Knæprotese - Aarhus Universitetshospital

PATIENTINFORMATION
Knæprotese
Knæsektoren
Ortopædkirurgisk Afdeling
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Sygehus - Tage-Hansens Gade
April 2009

INDLEDNING
Du er blevet tilbudt en operation med en knæ-protese. Vi er klar over,
at det kan være svært at sige ”ja tak”. Vi har lavet denne pjece, så du
bedre kan tage stilling til tilbuddet.
Pjecen er inddelt i 7 afsnit, som er markeret med farver:
BAGGRUND (side 4-7, markeret med RØDT)
Afsnittet fortæller om knæ, slidgigt, knæproteser samt de
komplikationer, der kan optræde ved operationen.
FORLØBET (side 8-11, markeret med GULT)
Her fortælles om ambulatorie-besøg, indlæggelsen, operationen,
udskrivelsen og kontroller i ambulatoriet.
MEDICIN (side 12-14, markeret med VIOLET)
Du vil efter operationen have behov for medicin bl.a. mod smerter. I
I dette afsnit uddybes, hvilken medicin du vil få.
TIDEN EFTER OPERATIONEN (side15-16, GRØNT)
Dette afsnit forsøger at give dig et indtryk af, hvad du kan og må i
dagene, ugerne og månederne efter operationen.
SPØRGSMÅL OG SVAR (side 17-19, markeret med BLÅT)
Du har måske nogle spørgsmål om knæ og knæproteser.
Spørgsmålene og svarene kan du måske finde i dette afsnit.
TRÆNINGSPROGRAM (side 20-24, markeret med BRUNT)
Genoptræningen er en vigtig del af behandlingen. I dette afsnit
gives vejledning om knæ-øvelser.
ERKLÆRINGER OG SKEMAER (side 25-31, GRÅT)
Her er forskellige skemaer samlet. Nærmere oplysninger om
brugen af disse vil blive givet ved samtalerne før operationen.
Pjecen findes på http://www.sundhed.dk/info/knaekirurgi
HUSK DENNE PJECE VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET

BEHANDLINGSGARANTI
Region Midtjylland har en målsætning om, at patienter kan blive behandlet så
hurtigt som muligt efter, at man er skrevet på venteliste til operation.
Hvis du ønsker at få undersøgt, om der findes andre sygehuse med kortere
ventetid end Århus Sygehus, kan du henvende dig til:
Patientvejleder
Anne Vibeke Jørgensen
Tlf. 89 49 74 35 (man – tors 10:00 – 12:00)
Hvis du ønsker at undersøge muligheden for udvidet frit sygehus-valg
(Privathospital) kan du henvende dig til:
Region Midtjylland, Patientkontoret
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tlf. 87 28 48 70 (man - tors 10:00 – 14:00).
Hvis du på trods af ventetiden ønsker at blive behandlet på Århus Sygehus,
skal du intet foretage dig. Vi vil så hurtigt som muligt indkalde dig.
3

SLIDGIGT
BAGGRUND
Ved slidgigt er brusken i knæet ødelagt. Nogle steder vil brusken være
forsvundet, og knoglen under brusken vil være blottet. Hos nogle er
alle overflader i knæet ramt af slidgigt, mens der i andre tilfælde alene
ses skade på dele af leddet.
Slidgigt kan bl.a. skyldes tidligere skader i knæet eller overvægt. Oftest
er der dog ingen kendt årsag.
Gradvist vil der komme smerte, stivhed, deformation samt besvær med
at bøje og strække knæet. Slidgigt i knæet gør som regel ondt og kan
betyde, at selv simple ting i hverdagen bliver svære.
Der er desværre intet, som kan kurere slidgigten og gøre knæet
normalt. Behandlingen rettes derfor først og fremmest mod smerten. Til
behandling af smerten i knæet er der følgende muligheder:
• Medicin (paracetamol, gigtpiller og evt. et morfin-præparat) og
blokader
• Aflastning (vægttab, mindre belastende arbejde)
• Træning kan minske smerter og måske udskyde operationen.
• Kileoperation i knæet (tilbydes kun i specielle tilfælde)
• Knæproteseoperation
Hvis du uden held har forsøgt de ikke-kirurgiske behandlinger kan det
blive aktuelt med en operation, hvor der indsættes et kunstigt knæ
(knæ-protese).
4

BAGGRUND
OPERATION MED KNÆ-PROTESE
Operationen tilbydes de patienter, hvis røntgen viser nedslidning som
følge af for eksempel slidgigt, leddegigt eller følger efter brud i knæet.
Hvis knæet er tilstrækkeligt nedslidt, og der er generende smerter i
knæet, er en operation med en knæprotese en god behandling.
Et røntgenbillede af et normalt knæ viser
god afstand mellem lårben og skinneben, og
knoglerne er med pæne, glatte overflader.
Afstanden mellem knoglerne er udfyldt af
brusk, som ikke kan ses på røntgenbilledet.
Hvis slidgigten har
ødelagt brusken i
knæet, kan det blive
nødvendigt med en
protese. Ved denne
operation erstattes alle
overfladerne i knæet
med metal og plastik.
Til venstre vises
røntgen-billeder af et
knæ før og efter
operation med knæprotese.
Nogle patienter har kun slidt en del af deres knæ, og det kan i visse
situationer være en fordel kun at skifte den slidte del. Hos nogle vil der
således være tale om indsættelse af en halvprotese mellem skinneben
og lårben, mens der hos andre kun vil være tale om en protese mellem
lårbenet og knæskallen.
5

KNÆ-PROTESEN
BAGGRUND
Ved operationen fjernes de slidte overflader i
knæet, og protesen sættes i. Der vil altid kunne
indsættes en knæ-protese, der passer til netop
dit knæ.
Knæ-protesen består af 3 dele, som vist på
billedet til højre. Der er en buet del til lårbenet,
der er en plade med en tap til skinnebenet, og
der er en knap til bagsiden af knæskallen. Delen til lårbenet er af
metal, mens delen til knæskallen er af plastik. Delen til skinnebenet
består af både metal og plastik.
Billedet til venstre viser de tre dele i kontakt med
hinanden. Der foregår bevægelse dels mellem
skinnebens-delen og lårbens-delen, og dels mellem
knæskals-knappen og lårbens-delen.
Protesen fungerer godt. De fleste patienter bliver
helt fri for smerte, men evnen til at bøje og strække
knæet bliver ikke med sikkerhed bedre end før
operationen.
Undersøgelser tyder
på, at 5-10% vil have
behov for endnu en
operation i knæet i løbet af de første 10-
15 år.
Billedet til højre viser knæprotesen
indsat i et knæ.
Holdbarheden afhænger af mange
faktorer. Det er naturligvis vigtigt, at
protesen er sat rigtigt ind i knæet, men
også belastningen (din vægt og aktivitet)
betyder noget. Se side 16.
6
Gengivet med tilladelse fra “Knee Implants”, fra
American Academy of Orthopaedic Surgeons.
http://orthoinfo.aaos.org/

KOMPLIKATIONER
BAGGRUND
• Infektion i knæet er en alvorlig komplikation. Risikoen er ca. 1%.
Hvis du skulle få infektion i knæet vil der blive behov for en ny
operation, og det kan blive nødvendigt at skifte protesen ud med
en ny protese.
• Protesen kan over en årrække gå løs eller blive slidt. Risikoen er
ca. 5% indenfor de første 10 år.
• Der kan i sjældne tilfælde opstå blodprop i benet.
• I sjældne tilfælde opstå komplikationer i forbindelse med
bedøvelsen.
RISIKO-FAKTORER
Det er meget vigtigt, at både du og vi gør alt for at undgå, at du får en
komplikation.
Rygere har flere alvorlige komplikationer ved operationer
end ikke-rygere. Hvis du er ryger, vil vi kraftigt
opfordre dig til at kontakte din egen læge for at få
hjælp til at holde op med at ryge. Sundhedsstyrelsens
pjece om ”Rygning og operationer” kan
udleveres i ambulatoriet.
Vi skal minde om, at Århus Sygehus er røgfrit
område.
Et stort alkohol-forbrug (over 14 genstande pr. uge for kvinder, og
over 21 for mænd) forøger også risikoen for komplikationer. Hvis dit
alkoholindtag overstiger dette niveau, anbefaler sundhedsstyrelsen en
pause med alkohol på 4 uger.
Infektioner andre steder i kroppen kan sprede sig til knæet. Hvis du
f.eks. har mistanke om betændelse ved en tand-rod skal du kontakte
din tandlæge forud for operationen i dit knæ. Generelt er det en god
idè med et tjek hos din tandlæge.
Rifter og sår på benet kan medføre infektion i knæet. Du skal derfor
være meget forsigtig i et par uger op til operationen for ikke at få et sår.
Hvis du har et sår på benet, når du kommer til operationen, bliver vi
nødt til at udskyde operationen. Selv en nedgroet tånegl med
betændelse kan forøge risikoen for infektion.
7

FORLØBET
OVERSIGT
Fra du først er blevet undersøgt hos din egen læge til du har en knæprotese
vil der gå en del tid, og du vil flere gange have været på knæafdelingen.
I tabellen herunder kan du skrive tidspunkterne op:
Mødested Tidspunkt
Første undersøgelse Knæ-ambulatoriet
Fælles-information
Patienthotellet og
fysioterapien
Indlæggelse Afd. E10
Fjernelse af clips 14
dage efter operationen
Din egen læge
6 - 8 uger kontrol Fysioterapien
1 års kontrol Knæ-ambulatoriet
FØRSTE UNDERSØGELSE
Når vi har modtaget en henvisning fra din læge, vil du få tilsendt en tid i
vores ambulatorium. Her vil du blive undersøgt af en knæ-specialist.
Hvis specialisten mener, at du kan få gavn af en knæprotese, vil du
blive tilbudt en operation.
Hvis du bliver skrevet op til operation vil lægen og sygeplejersken
endvidere skrive en journal. Desuden skal du have taget EKG og
blodprøver og have en samtale med en narkoselæge, således alting
er klar til operationen.
Af og til vil vi skønne at der er behov for yderligere undersøgelser. Du
vil da blive indkaldt til disse undersøgelser.
FÆLLES-INFORMATION
Du vil blive indkaldt til et informations-møde et par uger før
operationen. Mødet varer nogle timer, og det er en god ide, at tage en
pårørende med. På mødet vil du sammen med 6-7 andre patienter,
som også skal have en knæ-protese, modtage information om
indlæggelsen, operationen og genoptræningen.
Efter mødet vil en fysioterapeut lære dig at bruge krykkestokke og vise
dig øvelser som du skal lave før og efter operationen. (Se side 20)
8

FORLØBET
INDLÆGGELSEN
Indlæggelsen sker samme dag som du skal opereres, medmindre du
har aftalt noget andet ved et af dine ambulante besøg.
Hvis det er meget besværligt for dig at møde så tidligt, er der mulighed
for ophold på patienthotellet natten op til operationen.
Du skal være fastende fra klokken 2 om natten før operationen, men vi
anbefaler du drikker 2 glas vand eller saft umiddelbart før klokken 6
om morgenen.
En sygeplejerske vil om morgenen undersøge dit knæ for sår, fjerne
evt. behåring på knæet og give dig den medicin, som du skal have
inden operationen.
Du skal medbringe skridsikkert og bekvemt fodtøj, løstsiddende tøj til
træning, badekåbe, toiletartikler og vanlig medicin.
BEDØVELSEN
Der anvendes oftest en ryg-bedøvelse (Spinal blokade). Herved
forsvinder følesans og bevægelighed i benene i ca. 3 timer. Hvis du
ønsker det kan vi foruden rygbedøvelsen tilbyde sovemedicin eller
afslappende musik under operationen.
Ved operationens afslutning gives der lokal bedøvelse i hele
operationsområdet, og der lægges en lille plastikslange ind i knæet.
Herigennem indsprøjtes lokalbedøvelse i de næste to dage.
For at forebygge infektioner gives der umiddelbart før operationen
antibiotika i en blodåre.
OPERATIONEN
Når bedøvelsen virker, lægges en manchet omkring låret for at lukke
for blodtilførslen til knæet, således at operationen kommer til at foregå
uden blødning. Operationen foretages gennem et 15-20 cm langt
længdegående snit på forsiden af knæet. De slidte overflader i knæet
fjernes, og protesen sættes i. Der vil altid kunne indsættes en knæprotese,
der passer til netop dit knæ. Under operationen testes protesen
for at sikre god bevægelse og god stabilitet. Ved operationens
afslutningen lægges et dræn i knæet, som har til formål at fjerne overskydende
blod fra knæet det første døgn efter operationen. Såret sys
sammen, og huden holdes sammen med metalclips. Når operationen
er færdig, indgives et stof i blodbanen, som nedsætter blødningen i
knæet. Dette betyder, at blodtransfusioner kun sjældent bliver
nødvendige efter operationen.
9

FORLØBET
EFTER OPERATIONEN
Efter operationen vil du i nogle timer blive observeret på opvågningsafdelingen.
Her vil man vurdere behovet for medicin og justere
smertebehandlingen. Derefter vil du blive flyttet tilbage til afdeling E10.
De første to dage efter operationen vil vi give dig lokal bedøvelse
igennem den lille plastikslange som ligger i knæleddet. Dette virker
bedøvende på knæet. Plastikslangen fjernes på 2. dagen.
Desuden får du smertestillende tabletter.
Efter operationen kan du få en kølende forbinding/ispakning om knæet
for at modvirke hævelse og mindske smerterne.
Genoptræningen starter på operationsdagen. Det er meget vigtigt at
du allerede den dag du er blevet opereret, kommer op og stå og gå
nogle skridt. Det opererede knæ er allerede få timer efter operationen
stærkt nok til at bære din fulde vægt. Træningen vil mest foregå på
afdelingen.
Træningen kan medføre smerter, og knæet kan have tendens til at
hæve. I de følgende dage øges træningsmængden, og du vil ved
udskrivelsen 2 - 3 dage efter operationen være i stand til at gå omkring
med to krykkestokke, selv komme i og ud af sengen og kunne gå på
trapper.
Alle fysiske aktiviteter under indlæggelsen bliver betragtet som
træning, f.eks. at gå til toilet, at tage tøj på, at sidde op ved alle
måltider etc.
Du vil blive tilset af en ortopædkirurg inden udskrivelsen. Skulle der
blive behov for ekstra tilsyn, arrangeres dette af plejepersonalet.
Det vil blive vurderet om du har behov for en genoptræningsplan.
Du vil blive udskrevet 2 – 3 dage efter operationen.
PATIENTHOTELLET
Ved behov for længere tids indlæggelse kan du i nogle tilfælde komme
på patienthotellet. Du vil under opholdet på patienthotellet have
tilknytning til afdeling E10, hvor du ved behov kommer til stuegang, og
hvorfra din behandling styres.
I specielle tilfælde kan det også arrangeres at du indlogeres på
patienthotellet fra dagen før du skal indlægges til operation.
Der er mulighed for indlogering af pårørende på patienthotellet, (hvis
der er plads), men pårørende skal dog - i modsætning til dig - betale
for opholdet.
10

UDSKRIVELSEN
FORLØBET
De fleste vælger at blive udskrevet til eget hjem, men enkelte vælger at
tage på rekreationsophold, som man selv forinden har arrangeret. Det
er vigtigt at orientere familien om tidspunktet for den forventede
udskrivelse, og at du i de efterfølgende uger har brug for hjælp i
hjemmet. Hvis du regner med at få brug for hjemmehjælp efter
udskrivning, skal du i god tid inden indlæggelsen kontakte kommunen
mhp. dette.
De første 3 måneder efter operationen skal du følge det
træningsprogram, som er angivet i denne folder. Det er normalt ikke
muligt at få opfølgende fysioterapi på sygehuset. Enkelte vælger at gå
til praktiserende fysioterapeut efter udskrivelsen.
Vi anbefaler, at du efter træning lægger noget koldt omkring knæet.
Det er vigtigt, at du finder en passende balance mellem træning og
hvile. Du kan med fordel ligge med benet lidt opad og vippe med
fødderne, for at modvirke hævelse i knæ og ben. De fleste anvender
krykkestokke i ca. 6 uger efter operationen, og før denne tid bør du
undgå lange gåture udendørs (over 1 km) da det kan bevirke, at knæet
hæver unødigt op og vanskeliggør den videre optræning.
Inden udskrivelsen får du samtale med en sygeplejerske, som drøfter
med dig, hvordan du skal forholde dig når du kommer hjem.
Du må forvente at være træt, når du kommer hjem. De daglige
gøremål kan tage længere tid og være mere besværlige, men da det er
en del af din selvtræning, kan du med fordel udføre alle de gøremål du
er i stand til.
AMBULANT KONTROL
Den forbinding, som du har på ved udskrivelsen, kan blive siddende
indtil metalclipsene skal fjernes. Dette kan i de fleste tilfælde ske efter
14 dage. Forbindingen skal dog skiftes, hvis den bliver våd.
Efter 6 - 8 uger vil du få tilbud om kontrol i Fysioterapien.
Ca.12 måneder efter operationen vil du blive set i vort ambulatorium til
en afsluttende kontrol.
Hvis der begynder at sive fra såret, skal du kontakte os.
Du skal også kontakte os, hvis såret ændrer karakter, bliver rødt eller
hævet med dunkende smerter, eller hvis du får feber.
11

I dagene efter operationen vil du have behov for smertestillende
medicin.
Oxycodon (Ocycontin, Oxynorm) har en god smertestillende virkning.
Oxycodon kan desværre give bivirkninger, og de hyppigste er forstoppelse,
døsighed, kvalme, opkastning, og forbigående problemer med at
lade vandet.
Du vil få paracetamol mod smerterne, og nogle patienter vil blive
behandlet med ibuprofen, som er et stof mod gigtsmerter. Ibuprofen
hæmmer irritationen omkring knæet, men kan som bivirkning give
mavesmerter og sure opstød. I værste fald kan der opstå et mavesår.
Hvis du skulle få nogle af disse bivirkninger, vil vi ændre behandlingen.
Forstoppelse forebygges ved at drikke rigelig væske og spise fiberrig
kost samt fra første dag at tage afføringsmidler (bisacodyl og
Magnesia). Hvis du skulle få kvalme og/eller opkastning vil vi give dig
medicin mod dette.
Efter en operation er der risiko for udvikling af en blodprop i benet. Vi
vil derfor give dig et stof (Fragmin), som hæmmer blodets evne til at
størkne og derved nedsætter risikoen for blodprop. Disse
indsprøjtninger skal du have i 5 dage, og vi vil derfor under
indlæggelsen lære dig hvordan du selv kan gøre det derhjemme. Hvis
ikke du selv eller en af din pårørende er i stand til det, kan vi bestille en
hjemmesygeplejerske.
Følgende stoffer bruges:
Paracetamol er smertestillende. (Handelsnavne: Pamol, Panodil, Paratabs,
Pinex)
Ibuprofen er smertestillende og hæmmer irritation omkring knæet. Bør ikke
tages på tom mave. (Handels-navne: Brufen, Ibumetin, Ibureumin, Ipren)
Oxycodon er stærkt smertestillende. Vi anvender stoffet Oxynorm, som virker
hurtigt (20 – 30 min.). Hvis ikke det er tilstrækkeligt kan man supplere med
stoffet Oxycontin, som er langtidsvirkende.
Bisacodyl er et middel mod forstoppelse. (Handelsnavne: Dulcolax, Perilax,
Toilax)
Magnesia er et middel mod forstoppelse.
12
MEDICIN

MEDICIN
Ondansentron er et middel mod kvalme.
Fragmin er blodfortyndende og hindrer dannelse af blodpropper i benene.
For nogen er det en god ide i dagene efter operationen at udfylde en
dagbog over dine smerter. På den måde kan du selv følge udviklingen,
og du kan også bedre forklare os, hvordan udviklingen af smerterne
har været.
Du kan også notere, om du du kvalme eller opkastning.
Nedenfor er der en tabel, hvor du kan indsætte tal for smerte og
kvalme. Det første tal er for den typiske smerte i hvile. Det andet tal er
for den typiske smerte, når du går omkring. Det tredje tal er for den
typiske smerte om natten. Det fjerde tal er for kvalmen i løbet af dagen
og det femte tal er for evt. opkastning.
Dag Smerte
Operationsdagen
1. dag efter
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hvile
(0– 10)
Gang
(0 – 10)
Nat
(0 – 10)
Kvalme
(0 – 10)
Opkastning
(antal gange
pr. dag)
13

MEDICIN
Tallet er et tal mellem 0 og 10, hvor 0 er det samme som ”ingen
smerte” eller “ingen kvalme”, og 10 er det samme som ”de værst
tænkelige smerter ” eller “den værst tænkelige kvalme”.
Det er vigtigt, at du under indlæggelsen fortæller personalet om dine
smerter, således vi kan behandle dem i opløbet. Det kræver mindre
stærkt smertestillende medicin, hvis man behandler dine smerter inden
de bliver for stærke.
Når du skal hjem.
Man kan ved udskrivelsen have behov for stærkere smertestillende
medicin. Denne smertestillende medicin skal senere i forløbet
udtrappes.
I de tilfælde, vi finder det hensigtsmæssigt, vil vi lave et skema over din
smertebehandling og ofte også et foreslag til udtrapningen af den
stærkere smertestillende behandling.
Du kan også få råd og vejledning ved din egen læge om
smertebehandlingen og udtrapning af smertebehandlingen.
14

TRÆNING
TIDEN EFTER OPERATIONEN
Under indlæggelsen vil du blive vejledt i genoptræningen. I langt de
fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med en egentlig genoptræningsplan
ved fysioterapeut. De fleste får et godt resultat med den træning
de selv er i stand til at udføre. Hvis vi finder der er en speciel grund til
det, vil vi henvise dig til træning enten kommunalt eller her på
sygehuset.
De første tre måneder efter operationen skal du følge det træningsprogram,
som er vist på de følgende sider. En fysioterapeut vil
omhyggeligt vise dig øvelserne før du går hjem. Enkelte vælger efter
udskrivelsen at gå til praktiserende fysioterapeut.
For at mindske hævelse og smerter efter træning, anbefaler vi dig at
sidde med benet højt og bruge ispakninger på knæet.
Det er vigtigt, at du finder en god balance mellem aktivitet og hvile. For
meget aktivitet kan være irriterende for knæet, og for lidt aktivitet kan
medføre nedsat funktion af knæet.
Det er vigtigt at udføre bevægeøvelser under alle omstændigheder.
DET NYE KNÆ
For de fleste opleves den første tid efter operationen som en tid, hvor
næsten alt drejer sig om det nye knæ. Mange har i starten problemer
med smerter ved træning og gang. Andre har smerter og uro i knæet i
hvile og om natten. Ofte opleves det som et spændebånd der
strammer omkring knæet. Knæ, underben og fod hæver op hos mange
i de første måneder efter operationen, og knæet vil i denne tid føles
varmere end det andet knæ. Nogle kan have svært ved at bøje og
strække knæet i de første uger. Dette er helt normalt og vil gradvis
ændre sig.
Hvis knæet eller såret bliver rødt, meget hævet, med dunkende
smerter, eller hvis det siver fra såret. bedes du måle din temperatur og
derefter kontakte os.
15

TIDEN EFTER OPERATIONEN
Der kan forekomme perioder, hvor du føler, at der ikke er fremgang,
eller at det ligefrem går tilbage. Alt dette er normale forløb efter
operationen, og langt de fleste patienter vil efter 3 måneder have en
fornemmelse af, at det nye knæ er begyndt at fungere godt. Der vil dog
fortsat ske bedring i 2 år efter operationen.
Langt de fleste patienter vil fire måneder efter operationen være i stand
til at gå ture i byen og i naturen uden smerter i knæet. Knæet kan også
klare udflugter og rejser uden problemer. Metaldetektorerne i lufthavne
kan blive aktiveret af knæprotesen, og dette kan give anledning til, at
lufthavnspersonalet fører en håndholdt metaldetektor hen over knæet,
og problemet vil herefter være løst.
Ernæring
I forbindelse med en knæledsoperation er behovet for energi og protein
forøget, fordi kroppen er i en stress situation. Du bør derfor spise godt
med protein ( mælkeprodukter og kød).
Der er derfor heller ikke hensigtsmæssigt at forøge at tabe sig i de
første måneder efter operationen.
AKTIVITETER
Man får en knæ-protese, for at kunne udføre mange af de aktiviteter,
som slidgigten har sat en stopper for. Det vil nogle måneder efter
operationen som regel være muligt at leve et helt normalt liv. Med
protesen må man gerne gå lange ture, spille golf, spille “hygge-tennis”
og løbe på langrends-ski, hvis man er en god skiløber uden væsentlig
risiko for fald og vrid.
Der er dog aktiviteter, som du bør undgå. Gentagne tunge løft bør
undgås. Ligeledes bør man undgå aktiviteter som løb, hop, badminton,
fodbold, squash, aerobic, alpint skiløb eller anden idrætsaktivitet med
betydelig benbelastning, hurtige retningsskift, stød eller vrid. Man bør
undgå at presse knæet til fuld bøjning ved f.eks. at kravle eller sidde i
hug.
Hvis du har gener relateret til knæet er du velkommen til at kontakte
afdelingen.
Vi kan kontaktes hele døgnet på tlf. 89497440, men kan problemet
vente, bedes du ringe mellem kl. 12 og 13.
16

SPØRGSMÅL OG SVAR
Kan slidgigt gå over?
Nej. Slidgigt er en kronisk lidelse, som kun bliver værre. Sygdommen kan
dog variere i intensitet, og der kan være perioder, hvor det føles som om
knæet bliver bedre, men disse perioder vil oftest følges af perioder, hvor
det igen bliver værre. Fra de første symptomer til behov for kirurgisk
behandling går der i nogle tilfælde kun måneder til få år, mens
sygdommen i andre tilfælde kan være årtier om at udvikle sig.
Kan jeg få transplanteret bruskceller og undgå knæprotese?
Nej. I pressen ser man af og til optimistiske rapporter om brusktransplantation,
men teknikken har endnu ikke nået et niveau, hvor den
kan anvendes til behandling af slidgigt. Det skal iøvrigt nævnes, at
forskning inden for dette område også finder sted i Ortopædkirurgisk
Afdeling, Århus Sygehus.
Skal jeg opereres før slidgigten bliver for slem?
Det bedste tidspunkt for operation er alene bestemt af graden af smerter
og besvær med dagligdags aktiviteter. Der er ikke nogen fordel ved at
operere knæet tidligt for at undgå, at slidgigten bliver rigtigt slem. Kirurgisk
set vil vi altid kunne tilpasse en knæprotese, også selv om slidgigten bliver
meget slem.
Kan jeg få opereret begge knæ på een gang?
Det er muligt at operere begge knæ under den samme operation, men vi
vil kun sjælden tilbyde dette. Det er en langt større operation at operere
begge knæ samtidigt, og der er derfor større risici forbundet med dette.
Yderligere vil man ofte se lindring af smerterne fra det ikke-opererede
knæ, når det opererede knæ bliver bedre.
Hvor mange knæproteser bliver der sat i om året i Danmark?
Det bliver om året isat mellem 4000 og 6000 knæproteser i Danmark. I
slutningen af 1970'erne begyndte man at isætte knæproteser af den type,
som nu anvendes over hele verden. I starten blev operationerne
udelukkende foretaget på universitetsafdelinger, mens operationen nu
foretages på de fleste ortopædkirurgiske afdelinger. I specielle tilfælde bør
operationen dog fortsat kun foretages på højt specialiserede afdelinger.
Skal jeg fortsætte med min vanlige medicin før operationen?
Generelt ja. Evt. behandling med blodfortyndende medicin skal diskuteres
ved forundersøgelsen, og hos nogle skal denne medicin stoppes før
operationen og erstattes af anden medicin.
17

SPØRGSMÅL OG SVAR
Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben?
Ja. Alle vil få blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men
hvis du tidligere har haft en blodprop kan der blive behov for mere speciel
blodfortyndende behandling.
Hvor lang er ventelisten?
Ventelistens længde kan variere, og der vil f.eks. være udsving omkring
ferieperioder. Såfremt der er lang ventetid kan du evt. kontakte vores
patientvejleder eller Patientkontoret. Se endvidere side 3.
Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt?
Det afhænger helt af dit arbejde. For de fleste vil vi dog anbefale en
sygemelding på 2 måneder. Hvis arbejdet belaster knæet, eller hvis der er
problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding.
Du skal tale med din egen læge om dette.
Hvornår må jeg køre bil igen?
Der findes ingen eksakte regler for dette. Du skal være i stand til at føre
bilen på fuldt betryggende vis, og skal således være i stand til at bruge det
opererede ben til f.eks. katastrofe-opbremsning. Det er dit ansvar at
vurdere dette, og det er vigtigt, at du ikke overvurderer knæets funktion.
Generelt vil de fleste kunne genoptage bilkørsel, når de kan gå sikkert
uden krykker. Patienter, der har bil med automatgear, vil kunne køre bil
kort efter operation på det venstre knæ. Du bør også være opmærksom
på at indtagelse af stærkere smertestillende stoffer påvirker din evne til at
køre bil.
Hvorfor har jeg nedsat følesans på ydersiden af knæet?
Ved operationen overskæres en lille hudnerve på forsiden af knæet,
hvilket medfører nedsat følesans i et område på størrelse med en
håndflade på ydersiden af knæet. Som tiden går vil du vænne dig til dette,
og det bliver ikke noget problem.
Er det normalt, at mit knæ og ben hæver efter operationen?
Ja. I de første uger til måneder vil der være en tendens til hævelse. For at
mindske hævelsen kan du sidde med benet højt og bruge is-pakninger.
Hvor lang tid skal jeg bruge krykker?
Dette varierer meget fra person til person. De fleste anvender dog krykker
i ca. 6 uger efter operationen.
18

SPØRGSMÅL OG SVAR
Hvornår må jeg gå i svømmehallen igen?
Du må ikke gå i svømmebad, karbad eller havbad før 2 dage efter, at
metalclipsene er fjernet af din praktiserende læge. Såret skal yderligere
være uden skorper, og der må ikke være sivning fra såret.
Kan jeg knæle og ligge på knæ?
Ja. Når såret er helet og clipsene fjernet af læge eller sygeplejerske må du
knæle, men du må ikke med din kropsvægt presse knæet til at bøje mere,
end du kan bøje knæet i stående stilling. Du må således ikke forsøge at
sidde i hug. Du bør også undgå at ligge på knæ længere tid af gangen.
Hvornår kan jeg begynde at dyrke sport igen?
Når knæets hævelse er forsvundet, og du ikke bliver øm i knæet, kan du
forsigtigt forsøge at genoptage nogle af de sportsaktiviteter, som er nævnt
på side 16. For de fleste vil det sige en ventetid på nogle måneder.
Kan jeg cykle?
Ja. Langt de fleste bliver i stand til at cykle igen. En kondi-cykel er god til
at træne knæets bøje-evne. Hvis bøjeevnen i knæet bliver bedre end ca.
100º bør der ikke være problemer. Hvis bøjeevnen bliver mindre, vil man
skulle rejse sædet så højt som muligt, og der kan evt. blive behov for en
kort pedal-arm på den opererede side.
Hvor lang tid skal der gå, før mit andet knæ kan opereres?
Vi anbefaler, at man venter til 3 – 6 måneder efter operationen af dit første
knæ. før du kan opereres på det andet knæ.
Kan jeg opereres igen, hvis min protese holder op med at fungere?
Ja. Langt de fleste vil kunne opereres igen, hvis protesen skulle gå løs. Vi
forventer, at ca. 90% af de proteser, som vi nu sætter i, vil være
velfungerende om 15 år. Fjernelse af en løs protese og indsættelse af en
ny protese kan være en besværlig operation, men de fleste får en god
funktion også efter knæ nummer to eller tre. Der vil være ganske få, som
får smerter i det opererede knæ, uden at en god forklaring kan findes, og i
disse tilfælde vil vi ikke tilbyde fornyet operation. I nogle af disse sjældne
tilfælde kan der være tale om smerter, som skyldes nerve-beskadigelse,
og dette skal behandles med andre stoffer end de almindelige
smertestillende.
Er det normalt at knæet er misfarvet/blålig farvet efter operation?
Ja, Knæet og hele benet er ofte med større blå mærker som følge af
blødning i knæet efter operationen. Det forsvinder igen.
19

ØVELSER
Øvelserne skal udføres 1 - 2 gange dagligt. Det er normalt, at du ved
træningen bliver øm i knæet og musklerne omkring det. Denne ømhed
skal aftage kort efter træningen. Isposer kan med fordel anvendes efter
træningen.
Øvelser for blodcirkulationen
Øvelse 1
TRÆNINGSPROGRAM
Lig på ryggen på din seng med det opererede ben strakt.
a)
Bevæg fødderne op og ned i roligt
tempo. 20 – 25 gentagelser flere
gange om dagen.
b)
Spænd lårmusklen så knæhasen
presses ned i madrassen. Hold
spændingen i 5 sek. Gentag øvelsen
10 gange.
c)
Spænd ballerne. Hold spændingen i 5 sek. Gentag øvelsen 10 gange
20

Øvelser for bevægelighed og styrke
Øvelse 3
Sid på din seng. Læg et fastrullet
håndklæde under det opererede knæ
(kan også laves uden håndklælde).
Stræk knæet ud og løft foden.
Knæhasen presses samtidig ned i
håndklædet. Hold spændingen i 5 sek.
Slap derefter af i musklen og lad foden
komme ned og hvile på madrassen.
Gentag øvelsen 10 gange.
Øvelse 4
TRÆNINGSPROGRAM
Øvelse 2
Lig på din seng. Bøj det
opererede knæ mest muligt
mens du holder hælen i
madrassen.
Gentag øvelsen 10 gange.
Øvelsen skal ludføres i din seng. Lig på siden med det opererede ben
øverst. Stræk øverste ben og løft det skråt bagud og op - hælen først.
Sænk benet langsomt igen. Vær opmærksom på at overkroppen ikke må
falde bagud. Gentag øvelsen 10 gange.
21

Øvelse 5
22
TRÆNINGSPROGRAM
Lig på ryggen med bøjede ben. Hold fødderne i underlaget, spænd
sædemusklerne og løft bagdelen. Hold stillingen i 5 sek. og sænk
langsomt igen. Gentag øvelsen 10 gange.
Øvelse 6
Sid på en stol med det opererede ben på en
klud eller plastpose. Pres foden ind under
stolen, så langt den kan komme.
Gentag øvelsen 10 gange.
Øvelse 7
Sid på en stol med fødderne på
gulvet. Stræk det opererede knæ helt
ud, så foden løftes fra gulvet. Låret
skal under hele øvelsen have kontakt
med stolen. Gentag øvelsen 10
gange.

TRÆNINGSPROGRAM
Øvelse 8
Sid på kanten af en stol med det
opererede ben strakt og det raske ben
bøjet. Fæld fremover mens ryggen
holdes ret og pres ned på det opererede
knæ. Du skal mærke en stramning i
knæhasen og bag på låret. Hold
stillingen og presset i 30 sek.
Gentag øvelsen 3 gange.
Øvelse 9
Stå med let afstand
mellem fødderne og
vægten ligeligt fordelt på
begge ben. Støt dig til et
bord eller en stol.
Kom op på tå og stræk
knæet helt ud - langsomt
ned igen. Løft derefter forfoden fra gulvet, så du kommer op at stå på
hælene – langsomt ned igen. Gentag øvelsen 10 gange.
Øvelse 10
Stå med let afstand mellem fødderne og vægten
ligeligt fordelt på begge ben. Bøj langsomt ned i
hofte og knæ, mens du bøjer overkroppen
fremad og enden tilbage. Stræk benene igen.
Hele foden skal holdes i gulvet under øvelsen.
Gentag øvelsen 10 gange.
23

TRÆNINGSPROGRAM
Øvelse 11
Stå ved et bord. Træd bagud med det
opererede ben strakt og pres hælen i gulvet.
Pres hoften frem til du mærker en stramning
bag på læggen. Hold stillingen i 30 sek.
Gentag øvelsen 3 gange.
Øvelse 12
Stå med det opererede ben på en skammel
eller et trappetrin. Bøj i knæet ved at presse
kroppen frem. Gentag øvelsen 10 gange.
Trappegang
Stokkene skal altid følge det opererede ben.
Når du går op ad trappen, skal du træde med det raske ben først
Ned ad trappen skal du træde med det opererede ben først.
24

KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN
Følgende spørgsmål bedes besvaret før indlæggelsen. Spørgsmålene
besvares ved at sætte cirkel om nummeret på det svar, som du synes
bedst passer på spørgsmålet for det knæ, der skal opereres.
Ved besvarelsen skal du forsøge at tænke tilbage på knæets funktion
over de sidste 4 uger og angive gennemsnitlige værdier. Hvis der f.eks.
inden for de sidste uger har været moderate smerter i knæet det meste
af tiden og kun een episode med stærk smerte, bør du beskrive
smerten som moderat.
1. Hvordan vil du beskrive de smerter, som du normalt har i
knæet?
1. Ingen smerter
2. Meget lette smerter
3. Lette smerter
4. Moderate smerter
5. Stærke smerter
2. Har du haft problemer med at vaske og tørre dig (over det hele)
på grund af dit knæ?
1. Nej, slet ingen problemer
2. Meget lidt besvær
3. Ja, moderat besvær
4. Ja, meget store problemer
5. Det er helt umuligt
3. Har du på grund af knæet haft problemer med at komme ind i
eller ud af en bil eller med at bruge offentlig transport?
1. Nej, slet ingen problemer
2. Meget lidt besvær
3. Ja, moderat besvær
4. Ja, meget store problemer
5. Det er helt umuligt
24 25

KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN
4. Hvor lang tid kan du gå (med eller uden stok), før du får stærke
smerter i knæet?
1. Ingen smerter / jeg kan gå mere end 30 minutter
2. 16 til 30 minutter
3. 5 til 15 minutter
4. Kun meget korte afstande
5. Det er helt umuligt at gå
5. Hvor stærke smerter har du i knæet, når du skal rejse dig op
efter at have siddet ned (f.eks. ved middagsbordet)?
1. Slet ingen smerter
2. Lette smerter
3. Moderate smerter
4. Stærke smerter
5. Uudholdelige smerter
6. Halter du på grund af dit knæ, når du går?
1. Sjældent / aldrig
2. Sommetider eller kun når jeg begynder at gå
3. Ja, en hel del, ikke kun når jeg begynder at gå
4. Ja, det meste af tiden
5. Ja, hele tiden
7. Kan du gå ned på knæ og rejse dig op igen?
26
1. Ja, nemt
2. Næsten uden besvær
3. Med moderat besvær
4. Med meget stort besvær
5. Nej, umuligt

KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN
8. Har du været plaget af smerter i knæet, når du om natten ligger
i sengen?
1. Nej, ingen smerter
2. Kun en enkelt nat eller to
3. Nogle nætter
4. De fleste nætter
5. Hver nat
9. I hvor høj grad har smerter i knæet besværliggjort dit arbejde
(inklusiv husarbejde)?
1. Slet ikke
2. Lidt
3. En del
4. Meget
5. Umuligt at arbejde
10. Har du følt, at dit knæ pludseligt giver efter eller svigter?
1. Sjældent / aldrig
2. Sommetider eller kun når jeg rejser mig
3. Ofte, ikke kun når jeg rejser mig
4. Det meste af tiden
5. Hele tiden
11. Kan du selv klare indkøb?
1. Ja, nemt
2. Næsten uden besvær
3. Med moderat besvær
4. Med meget stort besvær
5. Nej, umuligt
27

KNÆETS STATUS FØR OPERATIONEN
12. Kan du gå ned ad trapper?
1. Ja, nemt
2. Næsten uden besvær
3. Med noget besvær
4. Med meget stort besvær
5. Nej, umuligt
13. Angiv med kryds i cirklerne på nedenstående figur hvor
smerterne i knæet er værst.
28
Forfra Bagfra
Højre Venstre Venstre Højre

SAMTYKKE-ERKLÆRING
På de følgende to sider præsenteres du for en skriftlig samtykkeerklæring.
Denne er udarbejdet for at skabe større klarhed omkring,
hvilken information du som patient har ret til at modtage vedrørende
operation med knæprotese.
Du bør modtage information om:
- hvorfor du skal opereres
- risici hvis du vælger at frabede dig operationen
- risici ved operationen
- mulighed for anden behandling
Idet du underskriver, giver du din tilladelse til, at lægen kan operere
dig.
Du har ret til at frabede dig information omkring din sygdom og
operation, ligesom du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage,
hvorved behandlingen ophører.
Vi gør opmærksom på, at lægen naturligvis er ansvarlig for den
behandling, der udføres.
Hvis der opstår spørgsmål til samtykkeerklæringens indhold kan dette
forelægges lægen ved det næste ambulante besøg.
29

Navn:
CPR nr.:
Planlagt operation:
SAMTYKKE-ERKLÆRING
Helprotese (TKR)
Knæskalsprotese (PFR)
Halvprotese (Oxford knæ)
Anden Operation ___________________________
Højre knæ
Venstre knæ
Patientens erklæring
Jeg erklærer, at jeg er villig til at få foretaget den operation, som er
omtalt ovenfor, og jeg accepterer de risici, som er forbundet med
operationen. Jeg har gennemlæst pjecen med patientinformation, og
jeg har gennemlæst lægens erklæring på modstående side.
Jeg forstår, at det ikke kan garanteres, hvem der vil komme til at
foretage operationen.
Jeg forstår, at yderligere indgreb kan blive nødvendige under
operationen eller i forløbet efter operationen, hvis disse er nødvendige
for at redde mit liv eller forhindre alvorlig forringelse af mit helbred.
Yderligere indgreb vil i videst mulige omfang blive diskuteret med mig,
før de udføres.
Dato Underskrift
30

Lægens erklæring
SAMTYKKE-ERKLÆRING
Jeg har forklaret operationen til patienten. Jeg har specielt fortalt, at
formålet med operationen er:
● at mindske smerterne i knæet
● at bedre funktionen af knæet, men hos nogle bliver bøjeevnen ikke
bedre end ca. 90º (lårben og skinneben i ret vinkel)
● at rette eventuel deformation af knæet
Jeg har endvidere fortalt, at der findes komplikationer ved operationen,
og de almindeligste af disse er:
● blodprop i benet (risiko ca 1%) med risiko for blodprop i lunge
● infektion i knæet medførende ny operation og evt. 4-8 ugers ophold
på sygehuset (risiko ca. 1%, større risiko ved infektioner andet sted i
kroppen, f.eks. tandrodsbetændelse, bensår og blærebetændelse)
● løsning af protesen medførende ny operation (10-års risiko ca. 5%,
større risiko hos meget aktive unge samt overvægtige)
● slid af protese-delene medførende behov for ny operation (større
risiko hos overvægtige samt meget aktive)
De følgende er meget sjældne komplikationer:
● nervebeskadigelse
● brud på knæskal, lårben eller skinneben
● komplikationer i forbindelse med bedøvelsen (specielt patienter med
hjerte- og lunge-sygdomme)
Jeg har endeligt fortalt, at det kan blive nødvendigt,
● at give blod-transfusion (risiko ca. 5%)
● at foretage fornyet operation, hvis såret ikke heler som forventet
(risiko ca. 1%).
Dato Navn Underskrift
31

HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE
VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål.
Vi modtager også gerne ris og ros.
Knækirurgisk Sektor
Ortopædkirurgisk Afdeling E10
Aarhus Sygehus - Tage-Hansens Gade
8000 Aarhus C
KONTAKTPERSONSORDNINGEN
Din kontaktperson er:
Overlæge Frank Madsen Overlæge Anders Odgaard
Overlæge Claus Fink Jepsen
Din kontaktperson vil hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i
forbindelse med din undersøgelse, behandling og pleje.
Kontaktpersonen kontaktes via lægesekretær på 8949 7430.
Spørgsmål vedr. venteliste/indlæggelse:
lægesekretær Camilla / Hanna på 8949 7093 (ma-fr 10-12).
Spørgsmål vedr. sygepleje:
Sygeplejerske Tove Demontis på 8949 7440 (ma-fr 12-14)
Spørgsmål vedr. fysioterapi/genoptræning:
fysioterapeut Anni Hollensen 8949 7350
www.sundhed.dk/info/knaekirurgi
HUSK AT MEDBRINGE DENNE PJECE
VED ALLE BESØG PÅ SYGEHUSET