Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

3.5 Fugle
Art
Hedehøg
Circus pygargus
Skestork
Platalea leucorodia
Klyde
Recurvirostra avosetta
Almindelig ryle
Calidris alpina
Brushane
Philomachus pugnax
Fjordterne
Sterna hirundo
Havterne
Sterna paradisaea
Splitterne
Sterna sandvicensis
Dværgterne
Sterna albifrons
Side 31
Vurderingen tager udgangspunkt i det eksisterende kendskab til fuglelivet i
Limfjordens del af Habitatområde nr. 15 og bygger på en blanding af publicerede
oplysninger /8, 9, 10/ , Dansk Ornitologisk Forenings database, DOFbasen
(www.dofbasen.dk), og viden fra ornitologer med særligt kendskab til
områdets aktuelle fugleliv.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 rummer landets største og verdens nordligste
koloni af skestork, og bestanden af almindelig ryle er blandt de 10 største i
landet /10/. Mange rastende og overvintrende fugle benytter områdets
ålegræsbede på lavt vand, og området er blandt de tre vigtigste i landet for
lysbuget knortegås og meget vigtigt for sangsvane, knopsvane og pibeand.
Tabel 3.1 giver status for den enkelte art med baggrund i eksisterende viden.
Tabel 3.1. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ”Ulvedybet og
Nibe Bredning” med angivelse af deres status i henhold til eksisterende viden.
Ynglefugle
Udbredelse og status i Fuglebeskyttelsesområde nr. 1
I 2004 og 2008 ynglede hedehøg henholdsvis vest og øst for Ulvedybet. Hedehøg
yngler således ikke årligt i området.
Arten har en ynglekoloni på Vår Holm i Nibe Bredning og er til stede fra marts til
september. Kolonien i Nibe Bredning var en af de først etablerede kolonier, da
arten genetablerede sig som dansk ynglefugl i 1996. I 2009 ynglede der ca. 30 par
i kolonien, som fik 60-70 unger. Ynglefuglene fouragerer dels i området på Staun,
Barmer, Valsted Enge, Attrup Enge og i Ulvedybet, dels flyver de til Vejlerne (Fug-
lebeskyttelsesområde nr. 13) for fouragering og efter yngletiden med ungerne.
Arten yngler fåtalligt på en række strandengslokaliteter vest for Ålborg, heriblandt
Lindholm Fjordpark, Østerkær Enge og Borreholm /15/. Typisk er der tale om få
par, men en egentlig koloni med op til 20 par er kendt fra Borreholm. Tidligere var
der f.eks. større yngleforekomster på Klosterholm og Tagholmene /10/. Længere
vestpå ved Vejlerne og Agger Tange er der tale om betydeligt større ynglefore-
komster.
Inden for Natura 2000-området benytter arten strandengsområderne, Nørholm
Enge og Ulvedybet vest for Aalborg som ynglepladser. I 2010 blev der registreret 2
par engryler på Nørholm Enge /16/ og i 2009 minimum 1 par /15/. Tidligere var
arten en udbredt ynglefugl på strandengene i området /10/. Arten søger føde på
strandenge og ved strandkanter. Primær trussel er manglende afgræsning, over-
græsning, afvanding samt plantning af læhegn.
Ynglede indtil for nylig ved Haldager Vejle, har tidligere ynglet på holmene i bredningen
og strandengene på sydsiden af Limfjorden og antageligt Ulvedybet. Ulvedybsgruppen
(2003) har trods 10 års optællinger ikke fundet sikre ynglefund. Arten
trues både af tilgroning og for hård afgræsning.
Flere kendte yngleforekomster de seneste år både i og omkring Ålborg. Der er
typisk tale om et eller to ynglepar per lokalitet, der spænder fra havnebassiner til
tage og råstofgrave /15/.
Havterne yngler på en længere række ynglelokaliteter i Limfjorden, men er generelt
gået meget tilbage. Dette gælder også i Nibe Bredning, hvor arten tidligere var
langt talrigere som ynglefugl /10/. Typisk vælger havterne strandenge eller stenede
kyster som ynglelokalitet.
Splitterne yngler typisk i større kolonier, men der er ikke meldt om ynglende fugle i
Limfjorden den seneste årrække /15/. Tidligere ynglede arten på Fruens Holm og
Klosterholm i Nibe-Gjøl Bredning /10/.
Dværgterne har ikke kendte ynglepladser i umiddelbar nærhed af Ålborg Havn. De
nærmeste kendte ynglepladser er ved Limfjordens munding i øst og Mors mod
vest /15/. Sidst i 90’erne var der endnu ynglepar af dværgterne på f.eks. Klosterholm
og Nørholm enge /10/.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc