gadeplan - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

I nyere tid, jævnfør Voogt, J.A. og Oke, T.R. (2003), er sensorer, der opererer i det termisk infrarøde bølgelængdeområde, monteret på luftfartøjer eller satellitter blevet anvendt til at observere overfladens varmeøeffekt med høj rumlig opløsning. Sensorerne registrerer stråling der udsendes og reflekteres fra overfladen snarere end temperaturen direkte. Derfor benævnes deres output ofte som den tilsyneladende overfladetemperatur. Temperaturen kan være væsentligt forskellig fra den egentlige overfladetemperatur på grund af sensorens ortogonale betragtning af vandrette flader, reduceret transmission af stråling på grund af atmosfæren og refleksionsevnen af sensorens frekvensbånd. Overfladetemperaturen er meget følsom overfor ændringer i overfladeforhold, og viser derfor meget større rumlig og tidsmæssige variation mellem dag og nat end lufttemperaturen. Derfor bør det bemærkes, at de ikke er ens selvom de er beslægtede, men der bør skelnes mellem dem. 30 By analyse Materialer og urban geometri RIZWAN Ahmed Memon et al. (2007) understreger, at de fysiske egenskaber og måden en by er konstrueret på har stor betydning for de lokale temperaturforhold. I planlægning og design af byen har valget af materialer og anvendelsen af grønne og blå (åbne vådområder) arealer stor betydning for den urbane varmeø’s højere temperaturer og kan medføre temperaturstigninger og ændrede mikroklimaer. En bystrukturs ratio og forhold mellem husene er parametre der er med til at opfange meget af solens stråling. I en tæt bystruktur med smalle gader og høje bygninger kan solens stråler opfanges både som reflekteret kortbølget stråling og som absorberet langbølget stråling. Her har solens stråler svært ved at slippe ud og blive reflekteret tilbage i rummet, men bliver i stedet fanget i byrummet. Albedo Efter RIZWAN Ahmed Memon et al. (2007) antages det, at albedo, det reflekterede lys i forhold til det indfaldende lys, er meget lavt i byer på grund af den typiske urbane geometriske street canyon konfiguration, og er en af de vigtigste årsager til høje lufttemperaturer. De konstruktionsmæssige værdier af albedo er derfor en af de vigtige faktorer i skabelsen af en varmeø. Dette kan være forårsaget af materialer med lav albedo og høj varmekapacitet, så som asfalt. Grundlæggende har mørke overflader en lav albedoeffekt og mulighed for at absorbere meget varme, som bliver lagret i materialet og derefter udstråler varmen over længere tid.
Luftforurening Det vurderes ifølge RIZWAN Ahmed Memon et al. (2007), at luftforurening, især aerosoler (luftbårne smådråber eller partikler i form af sod og støv), som der er rigelige af i forurenede byområder, kan absorbere og tilbagekaste langbølget stråling (varmestråling). Dette forhindrer refleksion af solens stråler, hvorefter strålingen omdannes til varme. Og ligeledes forhindrer det den tilsvarende mulighed for radiativ overfladekøling og frembringer en pseudo-drivhuseffekt, hvilket forårsager dannelsen af varmeøer. Grundet en øget forurening i bymæssige sammenhænge forekommer dette betydeligt mere i byer end udenfor byer. Desuden nævnes det i U.S. Environmental Protection Agency (2008), at udover stigninger i luftemissioner, øger forhøjede lufttemperaturer chancen for jordnær ozondannelse, som frembringes når NOx og flygtige organiske forbindelser (VOC) reagerer i sollys. Hvis alle andre variable er ens - såsom graden af prækusorer emissioner eller vindhastighed og retning - vil den jordnære ozondannelse være højere i lysere og varmere vejr. Atmosfærisk turbulens Ved steder med atmosfærisk turbulens, fortæller RIZWAN Ahmed Memon et al. (2007), at udskiftningen af luft reduceres på <strong>gadeplan</strong>, hvilket medfører en formindsket nedkøling af luften og derved bidrager det til en opretholdelse af temperaturen. Der vidererefereres til Oke (1988), der bekræfter, at de kraftigt bebyggede urbane byområder er ansvarlige for den voksende varmeflux, der varierer i forhold til den bebyggede overflade. By analyse 31
Page 1: GADEPLAN KLIMATILPASNING OG BYFORNY
Page 4 and 5: Kolofon Gadeplan - Klimatilpasning
Page 6 and 7: ABSTRACT Street Plan - Climate chan
Page 8 and 9: INDHOLSDFORTEGNELSE Forord 5 Abstra
Page 11 and 12: INTRODUKTION 11
Page 13 and 14: Problemformulering Klimaets massive
Page 15 and 16: hvad disse udvalgte indsatsområder
Page 17 and 18: Ved at foretage fornyelse og tilpas
Page 20 and 21: 1.3 AFGRÆNSNING OG METODE Afgræns
Page 23 and 24: ANALYSE 23
Page 25 and 26: Klimatisk analysekort over Københa
Page 27 and 28: REFSHALEØEN Billedet viser en stor
Page 29: an boelse + +2 + Denne figur viser
Page 33 and 34: Hedeindeks fra Dansk Meteologisk In
Page 35 and 36: UHI analysekort af overfladetempera
Page 37 and 38: Kortet er fra COWI og illustrerer o
Page 39 and 40: Kortet illustrerer oversvømmelse f
Page 41 and 42: Rapporten ’Urban Heat Island i K
Page 43 and 44: Kortet viser intensiteten fra 50 %
Page 45 and 46: UHI (20. juli 2006, 12-47° C) H2O
Page 47 and 48: Sammenlagt viser de forskellige kor
Page 49 and 50: Udfra by analysen er følgende 8 lo
Page 51 and 52: Sundby Idrætspark +55° 38’ 55.4
Page 53 and 54: Prags Boulevard +55° 39’ 57.37
Page 55 and 56: Kortet viser området omkring Kødb
Page 57 and 58: SØNDER BOULEVARD SØERNE ISTEDGADE
Page 59 and 60: Kortet viser en overlapning af felt
Page 61 and 62: Det valgte område på Vesterbro er
Page 63 and 64: Områdeinddeling Området mod Hoved
Page 65 and 66: Rekreative områder og pladser Vest
Page 67 and 68: Vejhældninger Vandets bevægelse p
Page 69 and 70: 0 50 100 200 Billedet viser et gamm
Page 71 and 72: Parkeringsbelægning over 100 % 90
Page 73 and 74: GL. KONGEVEJ 15.000-19.999 SØNDER
Page 75 and 76: VESTERBROGADE 6.000-7.999 SØNDER B
Page 77 and 78: Trafikfordampning Trafikfordampning
Page 79 and 80: Eventuelle byrumsforløb Som modpol
Page 81 and 82:
Grøn mobilitet - cykelforbindelser
Page 83 and 84:
Funktioner i stueplan Gasværksvej
Page 85 and 86:
Rekreative arealer 100 års regnhæ
Page 87 and 88:
ABSALONSGADE VESTERBROGADE ESKILDSG
Page 89 and 90:
Billedet viser den sydlige ende af
Page 91 and 92:
Skomagerhuset Bygningsfacader Facad
Page 93 and 94:
Skyggediagram Diagrammet viser skyg
Page 95 and 96:
Diagrammet viser et mindre ikke udn
Page 97 and 98:
Vejhældninger Diagrammet viser vej
Page 99 and 100:
Tagarealer omkring Gasværksvej Sko
Page 101 and 102:
Da LAR elementer er begrænset af v
Page 103 and 104:
Fremtidens øgede regnvandsmængder
Page 105 and 106:
Overflade Afløbskoefficient, fi Ta
Page 107 and 108:
infiltrationsprøver på stedet, da
Page 109 and 110:
FORSLAG 109
Page 111 and 112:
Visualiseringen illustrerer Gasvær
Page 113 and 114:
Tagvand Her ses nedløbsrør og fel
Page 115 and 116:
Cykelforbindelse Cykel forbindelsen
Page 117 and 118:
LAR element Volumen i m 3 #1 2,47 #
Page 119 and 120:
Samlet areal af median (lys permeab
Page 121 and 122:
Latinsk navn Dansk navn Lysforhold
Page 123 and 124:
Forslag 123
Page 125 and 126:
Konklusion 125
Page 127 and 128:
Dette kort viser sammenfaldet melle
Page 129:
Swedish Commission on Climate and V
show all

gadeplan - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?