Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

5.7 Bilag IV-arter
Side 54
Sæler, der kommer i kontakt med olie, på f.eks. pels eller luffer, mister ikke
isoleringsevnen på samme vis, som det er tilfældet med fugle, da sælers isoleringsevne
primært bygger på et anseeligt fedtlag dækkende det meste af
kroppen. Økotoksikologisk indvirkning vurderes derimod at være mere kritisk
i tilfælde af oliespild end den umiddelbare mekaniske påvirkning. Den økotoksikologiske
indvirkning, herunder særligt PAH-ophobning i fødekæden, risikerer
at opstå ved indtagelse af olie, som sælen er kommet i berøring med
eller igennem føden, med risiko for, at den enkelte sæl omkommer eller
kommer i en ringere kondition.
En indirekte påvirkning, der har potentiale til at medføre langt større negative
konsekvenser, er oliens påvirkning af lokalområdets dyre- og planteliv. Således
er der risiko for, at sælernes fødegrundlag bliver væsentligt forringet i en
periode, hvis længde afhænger af flere parametre som oliens beskaffenhed,
vejrforhold og områdets evne til at nedbryde olien. Det er således denne
konsekvens, nemlig den midlertidige ødelæggelse af et potentielt leveområde,
der udgør den største væsentlige negative påvirkning for sæler i tilfælde
af et olieudslip.
Marsvin vurderes ikke at blive direkte påvirket i nævneværdig grad, eftersom
marsvinet kun sjældent benytter Limfjorden, og fordi arten er en overordentlig
god svømmer, hvorved risikoen for at komme i kontakt med olien reduceres,
under forudsætning af at marsvin er i stand til at detektere olie. Da mange
fisk fra Nordsøen og Kattegat benytter Limfjorden som gyde-, opvækst-
og fødesøgningsområde, kan et olieudslip i fjorden dermed også påvirke fiskebestandene
i tilstødende vandområder. Således er der også en potentiel
risiko for, at marsvin i Nordsøen og Kattegat påvirkes negativt. Samlet vurderes
marsvin dog ikke at blive væsentligt negativt påvirket.
Vand- og damflagermus fanger hovedparten af deres føde over vandflader,
hvor insekterne tages på eller umiddelbart over vandfladen. Hvis der forefindes
olie på overfladen, kan det dermed påvirke arterne direkte gennem indtagelse.
På længere sigt kan olien også have negative konsekvenser for et
områdes invertebratfauna, hvorfor fødemulighederne kan blive forringet i en
længere periode. Havnebassiner og andre brakke områder i Limfjorden må
betragtes som en del af flagermusenes fødesøgningsområde, men sandsynligvis
ikke de vigtigste, hvorfor et eventuelt udslip ikke vurderes til at påvirke
de nævnte flagermusarter i en væsentlig negativ grad.
Hvis der i forbindelse med højvande og/eller hårdt vejr bliver tilført olie til
strandtudsens yngleområder som f.eks. Egholm, kan det få alvorlige negative
konsekvenser for strandtudsens ynglesucces det pågældende år. Strandtudsen
udvælger typisk ynglelokaliteter, der helt eller delvist udtørrer. Det betyder,
at æg og/eller haletudser relativt ofte går til grunde pga. udtørring. Dette
forhold kompenseres af god ynglesucces andre år samt opnåelse af høj
alder for strandtudsen. Samlet set bevirker det, at den største påvirkning, i tilfælde
af forurening med olie, vil være i de situationer, hvor yngledygtige individer
går til.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc