Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Art<br />
Side 51<br />
Toppet skallesluger<br />
Ifølge flytællinger er Limfjorden Danmarks vigtigste rasteplads for toppet<br />
skallesluger /18/. Toppet skallesluger vurderes at være meget sårbar, da en<br />
meget stor del af den danske bestand raster/overvintrer i området, der potentielt<br />
kan blive olieforurenet, og fordi arten benytter en stor del af fødesøgningstiden<br />
i relativt åbent vand, med uhindret adgang for olien.<br />
Blishøne<br />
Limfjorden er en af de vigtigste raste- og overvintringsområder for blishøns i<br />
Danmark /18/. Blishøns søger føde både på lavt vand, hvor det primært er<br />
forskellige planter, der fourageres på, samt på land, hvor blishøns kan ses<br />
græsse på strandenge og andre egnede stede. Da blishøns søger en del af<br />
deres føde på landjorden (dog årstidsbestemt), har de bedre muligheder for<br />
at kompensere ved eventuelle indirekte negative effekter på fødegrundlaget.<br />
Mange af Limfjordens blishøns benytter sig af områdets beskyttede fjordarme,<br />
hvilket giver en lavere sårbarhed over for et eventuelt olieudslip. Blishøne<br />
må dog stadig betragtes som værende meget sårbar, da arten kan træffes<br />
i store og meget tætte flokke, der således samlet kan blive direkte påvirket<br />
af oliens tilstedeværelse.<br />
Blå kærhøg<br />
Arten kan træffes langs alle Limfjordens kyster, hvor den typisk søger føde<br />
over strandenge, moser, enge og marker. Det kan ikke afvises, at enkelte individer<br />
kan komme i kontakt med olie på især strandenge, men generelt må<br />
det vurderes, at blå kærhøg ikke kan blive væsentligt påvirket, bl.a. fordi arten<br />
optræder enkeltvist eller med få individer på samme lokalitet.<br />
Tabel 5.2: Oversigtstabel over makstal observeret de senere år i Nibe-Gjøl Bredning<br />
området /15, 32, 42/, bestandsestimat for den relevante trækvejsbestand samt 1 %niveauet<br />
ifm. såkaldte internationalt betydende antal. Arter markeret med fed er arter,<br />
der forekommer i internationalt betydende antal i Nibe-Gjøl Bredning.<br />
Maks. antal individer set i<br />
Nibe/Gjøl Bredning området<br />
/15, 32, 42/<br />
Trækvejsbestand<br />
(estimeret<br />
antal individer<br />
/32/)<br />
1 % kriteriet –<br />
internatonalt betydende<br />
antal<br />
/32/<br />
Pibesvane Ca. 1500 20.000 200<br />
Sangsvane Ca. 4000 59.000 590<br />
Hjejle - Ikke relevant -<br />
Knopsvane 1.000-1.500(500-1000) 250.000 2500<br />
Kortnæbet gås 8.000 42.000 420<br />
Grågås Ca. 2700 (Ulvedybet) 500.000 5.000<br />
Lysbuget knortegås 3.500 7.000 70<br />
Pibeand 16.000 1.500.000 15.000<br />
Krikand 4500 500.000 5.000<br />
Taffeland 1200 350.000 3.500<br />
Hvinand 2977 1.000.000 –<br />
1.300.000<br />
11.500<br />
Toppet skallesluger 1407 170.000 1.700<br />
Blishøne 7210 1.750.000 17.500<br />
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\<strong>Natur</strong>a2000-<strong>konsekvensvurdering</strong>\<strong>Natur</strong>a 2000 <strong>konsekvensvurdering</strong><br />
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
Change language