Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Side 52
Fuglebeskyttelsesområde nr. 2
Da et evt. oliespild ved Aalborg Havn ikke vil kunne nå helt ud til selve Fuglebeskyttelsesområde
nr. 2, vurderes det, at et evt. oliespild ved havnen ikke
vil kunne påvirke de yngle- og trækfuglearter, som primært opholder sig ude i
selve fuglebeskyttelsesområdet uden for og ved Limfjordens udmunding i
Kattegat. Det vil sige, at arter som engryle, almindelig ryle (trækfugle), hjejle,
havterne, splitterne, dværgterne, sortand, fløjlsand. bjergand og gravand
vurderes ikke at kunne blive påvirket af et oliespild ved Aalborg Havn.
Arterne edderfugl, hvinand og toppet skallesluger kan forekomme i store tal
helt ind til Aalborgværket og kan derved blive påvirket væsentligt af østdrivende
olieforurening /42/. De herbivore vandfuglearter lysbuget knortegås,
sang- og pibesvane samt blishøne kan forekomme i store tal ud for Vester
Hassing på ålegræsbedet her (ca. 11 km øst for oliehavnen). Sang- og pibesvane
bruger mest fjorden til overnatning her, mens lysbuget knortegås og
blishøne også bruger vandfladen til fødesøgning. Disse arter vil kunne blive
påvirket væsentligt negativt ved et evt. oliespild ved Aalborg Havn, som måtte
drive mod øst. Lysbuget knortegås er især kritisk her, da op mod 1.500 individer
kan forekomme her, hvilket svarer til ca. 20 % af trækvejsbestanden
/42/.
5.4 Fisk og Lampretter
Fisk, der lever nær vandoverfladen, f.eks. pelagiske fisk som sild og brisling,
eller ved lavvandede områder, såsom skrubbe, hvor olien har mulighed for at
lægge sig på bunden ved lavvande, er særligt udsatte for kontakt med olie.
Ved massiv olieforurening vil olien kvæle størstedelen af fiskene; ved mindre
forureninger kan oliepartikler i vandet komme i kontakt med dyr og planter.
Det kan resultere i tilstoppelse af gæller og tarm, irritation af åndingsorganer
m.m. Disse effekter er særligt hyppige ved kyster med områder med lavt
vand, hvor især fastsiddende dyr og planter rammes, men også fisk kan blive
skadede af olieforurening i sådanne områder.
De direkte påvirkninger af fiskefaunaen, i form af mekanisk påvirkning og
toksikologisk indvirkning, vurderes, på kort sigt, at være af mindre betydning
for hovedparten af arterne, da disse har mulighed for at svømme væk. Enkelte
mindre bundlevende arter har ikke de samme muligheder for at fortrække
som flere større og/eller pelagiske arter. Disse bundlevende arter kan lokalt
blive decimeret kraftigt i antal. På længere sigt kan effekten af, at lokale gyde-
og opvækstområder opgives, eller at æg og fiskelarver går til grunde
og/eller påvirkes af sublethale effekter, have langt større indvirkning på de
enkelte fiskebestande, der dermed kan få kraftigt decimeret et eller flere års
rekruttering. Dette scenarie vil naturligvis kunne få alvorlige negative konsekvenser
for fiskebestanden i Limfjorden. Sammenlignet med hvirvelløse dyr
nedbryder fisk PAH og andre oliestoffer meget effektivt.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc