"Sådan gør vi", marts 2010 - Aalborg Kommunale Skolevæsen

SÅDAN GØR VI
SPT-team styrker
vidensdelingen
Side 1-2
PPR som sparringspartner
i ny
interventionsmodel
Side 3-4
Møde om læseudvikling
Side 4
Nyt specialpædagogisk
forum
Side 4
Fokus på oplæsning
Side 5
Sådan gør vi
Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger,
skoleledelser og øvrige pædagogiske
medarbejdere ved Aalborg Kommunale
Skolevæsen
Redaktion
Pædagogisk chef
Bent Bengtson (ansv.)
Funktions- og område chef
Hans Jørgen Nielsen-Kudsk
Udviklingskonsulent
Helle Truesen Porsdal
Journalist Tinka Brøndum
Layout
Grafiker Lise Særker
Foto
Fotograf Marianne Andersen m.fl.
Forslag mailes til
htp-kultur@aalborg.dk
Næste blad udkommer april 2010
Udviklingsprojekt under Fælles Skole -
udvikling skal styrke vidensdelingen
mellem undervisnings- og fritidstilbudene
til elever med autismespektrumforstyrrelser.
Siden maj 2009 er Pia Jensen og Inge Hyldgaard,
lærere i 5. klasse på Farstrup Skole, blevet meget
klogere på ASF, autismespektrumforstyrrelser, og
undervisning af elever med ASF. De to lærere er
blevet vejledt af lærer Lenette Wiese og pædagog
Marts 2010
T E M A : F L E K S I B E L S T Ø T T E F R A P P R
Specialpædagogisk team
rådgiver lærere og pædagoger
Anne Høgh, som begge arbejder i K-klasserne på
Vestbjerg Skole og indgår i PPR Aalborgs nye
specialpædagogiske team, SPT.
SPT er etableret af PPR som et udviklingsarbejde
under Fælles Skoleudvikling. Målet med teamet
er at styrke vidensdelingen mellem personaler, der
arbejder med elever med ASF i normalklasser eller
specialklasser, så eleverne i videst muligt omfang
kan inkluderes og trives i deres skole/fritidstilbud.
Det specialpædagogiske team består af fire
lærere og fire pædagoger fra kommunens K-klas-
Fortsættes side 2
Inge Hyldgaard (tv) og Pia Jensen fra Farstrup Skole har lært meget af Anne Høgh og Lenette Wiese fra K-klasserne
på Vestbjerg Skole.

Koordinator Birgitte Gregersen, PPR, oplever stor inte r -
esse for det nye tilbud.
ser og de to specialskoler for elever med ASF,
Egebakken Specialskole og Kollegievejens Skole.
Hertil kommer psykolog Jens Ole Svarrer og projektkoordinator
Birgitte Gregersen, PPR Aalborg.
Teammedlemmerne er frikøbt fra deres job et antal
timer om året, så de kan forestå SPT-forløb på skoler,
som anmoder om rådgivning.
På ad hoc-basis kan SPT desuden trække på en
række lærere og pædagoger med specialviden
inden for f.eks. høretab, synsnedsættelse og andre
funktionsnedsættelser.
Givende forløb i Farstrup
Forløbet i Farstrup er blandt de første, som SPT
har igangsat. De to lærere har en elev, der begyndte
at udvise tydelige tegn på mistrivsel i 3. klasse.
En udredning i børnepsykiatrien viste, at eleven
har en diagnose inden for ASF. På et netværksmøde
i foråret 2009 blev det besluttet at lade SPT
rådgive lærerne, så eleven – om muligt – kunne
blive i normalklassen blandt kammeraterne i
lokalsamfundet.
– Det har givet os utroligt meget at få vejledning.
Vi har begge to arbejdet i specialundervisningen i
flere år, men vi har ikke haft elever med ASF, og vi
var usikre på, hvordan vi kunne hjælpe ham.
– Lenette og Anne fortalte bl.a., at elever med
ASF ikke magter at være sociale. Vi har altid
prøvet at få ham ud i frikvartererne og med i kammeraternes
lege, fordi vi syntes, det var synd, han
T E M A : F L E K S I B E L S T Ø T T E F R A P P R
sad alene. Men han har det meget bedre, når han
får lov til at sidde med sin spillemaskine i klasseværelset
i frikvartererne, fortæller Inge Hyldgaard.
Drengen er meget velbegavet. Derfor har Inge
Hyldgaard og Pia Jensen været forundrede over at
erfare, hvor basalt de på mange områder skal
tænke for at tilgodese elevens behov for struktur.
Opgaver skal deles op i meget små ”bidder”, da
han ellers ikke kan overskue dem. Han skal sidde
bagest i lokalet, hvor der er mest ro, og han skal
have et skema på bordet, så han ved, hvad han
skal lave time for time. En anden nyskabelse er en
særlig lektie-besked-bog. Lærere og forældre skriver
i bogen hver dag, så begge parter ved, hvad
der er sket og skal ske i ugens løb.
– Det har været en stor lettelse at lære om ASF.
Nu ved vi, at der er ting, som vi simpelthen ikke kan
forvente, at han kan. Det betyder, at vi ikke presser
ham så meget som før. Vi har fritaget ham for
håndarbejde, da det er for ustruktureret for ham og
gør ham ked af det. Han har svært ved at vælge,
så nu foreslår jeg ham et emne, når de andre i
klassen vælger emner til projekter. Det passer ham
rigtigt godt. Hvis han har en dårlig dag og helst vil
sidde og læse, lader vi ham læse. Vi føler os på
sikrere grund, og det er tydeligt, at han trives bedre
i klassen, siger Pia Jensen.
Tænker over egen praksis
Forløbet har budt på fire møder af 1½ times varighed.
Hver gang har Lenette Wiese og Anne Høgh
SPT-psykolog Jens Ole Svarrer, PPR, fremhæver synergien
i vidensdelingen.
ført logbog over aftalte pædagogiske tiltag og de
erfaringer, som lærerne har indhentet til næste
møde. Små og store problemer er blevet vendt og
løst, og selvom der netop er blevet slutevalueret på
forløbet, ved lærerne, at de altid kan genetablere
kontakten til SPT, hvis de får behov for det.
De to lærere i Farstrup er ikke de eneste, der har
haft udbytte af SPT-forløbet. Det har SPT-lærerne
fra Vestbjerg Skole også:
– Når man skal rådgive, kommer man til at
tænke dybere over egen praksis. Du skal tænke
over, hvorfor du gør, som du gør, og du får stillet
spørgsmål, som du måske ikke har tænkt så meget
over. Jeg synes, det gør mig til en bedre lærer, at
jeg er kommet med i SPT, siger Lenette Wiese.
Anne Høgh finder det givende at kunne vidensdele
om et område, som hun selv brænder for. Det
er dejligt at kunne øge forståelsen for ASF og opleve,
at lærerne kan bruge rådgivningen, og at den
virker i praksis. Hun fremhæver også, at hun får
meget ud af at udveksle erfaringer med de andre
medlemmer af SPT, når de mødes hver sjette uge
for at samle op på deres sager.
Flest forløb i normalklasser
Siden SPT blev lanceret i marts 2009, er der igangsat
godt 25 forløb. Hoved parten er med elever i normalklasser,
men Birgitte Gregersen fortæller, at der
også er forløb, hvor der rådgives fra specialklasse til
specialklasse. Eksempelvis har lærere i en specialklasse
for børn med generelle indlæringsvanskeligheder
ønsket rådgivning om en elev, der også har
vanskeligheder inden for autismeområdet.
I et andet tilfælde er der ydet rådgivning i forhold
til en dreng i en AKT-klasse. Da drengen fortsat
ikke trivedes, blev han flyttet over i en K-klasse,
men SPT fortsatte rådgivningen, så den oparbejdede
viden blev formidlet videre.
Jens Ole Svarrer fremhæver den synergi, der
ligger i vidensdelingen:
– SPT arbejder fra trivslen ind i fagligheden, så
eleven udvikler sig socialt, fagligt og personligt.
Med SPT kan vi få fyldt videnshullerne ud mellem
de forskellige niveauer i vores tilbud – fra støtte i
normalklassen til specialklasse og specialskole, så
vi kan tilgodese den enkelte elev bedst muligt. Jo
bedre vi er til at dele og formidle vores viden om
specialundervisning, jo flere elever kan vi støtte i
deres udvikling, siger Jens Ole Svarrer.
2

PPR Aalborg styrker den foregribende
indsats med en ny interventionsmodel,
hvor dialoger med klasseteamene skal
gøre det muligt at tage problemer i
opløbet.
Skolerne giver jævnligt udtryk for, at PPR er for
længe om at rykke ud. Omvendt har PPR-medarbejderne
ofte en fornemmelse af, at de inddrages
for sent – at de først kommer på banen, når alt er
prøvet, og mindre problemer er blevet unødvendigt
store.
Med en ny interventionsmodel, ABC-interven -
tion, vil PPR Aalborg nu styrke den foregribende
indsats ved hjælp af konsultative dialoger med
lærere og pædagoger, der har behov for at få vendt
en begyndende problematik.
Modellen er udviklet af PPR, som de seneste
måneder har introduceret den på flere skoler.
Håbet er, at den nye samarbejdsmodel inden for få
år vil være udbredt til samtlige skoler, så skolerne
oplever en hurtig, målrettet og forandringsskabende
indsats fra PPR. Håbet er også, at indsatsen vil
resultere i færre skriftlige indstillinger fra skolerne
og dermed i færre pædagogiske/psykologiske vurderinger.
Helt overordnet er succeskriteriet, at inklusionen
T E M A : F L E K S I B E L S T Ø T T E F R A P P R
PPR som sparringspartner
PPR-psykolog Uffe Lundsted i rollen som proceskonsulent. Lærer Charlotte Rydborg nyder, at der er ro og tid til at tale en problematik igennem.
øges, så flere børn kan tilbydes et optimalt undervisningsforløb
på deres egen distriktsskole.
Samtalen som redskab
– Det er meget tidkrævende at udarbejde pædagogiske/psykologiske
vurderinger. Samtidig ved vi fra
undersøgelser, at mange lærere ikke altid læser
rapporterne, og at de føler sig meget lidt inddraget
i udarbejdelsen af forslagene i rapporterne. Vi tror
på, at samtalen er et bedre redskab til at skabe forandringer.
En rapport i sig selv afføder ikke altid
ændringer i praksis, siger Flemming Engel, leder af
PPR Tranumparken.
ABC-modellen bygger på principperne om tidlig
indsats og mindste indgreb. Indsatsen er differen -
tieret i forhold til elevens behov. Den starter normalt
på interventionsniveau A og kan – om nødvendigt
– eskalere til et højere niveau.
På niveau A ydes en foregribende konsultativ
indsats, der skal støtte klasseteamet og afdække,
hvad teamet kan udrette på egen hånd. På niveau
B ydes ligeledes en foregribende konsultativ indsats.
Her skal det afklares, hvad teamet kan udrette med
støtte fra skolens kompetencecenter. På niveau C
arbejdes der med en indgribende indsats på individniveau,
og det er først på dette niveau, at der udarbejdes
en pædagogisk/psykologisk vurdering.
Ejerskab til løsningerne
Ulsted Skole er blandt de skoler, der har indgået en
forpligtende aftale med PPR om at samarbejde
efter den nye model. Skolens forpligtelse ligger i, at
klasseteam og kompetencecenter kan mødes
jævnligt med PPR, at skolen prioriterer den foregribende
indsats, og at den er indstillet på at anvende
inkluderingspuljen fleksibelt. Omvendt forpligter
PPR sig til at deltage i møder, stå for mødeledelse
og proces og bidrage med faglig sparring.
Ulsted Skole er blandt de første, der har indledt samarbejde
med PPR om ABC-intervention.
Fortsættes side 4
3

– Det er en utrolig spændende måde at arbejde
på. Med en god sparring kan et team udrette meget
ved egen indsats. Det er klasseteamet, der er eksperter
i undervisning og kender eleven og klassen.
Vi indtager rollen som proceskonsulenter, der hjælper
dem med at indkredse et problem og opstille
løsninger, siger PPR-psykolog Uffe Lund sted.
– Vi skal bl.a. sikre, at fokus flyttes fra elevens
problemer til miljøet, der omgiver eleven. Ofte kan
små forandringer i konteksten gøre stor forskel.
Når en lærer gør noget anderledes, reagerer eleven
anderledes. Vi kan give lærerne nogle nye redskaber
at arbejde med.
Henvender sig tidligere
Uffe Lundsted har siden efteråret været involveret i
flere sager på Ulsted Skole, hvor klasseteam ønsker
sparring. Han har med glæde konstateret, at teamene
henvender sig tidligere end før, og at problematikkerne
derfor er mindre komplekse. Det bevirker, at
han har mulighed for at bistå flere team.
– Det kan være en stor lettelse for et team at få
en problemstilling vendt. Ofte viser det sig, at teamet
har gjort det rigtige, og at der bare skal små justeringer
til. Samtidig er det befriende, at vi kan tale
om løsninger uden at skulle tale om ressourcer.
Det gør dialogen mere fri. Normalt er der en repræ -
sentant fra kompetencecentret med til møderne,
men der skal først ydes støtte fra inkluderingspuljen,
hvis vi bevæger os op i niveau B, siger Uffe
Lundsted.
Sparrer om en elev
Klasselærer Charlotte Rydborg fra Ulsted Skole er
en af de lærere, der gør brug af den nye mulighed
for sparring med PPR. I hendes 5. klasse er der en
dreng, som har haft det svært fagligt gennem skoleforløbet.
Han har også sociale vanskeligheder,
som lærerne tidligere har kunnet håndtere.
– Vi registrerede, at det begyndte at skride for
ham på det sociale plan. Han var ved at komme
uden for vores rækkevidde, og vi var usikre på,
hvad vi skulle gøre ved hans til tider provokerende
adfærd. Som lærer er det ubehageligt at føle, at
man ikke helt kan nå en elev. Derfor syntes vi, det
kunne være godt at drøfte problemerne med en
udenforstående, som ikke kender drengen, fortæller
Charlotte Rydborg.
Mål og opfølgning
Foruden Charlotte Rydborg og klassens matema-
T E M A : F L E K S I B E L S T Ø T T E F R A P P R
tiklærer deltager skolens trivselsperson og en
lærer fra kompetencecentret i møderne med Uffe
Lundsted.
– På det første møde bad Uffe os om at sætte
ord på drengens skoleliv. Han spurgte ind til helt
almindelige ting og bad os beskrive de situationer,
hvor drengen blev provokerende. Vi fik vendt en
sten ad gangen og opstillet nogle bittesmå, overskuelige
mål, fortsætter Charlotte Rydborg.
– Vi aftalte f.eks., at vi skulle arbejde med drengens
dårlige vane med at prikke og skubbe til kammeraterne.
Vi lavede et skema, hvor vi hver dag
bad ham vurdere, hvilken karakter han skulle have
for god eller mindre god opførsel. Han var meget
optaget af det. Det rigtigt gode var, at det var hans
Specialpædagogisk Forum
egen vurdering, der betød noget. Tidligere har vi
typisk fortalt ham, hvad vi mente.
– Uffe har også foreslået, at vi deler drengens
lektioner op i 15 minutters intervaller. Når de andre
arbejder med frilæsning eller grammatiske opgaver
i en time, henter han tre mindre opgaver i sin læsebakke.
Det gør det lettere for ham at overskue
opgaverne og koncentrere sig. Sådan er der
mange små ting, der kan hjælpe ham.
– Det gode ved sparringen med PPR er, at vi har
ro og tid til at tale om en enkelt elev. Vi kommer
hele vejen rundt, og PPR følger op og holder processen
i gang, så længe der er behov for at
fortsætte møderne. Det giver os en stor tryghed,
siger Charlotte Rydborg.
Læseudvikling kontra sproglige færdigheder
På Skoleafdelingens andet netværksmøde for læsevejledere 18. februar holdt lektor Holger Juul,
Center for Læseforskning ved Københavns Universitet, et spændende foredrag om børns læseudvikling
set i forhold til deres sproglige færdigheder ved skolestart.
Holger Juul kom ind på en undersøgelse af børnehaveklassebørns sproglige færdigheder, som
han og professor Carsten Elbro har foretaget i 2004 og 2007 for Undervisningsministeriet. Det er
bl.a. disse undersøgelser, der har resulteret i den obligatoriske sproglige vurdering, som nu skal
foretages i starten af børnehaveklassen.
2004-undersøgelsen, der fokuserede på sprogforståelse, sproglig opmærksomhed og spirende
læsefærdighed i børnehaveklasserne, viste, at færdighedsniveauet varierede meget blandt de 32 deltagende
skoler. Bogstavkendskab og bogstav-lyd-kendskab var lidt bedre hos piger end hos drenge.
I 2007 undersøgte man læsefærdighederne hos de samme børn. Det viste sig, at over en tredjedel
af de elever, som scorede lavt i læsning og stavning i 2. klasse, kunne identificeres ud fra
prøveresultaterne i børnehaveklassen. Børnehaveklassebørn, som kender få bogstaver og har
dårlig fonembevidsthed, er de dårligste læsere, når de kommer i 2. klasse.
Holger Juul forklarede, at børn skal kende ca. 80 procent af bogstaverne, før de kan læse lette ord.
Derfor er den sproglige vurdering i begyndelsen af børnehaveklassen – og en opfølgning derpå
i slutningen af året – meget vigtig.
Skoleområde Nord har etableret et nyt specialpædagogisk forum, der skal kvalificere og styrke
skolernes specialpædagogiske indsats og deres bestræbelser på at inkludere elever med særlige
behov.
Ønsket med det nye forum er at optimere dialogen mellem skolerne og PPR’s tværfaglige team
og styrke samarbejdet om vidensdeling, kompetenceudvikling, udviklingsprojekter m.v.
Det specialpædagogiske forum består af repræsentanter fra skolernes ledelser og kompetencecentre,
repræsentanter fra PPR’s tværfaglige team samt områdechef Ejner Jensen,
Skoleafdelingen, og afdelingsleder Flemming Engel, PPR Tranumparken.
4

Fokus på oplæsningen
To landsdækkende konkurrencer skal
styrke elevernes interesse for levende
og udtryksfuld oplæsning.
Af: Skolekonsulent Henrik Vejen, Skoleafdelingen
At oplæsning nu indgår som en del af de mundtlige
prøver i dansk i 9. og 10. klasse, hænger sammen
med, at færdigheden i at læse op er blevet et slutmål
i Fælles Mål 2009 Dansk efter de nævnte klassetrin.
9. klassetrin: ”Læse klart og flydende op og ud -
trykke en personlig forståelse af det læste”. 10. klassetrin:
”Læse klart og flydende op og udtrykke sig
sikkert og personligt om det læste”.
Oplæsning er selvfølgelig også et trinmål efter 2.,
4., 6. og 9. klassetrin – en færdighed, der skal trænes
kontinuerligt i den daglige undervisning frem mod
slutmålene. Således skal eleverne efter 6. klasse
kunne ”læse op med tydelig artikulation og fortolkende
betydning” samtidig med, at de skal kunne ”bruge
kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset
efter genre og formål”.
Hvorfor denne store vægtning på at kunne læse
levende og udtryksfuldt op? For den, der som barn
har lyttet til forældrenes godnatlæsning, er svaret
indlysende. Det er det også for den elev, der har
prøvet at læse op for resten af den lyttende klasse
efter at have øvet sig. Selvom der kan være nerver
på. At læse sit yndlingsdigt op, at læse netop den
Skole- og Kulturforvaltningen
Skoleafdelingen
Godthåbsgade 8
9400 Nørresundby
Tlf. 99 31 41 00
Fax 99 31 41 09
scene i romanen op, der har grebet én mest – det
er ikke bare at udtrykke teksten, men også sig selv!
Samtidig er der en væsentlig sidegevinst ved
oplæsning. Lærere beskyldes ofte – med rette? – for
at tale for meget. Gennem oplæsning overdrages
ordet til eleverne, og læreren tier og lytter opmærksomt.
Bagefter evalueres præstationen sammen med
klassen. Faldt betoningerne på rette sted? Frem -
hævede den korte pause i oplæsningen pointen?
Kom det ironiske tonefald i replikken frem? Stod journalistens
vinkling af sagen glasklar i speakerens
stemmeføring?
Jo, en udtryksfuld og levende oplæsning er en
vigtig færdighed at kunne!
Konkurrencer i oplæsning
For at sætte fokus på oplæsningens betydning har
der i en del år været arrangeret to landsdækkende
oplæsningskonkurrencer, én for 6. og én for 7.
klassetrin.
Torsdag den 18. februar holdt Aalborg Biblio te -
kerne kvartfinale i folkebibliotekernes DM i Op læs ning
for 6. klasserne i Aalborg Kommune. Syv deltagere –
seks piger og én dreng, der læste op af en selvvalgt
roman i tre minutter – dystede om, hvem der skulle
være kommunemester i oplæsning. Det skete i
Haraldslund Vand- og Kulturhus, hvor fans fra de syv
skoler bakkede levende op om deres kandidat.
Det høje niveau hos deltagerne gjorde det svært
daks.dk
skole-kultur@aalborg.dk
for dommerkomitéen – rådmand Anne-Dorte Krog,
skolebibliotekar Hanne Giversen og undertegnede –
at udpege vinderen. Kommunemester i oplæsning
2010 blev Emma Knarreborg fra Højvangskolen, der
virkelig nåede ud over rampen med sin sikre og
udtryksfulde oplæsning af Mette Finderups teen -
ageroman Emmy – Dramaqueen i Vestjylland.
Torsdag den 18. marts afholder Dansklærer fore -
ningen semifinale i deres landsdækkende H.C.
Andersen-oplæsningskonkurrence for 7. klasserne
på CFU-Aalborg. 14 deltagere er tilmeldt fra seks forskellige
skoler i regionen. Deltagerne kan vælge mellem
fem af den verdensberømte eventyrdigters fascinerende
historier.
Sidste år blev Anna Bonde Jakobsen fra Vodskov
Skole regionsmester. Og ikke nok med det: I DMfinalen
i Odense på digterens fødselsdag, den 2.
april, sejrede hun med sin talentfulde oplæsning af
Det er ganske vist – den evigt aktuelle historie om,
hvordan én fjer bliver til fem høns over night! Anna
beherskede alle virkemidlerne: stor indlevelsesevne,
dramatisk udsigekraft og stemmepondus; pauser,
temposkift og betoninger sad præcist; ja, hun
formåede endda at rulle med øjnene, da sensa -
tionssladderen for alvor tzunamiserede hønsehuset.
Får skolevæsenet i Aalborg også i 2010 en danmarksmester
i H.C. Andersen-oplæsning? Man
kan i hvert fald kun opfordre skolerne til at deltage
næste år!
Klassekammeraterne fra Højvangskolen heppede og jublede højlydt, da Emma Knarreborg blev kåret som vinder af kvartfinalen i Folkebibliotekernes DM i oplæsning.
5