gadeplan - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

1.2 MOTIVATION Som landskabsarkitekter og urbanister er vi meget optagede af byens rum og rummets funktioner. Derfor bliver vi nysgerrige, når vi oplever et misforhold mellem rum og funktion. Vi oplever, at dette misforhold sommetider kan funderes i tankeløshed eller i det faktum, at byens behov ændrer sig over tid. I denne opgave er det gaderummet og dettes funktion vi fokuserer på. Det faktum at 28% af byens overflade areal er optaget af vejenes monofunktionelle brug, er for os at se, et misforhold som kan udfordres ved at tage dele af disse arealer tilbage med henblik på at gentænke dette rum og dets funktion. Reduktion af motoriseret trafik i tæt beboede områder, bedre grøn mobilitet, klimatilpasning af byen, nye rekreative og multifunktionelle rum nedlagt som taktiske akupunkturnedslag for at understøtte de strategier der er for byen. Sådanne nedslag kan underbygge Københavns Kommunes nye blå og grønne strukturplan om klimatilpasning, mobilitet og byfornyelse. 14 Vi fandt, at det kunne være interessant, at give et bud på en alternativ metodisk tilgang og strategi til brug for klimatilpasning af en storby, med København som eksempel. Metoden skulle fokuserer på gader og veje som grundlag for klimatilpasningen, og samtidig tilsigte at debattere anvendelsen af de arealer som optages af byens vejnet. Ydermere ville det være relevant, at forklare denne metode ved at give et konkret eksempel på hvorledes en sådan tilgang kan føre til et konkret nedslagspunkt. Dernæst give et eksempel på hvordan dette nedslagspunkt kunne tage sig ud efter en omdannelse. Metoden skal kortlægge og formidle de klimatiske udfordringer for Københavns Kommune. Efterfølgende indkredses de områder i kommunen som er mest klimatisk belastede. I den anden ende af skalaen ønsker vi at illustrere et konkret eksempel på omdannelse og klimatisk Udregning af arealfordelingen i Københavns Kommune. Alt areal foruden bebyggede* = 4800 ha Samlet areal af gader og veje = 1388,5 ha Procentdel af veje i det offentlige rum: = 28,93 % *(offentlige formål + grønne områder + havne områder + veje m.m.) Kilde: Københavns Kommune, 2004. Areal og inddelinger - A.1 tilpasning af en af byens mest belastede gader. Kort og firkantet kan dette deles i to sammenhængende størrelser. Som den ene del, en analyse af København med udspring i de klimatiske udfordringer, og som den anden del, en transformation og tilpasning af et, på baggrund af analysen, dysfunktionelt areal i byen. Ved sidst nævnte sættes anvendelsen af de arealer som byens veje optager til debat. Vi finder det interessant, at sætte et alternativt forslag til, hvad disse arealer kunne anvendes til. Både når det angår klimatilpasning af byen, sundhed, mere sikker og sammenhængende grøn mobilitet og bedre social interaktion i lokalmiljøet. Ydermere har vi diskuteret relevansen ved, at sætte spørgsmål ved den måde, som den nuværende byfornyelses- og byudviklingstilgang udvælger indsatsområder på. Samt sætte spørgsmål ved,
hvad disse udvalgte indsatsområder kan rumme, både når det drejer sig om omfang og funktioner. Rekonfiguration Byen som vi kender den i dag, er resultatet af en 100 årig lang byudvikling på biltrafikkens betingelser. Dette paradigme er ved at ændre sig og er ikke i samme grad prioriteret, som det en by skal kunne håndtere. Vi er i en anti-automobil alder, der forstår problemerne ved forurening og social eksklusion. Trafiksikkerhed er et vedvarende større krav til et velfungerende liv i byen og forgængere og cyklende bør i nutidig bylivskvalitet ikke underlægge sig biltrafikken. Trafik bør segregeres. Eksisterende torve, pladser og gader bliver i disse år bygget om på baggrund af nye ideer om, hvad en by skal kunne. Hvor det tidligere har været prioriteret, at byen kunne håndtere store mængder biltrafik, indrettes byrum i dag på måder, der imødekommer andre brugeres behov. ”Torve, pladser og gader er de rum, der giver liv til byen. De åbne fællesrum er ofte arrangeret med træer, bænke og lamper, for herigennem at invitere folk til at blive og nyde stedet. Byens fælles rum skal bruges til at gå på café, til slentreture, til gadefester og loppemarkeder og meget mere. Det er igennem den måde, vi bruger rummene på, at byens særlige karakter kan mærkes.” (citeret fra SLA på udstillingen New Nordic på Louisiana Museum of Modern Art) Trafikfordampning Trafikfordampning er et fænomen, der er resultatet af en strategisk fjernelse af gadearealer, der tidligere var dedikeret til motorkøretøjer. Men det er ikke det forventede resultat med værre trafikale vilkår. Det er dog muligt, at forbedre trafikstrømmen ved at lukke veje eller baner for biler. Ved at anerkende dette fænomen, og forstå de nødvendige faktorer for at opnå trafikfordampning, nyder nogle progressive byer rundt om i verden en reduktion af trafikken, hvilket de har opnået ved sekvestration og transformation af visse taktisk udvalgte offentlige rum. Derved er disse steder ført tilbage til folket. Nogle af de mest gennemgribende eksempler på transformation af gader for mennesker finder i øjeblikket sted over hele New York City. Men der er flere amerikanske byer der tager dristige skridt mod udlevering af plads til deres borgere. San Francisco har etableret en offentlig park i en af deres mest farlige vejkryds. Europa-Kommissionen er en af de første til formelt at anerkende og demonstrere dette fænomen i deres rapport fra 2004: Reclaiming city streets for people — Chaos or quality of life? 15
Page 1: GADEPLAN KLIMATILPASNING OG BYFORNY
Page 4 and 5: Kolofon Gadeplan - Klimatilpasning
Page 6 and 7: ABSTRACT Street Plan - Climate chan
Page 8 and 9: INDHOLSDFORTEGNELSE Forord 5 Abstra
Page 11 and 12: INTRODUKTION 11
Page 13: Problemformulering Klimaets massive
Page 17 and 18: Ved at foretage fornyelse og tilpas
Page 20 and 21: 1.3 AFGRÆNSNING OG METODE Afgræns
Page 23 and 24: ANALYSE 23
Page 25 and 26: Klimatisk analysekort over Københa
Page 27 and 28: REFSHALEØEN Billedet viser en stor
Page 29 and 30: an boelse + +2 + Denne figur viser
Page 31 and 32: Luftforurening Det vurderes ifølge
Page 33 and 34: Hedeindeks fra Dansk Meteologisk In
Page 35 and 36: UHI analysekort af overfladetempera
Page 37 and 38: Kortet er fra COWI og illustrerer o
Page 39 and 40: Kortet illustrerer oversvømmelse f
Page 41 and 42: Rapporten ’Urban Heat Island i K
Page 43 and 44: Kortet viser intensiteten fra 50 %
Page 45 and 46: UHI (20. juli 2006, 12-47° C) H2O
Page 47 and 48: Sammenlagt viser de forskellige kor
Page 49 and 50: Udfra by analysen er følgende 8 lo
Page 51 and 52: Sundby Idrætspark +55° 38’ 55.4
Page 53 and 54: Prags Boulevard +55° 39’ 57.37
Page 55 and 56: Kortet viser området omkring Kødb
Page 57 and 58: SØNDER BOULEVARD SØERNE ISTEDGADE
Page 59 and 60: Kortet viser en overlapning af felt
Page 61 and 62: Det valgte område på Vesterbro er
Page 63 and 64: Områdeinddeling Området mod Hoved
Page 65 and 66:
Rekreative områder og pladser Vest
Page 67 and 68:
Vejhældninger Vandets bevægelse p
Page 69 and 70:
0 50 100 200 Billedet viser et gamm
Page 71 and 72:
Parkeringsbelægning over 100 % 90
Page 73 and 74:
GL. KONGEVEJ 15.000-19.999 SØNDER
Page 75 and 76:
VESTERBROGADE 6.000-7.999 SØNDER B
Page 77 and 78:
Trafikfordampning Trafikfordampning
Page 79 and 80:
Eventuelle byrumsforløb Som modpol
Page 81 and 82:
Grøn mobilitet - cykelforbindelser
Page 83 and 84:
Funktioner i stueplan Gasværksvej
Page 85 and 86:
Rekreative arealer 100 års regnhæ
Page 87 and 88:
ABSALONSGADE VESTERBROGADE ESKILDSG
Page 89 and 90:
Billedet viser den sydlige ende af
Page 91 and 92:
Skomagerhuset Bygningsfacader Facad
Page 93 and 94:
Skyggediagram Diagrammet viser skyg
Page 95 and 96:
Diagrammet viser et mindre ikke udn
Page 97 and 98:
Vejhældninger Diagrammet viser vej
Page 99 and 100:
Tagarealer omkring Gasværksvej Sko
Page 101 and 102:
Da LAR elementer er begrænset af v
Page 103 and 104:
Fremtidens øgede regnvandsmængder
Page 105 and 106:
Overflade Afløbskoefficient, fi Ta
Page 107 and 108:
infiltrationsprøver på stedet, da
Page 109 and 110:
FORSLAG 109
Page 111 and 112:
Visualiseringen illustrerer Gasvær
Page 113 and 114:
Tagvand Her ses nedløbsrør og fel
Page 115 and 116:
Cykelforbindelse Cykel forbindelsen
Page 117 and 118:
LAR element Volumen i m 3 #1 2,47 #
Page 119 and 120:
Samlet areal af median (lys permeab
Page 121 and 122:
Latinsk navn Dansk navn Lysforhold
Page 123 and 124:
Forslag 123
Page 125 and 126:
Konklusion 125
Page 127 and 128:
Dette kort viser sammenfaldet melle
Page 129:
Swedish Commission on Climate and V
show all

gadeplan - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?