Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Side 39
Akutte giftvirkninger af olieprodukter, der hurtigt fører til døden, kan for de
mest følsomme organismer ske allerede ved koncentrationer på 1-100 mg/l
/7, 40/. De tidligste stadier af marine dyrs livsforløb, æg og larver, er de mest
følsomme over for olieforurening. Ud over at følsomheden varierer fra art til
art, er bl.a. årstiden, den tilgængelige fødemængde og iltindholdet af betydning
for individernes følsomhed. Tilsyneladende er krebsdyr og visse bundlevende
dyr de mest følsomme med en tolerancegrænse på ned til 1 mg/l,
mens fisk og muslinger er moderat følsomme (10 - 100 mg/l). Ved tankskibet
AMOCO CADIZ’ forlis ved Bretagne blev ca. 350 km kyst forurenet af ca.
225.000 tons råolie. På fire km af denne strækning blev det vurderet, at der
døde 25 millioner hvirvelløse dyr. Til sammenligning vil spild til Limfjorden i
værste fald højst udgøre 500 gange mindre olie.
Kroniske giftvirkninger
Kroniske skader indtræffer ved lavere koncentrationer end de akut dødelige.
En stor del af oliens giftighed på længere sigt skyldes de tunge PAH’er (tjærestoffer),
der bl.a. virker kræftfremkaldende, mutagene, hæmmende på immunforsvaret,
fosterskadende og hormonforstyrrende /26/. Det er primært
tungere fuel, der indeholder PAH’er men marine gasolie og diesel vil også
kunne forurene Limfjorden med PAH’er.
Vandlevende organismer optager PAH’er gennem føden eller fra vandet over
gællerne eller over andre kropsoverflader. Skadelige effekter på vandlevende
organismer forekommer ved meget lave koncentrationer. Vandkoncentrationer
ned til 0,7 μg/l har således vist sig at kunne forårsage deformiteter hos
fiskelarver, mens effekter såsom for tidlig klækning blev set ned til koncentrationer
på 0,4 μg/l. Lave koncentrationer kan således for det enkelte individ
føre til døden på længere sigt og true visse arters beståen i et olieforurenet
område. Der skal dog store mængder PAH til for at true de enkelte arters
overlevelse og lave langvarige skader på økosystemet. Undersøgelser af
danske og udenlandske olieforureninger har vist, at mængden af PAH’er typisk
i sedimentet er tilbage på baggrundsniveauet efter få måneder /25, 27/.
PAH’er opløst i havvandet forsvinder relativt hurtigt ved en kombination af, at
havvandet fortyndes, og at PAH’erne nedbrydes eller bindes til organiske
partikler og falder ned på havbunden. Det kan være meget svært at komme
af med den del af PAH’erne, der har lagt sig på bunden og har blandet sig
med sand og mudder (sediment). PAH’er har nemlig en tendens til at binde
sig til de organiske stoffer i sedimentet. Når de først er bundet til partiklerne i
sedimentet, vil de være mindre udsat for forvitring og bliver derfor hængende
i længere tid. Hvor PAH opløst i havvand vil forsvinde over dage, vil PAH
bundet til sediment forsvinde i løbet af måneder eller år, i takt med at det bliver
nedbrudt af bakterierne.
Akkumulering eller ophobning af PAH’er i en organisme vil foregå, når stoffet
optages hurtigere, end det udskilles. Langsom eller manglende udskillelse
kan skyldes, at organismen kun i ringe omfang, eller slet ikke, er i stand til at
nedbryde det pågældende stof, eller ikke har nogen mekanisme til at komme
af med stoffet.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc