Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

More documents

Recommendations

Info

Strandtudse Side 36 Strandtudse forekommer i store dele af landet. Det drejer sig primært om kystlokaliteter, men enkelte steder findes den også indenlands. Yngleområderne er typisk lysåbne temporære vandhuller, f.eks. i klitlavninger og afgræssede strandenge. Strandtudse er registreret på bl.a. Egholm (se figur 3.5) og ved Klitgård Hage ca. 10 km vest for Ålborg /5, 24/. Strandtudse er forsvundet fra hovedparten af dens tidligere yngleområder, og arten trues fortsat af især ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder, anlæg af veje og byggeri samt opsplitning af bestande og levesteder. Den nationale bevaringsstatus for strandtudse vurderes som ugunstig /22/. Figur 3.5: Oversigtskort med resultater for undersøgelse af strandtudse 2006 /5/. \\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
4 KONSEKVENSEN AF SPILD TIL LIMFJORDEN Side 37 Konsekvensvurderingen baserer sig på en ”worst case”-situation, hvor det antages, at en eller flere af de 5 slags produkter i relativt store mængder bliver transporteret op til 22 km øst eller vest for havnen og således har potentiale til at påvirke Habitatområde nr. 15, naturområder og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2 negativt. Konsekvensen af spild til Limfjorden afhænger af produktets fysiske og kemiske egenskaber. Produktets giftighed (toksisitet) hænger sammen med den kemiske sammensætning, som er forskellig for de aktuelle produkter. 4.1 Olieholdige produkter (marine gasolie, diesel, benzin og tungere fuel) Olieholdige produkter, der slipper ud til Limfjordens naturområder, kan resultere i fysiske og toksikologiske påvirkninger for de organismer, der lever der. Den økologiske effekt af et spild er afhængig af, hvor og hvilke organismer der er til stede i området. Fisk opholder sig sjældent i havoverfladen og er på den måde mindre følsomme over for olie, som flyder på overfladen, end f.eks. havfugle. Koncentrationen af giftstoffer formindskes hurtigt under en olieplamage i åbent farvand. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor dybt under olien organismerne befinder sig. De fleste dyr vil forsøge at flygte fra olien, hvis de kan. Mange bunddyr vil grave sig ned, og fisk vil svømme bort. Man mener, at fisk undgår olie, fordi de kan lugte det. Smådyr såsom krabber, orme, snegle og muslinger, der udgør fødegrundlaget for en lang række fisk og fugle, kan forsvinde lokalt, fordi de ikke kan nå at flytte sig. Fysiske skader, herunder olieramte fugle Udslip af marine gasolie, diesel og fuel olie samt i mindre grad benzin vil give anledning til synlig forurening på vandoverfladen. Der vil primært være tale om direkte kontakt-påvirkning af fugle, planter og fast materiale i zonen omkring vandoverfladen. Der vil være tale om langvarig påvirkning, idet oliekomponenterne, når de først er kommet i kontakt med f.eks. fugle eller planter, ikke umiddelbart skylles af. Olien vil langsomt dispergeres i vandfasen og vil derved kunne påvirke den flora og fauna, der lever der. Der er desuden risiko for, at en del af olien vil synke til bunds og derved vil kunne påvirke bundfaunaen gennem længere tid. For alle olieprodukters vedkommende er der eksempler på, at de kan indsmøre levende organismer i et sådant omfang, at disse dør. De produkter, der er mest klæbrige og derfor vil udsætte organismerne for en langvarig tilsøling, er de tungere bestanddele i råolie, mens lette fraktioner som benzin, petroleum og let fuelolie (dieselolie) oftest hurtigere vil fordampe. Tilsøling af fugle med olie efter et oliespild er den mest iøjnefaldende skade, der forvoldes af olieforurening. Op mod 100 % af de olieramte fugle døde f.eks. ved Baltic Carrier olieforureningen i 2001 /25/. \\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
Page 1 and 2: Notat Konsekvensvurdering af spild
Page 3 and 4: SAMMENFATNING Side 3 I forbindelse
Page 5 and 6: Side 5 Spild med ethanol eller skum
Page 7 and 8: 1 PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 Spild til
Page 9 and 10: Side 9 12-18 timer Fra 12-18 timer
Page 11 and 12: Side 11 Figur 1.2: Fordelingen af d
Page 13 and 14: 2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER Side
Page 15 and 16: Side 15 være uden bevoksning eller
Page 17 and 18: Side 17 Tabel 2.1: Udpegningsgrundl
Page 19 and 20: Side 19 For trækfugle indgår pibe
Page 21 and 22: Side 21 Habitatområde nr. 14 Udpeg
Page 23 and 24: EF-Habitatområde nr. 14 - Aalborg
Page 25 and 26: 2.3 Øvrige beskyttede arter Side 2
Page 27 and 28: 3 EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Limfjord
Page 29 and 30: Side 29 Ud over den grundige unders
Page 31 and 32: 3.5 Fugle Art Hedehøg Circus pygar
Page 33 and 34: Side 33 Som et eksempel på data fr
Page 35: Side 35 løb, hvor odderen så kan
Page 39 and 40: Side 39 Akutte giftvirkninger af ol
Page 41 and 42: Side 41 Beregning af vandvolumen, h
Page 43 and 44: 5.2 Naturtyper Side 43 Bestande og
Page 45 and 46: 5.3 Fugle Terrestriske naturtyper:
Page 47 and 48: Side 47 Ynglefugle Nedenfor beskriv
Page 49 and 50: Side 49 Hjejle Hjejle optræder i t
Page 51 and 52: Art Side 51 Toppet skallesluger If
Page 53 and 54: 5.5 Odder 5.6 Spættet sæl Side 53
Page 55 and 56: 5.8 Konklusion Side 55 De marine na
Page 57 and 58: 6.2 Rekreative områder Side 57 Ved
Page 59 and 60: Side 59 /29/ Eelgrass (Zostera mari
Page 61 and 62: Side 61 Bilag 2 Udpegningsgrundlag
Page 63 and 64: Art Hedehøg Circus pygargus 1 Skes

Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?