Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Side 48<br />
Brushane<br />
Arten er gået meget tilbage de seneste årtier og har p.t. kun tre kendte ynglepladser<br />
herhjemme. Det drejer sig om Saltholm, Tipperne og Vejlerne i<br />
Limfjorden. Vejlerne ligger så langt fra Ålborg Havn, at det ikke forventes, at<br />
olien kan nå derhen. Desuden er ynglepladsen Bygholm Vejle adskilt fra fjorden<br />
med en dæmning, hvilket giver mulighed for at undgå selve olien og<br />
fjordvand forurenet med opløselige eller dispergerede stoffer. Brushane ynglede<br />
tidligere på flere holme og strandenge i området /10/. Et eventuelt oliespild<br />
må formodes at forringe brushanens mulighed for at genetablere sig på<br />
tidligere ynglepladser.<br />
Dværgterne, splitterne, havterne og fjordterne<br />
Fælles for havterne og fjordterne er, at de forekommer i området fra<br />
marts/april til august/september. De er begge fiskespisende og risikerer således<br />
at komme i direkte kontakt med olie, ved at fjerdragten bliver olieret<br />
under fødesøgning i fjorden. Dertil kommer en potentiel risiko for toksikologiske<br />
påvirkninger via de forskellige fødeemners eventuelle indhold af giftige<br />
stoffer fra olien. Ud over den direkte påvirkning gælder det også i forbindelse<br />
med ternerne, at en olieforurening kan resultere i, at ternernes fødegrundlag<br />
bliver mærkbart reduceret. Resultatet kan være, at lokale ynglefugle forsvinder,<br />
og at mængden af rastende fugle bliver mindre i en periode fremover.<br />
Dværgterne og splitterne har ikke været registreret i området i en årrække,<br />
men kan potentielt vende tilbage til Nibe Bredning. Et eventuelt oliespild må<br />
formodes at forringe ternernes mulighed for at genetablere sig på tidligere<br />
ynglepladser. Ternearterne blev i forbindelse med Danmarks afrapportering<br />
af habitatarternes status (Artikel 17-afrapporteringen) vurderet at være særligt<br />
truede og sårbare. Deres sjældenhed gør lokalbestandene særdeles sårbare.<br />
Enkelte individer udgør en meget væsentlig andel af bestanden, og<br />
derfor kan oliespild til Limfjorden udgøre en væsentlig påvirkning på dværgterne<br />
og splitterne.<br />
Rastende fugle/trækfugle<br />
Nedenfor beskrives kort de mulige konsekvenser for trækfuglene på udpegningsgrundlagene.<br />
Pibesvane og sangsvane<br />
Disse to svanearter benytter Nibe og Gjøl Bredning samt Ulvedybet som fourageringsområder<br />
og som overvintringsområder (primært sangsvane). Visse<br />
år optræder sangsvane i tusindvis og pibesvane i hundredvis på de lavvandede<br />
områder og inde i baglandet, hvor de typisk græsser på henholdsvis<br />
ålegræs og forskellige vinterafgrøder. I noget mindre mængder finder man<br />
også både sangsvane og pibesvane på en lang række mindre lokaliteter<br />
spredt ud over hele Limfjorden /15/. Svaner, der fouragerer og raster/overnatter<br />
på vandet, vil være yderst sårbare over for en olieforurening. Afhængig<br />
af forekomsten af ålegræs fungerer de kystnære landbrugsarealer givetvis<br />
som de vigtigste fourageringsområder for begge svanearter. Derfor vurderes<br />
den direkte påvirkning af olie på fjerdragten at være den parameter,<br />
der har den største negative konsekvens for svanerne. Selv en kortvarig reducering<br />
af ålegræsudbredelsen vil forringe deres fourageringsmuligheder<br />
og derved også være en indirekte væsentlig påvirkning.<br />
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\<strong>Natur</strong>a2000-<strong>konsekvensvurdering</strong>\<strong>Natur</strong>a 2000 <strong>konsekvensvurdering</strong><br />
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
Change language