Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

More documents

Recommendations

Info

Side 14 Figur 2.1: Oversigtskort over potentielt berørte internationale naturbeskyttelsesområder hhv. vest og øst for Aalborg. Den orange plet angiver omtrentlig placering af Aalborg Havn. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 ”Ålborg Bugt, nordlige del” samt Habitatområde nr. 14 ligger uden for den maksimale spredning af spild. Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af de største lavvandede fjordområder i Danmark. Disse arealer har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs (naturtypen 1110). De lavvandede marine områder i Nibe og Gjøl Bredning er desuden af international betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Potentielt påvirkede naturområder og arter beskrives kort i det følgende: Habitattype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke. De kan \\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
Side 15 være uden bevoksning eller bevokset med samfund af ålegræs, havgræs m.m. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Naturtypen er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer og sortænder og bruges også af sæler. Habitattype 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, men er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af invertebrater. Naturtypen er af stor betydning som fødeområde for ande- og vadefugle. Habitattype 1160 Større lavvandede bugter og vige Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. Habitattype 1170 Rev Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. Habitattype 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand. Naturtypen består især af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- og sandflader ved kysten. Det kan dreje sig om såkaldte kvellervader, sandpander og andre arealer med pionervegetation, hvor arter som strand-gåsefod eller strandfirling indgår Habitattype 1330 Strandenge Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, f.eks. ved vinterstorme. Vegetationen består af salttålende arter. Strandenge har gennem århundreder været udnyttet til græsning, hvilket holder vegetationen lav. Ophør af græsning vil medføre invasion af højere plantearter, f.eks. tagrør. Strandenge omfatter også vegetationstypen strandsump. Strandenge forekommer ved fjorde og vige samt ved kyster med lavvandede områder, ikke mindst inden for Habitatområde nr. 15 ved Limfjorden. Habitatnaturtype 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Bevoksninger på stenede strande med etårige planter, der vokser på opskyllet materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk som små volde og er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale. Naturtypen findes almindeligt langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning fra havet. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15. Habitatnaturtype 1220 Flerårig vegetation på stenede strande Naturtypen består af flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses øvre dele, som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle strandvolde. Dele af dem kan være domineret af laver og mosser. På store, \\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc
Page 1 and 2: Notat Konsekvensvurdering af spild
Page 3 and 4: SAMMENFATNING Side 3 I forbindelse
Page 5 and 6: Side 5 Spild med ethanol eller skum
Page 7 and 8: 1 PROJEKTBESKRIVELSE 1.1 Spild til
Page 9 and 10: Side 9 12-18 timer Fra 12-18 timer
Page 11 and 12: Side 11 Figur 1.2: Fordelingen af d
Page 13: 2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER Side
Page 17 and 18: Side 17 Tabel 2.1: Udpegningsgrundl
Page 19 and 20: Side 19 For trækfugle indgår pibe
Page 21 and 22: Side 21 Habitatområde nr. 14 Udpeg
Page 23 and 24: EF-Habitatområde nr. 14 - Aalborg
Page 25 and 26: 2.3 Øvrige beskyttede arter Side 2
Page 27 and 28: 3 EKSISTERENDE FORHOLD 3.1 Limfjord
Page 29 and 30: Side 29 Ud over den grundige unders
Page 31 and 32: 3.5 Fugle Art Hedehøg Circus pygar
Page 33 and 34: Side 33 Som et eksempel på data fr
Page 35 and 36: Side 35 løb, hvor odderen så kan
Page 37 and 38: 4 KONSEKVENSEN AF SPILD TIL LIMFJOR
Page 39 and 40: Side 39 Akutte giftvirkninger af ol
Page 41 and 42: Side 41 Beregning af vandvolumen, h
Page 43 and 44: 5.2 Naturtyper Side 43 Bestande og
Page 45 and 46: 5.3 Fugle Terrestriske naturtyper:
Page 47 and 48: Side 47 Ynglefugle Nedenfor beskriv
Page 49 and 50: Side 49 Hjejle Hjejle optræder i t
Page 51 and 52: Art Side 51 Toppet skallesluger If
Page 53 and 54: 5.5 Odder 5.6 Spættet sæl Side 53
Page 55 and 56: 5.8 Konklusion Side 55 De marine na
Page 57 and 58: 6.2 Rekreative områder Side 57 Ved
Page 59 and 60: Side 59 /29/ Eelgrass (Zostera mari
Page 61 and 62: Side 61 Bilag 2 Udpegningsgrundlag
Page 63 and 64: Art Hedehøg Circus pygargus 1 Skes

Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?