erhvervskvinden, Soulaima Gourani

10 Viva Interview SØNDAG DEN 19. AUGUST 2012

SØNDAG DEN 19. AUGUST 2012 Interview Viva 11
Fra taberland til
stjernerne
Hun har blandt andet modtaget den prestigefyldte Young Global
Leaders-pris, hvilket hun har tilfælles med kronprinsesse Mary, hun
rådgiver en række af landets største virksomheder og er sparringspartner
for diverse succesfulde ledere. Men det lå ikke i kortene. Hun løb
hjemmefra, da hun var 13, har boet på børnehjem, og ingen troede som
barn på den dansk/marokkanske erhvervskvinde, Soulaima Gourani.
PARASTOU BOOYASH | viva@jp.dk FOTO: NIKOLAJ LINARES | viva@jp.dk
Soulaima Gourani kan
noget, som folk og virksomheder
vil betale rigtig
mange penge for.
Skabe gode relationer.
Det kan hun takke sin
barske barndom for. Men
den er også skyld i, at
hun føler sig rodløs. Lige
nu er hjemme på Nørrebro
i København. Blandt
skatere, indvandrere og
alle de andre, der bor i
bydelen.
SOULAIMA
HVEM?
Soulaima Gourani er født
i 1975 og er foredragsholder,
global virksomhedsrådgiver,
forfatter,
bestyrelsesmedlem for
en række bestyrelser, debattør
og ambassadør
for bla. Hjerteforeningen
og Global Dignity, der er
dannet af Norges kronprins
Haakan.
Hun er gift og har to
børn fra henholdsvis
2007 og 2009.
Hun har vundet flere internationale
priser. Herudover
har hun modtaget
prisen som Young
Global Leader, hvilket tildeles
af World Economic
Forum. Dette har hun tilfælles
med blandt andre
kronprinsesse
Mary.
Hun er Rising Star 2004,
Talent 100, og står på
listen over de 100 talenter
i Europa, man skal
holde øje med.
Hun har udgivet flere
bøger.
Fortsættes E

12 Viva Interview SØNDAG DEN 19. AUGUST 2012
En af mine lærere sagde til mig, at jeg
skulle sænke mine ambitioner. For han
mente ikke, jeg ville nå særligt langt på
grund af min mørke hudfarve og mit
udenlandske navn. Det fik min fightergejst
helt i kog,« siger Soulaima Gourani
og kigger eftertænksomt ud ad
vinduet, mens hun langsomt, men sikkert hiver
det ene triste barndomsminde frem efter det
andet.
Hun mener, at hendes barske barndom har
rustet hende til at kæmpe endnu hårdere for at
indhente alt det, hun manglede: støtte, opbakning
og nogen, der troede på hende. Læreren var nemlig
langt fra den eneste, der ikke gjorde det. Hendes
danske mor og marokkanske far var hårde og
autoritære og gav hende ikke den tryghed og
støtte, et barn har brug for, mener hun. Men med
tiden har hun vist dem alle, at hun skam godt
kan. I dag er 36-årige Soulaima Gourani nemlig
anerkendt, international erhvervsrådgiver og
foredragsholder. Men længe inden hun nåede
hertil, skulle hun overstå sin barske barndom.
Barndom med røvfuld
»Vi fik røvfuld. Det var selvfølgelig utroligt forfærdeligt,
men sådan var det bare i vores hjem.
Det, der fik min barndom til at være noget, jeg
bare ville have overstået hurtigst muligt, var mit
meget komplicerede forhold til mine forældre,
der aldrig rigtigt var der for mig,« siger Soulaima
Gourani alvorligt. Langsomt prøver hun at sætte
ord på, hvad der fik hende til at løbe hjemmefra
flere gange.
»Jeg var 13 år, da jeg løb hjemmefra første
gang. Jeg kunne simpelthen ikke magte mere.
Mine forældre var hotelejere og arbejdede virkelig
meget. Og alkohol var også involveret i deres
hverdag. De gik ikke op i min almindelige trivsel.
Jeg fik eksempelvis aldrig en madpakke med, vi
spiste aldrig sammen, og jeg blev kun fulgt til
skole én gang. Det var på min første skoledag. Da
jeg var et par år gammel, rejste de på grund af
min fars arbejde seks måneder til Australien og
efterlod mig hos mine bedsteforældre.«
Børnehjem og smidt ud af skolen
Efter hun løb hjemmefra, gik hun under jorden
på Fyn, hvor hendes mors familie dækkede over
hende. Også selv om hendes forældre eftersøgte
hende i landets aviser. De vidste nemlig godt,
hvor dårligt Soulaima Gourani havde det
hjemme. Efter nogle måneder blev hun dog
anbragt på et børnehjem. Soulaima Gourani tænker
sig om. Længe. Hun har boet så mange forskellige
steder, at hun nogle gange blander årstal,
byer og skoler sammen.
Hun kan ikke huske, hvor længe hun var på
børnehjemmet i Gråsten, men det var fantastisk
at være der, selv om det var nogle hårde børn,
husker hun. Der var struktur på tingene, og det
havde hun behov for.
»Desværre blev jeg noget tid efter anbragt hos
mine egne forældre. Da jeg kom tilbage i folkeskole
i Vojens, sagde min klasselærer, at han
synes, jeg havde en dårlig indflydelse på de
andre, nu hvor jeg var løbet hjemmefra. Ikke
noget med at indkalde familien til en snak. Midt i
skolegården fik jeg bare besked om, at jeg ikke
var velkommen. Så stod jeg bare der. Derfor blev
jeg nødt til at skifte skole midt i skoleåret. Jeg gik
på det tidspunkt i 7. klasse.«
Fast hånd og støtte
I 10. klasse løb hun hjemmefra igen. Hun kan ikke
huske hvortil, men kommunen fandt hende og
anbragte hende hos en plejefamilie på landet.
»Dét var et vendepunkt i mit liv, for der blev jeg
introduceret til det gode familieliv. Pludselig
havde jeg fundet nogen, der forstod mig. Nogen,
der opmuntrede mig. Det havde jeg jo ikke ople-
Hun har skrevet bøger og modtaget
en pris. Alligevel er det ikke
godt nok for Soulaima Gourani.
Hun føler stadig, at hun skal
alting bedre end alle andre på
grund af sin baggrund.

Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl. Ekspeditionsgebyr fra kr. 59,-. Se betingelser på www.dtf-travel.dk
SØNDAG DEN 19. AUGUST 2012 Interview Viva 13
Soulaima Gourani kan noget med relationer. Hvilket blev tydeligt under fotoshootet, hvor hun hurtigt faldt ind med skaterdrengene.
vet før. Det har taget min egen mor over 30 år at
sige, at hun er stolt af mig.«
Mens hendes sind er på rejse i barndomsminderne,
går døren op, og hendes 4-årige søn kommer
ind i stuen, hvor han får øje på chokoladen,
Soulaima Gourani har sat frem på bordet. Efter et
kys og nogle kram har Soulaima Gourani en kærlig,
men meget disciplinær samtale med ham om,
hvor mange stykker han må tage. Sønnen accepterer
og sætter sig i sofaen. Men han har svært
ved ikke at stille sin mor spørgsmål hele tiden.
Soulaima Gourani svarer ham, men er ekstrem
god til at samle tråden op, præcis, hvor hun slap
den:
»Det er meget vigtigt for min mand og jeg at
opfordre og bakke op om vores børn. Det, de kan
lide at lave, opfordrer vi dem til at gøre mere af.
Så jeg er enormt opmærksom på at give mine
børn det, jeg ikke selv har fået: støtte,« siger hun,
mens hun tænder for en tegnefilm, så sønnen
ikke forstyrrer mere.
Mentalt hjemløs
Soulaima Gouranis meget autoritære far lever
ikke længere, men det gør hendes mor, som hun
med årene snakker fint med igen. Selv om Soulaima
Gourani i dag har dannet sin egen familie,
er der ikke rigtig noget sted, hun føler sig 100
Hyggelig weekend på ferieøen Usedom
Spar op til
60%
Tilmeld dig
Super Deals
HER OG DER OM
SOULAIMA
GOURANI :
Fremtidsdrømme:
Soulaima Gourani
drømmer om en mere
international karriere,
om flere børn og
måske en dag blive
udsendt ambassadør
for Danmark.
Et kig i Soulaima
Gouranis taske:
På en vilkårlig dag
finder man hendes
mobil, der er hendes et
og alt. Hun har ikke så
meget makeup med, til
gengæld har hun en
fjernbetjening til at
styre sine præsentationer
med. Et par flade
sko er der også altid
plads til, for nogle
gange skal hun have
pause fra stiletterne.
Nordtyskland
procent hjemme. I sin talestrøm siger hun flere
gange, at hun føler sig mentalt hjemløs. Hun holder
sjældent pauser, når hun taler, og hun er
meget opmærksom på alt, der foregår omkring
hende: Vinker overskudsagtigt til naboerne, der
går forbi vinduet, mens hun forklarer:
»De fleste har jo et hjem eller en familie, de
kan græde ud ved. Jeg har ikke haft den familie,
og jeg har ikke hørt til noget sted. Jeg føler mig
mere som en satellit, der hele tiden vandrer
omkring. I dag er mit hjem bare der, hvor min
mand og to børn er. Men jeg har ikke et fysisk
sted, jeg kalder for hjem. København er ved at
blive et slags hjem for mig, for nu har vi boet på
Nørrebro siden 2004. Jeg har dog sagt til min
mand, at der snart bør ske noget nyt.«
Soulaima Gourani mener ikke, at børnene risikerer
at blive mentalt hjemløse ved at skulle
flytte rundt:
»Vi vil ikke have, at vores børn kun ser én del
af verden her i Danmark. Verden er så meget
mere end det.«
Fra forsømt til verdensleder
Selv om gode relationer ikke er noget, der har
præget Soulaima Gouranis barndom, har hun fået
flere priser for at guide virksomheder i at skabe
og vedligeholde gode relationer til deres kunder.
DIN PRIS FRA
845,pr.
person i dobbeltværelse
SPAR OP TIL 34 %
Hotel Alte Schmiede
3HURTIGE TIL SOULAIMA GOURANI
Hvordan finder du dit kvindelige jeg i jobbet?
»Jeg klæder mig altid meget kvindeligt med kjole
og høje hæle. Bukser er en beklædningsgenstand,
jeg prøver at undgå, fordi min fremtoning i forvejen
er meget maskulin.«
Hvad vil du gerne huskes for?
»Jeg drømmer, som mange andre, om at gøre en
forskel. Jeg håber, at dem, der har det svært, kan
blive inspireret af mig. Jeg vil ikke være en uopnåelig
kvinde. De skal tænke, at hvis jeg kan, kan
de selvfølgelig også.«
Hvad er dine tre dårlige vaner?
»Mobil, min mobil og min mobil. Derudover
snakker jeg mere, end jeg lytter. Min rastløshed
kan jeg heller ikke komme udenom.«
»Det kan lyde pudsigt, at jeg lever af at rådgive
virksomheder om gode relationer og loyalitet til
kunder. Men hele mit liv har jeg overlevet ved
selv at bygge relationer til andre mennesker. Jeg
skulle jo dække de behov, jeg ikke fik dækket derhjemme.
For eksempel opbyggede jeg rigtig gode
relationer til mine veninders familie for at opleve
lidt af familielivet. Så det at opbygge gode relationer
er gået fra at være en overlevelsesfaktor til
en indtægtskilde,« konkluderer hun - overrasket
over sin egen konstatering.
Hun havde ikke tænkt på det på den måde før.
Mistroisk over for andre mennesker
Når Soulaima Gourani rådgiver de store internationale
chefer, lægger hun vægt på, at tillid også
er en af hovednøglerne til succes. Men hvordan
kan hun arbejde med den term, når hun ikke selv
har oplevet tillid på egen krop?
»Lige som gode relationer er tillid i virksomheder
også utrolig vigtig. Men jeg har stadig 20
procent mistro over for mennesker. Hvis folk
skuffer mig, bliver jeg sur på mig selv. For man
kan ikke altid regne med folk. Jeg forventer
næsten, at mennesker skuffer.«
Det var først, da hun gik på handelsskolen, at
en lærer blev opmærksom på hendes helt enestå-
3
overnatninger
3
morgenbuffeter på Hotel Gutshof
20
% rabat i Restaurant ”Alte Schmiede” & på Café Gutshof
20
% rabat på wellnessbehandlinger, cykeludlejning og ture
med hestevogn
Den tyske ø Usedom i Østersøen er alle tiders feriemål og perfekt til en mi-
niferie med flotte naturoplevelser, aktiviteter og afslapning. I bor på ***
Hotel Alte Schmiede, der er en genopbygning af et gammelt landsbymiljø og
fyldt med charme og landlig romantik - en oplevelse i sig selv! På hotellet kan
I leje cykler og tage på udflugt i jeres eget tempo. I kan også besøge de mon-
dæne, kejserlige badebyer Ahlbeck, Heringsdorf og Bansin og nyde dagene
på øens skønne strande med kig til livet på vandet og de travle anløbsbroer.
Ankomst: Torsdage frem til 13.12.2012.
Ankomst i perioden frem til 30.08.2012: Tillæg kr. 600,- pr. person.
Ankomst 06.09. - 11.10.2012: Tillæg kr. 250,- pr. person.
Bestil på dtf-travel.dk
Annoncekode: JYLLANDSPOSTEN
Tlf: 70 23 14 10
Fortsættes E

14 Viva Interview SØNDAG DEN 19. AUGUST 2012
At Soulaima Gourani har opnået succes, kan hun
takke ingen andre end sig selv for. Hun mener, at
ansvar for eget liv starter allerede i barndommen.
Eende
evne til at kommunikere. Det gav hende
blod på tanden, og efter et job på Udenrigsministeriet
i Oslo åbnede den ene internationale karrieredør
efter den anden sig op for hende.
Aldrig godt nok
I dag har hun en række internationale lederpriser
bag sig og sidder solidt på toppen af sin branche.
Men hun mener selv, at hun har langt endnu.
Meget langt.
»Kan du se den flaske der,« siger hun og peger
på den store champagneflaske, der står for enden
af spisebordet.
»Det var meningen, min mand og jeg skulle
åbne den, da første bog gik i andet oplag. Nu er
den gået i tredje oplag, og vi har stadig ikke åbnet
den. Heller ikke titlen som Young Global Leader
var god nok til fejring. Efter kåringen gik jeg bare
hjem og lagde vasketøj sammen. Jeg blev dog
glad for prisen. Men jeg skal videre, for jeg har
stadig ikke overbevist mig selv om, at jeg har
opnået noget.«
»Jeg kører mig selv så hårdt, fordi jeg mangler
mange kapitler i mit liv. For mig er livet en maraton,
og min smertetærskel er ekstrem høj. Men
mine høje ambitioner, mit ansvar over for min
familie og min appetit på livet giver mig en drivkraft,«
siger hun eftertænksomt.
Succes trods alle odds
»Vejen hertil har været utrolig besværlig. Når jeg
kigger på andre, ser manges karriere mere ubesværet
ud. Men jeg føler, jeg altid skal kæmpe
meget mere. Fordi min start var så svær. Jeg har
det, som at jeg bestiger Mount Everst med to
brækkede ben. Når jeg skal udrette noget, føler
jeg, at jeg skal forberede mig mere end andre. For
jeg skal holde de negative tanker nede. Jeg har jo
så meget lort med i bagagen, så jeg møder nogle
gange verden med rynkede bryn. Men jeg bærer
ikke nag af det.«
Men hvordan har hun båret sig ad med at opnå
den nationale og internationale anerkendelse,
når ingen har troet på hende?
»Jeg har i over 30 år haft følelsen af, at jeg var
forkert, mens alle andre var rigtige. Især på
grund af mit udseende, som skilte sig meget ud i
70’ernes Jylland. Men selv når jeg følte mig allermest
ensom, havde jeg en god fornemmelse for,
at tingene nok skulle vende. Selv om alt var kaos,
kunne jeg mærke en flamme brænde et sted
inden i mig og holde mig med selskab. Og jeg har
altid troet på mig selv. Faktisk har jeg aldrig mistet
troen på mig selv, selv om andre har,« siger
hun og fortsætter:
»Jeg er ikke ret påvirket af min succes. For mig
er det bare mit job. Jeg føler mig som en kunstner,
der hele tiden skal modellere på skulpturen.
Jeg er styret af en overdrevet evne til at fokusere
på min karriere. Så det ville være ren tortur for
mig ikke at tænke arbejde. Der skal udvikles hele
tiden, ellers bliver jeg endnu mere rastløs.«
Hun forklarer, at rastløsheden giver hende
energi og den stimulering, hun har brug for i sit
job.
Arbejdet over familien
Soulaima Gouranis mand kommer ind i stuen
med datteren på armen.
»Jeg er heldig, at jeg har min mand, som jeg
snart har været sammen med i 20 år. Han har sagt
sit gode job op og læser nu til folkeskolelærer, så
SOULAIMA
GOURANI
BLIVER
INSPIRERET AF
»Hillary Clinton er
ekstremt dygtig og nok
en af de sejeste kvinder,
vi har i verden.
Lone Føns Schrøder
fra Mærsk er også en
sej forretningskvinde
med stærke familieværdier.
Og Stine
Bosse er fantastisk.
Fælles for dem alle er,
at de arbejder pissehårdt.«
SOULAIMA
GOURANIS
KARRIERERÅD:
»For at blive en god
karrierekvinde bliver
man nødt til at tro på
sig selv. Man skal ikke
være afhængig af, at
andre tror på en. Dét at
være karrierekvinde
skal være en værdi i
en. Man skal ville det,
ellers vil folk så tvivl i
en.«
SOULAIMA
GOURANI OM SIN
MAROKKANSKE
RØDDER:
»Det var først, da jeg
besøgte min marokkanske
familie for
nogle få år siden, at jeg
blev stolt af at være
halv marokkaner. Før
det, var jeg ganske
enkelt flov over det,
fordi min far ikke var
et særligt godt eksempel
på en marokkaner,
og fordi jeg altid har
været anderledes.«
SOULAIMA
GOURANI OM
BANDEORD:
Soulaima Gourani
synes, at bandeord er
gode til at udtrykke
sine følelser med. Hun
bander så meget, at
hun har indgået en
aftale med sin søn om,
at hun skal betale en
krone for hvert bandeord,
der kommer over
hendes læber. Sønnen
Storm siger, at hans
sparebøsse er blevet
uendelig tung.
han kan være sammen med børnene. Jeg har jo
fire - fem rejsedage om ugen på grund af mit
arbejde. I starten troede jeg, at det ville ødelægge
min karriere at få børn, men det har det bestemt
ikke. Men hvis du tog min karriere fra mig, ville
jeg få en livskrise,« siger hun med rynkede bryn.
»Jeg føler mig som en svømmer, der bare aldrig
stopper med at svømme baner. Jeg kan
betragte mine børn og tænke på mit arbejde samtidig.
Så min familie fylder mindre i mit hoved,
end mit arbejde gør.«
Vil være chefen - også i børnenes liv
Hun pointerer, at hun som selvstændig erhvervsdrivende
har en husleje, der skal betales, og hun
har fravalgt investorer, selv om det ville betyde
mange flere penge i kassen. Men hun får det dårligt
ved tanken om nogen, der skal fortælle
hende, hvad hun skal.
»Jeg vil bare gerne være chefen. Og min
opvækst gør nok, at jeg er en hønemor, der overbeskytter
mine børn. De er for eksempel ikke
blevet passet særligt mange gange af andre. Heldigvis
hjælper min mand mig med at give slip,«
siger hun, mens hun rækker ud efter sin datter,
der nu klæber sig op ad hende.
»Min datter har første dag i børnehaven i morgen,
så det er en meget vigtigt dag, som jeg ikke
vil gå glip af. Det er jo vigtigt, at børn får en god
barndom. Og når man som jeg er blevet svigtet af
både myndigheder og familie, betyder det endnu
mere, at jeg kan tage ud på skoler og fortælle
børn, at de selv har indflydelse på, at de bliver til
noget. Man skal allerede tage ansvar, når man er
barn. Og for mig personligt er failure not an
option.« N