile kunne 

møde op på deres arbejde om morgenen 

og konstatere, at de tidligere røde 

Zone-ambulance var blevet nylakeret 

til Falcks sorte farver Herefter var der 

ingen tvivl om, hvem der havde købt 

hvem. Dette skår i glæden blev først 

repareret, da direktør Mogens Falck og 

hans chef for vogntjenesten, Heine Lisborg, 

i 1972 kunne præsentere Falck & 

Zonens nye ambulancer i fluorescerende 

rød. PK 

zone-nyt

Personalets forhold 

”Alt personale fortsætter 

i de hidtidige stillinger” 

I Danmark er der næsten tradition for, 

at vi altid påpeger de mulige ”huller i 

osten”, når der sker en ændring eller 

når et nyt projekt bringes på bane. Måske 

har det noget at gøre med vor lidt 

kritisk holdning til næsten alle forandringer, 

måske bryder vi os ikke om at 

blive lukket ind i en ost, men spejder 

straks efter det lys, som hullerne er 

med til at skabe. 

Det har været hævdet, at sammenslutningen 

mellem Falck og Zonen i 1963 

foregik på eksemplarisk måde. Det 

gjorde den faktisk også. Ledelsen var 

engageret. Kundeloyaliteten blev bevaret, 

serviceniveauet var fortsat højt, og 

medarbejderne var meget loyale, skønt 

mange af dem fik nye vilkår. 

Men det skal ikke bortforklares, at flere 

gamle Zone-folk ”forsvandt” ved sammenslutningen 

med Falck. For nogles 

vedkommende fordi deres tid som selvstændige 

”forpagtere” af en redningsstation 

var ovre. For andres vedkommende 

fordi de så deres muligheder for 

selvstændighed og karriere afbrudt, og 

endelig var der et lille antal Zone-folk, 

der slet og ret ikke ville være med. De 

havde kæmpet for noget, som nu var 

købt af ærkerivalen. Også selv om Falck 

& Zonen som hovedregel bød på lidt hø- 

jere løn og mere fast arbejdstid end de 

havde været vante til før i tiden. 

Tilsvarende gjaldt for det ældre og i 

mange retninger mere sammentømrede 

Falcks Redningskorps. Her var der 

også stationsledere, der nu blev sat 

ind i rækken som nummer to, fordi en 

Zone-mand fik jobbet som nummer ét på 

stationen. Der var også tidligere Falckfolk, 

som så deres muligheder for at 

gøre sig gældende forringede på grund 

af de mange nye kolleger fra Zonen. Endelig 

skal man ikke bortforklare, at nogle 

gamle Falck folk måske blev skubbet lidt 

til side på grund af den nye fælles ledelses 

bestræbelser på, at tidligere Zonefolk 

ikke skulle føle sig overset. 

Det er en svær kunst at lede en sammenslutning, 

men hvis man overordnet 

skal give denne karakter, må man 

bevæge sig op over gennemsnittet. En 

gruppe topledere fra Falck og Zonen 

rejste i den første tid rundt og forsøgte 

at bilægge alle uoverensstemmelser 

og finde de bedst mulige løsninger lokalt, 

hvor man ikke skelede til tidligere 

ansættelse. Med forståelse for, at tidligere 

Zone-folk ikke var vante til Falcks 

mere faste administrative procedurer 

og at ingen i omverden skulle miste 

anseelse. 

Tegning i forbindelse med et læserbrev i Vestjysk Aktuelt 25. juni 1962 

zone-nyt 

Tidligere 

stationsleder: 

Fik gode stillinger i Falck 

- De tidligere Zone-folk blev mange gange foretrukket 

til gode stillinger i Falck efter sammenslutningen. 

Måske fordi vi var meget selvstændige. 

Det kunne familien Falck godt lide, 

fortæller tidligere stationsleder fra Frederiksværk, 

Carl Aage Grønbech, der siden 1993 har 

været pensionist efter 38 års aktiv tjeneste. 

Politiet fortalte om sammenslutningen 

Carl Aage Grønbech blev ansat hos Zonen i 

Rønne i 1955 under den navnkundige stationsleder 

Carlo Lundtoft. Fra Zone-tiden husker 

Grønbech især direktør Eigil Juel Wiboltts 

fabelagtige evne til at huske navne og ansigter, 

når han kom på besøg. 

- Det var Rønnes politikommisær, der overbragte 

Zone-folkene nyheden om den forestående 

sammenslutning. Det skete på dyreskuepladsen 

i Almindingen, hvor både Zonen og 

Falck havde hver deres telt. Da Lundtoft havde 

fået bekræftet nyheden, viste vi som i hvert 

fald nogle af de første, at det var en kendsgerning, 

for Falck flyttede samme dag ind i 

Zonens telt med mandskab og udstyr, og så 

bilagde vi al tidligere strid i fryd og gammen. 

Den 1. januar 1963 flyttede vi Zonens grej og 

medarbejdere over til Falck-stationen på Borgmester 

Nielsens Vej, hvor der var mest plads. 

jeg må sige, at vi fik en fantastisk god modtagelse 

i Falck. Alle sammen, fortæller fortæller 

Carl Aage Grønbech til ZONE NYT. 

Reddere fra Falck og Zonen på trappen til stationen 

i Rønne kort efter sammenslutningen. 

Fra venstre Ole Holm (F), Erik Thorsen (Z), 

Grønbech (Z), Hemmingsen (F), Erik Hansen 

(F) og Gunner Lundgård Sørensen (Z). Falck 

og Zonen i Rønne blev i mere end en forstand 

”slået sammen”, for ved en fest for det fælles 

personale kom to reddere fra henholdsvis 

Zonen og Falck op at slås om, hvem der var 

bedst. 

TEMANUMMER I 7 

PK

Stationsforpagter 

anlagde sag 

Forpagteren af Zonen i Slagelse, Poul Henriksen, 

ville ikke acceptere at skulle aflevere den 

goodwill han havde opbygget, uden kompensation. 

Formentlig som den eneste anlagde han 

sag mod ZR med krav om erstatning. Ved et 

senere forlig modtog Henriksen kr. 22.500. 

F 

Overdragelse i Slagelse. Med papirer Poul Henriksen 

og Evald Skaaning Pedersen fra Falck. 



I Maribo var det Zone-stationen der skulle huse i de samlede korps, og om morgenen 1. januar 

1963 blev alt personale samlet til fælles kaffebord. Falck-folkene er kommet først ind og har sat 

sig, mens Zone-folkene må stå op. Det ser ikke ligefrem ud som om, at stemningen er i top. 

Zone-folkene startede med at lære at 

prikke assistancerne ind på hulkort med 

en pen til brug for Falcks nye edb-anlæg. 

Professionel personaleledelse 

Hverken Falck eller Zonen havde i deres 

konkurrencetid haft en egentlig personaleledelse, 

men det rådede man bod på 

ved at ansætte en tidligere chef for Søværnets 

station Grønnedal på Grønland, 

W. Ric Hansen som uddannelseschef. 

Hans opgave blev at indføre ansøgningsprocedurer, 

fælles personalebedømmelse 

og ikke mindst få en redderuddannelse 

op at stå. Sidstnævnte lykkedes 

ved oprettelsen af Landtransportskolen 

i samarbejde med Specialarbejderforbundet 

i det, der nu hedder 3F. 

Det var et stort skub i ryggen for både 

gamle Falck og tidligere Zone-folk, at 

redderuddannelsen blev gjort til et fag 

og lagt i faste rammer. Oven i købet 

på den måde, at staten betalte 85% af 

udgifterne. Her blev grundlaget for den 

nuværende ambulance- og bjærgningsuddannelse 

skabt. 

”Vi vil ikke have folk, der rejser”, havde 

i mange år været William Falck sen.’s 

ordsprog. Men nye tider gjorde, at 

Falck & Zonen efter sammenslutningen 

efterhånden blev leverandør til mange 

gode ledere og medarbejdere rundt 

omkring i erhvervslivet. De var efterspurgte 

på grund af deres servicemindede 

og hjælpsomme holdninger. 

Fortsættes side 10 

zone-nyt


Fra venstre Jørgen Hansen (F), Birger Henriksen (F), Knud Legene Jensen (Z), Leo Monk (Z), Bernt 

Sørensen (F), Hans Lohse Hansen (Z), Martin Borre (F), Helmuth Hansen (Z), Henry Petersen (F), 

Fritz Andresen (Z), Frank Christensen (F), Kurt Jørgensen (F), Svend Aage Petersen (F) 

Et af de synlige resultater 

af sammenslutningen 

var gennemførelse 

af en systematisk 

redderuddannelse på 

Ørnegården. Det er 

bemærkelsesværdigt, 

at det ikke mindst var 

tidligere Zone-køretøjer, 

der skulle molestreres 

som led i øvelserne. Her 

er det ex. ZR 285 fra 

station Ø der får dødsstødet. 

zone-nyt 

Driftsleder Falcks 

Vagtcentral 

i Smørum: 

Redningsdirektør Lars Vester overrækker 

korpsets 50 års hæderstegn til Bo Marthin 

10. november i 2011. Foto Thomas Knudsten 

Falck-folk måtte køre i Zone-biler 

Bo Marthin var ved sammenslutningen mellem 

Falck og Zonen en af de yngste vagtmestre 

hos ZR og stationeret i Hellerup. Sammenslutningen 

mellem Falck og Zonen var meget belejlig 

i Gentofte og Hellerup, fordi ZR for få år 

siden havde åbnet en ret stor station på Hellerupvej, 

medens Falcks berømte ”Ørnegaarden”, 

der bl.a. havde huset William Falck sen., 

stod foran fraflytning på grund af Helsingørmotorvejen 

og omfartsmotorvejen ved Lyngbys 

sammenfletning ved Vintappersøen. I dag er 

den gamle bindingsværksgård væk og delvis 

erstattet af et kæmpe DONG-hus. 

Informeret på stationsmøde 

-Vi blev informeret via et stationsmøde, fortæller 

Bo Marthin. Naturligvis var vi Zone-folk 

spændte på, hvorledes vi blev modtaget, selv 

om det var på vores egen station. Falcks og 

Zonens medarbejdere kendte hinanden fra 

dagligdagen på hospitaler m.v. Falck var jo 

”storebror” ved sammenslutningen. 

-Det var nok værst for Falck-redderne, for der 

kom meget få Falck-biler med fra Ørnegaarden, 

så de måtte i starten køre i Zone-biler! 

-Tiden efter husker jeg som meget positiv. Vi 

fik mange nye vogne, bl.a. fordi Direktør Mogens 

Falck flyttede fra Taarnbygaard til Hellerup 

og flyttede ind i villaen ved siden af. Der 

blev etableret en ny vagtcentral, og på Hellerupvej 

kom også ERA, brandtjenesten og andre 

afdelinger under direktør Peter Straarups 

ledelse, der ikke kunne være på Falck-Huset på 

Polititorvet. Senere blev den gamle ZR-station 

i Hellerup hjemsted for Falck & Zonens nye 

edb-afdeling. 

PK 

TEMANUMMER I 9

Tidligere 

kontorassistent: 

Læste om det i avisen 

- På Zone-Redningskorpsets hovedkontor i 

Nykøbing Falster blev vi rystede over planerne 

om Zonens sammenlægning med Falck, som vi 

læste om i avisen. Redderne på stationen tog 

dog situationen med mere ophøjet ro, fordi de 

regnede med, at det ikke var noget nærtforestående, 

fortæller daværende kontorassistent 

Jytte Larsen fra Nykøbing F. 

Det var i øvrigt ikke megen information, som 

Zonens daværende medarbejdere i Nykøbing 

Falster fik. Det meste erfarede de fra aviserne. 

Således var de heller ikke informeret 

om den for deres arbejde væsentlige ændring 

af aftalen fra juni 1962, hvorefter Zonen skulle 

have beholdt Lolland-Falster som eneområde, 

til den endelige aftale i november 1962, hvor 

Falck overtog Zonens aktier og dermed kontrollen 

over den samlede virksomhed i hele 

landet pr. 1. januar 1963. 

Fortsatte ufortrødent arbejdet 

Den 1. januar 1963 rykkede Falck ind på Zonens 

station i Nykøbing Falster uden den større 

dramatik, men for medarbejderne føltes 

det lidt underligt, at korpset nu hed De Danske 

Redningskorps Falck & Zonen, eller i folkemunde 

Falck Zonen. 

- Arbejdet herefter gik godt, beretter Jytte 

Larsen, der nu hedder Holm Jørgensen. Der 

var hverken store eller små ting at berette 

om, men det er jo også længe siden! 

Jytte Larsen fortsatte i Falck & Zonen i mange 

år som medarbejder i ERA i Hellerup og siden 

på stationen i Gladsaxe. Hun sagde selv sit job 

op efter mange gode år i redningskorpsene. 

PK 

Jytte Holm Jørgensen og Bjørn Bredo, ZRs 

hovedbogholder i Nykøbing F, fik begge ansættelse 

i Falcks Udlandsafdeling i Hellerup. Foto 

fra ca. 1967. 



Fortsat fra side 8 

Sagt på nudansk: De gjorde en forskel. 

For medarbejderne på landets redningsstationer 

forstod begrebet service 

til fuldkommenhed. Ikke noget med 

strokes og smarte ord fra et tre-dages 

kursus. Men en grundlæggende 

indstilling til, at hvis du leverer en god 

service i dag er der store muligheder 

for, at du kan få løn i morgen. William 

Falcks ordsprog blev langsomt omdannet 

til, ”Vi vil ikke have kunder, der 

klager”. Underforstået, at mange medarbejdere 

i tiden efter sammenslutningen 

måtte sande, at ingen blev skældt 

ud for at have sagt Ja og udført en god 

service, men alle reprimander kom til 

medarbejdere, der forsøgte at snige 

sig uden om, eller gav en mindre god 

service. ”Folk ringer ikke til os for at 

få NEJ”, var et tredje af William Falcks 

ordsprog, som det fælles redningskorps 

tog til sig. 

Tiden efter 1963 

Trods sammenslutningen var redningskorpset 

fortsat et familieforetagende, 

ledet af familien Falck. Disse havde 

retten til at lede og fordele arbejde 

og opgaver, og var selv aktive i den 

daglige drift. Det gav den fordel, at 

hvis man eksempelvis havde fået noget 

godkendt af topledelsen, kunne man 

være sikker på, at aftalen holdt. Det 

var lidt uhørt i tider i samfundet, hvor 

man forsøgte at ændre beslutningsretten 

i virksomhederne til et demokratisk 

forum, hvor man holdt møder 

og diskuterede alting. 

Falck-løsningen var måske ikke altid 

rigtig, men den var effektiv. Det tog 

ofte kun få sekunder at få en fornuftig 

beslutning igennem, for ingen af top- 

Forhandlingerne om sammenslutningen trak ud, og personalet kunne ikke få besked. 

Artikel i Vestjysk Aktuelt 7. december 1962. 

zone-nyt


ledelsens brødre, Mogens, William jun. 

eller Jørgen Falck var tilhængere af 

lange møder og for megen snak. Med 

mindre, at de fra start af var betænkelige 

ved beslutningen. Eller fandt den 

ufornuftig. Så kunne den godt blive 

vendt og drejet længe. 

Økonomien kom der mere styr på og 

til dels også åbenhed omkring, takket 

være ansættelsen af Falcks tidligere 

statsaut. revisor Torben Hansen,som 

økonomichef. 

Zonens tidligere slagschef, Gunnar 

Lindehammer,blev udset til at være 

hele korpsets ansvarlige for salg og 

marketing. 

Korpsånden, som begge redningskorps 

havde gruet for ville forsvinde, fortsatte 

som en fugl Phønix i det sammensluttede 

selskab. Allerede i 1967 blev 

den rammet ind i ord, i en ny personalehåndbog, 

som ikke mindst dir. Jørgen 

Falck og fagforeningerne forstod 

betydningen af. Det var en nyskabelse i 

det meste af dansk erhvervsliv, at man 

således kunne rumme og ramme 130 

zone-nyt 

forskellige arbejdspladser (redningsstationer) 

i én enkelt bog. 

Eksempelvis forsvandt al indtagelse af 

øl og andet spiritusholdig vædske fra 

stationernes kantiner og frokoststuer, 

da personalehåndbogen udkom. Undtagen 

et enkelt sted, hvor det viste sig 

at være en hævdvunden ret i overenskomsterne. 

Man kan ikke have folk, der 

lugter af spiritus, når de skal hente 

syge og sårede, eller skal have hjælp 

til deres bil. Dette var i en tid, hvor 

bryggeriernes største kunder fortsat 

var Danmarks Radio og de store mediehuses 

kantiner. 

PK 

Tidligere 

sekretariatschef: 

en fælles arbejdsplads 

- Jeg selv havde den store glæde at deltage 

i Falck-Huset som medarbejder i 19 år efter 

sammenslutningen, fortæller Preben Kjær.. 

Jeg har aldrig mødt nogle knuppede ord om, 

at jeg kom fra Zone-Redningskorpsret, og 

jeg mødte også mange tidligere ZR-kolleger 

som glade medarbejdere på 

gangene i hovedkvarteret. 

Det var også en fornøjelse at 

arbejde sammen med den nye 

Falck-generation, Ole, Poul og 

Erik Falck samt Michael Falck 

Andersson fra Aarhus. Vi var 

ikke blevet til én stor familie i 

Falck-Huset, men én stor fælles 

arbejdsplads. 

Der blev ikke skelet til tidligere 

ansættelsesforhold, når 

nye opgaver skulle løses eller 

når nye stillinger skulle besættes. 

PK 

Preben Kjær fotograferet på 

en Falck-stand i Bella Centeret 

1975. 

Zone-forpagterne mistede deres indtægtsgrundlag og det kunne være svært at se sammenslutningen 

i øjnene. Her et eksempel fra Frederiksborg Amtsavis 30. juni 1962. Ove Petersen 

var oprindeligt abonnementstegner i Sønderborg. I 1954 fik han mulighed for at overtage den 

totalt nedkørte Zone-station i Helsingør, som kun bestod af en kranvogn. Ved hårdt arbejde 

blev stationen banket op. Ove Petersen ønskede ikke at fortsætte i Falck-Zonen, men valgte at 

etablere sig med station for REKO, der blev dannet på resterne af ZR i efteråret 1963. F 

TEMANUMMER I 11


Da Zone-folkene fik en pensionsordning 

I Zone-Redningskorpset i Danmark er 

beskrevet, hvordan der så sent som i 

marts 1962 var sket en aktieoverdragelse 

internt i Zone-Redningskorpset 

A/S, der betød, at direktør Eigil Juel 

Wiboltt var hovedaktionær med 70 aktier, 

direktør Johannes Hare havde 55 

aktier og fem mindretalsaktionærer 

hver havde 14 aktier, jf. bogen Zone- 

Redningskorpset i Danmark. 

Zone-aktionærerne fik kurs 1.600 

for aktierne svarende til kr. 

10.800.000,00, som Falck skulle betale 

i rater. Sidste rate skulle erlægges 

i 1970. 

I et tillæg til aftalerne mellem Falck og 

Zonen var det aftalt, at Zone-personalets 

pensionsforhold skulle afklares. 

Alle Falcks medarbejdere havde med 

udgangspunkt i en ordning etableret i 

Århus, med visse undtagelser, haft en 

understøttelsesordning gennem Falcks 

Redningskorps Personalefond, som 

personalet og Falck på personalets 

initiativ havde betalt til med stort set 

lige store beløb fra 1948. 

Zone-personalet havde ikke nogen 

pensionsordning, men formentlig ikke 

mindst under hensyn til de værdier, 

personalet havde skabt, og som ved 

salget til Falck var kommet Zoneaktionærerne 

til del, var der blandt 

Zone-aktionærerne et ønske om at få 

indhentet det forsømte. 

I aftalerne med Falck skete det ved, 

at Zone-aktionærerne af købesummen 

forlods aftalte med Falck, at kr. 

270.000 skulle anvendes til ”Zonens 

Fond”. 

Papirerne i Falcks arkiv, der primært 

stammer fra Wiboltt, giver ikke et 

fuldstændigt billede af hele forløbet, 

men det ligger ret klart, at Zone-aktionærerne 

i første omgang havde regnet 

med i eget regi, ved anvendelse af beløbet 

kr. 270.000, at etablere en pensionsordning 

for en gruppe ældre betroede 

medarbejdere, der havde brugt 

hele deres arbejdsliv på ZR og nu stod 

kun med en folkepension, mens aktionærerne 

var langt bedre stillet. 

Zone-Fonden 

Zone-Fondens bestyrelse bestod af 


Hare, Wiboltt og kontorchef Frederik 

Løkkegaard, og den besluttede i sit 

første møde 5. januar 1963 at tildele 

pension til syv ældre medarbejdere, 

som ikke var fulgt med over i Falck, 

men havde ladet sig pensionere ved 

sammenslutningen. En af de syv var 

Christian Jensen i Randers, som var 

fratrådt helt tilbage til 1952 i forbindelse 

med, at han bukkede økonomisk 

under med Zonen i Randers. I Wiboltts 

mapper ligger en håndskrevet liste 

over hvilke medarbejdere, der i øvrigt 

kunne komme på tale, men formentlig 

var det vanskeligt både at sætte 

grænser for tildelingen og med hvilke 

beløb. 

Fra Falcks side var problemet, at det 

var uhensigtsmæssigt, såfremt et 

betydeligt antal medarbejdere ikke var 

tilsluttet den gældende pensionsordning, 

og derfor var der også fra Falcks 

side behov for at genforhandle hele 

spørgsmålet. En opgørelse viste, at 

såfremt man i ZR havde etableret en 

pensionsordning på linje med Falck, 

ville der fra ansatte og ZR have været 

indbetalt 2 x kr. 356.239, eller ca. i 

alt kr. 750.000 (+ renter). Derfor var 

det ikke muligt at optage Zone-folkene, 

hvoraf 47 var over 50 år gamle, med 

deraf følgende pensionsforpligtelser, 

uden tilførsel af kontante midler. 

Forhandlinger 

Efter lange forhandlinger, hvor Zoneaktionærerne 

var repræsenteret af 

statsautoriseret revisor Aksel Madsen 

i Nykøbing F., og Falck af direktør 

Børge G. Johansen, og som strakte 

sig helt ind i foråret 1964, lykkedes 

det at opnå enighed om en model, der 

blev endeligt vedtaget på generalforsamlingen 

i Falcks Redningskorps 

Personalefond 14. maj 1964. 

Ordningen indebar, at alle tidligere 

ZR-medarbejdere blev tilbudt optagelse 

i Falcks Personalefond med 

tilbagevirkede kraft fra 1. januar 

1963. Ansatte, der 1. januar 1963 

var under 30 år, kunne optages uden 

indskud, mens alle over 30 år skulle 

betale kr. 60,00 pr. leveår over 30 

år, hvilket ville give en indtægt på kr. 

151.400,00. I Falck havde man haft 

den praksis ikke at optage ansatte 

over 50 år, men det blev efter ønske 

fra direktør William Falck sen. ændret 

i samme forbindelse. 

Zone-aktionærerne 

Som nævnt havde Zone-aktionærerne 

taget initiativ til at oprette en fond på 

kr. 270.000 til betroede medarbejdere, 

og der var ikke i aktionærkredsen 

stor begejstring for at afsætte 

yderligere beløb til pensioner. Således 

skrev tre aktionærer i august 1963 

til Zone-Fondens bestyrelse og afviste 

at deltage i yderligere fonde m.v. 

eller at påtage sig nye forpligtelser. 

Beløbet kr. 270.000 var imidlertid 

ikke nok til at dække en pensionsordning 

for samtlige funktionærer, og 

skulle det lykkes at få en sådan ordning, 

måtte alle parter til lommerne, 

dels de 47 ZR-ansatte, som var over 

50 år, dels Falck, dels Zone-aktionærerne. 

Denne gordiske knude blev løst ved, 

at Zone-aktionærerne gav et nedslag 

i salgsprisen for aktierne på kr. 

405.000, svarende til kurs 60, og at 

Falck ydede kr. 345.000 til formålet, 

således i alt kr. 750.000, jf. ovenfor. 

Hertil skulle lægges ca. kr. 150.000 

fra Zone-ansatte over 50 år, således 

at Falcks Personalefond i alt tilførtes 

ca. alt kr. 900.000. 

Af beløbet fra ZR-aktionærerne var 

kr. 270.000 allerede betalt til Zone- 

Fonden, hvis formue og forpligtelser 

blev overført til Falcks Personalefond, 

og for disse aktionærer drejede det 

sig således ”kun” om resterende kr. 

135.000. Hele beløbet kr. 405.000 

blev imidlertid som nævnt i et tillæg 

til aftalen med Falck givet som nedslag 

i aktiekursen. Herved opnåede 

Zone-aktionærerne, ved revisor Madsens 

mellemkomst, skattefritagelse 

af hele beløbet, også de oprindeligt 

af egen lomme afsatte kr. 270.000, 

hvilket efter al sandsynlighed var det, 

der var med til at få hele ordningen 

til at glide ned for alle Zone-aktionærerne. 

zone-nyt


Wiboltts rolle 

Arkivmaterialet tyder på, at det ikke 

mindst var Wiboltt, der drev gennemførelsen 

af denne udvidede ordning 

for alle tidligere Zone-folk. Formelt 

set havde ZR-personalet valgt stationslederne 

Kaj Børge Røpke fra Vordingborg 

og Frode Olsen fra Birkerød 

som forhandlere, men det var reelt 

Wiboltt, der trak i trådene og hjalp 

med processen. I et brev af 3. juli 

1963 fra Røpke og Olsen til Zoneaktionærerne 

med opfordring til at 

tiltræde en udvidet ordning, som var 

formuleret af Wiboltt, anførtes: ”Det 

drejer sig om ca. 360 gamle ZR-medarbejdere, 

der således kan sikres et 

tillæg til den kommende folkepension, 

og i betragtning af den indsats, der 

er ydet af mange af disse medarbejdere 

gennem en lang årrække, håber 

vi på positivt svar.... ” 

”Zone-Fonden” blev som nævnt opgivet, 

og de her påtagne forpligtelser 

overfor et mindre antal navngivne 

medarbejdere, der var gået på pension, 

blev overtaget af Falcks Personalefond 

uden indskud fra de pågældende 

overhovedet. I skyndingen fik 

man også sikret en pensionsordning 

for Knud Hansons og Aage Søgaard 

Jørgensens to enker, der begge havde 

mistet deres mænd lige efter sammenlægningen. 

Redningskorpsenes 

humanitære sindelag kom også her til 

sin ret. 

311 tidligere ZR-funktionærer endte 

med at tilmelde sig pensionsordningen, 

men langt fra alle, ikke mindst 

de som skulle betale flere års bidrag 

a kr. 60,00, var i stand til at betale 

indenfor den fastsatte frist 30. juni 

1964. Det blev på enestående vis klaret 

ved, at Wiboltt personligt stillede 

en garanti på kr. 100.000 og således 

blanco kautionerede for, at de mange 

tidligere Zone-medarbejdere 

kunne få en pensionsordning. 

William Falck sen. 

Udover Wiboltts 

indsats med 

vedvarende 

at skubbe 

på for en 

ordning, er 

zone-nyt 

det værd også at fremhæve Falcks 

velvilje, hvilken ære må tilskrives direktør 

William Falck sen., der i øvrigt 

kort før den nævnte generalforsamling 

i Falcks Personalefond 14. maj 

1964 havde meddelt sin afgang som 

direktør. Det er tankevækkende, at en 

af William Falcks sidste embedshandlinger 

blev at sikre Zone-folkene en 

pensionsordning. På generalforsamlingen 

udtalte fondens forretningsfører 

J. Koch-Jensen, at den beklagelige 

nyhed om direktørens afgang var 

kommet som en overraskelse for personalet, 

der altid havde følt forståelse 

hos William Falck. 

På samme generalforsamling havde 

Røpke ifølge referatet på en smuk 

måde tolket sin og Zone-personalets 

tak, fordi man fra alle sider havde 

hjulpet med at få en ordning på 

plads. Symptomatisk for Wiboltt var 

det meget om at gøre, at Falck blev 

takket for den udviste offervilje, og 

derfor kunne alle Zone-folk på de udsendte 

tilslutningslister skrive sig på 

med et par ekstra kroner, som skulle 

gå til blomster til Falcks og Falcks 

Personalefonds ledelse. 

Falcks Seniorforening 

På længere sigt viste det sig, at de 

forudsætninger for understøttelse, 

der oprindeligt var lagt til grund, ikke 

holdt trit med prisudviklingen, idet 

de årlige rater, der kunne blive den 

enkelte til del, var ret begrænsede. 

Som følge af ændrede skatteregler 

indstillede foreningen pr. 1. januar 

1974 optagelsen af nye medlemmer, 

og alle fik tilbud om enten at træde ud 

mod et kontantbeløb, eller at forblive 

i ordningen. I erkendelse af, at fonden 

reelt var en understøttelsesforening, 

ændrede man i 1984 navn til Falcks 

Seniorforening. I dag modtager 713 

medlemmer og 227 enker fortsat 

understøttelse fra foreningen, hvis 

daglige pasning siden 1998 er blevet 

entusiastisk varetaget af fhv. økonomidirektør 

Torben Hansen. ”Det er 

med til at holde mig i live” siger 

han til ZONE-NYT. 

F 

Gerda og Laurits 

Olsen i Helsinge 

Blandt de funktionærer, som Zone-aktionærerne 

havde i tankerne til en pensionsordning, 

var Gerda og Laurits Olsen i Helsinge, som 

fra 1927 havde drevet Zonen i Helsinge fra 

deres hjem på Tårnvej. I 1962 påbegyndtes 

byggeriet af en ny Zone-station i Helsinge, 

som først blev taget i brug efter sammenslutningen. 

Wiboltt med Gerda og Laurits Olsen ved 

Wiboltts 70 års dag i 1966. 

At Wiboltt var et ejegodt menneske, viser 

dette brev fra 3. september 1963: Straks de 

første betalinger til Zone-Fonden var begyndt 

at trille ind på kontoen, skrev Wiboltt til Hare: 

Hvis ikke sammenslutningen havde fundet 

sted, ville stationen i Helsinge have været 

en af Zonens største og flotteste. Stationen 

havde en abonnementsportefølje på kr. 9,50 

pr. indbygger, hvilket var det højeste i landet, 

endda højere end på Lolland-Falster, hvor Zonen 

stod meget stærkt. F 

TEMANUMMER I 13

Ex. Zone-redder Johannes Nielsen til brand 

i ex. ZR 263. Der er blevet malet FALCK på 

vogndøren, men ellers er det svært at se, at 

det er FALCK-ZONEN, der rykker ud. 

Ex. ZR 630 Ford F 500 1958 fra Frederikssund 

i korrekt fælles bemaling. Foto Mogens 

Lohse Hansen. 

Jura 

Falck kunne (måske) ikke 

have købt Zonen i dag 

Konkurrenceloven, der er baseret på 

EUs Konkurrencedirektiv, indeholder 

bestemmelser om fusionskontrol. Sådanne 

regler fandtes ikke i 1962. Det 

daværende Monopoltilsyn havde slet 

ikke de beføjelser, som Konkurrence- og 

Forbrugerstyrelsen har i dag. Efter de 

nuværende regler, skal fusioner, hvor 

de deltagende virksomheder har en omsætning 

på over kr. 900 mio., anmeldes 

til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. 

Styrelsen har pligt til at nægte at godkende 

en fusion, der hæmmer den effektive 

konkurrence betydeligt, navnlig som 

følge af skabelsen eller styrkelsen af en 

virksomhed med dominerende stilling på 

markedet. 

Ved sammenlægningen i 1963 fik 

Falck-Zonen en dominerende stilling 

på rednings- og assistancemarkedet 

i Danmark. De to korps udførte de 

samme opgaver og konkurrerede om 

de samme kunder. For ambulancetjenestens 

og brandtjenestens vedkommende 

fik korpsene en markedsandel på 

70-80%, mens de sidste 20-30% blev 

varetaget af kommunale brandvæsner. 

For autohjælp og anden redningshjælp 

til virksomheder og husstande fik Falck- 

Zonen en andel på tæt ved 100%. For 

begge markeder gjaldt, at der ikke var 

væsentlige private aktører tilbage, der 

kunne tage konkurrencen op. 

Falcks danske omsætning i 2011 udgjorde 

næsten 5,5 mia., således at 

man utvivlsomt, selv ved en omregning 

til 1962-niveau, ville være kommet 

over grænsen på kr. 900 mio. som ville 

have indebåret, at sammenslutningen 

ville skulle have været godkendt, om de 

regler der gælder i dag, var gældende 

i 1962. 

Om godkendelse ville være opnået, er et 

hypotetisk spørgsmål, som ikke kan efterprøves, 

og som ville kræve en meget 

tilbundsgående analyse af en lang række 

forhold så som relevante produktmarkeder, 

markedsafgrænsninger, størrelse af 

adgangsbarrierer for nye og/eller udenlandske 

aktører, muligheden for hjemtagning 

til offentlig drift osv. 

Jura er som bekendt ikke en eksakt 

videnskab. Det er ikke udelukket, at 

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 

ville have godkendt fusionen, men det er 

på den anden side heller ikke givet, at 

styrelsen ikke ville have konkluderet, at 

sammenslutningen ville hæmme den effektive 

konkurrence betydeligt som følge 

af skabelsen og styrkelsen af Falck-Zonens 

dominerende stilling, og ville have 

nægtet at godkende fusionen. F 

Hvis vi i Danmark havde haft den konkurrencelov vi har i dag, ville disse reddere (og deres koner/kærester), der kom fra både 

Falck og Zonen, ikke kunne have hygget sig sammen i gården på Platanvej sommeren 1963. Bemærk kranvognen i baggrunden, 

ex. ZR 859 Bedford 1961, der er mærket med ZONEN på bagsmækken og FALCK & ZONEN langs siderne. 


zone-nyt

Kontrafaktisk historie 

Direktørerne Johannes Hare og Eigil Juel Wiboltt var ikke enige om ret meget, og kommunikerede ofte indbyrdes per brev eller i nogle 

perioder ligefrem via advokat. At de her ser ud til at hygge sig sammen, må anses for usædvanligt. 

Hvad nu hvis sammenslutningen 

ikke havde fundet sted? 

Hvis Danmark i 1963 havde haft den konkurrencelovgivning, vi 

har i dag, ville det formentlig ikke have været muligt for Falck 

at købe Zonen. Derfor kunne det være interessant at lege med 

tanken om, hvad der ville være sket, såfremt Falck og Zonen 

var fortsat som to selvstændige virksomheder. Det hele kan 

naturligvis kun blive gætterier. 

ejerskab og ledelse 

For det første er det givet, at det havde 

været nødvendigt at gennemføre et 

ejerskifte af de aktier, som tilhørte direktørerne 

Johannes Hare og Eigil Juel 

Wiboltt. De var i 1963 begge i 70’erne 

og ingen af dem havde arvinger, der 

kunne føre ejerskabet videre. 

Det er sandsynligt, at i hvert fald deres 

aktiepost var blevet overtaget af en ny 

aktionær, måske det svenske forsikringsselskab 

Thule, som i november 

zone-nyt 

1960 havde købt Zonens svenske partner 

Svensk Räddningstjänst, eller måske 

det mere kapitalstærke svejtsiske 

selskab, Zürich Forsikring. Omvendt 

kan det ikke udelukkes, at den såkaldte 

Fem-Mands-Gruppe (Se Faktaboks) ville 

være fortsat som medejere.Et sandsynligt 

bud på en ny direktør for Zonen 

er Jørgen Pedersen i Aalborg, der var 

medlem af Fem-mands-gruppen. 

Havde Zonen fået et eller flere udenlandske 

og danske forsikringsselskaber 

Direktør Jørgen Pedersen i Ålborg havde 

kommunal baggrund og er bedste bud på en 

kronpris i ZR. 

TEMANUMMER I 15

Aktiefordelingen i ZR sommeren 1962 

Navn Antal 

Aktier 

% 

Eigil Juel Wiboltt 70 35,9 

Johannes Hare 55 28,2 

Alfred Jensen, Hellerup 14 7,2 

Frederik Løkkegaard, 

København 

14 7,2 

Harald Neumann, Ringsted 14 7,2 

Jørgen Petersen. Aalborg 14 7,2 

Marnefrid Suhr, Nykøbing F 14 7,2 

195 100 


Zonen var med til at oprette såvel det norske Viking som det svenske Svensk Räddningstjänst, og begge selskaber anvendte bomærker, 

der var inspireret af ZRs mærke. I 1961 solgtes Svensk Räddningstjanst til forsikringsselskabet Thule, hvilket gav Falck anledning til 

frygt for, at ZR skulle gå samme vej. 

Aktiefordelingen i Zone-Redningskorpset A/S 

sommeren 1962. De fem mindretalsaktionærer 

- bortset fra Neuman, der indtog en særstilling, 

kom fra ledergruppen og så nok mest 

sig selv som medarbejdernes repræsentanter 

i ledelsen. 


som ejere, som det skete med SOS 

International, er det sandsynligt, at Zonen 

ville have fortsat sin ekspansion på 

assistanceområdet. Den rette ledelse 

ville have været i stand til at skabe en 

stærk nordisk assistanceorganisation 

baseret på Zonen og de kompetencer, 

som efterhånden blev opbygget i SOS 

International, der netop her i 2012 

efter bl.a. opkøbet af assistanceselskaber 

i Danmark og Finland er i betydelig 

konkurrence med Falck. 

Abonnementsforretningen 

ZRs akkvisitionschef Gunnar Emil 

Lindehammer (Man bygger huse ved 

hjælp af sten. Mange sten. Man bygger 

redningskorps ved hjælp af abonnenter. 

Mange abonnenter) fik ansvaret for 

Falck-Zonens abonnementsforretning 

og nåede i 1981 klimaks i sin karriere 

med 1.000.000 abonnenter. På salgssiden 

ville ZR med Lindehammer have 

stået utroligt stærkt. Det er sigende, 

at ZR i 1962 solgte flere abonnemen- 

ter end budgetteret. Og i Glostrup 

havde ZR i Preben Kjær en telefonist 

der læste HD, og som udviklede sig til 

en betydelig PR-kapacitet for Falck. 

Jeg vurderer, at ZR ville have beholdt 

sin struktur bestående af dels egne 

stationer, dels private vognmænd med 

andel i abonnementsindtægter i eget 

distrikt til at dække de ikke alt for rentable 

områder. 

På assistanceområdet ville hverken 

REKO, Redningsringen eller Dansk Autohjælp 

nogensinde være opstået, Falck 

og Zonen ville være fortsat med at 

”dele” markedet mellem sig, og der ville 

ikke hverken fra andre udbydere eller 

kunder have været basis for at tilskynde 

til at oprette konkurrerende foretagender. 

Men det er værd at bemærke, at 

ZR’s struktur var så god og bæredygtig, 

at den senere til en vis grad dannede 

model for Dansk Autohjælp. 

Den offentlige forretning 

ZR’s ambulancetjeneste stod ganske 

zone-nyt


stærkt i 1962, men samfundet ikke 

i længden ville have accepteret en 

ambulancetjeneste, hvor mange ture 

blev kørt af én mand, og hvor uddannelsesniveauet 

var meget lavt. Sammenslutningen 

gav Falck mulighed for 

at opkvalificere tjenesten med bedre 

uddannelse og to-mands betjening, men 

reelt ikke i form af bedre betaling fra 

det offentlige. 

Et offentligt pres på en bedre kvalitet 

i ambulancetjenesten ville have ført til, 

at Danmark tidligere end 1992 havde 

fået lovgivning om ambulancebetjeningen, 

som ville have tvunget kommuner 

og senere amterne til at yde højere betaling 

- til gavn for både patienterne og 

redningskorpsenes økonomi. 

Dermed ikke sagt, at ZR ikke ville have 

værnet om sit tilbageværende brandvæsen, 

faktisk slukker Falck fortsat 

brand i de områder, der fulgte med 

fra Zonen, og fra Fyn ved vi, jf. sidste 

nummer af ZONE-NYT, at der var 

forhandlinger i gang om etablering af 

brandvæsen i Ullerslev helt frem til 

sammenslutningen. Men mens Falck 

med direktør Straarup erobrede kommunale 

brandvæsner for enhver pris, 

også selvom det gav underskud, var 

man i ZR indstillet på en udvikling i fredelig 

sameksistens med de kommunale 

brandvæsener, således som der var eksempler 

på med fælles stationer i Nakskov, 

Maribo, Hadsten, Sæby og Farsø. 

Zonen etablerede i 1957 virksomhedsbrandvæsen 

på Risø, og udelukkes kan 

det ikke, at en internationalt orienteret 

ejer af ZR ville have set sig om efter 

vækst udenfor Danmarks grænser, fx. 

på et område som dette. 

Redningskorpsene 

Konkurrencen mellem Falck og Zonen 

På mange måder var ZR ganske innovativ, fx. 

på sundhedsområdet, hvor man så tidligt som 

i 1946 deltog i helbredelsen af børn med kighoste. 

I 1961 lancerede ZR brystpumpetjeneste 

for mødre - til stor morskab hos Falck, der 

dog ikke undlod at fortsætte ordningen efter 

sammenslutningen. 

SOS International, der i dag varetager opgaver med organisering af hjemtransport af syge fra udlandet for forsikringsselskaber og sygesikring, 

er oprindeligt stiftet af Kongelig Dansk Automobil Klub KDAK og Zonen. Forud var gået KDAK og Zonens SOS Vejhjælpsordning 

fra 1957. 

zone-nyt 

TEMANUMMER I 17

Navn og mærke 

Fælles logo 1963 Forenklet fællesbomærke 

1971 

I 1977 ophører 

Falck med at anvende 

navnet ZONEN 

Falcks seneste logo 

fra 2002 

Wiboltt gik umådeligt meget op i bomærkets 

betydning, og udsendte på eget initiativ denne 

lille note til Zone-personalet. Ved forhandlingerne 

med Falck i 1962 havde Wiboltt forudsat, 

at korpset i al fremtid skulle bære det nye 

navn og mærke. William Falck sen. havde dog 

betinget sig, at der ikke skulle stå ”ZONEN” på 

Falck-Husets facade (!) hvilket Wiboltt havde 

accepteret. Allerede her var kimen lagt til 

en udfasning af Zone-navnet. Redningssagen 

som en samfundssag lader sig ikke fornægte i 

Wiboltts note. 



Forpagteren af ZR Kolding Aksel Bentzen syntes ikke at have været tilfreds med 

salget af ZR til Falck, selvom han rent faktisk havde opsagt sin kontrakt inden offentliggørelsen 

af sammenslutningen. Artikel fra Tidens Tegn 19. juni 1962. 

var med til at skabe opmærksomhed 

om korpsene. Danskerne var delt, enten 

var man i Falck eller i Zonen, og 

hvor man end havde sit abonnement, 

var det noget der blev diskuteret ved 

middagsbordene. Hele denne opmærksomhedsværdi 

omkring redningskorpsene 

gik tabt ved sammenslutningen, 

og befolkningen mistede interessen for, 

hvor ambulancen kom fra. 

I 1963 stod Falck-familien med et enestående 

redningskorps, som betjente 

så godt som alle i Danmark. I løbet af 

1960’erne oplevede korpset den største 

aktivitetsstigning i sin historie. 

William Falck sen. havde fuldendt sin 

faders livsdrøm. I 1988 solgte hans 

børn og børnebørn korpset til Baltica 

Forsikring. Til BT udtalte Jørgen Falck, 

Aktivitetsudviklingen i Falck og Falck-Zonen 

Assistancer 

at familien ikke magtede opgaven med 

at styre den store koncern. Økonomisk 

stod selskabet med ryggen mod muren, 

ikke mindst fordi amternes betaling for 

ambulancekørslen ikke var fulgt med 

lønningerne. På mange måder var Balticas 

opkøb af Falck meget mere kontroversiel 

end Falcks køb af Zonen. Det er 

imidlertid en anden historie. 

Konklusion 

Min vurdering er, at sammenslutningen 

ikke entydigt var en fordel for redningssagen 

som sådan. Såvel aktivitetsmæssigt 

som økonomisk var der plads til 

begge redningskorps, og både de og 

samfundet kunne meget vel have været 

bedst tjent med fortsat indbyrdes konkurrence. 

F 

Assistanceudviklingen i Falck 1950-1962 og Falck-Zonen 1963-1980. I 1960’erne 

oplevede korpsene en så betydelig aktivitetsstigning, at der er belæg for at antage, 

at der havde været plads til to redningskorps i Danmark - hvad jo også Dansk 

Autohjælps fremkomst har dokumenteret. 

zone-nyt

Værdifastsættelsen af ZR 

Fik ZR-aktionærerne 

den rigtige pris? 

Statsautoriseret revisor Per Værndal, 

egen konsulentvirksomhed, tidligere 

partner i PWC, har arbejdet med køb/ 

salg af virksomheder og værdiansættelse 

i 20 år, har beredvilligt gennemgået de 

væsentligste akter fra fastsættelsen af 

købesummen for aktierne i Zonen og afgivet 

følgende notat om værdien af ZR den 

1. januar 1963 ved overdragelse til Falck 

baseret på nutidige værdiansættelsesmetoder. 

ZONE-NYT takker for det interessante 

notat. 

Baggrund 

I anledning af, at det er 50 år siden ZR 

blev solgt til Falck, har Frederik Madsen 

spurgt mig, om det ville være muligt at 

beregne, hvordan aktiekursen, som ZR 

aktionærerne oppebar i 1963, forholder 

sig til en værdiberegning ved anvendelse 

af nutidige beregningsmetoder. 

Til brug for beregningen har jeg modtaget 

årsregnskaber for ZR for perioden 

1958 - 1962, diverse materiale vedrørende 

aktiehandlen såsom overdragelsesaftale 

og supplerende notater og 

beregninger. Herudover har jeg for at få 

en baggrund for ZR’s historie, samt aktionærernes 

intentioner og baggrund for 

aktiesalget læst uddrag af bogen ”Zone- 

Redningskorpset i Danmark” udgivet i 

2002. Til sammenligningsformål har jeg 

haft Falcks årsregnskab for 1961. 

Værdiansættelse – formål og 

afgrænsninger 

Værdiansættelse af en virksomhed skal 

zone-nyt 

grundlæggende baseres på virksomhedens 

fremtidige indtjeningsmuligheder. 

Den hidtidige og aktuelle indtjening udgør 

kun et grundlag for vurderingen af 

den budgetterede fremtidige indtjening. 

Nærværende værdiberegning er udtryk 

for en efterrationalisering, idet informationsgrundlaget 

er begrænset til 

det hidtidige forløb, da der ikke foreligger 

data i form af budgetter mm. Der 

er således en risiko for, at manglende 

information medfører fejlslutninger, 

men under hensyn til at formålet med 

beregningen har et mere kuriøst sigte, 

betyder det næppe meget. 

Det bør også understreges at værdiansættelse 

ikke er en eksakt videnskab, 

men en indikativ beregning baseret på 

nogle subjektive forudsætninger og 

antagelser samt på en professionel 

anvendelse af en eller flere alment anerkendte 

værdiansættelsesmetoder, og 

den beregnede værdi påvirkes derfor af 

de valgte forudsætninger. 

Uanset metodevalg kan en ”rigtig” værdi 

af en virksomhed ikke beregnes, den 

”rigtige” værdi er den værdi, som køber 

og sælger enes om i overdragelsesaftalen. 

Denne værdi afspejler udover 

de økonomiske fakta og forventninger 

også parternes intentioner for hhv. at 

købe og sælge. For købers vedkommende 

kan det f.eks. være en konkurrent 

mindre, forventninger til en rationaliseringsgevinst 

ved købet i form øget 

omsætning ved sammenlægningen, 

personalebesparelser etc. ofte kaldet 

synergi dvs. 2+2 = 5. For sælgers vedkommende 

kan der f.eks. være tale om 

behov for generationsskifte, manglende 

muligheder for at finansiere den fremtidige 

aktivitet eller ledelsesproblemer. 

Min læsning af materialet giver det indtryk, 

at såvel Falck som ZR aktionærernes 

intentioner kan rummes indenfor 

de foran omtalte. 

Det skal afslutningsvist bemærkes, at 

værdiansættelse i 1963 primært var 

substansorienteret dvs. relateret til 

den konkrete balance evt. med tillæg 

af goodwill værdi, der kunne beregnes 

TEMANUMMER I 19

Værdifastsættelsen af ZR 

ud fra forskellige kriterier, men ofte var 

det hidtidige indtjening. 

Metodevalg og fremgangsmåde for den 

indikative værdiberegning 

De alment anvendte metoder for nutidige 

værdiansættelser omfatter overordnet 

to kategorier, de mere økonomisk 

teoretisk baserede og de mere pragmatiske. 

Sidstnævnte - som er den, 

jeg har anvendt - benævnes også de 

relative, fordi modellerne omfatter en 

værdiansættelse, der relaterer sig til 

nøgletal for sammenlignelige virksomheder. 

Da der dengang kun var Falck og 

ZR, som var sammenlignelige virksomheder 

i DK, er ZR nøgletal for analyseperioden 

1958 – 1962 sammenholdt 

med Falck for regnskabsåret 1961. 

Analysen udviser, at ZR i analyseperioden 

har haft en pæn udvikling, såvel i 

omsætning - som er steget med 90% 

- som i primær resultat (EBIT), dvs. 

resultat før renter - der er steget med 

600%. Da jeg kun har Falck regnskabet 

for 1961, er det ikke muligt at bedømme 

omsætningsudvikling og -retning for 

Falck, men ZR nøgletallene vedrørende 

indtjening for 1961 er bedre end Falcks 

tilsvarende. Det skal dog bemærkes, at 

det synes som om, at såvel Falck - der 

omsætningsmæssigt var ca. 3 gange 

større end ZR - som ZR har problemer 

med omkostningsstyringen, således 

at overskudgraden - dvs. overskud før 

finansiering i procent af omsætningen 

- ligger på et relativt lavere niveau end 

andre virksomheder. 

Ved værdi- og nøgletalsberegninger 

anvendes primært resultat før renter 

(og skat), således at virksomheder 

er sammenlignelignelige uden hensyn 


til, om de finansieres med egen- eller 

fremmedkapital. 

Såfremt jeg skulle udarbejde en seriøs 

værdiansættelse for ZR pr. salgstidspunktet 

1. januar 1963 baseret på en 

nutidig værdiansættelsesmetode ville 

det være nødvendigt at fremskaffe 

nogle sammenlignelige almene nøgletal 

om indtjeningsniveau, anvendte 

multipler etc. hvilket- selv med tilgang 

til Danmarks Statistik – ville være et 

omfattende arbejde. Jeg har derfor 

valgt at tage udgangspunkt i den faktiske 

salgsværdi og på denne beregne to 

multipler hhv. EBIT- multiplen (EV/EBIT) 

og Omsætnings-multiplen (EV/Omsætning), 

der begge hører til de nutidige 

værdiansættelsesmetoder indenfor kategorien 

relative metoder. EV står for 

Enterprise Value, som er egenkapital + 

forrentet fremmedkapital. De således 

beregnede nøgletals størrelse vurderer 

jeg herefter med aktuelt niveau. 

Salgssum for aktierne sammenlignet 

med værdiberegning - konklusion 

Som oplyst i kapitel 3.3.13 side 62 i 

bogen om ZR findes der tilsyneladende 

ikke en konkret opgørelse af salgsprisen 

for aktierne, der umiddelbart kan 

sammenlignes med bestemmelserne 

om opgørelsesmetode i kontrakten § 

5 (slutsedlen) dateret 4.12.1962. Der 

er notater med uspecificerede forskellige 

slutbeløb, og det anføres, at den 

endelige pris for aktierne var kr. 10.8 

mio. svarende til kurs 1600. Imidlertid 

er dette ikke helt korrekt, idet der 

ikke er taget hensyn til, at salgsprisen 

efterfølgende den 12. december 1963 

er reguleret i overensstemmelse med 

§ 5 i kontrakten med fradrag af kapita- 

Med en pris på næsten 

kr. 11 mio. var der tale 

om en af Danmarkshistoriens 

største 

virksomhedshandler til 

dato. Nyheden herom 

nåede hele landet 

rundt, selv til Thisted, 

som ikke havde haft 

Zone-station. Udklip 

fra Thisted Amts Avis 

7. december 1962. 

liseret pensionsforpligtelse overfor ZR 

funktionærer, således at den endelige 

salgssum for aktierne udgør kr. 10.395 

mio. svarende til kurs 1540. 

Falck overtager således ZR for kr. 

10.395 mio. med tillæg af forrentet 

gæld på kr. 5.237 mio. eller i alt en 

virksomhedsværdi (Enterprise Value) 

på kr. 16.613 mio. Dette modsvarer en 

EBIT multipel på ca. 16 og en omsætnings 

multipel på ca. 1. Falck betaler 

således en pris for aktierne, der 

modsvarer knap 1 års omsætning eller 

respektive 16 gange den primære indtjening. 

Den merpris (Goodwill) – i forhold 

til egenkapitalen i årsregnskabet 

for 1962 tillagt aktivernes vurderede 

merpris - som Falck betalte, andrager 

kr. 3,5 mio. svarende til et tillæg på ca. 

65% til egenkapitalen 31.12.1962. 

Begge multipler er vurderet med nutidens 

målestok i den høje ende af 

skalaen, og det må – alt andet lige – 

konkluderes, at ZR aktionærerne - også 

vurderet med ”1963 briller”- har fået 

en god betaling for deres aktier. Denne 

opfattelse bekræftes i øvrigt af et notat 

om skattemæssige forhold udarbejdet 

i 1963 af ZR’s revisor, hvoraf det 

om ZR’s goodwill fremgår: ”Normalt 

ansættes goodwill beløbet pga. de indtjente 

overskud, og da disse i ZR vitterligt 

har været noget minimale, er GW 

ikke noget man behøver at bekymre sig 

om”. 

Når Falck har været indstillet på at 

betale en overpris, kan det formentlig 

forklares med, at Falck dels har ønsket 

at få eneherredømmet på markedet 

kombineret med en forventning om en 

synergieffekt. Af et mødereferat fra 

slutningen af 1963 fremgår i øvrigt at 

sammenlægningen er forløbet fint, og 

der kan allerede spores en forbedring 

i såvel indtjening som omkostningsreduktioner. 

Set i nutidens perspektiv må den foran 

postulerede intention for Falck vurderes 

at have været bæredygtig. 

03.11.2012 

Per Værndal 

zone-nyt

Zonen i dag 

Ånden der overlevede 

Nytårsaften 31. December 1962 skrev 

ZR-direktør Eigil Juel Wiboltt bl.a. således 

til direktør Mogens Falck: ”De 

fleste af de gamle funktionærer, De 

kommer til at arbejde sammen med, er 

i det store og hele af høj karat, men de 

er opvokset under helt andre forhold 

end Deres medarbejdere, de har sammen 

med os ledere følt sig som en stor 

familie, - og tager De hensyn hertil, vil 

De utvivlsomt få meget glæde af dem, 

både nu og ved den gradvise sammenlægning 

til et korps.” 

Når jeg taler med gamle Zone-folk, er 

det gennemgående, at de har et positivt 

billede af deres arbejdsliv, også 

efter sammenslutningen, men at deres 

tid i Zonen altid vil stå i et særligt lys 

hos dem, også selvom jeg foreholder 

dem de lange vagter, den dårlige løn og 

det hårde slid. 

Zonen havde ikke nogen HR afdeling. 

Der var ingen velfærdsforanstaltninger. 

Wiboltt skrev til Mogens Falck, at i Zonen var man som én stor familie, og mon ikke 

dette billede meget godt rammer, hvad han mente. Der holdes jul hos stationsleder 

Vagn Lohse Hansen i Ringsted 24. december 1962, og de tre reddere på vagt er inviteret 

med. Fra venstre døtrene Jytte og Marianne, hustruen Grethe, der passede Zonens 

telefon, hendes mor Olga Rasmussen, stationsleder Vagn Lohse Hansen, datteren Birgit 

og redderne Verner Jensen og Ove Henrik Bendtsen. Den sidste redder Ole Jensen 

har taget billedet. 

zone-nyt 

Der var mange tvister med fagforeningerne 

og stridigheder om løn. Fritz 

Andresen har fortalt, (jf. ZONE-NYT nr. 

35) hvordan han kom til skade i tjenesten 

og følte, at Zonen bekymrede sig 

mere om den smadrede sprøjte end 

om ham. Som ansat fik man (måske) en 

uniform, og ellers kunne man bare gå i 

gang. Rigtigt mange fik hurtigt nok og 

forlod korpset efter kort tid. Men faldt 

man først til, blev det et job for livet. 

Det kan vi se af anciennitetslisterne fra 

pensionsforhandlingerne i 1963-64. 

Men havde Zonen et særligt DNA, eller 

er udsagnene herom bare en slags nutidsfornægtelse 

for folk, der har svært 

ved at tackle samtiden? 

Vi begyndte systematisk at arbejde 

for at oprette et museum for Zonen i 

1984, 21 år efter sammenslutningen. 

Opbakningen til ideen var fra første 

færd enorm fra de gamle Zone-folks 

side. Alle de bevarede genstande, ikke 

mindst uniformer, den enorme samling 

Kammeratskab 

og Korpsånd 

Falcks Personaleforening har i 2012 udgivet 

en bog om Falcks Veteranforeninger. Jeg er 

faldet over, at ikke mindst de gamle Zone-folk 

har spillet en meget aktiv rolle i Veteranforeningen. 

Således var det foreningens formand 

Gunnar Lindehammer fra ZR København, der 

i 1979 tog initiativ til at danne seniorklubber. 

Det var også Lindehammer, der i 1986 blev 

den første landsformand for Veteranerne. I 

perioden 1993 til 1999 varetoges landsformandsposten 

af Johannes Nordskov fra ZR 

Kalundborg. På Lolland-Falster var det Verner 

Larsen, fra ZRs Hovedkontor i Nykøbing F., 

der tog initiativet til at danne en lokalforening. 

Initiativtager til Klub Midtjylland var Jens Arne 

Iversen fra ZR Århus. Klubben har haft Holger 

Hansen fra ZR Viborg som formand og i dag 

varetages posten af Jørn Justesen fra ZR 

Grenå. Endelig kan nævnes, at Arne Olsen fra 

ZR Helsinge har været kasserer for Klub Nordsjælland. 

Billederne i bogen viser, at mange 

andre ZR-folk end de nævnte har været aktive i 

Veteranforeningerne. 

Det er nærliggende at antage, at netop den 

særlige familiefølelse i ZR var en drivkraft bag 

ex. Zone-folkenes forholdsmæssige overrepræsentation 

i Veteranforeningerne. 

F 

TEMANUMMER I 21

Zone-ånden 

i symboler 

Der findes ikke mange Zone-folk, der ikke har 

samlet minder fra deres arbejdsplads. Talrige 

billeder, scrapbøger med avisudklip, gamle forbindskasser 

fyldt med mærker og emblemer, 

alt muligt er samlet og gemt. Vores arkiv rummer 

mange hyldemeter med materiale, der 

først og fremmest vidner om en utrolig stor 

loyalitet overfor arbejdet i ZR. Og selvom man 

ikke skulle tro det muligt, vokser samlingen 

stadig. Alene i 2011 sagde vi ja tak til 71 henvendelser 

om nye genstande eller arkivalier, og 

en enkelt henvendelse rummer typisk mange 

forskellige sager. 


Ex ZR-redder 

Carl Thomsen 

fra Hellerup 

havde denne 

udsmykning hængende 

i sin entre 

i lejligheden på 

Amager. Ved 

hans død tilgik 

samlingen FondenRedningsteknisk 

Samling som 

dokumentation 

for hans engagement 

i redningskorpsene 

Zonen i dag 

Stort fremmøde af gamle Zone-folk ved grundstensnedlæggelsen til det kommende Museum 

for Zone-Redningskorpset i Holbæk 12. maj 1988. 

af scrapbøger med fotos og avisudklip, 

engagementet bag Zone-Redningskorpsets 

Venner, vidner om en helt 

enestående følelse af loyalitet og stolthed 

over at have være ansat i Zonen. 

Det er enestående, at Anna og Børge 

Jacobsen i Odense fortsat, 50 år efter 

at Zonen ophørte, hvert år kan samle 

en gruppe af gamle kollegaer med ægtefæller 

til en fælles Zone-frokost. En 

pensioneret Falck-mand fra Odense kan 

endda fortælle mig, at når der er møde 

i Falcks Veteranforening for Fyn, sidder 

Zone-folkene ved samme bord. 

Derfor mener jeg, at der er holdepunkter 

for at konkludere, at Zonen var noget 

specielt, som vi, der ikke har prøvet 

det, og følt på vores egen krop, nok 

aldrig lærer helt at forstå. 

Det er klart, at arbejdets karakter med 

at hjælpe, de pressede situationer 

reddere er udsat for, de lange vagter 

med socialt samvær og besøg af koner 

og kærester, var med til at skabe en 

særlig tilknytning til korpset, men dette 

gjaldt også for Falck og består i vidt 

omfang den dag i dag, selvom ældre 

reddere ofte hævder det modsatte. 

Den 30. oktober 1943 bragte Randers 

Social Demokrat et interview med 

Wiboltt. I dette formår han - efter min 

opfattelse - at definere essensen af de 

evner, der kræves for at arbejde i et 

redningskorps: ”De allerfleste Mennesker, 

vi kommer ud for, trænger til at 

beroliges. Derfor stiller vi store Krav til 

Redningsmandens rent Menneskelige 

Egenskaber. Han skal være frygtløs, 

men skal ogsaa forstaa at berolige andre 

Menneskers Frygt”. 

Men Zonen havde, i modsætning til 

Falck, en meget flad struktur. Direktionen 

var meget synlig og - efter datidens 

målestok - tilgængelig. Frode Olsen 

har fortalt, at han under sit ophold 

i Eskildstrup under krigen var på ambulance 

med direktør Reinholdt Hansen. 

Og i rapportbogen for station Strandvejen 

kan vi se, at direktør Wiboltt har 

været med en dag på en sygetur. Det 

er blevet mig fortalt, at direktør Johannes 

Hare i sin lommebog noterede 

navne og fødselsdage på ægtefæller og 

børn, så han kunne sende en hilsen el- 

zone-nyt

Zonen i dag 

ler spørge til dem, når han var rundt på 

stationerne. Små ting, men uden tvivl 

af stor betydning. 

Hertil kom, at konkurrencen med Falck 

gjorde, at man måtte være vågen og 

innovativ, for at følge med og få den 

nødvendige opmærksomhed. Jeg tror, 

at den tætte samhørighed med direktionen 

kombineret med følelsen af at 

være lillebror og at skulle stå sammen 

mod storebror, har spillet en betydelig 

rolle for korpsånden og sammenholdet 

i Zonen. Det er uden tvivl også derfor, 

at meddelelsen om sammenslutningen 

kom som et chok. Da jeg sidste år talte 

med Herdis Lohse Hansen, Zonen i Maribo 

(Se Zone-Nyt nr. 54) sagde hun: 

”I 1962 hørte de i radioen, at Zonen 

var solgt til Falck. Det kom som et forfærdeligt 

chok, at de skulle slås sammen 

med ærkefjenden, som de havde 

Zone-Mødet i Odense 2012. I 10 år har Anne og Børge Jacobsen årligt holdt træf for 

gamle Zone-folk fra Fyn. Fra venstre stående Ellen og Flemming Nielsen, Ove og Bodil 

Holmgaard, Ellen og Jens Christensen, Anette Olsen samt undertegnede. Siddende 

Arne Olsen samt Børge og Anna Jacobsen. Et par, Judith og Børge Andersen, var kørt 

før billedet blev taget. Gruppen forklarer mig, at der i Zonen bestod et helt enestående 

sammenhold, der ikke kan beskrives eller forklares, men som fortsat, 50 år efter, binder 

deltagerne sammen. 

zone-nyt 

bekæmpet i så mange år. Hun syntes 

dengang og i dag, at det var en svinestreg 

at gøre det hen over hovedet på 

dem alle sammen uden at orientere om 

det. Direktionen svigtede, men man 

måtte bare tage det til efterretning.” 

Man kan se af Wibollts arbejde med 

små opmærksomheder, taler og pensionsordninger, 

at han langt hen af vejen 

forstod disse følelser og forsøgte at 

reparere på forholdet. 

F 

Sidste dag i Holbæk 

Mange ZR-folk kan historier om kortegekørsel 

til Falck-stationen omkring nytår 1963, men 

der findes ingen billeder af det, formentlig med 

god grund. En undtagelse er dog denne optagelse 

af Arne Sørensen fra 1. januar 1963 om 

morgenen. Øverst er stationens reddere Arne 

Nielsen, Aage Pedersen og Frede Pedersen i 

gang med at pakke materiellet. Herefter køres 

ud fra stationen på Nørreled og nederst er 

kortegen i ensom majestæt på vej ad Munkholmvej 

i retning mod den nyopførte Falck-station 

i den modsatte ende af byen. Der er noget 

vemodigt over billederne. F 

TEMANUMMER I 23

STaTIONSFORTeGNeLSe 

Falck-Zonens stationsfortegnelse fra 1963. Læserene 

opfordres til at gætte, hvilke sta tioner der 

kom til, i forhold til Falcks bestående stationsnet. 

Der trækkes lod om en bogpræmie blandt de rigtige 

svar. 

Mange af de små Zone-stationer blev lukket ret 

hurtigt i årene efter sammenslutningen, og mange 

af de store fra midten af 1980’erne og frem. I dag 

er det således kun ganske få lokationer, hvor kun 

ZR havde station, der fortsat har en Falck-station.

temanummer om sammenslutningen mellem falck og zonen 1963

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?