Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Side 35<br />
løb, hvor odderen så kan fiske fra våger i isen. Odder kendes særligt fra områderne<br />
omkring Nibe Bredning og Gjøl Bredning og omkring Haldager Vejle.<br />
Arten forekommer endvidere i Ryå-systemet. Det er uvist, om der er en fast<br />
bestand langs kysterne nærmest <strong>Aalborg</strong>, men med de relativt tætte bestande<br />
i den vestlige del af habitatområdet, må det antages, at der hyppigt vil<br />
kunne forekomme strejfere selv tæt på <strong>Aalborg</strong>s aktive havnearealer. Den<br />
nationale bevaringsstatus for odder vurderes som usikker /22/.<br />
Spættet sæl<br />
3.8 Bilag IV-arter<br />
Den nordøstatlantiske bestand af spættet sæl forekommer fra Holland i syd<br />
til Svalbard i nord. De største bestande findes ved Island, Shetlandsøerne,<br />
Orkneyøerne, the Wash på den engelske østkyst, i Vadehavet, Limfjorden,<br />
Skagerrak og Kattegat. Det er skønnet, at den samlede østatlantiske bestand<br />
i 2000 talte omkring 100.000 individer /14/.<br />
Spættet sæl forekommer i Danmark inden for flere delbestande. Hvorvidt forekomst<br />
af sæler i østlige Limfjord stammer fra Livø-bestanden eller fra nordlige<br />
Kattegat, er ikke kendt.<br />
Spættet sæl forekommer fast med enkelte individer omkring Egholm og<br />
Rønholm. Jævnligt observeres der også spættet sæl helt inde mellem broerne<br />
ved <strong>Aalborg</strong> og i selve havnen. Når sælen er i vandet, strejfer den omkring<br />
i og uden for habitatområdet. Således kan man ofte observere spættet<br />
sæl på jagt efter småfisk øst for habitatområdet i Nørredybet tæt ved både<br />
Lindholm Fjordpark og Egholm. Føde: Den spættede sæls vigtigste føde i<br />
den centrale og østlige Limfjord er sild, sort kutling, brisling, rødspætte og<br />
skrubbe. Disse udgør mere end 70 % af sælernes føde.<br />
En række øvrige arter, som lever i Limfjorden, er så sjældne eller sårbare, at<br />
de kræver særlig opmærksomhed. Det drejer sig om bl.a.:<br />
Marsvin<br />
Marsvinet er vidt udbredt i farvandene omkring Danmark og fra flere østjyske<br />
fjorde er der også talrige registreringer. Fra Limfjorden er der derimod kun<br />
ganske få registreringer, og det drejer sig oftest om observationer i og omkring<br />
Limfjordens mundinger. Den nationale bevaringsstatus for marsvin vurderes<br />
som usikker /22/.<br />
Flagermus<br />
Alle danske arter af flagermus er opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Ud af<br />
de 17 registrerede arter af flagermus i Danmark, hvoraf 3 arter regnes som<br />
tilfældige, kendes 9 arter fra området omkring Ålborg. Blot 2 af disse 9 arter<br />
er kendt for at fouragere over brakvandsområder, herunder vige, strandsøer<br />
og havnebassiner. Det drejer sig om vandflagermus og damflagermus, som<br />
er almindelige arter i Danmark. Begge arter overvintrer i stort tal i kalkgruber,<br />
herunder i Smidie syd for Ålborg /23/. Den nationale bevaringsstatus for<br />
vandflagermus og damflagermus vurderes som gunstig /22/.<br />
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\<strong>Natur</strong>a2000-<strong>konsekvensvurdering</strong>\<strong>Natur</strong>a 2000 <strong>konsekvensvurdering</strong><br />
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc