Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Art
Pibesvane
Cygnus columbianus
Sangsvane
Cygnys cygnus
Hjejle
Pluvialis apricaria
Knopsvane
Cygnus olor 2
Kortnæbet gås
Anser branhyrhynchus
Grågås
Anser anser
Lysbuget knortegås
Branta bernicla hrota
Pibeand Anas penelope
Krikand
Anas crecca
Taffeland
Aythya ferina
Hvinand
Bucephala clangula
Toppet skallesluger
Mergus serrator
Blishøne
Fulica atra
Blå kærhøg
Circus cyaneus
Side 32
Rastende fugle/trækfugle
Udbredelse og status i Fuglebeskyttelsesområde nr. 1
Benytter primært området til overnatning. Antageligt fourageres også på undervandsvegetation
i Ulvedybet og Halkær Bredning. Udbredelsen dækker hele fjorden.
Fouragerer i ålegræsbedene og benytter vandfladen til overnatning. Udbredelsen
dækker Hælkær Bredning og Ulvedybet samt arealet nord for Ulvedybet
Udbredelse: Vår og Kyøholm, vig syd for Øland, søerne i sydvesthjørnet af Ulvedybet,
arealer øst og nord for Ulvedybet, Kytterne.
Knopsvane fouragerer på undervandsvegetationen. Udbredelsen dækker hele
fjorden, men særligt store flokke findes i Nibe Bredning.
Op til 8.000 fugle er blevet observeret på marker og strandenge rundt om Nibe-
Gjøl Bredning. Dette makstal svarer til ca. 20 % af den trækvejsbestand af kortnæbbet
gås, der yngler på Svalbard. Fouragerer primært på strandengene ved
Staun, Barmer, Valsted.
Få par yngler i Ulvedybet og på øer i Nibe Bredning, men det er de rastende fugle,
der er udpegningsgrundlaget. De opholder sig især i Ulvedybet samt enge og
marker omkring
Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for den trækvejsbestand
af lysbuget knortegås, der yngler på Svalbard og i det Nordøstlige Grønland.
Denne trækvejsbestand udgør ca. 7.000 fugle /32/. På flere af lokaliteterne i
Limfjorden kan der optræde op mod halvdelen af denne bestand i en samlet flok
(se figur 3.4). Arten lever af plantemateriale og foretrækker at fouragere på
ålegræs på lavvandede fjordområder, men søger også føde på strandenge.
Arten er en af de mest almindeligt forekommende ænder i Limfjorden i forårs- og
efterårsmånederne, hvor der visse år indrapporteres mere end 250.000 individer,
der søger føde i de udstrakte lavvandede områder /17/. På flere lokaliteter rapporteres
der om tusindtallige flokke, men pibeand må forventes at kunne træffes
på alle strandenge og lavvandede områder. Også lokaliteter som Nørreholm En-
ge og Egholm vest for Ålborg kan rumme tusindvis af pibeænder.
Arten er meget almindeligt forekommende i hele Limfjorden, hvor der rapporteres
om tusindtallige flokke fra f.eks. Ulvedybet. Også strandengene øst og vest for
Ålborg Havn huser krikænder /15/.
I Limfjordsområdet forekommer Taffeland i hundredtallige flokke på de gode steder,
der typisk er inddæmmede fjordarme og søer, såsom Ulvedybet, Hjarbæk
Fjord, Vejlerne og Agger Tange.
En fjerdedel af den danske vinterbestand af hvinænder træffes i Limfjorden. Typisk
drejer det sig om beskyttede vige og fjordarme, hvor hvinænderne dykker
efter føde /18/.
Ifølge flytællinger er Limfjorden Danmarks vigtigste rasteplads for toppet skallesluger
/32/. Det typiske billede er, at mindre flokke fouragerer i selve Limfjorden i
dagtimerne og går til fælles overnatning i større flokke i f.eks. inddæmmede fjordarme
i Vejlerne eller Ulvedybet. Større flokke ses også i forbindelse med svingfjersfældningen
i sensommeren, hvor farvandene omkring f.eks. Livø og Egholm
kan huse hundredvis /15, 18/.
Limfjorden er en af de vigtigste raste- og overvintringsområder for blishøns i
Danmark. Særligt Nibe Bredning og Halkær Bredning rummer til tider tusindvis af
blishøns /18/.
Træk- og vintergæst i området. I og omkring Ulvedybet, 1-6 fugle hver vinter,
sjældnere flere, maks. 11. Ses også på holmene i Nibe Bredning.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc