gadeplan - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

2.1.5 NDVI Forklaring af vegetationsindeks Vegetationsindeks data (NDVI) i form af Normalized Difference Vegetation Index (på dansk Normaliseret Vegetations Indeks) er blevet gjort tilgængeligt fra GRAS i raster format. Data’en består af LANDSAT remote sensing data (30 x 30 meter celler) fra sommeren 2006, og har tidligere været brugt i rapporten ’Urban Heat Island i København’ fra KU (2010). Vegetationsindekset er et dimensionsløst normaliseret mål for nær-infrarøde og røde frekvensbånd på en 0-1 skala, der har en høj korrelation med vegetation leaf area index. NDVI er det bedst kendte grønhedsindeks og varierer i teorien fra -1 til 1, men i praksis vil landoverfladen dog have værdier fra 0 til 1. Jo nærmere 0, desto mindre vegetation, og jo tættere på 1, desto mere vegetation. 40 By analyse Fire dages målinger har været tilgængelige og opgaven benytter data’en fra den 20. juli 2006, da dette er den samme som den valgte UHI dato og giver det tydeligste billede af NDVIs forhold til varmeøeffekten. Kortet fungerer som substitut aflæsninger for en relativ biomasse, der er den fælles betegnelse for al det organiske stof, som dannes ved planternes fotosyntese med solen som energikilde. Et vegetationsindeks er en simpel numerisk indikator for vegetationens tilstand og udviklingsstadie. Hvis planten er stresset pga. sygdom eller mangel på vand falder NDVI, hvorimod planter i sund vækst vil have et relativt højere NDVI. NDVI har dog nogle indbyggede svagheder, bl.a. at det mætter ved høje vegetationstætheder og at det har vist sig følsomt overfor variationer i jord-baggrund. Til trods herfor har NDVI dog gennem de seneste tre årtier gang på gang vist sig som et yderst robust vegetationsmål, der giver pålidelig information på tværs af vegetationstyper og plantezoner (KU rapporten ’Urban Heat Island i København’ fra 2010 vidererefererer til Carlson & Ripley 1997). Vegetation har en generel nedkølende effekt på bymiljøet og overfladetemperaturen kan sammenlignes med vegetationsindekset som et negativt billede. Endvidere kunne NDVI kortet kombineres med en bufferzone der underbygges af Spronken-Smith og Okes (1998) ’one park width’ horisontale kølingsprincip. Så parkens kølende dimension er lig med bufferzonens afstand til parken og fra lignende forskningsartikler nævnes at parker der indeholder træer har en general større kølende effekt end græsarealer. (Spronken-Smith og Okes, 1999, Ng et al., 2012 og Saito et al., 1990).
Rapporten ’Urban Heat Island i København’ KU LIFE (2010) fandt en signifikant rumlig relation mellem overfladetemperatur og NDVI med en determinantkoefficient på R 2 =0,428 (på den 20. juli 2006), der indikerer variation på 42,8% i overfladetemperaturen der kan justeres ved at ændre NDVI-værdier. Det ”beskriver en faldende overfladetemperatur for et stigende grønhedsindeks. Jo mere grønt, des lavere er overfladetemperaturen” (Bühler, O., Tøttrup, C., Borgstrøm, R. og Jensen, M.B., 2010). Hvad der ikke er kvantitativt diskuteret var i hvor høj grad forholdet mellem vegetation og temperatur er under indflydelse af relativ evapotranspiration eller albedoeffekt. Begroede overflader er kendt for ikke kun at reducere overflade- og lufttemperatur via transpiration, men også at have højere refleksionskoefficienter end asfalt. (Alskog, E., 2012). Kortet viser det Normaliserede Vegetations Indeks over Københavns Kommune By analyse 41
Page 1: GADEPLAN KLIMATILPASNING OG BYFORNY
Page 4 and 5: Kolofon Gadeplan - Klimatilpasning
Page 6 and 7: ABSTRACT Street Plan - Climate chan
Page 8 and 9: INDHOLSDFORTEGNELSE Forord 5 Abstra
Page 11 and 12: INTRODUKTION 11
Page 13 and 14: Problemformulering Klimaets massive
Page 15 and 16: hvad disse udvalgte indsatsområder
Page 17 and 18: Ved at foretage fornyelse og tilpas
Page 20 and 21: 1.3 AFGRÆNSNING OG METODE Afgræns
Page 23 and 24: ANALYSE 23
Page 25 and 26: Klimatisk analysekort over Københa
Page 27 and 28: REFSHALEØEN Billedet viser en stor
Page 29 and 30: an boelse + +2 + Denne figur viser
Page 31 and 32: Luftforurening Det vurderes ifølge
Page 33 and 34: Hedeindeks fra Dansk Meteologisk In
Page 35 and 36: UHI analysekort af overfladetempera
Page 37 and 38: Kortet er fra COWI og illustrerer o
Page 39: Kortet illustrerer oversvømmelse f
Page 43 and 44: Kortet viser intensiteten fra 50 %
Page 45 and 46: UHI (20. juli 2006, 12-47° C) H2O
Page 47 and 48: Sammenlagt viser de forskellige kor
Page 49 and 50: Udfra by analysen er følgende 8 lo
Page 51 and 52: Sundby Idrætspark +55° 38’ 55.4
Page 53 and 54: Prags Boulevard +55° 39’ 57.37
Page 55 and 56: Kortet viser området omkring Kødb
Page 57 and 58: SØNDER BOULEVARD SØERNE ISTEDGADE
Page 59 and 60: Kortet viser en overlapning af felt
Page 61 and 62: Det valgte område på Vesterbro er
Page 63 and 64: Områdeinddeling Området mod Hoved
Page 65 and 66: Rekreative områder og pladser Vest
Page 67 and 68: Vejhældninger Vandets bevægelse p
Page 69 and 70: 0 50 100 200 Billedet viser et gamm
Page 71 and 72: Parkeringsbelægning over 100 % 90
Page 73 and 74: GL. KONGEVEJ 15.000-19.999 SØNDER
Page 75 and 76: VESTERBROGADE 6.000-7.999 SØNDER B
Page 77 and 78: Trafikfordampning Trafikfordampning
Page 79 and 80: Eventuelle byrumsforløb Som modpol
Page 81 and 82: Grøn mobilitet - cykelforbindelser
Page 83 and 84: Funktioner i stueplan Gasværksvej
Page 85 and 86: Rekreative arealer 100 års regnhæ
Page 87 and 88: ABSALONSGADE VESTERBROGADE ESKILDSG
Page 89 and 90: Billedet viser den sydlige ende af
Page 91 and 92:
Skomagerhuset Bygningsfacader Facad
Page 93 and 94:
Skyggediagram Diagrammet viser skyg
Page 95 and 96:
Diagrammet viser et mindre ikke udn
Page 97 and 98:
Vejhældninger Diagrammet viser vej
Page 99 and 100:
Tagarealer omkring Gasværksvej Sko
Page 101 and 102:
Da LAR elementer er begrænset af v
Page 103 and 104:
Fremtidens øgede regnvandsmængder
Page 105 and 106:
Overflade Afløbskoefficient, fi Ta
Page 107 and 108:
infiltrationsprøver på stedet, da
Page 109 and 110:
FORSLAG 109
Page 111 and 112:
Visualiseringen illustrerer Gasvær
Page 113 and 114:
Tagvand Her ses nedløbsrør og fel
Page 115 and 116:
Cykelforbindelse Cykel forbindelsen
Page 117 and 118:
LAR element Volumen i m 3 #1 2,47 #
Page 119 and 120:
Samlet areal af median (lys permeab
Page 121 and 122:
Latinsk navn Dansk navn Lysforhold
Page 123 and 124:
Forslag 123
Page 125 and 126:
Konklusion 125
Page 127 and 128:
Dette kort viser sammenfaldet melle
Page 129:
Swedish Commission on Climate and V
show all

gadeplan - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?