Detaljeret program (PDF) - Hindsgavl Festival

Om musikken
Violino ad Infinitum
Johann Sebastian Bachs liv som komponist og
musiker faldt i tre hovedafsnit. Efter at have etableret
sit ry var Bach fra 1708 til 1717 hoforganist og
koncertmester i Weimar, og her modtog han især
impulser fra italiensk musik. Og fra 1723 og helt frem
til sin død i 1750 var han ansvarlig for religiøs musik
i Leipzig, hvor han især skrev kantater, messer og
andre vokalværker. Men midt mellem disse perioder,
der var domineret af kirkelig musik, var han imidlertid
ansat af fyrst Leopold von Anhalt-Cöthen
Som streng calvinist brød fyrsten sig ikke meget om
religiøs musik, men han var selv en ivrig amatørmusiker
og holdt et livligt musikalsk hof på slottet.
Leopold opfordrede derfor Bach til at fokusere
intensivt på verdslig og instrumental musik
I løbet af denne korte, men frugtbare periode var
Bach således fri af religiøse pligter, og han kunne
skrive musik i mange forskellige formater og rådede
ikke mindst over et lille orkester bestående af en
række fremragende musikere. Bach må have været
tilfreds med situationen, fri som han var for bureaukratiske
myndigheder og understøttet af en tilfreds
musikalsk fyrste.
Fra tiden stammer også noget af Bachs betydeligste
musik, bl.a. Brandenburg-koncerterne, suiterne for
solocello, det første bind af Das Wohltemperierte
Clavier og ikke mindst i denne sammenhæng, sonaterne
og partitaerne for soloviolin, der blev fuldført
omkring 1720.
Sonate nr. 3 i C-Dur BWV 1005 og partita nr. 2 i
d-mol BWV 1004 er en del af et dobbelt trekløver på
henholdsvis tre sonater og tre partitaer. Sonaten i C-
Dur følger i vid udstrækning en etableret opbygning:
En langsom, lyrisk Adagio, efterfulgt af en Fuga, en
meditativ Largosats og endelig en Allegro assai,
præget af hurtigt passagespil. Fugaen er den mest
komplekse og omfattende sats, hvis tema stammer fra
koralen Komm, heiliger Geist, Herre Gott. Bach
anvender flere kontrapunktiske teknikker, herunder
dobbelt kontrapunkt.
TAK TIL FONDE OG SPONSORER!
Disse fonde støtter Hindsgavl Festival i 2013: 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden,
Oticon Fonden, Wilhelm Hansen fonden, Knud Højgaards Fond; Statens Kunstråds Musikudvalg; Den Faberske Fond; Konsul Georg Jorck og
Hustru Emma Jorck’s Fond; Toyota-Fonden; Det Obelske Familiefond; Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og KODA's Nationale
Midler; Den Bøhmske Fond; Gangstedfonden; Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat. Juhl-Sørensen Piano A/S leverer flygler.
Det er ellers typiske barokke sonatesatser spillet i én
gennemgående melodistemme og dermed meget
velegnede for violin, men flere af de langsommere
satser og især fugaerne indeholder en både teknisk og
musikalsk udfordring: Forsøget på at formidle flere
samtidige stemmer og egentlige akkorder på et instrument,
der i princippet ikke er skabt til at spille mere
end to toner på én gang. Bachs soloværker for violin
udgør dermed et højdepunkt i barokkens flerstemmige
spil på strygeinstrumenter. Den polyfone stil hørte
ellers traditionelt til i orkester- og kormusikken og i
værkerne for tasteinstrumenter.
Blandt partitaerne skiller nr. 2 i d-mol sig markant ud,
idet den omfatter det måske betydeligste stykke musik,
der nogensinde er skrevet for soloviolin. Chaconnen
er den afsluttende sats i partitaen og overgår fuldstændig
de foregående fire dansesatser. Temaet indleder i
den for formen typiske ¾-takt og er baseret på en
gentaget akkordfølge over tonerne D-D-Cis-D-B-G-
A-D, over hvilken alle de følgende 31 variationer er
opbygget. Satsen er overordnet set tredelt og demonstrerer
alle de violintekniske muligheder, der var kendt
på Bachs tid. Chaconnen er stadig den dag i dag et af
de mest krævende stykker for instrumentet.
I modsætning til meget af Bachs musik, som forskere
har måtte rekonstruere fra kopier og arrangementer,
er komponistens originale manuskripter bevarede.
Men også disse værker gik i glemmebogen efter hans
død, og først i 1843 udkom en komplet udgave ved
violinisten Ferdinand David. Mendelssohn og
Schumann udgav begge Chaconnen med klaver,
ligesom Brahms og Busoni bearbejdede satsen for
soloklaver. Men det var først i det 20. århundrede, at
sonaterne og partitaerne som helhed fandt deres
retmæssige plads på violinrepertoiret, og inden for de
senere årtier har ny forskning bragt os tættere på en
oprindelig spillestil. Med deres dybt originale
skinverden af fiktive solister og tutti er værkerne ikke
blot repræsentanter for Bachs geni, men også et vitalt
eksempel på barokmusikkens blanding af formmæssig
disciplin og sanselig udtrykskraft.
Jeppe Priess Gersbøll
8 juli 2013
Hindsgavl Festival
45. sæson