Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Side 44
Vind- og strømeksponerede områder af Limfjorden vil relativt hurtigt komme
af med dele af olien grundet den rent fysiske påvirkning, men også fordi den
bakteriologiske proces fordrer gode iltforhold og rigelige mængder af næringsstoffer,
som netop forekommer på steder med høj vandudskiftning /27/.
En stor del af Habitatområde nr. 15 er strømeksponeret med relativt gode iltforhold
i forhold til især dele af Limfjorden længere mod vest /28/. Disse områder
må formodes at have en relativ god selvrensende evne, hvilket kan
være af stor betydning for, hvor vedvarende en olieforurening vil være. Bunden
i de små bugter og vige samt ude omkring Nibe/Gjøl er hovedsagelig
blødbund, hvor der i sedimentet er iltfrit store dele af året. I de iltfri perioder
vil omsætningen her være relativt langsom. Undersøgelser af vedvarende
effekter fra olieforureninger, hvoraf nogle var langt større end den, der er
grundlaget for nærværende vurdering, viser, at de biologiske og økologiske
forhold i berørte lavvandede områder er retablerede, dvs. svarer til ”før olie”
tilstande, i løbet af 2 til 10 år, afhængig af især hvor eksponeret disse kystnære
områder er /28/. Der er kun sjældent registreret direkte effekter ud over
3 år ved eksponerede kyststrækninger og fjorde /27/.
Områder med ålegræs, havgræs og arter af vandaks (habitatnaturtyperne
1110 og 1160) rummer betydelige biologiske beskyttelsesinteresser og er
blandt de vigtigste naturtyper i Limfjorden. Ålegræsbevoksningerne er desuden
en væsentlig del af fødegrundlaget for lysbuget knortegås, pibeand, pibesvane,
sangsvane og knopsvane, der alle er del af udpegningsgrundlaget.
Derudover har ålegræs og de øvrige vandplanter stor betydning for hele det
økologiske system, herunder for fiskebestande, snegle og diverse bunddyr.
Disse udgør bl.a. fødegrundlaget for en række arter af fugle, lampretter og
pattedyr på udpegningsgrundlaget. Ved spild til Limfjorden vil disse ålegræsområder
potentielt kunne blive midlertidigt ødelagt, hvilket kan ødelægge
ynglesæsoner og generationer af de nævnte artsgrupper. Erfaringer fra bl.a.
”Baltic Carrier” /25/ og Exxon ulykken i Alaska /29/ viste, at effekten på vegetationen
som følge af oliespildet var markant, men at vegetationen kom sig
efter et par vækstsæsoner. Den umiddelbare påvirkning skyldes primært de
fysiske ændringer som vandets klarhed, sedimentforhold m.v., mens der ikke
var markante langtidseffekter. Snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen
blev derimod meget påvirket af forureningen, og de kom kun langsomt tilbage
i økologisk balance.
Blåmuslinger, der typisk findes i naturtype H1160 og 1170, kan blive påvirket
direkte fysisk eller som resultat af oliens toksiske stoffer. Der kan være en
akut toksisk effekt eller kronisk effekt som beskrevet i afsnit 4.1. Flere studier
viser, hvordan muslingerne aktivt optager og akkumulerer specielt PAH’er
/30/. Ud over at skade naturtypen med muslingerev, så kan akkumuleringen
af PAH være meget skadeligt for de dyr samt evt. mennesker, der lever af
dem.
Sammenfattende kan det konkluderes, at de marine naturtyper på kort sigt vil
blive påvirket væsentligt ved oliespild til Limfjorden. På længere sigt vil der
være stor sandsynlighed for, at ålegræsområderne kan reetableres. Muslinger,
snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen kommer derimod kun langsomt
tilbage, og den økologisk balance vil være påvirket i en lang årrække.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc