Søndervangsvej 20 - Odsherred Kommune

Miljøgodkendelse
Kvægproduktion
Søndervangsvej 20
4583 Sj. Odde
Odsherred Kommune
Natur & Miljø
Nyvej 22
4573 Højby

Miljøgodkendelse udarbejdet af Odsherred Kommune med bistand fra NIRAS A/S:
NIRAS A/S
Amtmandsvej 2
DK-4300 Holbæk
Telefon 4810 4200
Telefax 4810 4300
E-mail niras@niras.dk
Web www.niras.dk
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet F.R.I
Udgave nr.:
V_A
Copyright: Alle kort og luftfoto: copyright DDO ®, ©COWI
Dato:
7. juli 2011
Forfatter:
Henriette Lemvig/ Jane Kirkegaard
Kvalitetskontrol:
Kristina Refsgaard/Lene Aalbæk Jepsen
Godkendt af:
Søren Helt Jessen
Sag nr. og filnavn:
\\hlbkfs01\data\sag\14\447.02\project\mgk foreløbige\020311 søndervangsvej 20.doc
Side 2

Indholdsfortegnelse
Oplysninger om ejendom og husdyrbrug ............................................................. 4
Resumé ........................................................................................................... 4
Indledning ....................................................................................................... 7
Ansøgning ....................................................................................................... 8
Afgørelse ......................................................................................................... 8
Godkendelsens varighed, retsbeskyttelse og revurdering ......................................10
Vilkår for afgørelsen .........................................................................................10
Generelle forhold ..................................................................................................................... 10
Anlæg..................................................................................................................................... 12
Arealer ................................................................................................................................... 16
Landskab ................................................................................................................................ 17
Bedste tilgængelige teknologi (BAT) ........................................................................................... 17
Egen kontrol ............................................................................................................................ 18
Vilkår for gylleaftaler ................................................................................................................ 18
Offentliggørelse / høring, klageadgang og udnyttelse af godkendelsen ...................20
Kort beskrivelse af husdyrbruget .................................. 23
Grundlag for sagsbehandling .............................................................................23
Tidligere afgørelser ..........................................................................................23
Dyrehold og driftsform .....................................................................................24
Anlæg ............................................................................................................26
Arealer ...........................................................................................................29
Redegørelse og vurdering ............................................. 33
Generelle forhold .............................................................................................33
Lokalisering og planrammer ..............................................................................35
Anlæg og begrænsning af eventuelle gener for naboer .........................................36
Påvirkning af beskyttet natur ............................................................................51
Arealer - beskyttelse af natur, jord, grundvand og overfladevand ..........................57
Anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT) ..................................................74
Egenkontrol ....................................................................................................76
Hensynet til landskabelige værdier og rekreative områder ....................................77
Hensynet til kulturhistoriske værdier ..................................................................79
Husdyrbrugets ophør .......................................................................................82
Alternative muligheder .....................................................................................83
Sammenfatning ...............................................................................................83
Øvrige forhold ............................................................... 84
Anmeldelse af byggeri ......................................................................................84
Kopimodtagere – høring af udkast til afgørelse ....................................................84
Kopimodtagere – af endelig afgørelse.................................................................85
Bilagsoversigt .................................................................................................86
Bilag 1: Klagevejledning ............................................... 87
Bilag 2 Vejledning markstak ......................................... 87
Bilag 3 Sædskifter ........................................................ 91
Side 3

Oplysninger om ejendom og husdyrbrug
Ejendomsnummer 306003223
Matrikelnummer 16 a, 8 dv og 12 dg Overby, Odden m. fl.
CVR 32518656
CHR 11993
Husdyrbrugets ejer Niels Jensen
Husdyrbrugets ejer Niels Jensen
Husdyrbrugets kontaktperson Niels Jensen
Resumé
Der ansøges om miljøgodkendelse af udvidelse og ændring af den eksisterende
produktion på Søndervangsvej 20. Kvægholdet består i nudrift af 140 malkekøer, 88
kvier (6-23 mdr.) og 33 småkalve (0-6 mdr.). Tyrekalvene sælges, når de er 14 dage
gamle. Ansøger ønsker nu at udvide besætningen, således at dyreholdet efter udvidelsen
vil bestå af 230 malkekøer, 163 kvier (6-23 mdr.) og 62 småkalve (0-6 mdr.). En mindre
svineproduktion, svarende til 0,83 DE, bliver nedlagt.
Samlet svarer udvidelsen til en ændring fra 238,31 DE kvæg og 0,83 DE svin til 399,49
DE kvæg, alle af racen RDM.
Driftsformen er konventionelt landbrug. I forbindelse med projektet, ønskes kostalden
forlænget for at kunne indsætte 3 malkerobotter og der bygges en ny stald parallelt med
den eksisterende stald med plads til køer og goldkøer.
Det nye anlæg med skrabere betyder, at projektet overholder kravet om min. 20 %
reduktion af ammoniakfordampning fra anlægget gældende for ansøgninger modtaget i
2008.
Der etableres en ny 3.000 m 3 gyllebeholder syd for den eksisterende gyllebeholder med
2.000 m 3 opbevaringskapacitet samt en ny plansilo på 1.500 m² vest for den
eksisterende stald.
Der meddeles dispensation for afstandskrav på 15 m fra plansilo til offentlig vej.
Til husdyrbruget drives 112,13 ha ejede og forpagtede arealer. Derudover er der 245,87
ha gylleaftaler tilknyttet husdyrbruget. Heraf vurderes de 186,65 ha i § 16 godkendelser.
De 61,19 ha er beliggende udenfor følsomt areal og kræver dermed ikke godkendelser.
Der gives godkendelse til den ansøgte udvidelse af kvægholdet på Dybelund,
Søndervangsvej 20, 4583 Sjællands Odde med tilhørende drift af areal.
Produktionen er vurderet i forhold til Husdyrloven.
Side 4

I forbindelse med godkendelse af husdyrbruget har Odsherred Kommune vurderet
produktionen i forhold til miljøpåvirkningen af omgivelserne. Resultatet af vurderingerne
af de væsentligste miljøpåvirkninger kan ses herunder.
Nabopåvirkning – støj, støv og lugt
Beregninger af anlæggets påvirkning af omgivelserne viser, at Husdyrlovens
beskyttelsesniveau og de definerede genekriterier er overholdt.
Nærmeste nabobeboelse uden landbrugspligt er beliggende ca. 75 m fra husdyrbrugets
driftsbygninger. Til nærmeste fremtidige byzone (Havneby – fodboldbane ved Odden
Skole) er der ca. 420 m. Nærmeste samlet bebyggelse (Uldstrikkervej) ligger ca. 420 m
fra husdyrbrugets anlæg.
Antallet af transporter til og fra anlægget falder fra ca. 999 til ca. 787 transporter per år.
Ammoniak
Fra anlægget er der beregnet en forøgelse af ammoniakemissionen på 712,69 kg N/år.
Husdyrlovens generelle krav om 20 % reduktion af ammoniak opfyldes ved anvendelse af
skraber i spaltegulv i bygning 1, 2 og 3, jf. figur 1
Husdyrbrugets produktionsanlæg er beliggende i bufferzone 2 til særlig beskyttet natur
(§ 7). Merdepositionen af ammoniak i § 7 naturområdet er beregnet til 0,06 kg N/ha/år.
Odsherred Kommune vurderer dermed, at husdyrlovens krav til merdeposition af
ammoniak fra husdyrbrugets anlæg er overholdt.
Odsherred Kommune vurderer, at de § 3 beskyttede naturtyper omkring anlægget ikke
vil blive merbelastet med ammoniak fra husdyrbruget i væsentligt omfang.
Samlet vurderer Odsherred Kommune, at der i tilknytning til husdyrbruget ikke findes § 7
og § 3 beskyttede naturtyper, der vil blive væsentligt påvirket af ammoniak fra den
ansøgte drift.
Udbringningsarealerne grænser op til flere beskyttede søer, og for at beskytte eventuel
forekomst af bilag IV arter stiller Odsherred Kommune vilkår om etablering/
opretholdelse af dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie zoner på 2 m omkring søer og
vandhuller.
Udbringningsarealerne grænser op til fire § 7 beskyttede overdrev, og Odsherred
Kommune stiller vilkår om, at der skal etableres en 10 m dyrknings-, gødnings- og
sprøjtefrie zone mod overdrevene for at beskytte dem mod ammoniakfordampning fra
udbragt husdyrgødning.
Nitrat til grundvand
Alle ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger uden for nitratfølsomme
indvindingsområder.
Nitrat til overfladevand
Side 5

Husdyrlovens beskyttelsesniveau for nitratpåvirkning af overfladevand er overholdt. Der
udvaskes 37,20 kg N/ha/år fra rodzonen.
Fosfor
Husdyrlovens beskyttelsesniveau for påvirkning af fosforfølsomme områder er overholdt.
Der fraføres mere fosfor fra arealerne med afgrøderne end der tilføres med
husdyrgødning.
Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er Sejerø Bugt beliggende ca. 484 m syd for
husdyrbrugets anlæg. Udbringningsarealerne grænser op til Natura 2000 området og
støder direkte op til arealer med naturtyper, der danner grundlag for udpegningen.
Odsherred Kommune vurderer samlet, at husdyrbrugets ansøgte drift ikke vil medføre
risiko for at tilstanden i Natura 2000 områder ændres væsentligt.
Udbringningsarealerne afvander til Natura 2000 området Sejerø Bugt samt til Kattegat
Syd. Odsherred Kommune har inddraget nuværende tilgængelig viden om natur- og
miljøtilstanden i Sejerø Bugt og Kattegat Syd og vurderer, at der på nuværende grundlag
ikke er belæg for at stille yderligere vilkår til kvælstofudvaskningen fra arealerne.
Side 6

Indledning
Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for en udvidelse af
husdyrbruget på Søndervangsvej 20, Sj. Odde i Odsherred Kommune. Vilkårene sikrer,
at udvidelse og drift kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt.
Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder
befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug.
I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Odsherred Kommune med
bistand fra NIRAS A/S vurderet det ansøgte projekt. Vurderingen fremgår af udkastets
afsnit ”Redegørelse og vurdering” og er sammen med ansøgningen baggrund for
miljøgodkendelsens vilkår.
Odsherred Kommune
Majbritt Østersø
Natur & Miljø
Nyvej 22
4573 Højby
Side 7

Ansøgning
Odsherred Kommune har 18.12.2008 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse på
husdyrbruget Søndervangsvej 20, 4583 Sjællands Odde omhandlende følgende:
• Udvidelse af det samlede husdyrhold fra 239,14 DE i nudrift til 399,49 DE i ansøgt
drift.
• Etablering af nye driftsbygninger på samlet 1723,4 m 2 . De nye bygninger omfatter:
1. Etablering af ny stald på 1270,42 m 2 parallelt med den eksisterende kostald.
2. Forlængelse af eksisterende kostald på 452,97 m 2 (21,57 m x 21,00 m) til
installering af malkerobotter, separationsområde, mandskabsrum og
dybstrøelse til kalve op til 6 mdr.
• Etablering af ny plansilo på ca. 886,5 m 2 vest for den eksisterende kostald.
• Etablering af ny gylletank med 3.000 m 3 opbevaringskapacitet syd for den
eksisterende gyllebeholder.
• Udvidelse af kvægholdet fra 140 malkekøer, 88 kvier (6-23 mdr.) og 33 småkalve (0-
6 mdr. til 230 malkekøer, 163 kvier (6-23 mdr.) og 62 småkalve (0-6 mdr.),
svarende til en udvidelse fra 238,31 DE til 399,49 DE.
• Eksisterende svinehold på 0,83 DE nedlægges i ansøgt drift.
• Arealdrift af 112,13 ha ejet/forpagtet udbringningsareal.
Odsherred Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen
og Kommunens registreringer.
Afgørelse
Odsherred Kommune godkender på vilkår udvidelse fra 204,31 DE til 399,49 DE på matr.
nr. 16a, Overby By, Odden, beliggende Søndervangsvej 20, 4573 Sjællands Odden, jf. §
12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009).
• Udvidelse af det samlede husdyrhold fra 239,14 DE i nudrift til 399,49 DE i ansøgt
drift.
• Etablering af nye driftsbygninger på samlet 1723,4 m 2 . De nye bygninger omfatter:
1. Etablering af ny stald på 1270,42 m 2 parallelt med den eksisterende kostald.
2. Forlængelse af eksisterende kostald på 452,97 m 2 (21,57 m x 21,00 m) til
installering af malkerobotter, separationsområde, mandskabsrum og
dybstrøelse til kalve op til 6 mdr.
• Etablering af ny plansilo på ca. 886,5 m 2 vest for den eksisterende kostald.
• Etablering af ny gylletank med 3.000 m 3 opbevaringskapacitet syd for den
eksisterende gyllebeholder.
Side 8

• Udvidelse af kvægholdet fra 140 malkekøer, 88 kvier (6-23 mdr.) og 33 småkalve (0-
6 mdr. til 230 malkekøer, 163 kvier (6-23 mdr.) og 62 småkalve (0-6 mdr.),
svarende til en udvidelse fra 238,31 DE til 399,49 DE.
• Eksisterende svinehold på 0,83 DE nedlægges i ansøgt drift.
• Arealdrift af 112,13 ha ejet/forpagtet areal.
Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra
Odsherred Kommune.
Kommunens godkendelse gælder for det konkrete projekt. Hvis der sker ændringer i
grundlaget for kommunens vurdering, skal du indsende en ny ansøgning til kommunen.
Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og
udbringningsarealer.
Ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode skal anmeldes til
kommunen senest 1. august. Kommunen vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere
sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen
enten kan trækkes tilbage, eller der fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald
være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de
nye arealer meddeles det inden 31. december.
Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til
godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer,
om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne
godkendelse.
Godkendelsen fritager ikke fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse og/eller
dispensation efter anden lovgivning, f.eks. Museumsloven.
Afgørelsen omfatter alene forholdet til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug – LBK
nr. 1486 af 04/12/2009. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes
særskilt.
Afstanden fra ønsket placering af plansilo til offentlig vej er ca. 6,6 m, og overholder
således ikke afstandskravet på 15 m jf. § 8 stk. 1 pkt. 4 i Lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009). Ansøger har derfor ansøgt om dispensation
fra afstandskravet.
Kommunen vurderer, at den ønskede placering af plansilo er den mest optimale både
driftsmæssigt og ud fra helhedsindtrykket af ejendommen. Øvrige placeringer er
vurderet. Plansiloen vurderes at fremstå mindst generende for naboer ved denne
placering, hvorfor der meddeles dispensation fra afstandskravet på 15 m til offentlig vej
efter § 9 stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af
04/12/2009).
Side 9

Godkendelsens varighed, retsbeskyttelse og revurdering
Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden
følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de
seneste 3 år.
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid
ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug § 40 stk. 2, hvis der
er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, hvis forureningen
medfører skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, eller
hvis forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens
meddelelse.
Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal jf. § 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og
godkendelse mv. af husdyrbrug (på godkendelsestidspunktet BEK nr. 294 af 31/3/2009)
regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige
revurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år og er planlagt til 2019.
Vilkår for afgørelsen
Odsherred Kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives, som det er
beskrevet overfor kommunen i ansøgningen. På baggrund af ansøgning og kommunens
vurdering meddeler Odsherred Kommune godkendelse på følgende vilkår:
Generelle forhold
1. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen
Søndervangsvej 20, 4583 Sj. Odde samt de arealer, der er tilknyttet
husdyrproduktionen vedrørende CHR nr. 11993 og CVR nr. 3251 8656.
2. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de
oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen og det tilhørende
ansøgningsskema nr. 8328 version 12, 22. februar 2011 inkl. bilag og med de
ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår.
3. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den
dato, hvor godkendelsen træder i kraft.
4. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år fra denne afgørelses
meddelelse. Hvis besætningsudvidelsen på de 399,49 DE ikke er afsluttet senest 5
år fra meddelelsen, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke er blevet udnyttet.
5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på
ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt
med relevante vilkår. Ved udenlandsk mandskab skal relevante vilkår foreligge på
relevant sprog.
Side 10

Information om ændringer på virksomheden
6. Den der er ansvarlig for driften skal underrette kommunen før landbruget foretager
følgende:
• Ejerskifte af virksomhed
• Hel eller delvis udskiftning af driftsherre
• Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år
• Ophør af produktionen
Husdyrproduktionen
7. Maksimalt dyretryk for den godkendte produktion er 1,54 DE/ha.
8. Husdyrbrugets maksimale tilladte produktionens omfang og sammensætning:
Dyreart, type og vægtafgrænsning Godkendt produktion,
Antal
Enhed Dyreenheder
Malkekøer, tung. race 230 årsko 306,96
Kvier, tung. race (6-23 mdr.) 163 årsdyr 76,00
Småkalve, tung. race (0-6 mdr.) 57 årsdyr 15,41
Småkalve, tung. race (0-0,5 mdr.) 5 årsdyr 1,12
I alt 399,49
9. Almindelige sæsonudsving samt tilpasninger pga. sanering og lignende accepteres.
Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1.
august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1.
august til 1. august ikke overstige 399,49 dyreenheder. Det samme gælder
dyreholdets størrelse som følge af tilpasninger pga. ændrede alder/vægtintervaller
så længe det maksimale antal på 399,49 DE samt geneafstanden for lugt ikke
forøges.
10. Udvidelsen af dyreholdet samt byggeri af stalde, plansilo og gyllebeholder skal
gennemføres indenfor følgende tidsplan, men gerne før:
År 1: Planlægning, projektering og udbud
År 2-3: Der bygges ny stald til køer og opdræt, og tilsvarende ny gylletank.
År 4-5: Der opnås fuld produktion af årskøer og opdræt. Der bygges plansiloer.
11. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således:
• Når stald samt gylletank står færdigbygget medio år 2014.
• Når besætningen er nået op på 399,49 dyreenheder, medio år 2016.
Foranstaltninger for at undgå forurening
12. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til
øjeblikkeligt at anmelde dette til: * Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende
snarest muligt at underrette: * Tilsynsmyndigheden, Odsherred Kommune, tlf.: 59
66 60 50.
Side 11

13. Ved ophør af driften skal produktionsanlæg, husdyrgødnings- og
foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til gylle, etc., der
er omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til opbevaring af
gylle m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Al miljøaffald skal bortskaffes for
egen regning efter den til hver tid gældende lovgivning.
14. Der skal udarbejdes en beredskabsplan, der skal indsendes til kommunen senest 2
måneder efter meddelelse om miljøgodkendelse. Beredskabsplanen skal som
minimum indeholde:
• Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at ”stoppe
ulykken/uheldet” og begrænse udbredelsen.
• Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal
alarmeres og hvordan.
• Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og
drænsystemer og vandløb mm.
• En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan
skaffes med kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning,
inddæmning og opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser
for det eksterne miljø.
15. Beredskabsplanen skal opbevares tilgængeligt på husdyrbruget og
revideres/kontrolleres sammen med de ansatte mindst 1 gang om året.
Medarbejdere skal være informeret om og have udleveret kopi af beredskabsplanen.
Planen skal forelægge på et for de ansatte forståeligt sprog. Beredskabsplanen skal
kunne udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld,
forureninger, brand o.l.
Anlæg
Opbevaringsanlæg
16. Beholdere til husdyrgødning skal mindst 1 gang årligt tømmes helt, og der skal ske
indvendig og udvendig inspektion (om muligt) med henblik på reparation og
vedligeholdelse. Inspektionen og evt. tiltag skal noteres i logbogen.
17. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må
højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før
ensilage igen må placeres på samme sted.
18. Ensilagestakke må ikke placeres på lavbundsarealer registreret efter
Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen eller tættere end 15 meter fra dræn, vandløb,
søer og beskyttede naturtyper. Afstandskravet fastsættes dog til 20 meter på de
arealer, hvor det er afstandskravet for udbringning af husdyrgødning.
19. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås, og der tages
størst muligt hensyn til omgivelserne.
Side 12

20. Fra den nye gyllebeholder samt fra den eksisterende gyllebeholder skal der
etableres / opretholdes fast rørforbindelse til alle staldbygninger, hvor der
produceres flydende husdyrgødning (bygning 1-5, figur 1).
21. Der skal foretages kontrol af rørforbindelserne til gyllebeholderne som minimum
samtidig med 10 års-gyllebeholderkontrollen.
22. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en støbt plads med afløb til
opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning, eller med gyllevogne som har
påmonteret pumpe og returløb, således at spild af flydende husdyrgødning undgås.
23. En evt. fremtidig opbevaring af dybstrøelse i markstak skal ske i overensstemmelse
med Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave.
Vejledningen er vedlagt som bilag nr. 2. Kompost eller kompostlignende dybstrøelse
må højest ligge samme sted i 12 måneder og må ikke placeres samme sted igen før
efter 5 år.
24. Der skal udarbejdes et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der
dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet frem til den 1. april.
Ammoniakfordampning
25. Der skal etableres/opretholdes spaltegulv med skraber i bygning 1, 2 og 3, jf. figur
1. Skraberen skal anvendes med en hyppighed på hver 4. time, svarende til en
ammoniak reducerende effekt på 34 %.
26. Markstakke skal placeres mindst 300 m fra naturområder beskyttet af husdyrlovens
§ 7, dvs. uden for bufferzone 1.
27. I dybstrøelsesstalde skal der strøes halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer at
dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen.
28. For at sikre, at § 7 naturområderne ikke udsættes for en væsentlig merbelastning af
ammoniak, stiller Odsherred Kommune dog vilkår om, at ammoniak fordampningen
fra husdyrbrugets samlede anlæg ikke må overskride 2.421,33 kg N/år.
29. Der skal etableres en 10 m dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie zone mod
overdrevene. Det drejer sig om udbringningsarealerne nr. 4,0 Forpagtet, 2,0 Ejet,
6,0 og 6,1 Ejet, 15,0 forpagtet, 17,0, forpagtet og 17,1 forpagtet.
Bilag IV arter
30. Der stilles vilkår om etablering af 2 m sprøjte-, dyrknings- og gødningsfrie zoner om
søer og vandhuller, hvor udbringningsarealer grænser direkte op til områderne.
Dette gælder for udbringningsarealerne nr. 19-0 Forpagtet, 2,0 Ejet, 6,0 + 6,1 Ejet,
1,0 Ejet, 9-0 Forpagtet, 12,0 Ejet og 30.0 + 30.1 + 30.2.
Lugt
31. Bedriften og dens omgivelser skal drives og renholdes således, at lugtgener
begrænses mest muligt.
Side 13

32. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at husdyrbruget giver anledning til flere
lugtgener for omboende end forudsat, skal bedriften lade udarbejde en
handlingsplan for nedbringning af generne, som godkendes af kommunen, og
derefter gennemføre denne. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte
afholdes af husdyrbruget.
33. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at eventuelle klager over lugt er
velbegrundede, skal husdyrbruget for egen regning eftervise, at de i ansøgningen
forudsatte lugtbidrag er overholdt.
34. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller –siloer skal fjernes løbende og opbevares
overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener.
35. På hele arealet af følgende marker: mark 19.0 Forpagtet, mark 20.0 Ejet, mark
22.0, mark 4.0 Forpagtet, mark 12.0 Ejet, mark 17.0 Forpagtet samt mark Nyt,
Lumsås må der ikke udbringes husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage.
Spildevand
36. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at unødigt spild undgås i
videst muligt omfang.
37. Al vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme gødningsrester samt
vask af transportvogn og sprøjte skal foregå på en støbt, tæt plads med bortledning
af spildevandet til opsamlingsbeholder.
38. Ved blanding af sprøjtemidler skal påfyldning ske fra en separat vandtank hvor der
er mindst 20 cm luft mellem vandtilløb og overløb på beholderen.
39. Marksprøjten må ikke påfyldes vand fra overfladevand, herunder vandløb, søer o.
lign.
Støjgrænser
40. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente, korrigerede støjniveau målt i dB (A) må i
ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land ikke overstige følgende
værdier.
Tidsrum max. lydniveau
Mandag – fredag kl. 07.00 – 18.00 55 dB(A)
kl. 18.00 – 22.00 45 dB(A)
Lørdag kl. 07.00 – 14.00 55 dB(A)
kl. 14.00 – 22.00 45 dB(A)
Søn- og helligdage kl. 07.00 – 22.00 45 dB(A)
Alle dage kl. 22.00 – 07.00 40 dB(A)
Maksimalværdien af støjniveauet om natten (kl. 22.00 – 07.00) må ikke overstige
55 dB (A) i ethvert punkt på opholdsarealer ved boliger i det åbne land.
Side 14

41. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens forlangende for egen regning lade
dokumentere, at vilkår 39 om støj er overholdt. En sådan dokumentation kan højst
kræves én gang årligt.
Dokumentation skal ske ved måling / beregning af den støj, aktiviteterne påfører
omgivelserne. Målingerne / beregningerne skal udføres som beskrevet i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, nr. 6/1984 og nr. 5/1993.
Målingerne / beregningerne skal foretages af et målefirma / institut, som er uvildigt,
og som af Miljøstyrelsen er godkendt til at udføre dette arbejde.
42. Såfremt de stillede støjkrav ikke er overholdt, skal bedriften lade udarbejde en
handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af
tilsynsmyndigheden.
Lys
43. Driften må ikke medføre væsentlige lysgener for omboende. Såfremt tilsynsmyndigheden
vurderer, at bedriften giver anledning til lysgener, skal bedriften lade udarbejde
en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes
af tilsynsmyndigheden.
Fluer og skadedyr
44. Der skal på husdyrbruget foretages effektiv fluebekæmpelse, som minimum i
overensstemmelse med de nyeste retningslinier fra Statens Skadedyrlaboratorium.
45. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, at der ikke opstår risiko for tilhold
af skadedyr (rotter m.v.).
46. Der skal fortsat foretages forebyggende indsats overfor rotter. Indsatsen skal
foretages af et autoriseret firma.
Oplag af olie, kemikalier etc.
47. Opbevaring af diesel- / fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en
typegodkendt beholder, som står overdækket på fast og tæt bund, således at spild
kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller
grundvand.
48. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, således,
at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.
49. Såfremt der etableres tankplads, skal projektbeskrivelse for tankplads fremsendes
til Odsherred Kommune, og pladsen skal etableres umiddelbart efter accept fra
kommunen.
50. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild
med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand.
Side 15

Affald
51. Dokumentation for, at affald bortskaffes miljømæssigt forsvarligt iht. kommunens
regulativ for erhvervsaffald, skal være til rådighed for tilsynsmyndigheden.
52. Virksomheden skal føre register over mængde og art af farligt affald (EAK-kode) og
dets bortskaffelse. Registerets oplysninger og dokumentation for oplysningerne skal
opbevares i 5 år og være til rådighed for tilsynsmyndigheden.
53. Farligt affald skal opbevares i beholdere, der er egnede til opbevaring og transport
af det pågældende affald.
54. Beholdere med farligt affald skal oplagres på et fast, ikke permeabelt underlag med
opkant og uden afløb til kloak, jord, dræn, vandløb eller grundvand.
55. Oplagspladsen skal være under tag, og være indrettet således, at hele spildet kan
opsamles ved brud på den beholder, der indeholder den største mængde farlige
affald.
56. Farligt affald må højst oplagres 1 år på virksomheden.
57. Animalsk affald, herunder døde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større
dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted, således at der
i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang
for omstrejfende dyr.
Arealer
Nitrat
58. Der skal etableres 0,1% ekstra efterafgrøder ud over det lovpligtige krav fra
plantedirektoratet. Der skal ved tilsyn foreligge og fremvises dokumentation herfor
for de sidste 5 år.
59. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede
arealer svarende til 172,71 DE per planår (1/8-31/7), og således, at der på
bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,54 DE/ha. Der skal ved tilsyn foreligge
dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte
gødningsregnskaber. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden
organisk gødning som f.eks. affald.
60. Der skal etableres en 10 m dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie zone i den sydlige
del af udbringningsarealerne nr. nr. 4,0 Forpagtet, 2,0 Ejet, 6,0 og 6,1 Ejet, 15,0
forpagtet, 17,0, forpagtet og 17,1 forpagtet mod de beskyttede overdrev. Se figur
9.
Side 16

61. Husdyrgødning må ikke udbringes på arealer, som er vandmættede,
oversvømmede, frosne eller dækket af sne eller på stærkt skrånende arealer, hvor
der er risiko for overfladeafstrømning.
Fosfor
62. Der skal være fosforbalance på bedriftens udbringningsarealer, hvilket betyder, at
der ikke må tilføres arealerne mere fosfor med husdyrgødning, end der fraføres med
afgrøderne. Beregning af fosforbalance skal ske efter vejledningens retningslinier ud
fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor
og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Der skal ved
tilsyn foreligge dokumentation herfor fra de sidste 5 år f.eks. i form af kopier af de
indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen.
Landskab
63. Den nye gyllebeholders højde må max. være 2 m over højeste terrænkote.
64. Den nye gyllebeholder skal fjernes, hvis den har været ude af brug i mere end 2 år
65. Terrænet omkring gyllebeholder skal reguleres således, at beholderen på alle sider
er max. 2 meter over terræn.
Beplantning
66. Der skal plantes et levende hegn/høj hæk langs Søndervangsvej fra det vestlige
hjørne af den nye plansilo til og med den lille gylletank midt på ejendommen.
Beplantningen skal opføres inden 1 år efter plansiloens opførelse. Beplantningen
etableres som en tæt beplantning. Beplantningen skal bestå af egnskarakteristiske
løvfældende buske og være i samme højde som plansiloens overkant, hvilket svarer
til omkring 2 meter.
Materialevalg
67. For de nye driftsbygninger (bygning 2 og 3, figur 1) skal udvendige bygningsdele
opføres i dæmpede farver dannet af hvidt, sort, jordfarverne (okker, dodenkop,
umbra, terrade sienna og engelskrød) samt træfarver og i ikke reflekterende
materialer. De nye driftsbygninger skal opføres som beskrevet i
ansøgningsmaterialet med hensyn til bygningshøjde og beliggenhed
Bedste tilgængelige teknologi (BAT)
68. Der etableres spaltegulv med skraber i bygning 1, 2 og 3, jf. vilkår 25. Spaltegulv
med skraber skal være installeret og taget i brug senest samtidig med, at den
godkendte udvidelse i driftsbygningerne (bygning 2 og 3, figur 1) tages i brug.
69. På tilsynsmyndighedens forlangende skal der fremvises dokumentation for
etableringen af de i vilkår 66 valgte teknologier i form af faktura eller anden form
for dokumentation, som kan sidestilles hermed.
Side 17

Egen kontrol
70. Husdyrbruget skal føre logbog/registreringer over placering af eventuelle
markstakke med kompostlignende dybstrøelse eller ensilage. I logbogen skal
følgende fremgå:
• Tidspunkt for etablering af markstakken (dato og år)
• Placering af markstakken (angivelse på oversigtskort)
• Tidspunkt for udkørsel / fjernelse af markstakken
Registreringen skal ved miljøtilsynets besøg på virksomheden kunne forevises som
dokumentation for godkendelsens vilkår om placering af markstakke. Registreringen
skal opbevares på husdyrbruget i 5 år.
71. Mælkekøleanlæg, skrabeanlæg, foderanlæg, robotmalkningsanlæg samt øvrige
tekniske anlæg skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med
producentens procedure for vedligehold. Datoer for kontrol af anlæg skal
registreres, og registreringen skal være tilgængelig for miljøtilsynet.
72. Der føres dokumentation for årligt forbrug af fyringsolie, dieselolie, el og vand og
hvad der eventuelt er foretaget for at reducere forbruget. Dokumentationen skal
være tilgængelig for miljøtilsynet.
73. Til dokumentation for at vilkår vedr. arealdriften er overholdt skal opbevares
gødningsregnskaber, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed)
og ansøgninger om støtte efter enkeltbetalingsordningen i mindst 5 år.
74. Husdyrbruget skal føre registreringer over den til enhver tid gældende produktion
på husdyrbruget. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber,
slagteriafregninger eller lignende. Opgørelse af dyreholdet på husdyrbruget skal for
malkekøer, kvier og småkalve ske som et årsgennemsnit af antal dyr for hver enkelt
dyreart på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. For
tyrekalveproduktionen skal opgørelsen ske ud fra antal producerede dyr pr. år.
Opgørelsen foretages pr. planperiode fra 1. august til 31. juli.
Vilkår for gylleaftaler
75. Husdyrgødning svarende til 227,27 DE skal overføres til aftalearealer
76. Der må kun ske afsætning af husdyrgødning til udspredning på de i ansøgningen
angivne aftalearealer, samt i henhold til gældende regler.
77. Der skal foreligge en skriftlig gylleaftale for aftalearealerne inden udbringning på
disse arealer.
78. Dokumentation for mængden af husdyrgødning, der fraføres og udspredes på
aftalearealer skal stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden.
79. På aftalearealerne må der afsættes flg. til hver bedrift:
Bedrift Areal Samlet mængde
husdyrgødning
Side 18

Søndervangsvej 39, 4583
Sjællands Odde
Drusbjergvej 2, 4583
Sjællands Odde
Mogens Nissen Oddenvej
214, 4500 Nykøbing Sj
Martin Caldron Oddenvej
171, 4583 Sj. Odde.
121,46 92,9 DE
65,19 ha 49,99 DE
40,43 ha 56,62 DE
20,75 ha 27,76 DE
Side 19

Offentliggørelse / høring, klageadgang og udnyttelse af
godkendelsen
Forudgående inddragelse af offentligheden
I forbindelse med godkendelsesbehandlingen har der været gennemført procedure om
forudgående inddragelse af offentligheden jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug §
55 stk. 2-4.
Inddragelse af offentligheden er sket ved annoncering i Det Ny Odsherred den 28. april
2009 samt på Odsherred Kommunes hjemmeside. Forannonceringen har medført to
bidrag fra offentligheden til ansøgningen.
Der er per 17. maj 2009 indkommet bidrag fra Lars Bursaa, sommerhusejer i Overby
Lyng. Bidraget omhandler bekymring for gener fra den ansøgte drift i form af larm og
støj, lugt, dyrevelfærd og trafik samt forringelse af landskabelig udsigt.
Odsherred Kommune har i sagsbehandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse
inddraget bidraget fra Lars Bursaa.
Der er per 19. maj 2009 indkommet bidrag fra Søndervangsvej 24, 4583 Sjællands
Odde. Bidraget omhandler bekymring for gener fra den ansøgte drift i form af støj, lugt,
fluer og skadedyr og trafik samt forringelse og påvirkning af landskabelig udsigt og
natur.
Af konkrete støjgener fremhæver Søndervangsvej 24 ventilation i døgndrift,
malkerobotter, intern trafik ved fyldning og udtagning fra plansilo samt gyllekørsel.
Da den ansøgte drift resulterer i mindre trafik til og fra husdyrbruget, vurderer
Odsherred Kommune, at den ansøgte drift ikke vil medføre flere trafikale gener.
Reduktionen af antal transporter skyldes primært, at mælkeafhentningen ændres til
hver-anden-dags mælkeleverancer
Af konkrete lugtgener nævner Søndervangsvej 24 uoverdækkede gyllebeholdere, åbne
stalde med naturlig ventilation og spaltegulve.
Søndervangsvej 24 frygter at markmødding, halmballer og ensilagestakke vil medføre
flere skadedyr.
Endvidere nævner bidraget fra Søndervangsvej 24 placering af gyllebeholderne i forhold
til 2 søer samt i forhold til Søndervangsvej, hvor gyllebeholderne og den resterende del
af husdyrbruget er placeret på hver sin side.
Endelig er Søndervangsvej 24 bekymret for placering og højde af ny plansilo på 886,5
m 2 .
Odsherred Kommune har i sagsbehandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse
inddraget bidraget fra Søndervangsvej 24, 4583 Sjællands Odde.
Odsherred Kommune vurderer, at med overholdelse af de stillede vilkår til støjgrænser,
vil husdyrbruget ikke medføre væsentlige støjgener for omgivelserne.
Side 20

Der er i ansøgningssystemet udført lugtberegninger, som viser, at husdyrlovens
lugtgenekrav er overholdt i den ansøgte drift. Odsherred Kommune har endvidere stillet
vilkår til fjernelse og opbevaring af kasseret ensilage samt til udbringning af
husdyrgødning. Herefter vurderer Odsherred Kommune, at husdyrbrugets ansøgte drift
ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener for omgivelserne.
Odsherred Kommune har stillet vilkår til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr,
hvorefter Odsherred Kommune vurderer, at den ansøgte drift ikke vil medføre væsentlige
gener fra skadedyr.
Der er i ansøgningssystemet udført beregninger på ammoniak fordampningen fra
husdyrbrugets samlede anlæg, og Odsherred Kommune vurderer, at § 3 beskyttet natur,
herunder de to søer, ikke vil blive væsentligt merpåvirket af ammoniak ved
husdyrbrugets ansøgte drift.
Odsherred Kommune har for hele den ansøgte drift vurderet de landskabelige
påvirkninger og som følge af dette stillet vilkår til materialevalg og beplantning langs
Søndervangsvej. Odsherred Kommune har endvidere vurderet den nye gyllebeholders
placering i forhold til den resterende del af husdyrbruget og Søndervangsvej. Odsherred
Kommune vurderer, at den nye gyllebeholder vanskeligt kan placeres på samme side af
Søndervangsvej som driftsbygningerne. Idet den nye gyllebeholder endvidere placeres i
tilknytning til en eksisterende gyllebeholder, vurderer Odsherred Kommune, at
gyllebeholderens placering er i tilknytning til husdyrbruget som en samlet enhed.
Med hensyn til placering og højde af den nye plansilo, har Odsherred Kommune vurderet,
at den nye plansilo ikke vil forringe den landskabelige værdi, idet plansiloen placeres i
tilknytning til de eksisterende driftsbygninger og på et areal, der tidligere har været
anvendt til markstak. Med hensyn til generne fra plansiloen i forhold til udsynet fra
naboejendommen Søndervangsvej 24 har ansøgers konsulent oplyst, at der foregår
dialog med naboen omkring udformning og højde, herunder nedgravning af plansilo i
terrænet, således at 1-2 m vil være synlig over terræn. Såfremt den nye plansilo
nedgraves i terrænet, vurderer Odsherred Kommune, at den nye plansilo ikke vil
medføre væsentlige nabogener, da arealet tidligere har været benyttet til markstak.
Odsherred Kommune vurderer, at tiltag til at undgå eventuelle nabogener skal afklares
imellem ansøger Søndervangsvej 20 og nabo, Søndervangsvej 24.
Høring af udkast til offentliggørelse
Udkastet til miljøgodkendelse har været fremlagt i høring i 6 uger fra den 31. marts 2011
til den 12. maj 2011. Udkastet har været sendt til ansøger og alle borgere, der er part i
sagen (herunder naboer, bortforpagtere af udbringningsarealer og produktionsanlæg og
gyllemodtagere).
Indkomne høringsbidrag og kommunens vurdering:
Jenny Jensen, Søndervangsvej 24.
Jenny Jensen påpeger problemer med fluer, øget trafik og ejendomsværdiforringelse.
Odsherred kommune er opmærksom på de nævnte gener og har vurderet dem i forhold
Side 21

til projektet. Det er ikke fundet sandsynligt at generne er så væsentlige, at projektet ikke
kan tillades. Der er dog stillet vilkår om effektiv fluebekæmpelse samt forebyggende
kontrol for rotter for netop at imødekomme eventuelle problematikker.
Ebbeløkke Vandværk
”Ebbeløkke vandværks bestyrelse har ikke yderligere bemærkninger end at vi kan og
gerne vil levere det ekstra vand, der måtte være brug for i forbindelse med en
udvidelse.”
Dorte og Morten Iversen, Ditte og K.E. Meinertz, Søndervangsvej 15 og 14.
Der klages over ny gyllebeholders placering, samt anvendelse af BAT (Bedst tilgængelig
teknik).
Odsherred Kommune har vurderet gyllebeholderens placering grundigt ved at gennemgå
samtlige muligheder for placering. Med en placering syd for eksisterende vurderes det, at
gyllebeholderen ligger lavere i niveau end den eksisterende beholder, hvilket er ønskeligt
rent landskabeligt. For yderligere at sikre, at placering af den nye gyllebeholder
minimerer udsynet mod Sejerøbugt mindst muligt, stilles der vilkår om, at tanken graves
ned, og at terrænforskellen i det skrånende landskab skal være optaget i et jorddække.
Der stilles desuden vilkår om, at den planlagte gylletank fjernes igen, såfremt den inden
for en periode på to år ikke har været i brug. Der stilles endvidere vilkår om, at der
plantes et levende hegn/høj hæk langs Søndervangsvej fra det vestlige hjørne af
ejendommen til og med den lille gylletank midt på ejendommen. Det levende hegn skal
ikke være højere end den planlagte plansilo, svarende til ca. 3 meter, men bør etableres
for at skabe visuel ro i et lidt diffust bygningsmiljø og for, at den grå beton ikke i for høj
grad kommer til at præge landbrugslandskabet.
Ansøger lever op til BAT jf. Miljøstyrelsens vejledning.
BAT står for Best Available Tecniques (på dansk bedste tilgængelige teknik).
Kravet om anvendelse af BAT er en måde, hvorpå kommunen sikrer sig, at forureningen
fra husdyrbruget begrænses. Alle ansøgere om miljøgodkendelse efter
husdyrgodkendelsesloven skal redegøre for, om de bruger den miljømæssigt bedste
tilgængelige teknik (BAT).
Når kommunen behandler en ansøgning om husdyrgodkendelse, skal den foretage en
vurdering af, hvad der er den bedste tilgængelige teknik. På den baggrund fastsætter
kommunen emissionsniveauer i godkendelsen.
Ansøger bestemmer selv, hvilke miljøteknologier og staldsystemer, han/hun vil anvende,
så længe produktionen ikke overskrider det emissionsniveau, som kommunen har
vurderet som værende BAT i den enkelte situation. Vurderingen er sammenholdt med
emissionsværdier fastsat af Miljøstyrelsen og beregnet ud fra en landsdækkende
beregningsmetode.
Side 22

Da niveauet for ammoniakemissionen er på et acceptabelt niveau og overholder de
lovkrav der er opstillet, finder Odsherred kommune ikke behov for at stille yderligere
krav til den del af projektet. Herunder krav om forsuring eller overdækning af
gyllebeholder. Kravene er udelukkende holdt op imod emissionsniveauet jf. afgørelser fra
Natur- og Miljøklagenævnet og til ansøgers frie ret til selv at bestemme hvorledes
niveauet overholdes.
Landboforeningen, Gefion
Der er indkommet et høringssvar fra Landboforeningen Gefion, som omhandler vilkåret
om godkendelsens ikrafttræden. Bemærkningen har ikke givet anledning til ændring af
vilkåret.
Offentliggørelse af afgørelse og underretning af klageberettigede
Kommunens afgørelse af godkendelsen vil blive offentliggjort i Odsherreds Kysten den
13. juli 2011. Endvidere er afgørelse af godkendelsen sendt til organisationer og
myndigheder, der fremgår på bilag 1.
Du kan klage over kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet senest onsdag
den 10. august 2011 kl. 16, jf. vedlagte klagevejledning, Bilag 1.
Kort beskrivelse af husdyrbruget
Grundlag for sagsbehandling
§ Ansøgning om miljøgodkendelse (skema nr. 8328) indkom den 18. december 2008
§ Ansøgning nr. 8328, version 12 om miljøgodkendelse modtaget d. 22. februar 2011.
§ Supplerende oplysninger til ansøgning indhentet fra konsulent Annette Bernhoff Bay,
Gefion, Borup.
§ Opstartsmøde og besigtigelse d. 22. april 2009.
§ Indkomne bidrag fra forannoncering fra Søndervangsvej 24, 4583 Sjællands Odde.
§ Indkomne bidrag fra forannoncering fra sommerhusejer Lars Bursaa, Overby Lyng.
§ VVM-screening fra 27. februar 2006 af udvidelse fra 148,3 DE til 232 DE på
husdyrbruget.
§ Miljøtilsyn på Søndervangsvej 20, Sjællands Odde d. 28. november 2005, hvor der
blev registreret et dyrehold på 149 DE.
Tidligere afgørelser
Seneste miljøtilsyn på husdyrbruget blev foretaget den 28. november 2005, hvor der
blev registreret et dyrehold på 112 malkekøer, 132 kvier og tyre samt 4 svin, i alt
svarende til 149 DE.
Side 23

Den 27. februar 2006 foretog det tidligere Vestsjællands Amt en VVM-screening på en
udvidelse fra 148,3 DE til 232 DE.
Vestsjællands Amt traf afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en VVM (Vurdering
af virkningerne på Miljøet).
Det registrerede husdyrhold på 232 DE er fordelt på 150 køer, 34 småkalve 0-6 mdr.,
124 stk. opdræt 6-28 mdr., 1 so, 20 smågrise og 20 slagtesvin.
I nærværende ansøgning om miljøgodkendelse er husdyrholdet i nudrift på husdyrbruget
indført som 140 malkekøer, 88 kvier, 33 småkalve og 38 slagtesvin. Kvægproduktioen er
i overensstemmelse med det registrede husdyrhold i VVM-screeningen fra 2006.
Svineproduktionen er i nudrift indført som 1 so, 20 smågrise og 20 slagtesvin, hvilket
tillige er i overensstemmelse med oplysningerne i VVM-screeningen fra 2006.
Dyrehold og driftsform
Der ansøges om miljøgodkendelse af udvidelse og ændring af den eksisterende
produktion på Søndervangsvej 20. Kvægholdet består i nudrift af 140 malkekøer, 88
kvier (6-23 mdr.) og 38 småkalve (0-6 mdr.), svarende til i alt 238,31 DE. Ansøger
ønsker nu at udvide kvægholdet, så det fremover består af maksimalt 230 malkekøer,
163 kvier (6-23 mdr.), 5 tyrekalve (0-0,5 mdr.) og 57 småkalve (0-6 mdr.) svarende til i
alt 399,49 DE, alle af racen RDM.
I forbindelse med projektet, ønskes kostalden forlænget for at kunne indsætte 3
malkerobotter og der bygges en ny stald parallelt med den eksisterende stald med plads
til køer og goldkøer.
Der etableres en ny 3.000 m 3 gyllebeholder syd for den eksisterende gyllebeholder med
2.000 m 3 opbevaringskapacitet samt en ny plansilo på 1.500 m² vest for den
eksisterende stald.
Det nuværende dyrehold på husdyrbruget
Tabel 1. Husdyrbrugets nuværende husdyrhold
Dyretype Enhed Antal Antal til 1 DE DE
Malkekøer, tg. race Årsko 140 0,75 186,84
Kvier, tg. race (6-
17 mdr.)*
Kvier, tg. race (17-
25 mdr.)*
Småkalve, tg. race
(0-2 mdr.)**
Småkalve, tg. race
(2-6 mdr.)**
årsdyr 50 2,4 20,79
årsdyr 38 1,7 21,87
årsdyr 13 4,2 3,08
årsdyr 20 3,5 5,73
I alt 238,31
*Korrigeret aldersinterval for kvierne på hhv. 6-17 mdr. og 17-25 mdr. Standardforudsætningerne er 6-27 mdr.
i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK. nr. 717 af 02/07/2009), bilag 1.
**Korrigeret aldersinterval for småkalvene på hhv. 0-2 mdr. og 2-6 mdr. Standardforudsætningerne er 2-6
mdr. i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK. nr. 717 af 02/07/2009), bilag 1.
Side 24

Dyretype Enhed Antal Antal til 1 DE DE
Slagtesvin (30-102
kg)*
Smågrise (fra 7,2-
30 kg)**
produceret dyr 20 39 0,51
produceret dyr 20 222 0,09
Søer årsso 1 4,3 0,23
I alt 0,83
*Korrigeret vægtinterval for slagtesvinsproduktionen på 30-102 kg. Standardforudsætningerne er 32-107 kg i
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK. nr. 717 af 02/07/2009), bilag 1.
**Korrigeret vægtinterval for smågriseproduktionen på 7,2-30 kg. Standardforudsætningerne er 7,3-32 kg i
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK. nr. 717 af 02/07/2009), bilag 1.
Dyreenhederne er udregnet på baggrund af bilag 1 i husdyrgødningsbekendtgørelsen,
BEK. nr. 717 af 02/07/2009.
Odsherred Kommune har kontrolleret, at oplysningerne om husdyrholdet i VVMscreeningen
fra 2006 stemmer overens med ansøgningens oplysninger om husdyrbrugets
nudrift.
Det fremtidige dyrehold på husdyrbruget
Tabel 2. Husdyrbrugets fremtidige husdyrhold.
Dyretype Enhed Antal Antal til 1 DE DE
Malkekøer, tg. race årsko 230 0,75 306,96
Kvier, tg. race (6-
28 mdr.)*
Småkalve, tg. race
(0-0,5 mdr.)**
Småkalve, tg. race
(0-6 mdr.)
årsdyr 163 2,1 76,00
årsdyr 5 4,5 1,12
årsdyr 57 3,7 15,41
I alt 399,49
*Korrigeret aldersinterval for kvierne på 6-28 mdr. Standardforudsætningerne er 6-27 mdr. i
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK. nr. 717 af 02/07/2009), bilag 1.
**Korrigeret aldersinterval for småkalvene på hhv. 0-0,5 mdr. Standardforudsætningerne er 2-6 mdr. i
Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK. nr. 717 af 02/07/2009), bilag 1.
Dyreenhederne er udregnet på baggrund af bilag 1 i husdyrgødningsbekendtgørelsen,
BEK. nr. 717 af 02/07/2009.
Side 25

Tidsplan for udvidelse og byggeri
Ansøger har i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse anmodet Odsherred
Kommune om forlænget tidsfrist på 5 år for opførelse af ansøgt byggeri og udvidelse af
besætningen. I den forbindelse er der opstillet følgende tidsplan:
År 1: Planlægning, projektering og udbud
År 2-3: Der bygges ny stald til køer og opdræt, og tilsvarende ny gylletank, så
denne er klar til, at der er øget gødningsproduktion fra køer og kvier.
År 4-5: Der opnås fuld produktion af årskøer og opdræt. Der bygges plansiloer.
Anlæg
Figur 1. Husdyrbrugets driftsbygninger samt afløbsforhold
Side 26

Husdyrbrugets driftsbygninger fremgår af figur 1. Oplysninger om bygningerne fremgår
af tabel 3.
I forbindelse med projektet ønskes der i forlængelse af den eksisterende kostald (1) mod
nord og vest opført en udvidelse bestående af et område med malkerobotter (3),
separering og en ny stald (2). Derudover ønskes der opført en ny plansilo (13) til
opbevaring af ensilage og ny mælketank placeres umiddelbart udenfor eksisterende
malkerum.
Der etableres en ny 3.000 m 3 gyllebeholder (12) syd for den eksisterende gyllebeholder
(11) med 2.000 m 3 opbevaringskapacitet.
Produktionsanlæg
Tabel 3. Anlægsbeskrivelse, bygningsnumre jf. figur 1 ovenfor.
Nr. Anvendelse
Areal/
Rumfang
1 Eksisterende Kostald 2078 m²*, **
2 Ny udvidelse af kostald 1723 m²*, ***
3
Udvidelse med malkerobotter
og separering
4 Ungdyr-stald
5 Småkalve-stald
Indeholdt i areal for
bygning 2
Indeholdt i areal for
bygning 1
Indeholdt i areal for
bygning 2
6 Eksisterende slagtesvinestald Ca. 150 m 2 *
7 Lager Ca. 235 m 2 *
8 Foderlade Ca. 190 m²*
9 Eksisterende plansilo 508 m²
10 Eksisterende gylletank (lille) 780 m³
11 Eksisterende gylletank (stor) 2.000 m³
12 Ny gylletank
13 Ny plansilo
14 Ny stenfaskine / buffer
3.000 m³
(2 m over synligt terræn)
886,5 m²
(1-2 m over synligt terræn)
Min. 1 m 3 pr. 30 m 2
tagflade
Staldsystem
Sengestald med spaltegulv og skrabere
(kanal, linespil)
Sengestald med spaltegulv og skrabere
(kanal, linespil)
Sengestald med spaltegulv og skrabere
(kanal, linespil)
Sengestald med spaltegulv (kanal,
linespil)
Dybstrøelse (hele arealet)
Fast gulv
Ingen slagtesvineproduktion i ansøgt
drift
Side 27

*Opmålt i Arealinfo.dk
**Samlet areal for bygning 1 og 4, jf. figur 1.
***Samlet areal for bygning 2, 3 og 5, jf. figur 1.
Side 28

Arealer
Miljøredegørelsen og miljøvurderingen tager udgangspunkt i udbringningsarealerne, der
fremgår af ansøgningens afsnit 4. Hele husdyrbrugets jordtilliggende er vist på figur 2,
2a, 2b og 2c.
Figur 2. Husdyrbrugets jordtilliggende.
Side 29

Figur 2a. Husdyrbrugets jordtilliggende ved anlægget.
Side 30

Figur 2b. Husdyrbrugets østlige jordtilliggende.
Figur 2c. Husdyrbrugets vestlige jordtilliggende.
Side 31

Markdata
I tabel 4 fremgår oplysninger om bedriftens udbringningsarealer, som både omfatter
ejede og forpagtede arealer.
Tabel 4. Udbringningsarealer jf. ansøgningsskema.
I tabel 5 fremgår oplysninger om hovedadressen for de ejede og forpagtede arealer.
Tabel 5. Harmoniarealet jf. ansøgningsmaterialets bilag 10.
Adresse Mark nr. Samlet areal (ha)
Ejede arealer
Søndervangsvej 20, 4583 Sj. Odde 11-0, 1-0, 2-0 (delvis ejet), 6-0 og 6-1
(delvis ejet), 20-0, 12 og
Nyt Lumsås.
Forpagtede arealer
57,52
Søndervangsvej 13 2-0 (delvis forpagtning), 6-0 og 6-1 (medregnet i ejet
(delvis forpagtning)
areal ovenfor)
Oddenvej 252, 4583 Sj. Odde 9-0 6,90
Side 32

Søndervangsvej 5, 4583 Sj. Odde 15-0 2,36
Søndervangsvej 38, 4583 Sj. Odde 22-0 1,09
Søndervangsvej 21, 4583 Sj. Odde 4-0 8,54
Østervangsvej 3, 4583 Sj. Odde 30-0, 30-1, 30-2 4,88
Smedestræde 4, 4583 Sj. Odde 17-0, 17-1 15,22
Strandagervej 3, 4583 Sj. Odde 19-0 2,24
Oddenvej 171 Kurt Hansen 5,28
Søndervangsvej 44 Inga Overgaard 8,11
Udbringningsarealer i alt 112,13
Der er 245,87 ha tilknyttede gylleaftaler til husdyrbruget. 185,6 er beliggende i enten
nitrat- eller fosforklasser og der skal derfor ansøges om § 16 godkendelse af arealerne.
Miljøvurdering af disse aftalearealer sker i særskilte § 16 godkendelser, og arealerne
indgår derfor ikke i vurderingerne i nærværende miljøgodkendelse.
Arealer, hvorpå der ikke udbringes husdyrgødning, anvendes til bygninger, gårdsplads,
have, interne veje, hegn og til markdrift uden brug af husdyrgødning.
Den totale sum af husdyrgødning er 399,49 DE per år og ved 1,70 DE/ha jf.
husdyrgødningsbekendtgørelsen er der et harmonibehov på 234,99 ha.
Der er to aftaleparter der er økologiske bedrifter, hvilket medfører, at der ikke kan
tilføres mere end 0,7 DE konventionel husdyrgødning pr. hektar. Med et beregnet
dyretryk på 1,54 DE/ha vurderer Odsherred kommune, at harmonibehovet er opfyldt
Redegørelse og vurdering
Odsherred Kommune har i henhold til § 19 - § 26 i Lov om miljøgodkendelse mv. af
husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne.
Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering
af de forskellige påvirkninger fra husdyrbrugets anlæg og udbringningsarealer. Disse
vurderinger ligger til grund for, at der er indsat konkrete vilkår, som det fremgår af
afsnittet ”Vilkår for afgørelsen”. Afgørelsens vilkår har baggrund i følgende vurderinger:
Generelle forhold
Husdyrproduktionen
Seneste registrering af dyreholdets omfang er sket i forbindelse med VVM-screening i
Vestsjællands Amt af udvidelse af husdyrholdet til 232 DE i 2006. Odsherred Kommune
har kontrolleret, at ansøgningens oplysninger om husdyrholdets størrelse i nudrift
stemmer overens med oplysningerne i VVM-screeningen.
Der stilles vilkår om egenkontrol af omfanget af husdyrproduktionen på husdyrbruget.
Det er således ikke tilstrækkeligt, at en opbygning er påbegyndt. Odsherred Kommune
stiller vilkår om, at almindelige sæsonudsving samt tilpasninger pga. sanering og
lignende accepteres. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1.
Side 33

august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i
perioden 1. august til 31. juli ikke overstige 399,49 dyreenheder. Det samme gælder
dyreholdets størrelse som følge af tilpasninger pga. ændrede alders/vægtintervaller så
længe det maksimale antal på 399,49 DE samt geneafstanden for lugt ikke forøges.
En miljøgodkendelse skal normalt være udnyttet inden to år efter meddelelsen. I
nærværende ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelse af kvægbrug, er den
tidsmæssige begrænsende faktor selve udvidelsen af besætningen, der foretages vha.
egen avl. Det er ikke sandsynligt, at udvidelsen til 399,49 DE kan være udnyttet indenfor
to år efter miljøgodkendelsens afgørelse. Der stilles derfor vilkår om, at godkendelsen
skal være udnyttet inden 5 år, jf. § 33 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug
(LBK nr. 1486 af 04/12/2009).
Side 34

Lokalisering og planrammer
I figur 3 fremgår husdyrbrugets placering i forhold til kommuneplanrammerne.
Byområder er arealer til bolig- og erhvervsformål, privat og offentlig service samt
nærrekreative funktioner som idrætspladser og kolonihaver. De kommuneplanlagte
byområder er enten bebygget eller udlagt til byformål i en kommuneplan. De ikke
kommuneplanlagte byområder er udpeget til fremtidig byvækst. Pilene angiver fremtidige
byvækstretninger efter 2016.
Figur 3. Husdyrbrugets placering i forhold til kommunerammeplan.
Søndervangsvej 20
Husdyrbruget ligger ca. 400 m sydøst for et område, der i den vedtagne
kommunerammeplan 2009-2013 er udlagt til byområde. Området er i den nuværende
kommuneplan beliggende i landzone og omfattet af lokalplan nr. S04-02, som er
fodboldbane ved Odden Skole. I den fremtidige kommuneplanramme 2009-2013 vil
områdets zonestatus overgå til byzone.
Side 35

Odsherred Kommune vurderer, at det planlagte projekt ikke vil påvirke det i
kommuneplanrammen udlagte område.
I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 24 må der ikke udbringes husdyrgødning
på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone
samt områder i landzone, der er udlagt til boligformål.
Endvidere må udbringning af flydende husdyrgødning i disse områder kun ske ved
slangeudlægning, nedfældning eller lignende, og der må ikke benyttes vandingskanon til
udbringning af flydende husdyrgødning eller flydende husdyrgødning blandet med vand.
Per 1.1.2011 skal flydende husdyrgødning nedfældes i disse områder, hvis det udbringes
på sort jord og græsmarker.
Følgende af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger helt eller delvist inden for 200 m af
nuværende eller fremtidig byzone, eller et område i landzone udlagt til boligformål:
- Mark 19.0 Forpagtet og 20.0 Ejet grænser op til sommerhusområde.
- Mark 22.0 og mark 4.0 Forpagtet ligger mindre end 200 m fra
fremtidigt byområde i Havneby, jf. Kommuneplan 2009-2013.
- Mark 12.0 Ejet og 17.0 Forpagtet ligger delvist mindre end 200 m fra
Overby landsby (lokalplan 1L.01)
- Mark Nyt, Lumsås, ligger mindre end 200 m fra byområdet i lokalbyen
Lumsås samt mindre end 200 m fra sommerhusområde ved Sejerø
Bugt nord.
For at sikre lokalomgivelser og naboer mod væsentlige gener fra udbringning af
husdyrgødning, stiller Odsherred Kommune vilkår om, at
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24 skal opfyldes på hele arealet af de
udbringningsarealer, der ligger delvist indenfor 200 m fra byzone samt områder i
landzone, der er udlagt til boligformål. Det drejer sig om følgende udbringningsarealer:
mark 19.0 Forpagtet, mark 20.0 Ejet, mark 22.0, mark 4.0 Forpagtet, mark 12.0 Ejet,
mark 17.0 Forpagtet samt mark Nyt, Lumsås.
Med dette vilkår samt Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 24 vurderer Odsherred
Kommune, at der ikke vil forekomme væsentlige gener i byzonen, sommerhusområderne
samt boligområderne ved Overby Landsby og Lumsås fra husdyrbrugets udbringning af
husdyrgødning.
Anlæg og begrænsning af eventuelle gener for naboer
I nedenstående tabel 6 fremgår oplysninger vedrørende afstandsforhold jf. Husdyrlovens
§6 og §8.
Side 36

Tabel 6. Afstandsforhold – ny kostald (Bygning 2, figur 1), Husdyrlovens § 6 og 8
Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstandskrav
Nabo Ca. 95 m Fra stald til Søndervangsvej 18 50 m
Naboskel Ca. 75 m Fra stald til Søndervangsvej 18 30 m
Beboelse på samme Ca. 48 m Fra stald til stuehus på
15 m
ejendom
Søndervangsvej 20
Levnedsmiddelvirksomhed Mere end 25 m Ingen i nærheden 25 m
Samlet bebyggelse i Ca. 420 m Fra stald til Uldstrikkervej 50 m
landzone
(300 m - genegrænse)
Byzone (fremtidige) Ca. 415 m Fra stald til Odsherred Skole
boldbane
50 m
Sommerhusområde Mere end 2 km Sommerhusområdet Yderby Lyng 50 m
Fælles
Mere end 50 m Fra stald til vandboring DGU nr. 184.
50 m
vandindvindingsanlæg
9
Enkelt
Ca. 135 m Boring med ukendt formål –
25 m
vandindvindingsanlæg
Søndervangsvej 26.
Vandløb Ca. 6,2 km Fra stald til vandløb øst for
husdyrbruget
15 m
Dræn Ukendt Hvis man støder på dræn i
forbindelse byggeriet, skal de
flyttes/rørlægges
15 m
Sø Ca. 210 m Sø på mark syd for husdyrbruget 15 m
Privat fællesvej Over 15 m Til privat fællesvej 15 m
Offentlig vej Ca. 57 m Til Færgevejen 15 m
Tabel 7. Afstandsforhold – udvidelse af eksisterende kostald (Bygning 3, figur 1), Husdyrlovens § 6 og 8
Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstandskrav
Nabo Ca. 130 m Fra udvidelse til Søndervangsvej 18 50 m
Naboskel Ca. 110 m Fra udvidelse til Søndervangsvej 18 30 m
Beboelse på samme Ca. 75 m Fra udvidelse til stuehus på
15 m
ejendom
Søndervangsvej 20
Levnedsmiddelvirksomhed Mere end 25 m Ingen i nærheden 25 m
Samlet bebyggelse i Ca. 420 m Fra udvidelse til Uldstrikkervej 50 m
landzone
(300 m - genegrænse)
Byzone (fremtidige) Ca. 420 m Fra udvidelse til Odsherred Skole
boldbane
50 m
Sommerhusområde Mere end 2 km Sommerhusområdet Yderby Lyng 50 m
Fælles
vandindvindingsanlæg
Mere end 50 m Til vandboring DGU nr. 184. 9 50 m
Enkelt
Ca. 135 m Boring med ukendt formål –
25 m
vandindvindingsanlæg
Søndervangsvej 26.
Vandløb Ca. 6,2 km Fra udvidelse til vandløb øst for
husdyrbruget
15 m
Dræn Ukendt Hvis man støder på dræn i
forbindelse byggeriet, skal de
flyttes/rørlægges
15 m
Sø Ca. 190 m Sø på mark syd for husdyrbruget 15 m
Privat fællesvej Over 15 m Til privat fællesvej 15 m
Offentlig vej Ca. 35 m Til Søndervangsvej 15 m
Side 37

Tabel 8. Afstandsforhold – ny gyllebeholder (Bygning 12, figur 1), Husdyrlovens § 6 og 8
Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstandskrav
Nabo Ca. 150 m Fra ny gyllebeholder til
Søndervangsvej 24
50 m
Naboskel Ca. 120 m Fra ny gyllebeholder til
Søndervangsvej 22
30 m
Beboelse på samme Ca. 100 m Fra ny gyllebeholder til stuehus på
15 m
ejendom
Søndervangsvej 20
Levnedsmiddelvirksomhed Mere end 25 m Ingen i nærheden 25 m
Samlet bebyggelse i Ca. 500 m Fra ny gyllebeholder til Uldstrikkervej 50 m
landzone
(300 m - genegrænse)
Byzone (fremtidige) Ca. 480 m Fra ny gyllebeholder til Odsherred
Skole boldbane
50 m
Sommerhusområde Mere end 2 km Sommerhusområdet Yderby Lyng 50 m
Fælles
vandindvindingsanlæg
Mere end 50 m Til vandboring DGU nr. 184. 9 50 m
Enkelt
Ca. 190 m Boring med ukendt formål –
25 m
vandindvindingsanlæg
Søndervangsvej 26.
Vandløb Ca. 6,2 km Fra ny gyllebeholder til vandløb øst
for husdyrbruget
15 m
Dræn Ukendt Hvis man støder på dræn i
forbindelse byggeriet, skal de
flyttes/rørlægges
15 m
Sø Ca. 80 m Sø på mark syd for husdyrbruget 15 m
Privat fællesvej Over 15 m Til privat fællesvej 15 m
Offentlig vej Ca. 40 m Til Søndervangsvej 15 m
Tabel 9. Afstandsforhold – ny plansilo (Bygning 13, figur 1), Husdyrlovens § 6 og 8.
Nærmeste… Afstand Beskrivelse Afstandskrav
Nabo Ca. 51 m
(jf. ansøger)
Fra ny plansilo til Søndervangsvej 24 50 m
Naboskel Ca. 30 m
Fra ny plansilo til Søndervangsvej 22
(ingen beboelse på matrikel)
30 m
Ca. 50 m
Fra ny plansilo til Søndervangsvej 24
(beboelse på matrikel)
Beboelse på samme Ca. 85 m Fra ny plansilo til stuehus på
15 m
ejendom
Søndervangsvej 20
Levnedsmiddelvirksomhed Mere end 25 m Ingen i nærheden 25 m
Samlet bebyggelse i Ca. 385 m Fra ny plansilo til Uldstrikkervej 50 m
landzone
(300 m - genegrænse)
Byzone (fremtidige) Ca. 375 m Fra ny plansilo til Odsherred Skole
boldbane
50 m
Sommerhusområde Mere end 2 km Sommerhusområdet Yderby Lyng 50 m
Fælles
vandindvindingsanlæg
Mere end 50 m Til vandboring DGU nr. 184. 9 50 m
Enkelt
Ca. 60 m Boring med ukendt formål –
25 m
vandindvindingsanlæg
Søndervangsvej 26.
Vandløb Ca. 6,2 km Fra ny plansilo til vandløb øst for
husdyrbruget
15 m
Dræn Ukendt Hvis man støder på dræn i
forbindelse byggeriet, skal de
flyttes/rørlægges
15 m
Sø Ca. 185 m Sø på mark syd for husdyrbruget 15 m
Privat fællesvej Over 15 m Til privat fællesvej 15 m
Offentlig vej Ca. 6 m Til Søndervangsvej 15 m
Side 38

Det fremgår af tabel 6, 7, 8 og 9 samt figur 4, at afstandskravene i § 8 i Lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) er overholdt på nær
afstanden fra den nye plansilo til offentlig vej. Afstanden er ca. 6 m og overholder
således ikke afstandskravet på 15 m.
Ansøger har i forbindelse med udvidelsen ansøgt om dispensation fra afstandskravet i § 8
stk. 1 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009).
Ansøgers begrundelse for at placere plansiloen som planlagt er, at plansiloen ønskes
placeret tæt på stalden. Odsherred Kommune har foretaget en intern høring i
kommunens vejafdeling, som i den forbindelse ikke har indvendinger mod plansiloens
planlagte placering.
Der meddeles dispensation for afstandskravet på 15 m til offentlig vej efter § 9 stk. 3 i
Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009).
Der er indkommet bemærkninger fra Søndervangsvej 24, som er imod placeringen af
plansiloen pga. af højden.
Odsherred Kommune vurderer, at hvis plansiloen graves ned i terrænet, således at
naboen kan se henover siloen, vil det ikke medføre væsentlige gener, da arealet tidligere
har været benyttet til markstak. Eventuelle tiltag til reduktion af nabogener skal aftales
mellem ansøger Søndervangsvej 20 og nabo, Søndervangsvej 24.
Husdyrbrugets anlæg er placeret ca. 420 m sydøst for Fodboldbane ved Odden Skole
(byzone).
Ændringerne af anlægget på Søndervangsvej 20 foretages ikke indenfor 300 m fra:
- en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet
bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren.
- eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller
sommerhusområde
- område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og
erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner,
rekreative formål og lign.
Den nærmeste nabobeboelse er 75 m (enkelt beboelse i landzone), hvor korteste afstand
er ca. 50 m fra den ny plansilo til nabobeboelsen, se figur 4. Afstandskravet på 50 m er
overholdt.
Placering i forhold til forbudszoner i § 6 og genegrænser i § 20 i Lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LBK nr. 1486 af 04/12/2009) vurderes dermed at
være overholdt.
Side 39

Fremtidig
byzone
Figur 4. Afstandsforhold.
Råstof og energiforbrug
I tabel 10 fremgår forbruget af råstoffer i ansøgt drift.
Tabel 10. Råstofforbrug
Offentlig vej
Råstof Efter udvidelse
mængde pr. år
Elforbrug (kWh) 130.000
Vandforbrug (m 3 ) 11.300
Halm til fodring (kg) 250.000
Indkøbt foder (kg) 700.000
Dieselolie (L) 14.400
Elforbruget forventes at stige fra 86.000 kWh/år i nudrift til 130.000 kWh/år.
Ejendommen anvender kornfyr til varme.
Samlet
bebyggelse
Vandforbruget angivet i tabel 10 er estimeret ud fra normtal. I nudrift er forbruget af
drikkevand beregnet til 6.700 m 3 /år og forventes at stige til 11.300 m³/år.
Det sikres ved det daglige management, at anlægget er tæt, og at utætheder
skiftes/tætnes, når de opstår. Vandkopper og drikkekar efterses jævnligt for at undgå
vandspild. Vandmåleren aflæses jævnligt for at afsløre et evt. unaturligt merforbrug.
Der stilles vilkår til registrering af det årlige forbrug af vand.
Nærmeste
nabobeboelse
Side 40

Gødningsproduktion
Den årlige gødningsproduktion er ifølge en konsulenterklæring angivet til:
Tabel 11. Gødningsproduktion.
Gødningstype Mængder m³/år Mængder t/år
Flydende husdyrgødning
Vandspild, overfladevand og rengøringsvand
6.151
1.405
I alt 7.556
Fast husdyrgødning (dybstrøelse) 47
I alt 47
Flydende husdyrgødning
Der er følgende opbevaringsanlæg på husdyrbruget:
Tabel 12: Oversigt over opbevaringsanlæg.
Opbevaringsanlæg Opførselsår Gylle/ajle kapacitet m 3
Gyllebeholder, lille 1996 780
Gyllebeholder, stor 2000 2.000
Gyllebeholder, ny - 3.000
Kanal-kvier 152
Kanal-køer 273
Samlet kapacitet 6.205
Med en samlet gødningsproduktion på 7.556 m³ gylle og en opbevaringskapacitet på
6.205 m³ er der en opbevaringskapacitet på (6.205 / 7.556 * 12 mdr.) 9,8 måneder.
Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet er
således opfyldt.
Der er foretaget beholderkontrol på gyllebeholderen fra 1996, mens kommende
beholderkontrol i 2010 er varslet for gyllebeholderen fra 2000.
For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand, stilles der krav om, at al
håndtering af gylle foregår under opsyn samt, at håndteringen foregår på en sådan
måde, at eventuelle gener begrænses, herunder at der først sker omrøring af
gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved udspredning.
Der er fast rørforbindelse mellem den eksisterende gyllebeholder og staldbygningerne.
Odsherred Kommune stiller vilkår til, at denne faste rørforbindelse opretholdes.
Endvidere stiller Odsherred Kommune vilkår til etablering af fast rørforbindelse mellem
den nye gyllebeholder og staldbygningerne med produktion af flydende husdyrgødning.
Der skal foretages kontrol af rørføringerne som minimum samtidig med 10 års
gyllebeholderkontrollen.
Det vurderes, at gyllevogne med egen sugepumpe og tilbageløb vil medføre tilstrækkelig
sikkerhed for, at der ikke sker spild af husdyrgødning.
Side 41

Udbringning af flydende husdyrgødning foretages frem til 1. september i henhold til
gældende lovgivning og igen efter 1. februar og løbende over sommeren.
I forbindelse med udarbejdelsen af mark- og gødningsplan stiller Odsherred Kommune
vilkår til, at der skal udarbejdes et lagerregnskab for den efterfølgende planperiode, der
dokumenterer, at der er opbevaringskapacitet frem til den 1. april. Dette vilkår stilles for
at sikre, at beholderne ikke er fyldte den 1. februar med fare for overløb, hvis
udspredning forhindres pga. vejret og lignende, samt at man bedre har mulighed for at
disponere udspredningstidspunktet i forhold til afgrødens behov.
Der er stillet vilkår om indvendig og udvendig inspektion af gyllebeholdere én gang årligt.
Når der ved den indvendige og udvendige inspektion står ”om muligt”, er det ikke
intentionen, at hele beholderen skal fritlægges for inspektion, men blot at den en gang
om året efterses for evt. revner mm.
Gylle nedfældes på græsarealerne og udbringes aldrig på vandmættede, oversvømmede,
frossen eller snedækkede arealer. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes
som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Gødningen udbringes så vidt muligt
umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst- og næringsstofoptag forekommer, hvilket
nedsætter fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning.
Endvidere foregår gylleudbringningen normalt kun på hverdage.
Kommunen vurderer herefter, at flydende husdyrgødning opbevares og håndteres
miljømæssigt forsvarligt og i henhold til gældende retningslinjer for at undgå uheld,
udslip og påvirkning af miljøet.
Dybstrøelse
Dybstrøelse fra småkalve og tyrekalve opbevares i markstak indtil udbringning og
nedfældning på markerne. Den faste gødning fra dybstrøelsesarealet udbringes hhv.
efterår og forår.
Årligt producerer husdyrbruget 47 tons dybstrøelse svarende til 80 m 3 . Da der lovligt kan
etableres markstakke på mange af husdyrbrugets arealer (mht. overholdelse af
afstandskrav), og da der ikke etableres markstak det samme sted inden for 5 år,
vurderer Odsherred Kommune, at husdyrgødningsbekendtgørelsens krav mht.
opbevaringskapacitet er opfyldt.
Kommunen stiller vilkår om, at en evt. fremtidig opbevaring af dybstrøelse i markstak
skal ske i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning af september
2004 eller senere udgave. Vejledningen er vedlagt som bilag nr. 3. Kompost eller
kompostlignende dybstrøelse må højest ligge samme sted i 12 måneder og må ikke
placeres samme sted igen før efter 5 år. Der skal føres logbog/registreringer over
placering af markstakke med kompostlignende dybstrøelse. Registreringen skal ved
miljøtilsynets besøg på virksomheden kunne forevises som dokumentation for
godkendelsens vilkår om placering af markstakke. Registreringen skal opbevares på
husdyrbruget i 5 år.
Kommunen vurderer samtidigt, at procedure for opbevaring af dybstrøelse er i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
Side 42

Foder og ensilage
Ensilage opbevares i plansiloer med afløb af spildevand til gyllebeholder, se figur 1.
Den eksisterende ensilageplads består af 3 plansiloer, hvoraf de 2 er etableret på
tidligere møddingsplads i slutningen af 1980’erne, mens den sidste plansilo er fra sidst i
1980’erne. Ifølge ansøgningen er opbevaringsarealet 508 m 2 . Med den ansøgte plads på
1.500 bliver den samlede kapacitet i alt 2.008 m².
Kraftfoder opbevares i silo ved siden af kostalden, og tildeles dyrene ved
malkerobotterne. Løsvare opbevares i foderladen, hvor det blandes til færdigt foder.
Foderanlægget afvejer foder, herunder råvarer som indkøbt foder såvel som grovfoder.
Der foretages 4-6 gange årligt endagsfoderkontrol, således at planlægning kan
afstemmes med resultatet. Forbruget af råvarer vil kunne veksle mellem forskellige
foderemner og er derfor ikke opgjort på anden måde end ved foderkontrol. Indkøb og
forbrug af råvarer er registreret i virksomhedens regnskab.
Der stilles vilkår til, at ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til
opsamlingsbeholder, højst må være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal
derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. Der skal føres
logbog/registreringer over placering af markstakke med ensilage. Registreringen skal ved
miljøtilsynets besøg på virksomheden kunne forevises som dokumentation for
godkendelsens vilkår om placering af markstakke. Registreringen skal opbevares på
husdyrbruget i 5 år.
Odsherred Kommune vurderer sammen med de stillede vilkår, at procedure for
opbevaring af foder er i overensstemmelse med gældende retningslinier.
Lugt
Korteste afstand fra centrum af et af staldanlæggene til nærmeste fremtidige bymæssige
område er 422,02 m (Odsherred Skoles boldbanner), til samlet bebyggelse 419,59 m
(Uldstrikkervej) og til enkelt bebyggelse 75,31 m (Søndervangsvej 18).
Der er yderligere 1 ejendom med husdyrhold over 75 DE beliggende indenfor 300 m af
samlet bebyggelse. Dette husdyrbrug indgår derfor i lugtberegningerne i henhold til
Skov- og Naturstyrelsens vejledning om Tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug
m.v.
Der er ikke andre ejendomme med husdyrhold over 75 DE beliggende indenfor 300 m af
byzone eller indenfor 100 m af enkelt bebyggelse.
Lugtgener fra opbevaringsanlæg indgår ikke i lugtberegningerne i husdyrgodkendelse.dk.
Kriteriet for lugtgener er for byzone (5 OUE/ m 3 ), samlet bebyggelse (7 OUE/ m 3 ) og
enkelt bebyggelse (15 OUE/ m 3 ).
Side 43

Tabel 13: Lugtberegninger, jf. ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk
Områdetype Beregningsmodel
Ukorrigeret
lugtgeneafstand
Korrigeret
lugtgeneafstand
Vægtet
gennemsnitsafstand
Byzone Ny 282,19 m - -
Samlet bebyggelse Ny 192,15 m - -
Enkelt bebyggelse FMK 87,33 m 71,04 m 101,53 m
Ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk beregner geneafstande på baggrund af
lugtemission fra staldanlæggene og lugtgenekriterierne. Den vægtede
gennemsnitsafstand til både byzone og samlet bebyggelse er mere end 1,2 gange den
beregnede geneafstand til områderne, og lugtgenekriteriet er derved overholdt. For
enkelt bebyggelse er lugtgeneafstanden korrigeret, idet staldafsnittene til småkalve
(bygning 5, figur 1), udvidelse med malkerobotter og separering (bygning 3, figur 1)
samt udvidelse til goldkøer/ kvier (bygning 2, figur 1) er beliggende i en afstand til
nærmeste nabo, der overskrider geneafstanden med mere end 20 %. Da den vægtede
gennemsnitsafstand er længere end den beregnede korrigerede lugtgeneafstand, er
lugtgenekriterierne derved overholdt.
For at begrænse lugtgener fra ensilageopbevaring, stiller Odsherred Kommune vilkår om,
at kasseret ensilage fra ensilagepladser eller –siloer skal fjernes løbende og opbevares
overdækket med plast eller lignende.
Ansøger oplyser, at husdyrgødningen så vidt muligt udbringes umiddelbart før
afgrødernes maksimale vækst- og næringsstofoptag forekommer, hvilket nedsætter
fordampning og lugtgener, da planterne hurtigt optager den tilførte gødning.
Derudover foregår gylleudbringningen normalt kun på hverdage.
Gylle nedfældes på græsarealerne og udbringes aldrig på vandmættede, oversvømmede,
frosne eller snedækkede arealer.
Odsherred Kommune stiller vilkår om, at udbringning skal ske efter godt landmandsskab.
Der vurderes herefter, at udbringning af husdyrgødning ikke vil medføre væsentlige
lugtgener for naboer til udbringningsarealerne.
Odsherred Kommune vurderer herefter, at udvidelsen ikke vil medføre uacceptable
lugtgener for de omkringboende.
Spildevand
Husdyrbrugets spildevandsplan fremgår af figur 1.
Al spildevand fra produktionen herunder fra vask af stalde og malkerumsvand ledes til
gyllekanaler og videre til gylletanke. Afløbsvandet fra ensilagepladsen ledes ligeledes til
gylletank, se figur 1.
Påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr foregår i den eksisterende plansilo. Der kommer
ca. 10 m³ spildevand fra vask af sprøjteudstyr, som ledes til gyllebeholderen.
Side 44

I forbindelse med udvidelsen af stalden, bygges der bad og toilet, hvor spildevandet føres
til en separat tank, der tømmes af en slamsuger.
Tagvand fra stalde og befæstede arealer ledes til dræn i marken. Tagflader på den nye
stald, ledes til faskine i første omgang. Der er ikke i ansøgningen opgivet mængden af
spildevand fra tagfladerne og befæstede arealer.
Viser det sig efterfølgende, at tagvandet fra den nye stald ikke kan ledes til en faskine
men skal ledes til dræn, skal der ansøges om tilladelse til dette hos Odsherred
Kommune.
For at mindske miljømæssige problemer i forhold til spildevand stiller Odsherred
Kommune krav om vedligeholdelse af drikkevandssystem. Der stilles endvidere vilkår
om, at eventuel fremtidig vask af maskiner og redskaber, hvorfra der kan forekomme
gødningsrester samt vask af sprøjte skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af
spildevandet til opsamlingsbeholder.
For at sikre vandkvaliteten i overflade- og grundvand, stiller Odsherred Kommune vilkår
om, at ved blanding af sprøjtemidler skal påfyldning ske fra en separat vandtank, hvor
der er mindst 20 cm luft mellem vandtilløb og overløb på beholderen.
Odsherred Kommune vurderer herudover, at spildevand håndteres miljømæssigt korrekt
på husdyrbruget.
Til- og frakørselsforhold
Antallet af til- og frakørsler pr. år er jf. ansøgningen:
Tabel 14. Til- og frakørsel.
Nudrift Ansøgt
Transporttype Antal transporter pr år Antal transporter pr år
Kraftfoder, kvæg 25 35
Indkøbt foder 36 48
Kørsel af kvæg, slagtning 24 24
Afhentning af døde dyr/DAKA 13 13
Afhentning af mælk 365 183
Gylle, traktor 400 300
Dybstrøelse, traktor 70 100
Diverse (dyrlæge, konsulent) 30 40
Affald 24 24
Brændstof 12 20
I alt pr. år 999 787
Skemaet angiver antal transporter. En transport vil omfatte både til- og frakørsel.
Intern transport på husdyrbruget herunder fodring og transporter i forbindelse med
markdrift er ikke inkl. i ovennævnte oversigt.
Samlet falder antallet af til- og frakørsler fra ca. 999 til ca. 787, dvs. en reduktion på 212
transporter (21 %). Antal kørsler pr. dag falder fra 2,7 til 2,2.
Reduktionen af antallet af transporter skyldes primært, at mælkeafhentningen ændres til
hver-anden-dags mælkeleverancer.
Side 45

Offentlig trafik foregår hovedsagligt via landsbyen Overby, da det kun er ansøger, som er
leverandør fra denne egn. Transport til marker foregår hovedsagligt fra husdyrbruget og
direkte til mark, da de fleste marker ligger ned mod Sejerøbugten. Noget markarbejde
foregår i retning af Havnebyen, hvor der vil være udkørsel ud til Oddenvej.
Det eksisterende udbringningsareal er beliggende indenfor 10 km fra husdyrbruget.
Transportveje med gyllevogn til udbringningsarealerne er vist på figur 5.
Miljøgodkendelsen meddeles i medfør af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug og
der kan ikke stilles vilkår til trafik / kørsel på offentlig vej. Dette reguleres af
færdselsloven.
Intern transport og trafik på husdyrbruget i forbindelse med til- og frakørsel vurderes
ikke at medføre væsentlige gener for omgivelserne. Vilkår relateret til til- og frakørsel
(trafik på egen grund) er stillet i afsnittet vedrørende støj i godkendelsen.
Figur 5. Transportveje
Støj
Trafik til marker foregår
direkte fra ejendom
Offentlig trafik
m. mælk
Støjproduktionen kan forekomme fra dyr og staldmekanik, samt interne og eksterne
transporter til og fra husdyrbruget.
Der vil kunne forekomme spidsbelastning af støj i forbindelse med afhentning af dyr,
malkning og ved foderfremstilling. Opblanding foregår dagligt med ca. 2 timers varighed
om morgenen. Valsning af korn foregår i denne forbindelse.
Kompressor anvendes ved malkning, og er yderst støjsvag. Der forefindes også
kompressorer i værkstedet, der anvendes jævnligt, og denne er placeret inden døre.
Side 46

Udfodring foregår via det automatiske foderanlæg, der kører rundt i stalden via et
skinnesystem i loftet.
Den daglige driftsperiode er pt. fra kl. 6 – 18.00 alle dage inkl. weekend og helligdage.
Perioden forventes ændret ved godkendelsen til ca. kl. 07.00 – 18.00, inkl. weekend og
helligdage.
Udfodring foregår over hele døgnet med start ca. kl. 6 og sidste fodring ca. kl. 02.
Afhængig af køernes laktation køres der foder 6-7 gange pr. døgn til lakterende dyr.
Kraftfoder tildeles pt. i automater i stalden, men vil blive flyttet til tildeling i robotterne.
Støjproduktionen fra markarbejdet vil hovedsageligt være i højsæsonerne, forår, sommer
og sensommer. Markdriften vil i perioder forgå i døgnets 24 timer.
Da der er tale om en kvægejendom, vedrører markarbejde hovedsageligt ensilering af
afgrøder, herunder græs, helsæd og majs, samt gylle- og gødningsudspredning.
Flytninger af dyr forgår under så rolig håndtering som muligt, hvilket vægtes meget højt
for at undgå at stresse dyrene unødigt. Således formindskes risikoen for støj fra dyrene,
der flyttes samt øvrige dyr i stalden.
Eftersom kraftfoder tildeles i malkerobotter, og der fodres ad libitum hele døgnet ved den
automatiske fuldfodermaskine, er der hele tiden foder til rådighed. Derved er dyrene ikke
voldsomt sultne, når der fodres, og der vil derfor være begrænset støj fra dyrene i
forbindelse med udfodring.
I Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ”ekstern støj fra virksomheder” anføres ingen
grænseværdier for støjbelastningen fra virksomheder ved boliger i det åbne land. Dog
anføres, at man som udgangspunkt ved fastsættelse af støjgrænser ved nærmest
liggende boliger bør anvende de grænseværdier, der gælder for områder med blandet
bolig- og erhvervsbebyggelse. Disse værdier er anvendt i godkendelsen.
Der stilles i godkendelsen vilkår om, at en beregning / måling af støjniveauet i
omgivelserne kan kræves, såfremt Odsherred Kommune finder, at eventuelle klager er
velbegrundede.
Odsherred Kommune vurderer med baggrund i husdyrbrugets redegørelse for
støjpåvirkning og afstand til naboer, samlet bebyggelse og byzone, at støjpåvirkning ikke
vil give anledning til uacceptable gener for naboer og omgivelser.
Fluer og skadedyr
For at forhindre lettilgængeligt fodermateriale til skadedyr, rengøres foderanlæg mm.
regelmæssigt. Der forventes ikke skadedyrsproblemer på husdyrbruget.
For at undgå fluegener fortages der over sommeren regelmæssig udmugning fra især
kalve. Der anvendes fluebekæmpelsesmidler i form af produktet ”Spy”, der smøres på
plader og hænger i stalden, samt produktet ”Niporex” til bekæmpelse af fluelarver.
Begge dele anvendes efter de skrevne anbefalinger, hvor bekæmpelsen af fluelarver
foregår ugentligt.
Side 47

Rottebekæmpelse foregår ved udlægning af gift fra firmaet Kiltin i henhold til
kommunens aftale med dette firma. Der er dagligt tilsyn med tegn på forekomst af mus
og rotter på husdyrbruget.
Der stilles vilkår om, at fluer bekæmpes i overensstemmelse med retningslinier fra
Statens Skadedyrslaboratorium.
Der stilles vilkår om forebyggende rottebekæmpelse af autoriseret firma, da der
forekommer oplagring af foder på virksomheden. Endvidere skal opbevaring af foder
foregå, så der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).
Odsherred Kommune vurderer med de stillede vilkår, at udvidelsen ikke vil give
anledning til uacceptable gener fra fluer og andre skadedyr.
Støv
Der er ikke angivet oplysninger omkring evt. støvgener i ansøgningsmaterialet, da der
ikke vurderes at være særlige kilder til støv fra bl.a. håndtering og tildeling af foder,
eftersom foderblandinger til kreaturer er relativt fugtige. Ligeledes foretages opblanding
af foder automatisk i foderslag. Der anvendes kun mindre mængder halm i foderet. Der
anvendes halm til strøelse af småkalve, hvilket kan fremkalde mindre mængder af støv.
Odsherred Kommune vurderer, at der ikke er væsentlige støvgener forbundet med
driften og foderhåndteringen på husdyrbruget.
Lys
Der vil ved den normale daglige drift ikke være tændt arbejdsprojektører på
husdyrbruget.
Ved indgange til stalde mm. er der opsat lys, der reguleres ved sensorer.
Odsherred Kommune vurderer, at lyskilderne på/fra husdyrbruget ikke vil medføre gener
for naboer og trafik. Der stilles dog vilkår om, at driften ikke må medføre væsentlige
lysgener for omboende. Hvis der konstateres væsentlige lysgener fra bedriften, skal
husdyrbruget udarbejde en handlingsplan med henblik på reduktion af lysgenerne.
Oplag af olie, kemikalier etc.
Der anvendes kemikalier til rengøring af robotmalkemaskinerne, og disse kemikalier
opbevares i dertil indrettet rum ved robotten. Opbevaring af rengøringsmidler til
mælketank vil foregå ved mælketanken i den udvidede stald og være placeret i 200 l
tromler, hvorfra der ikke er afløb.
Pesticider opbevares i et aflåst rum med fast bund og uden afløb ved kornfyret i tidligere
staldbygning.
Olie opbevares i lageret i den eksisterende stald, se situationsplan bilag 2, på betongulv
uden afløb. Der opbevares 200 l hydraulisk olie, 60 l motorolie og 1200 l dieselolie i en
olietank fra 1999. Tanken er stillet til rådighed af olieselskabet og er iflg. ansøger i god
stand.
Side 48

For at minimere risiko for forurening af jord, overfladevand og grundvand, stilles der
vilkår til håndtering og opbevaring af brændstof, olie og kemikalier. Håndtering og
opbevaring af brændstof og kemikalier skal foregå på en måde, således at der ikke
opstår risiko for forurening af jord og grundvand. Tankning af diesel skal ske på en plads
med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til
jord, kloak, overfladevand eller grundvand.
Odsherred Kommune vurderer herefter, at olie- og kemikalieprodukter opbevares og
håndteres miljømæssigt forsvarligt på husdyrbruget.
Affald
Der produceres en række forskellige affaldstyper på husdyrbruget. Affaldet sorteres i
hhv. brændbart og ikke brændbart, husholdningsaffald, PVC, plastik, glas, jern, mv.
Brændbart som plastik og bindegarn opsamles i en grøn 1,5 m³ container, der leveres til
genbrugsstationen for erhvervsaffald ca. hver 14. dag eller efter behov for tømning.
Containeren er placeret ved laden ved værksted. Afhentning foretages af Vognmand Arne
Jensen.
Ikke-brændbart som glas leveres ligeledes til genbrugsstation af ejer selv efter behov.
Jern opbevares i en container og sælges/afhentes efter behov, dog ca. 1 gang årligt, og
er i mellemtiden placeret bagved stalden.
Spildolie svarende til max. 300 liter opbevares i gamle olietønder, og er placeret i
spildbakker i lageret, hvor der ikke er afløb, se situationsplan, figur 1. Spildolie afhentes
af Dansk-olie-genbrug efter behov.
Kemikalierester fra sprøjtning afleveres på genbrugsstation. Medicinrester leveres retur
til dyrlægen.
EAK-koden for bekæmpelsesmidler og medicinrester er 020108
(Landbrugskemikalieaffald indeholdende farlige stoffer).
Husholdningsaffald afhentes af den kommunale renovationsordning hver 14. dag, og er
placeret ved beboelsen.
Døde dyr opbevares overdækket på plads bagved den lille gylletank ved stalden mere
end 15 m fra offentlig vej, og kan ikke ses fra offentlig vej. Døde dyr afhentes af
destruktionsvirksomheden DAKA, og indmeldes af ejer indenfor 24 timer. Afhentning sker
normalvis indenfor 24 timer efter anmeldelse, medmindre det er op til weekend eller
helligdage.
Eventuelle medicinrester afleveres til dyrlæge sammen med spidse og skarpe genstande.
Dette opbevares i brudsikker og tæt emballage i den nye lade.
Affald på husdyrbruget og bortskaffelse heraf reguleres i henhold til Odsherred
Kommunes regulativ for erhvervsaffald.
Der stilles vilkår om, at husdyrbrugets olie- og kemikalieaffald opbevares og håndteres
miljømæssigt forsvarligt.
Odsherred Kommune vurderer herefter, at affald fra husdyrbruget håndteres korrekt.
Side 49

Der gøres opmærksom på, at der er øvrige regler om opbevaring af døde dyr i
bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr nr. 439 af 11. maj 2007.
Risici
Der kan forekomme en række uheld, eftersom en stor del af den daglige management
foregår mekanisk, herunder kan der bl.a. forekomme:
- Fejl i udfodringen og opblandingen af foder, således at næringsstofindholdet ikke
svarer til det planlagte. Dette kan betyde større udskillelse af næringsstoffer i
gødning, og efterfølgende til udbringningsarealerne.
- Forekommer der strømsvigt, kan det have indflydelse på malkerobotter og
tildeling af foder, hvilket vil medføre støjgener fra urolige dyr.
- Hvis gyllebeholderen revner eller løber over, vil der ske en lokal forurening af
området omkring beholderen.
- Hvis de døde dyr ikke afhentes, vil der kunne opstå lugtgener fra disse.
- Hvis udstyret, der anvendes til udbringning af husdyrgødning ikke fungerer
korrekt, vil der ske overgødskning i det område, hvor der udspredes gødning på
pågældende tidspunkt.
Ansøger oplyser følgende om minimering af risici og begrænsning af følger af eventuelle
uheld:
- Der udarbejdes foderplan 4-6 gange årligt, for optimering af udnyttelsen af
grovfoderet, forbedret dyrevelfærd og miljøet.
- Gyllebeholderne tilses jævnligt, og bliver hvert 10. år gyllebeholderkontrolleret.
- Alle medarbejdere er udstyret med en mobiltelefon, og ved et uheld, der kan have
miljømæssige konsekvenser ringes 112. Odsherred Kommune kontaktes snarest
herefter.
For at imødegå uheld og begrænsning af eventuelle følger for omgivelserne stilles der
vilkår om udarbejdelse af beredskabsplan for husdyrbruget. Ligeledes stilles vilkår til
overvågning af gyllepumpning og gylleinstallationernes indretning.
Hvis der på en af gyllebeholderne etableres fast pumpeanlæg, stiller Odsherred
Kommune krav om etablering af støbt plads med afløb til opsamlingsbeholder, hvor
påfyldning af gylle ved gyllebeholderen finder sted. Pladsen skal rengøres for spild af
flydende husdyrgødning umiddelbart efter, at perioden med daglig påfyldning af gylle er
afsluttet. Pladsen skal ind mod gyllebeholderen afgrænses af en betonmur eller andet,
som sikrer mod påkørsel af denne.
Odsherred Kommune vurderer herefter, at risici er minimeret og med udarbejdelse af en
beredskabsplan sikres begrænsning af følgevirkninger af eventuelle uheld.
Side 50

Påvirkning af beskyttet natur
Som en følge af de nye beskyttelsesniveauer gælder for ammoniak et generelt
reduktionskrav for godkendelsespligtige husdyrbrug. Det indebærer, at der i forbindelse
med alle miljøgodkendelser er fastsat et generelt standardkrav til reduktion af
ammoniakemissionen fra stald og lager. I 2008 var kravet 20 % reduktion, mens det i
2009 steg til 25 %. Kravene gælder for den del af et husdyrbrug, der udvides, samt for
stalde der renoveres. Ved nyetableringer gælder kravet hele det nyetablerede anlæg.
Da der er søgt om udvidelse i 2008 gælder kravet om 20 % reduktion. Det ansøgte
projekt opfylder kravet om 20 % ammoniakreduktion.
Udvidelsen af husdyrbruget fører til en beregnet meremission fra anlægget på 712,69 kg
N/år og en samlet emission på 2421,33 kg N/år.
Baggrundsbelastningen for Odsherred Kommune var i 2008 på 10 kg N/ha/år.
Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af § 7 i Lov om
miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.
For etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug over 75 DE gælder, at i en
afstand op til 300 m (Bufferzone I) fra de naturområder, der er omfattet af husdyrlovens
§ 7, må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke øges. Tilsvarende gælder for
naturarealer omfattet af husdyrlovens § 7 indenfor 300-1.000 m (Bufferzone II), at
merpåvirkningen skal overholde specifikke krav til maksimale merbelastninger.
Alle stalde og opbevaringslagre ligger mindre end 1.000 m fra nærmeste § 7-areal.
Nærmeste § 7 beskyttede naturområde er et overdrev beliggende ca. 430 m sydvest for
anlægget, og anlægget er derfor beliggende indenfor Bufferzone II.
Indenfor 1000 m fra anlægget findes yderligere 3 § 7 beskyttede overdrev. Se tabel 15
og figur 6.
Tabel 15. Beskyttede naturområder, omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, inden for 1000 m fra
husdyrbrugets anlæg.
ID-nr.* Naturtype Målsætning
Afstand fra
anlæg
Ammoniak
merdedeposition
kg N/ha/år
Totalbelastning
kg N/ha/år
200015856 Overdrev - Ca. 430 m SV 0,06 0,17
200015857 Overdrev - Ca. 490 m S - -
200015868 Overdrev - Ca. 520 m SØ - -
200015869 Overdrev - Ca. 860 m SØ - -
*ID-nr. er fra: http://www.miljoeportal.dk
Side 51

Figur 6. § 7 beskyttet natur ved anlægget.
Overdrevet med ID nr. 200015856 er en kystskrænt domineret af rød svingel. I 1995 er
der derudover bl.a. fundet alm. knopurt, stor knopurt, håret høgeurt, merian, blodrød
storkenæb, mark-krageklo, mark-bynke og knold-ranunkel.
Overdrevet med ID nr. 200015857 er besigtiget i 1995 og 1996, hvor der bl.a. er fundet
kost-nellike, svalerod, bakke-jordbær, hjorterod, vår-potentil, lav tidsel, nikkende limurt,
mark-krageklo, alm. knopurt, stor knopurt, knoldet mjødurt, blodrød storkenæb, kornet
stenbræk, mark-frytle, merian, håret høgeurt, dunet vejbred, voldtimian, bredbladet
timian og eng-havre.
Overdrevet med ID nr. 200015868 er besigtiget i 1994 og 1996, hvor der bl.a. er fundet
kost-nellike, finger-lærkespore, bakke-jordbær, svalerod, vår-potentil, lav tidsel, seglsneglebælg,
stivhåret kalkkarse, håret viol, nikkende limurt, glat rottehale, blodrød
storkenæb, asparges, engelskgræs, rosen-katost, og hjorterod.
Overdrevet med ID nr. 200015869 er besigtiget i 1993, 1994 og 1995, hvor der bl.a. er
fundet kost-nellike, svalerod, bugtet-frøstjerne, vår-potentil, bakke-nellike, gul
evighedsblomst, tykakset star, stribet kløver, sand-frøstjerne, mark-bynke, nikkende
limurt, knold-rottehale, knoldet mjødurt, merian, gærde-kartebolle, eng-havre og markkrageklo.
Side 52

Besigtigelsesdata stammer fra Naturdata.dk og Odsherred Kommune.
Overdrevene har karakter af kalkoverdrev eller tørre overdrev (hører med til
udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området), der har en tålegrænse på 15 – 25 kg
N/ha/år.
Den tilladte merbelastning af ammoniakdeposition i naturområdet afhænger af antallet af
andre husdyrbrug med over 75 DE placeret i samme bufferzone til § 7 naturområdet og
indenfor 1000 m af husdyrbrugets anlæg. Da der er mere end 2 husdyrbrug med over 75
DE placeret i bufferzonerne til § 7 naturområdet og indenfor 1000 m fra husdyrbrugets
anlæg, må merbelastningen ikke overstige 0,3 kg N/ha/år.
Jf. ammoniakdepositions beregningerne i ansøgningssystemet
(www.husdyrgodkendelse.dk) vil den ansøgte drift resultere i en merbelastning i
naturområdet på 0,06 kg N/ha på det nærmeste overdrev (ID nr. 200015856). Idet
baggrundsbelastningen for Odsherred Kommune var på 10 kg N/ha/år i 2008, og
merbelastningen er så lille, er tålegrænsen for naturtyperne ikke overskredet. Det er
derfor Odsherred Kommunes vurdering, at udvidelsen ikke vil påvirke overdrevene
væsentligt.
For at sikre, at § 7 naturområderne ikke udsættes for en væsentlig merbelastning af
ammoniak, stiller Odsherred Kommune vilkår om, at ammoniak fordampningen fra
husdyrbrugets samlede anlæg ikke må overskride 2.421,33 kg N/år.
Endvidere stiller Odsherred Kommune vilkår om, at markstakke ikke må placeres
indenfor 300 m fra de § 7 beskyttede overdrev. Dvs. markstakke skal placeres uden for
bufferzone 1. Se figur 6.
Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven
og § 23 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.
I § 3 i naturbeskyttelsesloven fremgår det, at der ikke må foretages en ændring i
tilstanden af søer (>100 m 2 ), vandløb, heder, ferske enge, strandenge, overdrev og
moser og lignende.
Indenfor 1.000 m fra anlægget (1.000 m cirkel omkring anlægget) findes flere
naturarealer, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 (se figur 7 og tabel 16).
Tabel 16. Beskyttede naturområder, omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven, inden for 1.000 m fra
husdyrbrugets anlæg.
ID-nr.* Naturtype Målsætning Afstand fra anlæg
200015482 Mose - Ca. 680 m N
200015675 Mose - Ca. 650 m SØ
200015856 Overdrev - Ca. 430 m SV
200015857 Overdrev - Ca. 490 m S
200015868 Overdrev - Ca. 520 m SØ
200015869 Overdrev - Ca. 860 m SØ
200015989 Strandeng - Ca. 740 m SV
200016565 Sø - Ca. 800 m NØ
200016566 Sø - Ca. 810 m NØ
Side 53

200016568 Sø - Ca. 560 m Ø
200016569 Sø - Ca. 390 m SV
200016570 Sø - Ca. 100 m S
200016571 Sø - Ca. 80 m S
200016572 Sø - Ca. 214 m SØ
*ID-nr. er fra: http://www.miljoeportal.dk
Figur 7. § 3 beskyttet natur ved anlægget. Afstanden ca. 1000 m fra anlægget er markeret ved cirkel.
De 4 overdrev er beskrevet i afsnittet om § 7 og anlægget.
Der er ingen besigtigelsesdata fra selve søerne, men omkring søerne med ID nr.
200016570, 200016571 og 200016572 er der fundet grønbroget tudse, lille
vandsalamander og strandtudse i 1982. Padderne er nærmere beskrevet under afsnittet
om Bilag IV arter.
De resterende naturområder er ikke besigtiget, men gennemgået på luftfoto fra 2008 og
ældre. Moserne vurderes at være hhv. pilesump og højstaudesamfund, der ikke er
næringsstoffølsomme. Vandhuller og søer betragtes normalt ikke som værende Nbegrænsede.
Der er derfor ikke foretaget N depositionsberegninger til moserne eller
søerne.
Side 54

Odsherred Kommune vurderer samlet, at der med de stillede vilkår, ikke sker en
væsentlig påvirkning af naturområder beliggende i nærheden af anlægget, og der stilles
derfor ingen yderligere vilkår.
Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have
levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring
husdyrbrugets udbringningsarealer og anlæg. Odsherred Kommune har foretaget en
vurdering af hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes
naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearter kan blive ødelagt, som følge af
det ansøgte. Til vurderingen af dette er bl.a. anvendt Håndbog om dyrearter på
habitatdirektivets bilag IV, faglig rapport nr. 635 og rapport nr. 322 fra Danmarks
Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst. På
baggrund af dette vurderes det, at der kan være sydflagermus, dværgflagermus,
markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø.
Ved besigtigelse i 1982 af tre § 3 beskyttede søer (ID-nr. 200.016.570, 200.016.571 og
200.016.572) beliggende ca. 80-200 m syd for husdyrbrugets anlæg er der konstateret
forekomst af grønbroget tudse, lille vandsalamander og strandtudse som alle er fredede.
Grønbroget tudse og strandtudse er tillige omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Småflagermus:
Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under
vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker,
skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht.
fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens
udbringningsarealer og anlægget, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan
raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på
flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes.
Markfirben:
Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være
potentielle yngle- eller rasteområder for markfirbenet. Markdriften eller driften af
anlægget vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben,
da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på eller i nærheden af
udbringningsarealerne eller anlægget.
Stor vandsalamander:
Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse. Det er ikke
unormalt at finde den i vandhuller på under 100 m². Arten kan findes ynglende i
vandhuller under tilgroning, men der skal være sol på næsten hele vandfladen for at
bestanden kan klare sig på længere sigt. Som hovedregel yngler den ikke i vandhuller
med hundestejler og andre fisk. Stor vandsalamanders levesteder og rasteområder på
land ligger oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder (grene, sten, o.lign.),
gerne med store mængder af dødt ved under naturligt henfald. Størstedelen af
Side 55

estanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men
enkelte individer kan vandre op til 1 km.
Næringsberigelse som følge af gødningspåvirkning, forringer yngleområderne. Dårlig
vandkvalitet som følge af næringsberigelse har en meget markant skadelig virkning på
salamandrenes ynglesucces. Derudover kan næringsberigelsen betyde, at vandhullerne
hurtigt gror til.
Udvidelsen af anlægget inddrager ikke arealer, der er egnede som yngle og raste
områder for stor vandsalamander, og det vurderes derfor ikke at have negative
konsekvenser for arten.
Spidssnudet frø:
Spidssnudet frø kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer.
Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til
bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne
vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk.
Udvidelsen af anlægget vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand
af spidssnudet frø, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på eller i nærheden
af anlægget.
Strandtudse:
Strandtudsens yngle- og rasteområde vil ofte være vandhuller, enge og strandenge, der
er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Gødskning og vandstandssænkning er
væsentlige trusler. Hvis levestedet gødes eller tilføres gødningsstoffer udefra, kan
vegetationen blive så frodig, at den ikke længere holdes tilstrækkelig kort ved f.eks.
græsning. Hvad angår vandstand kan 5-10 cm til eller fra, være afgørende for, at
vandsamlingen udtørrer på det rette tidspunkt. Det betyder f.eks., at hvis en grøft i
nærheden udsættes for hårdhændet oprensning, så grøftens bund uddybes med 5-10 cm
kan det være nok til at tudserne ikke længere kan gennemføre ynglecyklus.
Udvidelsen af anlægget inddrager ikke arealer, der er egnede som yngle og raste
områder for strandtudse, og det vurderes derfor ikke at have negative konsekvenser for
arten
Grønbroget tudse
Grønbroget tudse er i nogen grad en pionerart, der opsøger nyopståede vandhuller,
hvorimod den trives dårligt i vandhuller, som er groet til. Derfor anvender tudsen
vandhuller, der er så bare og ubevoksede som muligt, eller den yngler i vandsamlinger,
der på en eller anden måde er usædvanlige, f.eks. brakvandshuller. Råstofgrave er
ligeledes et vigtigt levested for tudsen, og den trives også i grusgrave hvor der graves
aktivt.
Tudsen er kun i vandet for at yngle. Om dagen raster de på land nær ved
ynglevandhullet. Udenfor yngletiden opholder de sig på land op til 1 km fra vandhullet,
og undertiden endnu mere. Generelt for deres opholdssted på land gælder, at de
foretrækker steder med meget sparsom vegetation, så som bar jord, sand eller steder
befæstet med grus, småsten, klinker, sten, asfalt eller gammel, sprukken beton ofte i
Side 56

tilknytning til menneskeboliger. Typisk raster de om dagen i jordhuller, under sten, under
skrammelbunker, terrassefliser eller inde i udhuse, stalde ol. De opholder sig ligeledes
meget gerne i alle former for drivhuse.
Byggepladser kan virke tiltrækkende på tudserne; her findes næsten samme miljø som i
grusgrave. Man kan derfor forvente at tudserne aktivt vil opsøge byggepladser og
dermed udsættes for en stor risiko for at blive kørt ned af maskiner. Den største fare for
en bestand ligger derfor ofte i anlægsfasen snarere end i driftsfasen.
Der er konstateret Grønbroget tudse i nærheden af de tre § 3 beskyttede søer beliggende
220-320 m syd for husdyrbrugets anlæg. Registreringen er dog fra 1982 og Odsherred
Kommune har ingen kendskab til om tudsen findes i området i dag. Ved byggeri af nye
driftsbygninger på husdyrbruget vil der derfor ikke blive stillet vilkår om at opsætte
midlertidigt paddehegn, da Odsherred kommune ikke har kunnet konstateret en reel
risiko pt. for påvirkning af arten.
For at sikre en eventuel forekomst af de beskyttede padder stiller Odsherred Kommune
vilkår til etablering/ opretholdelse af dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie zoner på 2 m
omkring søer og vandhuller.
Odsherred Kommune vurderer herefter, at udvidelsen med belastning og øget
meremission ikke vil medføre en uacceptabel påvirkning af de nævnte arter.
Arealer - beskyttelse af natur, jord, grundvand og overfladevand
Sædskifte
Husdyrbruget anvender på alle udbringningsarealer sædskifte K6 både som reference og
ansøgt sædskifte. K6 er jf. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen d. 27.6.2007 om
Standardsædskifter og referencesædskifter (Bilag 3) et sædskifte med 10 %
efterafgrøder og et udvaskningsindeks på 92.
Sædskiftet er ikke anvendt som virkemiddel, og der stilles derfor ikke vilkår til anvendt
sædskifte.
Naturområder beskyttet af § 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.
Alle de ejede og forpagtede udbringningsarealer er beliggende helt eller delvist indenfor
1000 m fra § 7 beskyttede naturområder. Se figur 8.
Udbringningsarealerne nr. 4,0 Forpagtet, 2,0 Ejet, 6,0 og 6,1 Ejet, 15,0 forpagtet, 17,0,
forpagtet og 17,1 forpagtet grænser direkte op til 4 § 7 beskyttede overdrev (ID nr.
200015856, 200015857, 200015868 og 200015869). Besigtigelsesdata fra overdrevene
er beskrevet under afsnittet om anlæg og § 7: ” Ammoniakbelastning af naturområder
beskyttet af § 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.”
Udbringningsarealerne 2,0 Ejet og 4,0 Ejet overlapper jf. kortene fra Miljøportalen to af
overdrevene. Det er dog Odsherred Kommunes vurdering, efter gennemgang af luftfoto
fra 2008 og ældre samt terrænhældninger, at registreringen af de beskyttede overdrev
er en smule unøjagtige, og at indtegningen af udbringningsarealet derfor ikke er i konflikt
Side 57

med de beskyttede overdrev. Odsherred Kommune vil snarest muligt tilrette
registreringen.
Figur 8. § 7 beskyttet natur med bufferzoner omkring udbringningsarealerne
Der er ikke hældninger over 6 grader på de udbringningsarealer, som grænser op til
naturområder jf. § 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Overdrev er generelt sårbare over for omlægning, gødskning og tilgroning. Vegetationen
på overdrev påvirkes negativt af gødskning, da dette medfører øget vækst og en
forskydning i vegetationen mod dominerende hurtigt voksende næringsstoftolerante
plantearter (se bl.a. www.blst.dk). De 4 overdrev (ID nr. 200015856, 200015857,
200015868 og 200015869) har alle stor følsomhed over for kvælstof, og det er derfor
Odsherred Kommunes vurdering, at der skal etableres en 10 m dyrknings-, gødnings- og
sprøjtefrie zone mod overdrevene. Det drejer sig om udbringningsarealerne nr. 4,0
Forpagtet, 2,0 Ejet, 6,0 og 6,1 Ejet, 15,0 forpagtet, 17,0, forpagtet og 17,1 forpagtet. Se
figur 9.
I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen § 24 skal flydende husdyrgødning
nedfældes ved udbringning på græsmarker og sort jord.
Odsherred Kommune vurderer, at de stillede vilkår, sammen med husdyrlovens krav til
nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsarealer er tilstrækkelig til at
Side 58

eskytte overdrevene mod ammoniak fordampning fra udbringning af husdyrgødning på
udbringningsarealerne.
Figur 9. 10 m bræmmer langs § 7 beskyttede overdrev.
Arealer beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven
Ingen af udbringningsarealerne er registreret som beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §
3, men flere af udbringningsarealerne grænser op til beskyttede naturområder. Se tabel
17 og figur 10 og 11.
Side 59

Tabel 17. Beskyttede naturområder omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven grænsende op til ejendommens
ejede arealer og forpagtede udbringningsarealer.
Naturtype ID-nr.*
Grænsende op til
udbringningsareal nr.
Hældning
Sø 200016557 19-0 Forpagtet, < 6 grader
Overdrev 200015856 4.0 Forpagtet < 6 grader
Overdrev 200015857 2.0 Ejet < 6 grader
Sø 200016571 2.0 Ejet < 6 grader
Sø 200016572 2.0 Ejet, 6.0 + 6.1 Ejet < 6 grader
Overdrev 200015868 6.0 + 6.1 Ejet < 6 grader
Overdrev 200015869 15.0 Forpagtet, 17.0 Forpagtet,
17.1 Forpagtet
< 6 grader
Sø 200016570 1.0 Ejet < 6 grader
Sø 200016565 9-0 Forpagtet < 6 grader
Sø 200016568 12.0 Ejet < 6 grader
Sø 200016585 30.0 + 30.1 + 30.2 < 6 grader
Mose 200015485 30.0 + 30.1 + 30.2 < 6 grader
*ID-nr. er fra: http://www.miljoeportal.dk
Side 60

Figur 10. § 3 beskyttet natur ved udbringningsarealer (vest).
Figur 11. § 3 beskyttet natur ved udbringningsarealer (øst).
Side 61

Ingen af udbringningsarealerne grænser op til beskyttede vandløb.
Der er ikke hældninger over 6 grader på arealer, som omkranser eller støder op til § 3
beskyttede områder.
De 4 overdrev med ID nr.: 200.015.856, 200.015.857, 200.015.868 og 200.015.869 er
beskyttet af § 7 i husdyrloven. Redegørelse og vurdering for de § 7 beskyttede overdrev
er foretaget i foregående afsnit.
Som nævnt i afsnittet ” Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af § 3 i
Naturbeskyttelsesloven og § 23 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.” er der i
1982 foretaget besigtigelse af de § 3 beskyttede søer (ID-nr. 200.016.570, 200.016.571
og 200.016.572). Her er der konstateret de tre fredede paddearter: lille vandsalamander,
grønbroget tudse og strandtudse. Grønbroget tudse og strandtudse er omfattet af
habitatdirektivets bilag IV.
Med baggrund i vurderingen vedr. forekomst af Bilag IV-arter (se afsnit ovenfor) stilles
der vilkår om etablering af 2 m sprøjte-, dyrknings- og gødningsfrie zoner om søer og
vandhuller, hvor udbringningsarealer grænser direkte op til områderne. Dette gælder for
udbringningsarealerne nr. 19-0 Forpagtet, 2,0 Ejet, 6,0 + 6,1 Ejet, 1,0 Ejet, 9-0
Forpagtet, 12,0 Ejet og 30.0 + 30.1 + 30.2.
De resterende naturområder er ikke besigtiget jf. Naturdata, men Odsherred Kommune
har gennemgået dem på luftfoto fra 2008 og ældre, og vurderer at de ikke er
næringsstoffølsomme.
Da der tillige ikke er terrænhældning over 6 grader fra udbringningsarealerne mod § 3
beskyttet natur, vurderer Odsherred Kommune, at de stillende vilkår samt
husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler er tilstrækkelige til at sikre § 3
beskyttede naturtyper mod afstrømning og påvirkning fra udbringning af husdyrgødning
med husdyrbrugets ansøgte drift.
Nitratudvaskning til grundvand
Ingen af husdyrbrugets udbringningsarealer er beliggende i nitratfølsomt
indvindingsområde.
Mark 19.0 Forpagtet, mark 20.0 Ejet og hovedparten af mark Nyt, Lumsås ligger i et
område med almindelige drikkevandsinteresser. Alle øvrige arealer ligger i et område
med begrænsede drikkevandsinteresser.
Idet ejede og forpagtede udbringningsarealer er beliggende uden for nitratfølsomme
indvindingsområder samt i område med almindelige eller begrænsede
drikkevandsinteresser, vurderer Odsherred Kommune, at det ikke er nødvendigt at stille
skærpede vilkår i forhold til nitratudvaskning til grundvand.
Nitrat til overfladevand
Udbringningsarealerne er beliggende i hovedvandopland Kalundborg, der omfatter
Sjællandssiden af Storebælt/Samsø Bælt nord for Reersø, dvs.
• Jammerland Bugt med tilhørende opland til Åmose Å/Tissø/Halleby Å
Side 62

• Kalundborg Fjord med opland til Kærby Å
• Sejerø Bugt med opland til bl.a. Saltbæk Vig, Bregninge Å og Fuglebæks Å
• Sjællands Odde med opland til Nyrup Bugt/sydlige Kattegat.
De væsentligste påvirkninger af vandmiljøet i området er udledning af spildevand og
udvaskning af stoffer fra landbrugsjorder samt en række fysiske ændringer såsom
vandløbsreguleringer. Landbrugsbidraget varierer efter, hvor stor en del af oplandene der
dyrkes, afgrødevalget, andelen af drænet jord og mængden af husdyrgødning
(Risikoanalyse i basisanalyse for Vanddistrikt 30 (del 2)).
Alle udbringningsarealer har et kvælstof reduktionspotentiale på 51-75 % (se figur 13)
og arealerne er beliggende i Nitratklasse 0 og Nitratklasse 2 (se figur 12).
Placeringen i nitratklasse 2 medfører skærpede krav til udbringning af husdyrgødning i
forhold til udvaskning af nitrat til overfladevand. Der må dermed maksimalt udbringes
70,08 % af det generelle harmonikrav (1,7 DE/ha) på arealerne, svarende til 1,1914
DE/ha.
Figur 12. Arealernes placering i forhold til nitratklassificering.
Side 63

Figur 13. Reduktionspotentiale for kvælstof fra rodzonen til overfladevand.
Det reelle dyretryk på udbringningsarealerne i det ansøgte projekt er 1,54 DE/ha. Farm-
N beregninger i ansøgningssystemet viser, at den maksimalt tilladte udvaskning af
kvælstof fra rodzonen på arealerne er 37,2 kg N/ha. Den reelle udvaskning af kvælstof
fra rodzonen med det valgte sædskifte, 0,1 % yderligere efterafgrødeareal udover
Plantedirektoratets krav samt et husdyrtryk på 1,54 DE/ha er beregnet i Farm-N til 37,2
kg N/ha og husdyrlovens beskyttelsesniveau er dermed overholdt.
Der er på ingen af de anvendte udbringningsarealer hældning på over 6 grader til
vandløb eller søer.
Odsherred Kommune stiller vilkår til anvendelse af et efterafgrødeareal på 0,1 % udover
Plantedirektoratets krav. For at sikre at grundlaget for vurderingen af nitratudvaskningen
ikke ændres, stiller Odsherred Kommune vilkår om, at der maksimalt må udbringes
husdyrgødning på bedriftens ejede og forpagtede arealer svarende til 172,71 DE per
planår (1/8-31/7), dvs. ikke mere end 1,54 DE/ha. Der må endvidere ikke udbringes
anden organisk gødning (f.eks. affald) på arealerne. Som kontrol for overholdelse af
disse vilkår, skal der opbevares dokumentation (f.eks. i form af kopier af indsendte
gødningsregnskaber) herfor i mindst 5 år.
Kvælstofudvaskning til sårbare Natura 2000 områder
Til husdyrbruget drives 112,13 ha ejede og forpagtede arealer. Derudover er der 61,19
ha gylleaftaler, der ikke skal godkendes vha. § 16.
Hovedparten af de ejede og forpagtede udbringningsarealerne, 100,6 ha, afvander til
Sejerø Bugt, der er Natura 2000 område nr. 154 – Sejerø Bugt og Saltbæk Vig,
Side 64

Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke. Natura 2000 området er udpeget som meget
sårbart mht. nitrat.
Det marine udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 154 er bl.a. havdækkede
sandbanker (1110), kystlaguner og strandsøer (1150) og lavvandede bugter (1160). De
væsentligste trusler for disse naturtyper er ifølge basisanalysen eutrofiering og
miljøfarlige stoffer. Lavvandede bugter påvirkes endvidere af fiskeri og forstyrrelser.
Miljøstyrelsen har opstillet et sæt afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til
overfladevand for at kunne vurdere, hvornår et projekt ikke kan medføre en
skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000
områder og levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter:
1A: Dyretrykket i det aktuelle opland, må ikke have været stigende siden 1. januar
2007,
1B: eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet
anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007 skal
inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra
andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede
dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen,
1C: gennemførte initiativer, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland,
må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, samt
2A: nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5
pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog
2B: må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1
pct. eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et
vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt
eutroficeret.
Ad 1A: Beregning af udviklingen i husdyrtrykket fra 2007 – 2010 for oplandet til Sejerø
Bugt, viser at der er sket en strukturudvikling i husdyrproduktionen, men at denne har
bevirket et samlet fald i husdyrtrykket i 2010 i forhold til 2007. Se tabel 18.
Tabel 18. Dyretryk i oplandet til Sejerø Bugt fra DMU
Sejerø Bugt 2007 2008 2009 2010
DE 13309 12743 12628 11372
Husdyrholdet på de ophørte husdyrbrug, og i de meddelte tilladelser der stadig kan
udnyttes indenfor 2 - 3 års fristen, som ikke fremgår af nuværende CHR data, skønnes at
være så lille, i forhold til det samlede dyretryk i oplandet, og i forhold til den generelle
usikkerhed på CHR-dataene, at Odsherred Kommune har valgt ikke at inddrage dem.
I forhold til den kumulative effekt vurderes det således, at bedriften ikke i kumulation
med de øvrige landbrug i oplandet kan påvirke fjordområdet og de internationale
naturbeskyttelsesområder i Isefjord.
Side 65

Ad 1B: Odsherred Kommune er ikke bekendt med, at der findes andre kilder der har
givet en øget nitratudvaskning i oplandet. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er
andre kilder til nitratudvaskning, der skal inddrages i vurderingen med et eventuelt krav
om reduktion af det samlede dyretryk i oplandet med tilsvarende effekt på
nitratudvaskningen til følge.
Ad 1C: Odsherred Kommune har pt. ikke gennemført initiativer efter miljømålsloven,
som reducerer nitratudvaskningen til bugten. Udvidelsen på Søndervangsvej 20, vil
derfor ikke have negativ effekt på allerede gennemførte initiativer, og vil ikke være til
hinder for at vandområdet kan opnå god økologisk tilstand.
Ad 2A og 2B: På baggrund af Farm-N er det beregnet, at nitratudvaskningen fra det
ansøgte, der stammer fra husdyrgødningen vil være på 1,1 kg N/ha/år (37,2 kg N/ha/år
– 36,1 kg N/ha/år). De 36,1 kg N/ha/år er den beregnede udvaskning fra et rent
planteavlsbrug.
Det gennemsnitlige kvælstof reduktionspotentiale på udbringningsarealerne er på 67,5
%. Den samlede udvaskning, der stammer fra husdyrgødning, fra de ejede og forpagtede
udbringningsarealer til Sejerø Bugt vil dermed være på ca. 36,0 kg N (0,325 x 100,6 ha
x 1,1 kg N/ha/år) fra rodzonen.
I henhold til udkast til vandplanen for hovedopland Kalundborg, er det samlede
kvælstofbidrag til Sejerø Bugt på 372.000 kg N. Den samlede kvælstofafstrømning
indeholder både bidrag fra dyrkede arealer, naturarealer, bebyggelse og andre
punktkilder.
Det ansøgte kvælstofbidrag til Sejerø Bugt fra udbringningsarealerne på Søndervangsvej
20 udgør derved 0,01 % af den totale arealbelastning fra oplandet.
Idet udbringningsarealerne er beliggende i opland til meget sårbart Natura 2000 område,
må nitratudvaskningen fra husdyrbruget til bugten ikke udgøre mere end 1 % af det
samlede kvælstofbidrag til området.
I henhold til de overfor beskrevne afskæringskriterier vil det ansøgte hverken i sig selv
eller i kumulation med andre projekter i oplandet have en skadevirkning på det aktuelle
Natura 2000 område.
De resterende ejede og forpagtede arealer på 11,53 ha samt aftalearealerne på 61,19 ha
afvander til Hesselø Bugt, der ikke er Natura 2000 område. Indenfor bugten findes
Natura 2000 område nr. 243, Ebbeløkke Rev der omfatter EF-habitatområde H243
Ebbeløkke Rev. Udpegningsgrundlaget er naturtypen rev, der er en naturlig kvælstofrig
naturtype. Det er derfor Odsherred Kommunes vurdering, at det ikke er nødvendigt at
stille skærpede krav ud over det fastlagte beskyttelseskrav til disse arealer.
Odsherred Kommune vurderer samlet set, at der ikke er behov for at stille skærpede
vilkår til det ansøgte vedr. nitratudvaskningen til overfladevand.
Der henvises i øvrigt til redegørelser og vurderinger i miljøgodkendelsens afsnit om
Natura 2000.
Side 66

Fosfor
Udbringningsarealerne ligger i opland, der afvander til Sejerø Bugt, belastet med fosfor.
Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug stiller krav til fosforoverskud på drænede
lerjorder og lavbundsarealer, herunder drænede og grøftede sandjorder, der afvander til
Natura 2000 vandområder, der er overbelastet med fosfor.
Drænede arealer beliggende i fosforfølsomme oplande til Natura 2000 områder placeres i
fosforklasse 0, I, II og III afhængigt af jordtype, jordens fosfortal samt hvorvidt der er
tale om et lavbundsareal.
I fosforklasse 0 placeres arealer uden for fosforfølsomme områder samt arealer på
drænet lerjord med et fosfortal under 4. Her stilles ingen yderligere krav til
fosfortilførslen udover de gældende harmoniregler. I fosforklasse I placeres arealer på
drænet lerjord med et fosfortal mellem 4 og 6. Her stilles krav om, at fosforoverskuddet
maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. I fosforklasse III placeres arealer på drænet
lerjord med et fosfortal over 6, hvilket resulterer i krav om fosforbalance på arealet.
Tilsvarende stilles der krav om fosforbalance på arealer placeret i fosforklasse II, som
dækker over lavbundsarealer med okkerklasse II eller derover.
Hvis der ikke kan dokumenteres fosfortal, placeres drænede lerjorder i fosforklasse III.
Ansøger har i forbindelse med ansøgningen, fremsendt dokumentation for
jordbundsanalyser, som er foretaget i 2008. Fosfortallene for udbringningsarealerne er
overvejende under 4, undtaget er mark 19.0 Forpagtet, som har et fosfortal på 5,6. Mark
19.0 Forpagtet er dog beliggende uden for fosforfølsomme områder.
Figur 14. De centrale udbringningsarealers placering i forhold til fosforklassificeringen.
Side 67

Figur 15. De vestligste udbringningsarealers placering i forhold til fosforklassificeringen (vest).
Figur 16. De østligste udbringningsarealers placering i forhold til fosforklassificeringen.
Side 68

Som det fremgår af fig. 14-16 er størstedelen af husdyrbrugets udbringningsarealer
placeret i fosforfølsomme områder. På baggrund af de dokumenterede fosfortal viser
beregningerne i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk, at der på
udbringningsarealet fraføres mere fosfor med afgrøderne end der tilføres med
husdyrgødning.
Klasser vedrørende fosforophobning
Pt < 4,0 eller udrænet eller ikke afvander til Natura 2000 eller
afvander til Natura 2000, der ikke er overbelastet med fosfor
Pt 4,0 - 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura
2000 område, der er overbelastet med fosfor
Lavbundsjorde og drænet eller grøftet samt afvander til Natura
2000 område, der er overbelastet med fosfor
Pt > 6,0 og drænet eller grøftet samt afvander til Natura 2000
område, der er overbelastet med fosfor
Antal
ha
104,56
Ha
0,00 Ha
0,14 Ha
8,12 Ha
Førsituation
0,0 kg
P/ha/år
0,0 kg
P/ha/år
0,0 kg
P/ha/år
0,0 kg
P/ha/år
Eftersituation
=
krav
1,0 kg P/ha/år
1,0 kg P/ha/år
0,0 kg P/ha/år
0,0 kg P/ha/år
Krav om P-overskud overholdt: Ja
Evt. yderligere reduktion nødvendig for at overholde kravet: -326,3 kgP.
Maksimalt tilladt P-overskud/ha/år i gennemsnit for hele bedriften (ifølge tabel) : 0,9 kg P/ha/år.
P tilført pr. ha/år i ansøgt drift: 23,3 kg P/ha/år.
P-fraførsel per ha/år i ansøgt drift (arealvægtet gennemsnit): 25,3 kg P/ha/år.
P-overskud/ha/år for ansøgt projekt: -2,0 kg P/ha/år.
Figur 17. Udbringningsarealernes placering (i ha) i fosforklasse 0, I, II og III samt tilhørende krav til
fosfortilførsel.
Ved det valgte sædskifte i ansøgt drift fra føres arealerne i gennemsnit 25,3 kg P/ha/år.
Der tilføres 23,3 kg P/ha/år, hvilket betyder et samlet gennemsnitligt fosforoverskud på
2,0 kg P/ha/år. Husdyrlovens krav til udbringningsarealernes fosforoverskud er dermed
overholdt.
Fra udbringningsarealerne til vandløb er der ingen områder med en terrænhældning over
6 grader. Derfor vurderer kommunen, at der ikke er risiko for væsentlig
overfladeafstrømning af fosfor til vandløb.
For at beskytte oplandet til Sejerø Bugt og Hesselø Bugt mod øget fosfortilførsel stiller
Odsherred Kommune vilkår om maksimalt fosforoverskud på 5,3 kg P/ha/år på
arealerne. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor fra de sidste 5 år f.eks. i
form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. Fosforoverskuddet beregnes ud fra
det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og
tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning.
Kommunen vurderer, at der i den konkrete sag ikke er særlige forhold, som kan
begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udvaskning af
fosfor til Sejerø Bugt og Hesselø Bugt.
Side 69

Natura 2000
Nærmeste Natura 2000 område er Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og
Bollinge Bakke (Natura 2000 område nr. 154) beliggende ca. 484 m syd for
husdyrbrugets anlæg. Indenfor Natura 2000 området er nærmeste habitat område nr.
135, Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (43.915 ha), og nærmeste fuglebeskyttelsesområde er
nr. 94, Sejerø Bugt og Nekselø (40.289 ha). Se figur 18.
Natura 2000 område nr. 154 omfatter et samlet areal på ca. 445 km 2 , hvoraf selve
Sejerø Bugt udgør ca. 390 km 2 (ca. 88 %). Knap 10 % af Natura 2000 området er
landareal, som primært er beliggende i den sydlige del af området. Kystlinien på land
udgør ca. 63 km.
Figur 18. Natura 2000 områdernes placering i forhold til husdyrbrugets anlæg og arealer.
Sejerø Bugt udgør et lukket kystsystem, hvor det marine forland primært er dannet ved
lagunedannelse.
Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde nr. 94 – Sejerø Bugt og Nekselø
omfatter følgende ynglende arter: rørhøg, engsnarre, splitterne og havterne. Af rastende
arter indgår klyde, bjergand, edderfugl, sortand og fløjsand. Opholdssteder for
fuglearterne er ikke kortlagt, jf. basisanalysen.
Udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 135 er kildevælds-vindelsnegl, skæv
vindelsnegl, sump vindelsnegl, stor vandsalamander, klokkefrø, odder, enkelt månerude,
mygblomst, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og
sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og
Side 70

vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede
strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige
strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende
klitdannelser, hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation
(grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), fugtige
klitlavninger, kystklitter med enebær, ret næringsfattige søer og vandhuller med små
amfibiske planter ved bredden, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger,
næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, vandløb med
vandplanter, tørre dværgbusksamfund (heder), meget tør overdrevs- eller
skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig
bund (* vigtige orkidélokaliteter), artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre
sur bund, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, plantesamfund
med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, kilder og væld med
kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på
mere eller mindre rig jordbund og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld.
Heraf er kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit
og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med
enebær, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, artsrige
overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, kilder og væld med kalkholdigt
(hårdt) vand, og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld prioriterede naturtyper.
Omkring Saltbæk Vig er udviklet enge og strandenge, overdrev og rigkær af meget høj
kvalitet. Her findes landets største bestande af de meget sjældne og rødlistede arter
enkelt månerude og orkidéen mygblomst. Området huser også habitatdirektivets tre
arter af vindelsnegle. Derforuden er der inden for de seneste 20 år genfundet sjældne
orkidéarter. I området er der nogle meget fine terrestriske lokaliteter som f.eks.
skrænterne på Nekselø samt Eskebjerg Vesterlyng, som er et enestående værdifuldt klit-
og hedelandskab. Lokaliteten Eskebjerg Vesterlyng består af hævet stenalderhavbund,
hvis sand- og grus er formet af vinden som et klit- og hedelandskab. Her finder man et af
Sjællands bedst bevarede og mest artsrige klitområder, med et stort antal sjældne og
rødlistede plantearter. Karakteristisk for området er de mange ene.
Inden for området er flere vigtige fuglelokaliteter f.eks. Nekselø og Saltbæk Vig.
Baggrundsbelastningen for Odsherred Kommune var i gennemsnit på 10 kg N/ha/år i
2008.
Ca. 490 m syd for anlægget findes tre overdrev (ID nr. 200015857, 200015868 og
200015969), der er helt eller delvist beliggende i Natura 2000 området. Se figur 19. Det
er Odsherred Kommunes vurdering, at overdrevene indeholder så store og værdifulde
botaniske værdier, at de skal betragtes som habitatnaturtyperne: meget tør overdrevs-
og skræntvegetation på kalkholdig sand (6120) og overdrev og krat på mere eller mindre
kalkholdig bund (6210), der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området.
Tålegrænsen for de to naturtyper er på 15 – 25 kg N/ha/år.
Side 71

Figur 19. Overdrev beliggende i Natura 2000.
Jf. ammoniakdepositions beregningerne i ansøgningssystemet
(www.husdyrgodkendelse.dk) vil den ansøgte drift resultere i en totalbelastning på
naturområdet på 0,17 kg N/ha på et overdrev (ID nr. 200015856) beliggende ca. 430 m
sydvest for anlægget. De tre ovenfornævnte overdrev er beliggende længere væk, men
mere syd og øst for anlægget. Odsherred Kommune vurderer dog at den samlede
ammoniakbelastning til de tre overdrev er af samme størrelseorden eller mindre. Det er
derfor Odsherred Kommunes vurdering at den samlede ammoniakbelastning i forbindelse
med udvidelsen er så lille, at det ikke vil påvirke overdrevene væsentligt, da tålegrænsen
for naturområderne ikke er overskredet.
Afstanden fra anlægget til nærmeste naturområder, der er registreret som næringsfattig
habitat naturtype er ca. 4,6 km mod øst til en tør hede (nr. 4030, tørre
dværgbusksamfund (heder). Naturtypen har en tålegrænse på 10 – 20 kg N/ha/år.
Heden har god økologisk tilstand jf. basisanalysen.
Odsherred Kommune vurderer pga. afstanden, at ammoniakbelastningen til den tørre
hede vil være så lille, at det ikke vil påvirke området væsentligt.
Udbringningsarealerne 2,0 Ejet, 6,0 og 6,1 Ejet, 15,0 forpagtet, 17,0, forpagtet og 17,1
forpagtet grænser direkte op til de tre samme overdrev (ID nr. 200015857, 200015868
og 200015969). Der er ikke hældninger over 6 grader på udbringningsarealerne mod
Side 72

overdrevene. Odsherred Kommune har i tidligere afsnit om ”Naturområder beskyttet af §
7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.” stillet vilkår om, at der skal etableres en 10
m dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie zone mod overdrevene. Se figur 9.
Odsherred Kommune vurderer, at det stillede vilkår, sammen med husdyrlovens krav til
nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsarealer er tilstrækkelig til at
beskytte overdrevene mod ammoniak fordampning fra udbringning af husdyrgødning på
udbringningsarealerne.
Udbringningsarealerne 2.0 Ejet, 4.0 Forpagtet samt 6.0+6.1 Ejet grænser op til Natura
2000 området, og udbringningsareal nr. 17.0 Forpagtet er delvist beliggende indenfor
Natura 2000 området svarende til et område på 1,6 ha. Alle arealerne har tidligere
indgået i omdriften og dermed været dyrket. Der er tildelt husdyrgødning til arealerne alt
efter afgrøderne. Tilsvarende har alle arealer fået tildelt kunstgødning. Ingen af arealerne
har været anvendt til afgræsning.
Nærmeste naturområde, der er registreret som næringsfattig habitat naturtype, i forhold
til udbringningsarealerne, er samme tørre hede (nr. 4030, tørre dværgbusksamfund
(heder)), som beskrevet ovenfor. Heden er beliggende ca. 2,3 km øst for
udbringningsarealet 30-0, 30-1, 30-2. Odsherred Kommune vurderer, at afstanden fra
udbringningsarealerne er så stor, at der ikke vil være en påvirkning fra udbringning af
husdyrgødning på heden.
Ca. 4,9 km nordøst for husdyrbrugets anlæg er habitatområde nr. 243 – Ebeløkke Rev
beliggende. Den korteste afstand fra habitatområdet til husdyrbrugets
udbringningsarealer er ca. 2,6 km. Habitatområdet er udelukkende marint og omfatter et
areal på 140 ha. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er naturtypen rev (1170),
som udgør ca. 100 ha. Revets biologiske indhold består primært af en meget tæt
flerlaget rødalgevegetation, hvis biomasse aftager med stigende vanddybde. Der indgår
ikke marine arter i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.
Tålegrænsen for atmosfærisk belastning af habitatnaturtypen rev er ikke relevant, da
naturtypen er naturligt kvælstof rig.
Som følge af afstanden på 4,9 km fra husdyrbrugets anlæg og 2,6 km fra nærmeste
udbringningsareal, og da der ikke er næringsstoffølsomme habitatnaturtyper i området,
vurderer Odsherred Kommune, at ammoniak fordampning fra husdyrbrugets samlede
anlæg og arealer ikke vil udgøre en væsentlig belastning til Natura 2000 området.
Odsherred Kommune vurderer samlet set, at udvidelsen af anlægget og driften af
udbringningsarealerne sammen med de stillede vilkår ikke har nogen væsentlig negativ
påvirkning på de omkringliggende Natura 2000 områder.
Side 73

Anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT)
Ansøger oplyser følgende omkring BAT:
Fodring
Foderplaner udarbejdes i samarbejde med kvægkonsulent, og det sikres således, at der
anvendes den nyeste viden inden for kvægfodring. Der tages analyser af
grovfoderlageret, således at foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og
kvalitet. Ved udfodring anvendes en automatisk Mullerup foderblander, der forholdsvist
præcist afvejer foder i forhold til de enkelte dyregrupper. Udfodring sker mellem 4-9
gange dagligt afhængig af dyrenes laktation.
Staldsystem
Det valgte staldsystem i den nye kvægstald er med sengebåse og linespil. Dette
staldsystem opfylder lovkravet om 20 % reduktion i forhold til bedste staldsystem.
Vandforbrug
Der anvendes drikkekar med lukkeventiler som drikkesystem.
Herudover føres der faste aflæsninger for at sikre, at vandforbruget ligger på det
forventede forbrug. Det er ikke teknisk muligt at anvende vandalarmer i kvægstalde.
Energiforbrug
Der er valgt et staldsystem med naturlig ventilation, men da stalden er meget bred
anvendes ventilator for at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. Driftsperioden er ca. 1. maj til
1. september.
Herudover sikres rengøring og vedligehold af anlæggene, og der er indgået
vedligeholdelsesaftaler med leverandørerne af de forskellige maskiner.
Opbevaring af gødning
Opbevaring af kvæggylle i gylletank, opfattes som BAT. Der er fastsat en lang række
lovregulerede forhold, der er med til at sikre lav ammoniakfordampning og sikre lækager.
Disse regler indebærer bl.a. 10-årig beholderkontrol.
Udbringning af husdyrgødning
Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af
gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til
jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen.
Dette medfører, at udvaskningen bliver så lille som muligt.
I husdyrgødningsbekendtgørelsen er der fastsat en række krav til udbringning af
husdyrgødning, og disse krav kan opfattes som BAT på området.
Der vil dog kunne forekomme ammoniakfordampning og lugtgener, hvorfra der er
udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt.
nedbør). Gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, derved minimeres
ammoniakfordampning og lugtgener pga. mindre fordampning og hurtig optagelse i
Side 74

planterne. Der udspredes aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket
areal. Der tages højde for stærkt hældende arealer, og der holdes som minimum 2 m
bræmmer til vandløbene. Gylleudbringning foregår så vidt muligt på hverdage og
udbringes ved nedfældning i græs og på sort jord.
Management
Der udarbejdes en beredskabsplan.
De personer, der arbejder på gården bliver gjort bekendt med beredskabsplanen, samt
særlige risikoområder, herunder håndtering af dyr og gylle.
Registreringerne er en del af BAT. Registreringerne bruges bl.a. til udarbejdelse af
gødnings- og foderplaner, ligesom en del af oplysningerne vil fremgå af regnskaberne.
Fravalg af staldteknologi – under hensyn til proportionalitetsprincippet
Reduktionen af ammoniakkravet kunne også være opnået ved at forsure gyllen. Denne
teknologi er velafprøvet, men er fravalgt, idet der stadigt er arbejdsmiljømæssige
problemer i forbindelse med den.
Derudover er der foretaget fravalg af staldsystemer med fast gulv og skraber. Dette
staldsystem har en ammoniakfordampning, der ligger 30 % under bedste staldsystem,
men det er fravalgt at ændre stalden til at omfatte BAT i form af ”præfabrikerede
drænede gulve”, da der er tale om en udvidelse af den eksisterende staldbygning med
staldsystemet sengebåse og linespil. Idet der er tale om udvidelse af eksisterende
staldbygning, bør der af driftsmæssige årsager anvendes samme gulvtype i såvel
eksisterende stald som i udvidelsen. Indførelse af BAT-systemet præfabrikerede drænede
gulve i såvel den eksisterende staldbygning samt i udvidelsen af staldbygningen vil
dermed medføre en uforholdsmæssig stor omkostning.
Vurdering af BAT
Odsherred Kommune vurderer, at der med etablering af skrabeanlæg i bygning 1, 2 og
3, jf. figur 1, er søgt at reducere ammoniak fordampningen fra husdyrbrugets
staldsystem. Niveauet for ammoniakemission er beregnet i forhold til BAT kravene og
ligger ifølge den beregnede emission fra husdyrgodkendelse.dk under dette jf. tabel 19.
Odsherred Kommune har ved vurdering af ammoniak fordampning fra husdyrbruget
stillet vilkår til etablering af skraber samt hyppighed. I tilknytning til dette stilles der
vilkår til, at spaltegulv med skraber skal være installeret og taget i brug senest samtidig
med, at den godkendte udvidelse i driftsbygningerne (bygning 2 og 3, figur 1) tages i
brug. På tilsynsmyndighedens forlangende skal den driftsansvarlige fremvise
dokumentation for etableringen af skrabeanlæg i form af faktura eller anden form for
dokumentation, som kan sidestilles hermed
Tabel 19. Emissionsværdier
Staldafsnit BAT-Niveau Beregning Kg NH3
1.1.1.
10,64 kg NH3 pr. 130 årskøer * 1383,20
Eksisterende årsko, eksisterende 10,64 kg NH3
kostald
stalde
Side 75

-Sengestald m.
spalter og linespil
1.1.1.
Eksisterende
kostald/kvie-stald
-Spaltegulvsbokse
1.1.2.
Udvidelse, robotter
-Sengestald m.
spalter og linespil
1.1.3
Udvidelse nyt
staldafsnit
-Sengestald m.
spalter og linespil
1.1.4
Udvidelse kalve
Dybstrøelse
3,11 kg NH3 pr.
årsdyr,
eksisterende stalde
8,00 kg NH3 pr.
årsko, ny stalde
8,00 kg NH3 pr.
årsko, ny stald
2,83 kg NH3 pr.
småkalv, ny stald
163 årskvier 506,93
10 80
90 720
57 161,31
Samlet beregning 2.851,44
Fra ansøgning 2.421,33
Samlet vurderer kommunen, at husdyrbruget har etableret de umiddelbart relevante
foranstaltninger til at begrænse forbruget af energi og ressourcer samt forurening. For at
sikre funktionaliteten af skrabeanlægget stilles vilkår til kontrol og vedligehold af disse,
inklusive krav til dokumentation.
Kommunen vurderer herefter, at kravene til BAT er opfyldt.
Egenkontrol
Egenkontrol udføres som faste procedurer, på bestemte tidspunkter og på bestemte
måder.
Husdyrbruget anvender følgende tiltag inden for egenkontrol:
• Foderanlægget afvejer ved iblanding og udfodring. Anlægget kontrolleres 4-6
gange årligt ved endagsfoderkontrol. Fejl udbedres derfor, når de opstår.
• Robotmalkningsanlæg efterses ligeledes løbende for korrekt anvendelse og
rengøring.
• Gyllebeholder og rør efterses jævnligt og vil som minimum blive kontrolleret ved
Gyllebeholder-kontrollen hver 10. år.
• Registrering og mærkning af husdyr foregår dagligt til det Centrale
Husdyrbrugsregister (CHR).
• I årsregnskab, gødningsregnskab, og produktionskontrol registreres
ressourceforbrug, gødningsplanlægning, foderforbrug og husdyrstørrelse.
Side 76

Odsherred Kommune stiller vilkår om, at diverse tekniske anlæg kontrolleres
regelmæssigt og vedligeholdes i overensstemmelse med producentens anbefalinger.
Hensynet til landskabelige værdier og rekreative områder
Det nye anlæg ønskes placeret i forlængelse af og omkring eksisterende bygninger.
Anlægget har et bygningssæt bestående af en firelænget gård med en ældre stald med
tilhørende bygning og et stuehus. Den eksisterende kostald er etableret nordvest for
husdyrbruget. Den ansøgte tilbygning til kostalden vil være tilpasset den nuværende
staldbygning, og der vil blive anvendt tilsvarende materialer som i den eksisterende
staldbygning.
Jf. Kommuneplan 2009-2021 er anlægget og udbringningsarealerne placeret i
landskabsområde. Landskabsområdet indeholder værdifulde naturområder,
bevaringsværdige landskaber og kulturhistoriske værdier. Landskabsområdet er som
udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. I henhold til Kommuneplan 2009-2021
ligger husdyrbruget i særligt værdifuldt jordbrugsområde.
En stor del af udbringningsarealerne er beliggende i strandbeskyttelsesområde i
kystnærhedszonen B.
Placeringen af tilbygningen, plansiloer samt ny gyllebeholder berører ikke fredninger,
beskyttelseslinjer og byggelinjer. Nærmeste kirkebyggelinie ligger ca. 910 m mod øst ved
Odden Kirke. Nærmeste skovbyggelinie ligger ca. 9.400 m mod øst ved Lumsås.
Nærmeste fredning ligger ca. 4.700 m øst for husdyrbruget ved Overby Lyng.
Der ligger 3 søer ca. 180-200 m syd for husdyrbruget, samt en sø 500 m sydvest og en
sø 560 m øst for husdyrbruget.
Ejendommen er beliggende i et kystnært, bølgende morænelandskab hældende mod syd.
Der er langs størstedelen af Søndervangsvej en visuel kontakt til Sejerø Bugt, kun
afbrudt af enkelte gårde og småbebyggelser samt levende hegn gående vinkelret mod
kysten.
Landskabet er et småskala-landskab, dog er der i syd en flot udsigt ud over Sejerøbugt.
Nord for Søndervangsvej ligger størstedelen af landbrugsbygningerne, mens der syd for
vejen er et mere åbent landskab.
Den eksisterende gylletank syd for Søndervangsvej er ikke et element, som falder helt
naturligt ind i landskabet. Betontanken er søgt indpasset ved at lade et jorddække
optage terrænforskellen i syd. Dette er en anbefalelsesværdig løsning, idet alternativet
havde været, at den grå beton ville have været mere markant.
Der er ved placeringen af en ny gyllebeholder overvejet en placering nord for
Søndervangsvej i tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen. Desuden er
der overvejet en placering umiddelbart vest, syd eller øst for den eksisterende
gyllebeholder.
Det er oplyst af ansøgers konsulent, at en placering af den nye gyllebeholder nord for
Søndervangsvej i umiddelbar tilknytning til bygningerne på ejendommen vanskeligt vil
Side 77

kunne lade sig gøre. Det oplyses, at der ved udarbejdelse af planløsningen i forbindelse
med udvidelsen er lagt vægt på logistikken på ejendommen samt adgangsforholdene.
Ved udbygning af staldene til den ønskede udvidelse har det været vigtigt at udnytte det
øvrige areal i forbindelse med bygningerne mest hensigtsmæssigt. Det har været vigtigt,
at få placeret ensilageopbevaringen så tæt på dyrene som muligt samtidig med, at der
kunne skabes mere ordnede forhold for foderopbevaringen. Hvis gylletanken skulle
placeres i forbindelse med bygningerne, ville der være behov for etablering af en egentlig
kørevej rundt om bygningerne til gylletransporter med op til 30 tons. Rent pladsmæssigt
vil det også være vanskeligt at komme rundt, og det vil kræve en anden placering af
ensilageopbevaringen. Odsherred Kommune har i sin behandling af sagen lagt vægt på,
at beholderen således vanskeligt vil kunne placeres i tilknytning til ejendommens
eksisterende bebyggelse, uden at placeringen bliver uhensigtsmæssig for ejendommens
videre drift.
En placering af en ny gylletank vest for den eksisterende beholder vil medføre, at den
nye beholder vil ligge i samme niveau, som den eksisterende beholder. Det vurderes, at
dette vil begrænse udsynet ud over Sejerøbugt. Denne placering vurderes derfor ikke
optimal ud fra et landskabeligt synspunkt.
Placering af en ny gyllebeholder øst for eksisterende beholder betyder, at den nye
gyllebeholder ligger lavere i landskabet end den eksisterende beholder. Dette er
umiddelbart hensigtsmæssigt ud fra et landskabeligt hensyn. Det trækker dog ned i
vurderingen, at beholderen dermed kommer længere væk fra de øvrige bygninger.
Desuden er denne placering uhensigtsmæssig ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt, da
gyllen fra stalden skal pumpes til gyllebeholderne. Etablering af en gylletank øst for den
eksisterende kræver etablering af nye pumperør, der skal krydse drænledingen og
herefter skydes under vejen, der fører mod mosen. Etablering af en gyllebeholder på
marken mod øst vil desuden indebære, at arronderingen af marken forringes, idet
marken efter udtagning af areal til gyllebeholderen ikke længere vil være kvadratisk.
Udtagning af mere en halvdelen af markens bredde langs Søndervangsvej vil gøre det
mere vanskeligt at drive den resterende del af arealet rationelt.
Placering af en ny gyllebeholder syd for den eksisterende beholder medfører, at
gyllebeholderen ligger lavere i niveau end den eksisterende beholder, hvilket er ønskeligt
rent landskabeligt. For yderligere at sikre, at placering af den nye gyllebeholder
minimerer udsynet mod Sejerøbugt mindst muligt, stilles der vilkår om, at tanken graves
ned, og at terrænforskellen i det skrånende landskab skal være optaget i et jorddække.
Der stilles desuden vilkår om, at den planlagte gylletank fjernes igen, såfremt den inden
for en periode på to år ikke har været i brug.
Det stilles endvidere vilkår om, at der plantes et levende hegn/høj hæk langs
Søndervangsvej fra det vestlige hjørne af ejendommen til og med den lille gylletank midt
på ejendommen. Det levende hegn skal ikke være højere end den planlagte plansilo,
svarende til ca. 3 meter, men bør etableres for at skabe visuel ro i et lidt diffust
bygningsmiljø og for, at den grå beton ikke i for høj grad kommer til at præge
landbrugslandskabet.
Med ovenstående placering og vilkår, vurderes det, at de landskabelige hensyn ikke vil
blive tilsidesat.
Kommunen vurderer, at bygningernes og anlæggenes placering og udformning ikke vil
Side 78

skæmme det omgivende landskab. Samtidig har kommunen vurderet, at de
landskabelige retningslinjer i Kommuneplan 2009-2021 er overholdt.
Kommunen vurderer på baggrund af ovenstående, at der skal stilles vilkår om etablering
af nyt byggeri svarende til den ansøgte udformning.
Hensynet til kulturhistoriske værdier
I henhold til Kommuneplan 2009-2021 er husdyrbruget placeret i udpeget kulturmiljø.
Indenfor områder udpeget som kulturmiljø må der ikke foretages ændringer af
bebyggede og ubebyggede arealer med mindre det kan ske uden at forringe oplevelsen
og forståelsen af kulturmiljøet. Odsherred Kommune vurderer, at hverken etablering af
nye anlæg eller arealdriften i den ansøgte drift vil forringe kulturmiljøet.
Der er ikke registreret beskyttede sten- og jorddiger eller fortidsminder ved anlægget.
Nærmeste sten- og jorddige er beliggende ca. 75 m nordvest for anlægget. Nærmeste
fredede fortidsminde er beliggende ca. 7.400 m nordøst for anlægget. Fortidsmindet er
beskyttet af en 100 m beskyttelseslinje. Se figur 20.
Langs flere af udbringningsarealerne er der beskyttede sten- og jorddiger. Ingen af de
ejede eller forpagtede arealer gennemskæres af beskyttede sten- og jorddiger. Se figur
20, 21 og 22.
Sten- og jorddiger beskyttet af bestemmelserne i Museumlovens § 29 a må ikke
beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra kommunen. Ved markdriften på arealer,
der krydses / gennemskæres af sten- og jorddiger, skal der dermed tages hensyn til
sten- og jorddigerne, så disse ikke beskadiges eller ændres.
Odsherred Kommune vurderer, at beskyttede sten- og jorddiger ikke påvirkes af det
ansøgte projekt.
Ingen af de ejede og forpagtede arealer ligger i beskyttelseszoner til fortidsminder.
Mark 2.0 Ejet og mark 4.0 Forpagtet grænser op til og overlapper delvist et fredet
område: Sjællands Odde (Reg. nr. 02500.00). Fredningen er fra 1962 og omfatter
fredning af forskellige lokaliteter på Sjællands Odde. Ved husdyrbrugets
udbringningsarealer har fredningen til formål at bevare den nuværende tilstand og sikre,
at området ikke udnyttes industrielt.
Odsherred kommune vurderer, at arealdriften vil være i overensstemmelse med
fredningens bestemmelser.
Odsherred Kommune vurderer samlet, at kulturhistoriske værdier ikke vil blive påvirket
som følge af den ansøgte udvidelse af bedriften.
Side 79

Figur 20. Fredninger, fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger.
Figur 21. Fredninger, fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger.
Side 80

Figur 22. Fredninger, fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger.
Side 81

Husdyrbrugets ophør
I forbindelse med ophør af produktionen vil alle beholdere blive tømt og foderrester
fjernet. Oprydningen vil foregå i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Såfremt besætningen bliver inficeret af en smitsom husdyrsygdom, der af
veterinærmyndighederne kræver karantæne eller nedslagtning af dyrene, vil det foregå i
overensstemmelse med gældende lovgivning (LOV nr. 351 af den 2. juni 1999, § 9,samt
fremtidige ændringer).
For at undgå risiko for forurening ved eventuelt fremtidig ophør af driften på
husdyrbruget stiller Odsherred Kommune vilkår til, at produktionsanlæg,
husdyrgødnings- og foderopbevaringsanlæg tømmes og rengøres grundigt. Beholdere til
gylle, etc., der er omfattet af kravet om beholderkontrol, skal gøres uanvendelige til
opbevaring af gylle m.m., hvis de afmeldes beholderkontrollen. Endvidere skal al
miljøaffald bortskaffes for egen regning efter den til hver tid gældende lovgivning.
Odsherred Kommune vurderer, at dette er tilstrækkeligt til at undgå forureningsfare og
til at bringe stedet tilbage i tilfredsstilende stand.
Side 82

Alternative muligheder
Alternative muligheder for husdyrbruget som beskrevet i ansøgningen:
Ejendommen er beliggende i et landskabsområde med økologiske forbindelser, særlig
følsom § 7-natur ved stranden i form af overdrev samt i EF-habitatområder og
fuglebeskyttelsesområder. Hvis planen ikke gennemføres, vil ejendommen bibeholde sit
hidtidige udviklingstrin, men vil ikke følge udviklingen.
Dette er vurderet i forhold til de prognoser Landscentret i Århus har udsendt for
fremtidige landbrug. Disse prognoser siger, at udviklingen i landbruget går i retning af, at
der bliver færre landbrug i Danmark og de landbrug, der er, bliver større.
Ansøger vurderer, at hvis husdyrbruget ikke følger udviklingen, vil det i stedet svare til
stilstand, og dette kan muligvis betyde, at virksomheden må vige pladsen for andre og
større virksomheder.
Hvis ansøgte udvidelse ikke gennemføres, fremlægger ansøger følgende alternative
løsninger:
1. En ansøgning om op til 500 DE eller mere. Dette kan ske ved opkøb af mere jord,
gylleaftaler eller indsættelse af teknologi i form af gylleseparering eller
forsuringsanlæg. Separeringen kræver dog fortsat, at materialet kan afsættes til
anden part eller til biogasanlæg.
2. Der etableres nye stalde andet sted på ejendommens arealer.
3. Et 0-scenarie på denne ejendom vil betyde, at der ikke sker en nødvendig
udvikling, og at den løbende tilpasning af anlægget med udnyttelse af den bedst
tilgængelige teknologi ikke vil finde sted. Samtidig vil den nødvendige økonomi til
opretholdelse af produktionen ikke være til stede, og denne må med tiden
afvikles.
Odsherred Kommune vurderer, at de valgte løsninger i projektet er valgt under hensyn til
placering af anlæg i tilknytning til eksisterende driftsbygninger, logistik i driften og
forureningsrisici fra husdyrbrugets samlede anlæg. Odsherred Kommune kræver derfor
ikke nærmere redegørelse for alternative muligheder.
Sammenfatning
Odsherred Kommuner vurderer sammenfattende, at der kan meddeles godkendelse til
projektet da:
• Husdyrbruget med de stillede vilkår kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne
på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne
• Husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forureningen ved anvendelse af bedst anvendelige teknik.
• Projektet med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet.
Side 83

Øvrige forhold
Anmeldelse af byggeri
Projektet indeholder byggeri eller bygningsændringer, og ansøger skal derfor indsende
byggeansøgning til Odsherred Kommune.
Kopimodtagere – høring af udkast til afgørelse
• Ansøger v. Niels Jensen, Søndervangsvej 20, 4583 Sj. Odde
• Konsulent Piil Krogsgaard, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, e-mail: pkr@gefion.dk
Bortforpagtere af arealer der indgår i miljøgodkendelsen:
• Arny Madsen, Oddenvej 252, 4583 Sj. Odde
• Svend Schat-Holm, Søndervangsvej 5, 4583 Sj. Odde
• Inger Marie Sartov Petersen, Søndervangsvej 38, 4583 Sj. Odde
• Hans Erik Hansen, Søndervangsvej 21, 4583 Sj. Odde
• Per Larsen, Østervangsvej 3, 4583 Sj. Odde
• Ellen Skovgård Hansen, Smedestræde 4, 4583 Sj. Odde
• Richardt Mangor, Strandagervej 3, 4583 Sj. Odde
• Martin Caldron, Oddenvej 171, 4583 Sj. Odde.
• Inga Overgaard, Søndervangsvej 44, 4583 Sjællands Odde.
• Vagn Ove Jensen, Søndervangsvej 13, 4583 Sjællands Odde.
Gylleaftaler:
• Christian Eriksen, Søndervangsvej 39, 4583 Sj. Odde
• Niels Esbjerg Jensen, Drusbjergvej 2, 4583 Sj. Odde
• Mogens Nissen, Oddenvej 214, 4500 Nykøbing Sjælland
• Martin Caldron, Oddenvej 171, 4583 Sj. Odde.
Naboer og andre berørte, fundet ud fra konsekvensområdet, der er ca. 342 meter:
• Ditte og Knud Erik Meinertz, Søndervangsvej 14, 4583 Sj. Odde
• Anne-Dorte Bogø Iversen og Morten Iversen, Søndervangsvej 15, 4583 Sj. Odde
• Rita Olsen, Søndervangsvej 16, 4583 Sj. Odde
• Per Henriksen, Søndervangsvej 18, 4583 Sj. Odde
Side 84

• Andelsselskabet, Brønshøj Strandvej 2, 4500 Nykøbing Sjælland (angående
Søndervangsvej 22, 4583 Sjællands Odde).
• Jenny Marie Jensen, Søndervangsvej 24, 4583 Sj. Odde
• Ole Sørensen, Nicolaj Reinhold Sørensen og Veronica Poh Lin Sørensen,
Søndervangsvej 26, 4583 Sj. Odde
• Niels Erik Eriksen og Helle Eriksen, Uldstrikkervej 3, 4583 Sj. Odde
• Jesper Tonni Altfeldt og Henriette Altfeldt, Uldstrikkervej 1, 4583 Sjællands Odde
• Hanne Hindkær, Skovsgårdsvej 9A, 9500 Hobro (angående Søndervangsvej 19)
Interesserede, der i forbindelse med indledende annoncering har bedt om udkast til
godkendelse til udtalelse:
• Der er ikke nogen, som har anmodet om at få udkast tilsendt
Kopimodtagere – af endelig afgørelse
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 84:
• Ejer: Niels Jensen, Søndervangsvej 20, 4583 Sj. Odde
• Miljøministeren v/ Miljøcenter Roskilde, Ny Østergade 7-11, 4000 Roskilde. E-post:
post@ros.mim.dk
• Sundhedsstyrelsen v/ Embedslægeinstitutionen Sjælland, Rolighed 7, 2. sal, 4180
Sorø. E-post: sjl@sst.dk
• Naboer og andre berørte (dem der er nævnt i ovenstående afsnit, som har haft
udkast i høring)
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 85:
• Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V, E-post:
mail@fiskeriforening.dk.
• Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-post:
nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk
• Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K. E-post:
fbr@fbr.dk
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V. Epost:
ae@aeraadet.dk
Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 86 – lokale foreninger:
• Ingen har ønsket underretning (jf. § 61)
Side 85

Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens § 87 – landsdækkende foreninger:
• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, E-post:
husdyr@ecocouncil.dk.
• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, E-post:
dn@dn.dk.
• Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. E-post:
post@sportfiskerforbundet.dk
• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post:
natur@dof.dk
Andre:
• Konsulent Piil Krogsgaard, Fulbyvej 15, 4180 Sorø, e-mail: pkr@gefion.dk
Bilagsoversigt
Bilag 1: Klagevejledning
Bilag 2: Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 vedr. opbevaring i
markstak
Bilag 3: Notat fra Skov- og Naturstyrelsen d. 27.6.2007 om Standardsædskifter og
referencesædskifter
Side 86

Bilag 1: Klagevejledning
Afgørelsen, der alene vedrører forhold i henhold til Husdyrloven, kan inden 4 uger efter
afgørelsens annoncering, dvs. inden onsdag den. 10. august 2011 kl. 16 påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet.
Klageberettiget er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen,
visse foreninger, der har til formål at beskytte natur og miljø samt visse andre, jf.
Husdyrlovens § 85-87. Endelig er Miljøministeren og Sundhedsstyrelsen klageberettiget.
Godkendelsen er offentliggjort ved annonce i Odsherreds Kysten den 13. juli 2011.
Eventuel klage stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København
NV, men indsendes skriftligt til Odsherred Kommune, Natur og Miljø, Nyvej 22, 4573
Højby eller pr. e-mail til kommune@odsherred.dk, som videresender klagen med sagens
akter.
Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og 3000 kr. for alle andre klagere,
herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Natur- og
Miljøklagenævnet sender en opkrævning på gebyret, når nævnet har modtaget klagen fra
kommunen. Nævnet begynder først at behandle en klage, når det har modtaget gebyret.
Gebyret bliver betalt tilbage, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage. Se
mere om gebyrordningen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.
I henhold til § 81 stk. 3 i Husdyrloven har en godkendelse, der indeholder vilkår til
sikring af de landskabelige værdier, jf. husdyrlovens § 27, stk. 1, nr. 2, eller vilkår om
placering af gyllebeholdere, jf. husdyrlovens § 27, stk. 2, opsættende virkning med
mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Desuden må en godkendelse, der
indeholder vilkår til sikring af de landskabelige værdier eller vilkår om placering af
gyllebeholdere, ikke udnyttes før klagefristens udløb.
Såfremt afgørelsen påklages, vil dette blive meddelt ansøger.
Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens § 90. En
eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen.
Med venlig hilsen
Majbritt Østersø
Miljøsagsbehandler
Natur og Miljø
Nyvej 22
4573 Højby
Side 87

Bilag 2
Vejledning om etablering og overdækning af kompost i
markstakke
Skov- og Naturstyrelsen, september 2004
Side 88

Side 89

Side 90

Bilag 3
Side 91