Thor Vang - Bornholms Historiske Samfund

148
KJELDIEDERSEN

THOR VANG
I Alnindinger bleø i aug'a't 19t0 af'lørct et monumert til minde on fite
darshe ned tilhryming til Bombolm, nm mktede lbet 2. ve en*
"naet
ki4. En 4 aen øar Thor Vang, om ham bandler denne atihel.
Det er et fotsøg på at plzcere ham i er støne vmmenbarg. Høem var hanl
Høad høedz ha* Haad aat &t for en tid, ban koed.e os albejdede ia
Historien begnder
I San Francisco d€n 10. oktober 1904 fødtes Thor Vang. Moderen Ånna
summede fr: Christiansø. men var flvttet ril Amerika. Hun returncrede til
Chrhtiansø igen rllerede mens Thorvar lille.
De blev på Christiansø, moderen, Thor og en lillebror, indtil Thor skulle
begynde i skole. Så flynede de til cudhiem.
Hjemmet vu fattigt. Det siges, :t moderen ikkc villc oplyse myndighederne
om, hvem dervarfardl Thor. Derfor vr der ingen offentlig hjælp at
få. Hun måttc klare tilværclsen {or sig selv og drengene ved at arbcjde, plus
den støac, der kom {ra familien. En tønde sild i ny og næ, f.eks.
Thor har senere fonalt, at hån første gang så en pålægsmåd, da han som
halvstoohora" hjalp dl på pensionatcr oghoreller.
Han har vel, som andre cudhjem-drenge, brugt megen tid på Gudhiem
hrvn og Nørresud. Og dct så ud til at han skule så s.mme v€i som så mdse
fn cudhicm før ham - og efter: Til søs.
Thor kom til søs. I 1921 med sloleskibet ,Georg Stage", h:n fik skibsnummer
61. Thorvillevære styrmand og sejle på verdenshavene.
H6 [o', til at bestrftige sig med søen hele sic liv, omend det ikke blev
som skibsofficer. Inds*sen kom til at ligge i den andcn ende af skdaen, kan
mo sige: Dct blev matrosemes sag, dcr bl* hos. Ikke officerencs. Den
havde han ikke rneget til overs for, disse "rederikapitalens
slaver*, som han
kaldte dem.
Thor vang blev Bolutionær sømand.
145

KJELD PEDEBSEN
Hamb*rg-metoden
Men dengrng, efter Stage*-tiden, stod der stadig styrmand øverst på
"Georg
ønskesedlen. Så Thor strk,rigtig. til søs, nu skulle der lægges penge til side,
spæsop, såhan Lunne komm€ på styrmandsskole.
For den der skriver disse linier, hi! det ikke vzret muligt at finde ud af,
hvem hm sejled€ ned i 20-eme. FaLdsk duLker hu først op igen i 1928, da
den 24-fige Thor Våns melder sig ind i Danmarks Kommunistiske Pani.
Hvad hu ha bedrevet i den nellen iggende periode, ved jeg iLke. Heli
umuligt erdetvelikke, at hm under sin sejltid har fået forbindelse med kommunistiske
agitatorer, som så mange ide år.
Det revolutionære sømandsarbejde, til støtte for den første socialisdsLe
star i verden, Sovjeq vlr i tuld gang i 2o-erne. I hver havn, næsten på hven
eneste skib, duklede agitatorerne op. I sømrndsklubberne i hrnebyeme ligeså.
Til sidsr havde de, som en a{ dern skriver, xkibskanoteker (der) indeholdt
detalierede oplysninger om prakdsk taget hver eneste skib ihandelsflåden..
Dene system, med at sende agitatorer ud til skibene i et forsøg på at orgdisere
komunistiske frrktioner og skaffe det komnunistiske pani flere medlemmer,
blev kendt som Hmburg-m€toden.
Måske lå dåt forud {or Thor Vangs lndmeldelse i DKP i 1928. I hven fåld
betød indmeldelsen, at 17 års politisk arbejde blev indledt. Thor Vang blev
et led i deraoludonær€ sømandsarbejde, der fandt sted i København i 30-
Men det srarrede er helt åndet sted, i Moskva
ISH
I 1930 stiftedes i Moskvr "International Sømandj og Havnearbejderfor
bund., ISH. Internationalens opgave v:r - skriver forfaneren og journalisten
Erik Nørgaard i sin bog ,Revolutionen der Udeblev" - mobilisere
"at
søfolk til i dffælde af krig at beskyne Sovjetunionen ved at låmme de mod
Rusland fjenddigsindede nationers skibsfan. Samtidig skulle den nye Internationale
tjene som ranbuk til at ødelægge alle søfaruforbund, som det ikLe
var rnuligr at bringe under LonnunistisL ledelse..
Over en halv nillion medlemmer fik ISH, hvis hovedsæde lå i Hamburg.
Of{icielt var den en organisation for alle, og der taltes ikke højt on tilknyc
ningen dl Moskva. Kun en lille inderft.reds kendte den.
Sideløbende med denne intemationale organisation, hvis opgåve altså
146

THORVANG
bl.a. var at fravriste socieldemokraterne ledelsen af det inæmationale sømandsårbejde,
drev kommunisteme på med det smme arbejde nationalt.
I maj 1931 tog DKP ; tiåtiv til cn konference, hvis mål var at etablcre cn
raglig opposirion, der skulle :rbeide inden for de etablerede fag{orbund og
bladt de arbejdsløse.
Det blev Thor Vangs opgåve, sarnnen med andre fn den store Lomunistiske
fraktion i sømandsforbundet, rt få sømændene ud af den socialdcnokftisk
ledede ITF, "Intem.rional Tr.nsportdbeider Føderarion", og ind i
ISH. Desuden skulle dejdet i sømandsforbundet føre til en kommunistisk
ovenagelse af ledelsen.
Kongretsen
Den opposition, som DKP fik stabletpå benene, fik navnet "Revolutionær
Fas-Opposition., RFO. Dcn første landsledelse valgtes i slumingen afmaj
1932, få dåg€ efter ISHS første kongres.
I Hmburg-forstaden Ahona blev lSH-kongressen dviklet. Omkring et
hundrede danskere var med, blandt dem Thor Vmg. Et foto viser ham siddende
ved et af den dnske delegations borde.
Hans opgave var bl.a. at referere kongrexens forløb til Ny Tid, ågblad
for Sømændenes Forbund. Under kongressen blev det oplyst, at forbundet
havde udmeldt sig af ITF og rneldt sig ind i ISH. Srormende bi{eld-
Kongr€sseD foregik på to planer: Der var det storc møde med taler og diskussioner
om streikeektik, rktionsmuligheder, fjernelse af socialdmokratiske
fesforbundsledelser osv., og så var der dc fonrolige møder for en lille
inderkreds. Dår drøfte&s under indtryk af Hitlos {rmmarch i TyskLnd,
er flyhin8 af IsH-.pperarer fra H.mburg til Kebenhrvr
Femtekoknne
Richard Krebs, en tysker som var med i detrevolutionerearbejdenæstenfra
b€gyndelsen åf, og som senere blev Gestapo-agent, striver i sin bog "Ud af
Mørke*, at lSH-arbejdet var koncentreret om trepunkter:
1) Raolurionær virksomhed, 2) forbindelse mellem centrene Moskva-
Berlin og den øvrige verden, og 3) Søfansspionage.
ISH havde orgrnisrtione. i 22 lhde og 19 Lolonier. Dets hovedorgrn,
ISH-Bu[etin, bls udsendt på 13 sprog. AI hele rnånedens budg* gik kun
8000 do ds til d€ ånsdt€ i ISH. 44.000 dollars blev sendr dl udlåndet til organisationer
tilknyaet ISH.
Historikeren David J. Drllin her kaldt ISH for dcn ,mægtigste femtekolonne
nogensinde i den kapitalistiskc handelsflåde..
147

THORVANG
IsH-kongrelsen fandt sred i daSen€ 20. - 23. mai, og få dag€ se'ere, i dagene
29. - 30, maj, v.lsres R.FOs første hndsledelse. Der varThor også med.
Nu sku e snakken i Hamburg udmøntes i akdv handting i Danmark.
ThorVangs deltagehe i kongressen i Altonrfik et efterspil, derbngtehan
i miskredh i sømandsforbundet.
Nu skal man huske, at tonen mellem socialdemolraterne os kommunisrerne
iforbundetvar endog meger skarp. Thor !ar kommuni,;rnes flnrigste
pen, oghan lagdc ikke {ingreoe imellem.
Derfor var dct guf for hæs nodstandere da det kom frem, at ho var qået
uden om forbundea mønstringrkonror. da han slulte finde en åfløsJfor
sig, mens hanvartil kongres. En partikammerat fik jobbet imens.
Sønændenes Forbund sloges hårdri de år fo! ar bevareudmønstringen, og
medlemmerder gik uden om forbundet og direkte til rederne, for at få hyre,
blev hængt ud med o.hs nævnelse i fagbladet. Rubrikken hed neger kon-
Thorskrev ofte om detvigtigei, atforbundet havde udmønstrineen, sånu
kom han i sludlinien.
Kritihhen
Det sik løs i Ny Tid i augus! 1932. I ångreber på Thor hed det bl.a.:
,..... at når man ønsker er slå sigop som lederogforegangsmand for kammerateme,
er den første betinselse den, åt man selv erudgribelig...", og det var
Thor ikle, ifølge brevskriverne.
Han blev også bcskyldtfor ar have lænser forbunder forpenge, ved at stilte
udgiftskrævende forslag, der blev vedtaget. Desuden forstyrrede han forbundet'
generalforsrmlinger, menre kritikkeme.
Det var et angreb, der - hvis det var smdt, hvad der btev skrevet svækkede
hrns posnion rlvorligr. Han havde selv så sent som i april 1932 skrevet i
Ny Tid om udmønstringen:
"Derfor!Hver månd sørsin pligt, ingen m.nd
uden om vore forhyringsregler, nu er der kun brug for dcn enhedsfront af arbejdende
ogarbejdsløse, viihøj grad hermangleri Sømændenes Forbund..
I de efrerfølgende numre afNy Tid, tilbageviste Thor ikk€ kririkken.
FfutA
Det er tydeligt, når man ser Ny Tid i 3o-emes besyndeh€, a! Thor Vång vår
den kommunistiske frakrions flittigsle pen. Hån skrev og skrev, i nogle
numre havde han op til fire artikler. Påden måde, kommunisr€.ne arbejdede,
erder ingen tvivl om, at hans skrivende indsats varnøje planlågl
Han var den bedste til det, og skriverierne havde desuden det sigre at gøre
l{9

KJELD PEDERSEN
harn Lendt, så han kunne komme ind i forbundets ledelse, helt efter planeme
i ISH ogRFO: Ind og siLre sigmagten over de socialdemokratisk ledede fag-
Thor Vang havde ingen hngdrnshyre efter at han gik igans med det revolutionære
arbejde. Do var også efter planerne. Han skulle være dår, hvor
tingene sk€te, og ikke ligge og skvulpe på en skude ved Filippinergrrven eller
i Saragossahavet.
Hus anitler spændte vidt, men to emner blev behandlet igen og isen:
Den fagpolitiske kamp og arbejdsulykkerne til søs.
I 30-eme blev søfolkene ofte dårligt behandlet af officereme, der følte sig
højt hævet over matroserne. Maden var elendig, arbejdet hårdt. Arbejdsmiljø
og sikkerhed var byer i Rudand.
Thor shrev spalte op og spalte ned om ulylherne, og lige så meget om,
hvor sømændene efter hans mening skulle placere sig, nemlig i ISH.
I februar 1932 skrev han:
er en Larnpintemationale og en effektiv støtte i enhver krmp til {or-
"ISH
bedring :f vore kår, hvilket vi i høj grad tiltrænger. ITF har gang på gång {orrådt
sø- og havnearbejdernes Lamp .... medens ISH står solidarisk i enhver
retning.
Derfor må parolen være: Ind i ISH dl kmp {or vore {ordringer, nobilisering
af kampen mod kapitalen oB søproleuriatets udbyttere".
Ny afstemni-s
Søfolkene gik som nævnt tidligt ind i ISH, ik*e mindst takket være Thor
Vangs indsats. Men itle ret mange deltog i afstemhs. Kun sod! en tiendedel
åf {orbundets 4000 m€dlemm€r.
Og långsomt voksede nodsunden mod ISH, selv om Thor Vang og tlere
rf hans panifæller og sympatisører drev på med ånikler, der hyldede lSH.
Den socialdemokratiske del af sømandsforbundet fik hunigt nys om, n
ISH var en Lornmunistisk organisation, og ikke så bredt favnende, som hævdet.
At Moskva styrede ISH, og det var heller ikke helt løgn.
PolemiLken i Ny Tid blev mere og mere hidsig. Et m€dlem skrev med
adresse til Thor Vang: ,At jeg efter din nening ingen forsdelse har på, hvad
ISH er, måskyldes, atdu ogdine standsfæller med vilje har undladt at tilsende
os eller på anden måde oplyse os om ISHS love og vedægterfor dened
at sljule den komnunistiske propaganda, der er ISHs egodige progrm..
Fronterne blev trukket op, der var ingen vej uden om: Sømændene skulle
igen stemm€ om ISH.
150

'I.rIOR VANG
ISH -horye$en i 1932. Tbor V4ns 'iddercon nunner te ftd øen'tre i iahhesat
og 'lips. Fone't til len'te den daaske debgat;ots bdet, 'øbøød.eten RirbaÅ
Ud.afIsH
Søm€ndene gik til generalforsamling i slutningen af 1932. På dassordenen
var bl.a. opsigelse af overenstomsten med rederne ogudmeldelse afISH.
Thor Vang vrr at finde blandt dem, der mente at overcnskomsten skulle
opsiges. I stedet skulle der bl.a. stillcs krav orn trc-skiftetvagr fordæksbesætningen,
sptimers arbejdsdagved hnd, t+ dages sommerferiepr. årmed
fuld hyre og kostpenge, rlt sammen krav, fomulerer afISH ogRFO,
Tonen i medlemskredsen blev hårdere oghårdere. Thorvang og hans li
gesindede blev kldt "MosLvas disciple" af en socialdemokrat. Thor rcagercd€
v€d ar skrive: ,Vi viser denne provokarion tilbage som det, den er, nemlig:
Et forsøg på at splitte kampen mod rederkrpitalen og forplumre det f:ku,
at socialdemokratiet sråri redernes sold, mens ISH og RFO viserveten,
viskal gå".
Et flertal valgte i,ååe at opsige ovcrenskomsten, og at melde sømandsforbundet
ud af ISH og ind i ITF. Thor og hms kamrnerålc. tabre. crøfteme
blev grever dyberc.

KJELD PEDERSEN
t/"or dårlig stemningen var kan s€s .f en annonce i Ny Tid i juni 1933:
"Jeg advarer rnod den næsæ løgn! og de haerlige "efter hvad de fonalte-hi
storier., der punldig hver måned figurerer i Ny Tid. Ttor Vang."
Socidlfzckteme
Dct lykkedes Thor Vang at komme ind i forbundsledelsen, Først i arbejdsløshedskassens
besryrelse som nummer one ud d l8 med 225 rtemmer. Oe
ellcrs fortsatte h.rns arbejde. iforbundet, i RFO, hele ridcn mrrkerede ha;
-I
m rrs 1933 ledede hån en dclegarion, som mødtes med sBtsminisrerTh.
Sauning for at diskutere bemandingslov, skibstilsyn og lzrlingetov dl søs.
Efter mødet skrev Thor vang:
,Derfor kammenter! Lad os hcrefter aflive der gamle strgord i Sømænde,
nes Forbund: Hvad kan det nytte, for hvis vi står som en samlet, cnigmasse,
skal vi vise d'hr. redere og deres kapitalistiske hjælpere, at her møder en
klasscbevidst arbejderskare, der ilke stopper kampen, førseiren er nået*.
Dengang, i 30 €mes begyndelse, var socirldemokrateme cn hovedmodstånd€r
for kommunisrerne - og omvendr Komnunisreme hnceredeparolen
om socialdemoknrerne som socialfacister, i[*e just et udsrgn, der skabte
srobund for er sdrrbejde. Men dec var heller ili*e neningen på det tidspunkt.
Der kom først senere.
Stådig var parol€n i RFO og ISH: Væk med socirtdcmokraterne i forbundsledelserne....
Hitler kom til m:gten i Tyskhnd, og ISHs apparat flyuedcs dl Køb€nh:vn.
Hitlers Ss-ere og SA-ere stormed€ IsH-hovedkvancret i Hrmburg
den 5. mans, men fuglen varfløjetlængere nordpå.
Et stillc, næsæn provinsielt K:øbenhavn, hvor livet gik sin stille gang og
idyllcn kun blcv forstyrret, når enkelte arbejdsløse brokkede sig, blcv revolutioncns
hovedkvaner nummer I uden for Moskva.
Under truslen fra nzi, flynede ikke blot tSH til København, men også
den kommunhriske Inærnårionale, Kominrems Vesr-Bur€au, og scn€re detr
flygtcde tyske rigsdagsmud Ernst Wollvebers sabotageorganisation, fik
hj€mst€d i Køb€nhrvn.
I bygningen Vesterport, der bl.a. husede Pressens Radioavis,Jyllands-Postcns
Københavnsredaltion, flysclskaber og rejsebureeuer, blev dcr lejetlokeler
til cc ingeniødirma, "4. s€lvo og Co.", dec blev ISHs dækadrcsse.
Orgr sadonens plåcering i Købcnhavn nr tophemmelig. Kun få danske
r52

TTIOR VANG
kendte den. Gjorde Thor? Måske. Erik Nørgaard skra i forår€t 198s en artikelserie
i dagbladet ,Information" om deme tid, oghrn nævnernavnene
på sdske få danskere, derLendre
"Å.
Selvo og Co,s rette identitet. Blmdt
den er Thor ikke.
På den anden side arbejdede Thor sammen med ISHs generalselretær
Ådolf Schellev. Deres arbeidevar at {astholde sømændene i ISH. Kan man
tænke sig at de arbejdede ør sanmen, uden at Thor hendte Vesterpon
Eksklsderet
I b€syndelsen af 1934 kririseredes Thor Vang for ikke i forbundets bestyrelse,
hvor hrn kom ind året før, at have stemr for en bevillingpå 500 kroner til
køb af koks til de arbejdsløse. Det var en brøler, hvis den var rigtig. De rrbejdsløæ
udgjorde en stor del af rnedlernsskaren i RFO, Thors "egen" organisæion.
Hdtig tilbagaiste han anklagen og henviste til besryrelsens proto-
Men den hrr Thor Vang aldrig underskrever, warede hans modstandere,
fordi han ik*e kunne anerkende de "reformistiske referater"....
Inden den s:g blæstes op til det heft store, skete noget andeq der satte sindene
i bevægelse.
I slutning€n af 1933 opsagde rederiforeningen overenskomsten. En ny
blev {orhandlet. men såvel sønændene son søfvrbøderne forkasrede {orslaget
m€d ston flend.
I april brød konfliLten ud. Den blev hård, ned s:mmenstød mell€rn demonstranter
ogpoliti - og søfolkenes totale nederlag.
I Sømændenes Forbund bedunede et flertal i bestyrelsen at ekskludere
Thor Vang i en måned, fordi han havde lækketoplysningerunderkonflikten
{ra bestyrelsen til "Årbejderbladet" og søfyrbødernes bestyrelse.
En generalforsamling kendte eksklusionen ulovlig, med det resulut at 10
bestyrelsesmedlernner gik. Efter en kort tid vendte de tilbage igen, en splittelse
afforbundervuundgået, selv om modsæmingerne sradig bestod.I maj
1934 blev Thor Vång efter en general{orsrmling påny indvalgt i hovedbestyrelsen,
deme gång ned 251 sremmer.
I centrum ellcr ...a
Der er ingen wivl om, at Thor Vang var en cenual person i sømandsarbejdet
i 30-eme. On han var den mest cenrrale afde kommunistiske nedlenmeraf
Sømændenes Forbund kan jeg ikke afgøre. Men en bestemt episode i juli
1934 tyderpå, at han vlr højt oppe på konmunisternes liste.
153

Thor Vang oC Vetu fotogtuferet i 1936.
KJELD PEDERSEN
Det kom nemlig i somneren 1934 {rem, åt RIO havd€ hdt planer omst
"ovenage. generalforsamlingen i rnai. Et hemmeligt papir skulle afsløre planen.
Af det {remgik, at Thor Vang var tiltænkt jobbet som stemmetæller, Lan
skulle opstille til den nye ledelse, være en af lederne på g€n€råffotramlingen
og - det ikke mindst vigtige - han skulle placeres som rnidlenidig forbundsfomand,
fordi formanden var syg ...
Planen - hvis den overhovedet har eksisteret - tykkedes ikhe.
I de foregående rfsnit er giver et billede af sriden og tiden i der revolutionære
sømandsarbejde i DånmarL i 30-em€s begyndelse.
Til der høre ogsåsømandsLlubbeme rundt orn i verden. En af dem låi Københam.
Først i Hrvnegrde, så i Toldbodgade og senere igen i Gothersgade.
Næsdormand i klubben i cothersgade var Thor Vang. Som sådo må han
have været bekendt med de første skibxrbotager i Københah i 1935. Det
var inden den kommunistiske bevægelse lagde kursen om {ra den klarc socialdemokratisk
fjenddige, til samarbejdets, der den dag i dag iLke er blevet til
Nu til sabotagen.
United Stdtes
Såbotigem€ i ledtes som nzvot i 193s. Mussolini sik ind i Abessinien.
154

THOR VANG
Hans politik nindede nere og mere omHitlers, oget samarbejde mellem de
ro, iden sidste ende renetimod Sovjetuniotren, var under optræk.ISH måtte
handle som foreskrevet i paragraffeme.
Den Lonmunistisle fraktion i sømmds{orbundet mødtes i sømrndsklubben
i Gothersgade. I København lå et DFDS+Lib, "United States", som
rygterne sagde var solgr til Italien. Skibet skullesejle tropper til Ab€ssinien.
I Gothersgade blev der lagt planer op. Een foreslog, at spræDge ,Urited
States" i luften. Det harThorVång høn om. Enæn har han deltaget i møder,
eller også har han hørt on det senere, hans placering i klubben og sømandsforbundet
taget i betragtning.
På mødet blev der ikke rruffer nogen beslutning, men tre mand beslunede
n *bejdepåegenhånd. Defiltilhdelse til sabotage fraDKPsledelse, og gik
i aktion. Efter tre forgæves Iorsøg, lykkeds der at antænde en brand på
,United Statev, derlåinordhavnen. Deranretædes skaderfor etkæmpebeløb
efter datidens {orhold: 100.000 kron€r.
SPah';nEen
Senere {onsatte sabotagerne, men nu lagde DKP afstand til dem. Nu vardet
blevet et spørgsmål om at sikrepanietsleg:le eksistens, mente Aksel Larsen,
defor undsagdes bombefolLene. Gode kommunister blev ekskluderet eller
tlunget til åt melde sig ud af paniet. Danmark kunne ikke tåle sabotager.
Hvis DKP stønede sabotager, ville DKP ikke blivetålt. Derfor kom omslag€r'
Allerede tidligere varDKP så småtbegyndt at t:ge:fsrand fra RfO, der
blev kaldt seLterisk. Omtalen af RFO i ,Årbejderbladet" blev drosletned.
Samtidig havde kommunisternes snak om, a socialdenokraierne var socialfacister.
isoleret DKP. Nu blev der i stedet talt om {olkefront sanmen
med
vendt imod krig og faeisme.
'ocialdenolrrterne.
Thor våns tulsre DKP5 linie. De voldsomme udfald imod socialdemotraterne
blev erstaner af udsagn om srmarbeide. Men før vi ser hvor svæn
det var atsamarbejde, eksemplerne er hentet fra valskenpen påBornholn i
1939, o historie om tiden i 3o-erne.
Thor var netop blevet gift med Vera.
En lcttisk lage
Engång i 1936 kom en læg€ fra Ledånd til Københrvn til Vera og Thor Vang.
Lægen var netop løsladt fra fængslet i sn hjemland, nu vill€ hd lil Spanien
ogslås mod Franco, der søgte at væhe lddets lovlig valgte regering.

I(JELD PEDERSEN
Som så mange andre kommunister, åbnede også Verå og Ttor deres hjem
{or flygtninge. De fleste kom fra Tyskland, som deførste ofre forHider:Jøder,
socialdemokrårer og - hær - kommunister.
Der var il,ke ufarligt at opholdc sig i Danmark som flygtnins. Mange gjor,
de det illegalt. Erfarioserne visre, ar nogle blev fængslet for senere - men stadig
i 30-eme, før Danmark blev besat - at blve udleverer af &nske nyndisheder
til tugthus og skafot iTyskland.
Thorå.bejdede pååtfå lerten til Spanien. Er falsk pas var nødvendig! det
fik han. Biiledet afden danske eiermand blev fierner og erstanet med et foto
af læsen. Såvarhån klertil Spanien. Via Esbjerg og {omendig fransk havn,
er hin hwner i Spanien.
Han rejste som - Thor Vang. Sømand.
Vi ses, sågde hen dl Vera og Thor.
De såham aldrig mere, men pass€t dukkede op på et uheldigt tidspunkt i
København, flere år senere.
Pasfabrikhcn i Købenb au
Når nao nu siddermed hele sin bagklogskab, ser det mærkeligtud, at lægen
blev sendt afsred på Thoa pås. De revolutionære sømandskredse i Københan
havde enpascentral,så d€tvarmuligt:t skrffe ham erpas ad denvej.
Richard Josen, søfyrbøder, og en rf de ledende personer i under-
Srundsirbejder i 3o-erne, skriver i sin bog,En omrumletTilverelse": "Kom
der een og manglede er p:s, kunne det også fremskaffes. Allerede under den
førsre verdenskrisvir der iKøbenhavn en hel pascentral dl brug forinremarionale
revolutionere ... Iøvrigt var det ikke nogen særlig indviklet sag at
fremstille er falsk pas. Man {andt en legal mand, der passede ned signale,
mentet, og han blev sendr op påpaskontoret efteretpas, der så blev forsynet
rned nyt billede, nye navne og stempler, efter ar de gamlevarradererud....
I trediverne, da København ver et centrum for Lampen mod n:zismen, og
byen vrimlede med emigranter og internationale frihedskæmpere, opstod
der snan en helpasfåb.ik. Den rådedeover samtligelodes ind- ogudrejsestempler,
fremstillet i Paris, hvor dervar ekspener i den slag".
Thor Vang brugrc ikke den pascentnl, men den mere risikable metode, at
givc lenen sit eget pas. Hvorfor dct? Kan det skyldes, at Thor Vang havdc
vålgt åt følse DKP-proleme om afstandsugen til srboøger, mos Richard
J€nsen k€.dre til dem ? Og det cr jo hcllcr ikke ukendt, at Aksel Iæens mest
ind-dre modstand€r denr:ng vrr - RichardJensen.
r56

THOR VANG
Fne gelerzlionerpach*tiansa,ct dcr ]&ær:vdøoeten Thot vang Hat øar
n l rili7 yertd på dctte foto. ncdlcn{Swnde".r lb.tr Klrb,og
Tag.t eisøs 'k/ift
lrn i m'.n4 Bagcttt son da ses al billcda, øø bø n*stu-
Thu vøg, fø4 han PA bøkø dat- hs.
teftn Lizt. Til oenstle ThoB nor Annc,
til b*4; kankn r,f bi edet,Tho$rfiot-
Passet &&ket op
Flere år gik, og andrc begirenneder havde fonrængt crindringen om dcn lcttiske
lege, der tog til Spenien på Thor Vangs pas, da dcc dukkede op igen. Og
det på et tidspunkt, da det kunne hav€ kostet Thor dyn,
Hrn sad nemlig fzngsler, da doskpoliti troppedc op og forhørte sigom
det mystiske pas, Først hjernrne hos Van. Jeg kendcr det ikke, d* kom så
mmgc hos os i dc år, werede hun dc densle b*ienlc.
Thor sd i Vestrc Fængsd på dct tidspunkt. Også hen blev konfronterct
mcd passet. Jeg må vcl have t bt dc! cngång, svarede hen.
Mærkeligt at tenke sig: Et pas fra 1936, givettilen lcne, dervilletil Sprnicn,
Hiders prøvcklud, for at bckzmpc fæism€n, dukkede op i Danmark
fem-seks år senere. Og det var danske betjenæ, der hrvdc fiagre i det. Hvor
hrvdc de det fnl
157

KJELD PEDERSEN
Det var vel næppe taget fra lægen all€rede i'36, såvarThorvel blevet kontakret
allerede da. Eller var han faldt i hænderne på tyslerne, lægen, på sin
vej til Spanien. Tyskerne skulle så have gemt passet i disse år til bedre tider
... Måske erp*rer fundet på en død iSpanien ...
Vdlget i 1939
I forir€t 1939 gik Danmark tilvalg. Bornholmvar også dengang opdelt i to
valglredse, populæn kald€t Rønn€-kredsen og Åftnkeby-kredscn. Mere of,
ficiek krcds I og krcds 2.
Thor Vug blev opstillet for kommunisterne i kreds 2. Charles Børn€r,
maskinarbejderen, i kreds 1. Til grund for en nuridig fremstilling af valgkampen
er datidens tre dagbladc dc bedste, og mest tilgængelige kilder:
Bornholns Sociåldelnokrat, Venstres Bomholms Tidende og den konservative
Bornholns Avis.
Man kunne tro, at valget barpræg af de truende begivenheder i Tyskland,
vorsydligembo, hvordrømmen om ct rusindårsrige næredes, endog mcget
stærkt. KJangdertaleromnationaltsammenhold o.l.? Næh. At dømmeefter
aviseme, bu valgkampen i høj grad præg afsammenstød mellem kommunister
og socialdemotrater.
Bornholns Avis ryddede fordden den21. marrs og proklamerede: Velg.
shget på Bomholrn indledt. Efter kandidatemes indlæg i ,Hasle Forsamlingshus",
hvor 250 300 menneskcr var til stede, hedder det: "Order var dcre{tcr
frit for i Hasle bos:tte menige vælgere. Der meldte sig to kommunister,
men da den ene boede i Gudhicm os den anden i Rønne, måre dirigenten
henvise dem til at tage ordet, når velgermøderne holdes i disse byer,hvilkct
de blev noget {onørnede over..
Sådan var det, man kr.rnne kun få ordet i sin egen hjernby, hvis man ikke
var indbudr dl at sidde i panelet. Og kommunisterne blev ikke indbudt af de
øvrige panier til ereneste møde.
Opgøt for åbent tzppe
Uenigheden rnelem socialdemokrater og kommunister beslaghgde som
s.gt m€gen tid på vælsemøderne. Ikke mindst Bomholms Åvis og Tidendc
godrcde sig. Bornholrns Tidende berener om "socialdemokratisk-kommunistisk
storask. efter et m øde den 27 , m rts.
var fonrinsvis
'Det
unge kommunister, der optrådte på slap linc, og selvom
deogsåivredemod
"reaktioncns og kapitalismens " repræsentanter, formede
diskussionen efter kandidaternes indledende taler sig dog fortrinsvis
r58

THORVANG
som et støre opgør for åbent tzppe mellem de kommutrisdske elementer i
forsamlingen, og do socialdemokratiske kandidat, forretningsfører Johs.
L:rsen. Der er ingen ånledning lil for os år gå i dybden over dcn kendte strid
mellem disse to panier, som begge pynter sig med ar værc arbejdemes og
srnåfolkenes parti (!)"
Senere: ,En af kommunistfolkene, sømand Thor Vang, gjorde med sine
ustandselige og utallige og lidet fornøjelige a{brydelser sit dlat spolere mødets
saglige forløb....
Kun i spredte glint kan man fornemme, hvad Thor Vang og kommunisternc
ment€ om siruadonen. Han onråles ofte lidt tredladende ..... "så mødte
den uffættelige Thor Vang, cudhiem" @omholns Avis 2913) ... "Thor
Vang trhe med rivende tungefærdighed og skingrende stemrne" (Bomholms
Tidcnde 2813) .... "Thor Vång var s:rdeles højt opp* (Bornholms Sociåldemokrlt(11/3).
Socialistkk demokrat;
Noget ef det, hm sagde i valgkamp€d 1939, blev referet på en måde, så det
fremstår nogenlunde smmenhængende. Eksenpelvis i Bornholms Avis 31l
l: "Thor Vang erLlærede indledningsvis, at kommunisterne ikke ville bekæmpe,
men ville sryrke regeringen med alle til rådighed stående midler.
Iøvrigt udtalte han bl.a.:
Vi tilstræber ersæialistisk dcmokrad, hvoralle smfuodsrigdomme tilhø
rerhcle folket. Vi tilstæber ikkc målet med forfatningxtridige midlcr....
Bornholms Tidende om Thor Vang den 28. måns: ,Han nævnede bl.a.
bedre bemanding aJ skibene og konere arbejdstid samr fåndr, at øst€rlar$
Gudhjem konmune burde opføre en ny skole, sætte vejarbejder igang osv.
Vi har krævet bekæmpelse af arbejdsløsheden, geldsnedskrivning, renre
sænkning, forbedring af social forsorg og fiskernes kår. Men de rige er gjon
rigere og de fattige fattigere undcr ministerier Stauning".
På et Inøde i Øsrerlårs vir tonen over for regeringen en lidt anden, ifølge
Bornholms Tidende den 31. mens:.Thor Vang: Vi vil sryrke regcringen
med alle til rådighed ståendc midler. Men de laveste moriver anvcndes for at
udlægge gift mod enledstanken. Vivil ikke voldsanvendelse ogmindretals
kup. Regeringen skal føre en handlingens politik. Vi går ikke ud i negativ
kritik mod socialdemokratiet og derådikde, men de skalgennemføre et socialistisk
demokrari".
Bornholms Socialdemokrat udlagde mødet således:,Kommunisterne
søgtc atklinesigop ad socialdcmokratier. Johs. E. Larsen frabad sig at blive
betragtet som et smmenbragt barn rned hr. Thor Væg".
159

KJELD PEDERSEN
Valget gav kommunisterne 373 stcmmer på Bornholm,l0{ i kreds 1og 69
i kreds 2, heraf 31 i Gudhjem. Kornmunisrerneblevsåledes femtestørsteparti
i Gudhjem.
Agrtztof
T bage i København efter valget fortsatte Thor Vaag sit arbejde i Sømændenes
Forbund. Tonen var blevet lidt mildere, og ban var valgt til agitator. Det
betød, at han skulle møde op på skibe, der lagde til i København, og agitere
for indmeldelse i sømændenes Forbund.
En brændende varn søndag i l9a I var Thor Vms færdis i forbundct. - Jeg
trorder sLernogeti dag,du blivertrget,srgdeVentilham. Sludder,lødsvaret.
Hvorfor skul€ je8 blive Bget, ieg der åldrig så meget som har kørt uden
lygte på cyklen, svuede Thor, og gik et ærinde i byen.
Det var den 22. juni. Thor kom hjcm igen. Næppe var der sket, før det
banLede på døren. Uden for stod d:nskepolitifolk. Uden domrnerkendelse,
uden Iov og rer. anholdt de ThorVang.
Denne dag havde nazi-Tyskland angrebei Sovjet. Påtyskordre gikdansk
politi igmg med ar fængsle danske statsborgere. Tyskerne ville håve 70-80
stykker. Ivrige danske rnholdt fire gange så manse. Landsmænd, hvor:f
nogle betalæ med livet.
To måneder efter denne fangsling blev den såkaldæ kommunis ov vcdtagct.
Den 22. åugust blev de{or første gang stillet for en dommer. Anklager
var statsadvokaten for sær1ige rnliggender, Poul Kjalke, senere politimester
på Bornholn.
90 sekuder
Foran donmeren fik hver mand halvendet minur. Thi kendes for ret ....
bang! .... dennæste. Halvandet minut.90 sekunder, son fornogle betød døden.
En af den var Thor Vang.
Alle indankede afgørelsen forHøiesteret, hvis formand inden retten blev
srmlet udtnæ sin fulde sympåti for kohmu*dovæ.
Højesterets kærernålsudvålg stådf€stede int€meringeme, uden at de internerede
fik lejlighed ril * fremføre deres synspunkær for retten, og uden
at deres forsvarer fik det.
Lelliø
Thorvar sportsnand.I Horserød arr:ngerede han gymnåstik og boks€træning
{or kammeraterne. Han ville være i fin, fysisk {om. Senere, under et
lejrophold, hvor forholdene varfrygtelige, fonsanehd en tid tr-ningen,
160