Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Side 38
Oliens fysiske og kemiske egenskaber gør, at den ikke kan blandes med
vand, og den kan komme til at ligge som et tykt og tungt lag på havoverfladen.
Havfugle hører til nogle af de mest udsatte organismer ved et oliespild,
fordi de tilbringer megen tid på havoverfladen. Olien sætter sig i fjerdragten
og trykker den sammen. Fjerene beskytter fuglene mod varmetab, men olie
på fjerene ødelægger denne beskyttende virkning. I princippet er fjerdragten
bygget op af et ydre dæklag, hvis struktur bevirker, at det er vind- og vandtæt,
og under dette er der et varmeisolerende dunlag. Olie på dæklaget ødelægger
dæklagets vandafvisende egenskaber, så der kan trænge vand ind i
dunlaget, hvorved den varmeisolerende virkning går tabt. For at en olieindsmurt
fugl kan kompensere for det store varmetab, øges stofskiftet, hvilket
kan betyde, at fuglen må indtage måske 2-3 gange så stor fødemængde
som normalt. Dette er kun sjældent muligt, idet olieskadede fugles almentilstand
sædvanligvis er stærkt svækket pga. kulde og den forgiftning, der opstår,
når fuglen med næbbet forsøger at rense olien af sig. Resultatet bliver,
at fuglen må tære på sine fedtreserver, hvilket betyder en nedbrydning af det
varmeisolerende fedtlag, hvorved kuldens virkning forstærkes. Olieskadede
søfugle går ofte på land, hvilket muligvis nedsætter afkølingen, men til gengæld
udelukker dem fra at skaffe sig føde. Olietilsølede fugle dør derfor ofte
af sult. En olieplet med en diameter på 3-4 cm kan være nok til at gøre det af
med en fugl. Ved et spild om vinteren vil olien kunne transporteres en relativt
længere afstand, og fuglene vil være meget i vandet, med stærk risiko for at
få olie på fjerdragten til følge. Dødeligheden blandt olieskadede fugle er næsten
100 % under vinterforhold.
Akutte giftvirkninger
Ud over de mere akutte fysiske skader på miljøet som f.eks. fugle indsmurt i
olie giver spild af olie også anledning til egentlig giftpåvirkning med såvel
akutte som kroniske effekter. Specielt benzin vil hurtigt dispergeres i vandet.
Derved kan benzin hurtigt kunne optræde i toksiske koncentrationer og påvirke
levende organismer et godt stykke ned i vandsøjlen. Det vil sandsynligvis
kun være i et begrænset område, at der vil optræde akut toksiske skadevirkninger,
idet der hurtigt vil forekomme en fortynding, samt at opløseligheden
af de olieholdige produkter er lav. Som gennemsnit kan der umiddelbart
kun opløses 5 mg råolie i en liter vand /7/, men der er stor forskel imellem
produkterne, se tabel 4.1. Af den mængde på op til 500 m 3 olieholdigt produkt,
som potentielt kan slippe ud til Limfjorden, vil kun en meget lille del
kunne eksistere på opløst form. Når olien dispergerer, vil kun en lille del nå
at blive opløst, før den bundfældes. Derudover vil 30 % af olien fordampe i
løbet af 6 timer.
De toksiske og fysiske effekter vil være mest markante over for alt, der har
været i direkte kontakt med den uopløste oliefraktion. De giftige forbindelser i
olien kan have en akut virkning, der hurtigt medfører døden for de ramte organismer.
Forbindelserne kan også føre til beskadigelse af organismernes
stofskifte, enten ved direkte indtagelse eller ved berøring med olieholdigt
vand. Sådanne olieskadede organismer vil ofte være svækkede og følsomme
over for andre påvirkninger. De akutte giftvirkninger skyldes fortrinsvis de
lette oliefraktioner, f.eks. benzin, petroleum og lette fuelolier. De giftigste forbindelser
i disse fraktioner er de aromatiske stoffer, f.eks. benzen, toluen og
xylener. Da disse stoffer i en vis udstrækning er opløselige i vand, vil organismerne
i havet let kunne komme i berøring med dem.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc