Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Side 34
De herbivore vandfuglearter lysbuget knortegås, sang- og pibesvane samt
blishøne kan forekomme i store tal ud for Vester Hassing på ålegræsbedet
her. Sang- og pibesvane bruger mest fjorden til overnatning her, mens lysbuget
knortegås og blishøne også bruger vandfladen til fødesøgning. Disse
arter vil kunne blive påvirket væsentligt negativt ved et evt. oliespild ved Aalborg
Havn, som måtte drive mod øst. Lysbuget Knortegås er især kritisk her,
da op mod 1.500 individer kan forekomme her, hvilket svarer til ca. 20 % af
trækvejsbestanden /15, 42/.
3.6 Fisk og lampretter
3.7 Pattedyr
Generelt er Limfjorden et vigtigt gyde-, opvækst- og fødesøgningsområde for
en lang række fiskearter. Det drejer sig både om stationære arter og om arter,
der trænger ind fra Nordsøen og Kattegat. Af rødlistede arter tæller havørred
(Salmo trutta f. trutta), stavsild (Alosa fallax) og tyklæbet multe (Chelon
labrosus).
Fiskebestandene i Limfjorden har været fulgt gennem mange år af Danmarks
Fiskeriundersøgelser/DTU Aqua /19/. De almindeligste stationære fisk er
sild, brisling, 3-pigget hundestejle, skrubbe og kutlinger. Af andre almindelige
arter, fanget gennem årene, kan nævnes ørred, ising, makrel og ulk. En
række arter er sjældnere forekommende, heriblandt smelt, tunge, torsk,
stavsild, ansjos, flodlampret, hornfisk og helt.
Havlampret og flodlampret er begge på udpegningsgrundlaget for Habitatområde
nr. 15. Havlampret er registreret fåtalligt i danske vandløb og fjorde og
bevaringsprognosen anses for ugunstig /10/. Typisk drejer det sig om tilfældige
fund gjort med flere års mellemrum på den enkelte lokalitet. Af større tilløb
til Limfjorden er havlampret tidligere fundet i Binderup Å og Ry Å samt i
Halkær og Nibe Bredning. Fund i Halkær og Nibe Bredning giver et fingerpeg
om, at arten måske også forekommer i Sønderup Å. En eftersøgning af havlampret
i større nordjyske vandløb i 2007 gav ingen fund i tilløbene til Limfjorden
/20/.
Flodlampret er fortrinsvis kendt fra sydvestjyske vandløb, men bliver af og til
også fanget i f.eks. Østersøen og Limfjorden /21/. Flodlampretten har i lighed
med havlampretten en anadrom livscyklus, hvor store dele af opvæksten foregår
i saltvand, og hvor gydningen foregår i ferskvand.
Limfjorden rummer store bestande af spættet sæl og odder, der begge er på
udpegningsgrundlaget for H15.
Odder
Odderen lever i større vandløb, ved søer og i fjordområder. Store rørskovsområder
er især populære tilholdssteder for odderen. Odderen blev kortlagt
som en del af NOVANA-overvågningen i 2006, og den er almindelig i og omkring
Limfjorden. Den forekommer i de fleste vandløb og flere steder langs
Limfjorden /6/. Der er flere eksempler på ynglelokaliteter i mole- og havneanlæg
langs Limfjorden /10/. Lavvandede kyst- og fjordområder fungerer ligeledes
som en slags refugium for odderen i kolde vintre med isdækkede vand-
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc