Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 49<br />
Hjejle<br />
Hjejle optræder i træktiden i store flokke indlands på marker væk fra kysten,<br />
men også på strandenge. Det vurderes som usandsynligt, at arten kan komme<br />
i kontakt med et evt. oliespild.<br />
Knopsvane<br />
Nibe Bredning er en vigtig lokalitet for svingfjersfældende knopsvaner. Svingfjersfældende<br />
knopsvaner kan ikke flyve, hvorfor deres eneste mulighed for<br />
at undvige et evt. oliespild er at svømme. Arten er til stede som træk/rastefugl<br />
i perioden juli-marts, og fældeperioden er primært juli-august. Knopsvane<br />
vil være sårbar over for et oliespild i hele perioden, hvor den optræder,<br />
men især i fældeperioden. Der er derfor risiko for en meget væsentlig påvirkning<br />
af arten ved oliespild.<br />
Kortnæbbet gås<br />
Op til 8.000 fugle af kortnæbbet gås er blevet observeret på marker og<br />
strandenge rundt om Nibe-Gjøl Bredning /15, 42/. Dette svarer til ca. 20 % af<br />
den trækvejsbestand af kortnæbbet gås, der yngler på Svalbard, hvilket vil<br />
sige, at området er af international betydning for denne bestand (se tabel<br />
5.2). Fuglene søger næsten udelukkende føde på land, men foretrækker at<br />
overnatte på vandet. De kortnæbbede gæs i området bruger primært Ulvedybet,<br />
Halkær Bredning og Vejlerne som overnatningspladser, hvor de ikke<br />
er i risiko for at komme i kontakt med oliespild på Limfjorden. Hvis et eventuelt<br />
oliespild bliver skyllet op på strandengene langs fjorden, kan gæssene<br />
dog komme i kontakt med olie under deres fødesøgning og dermed dø.<br />
Grågås<br />
I lighed med kortnæbbet gås søger grågæs primært deres føde på land, men<br />
foretrækker at overnatte på vandet. Fødesøgning på land giver minimal risiko<br />
for at komme i kontakt med olie, dog med forøget risiko på strandenge, hvor<br />
olien eller vand indeholdende giftige stoffer med oprindelse i olien kan blive<br />
skyllet op i tilfælde af hårdt vejr. Nibe og Gjøl Bredning og især Ulvedybet<br />
huser mange grågæs, der benytter de tilstødende strandenge til fouragering.<br />
Gæssene overnatter næsten udelukkende i selve Ulvedybet, som er adskilt<br />
fra fjorden med en dæmning, hvorfor der kun er minimal risiko for, at grågæs<br />
kan komme i kontakt med olie fra et eventuelt spild. Et eventuelt oliespild i<br />
fjorden vurderes derfor ikke at kunne påvirke grågås væsentligt.<br />
Lysbuget knortegås<br />
Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for den trækvejsbestand<br />
af lysbuget knortegås, der yngler på Svalbard og i det Nordøstlige<br />
Grønland. Denne trækvejsbestand udgør ca. 7.000 fugle /32/. På flere af<br />
lokaliteterne i Limfjorden kan der optræde op mod halvdelen af denne bestand<br />
i en samlet flok (se figur 5.1). Arten lever af plantemateriale og foretrækker<br />
at fouragere på ålegræs på lavvandede fjordområder, men søger<br />
også føde på strandenge. Tidsmæssigt er arten til stede i Limfjordsområdet i<br />
en lang periode fra september-maj med de største forekomster fra november-april.<br />
Hvis der sker et oliespild, når en flok på op mod 3.500 individer opholder<br />
sig på fjorden ved eksempelvis Egholm, kan man teoretisk set slå<br />
halvdelen af denne bestand ihjel på én gang. Et olieudslip vil kunne få drastiske<br />
konsekvenser for den overvintrende bestand af lysbugede knortegæs.<br />
Hvis bestanden kan genvinde samme bestandsstørrelse, vil det i bedste fald<br />
tage mange år.<br />
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\<strong>Natur</strong>a2000-<strong>konsekvensvurdering</strong>\<strong>Natur</strong>a 2000 <strong>konsekvensvurdering</strong><br />
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
Change language