Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

3.4 Naturtyper
Side 28
Bortset fra PAH indgår de potentielle spildprodukter ikke i de normale overvågningsprogrammer,
hvorfor det ikke er muligt at fastlægge værdier for før
et evt. spild.
PAH stammer fra olie eller fra forbrændingsprocesser. For områderne Kaas
Bredning, Venø Bugt, Sallingsund, Løgstør Bredning samt Nibe Bredning er
der lokalt målt meget høje koncentrationer af enkelte PAH-forbindelser i
muslinger (se bilag 1). Risikoen for skadelige biologiske effekter som følge af
PAH-indholdet i muslingerne vurderes dog generelt at være meget lav, og
muslingerne vurderes egnede til fritidsfiskeri /3/. Der analyseres for 28 forskellige
PAH'er i Limfjordens sediment /3/. Den lave EAC-værdi for flere
PAH’er overskrides ved enkelte stationer (særligt omkring Ålborg Havn), hvilket
vil sige, at der er risiko for skadelige biologiske effekter.
Marine naturtyper
En række lavvandede marine naturtyper vurderes at kunne blive påvirket negativt
ved et olieudslip fra Ålborg Havn. Det drejer sig om naturtyperne 1110,
1140, 1160 og 1170, se tabel 3.1. Der er tale om store marine værdier inden
for Natura 2000-området, da naturtyperne her har nogle af de største forekomster
i Danmark. Samtidig er disse lavvandede områder af afgørende betydning
som raste- og fourageringsarealer for flere fugle på udpegningsgrundlaget.
Særligt naturtypen større lavvandede bugte og vige, 1160, men
også sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, 1110, har
tidligere indeholdt vidtstrakte flader af ålegræs. Årsagen til ålegræssets tilbagegang
er sandsynligvis eutrofiering og deraf faldende sigtdybde, og som
sådan vurderes disse naturtyper at være i en ringe naturtilstand /10/. Mudder-
og sandflader blottet ved ebbe, 1140, er dårligt undersøgt, men intet tyder
på, at naturtilstanden ikke skulle være god.
Ålegræs og bundfauna
De lavvandede bugter med sandbund, som Nibe og Gjøl Bredninger (del af
EF-Habitatområde nr. 15), har i gode år ofte været dækket af store områder
med ålegræs, mens de dybere dele af fjorden huser mange stenrev med søanemoner,
havsvampe, sargassotang o.l. /2/.
Både muslinger og ålegræs moniteres løbende ifølge det nationale overvågningsprogram
NOVANA /2/. I 2001 blev der foretaget en grundig kortlægning
af forekomsten af ålegræs og blåmuslinger i Nibe og Gjøl Bredning på baggrund
af feltundersøgelser, luftfotografering og digital billedbehandling (figur
3.3). Feltundersøgelsen viser, at ålegræs forekommer i området hovedsageligt
i en smal bræmme langs sejlrenden/strømrender fra 0,5-0,7 m’s dybde
og ud til den maksimale hoveddybdeudbredelse på 2,0-2,1 m. Bevoksningen
er dog ikke sammenhængende. Den fortsat begrænsede udbredelse af
ålegræs i fjorden hænger nøje sammen med den dårlige sigt /2/.
Der er ved feltundersøgelsen i 2001 fundet større områder med blåmuslingebanker
ved Rønholm, Nordmands Hage, Troldholme samt til dels Klitgårde
og Fruensholm på dybder op til 1,6 m.
\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering
Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc