gadeplan - Region Midtjylland

2.1.5 NDVI
Forklaring af vegetationsindeks
Vegetationsindeks data (NDVI) i form af
Normalized Difference Vegetation Index (på
dansk Normaliseret Vegetations Indeks) er blevet
gjort tilgængeligt fra GRAS i raster format. Data’en
består af LANDSAT remote sensing data (30 x 30
meter celler) fra sommeren 2006, og har tidligere
været brugt i rapporten ’Urban Heat Island i
København’ fra KU (2010).
Vegetationsindekset er et dimensionsløst
normaliseret mål for nær-infrarøde og røde
frekvensbånd på en 0-1 skala, der har en høj
korrelation med vegetation leaf area index. NDVI
er det bedst kendte grønhedsindeks og varierer i
teorien fra -1 til 1, men i praksis vil landoverfladen
dog have værdier fra 0 til 1. Jo nærmere 0, desto
mindre vegetation, og jo tættere på 1, desto mere
vegetation.
40 By analyse
Fire dages målinger har været tilgængelige og
opgaven benytter data’en fra den 20. juli 2006,
da dette er den samme som den valgte UHI dato
og giver det tydeligste billede af NDVIs forhold til
varmeøeffekten.
Kortet fungerer som substitut aflæsninger for en
relativ biomasse, der er den fælles betegnelse for
al det organiske stof, som dannes ved planternes
fotosyntese med solen som energikilde. Et vegetationsindeks
er en simpel numerisk indikator for
vegetationens tilstand og udviklingsstadie. Hvis
planten er stresset pga. sygdom eller mangel på
vand falder NDVI, hvorimod planter i sund vækst
vil have et relativt højere NDVI. NDVI har dog
nogle indbyggede svagheder, bl.a. at det mætter
ved høje vegetationstætheder og at det har vist
sig følsomt overfor variationer i jord-baggrund. Til
trods herfor har NDVI dog gennem de seneste tre
årtier gang på gang vist sig som et yderst robust
vegetationsmål, der giver pålidelig information
på tværs af vegetationstyper og plantezoner (KU
rapporten ’Urban Heat Island i København’ fra
2010 vidererefererer til Carlson & Ripley 1997).
Vegetation har en generel nedkølende effekt
på bymiljøet og overfladetemperaturen kan
sammenlignes med vegetationsindekset som et
negativt billede. Endvidere kunne NDVI kortet
kombineres med en bufferzone der underbygges
af Spronken-Smith og Okes (1998) ’one park
width’ horisontale kølingsprincip. Så parkens
kølende dimension er lig med bufferzonens
afstand til parken og fra lignende forskningsartikler
nævnes at parker der indeholder træer har
en general større kølende effekt end græsarealer.
(Spronken-Smith og Okes, 1999, Ng et al., 2012
og Saito et al., 1990).