Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Notat 

Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i 

forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde 

nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige 

naturområder 

Til : Ålborg Olie Havn 

Fra : Simon Grünfeld, Christian Bjørn og Kim Aaen 

Vedlagt : 

Kvalitetssikring : Torben Ebbensgaard 

Copyright : Kortgrundlag Kort- og Matrikelstyrelsen 

22. dec. 2010 

Projekt: 40.4514.54

Side 2 

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 

SAMMENFATNING 3 

0 INDLEDNING 6 

1 PROJEKTBESKRIVELSE 7 

1.1 Spild til Limfjorden 7 

1.2 Spredningsveje 7 

1.3 Mulige påvirkninger ved projektet 12 

1.4 Øvrige eksisterende og fremtidige planer i området 12 

2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER 13 

2.1 Internationale beskyttelsesområder 13 

2.2 Bilag IV-arter 24 

2.3 Øvrige beskyttede arter 25 

2.4 Nationale beskyttelsesområder 25 

3 EKSISTERENDE FORHOLD 27 

3.1 Limfjorden 27 

3.2 Fysiske og kemiske forhold i Limfjorden 27 

3.3 Miljøfremmede stoffer 27 

3.4 Naturtyper 28 

3.5 Fugle 31 

3.6 Fisk og lampretter 34 

3.7 Pattedyr 34 


4 KONSEKVENSEN AF SPILD TIL LIMFJORDEN 37 

4.1 Olieholdige produkter (marine gasolie, diesel, benzin og tungere fuel) 37 

4.2 Ethanol 40 

4.3 Skumvæske 40 

5 NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 41 

5.1 Vurderingskriterier 42 

5.2 Naturtyper 43 

5.3 Fugle 45 

5.4 Fisk og Lampretter 52 

5.5 Odder 53 

5.6 Spættet sæl 53 


5.8 Konklusion 55 

6 KONSEKVENSVURDERING AF ØVRIGE FORHOLD 56 

6.1 Naturområder og arter øst for Ålborg Havn 56 

6.2 Rekreative områder 57 

6.3 Oliekulbrinter i fødevarer 57 

7 AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER 57 

8 REFERENCER 58 

BILAG 

\\dk.carlbro.net\DK-Company\Projects\GLO\40\40451454\06_Output\Natura2000-konsekvensvurdering\Natura 2000 konsekvensvurdering 

Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc

SAMMENFATNING 

Side 3 

I forbindelse med etablering af rammer for Ålborg Oliehavns fortsatte virke 

igennem de kommende 25-35 år efterspørger Virksomhedsafdelingen i Aalborg 

Kommune en vurdering af virkningen af et spild af olieholdige produkter, 

ethanol samt skumvæske til Limfjorden fra en af oliehavnens 5 aktører (Statoil 

A/S, Samtank A/S, Oil Storage ApS, Dangødning A/S, Port of Aalborg 

Tankstore ApS). 

Limfjorden indeholder betydende naturområder. Disse omfatter såvel internationale 

naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), reservater som 

områder med generelle biologiske beskyttelsesinteresser. 9 km vest for Ålborg 

Havn ligger grænsen til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 / Ramsarområde 

nr. 7 / EF-Habitatområde nr. 15, omfattende ”Ulvedybet og Nibe 

Bredning”. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens udmunding ligger Habitatområde 

nr. 14 og EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 ”Ålborg Bugt, nordlige 

del”. Der er lavet en vurdering af, hvilken konsekvens et spild af olieholdige 

produkter, ethanol samt skumvæske til disse områder og tilhørende arter 

vil have. Konsekvensvurderingen baserer sig på en ”worst case”-situation, 

hvor det antages, at relativt store mængder bliver transporteret op til 22 km 

øst eller vest for havnen og således har potentiale til at påvirke Habitatområde 

nr. 14 og 15, Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2 samt de øvrige af Limfjordens 

naturområder tæt ved Ålborg Havn negativt. Denne ”worst case” 

forudsætter, at der ikke sættes aktiviteter i gang for at minimere et udslip, og 

at udslippet sker under de værst tænkelige forhold, som resulterer i maksimal 

spredning. Der er ikke tale om en vurdering som den, der laves ved ansøgning 

om udledningstilladelser, men alene en vurdering af potentielle risici 

ved spild. 

I ”worst case” kan et spild af olieholdige produkter til Limfjorden kunne have 

væsentlig negativ påvirkning af arter og naturområder inden for Habitatområde 

nr. 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2. Med baggrund i at afstanden 

til Habitatområde nr. 14 er ca. 26 km, vurderes et evt. oliespild aldrig 

at kunne nå så langt mod øst. Derfor vurderes der ikke at kunne opstå påvirkninger 

af de naturtyper, som dette habitatområde er udpeget for at beskytte, 

men kun arter, der vandrer ind i Limfjorden. 

De marine naturtyper (1110, 1140, 1160 og 1170) og de terrestriske naturtyper 

(1210, 1220, 1310 og 1330) vil på kort sigt blive påvirket væsentligt ved 

oliespild til Limfjorden. Det er specielt de udbredte ålegræsområder og 

strandengene langs Limfjordens bredder, der vil blive påvirket på kort sigt. 

På længere sigt vil der være stor sandsynlighed for, at områderne reetableres. 

Muslinger, snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen kommer derimod 

kun langsomt tilbage, og den økologiske balance vil være påvirket i en lang 

årrække. 

Den direkte effekt af oliespild på fugle på fjorden sammen med de indirekte 

økotoksikologiske effekter er årsag til, at mange af arterne i Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 1 og 2 vil blive væsentligt påvirket af oliespild til Limfjorden. 

Tilsøling af fugle med olie efter et oliespild er ofte den mest iøjnefaldende 

skade, der forvoldes af olieforurening, og op mod 100 % af de olieramte fugle 

vil dø. Følgende arter i F1 og F2 vil blive væsentligt påvirket ved oliespild 

til Limfjorden: 



Skestork 

Klyde 

Almindelig ryle 

Fjordterne 

Havterne 

Splitterne 

Dværgterne 

Pibesvane 

Sangsvane 

Knopsvane 

Kortnæbbet gås 

Lysbuget knortegås 

Pibeand 

Krikand 

Taffeland 

Hvinand 

Toppet skallesluger 

Blishøne 

Edderfugl 

Side 4 

En af de mest skadelige effekter af oliespild er påvirkningen af lysbuget knortegås. 

Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for lysbuget 

knortegås. På flere af lokaliteterne, både øst og vest for Ålborg Havn 

kan der optræde store bestande med relativ stor betydning for verdens samlede 

bestand. Hvis der sker et oliespild, kan man teoretisk set slå op mod 

halvdelen af bestanden ihjel på én gang. 

Et olieudslip kan få væsentlige negative konsekvenser for den sjældne hav- 

og flodlampret ved at være direkte dødeligt eller indirekte ved at påvirke gydning, 

levesteder eller udtrækket af unge lampretter fra vandløb. 

Odder og spættet sæl kan blive påvirket væsentligt af et olieudslip til Limfjorden. 

Ved indtagelse af olie, som de er kommet i berøring med eller igennem 

føden, kan der opstå akutte og/eller kroniske effekter med risiko for, at de 

omkommer eller kommer i en ringere kondition. Den midlertidige ødelæggelse 

af et potentielt leveområde udgør dog den væsentligste negative påvirkning 

for sæler og odder i tilfælde af et olieudslip. 

Ingen Bilag IV-arter, ud over måske strandtudse, vurderes at blive væsentligt 

påvirket af et oliespild til Limfjorden. Hvis der i forbindelse med højvande 

og/eller hårdt vejr bliver tilført olie til strandtudsens yngleområder, som f.eks. 

Egholm, kan det få væsentlige negative konsekvenser for strandtudsens 

ynglesucces det pågældende år. Marsvin vurderes ikke at blive direkte påvirket 

i nævneværdig grad, eftersom marsvinet kun sjældent benytter Limfjorden, 

og fordi arten er en overordentlig god svømmer, hvorved risikoen for at 

komme i kontakt med olien reduceres. Vand- og damflagermus har ikke Limfjorden 

som det vigtigste fourageringsområde og påvirkes heller ikke væsentligt. 



Side 5 

Spild med ethanol eller skumvæske vil ikke have nogen væsentlig påvirkning 

på habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne. Spild med ethanol eller 

skumvæske til havnen kan have en kortvarig akut effekt på et meget lille område 

svarende til henholdsvis 0,5 ha og 0,14 ha af havnebassinet. Der vil ikke 

være betydende langtidseffekter, og der vil ikke være behov for oprensning 

eller reetablering. 



0 INDLEDNING 

Side 6 

I forbindelse med etablering af rammer for Ålborg Oliehavns fortsatte virke 

igennem de kommende 25-35 år efterspørger Virksomhedsafdelingen i Aalborg 

Kommune en vurdering af virkningen af et udslip af olieholdige produkter 

til Limfjorden fra en af oliehavnens aktører. 

Nærværende notat skal kunne anvendes af oliehavnens individuelle aktører i 

deres arbejde med egne sikkerhedsdokumentationer og ved Ålborg Kommunes 

vurdering af risici. De individuelle aktører er: 

Statoil A/S 

Samtank A/S 

Oil Storage ApS 

Dangødning A/S 

Port of Aalborg Tankstore ApS 

Limfjorden indeholder væsentlige naturområder. Disse omfatter såvel internationale 

naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), reservater som 

områder med generelle biologiske beskyttelsesinteresser. 

9 km mod vest for Ålborg Havn ligger grænsen til EF Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 1 / Ramsarområde nr. 7 / EF-Habitatområde nr. 15, omfattende ”Ulvedybet 

og Nibe Bredning”. En del af holmene og småøerne i bredningen er 

desuden udpeget som vildtreservat. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens 

udmunding ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 ”Ålborg Bugt, 

nordlige del” / EF-Habitatområde nr. 14 ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager 

Fjord”. Udpegningsgrundlaget for disse områder omfatter således 

plante- og dyrearter med tilknytning til fjordområderne, som potentielt kan 

blive berørt af olieudslip. 

Nærværende notat indeholder en vurdering af den miljømæssige konsekvens 

af spild til Limfjorden og de potentielt berørte naturområder og arter. 

Vurderingen baserer sig på eksisterende data og viden. Der er ikke tale om 

en vurdering som den, der laves ved ansøgning af om udledningstilladelser, 

men alene en vurdering af potentielle risici ved spild. 

Notatet indeholder en Natura 2000-konsekvensvurdering i henhold til bestemmelserne 

i §§ 6-8 i Miljøministeriets bekendtgørelse om afgrænsning og 

administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse 

af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) og baseret på By- og 

Landskabsstyrelsens “Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 

om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter”, ekstern høringsudgave 2008. 

Foruden nærværende notat vil der også blive udarbejdet et notat, der indeholder 

en vurdering af virkningen af et udslip af olieholdige produkter til offentlig 

kloak fra en af oliehavnens aktører. De to notater udgives som særskilte 

rapporter, som vil indgå i Ålborg Kommunes myndighedsbehandling i 

forbindelse med risikovurdering. 



1 PROJEKTBESKRIVELSE 

1.1 Spild til Limfjorden 

Side 7 

Konsekvensvurderingen tager udgangspunkt i en ”worst case”-situation, hvor 

der sker et uheld hos en af aktørerne på oliehavnen på Ålborg Havn, som 

resulterer i spild til Limfjorden. 

Følgende antagelser om spild til Limfjorden ligger til grund for konsekvensvurderingen: 

Slangesprængning. 

Besætning på skib intakt. Mængde 30-84 m 3 

Besætning på skib sættes ud af kraft. Mængde 84-500 m 3 

Tankkollaps 

Mængde ca. 500 m 3 

Brand 

Mængde ca. 500 m3 

Mængde af slukningsvand ca. 2.000 m 3 , heraf ca. 250 m 3 skumvæske 

Produkter 

Virkningen af spild vurderes for følgende produkter: 

Marine gasolie & diesel, cas no. 68334-30-5 

Benzin, cas no. 86290-81-5 

Tungere fuel oil, cas no. Formentlig en blanding af cas no. 92061-97-7 og 

cas no. 68476-33-5 

Ethanol, cas no. 64-17-5 

Skumvæske, cas no. 112-34-5 

Afværgeforanstaltninger 

Der forudsættes, at ovennævnte mængder spredes uden afhjælpende foranstaltninger, 

som spærrer for spredning eller begrænser den. 

1.2 Spredningsveje 

De udvalgte produkter udmærker sig ved at have forskellige spredningsmønstre, 

primært med baggrund i forskelle i vandopløselighed og fordampning. 

Til brug for konsekvensvurderingen for de olieholdige produkter (marine gasolie, 

diesel og tungere fuel) er der foretaget spredningssimulering vha. 

SeaTrack Web (en tredimensionel hydraulisk oliespredningsmodel for åbne 

farvande, /1/). Dybdeforholdene, som modellen er beregnet til, passer til 

dem, der kendes for Limfjorden, dvs. 0-10 m. Modellens primære resultatdannelse 

er en beregning af fordampning, dispergering og bundfældningsprofiler 

af produktet som en funktion af tiden. Modellen kan også regne på 

vandtransport, men er ikke kalibreret til forholdene i Limfjorden. Olien vil bevæge 

sig på havoverfladen med samme hastighed og i samme retning som 

fjordvandet /7/. For at simplificere beregningen af vandtransporten tages der 

derfor udgangspunkt i en skønnet maksimal vandtransport i Limfjorden. 



Side 8 

De beregnede spredninger baseres på ”worst case”-scenarier, dvs. resultatet 

bliver den maksimale spredning. Der ligger følgende generelle antagelser til 

grund for den følgende vurdering af produkternes spredning i Limfjorden: 

Den maksimale øst- eller vestgående strøm i Limfjorden er 2 knob (3,6 

km/t). Selv om der generelt er en østgående strøm i Limfjorden, regnes 

der med ”worst case”, hvor strømmen kan gå enten øst eller vest på med 

2 knob. 2 knob er den højeste strøm målt ved Ålborg Havn. Ved storm 

kombineret med tidevandsstrøm måles normalt op til 0,5 knob /34/, så 2 

knob er ved en ekstrem situation. 

Efter 6 timer vender strømmen. Vandtransporten vil da enten være østgående 

eller vestgående. 

Ved ubrudt strøm og rette vindretning vil en spredning strække sig maksimalt 

22 km mod øst eller vest på 6 timer. Dette vurderes at være absolut 

maksimal spredning under værst tænkelige forhold, og der er ikke taget 

højde for, at fjorden siksakker 60-70 grader, samt at der adsorberes produkt 

langs moler og strandenge undervejs. 

Det lykkes ikke at opsamle eller begrænse spildets udbredelse i de første 

6 timer. 

Selv om et spild vil spredes som en ”prop”, regnes spredningen for den 

samlede overflade af Limfjorden 

Marine gasolie og diesel 

Marine gasolie og diesel repræsenterer stort set uopløselige produkter, der 

samtidig har lav fordampning. Disse produkter spreder sig hurtigt til et få mm 

tyndt, men bredt lag på vandoverfladen. Spredning vil være styret af fordampning, 

dispergering, bundfældning, strøm og vind – men også af 

vedhæftning til faste legemer/planter. Idet der stort set ikke vil forekomme 

dispergering af produkterne i vandet til start, vil omfanget/udstrækningen af 

spildet umiddelbart kunne observeres visuelt. Det vil være muligt at iværksætte 

tiltag i forhold til det observerede produkt, der vil udgøre langt størstedelen 

af den samlede mængde. 

Spredningen af marine gasolie og dieselolie er beregnet ud fra den nævnte 

SeaTrack Web model /1/ og er vist på figur 1.1 og 1.2. Sammenfattende viser 

spredningsmodellen følgende: 

0-6 timer 

De første 6 timer efter et spild fordamper 25 % af olien, hvilket udgør den 

primære fordampning. I det samme tidsrum mindskes olien i overfladen 

fra 100 % til ca. 55 %, og mængden af olie, der er dispergeret i vandet, 

øges fra 0 til ca. 20 %. Olien er ikke nået havbunden. Olien på overfladen 

kan efter 6 timer nå sin maksimale udbredelse på 22 km fra spildområde 

(regnet med baggrund i strømhastighed på 2 knob). 

6-12 timer 

Fra 6-12 timer efter et spild når den primære fordampning sit maksimum 

på 28 %. Herefter fordamper der ikke mere. Samtidig forsvinder størstedelen 

af olien fra overfladen, fra ca. 55 % til godt 1 %. Den dispergerede 

mængde olie i vandet øges til ca. 70 %. Ingen olie har nået havbunden. 



Side 9 

12-18 timer 

Fra 12-18 timer efter et spild sker der ingen yderligere fordampning. Den 

dispergerede olie i vandet mindskes markant imod slutningen af tidsperioden, 

fordi olien bundfældes (60 % bundfældes efter 18 timer). 

18-24 timer 

Fra 18-24 timer efter et spild forsvinder den sidste rest af olie fra overfladen. 

Den resterende del af dispergeret olie bundfælder på havbunden, 

og når sit stationære maksimum på 72 %. Resten af olien fordampede 

tidligere i forløbet. 



Side 10 

Figur 1.1: Spredning af dieselolie efter spild i Ålborg Havn (0-6 timer). Figuren viser, 

hvor mange % olie der vil være på overfladen (A), dispergeret i vandfasen (B), og 

hvor meget der er fordampet (C). Modellen regner på et ”worst case”-scenarie. 


Oliespild_Limfjorden_4udkastSIG_ks.doc 

A 

B 

C

Side 11 

Figur 1.2: Fordelingen af dieselolie efter spild i Ålborg Havn som funktion af tiden. 

Benzin 

Benzin hører til gruppen af ”lette olier”, som kendetegner produkter, der udviser 

lav viskositet, en vis grad af dispergering og stor fordampningsevne. 

Ved et spild vil disse produkter umiddelbart lægge sig på overfladen og meget 

hurtigt spredes over et stort areal grundet produktets lave viskositet, 

tyngdekraft og overfladespænding. Med tiden vil en stor del fordampe, og en 

del vil blive dispergeret i vandet. Styrende for omfanget af spredning vil også 

være temperatur, idet høj temperatur vil øge fordampningen (og dispergering), 

mens lav temperatur tilsvarende vil mindske fordampning/dispergering. 

Modelberegning af spredningsmønster er ikke udført, men den maksimale 

udbredelse antages at være som marine gasolie og diesel. I praksis vil 

mængden af produkt, der vil være på vandoverfladen, være væsentlig mindre 

end for diesel, fordi benzin fordamper hurtigere. 

Tungere fuel 

Modelberegning af spredningsmønster er ikke gennemført, men det kan ikke 

udelukkes, at der vil kunne observeres en spredning svarende til forholdene 

for marine gasoile og diesel. Der må dog forventes en hurtigere dispergering 

i vandfasen og hurtigere bundfældning, end der kan forventes for marine 

gasolie. Desuden vil der forekomme mindre fordampning, ligesom det må 

forventes, at den indledende spredning på vandoverfladen vil foregå langsommere 

pga. den højere viskositet. Der vil blive afsat/aflejret en del mere 

produkt langs kontaktzonen mellem vand/land, ligesom det må forventes, at 

der vil forekomme en væsentlig større påvirkning af havbunden som følge af 

bundfældning af olien. En del PAH vil sedimentere. Mængden er svær at beregne, 

men tungere fuel er det produkt, der indeholder flest PAH. 

Ethanol og skumvæske 

Ethanol og skumvæske repræsenterer fuldstændigt opløselige produkter, der 

spredes under opblanding i vandvasen. Styrende for spredningen vil således 

primært være strømforholdene. Idet der til stadighed vil være en opblanding 



Side 12 

mellem påvirket og upåvirket vand, vil der løbende være en fortynding, og 

spredningen vil derved være svær at konkretisere. Idet stofferne ikke kan 

konstateres visuelt, og i øvrigt ikke kan indesluttes/opsamles separat, vil aktive 

tiltag for at mindske påvirkningen være stærkt begrænsede. 

I worst case vil spredningen række 22 km øst eller vest for Ålborg Havn afhængig 

af vind- og strømforhold (jf. ovenstående model). 

1.3 Mulige påvirkninger ved projektet 

Spild til Limfjorden kan have en stor påvirkning i selve havnebassinet, men 

som spredningsmodellen viser, kan Limfjorden øst og vest for Ålborg Havn 

også blive påvirket. Disse påvirkninger vil udgøre fokus i de efterfølgende 

konsekvensvurderinger, der er nærmere beskrevet i afsnit 4, 5 og 6. 

1.4 Øvrige eksisterende og fremtidige planer i området 

Konsekvensen af spild skal også forholde sig til de kumulerede effekter på 

de arter og naturtyper, som området er udpeget til at skulle beskytte. Ålborg 

Havn og tilstødende områder rummer eksisterende anlæg, som allerede i 

dag har aktiviteter, der i en vis grad påvirker Limfjorden med de produkter, 

der vurderes på i denne rapport. Nærværende notat vurderer dog på store 

uheld, som berører spild af store mængder produkt, der langt overstiger de 

andre aktørers potentielt løbende udledning eller mindre hændelser med 

spild. Eksisterende spild er der derfor ikke regnet videre på i denne rapport. 



2 NATURBESKYTTELSESINTERESSER 

Side 13 

I det følgende beskrives de internationale og nationale naturbeskyttelsesinteresser, 

der gælder for Limfjorden. 

2.1 Internationale beskyttelsesområder 

Flere områder ved Limfjorden er omfattet af internationale konventioner. De 

kaldes Natura 2000-områder, som omfatter EF-Habitatområder, EF- 

Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. 

Habitatområder er udpeget med henblik på at beskytte bestemte naturtyper 

og arter, mens fuglebeskyttelsesområderne alene er udpeget for at beskytte 

bestemte arter af fugle. Ramsarområderne er udpeget for at beskytte fugle 

tilknyttet vådområder generelt. I oplandet til Limfjorden findes 41 habitatområder, 

25 fuglebeskyttelsesområder og 3 Ramsarområder. En del af disse 

områder ligger kun delvist inden for oplandet. 

Inden for ca. 9 km mod vest for Ålborg Havn ligger som vist på figur 2.1 Natura 

2000-området 15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” bestående 

af Habitatområde nr. H15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. F1 / 

Ramsarområde nr. 7. En del af holmene og småøerne i bredningen er desuden 

udpeget som vildtreservat. Cirka 26 km mod øst uden for Limfjordens 

udmunding ligger Habitatområde nr. 14, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 

”Ålborg Bugt, nordlige del”. Med baggrund i den maksimale udbredelse af de 

5 produkter vurderes det derfor af afstandsmæssige årsager, at alene områderne 

H15 og F1 vil kunne blive væsentligt berørt (se figur 1.2 og 2.1). De 

udpegede arter i H14 og F2 kan dog også blive påvirket af olien inde i fjorden 

tættere ved havnen. Derfor er arterne i Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 også 

et væsentligt internationalt beskyttelsesområde, der beskrives og konsekvensvurderes. 

Habitatområde nr. 15 

Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 15, som dette ser ud efter den 

seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 2.1 sammen 

med en vurdering af de enkelte områder/arters relevans i forhold til de 

områder i Limfjorden, der kan blive påvirket af spild. Bevaringsmålsætningen 

for de internationale naturbeskyttelsesområder er "at sikre og genoprette en 

gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget 

for". Det gælder således, at et givent anlæg ikke må "medføre forringelser af 

naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medføre forstyrrelser, 

der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for" 

(bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 ). 



Side 14 

Figur 2.1: Oversigtskort over potentielt berørte internationale naturbeskyttelsesområder 

hhv. vest og øst for Aalborg. Den orange plet angiver omtrentlig placering af 

Aalborg Havn. EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 ”Ålborg Bugt, nordlige del” samt 

Habitatområde nr. 14 ligger uden for den maksimale spredning af spild. 

Der er store marine værdier i området i kraft af forekomsten af nogle af de 

største lavvandede fjordområder i Danmark. Disse arealer har især tidligere 

rummet vidtstrakte flader med ålegræs (naturtypen 1110). De lavvandede 

marine områder i Nibe og Gjøl Bredning er desuden af international betydning 

for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Potentielt påvirkede 

naturområder og arter beskrives kort i det følgende: 

Habitattype 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned til 20 m. De er 

hævet over den omgivende bund, således at der opstår en banke. De kan 



Side 15 

være uden bevoksning eller bevokset med samfund af ålegræs, havgræs 

m.m. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser 

eller som mere permanente banker længere fra kysten. Naturtypen 

er en vigtig overvintringsplads for mange arter af fugle som f.eks. lommer 

og sortænder og bruges også af sæler. 

Habitattype 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

Mudder- og sandflader, som er tørlagt ved ebbe. Naturtypen mangler landplanter, 

men er ofte dækket af blågrønalger og kiselalger. Stedvis kan der forekomme 

ålegræs. Fladerne rummer ofte rige samfund af invertebrater. Naturtypen 

er af stor betydning som fødeområde for ande- og vadefugle. 

Habitattype 1160 Større lavvandede bugter og vige 

Store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i 

modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i 

forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige sedimenter 

og substrater, og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund 

forekommer i veludviklede zoner med mange arter. 

Habitattype 1170 Rev 

Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet bund eller anden 

hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og 

opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og 

plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, 

som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærliggende rev. 

Habitattype 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der 

koloniserer mudder og sand. 

Naturtypen består især af enårige strandplanter, som koloniserer mudder- og 

sandflader ved kysten. Det kan dreje sig om såkaldte kvellervader, sandpander 

og andre arealer med pionervegetation, hvor arter som strand-gåsefod 

eller strandfirling indgår 

Habitattype 1330 Strandenge 

Strandenge omfatter plantesamfund, som jævnligt oversvømmes af havet, 

f.eks. ved vinterstorme. Vegetationen består af salttålende arter. Strandenge 

har gennem århundreder været udnyttet til græsning, hvilket holder vegetationen 

lav. Ophør af græsning vil medføre invasion af højere plantearter, f.eks. 

tagrør. Strandenge omfatter også vegetationstypen strandsump. Strandenge 

forekommer ved fjorde og vige samt ved kyster med lavvandede områder, 

ikke mindst inden for Habitatområde nr. 15 ved Limfjorden. 

Habitatnaturtype 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

Bevoksninger på stenede strande med etårige planter, der vokser på opskyllet 

materiale som tang eller grus. Opskyllet aflejres typisk som små volde og 

er rigt på kvælstofholdigt, organisk materiale. Naturtypen findes almindeligt 

langs kyster i de indre danske farvande, som er udsat for en vis bølgepåvirkning 

fra havet. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15. 

Habitatnaturtype 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

Naturtypen består af flerårig vegetation på stenede strande, inklusive disses 

øvre dele, som i visse tilfælde kan udgøre ret store komplekser af gamle 

strandvolde. Dele af dem kan være domineret af laver og mosser. På store, 



Side 16 

gamle strandvoldssystemer kan der efterhånden udvikles strandoverdrev, 

hede og kratvegetation. Naturtypen findes spredt i store dele af Habitatområde 

nr. 15. 

Hav- og flodlampret 

Lampretten hører til dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at 

have en rund sugemund. Hav- og fjordlampret er på udpegningsgrundlaget i 

H15, hvor den er fanget på vej til gydepladserne i en række af de vandløb, 

som har deres udløb i H15, bl.a. Ryå, Binderup Å og Sønderup Å. Den lever 

således dele af året i de marine områder af H15. 

Odder 

Odder er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV samt på udpegningsgrundlaget 

i H15. 

Spættet sæl 

Sæler er en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i de 

danske farvande, herunder H15. Sælarterne er desuden optaget i direktivets 

Bilag V, som omfatter dyre- og plantearter, hvor der - såfremt de gøres til 

genstand for jagt eller anden udnyttelse - kræves forvaltningsregler. Spættet 

sæl er ligeledes omfattet af Bern Konventionen af 19. september 1979, som 

har til formål at bevare den vilde flora og fauna samt deres habitater. Både 

spættet sæl og gråsæl er optaget på konventionens Bilag III over arter, hvis 

bestande skal beskyttes og sikres mod trusler. 



Side 17 

Tabel 2.1: Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr.15 ”Nibe Bredning, Halkær 

Ådal og Sønderup Ådal”, hvor naturtyper, som EU prioriterer at beskytte, er markeret 

med *. I tabellen er anført arter og naturtyper, som grundet afstand eller projektets 

karakter ikke vurderes relevante at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper 

er det vurderet, hvorvidt påvirkningen er væsentlig eller ej. 

EF-Habitatområde nr. 15 – 

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup 

Ådal 

Relevans 

1013 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri Ikke relevant Ingen 

1065 Hedepletvinge Euphydryas aurinia Ikke relevant Ingen 

Potentiel påvirkning 

1095 Havlampret Petromyzon marinus Relevant Mulig negativ 

1096 Bæklampret Lampetra planeri Ikke relevant Ingen 

1099 Flodlampret Lampetra fluviatilis Relevant Mulig negativ 

1355 Odder Lutra lutra Relevant Mulig negativ 

1365 Spættet sæl Phoca vitulina Relevant Mulig negativ 

1528 Gul stenbræk Saxifraga hirculus Ikke relevant Ingen 

1110 

1140 

Sandbanker med lavvandet vedvarende 

dække af havvand 

Mudder- og sandflader blottet ved 

ebbe 

Relevant Mulig negativ 


1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant Mulig negativ 

1160 Større lavvandede bugter og vige Relevant Mulig negativ 

1170 Rev Relevant Mulig negativ 

1210 

1220 

1310 

Enårig vegetation på stenede 

strandvolde 

Flerårig vegetation på stenede 

strande 

Vegetation af kveller eller andre enårige 

strandplanter, der koloniserer 

mudder og sand 




1330 Strandenge Relevant Mulig negativ 

1340 *Indlandssaltenge Ikke relevant Ingen 

3140 

3150 

Kalkrige søer og vandhuller med 

kransnålalger 

Næringsrige søer og vandhuller med 

flydeplanter eller store vandaks 

Ikke relevant Ingen 


3160 Brunvandede søer og vandhuller Ikke relevant Ingen 

3260 Vandløb med vandplanter Ikke relevant Ingen 

4030 Tørre dværgbusk samfund (heder) Ikke relevant Ingen 

5130 

Enekrat på heder, overdrev eller 

skrænter 





Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup 

Ådal 

6210 

6230 

6410 

6430 

7140 

7220 

Overdrev og krat på mere eller mindre 

kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter) 

*Artsrige overdrev eller græsheder 

på mere eller mindre sur bund 

Tidvis våde enge på mager eller 

kalkrig bund, ofte med blåtop 

Bræmmer med høje urter langs 

vandløb eller skyggede skovbryn 

Hængesæk og andre kærsamfund 

dannet flydende i vand 

*Kilder og væld med kalkholdigt 

(hårdt) vand 

Relevans 







7230 Rigkær Ikke relevant Ingen 

9110 

9190 

91E0 

Bøgeskove på morbund med kristtorn 

Stilkegeskove og -krat på mager sur 

bund 

*Elle- og askeskove ved vandløb, 

søer og væld 




Side 18 


EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 

Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1, som dette ser 

ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 

2.2. Ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget, udgøres af hedehøg, 

skestork, klyde, engryle, brushane, fjordterne, havterne, dværgterne og 

splitterne. Udgangspunktet for at en yngleforekomst kan indgå i udpegningsgrundlaget 

er, at arten optræder på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1. 

Men derudover er der en række mere specifikke kriterier, der skal være opfyldt 

(se info-boks). 

Med undtagelse af splitterne og dværgterne er alle arterne i EF-Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 1 optaget under kriteriet, der betinger, at forekomsten 

skal udgøre mere end 1 % af den nationale bestand (kriterium F1). Splitterne 

og dværgterne er inkluderet, fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af 

bestande af spredt forekommende arter (F3). 



Side 19 

For trækfugle indgår pibesvane, sangsvane, knopsvane, hjejle, kortnæbbet 

gås, grågås, lysbuget knortegås, pibeand, krikand, taffeland, hvinand, toppet 

skallesluger og blishøne i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i 

udpegningsgrundlaget, skal de regelmæssigt forekomme i antal af international 

eller, for arter opført på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, af national 

betydning. Sangsvane, pibesvane og hjejle er inkluderet både efter kriteriet 

omkring forekomster af Bilag 1-arter af international eller national betydning 

(F2) og kriteriet omkring forekomster af international betydning (F4). 

For alle de øvrige arter er sidstnævnte kriterium lagt til grund. For at en forekomst 

kan klassificeres som værende af international eller national betydning, 

skal der regelmæssigt optræde 1 % eller mere af trækvejsbestanden, 

henholdsvis den nationale bestand, i et område. 

Tabel 2.2. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ”Ulvedybet og 

Nibe Bredning” i henhold til den i 2007 foretagne opdatering. Arterne er udpeget i to 

kategorier, henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T, Tn), efter en række kriterier 

(F1, F2 …), der fremgår af info-boks. 

Art 

Kategori Kriterier 

Pibesvane Cygnus columbianus 1 T F2, F4 

Sangsvane Cygnys cygnus 1 T F2, F4 

Blå kærhøg Circus cyaneus 1 Tn F2 

Hedehøg Circus pygargus 1 Y F1 

Skestork Platalea leucorodia 1 Y F1 

Klyde Recurvirostra avosetta 1 Y F1 

Hjejle Pluvialis apricaria 1 T F2, F4 

Almindelig ryle (Engryle) Calidris alpina 1 Y F1 

Brushane Philomachus pugnax 1 Y F1 

Fjordterne Sterna hirundo 1 Y F1 

Havterne Sterna paradisaea 1 Y F1 

Splitterne Sterna sandvicensis 1 Y F3 

Dværgterne Sterna albifrons 1 Y F3 

Knopsvane Cygnus olor 2 T F4 

Kortnæbet gås Anser branhyrhynchus 2 T F4 

Grågås Anser anser 2 T F4 

Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota 2 T F4 

Pibeand Anas penelope 2 T F4 

Krikand Anas crecca 2 T F4 

Taffeland Aythya ferina 2 T F4 

Hvinand Bucephala clangula 2 T F4 

Toppet skallesluger Mergus serrator 2 T F4 

Blishøne Fulica atra 2 T F4 

1 Arter på Bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1; 2 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 



INFO-BOKS 

UDPEGNINGSGRUNDLAG FOR INTERNATIONALE FUGLEBESKYTTELSESOMRÅDER. 



Side 20 

Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder er med til at opretholde 

og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del 

af Natura 2000. 

Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde. 

For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget, skal arten være angivet på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet, Bilag 1, jf. 

artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af international eller national betydning, jf. artikel 4, stk. 2. 

For de arter, der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2, er det angivet, i hvilke perioder af artens livscyklus 

denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder: 

Y: Ynglende art. 

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. 

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal. 

Udpegningsgrundlaget angiver, hvilke kriterier der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder ovennævnte 

betingelser: 

F1: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag og yngler regelmæssigt i området i væsentligt 

antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand. 

F2: Arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig 

forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt 

betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare arten i 

dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand. 

F3: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den 

samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter som f.eks. natravn og rødrygget tornskade. 

F4: Arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området forekommer 

med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten. 

F5: Arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder med internationalt betydende 

antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget 

måger. 

F6: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til at opretholde 

artens udbredelsesområde i Danmark. 

F7: Arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til artens 

overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og 

lignende.

Side 21 

Habitatområde nr. 14 

Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 14, som dette ser ud efter den 

seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 2.3 sammen 

med en vurdering af de enkelte områder/arters relevans i forhold til de 

områder i Limfjorden, der kan blive påvirket af spild. 

Havområdet, som i forbindelse med evt. oliespild i Aalborg kunne være relevant, 

rummer fem marine naturtyper, hvoraf sandbanker med lavvandet vedvarende 

dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en 

af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange strandenge 

i området har veludviklede loer og saltpander, men er ofte under tilgroning. 

De marine naturtyper og strandengene er et uundværligt levested (hhv. yngle-, 

raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, 

gæs og vadefugle. 

Med baggrund i at afstanden til Habitatområde nr. 14 er ca. 26 km, vurderes 

et evt. oliespild aldrig at kunne nå så langt mod øst. Derfor vurderes der ikke 

at kunne opstå påvirkninger af de naturtyper, som dette habitatområde er 

udpeget for at beskytte. 

Enkelte af arterne, som kan vandre, er vurderet relevante og kan muligvis 

påvirkes negativt (se tabel 2.3). 

Potentielt påvirkede naturområder og arter beskrives kort i det følgende: 

Hav- og flodlampret 

Hav- og fjordlampret er på udpegningsgrundlaget i H14. Havlampret er kendt 

fra bl.a. Lindenborg Å /41/, og arten må formodes at tilbringe dele af året i de 

marine områder af H14 samt Limfjorden øst for Aalborg. 

Odder 

Odder er opført på Habitatdirektivets Bilag II og IV samt på udpegningsgrundlaget 

i 14. 

Spættet sæl 

Sæler er en del af udpegningsgrundlaget for en række habitatområder i de 

danske farvande, herunder H14. Sælarterne er desuden optaget i direktivets 

Bilag V, som omfatter dyre- og plantearter, hvor der - såfremt de gøres til 

genstand for jagt eller anden udnyttelse - kræves forvaltningsregler. Spættet 

sæl er ligeledes omfattet af Bern Konventionen af 19. september 1979, som 

har til formål at bevare den vilde flora og fauna samt deres habitater. Både 

spættet sæl og gråsæl er optaget på konventionens Bilag III over arter, hvis 

bestande skal beskyttes og sikres mod trusler. 



Side 22 

Tabel 2.3: Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr.14 ”Aalborg Bugt, Randers 

Fjord og Mariager Fjord”, hvor naturtyper, som EU prioriterer at beskytte, er markeret 

med *. I tabellen er anført arter og naturtyper, som grundet afstand eller projektets 

karakter ikke vurderes relevante at vurdere nærmere. For relevante arter/naturtyper 

er det vurderet, hvorvidt påvirkningen er væsentlig eller ej. 


Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager 

Fjord 

Relevans 


1095 Havlampret (Petromyzon marinus) Relevant Mulig negativ 

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Relevant Mulig negativ 

1103 Stavsild (Alosa fallax) Ikke relevant Ingen 

1355 Odder (Lutra lutra) Relevant Mulig negativ 

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) Relevant Mulig negativ 

1903 Mygblomst (Liparis loeselii) Ikke relevant Ingen 

1110 




1130 Flodmundinger Ikke relevant Ingen 

1140 


ebbe 


1150 *Kystlaguner og strandsøer Ikke relevant Ingen 

1160 Større lavvandede bugter og vige Ikke relevant Ingen 

1210 

1310 

Enårig vegetation på stenede 

strandvolde 






1330 Strandenge Ikke relevant Ingen 

2110 

Forstrand og begyndende klitdannelser 


2120 Hvide klitter og vandremiler Ikke relevant Ingen 

2130 

2140 

2180 

*Stabile kystklitter med urteagtig vegetation 

(grå klit og grønsværklit) 

*Kystklitter med dværgbuskvegetation 

(klithede) 

Kystklitter med selvsåede bestande 

af hjemmehørende træarter(1.) 




2190 Fugtige klitlavninger Ikke relevant Ingen 

2250 *Kystklitter med enebær Ikke relevant Ingen 

3150 




4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Ikke relevant Ingen 

5130 


skrænter 





Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager 

Fjord 

6120 

6210 

6230 

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation 

på kalkholdigt sand 


kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 

*Artsrige overdrev eller græsheder 

på mere eller mindre sur bund 

Relevans 




7230 Rigkær Ikke relevant Ingen 

9110 

Bøgeskove på morbund med kristtorn 


9130 Bøgeskove på muldbund Ikke relevant Ingen 

9160 

9190 

91E0 

Egeskove og blandskove på mere 

eller mindre rig jordbund 

Stilkegeskove og krat på mager sur 

bund 

*Elle- og askeskove ved vandløb, 

søer og væld 




Side 23 


EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 

Udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2, som dette ser 

ud efter den seneste revision (Skov- og Naturstyrelsen 2007), fremgår af tabel 

2.4. 

Ynglefuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget, udgøres af engryle, havterne, 

dværgterne og splitterne. Udgangspunktet for at en yngleforekomst 

kan indgå i udpegningsgrundlaget er, at arten optræder på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets 

Bilag 1. Men derudover er der en række mere specifikke kriterier, 

der skal være opfyldt (se info-boks). 

Med undtagelse af splitterne og dværgterne er alle arterne i EF-Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 2 optaget under kriteriet, der betinger, at forekomsten 

skal udgøre mere end 1 % af den nationale bestand (kriterium F1). Splitterne 

og dværgterne er inkluderet, fordi forekomsten bidrager til opretholdelsen af 

bestande af spredt forekommende arter (F3). 

For trækfugle indgår pibesvane, sangsvane, lysbuget knortegås, gravand, 

bjergand, edderfugl, sortand, fløjlsand, hjejle, almindelig ryle, hvinand, toppet 

skallesluger og blishøne i udpegningsgrundlaget. For at trækfugle kan indgå i 

udpegningsgrundlaget, skal de regelmæssigt forekomme i antal af international 

eller, for arter opført på EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag 1, af national 

betydning. De enkelte arters udpegningskriterier kan ses i tabel 2.4 (se 

desuden info-boks). 



2.2 Bilag IV-arter 

Side 24 

Tabel 2.4: Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 ”Ålborg Bugt, 

nordlige del” i henhold til den i 2007 foretagne opdatering. Arterne er udpeget i to kategorier, 

henholdsvis ynglefugle (Y) og trækfugle (T, Tn), efter en række kriterier (F1, 

F2 …), der fremgår af info-boks. 

Art 


Almindelig ryle (Engryle) Calidris alpina 1 Y F1 

Havterne Sterna paradisaea 1 Y F1 

Splitterne Sterna sandvicensis 1 Y F3 

Dværgterne Sterna albifrons 1 Y F3 

Pibesvane Cygnus columbianus 1 T F2, F4 

Sangsvane Cygnys cygnus 1 T F2, F4 

Lysbuget knortegås Branta bernicla hrota 2 T F4 

Gravand Tadorna tadorna T F4, F5 

Bjergand Aythya marila T F4 

Edderfugl Somateria mollissima T F5, F7 

Sortand Melanitta nigra T F 4 

Fløjlsand Melanitta fusca T F 4 

Hjejle Pluvialis apricaria 1 T F2, F4 

Almindelig ryle Calidris alpina T F 5 

Hvinand Bucephala clangula 2 T F4 

Toppet skallesluger Mergus serrator 2 T F4 

Blishøne Fulica atra 2 T F4 

1 Arter på Bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1; 2 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 

Habitatbekendtgørelsen rummer ud over udpegningen af de såkaldte habitatområder 

og udpegede arter endvidere en mere generel beskyttelse af en 

række arter opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Bekendtgørelsens ordlyd er 

som udgangspunkt meget restriktiv og siger, at ”der ikke må gives tilladelser 

eller vedtages planer m.v. der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rastepladser 

for visse dyrearter”. Kommissionen har dog selv udarbejdet en 

vejledning vedr. denne artikel 12-beskyttelse og i denne forbindelse introduceret 

en mere fleksibel beskyttelse, som baserer sig på en bredere økologisk 

forståelse, der stiler mod en opretholdelse af en vedvarende økologisk funktionalitet 

/11/. 

Konsekvensvurderingen skal således også forholde sig til arter omfattet af 

Habitatdirektivets Bilag IV. Nærmere beskrivelser af forekomster samt vurdering 

af påvirkninger fremgår af kap. 4 og 6. Disse dyrearter er underlagt en 

streng beskyttelsesordning i hele deres naturlige udbredelsesområde. Der er 

således forbud mod forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, 

hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer, og 

forbud mod beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rastepladser. 

De Bilag IV-arter, som synes potentielt at kunne blive påvirket af spild til Limfjorden, 

er odder, marsvin, enkelte arter af flagermus samt strandtudse. 



2.3 Øvrige beskyttede arter 

Side 25 

Danmark har endvidere underskrevet en række øvrige internationale aftaler, 

der i nogen grad overlapper med beskyttelserne anført i ovennævnte. Disse 

aftaler omhandler bl.a.: 

Aftale om beskyttelse af Afrikansk-Eurasiske migrerende vandfugle – eller 

African-Eurasian Waterbird Agreement (AEWA). 

Aftale om beskyttelse af småhvaler i Østersøen og Nordsøen – eller The 

Agreement on the Conservation of Small Cetaceans of the Baltic and North 

Seas (ASCOBANS). 

Bern Konventionen af 19. september 1979 vedr. Beskyttelse af migrerende 

dyr. 

2.4 Nationale beskyttelsesområder 

Limfjorden er med sine 1.500 km² vandflade og ca. 1.000 km kystlinje Danmarks 

største fjordområde. Oplandets areal på 7.600 km 2 udgør ca. 1/6 af 

Danmarks areal. 

Vildreservater (Ulvedybet og Nibe og Gjøl Bredning) 

Vildtreservaterne Ulvedybet og Nibe og Gjøl Bredning er en del af et større 

netværk af reservater i Danmark. Reservaterne er oprettet med det formål at 

beskytte og ophjælpe bestande af vildtlevende fugle og pattedyr. Danmark 

ligger centralt placeret for millioner af trækfugle, og reservaterne udgør et 

vigtigt netværk for især vandfuglene med gode raste- og fourageringsmuligheder 

Regionplaner 

Regionplanernes mål (2005) er, at Limfjorden skal have et alsidigt dyre- og 

planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og at fjorden har 

en vandkvalitet, der gør den anvendelig til badning og til et alsidigt fiskeri. 

Der er i regionplanerne stillet skærpede krav inden for de områder, der er af 

særlig stor biologisk eller rekreativ interesse. I nogle begrænsede områder er 

der fastsat lempeligere krav. I regionplanen er der sat krav om en dybdegrænse 

for ålegræs på mindst 3 m og en sigtdybde på mindst 4 m. 

Vandrammedirektiv og vandplaner 

Ifølge Vandrammedirektivet skal der senest i 2015 være opnået god økologisk 

tilstand, herunder god kemisk tilstand, i alt overfladevand, herunder Limfjorden. 

Vandrammedirektivets vandplan og Natura 2000-plan for Limfjorden er under 

udarbejdelse af det statslige Miljøcenter Ålborg. Planerne omfatter en basisanalyse, 

en målfastsættelse og et indsatsprogram og udarbejdes i henhold til 

Miljømålsloven, som implementerer Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. 

Planerne er sendt i seks måneders offentlig høring i oktober 2010 og bliver 

herefter udsendt i en endelig version. Nærværende Konsekvensvurdering 

vil forholde sig til de mål og indsatsbehov, der er beskrevet i Vand- og 

Natura 2000-planerne, men det er fortsat regionplanens mål, der er gældende. 



Side 26 

Miljømålet for Limfjorden omfatter økologisk og kemisk tilstand. Miljømål for 

økologisk tilstand er fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af 

ålegræs. Den er fastsat til 4,1 m i Limfjorden. I miljømålet for økologisk tilstand 

indgår desuden miljøkvalitetskrav for visse miljøfarlige forurenende 

stoffer, jf. vandplanens bilag 8. Miljømålet for kemisk tilstand vurderes alene 

ud fra de såkaldte prioriterede stoffer samt de tidligere Liste 1-stoffer, se stoffer 

og grænseværdier i vandplanens bilag 6. 

Miljøkvalitetskrav, der definerer, hvad der forstås ved Vandrammedirektivets 

”god kemisk tilstand”, er i dag fastlagt i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 

1022 af 25/08/2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning 

af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. Det ventes, at vandplanen 

vil følge de bestemmelser, der fremgår af bekendtgørelsen. 

Erhvervsfiskeri 

I Limfjorden fiskes der primært efter blåmuslinger, østers, sild og brisling. 

Brisling og til tider dele af sildefiskeriet går til industrielt brug. Tidligere tiders 

fiskeri efter bl.a. torsk, rødspætte og ål er dermed afløst af især muslingefiskeri. 

Værdien af blåmuslingefiskeriet udgjorde i 2004 over 2/3 af det samlede 

fiskeri. 

Der foregår i stigende omfang opdræt af blåmuslinger i Limfjorden. Det drejer 

sig stadig om forholdsvis små mængder, men dette skal sættes i forhold til, 

at opdrættede muslinger sælges til priser, der kan være flere gange højere 

end opfiskede muslinger /12/. Opdræt og fiskeri efter muslinger foregår i 

overvejende grad i de centrale og vestlige dele af Limfjorden. 



3 EKSISTERENDE FORHOLD 

3.1 Limfjorden 

Side 27 

De oplysninger om eksisterende forhold, der præsenteres i det følgende, er 

primært hentet fra Miljøportalen, Naturdata.dk, Nordjyllands Amts Basisanalyse, 

DOFdatabasen, By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om Limfjorden 

samt Ålborg Kommune. 

Limfjorden er med sine 1.500 km² vandflade og ca. 1.000 km kystlinje Danmarks 

største fjordområde. Oplandets areal på 7.600 km 2 udgør ca. 1/6 af 

Danmarks areal og herfra strømmer i gennemsnit 2,7 km³ ferskvand pr. år ud 

i Limfjorden. Fjorden tilføres saltvand på 32-34 o/oo fra Nordsøen og 19-25 

o/oo fra Kattegat samt ferskvand fra oplandet. Vindpåvirkningen af vandområderne 

og tidevandet forårsager en strømning på gennemsnitlig 6,8 km³ 

vand pr. år fra Nordsøen via Thyborøn Kanal gennem Limfjorden til Kattegat. 

Limfjordens vandvolumen er på 7,4 km³, og den har en middeldybde på 4,9 

m. Fjorden består dels af rolige bredninger og vige med lave vanddybder, 

dels af smalle og dybe sund, hvor der kan være en rivende strøm. Sundene, 

som Sallingsund og Hvalpsund, har dybder på 18-22 m, og det dybeste sted 

i fjorden er Oddesund med 28 m. De store bredninger, som Nissum og Løgstør 

bredninger, har vanddybder på 5-8 m, Thisted Bredning dog 11 m. 

Kystvandene i området omfatter Vestlige Limfjord (Nissum Bredning, Venø 

Bugt og Kås Bredning), Centrale Limfjord (Løgstør Bredning), Farvandet vest 

om Mors, Østlige Limfjord (Langerak, Nibe-Gjøl Bredning) samt den indre 

fjord, bestående af Skive Fjord, Hjarbæk Fjord, Lovns- og Risgårde Bredning. 

3.2 Fysiske og kemiske forhold i Limfjorden 

Faktorer i vandfasen moniteres vest for Aalborg ved Draget (Nord for Nibe) 

og øst for Aalborg ud for Hals Havn. Følgende faktorer moniteres: 

Fysiske faktorer (temperatur, iltkoncentration, lyssvækkelse, sigtdybde) 

Kemiske faktorer (saltholdighed, uorganisk og total kvælstof, uorganisk og 

total fosfor) 

Biologiske faktorer (planteplankton målt som klorofyl a) 

3.3 Miljøfremmede stoffer 

I forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVA og siden NO- 

VANA er der analyseret miljøfarlige stoffer i sediment og muslinger i store 

dele af Limfjorden /2, 3/. For tungmetaller foreligger desuden sedimentanalyser 

fra 2006. Herudover er koncentrationen af enkelte pesticider analyseret i 

havvand. Dertil kommer studier af biologiske effekter i form af kønsforstyrrelser 

hos havsnegle (et mål for om sneglene er negativt påvirket af stoffet tributyltin) 

og lysosomal membranstabilitet i muslinger (et mål for om muslingerne 

er negativt påvirket af en bred vifte af miljøfarlige stoffer). 



3.4 Naturtyper 

Side 28 

Bortset fra PAH indgår de potentielle spildprodukter ikke i de normale overvågningsprogrammer, 

hvorfor det ikke er muligt at fastlægge værdier for før 

et evt. spild. 

PAH stammer fra olie eller fra forbrændingsprocesser. For områderne Kaas 

Bredning, Venø Bugt, Sallingsund, Løgstør Bredning samt Nibe Bredning er 

der lokalt målt meget høje koncentrationer af enkelte PAH-forbindelser i 

muslinger (se bilag 1). Risikoen for skadelige biologiske effekter som følge af 

PAH-indholdet i muslingerne vurderes dog generelt at være meget lav, og 

muslingerne vurderes egnede til fritidsfiskeri /3/. Der analyseres for 28 forskellige 

PAH'er i Limfjordens sediment /3/. Den lave EAC-værdi for flere 

PAH’er overskrides ved enkelte stationer (særligt omkring Ålborg Havn), hvilket 

vil sige, at der er risiko for skadelige biologiske effekter. 

Marine naturtyper 

En række lavvandede marine naturtyper vurderes at kunne blive påvirket negativt 

ved et olieudslip fra Ålborg Havn. Det drejer sig om naturtyperne 1110, 

1140, 1160 og 1170, se tabel 3.1. Der er tale om store marine værdier inden 

for Natura 2000-området, da naturtyperne her har nogle af de største forekomster 

i Danmark. Samtidig er disse lavvandede områder af afgørende betydning 

som raste- og fourageringsarealer for flere fugle på udpegningsgrundlaget. 

Særligt naturtypen større lavvandede bugte og vige, 1160, men 

også sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, 1110, har 

tidligere indeholdt vidtstrakte flader af ålegræs. Årsagen til ålegræssets tilbagegang 

er sandsynligvis eutrofiering og deraf faldende sigtdybde, og som 

sådan vurderes disse naturtyper at være i en ringe naturtilstand /10/. Mudder- 

og sandflader blottet ved ebbe, 1140, er dårligt undersøgt, men intet tyder 

på, at naturtilstanden ikke skulle være god. 

Ålegræs og bundfauna 

De lavvandede bugter med sandbund, som Nibe og Gjøl Bredninger (del af 

EF-Habitatområde nr. 15), har i gode år ofte været dækket af store områder 

med ålegræs, mens de dybere dele af fjorden huser mange stenrev med søanemoner, 

havsvampe, sargassotang o.l. /2/. 

Både muslinger og ålegræs moniteres løbende ifølge det nationale overvågningsprogram 

NOVANA /2/. I 2001 blev der foretaget en grundig kortlægning 

af forekomsten af ålegræs og blåmuslinger i Nibe og Gjøl Bredning på baggrund 

af feltundersøgelser, luftfotografering og digital billedbehandling (figur 

3.3). Feltundersøgelsen viser, at ålegræs forekommer i området hovedsageligt 

i en smal bræmme langs sejlrenden/strømrender fra 0,5-0,7 m’s dybde 

og ud til den maksimale hoveddybdeudbredelse på 2,0-2,1 m. Bevoksningen 

er dog ikke sammenhængende. Den fortsat begrænsede udbredelse af 

ålegræs i fjorden hænger nøje sammen med den dårlige sigt /2/. 

Der er ved feltundersøgelsen i 2001 fundet større områder med blåmuslingebanker 

ved Rønholm, Nordmands Hage, Troldholme samt til dels Klitgårde 

og Fruensholm på dybder op til 1,6 m. 



Side 29 

Ud over den grundige undersøgelse fra 2001 moniteres ålegræs, blåmuslinger 

og øvrig bundfauna /4/ årligt ved Nibe Bredning i forbindelse med det nationale 

overvågningsprogram (figur 3.1 og 3.2). Bundfaunaen i Nibe Bredning 

på ca. 3 m’s dybde kan karakteriseres som et lavtvandssamfund (Macoma 

samfund) med følgende "typedyr": hjertemusling (Cerastoderma edule), 

sandmusling (Mya arenaria), børsteormen (Pygospio elegans), dyndsnegl 

(Hydrobia sp.) og slikkrebs (Corophium). De mest almindelige arter er børsteormen 

(Caulleriella sp.) og blåmusling (Mytilus edulis). 

Figur 3.1. Dækningsgrad af ålegræs i Limfjorden ved 0-1 m’s dybde og 1-2 m’s dybde 

/2/ 

Figur 3.2. Dybdegrænse (m) for ålegræs i Limfjorden 1989-2007 som gennemsnit for 

hele Limfjorden./2/ 

Ålegræs og bundfauna bliver ikke overvåget i Limfjorden øst for Ålborg på 

samme niveau som i Nibe og Gjøl Bredninger /2/. Generelt er vurderingen, at 

ålegræs er mere sparsomt udbredt i Limfjorden øst for Ålborg /6/. Der forekommer 

dog spredte mindre ålegræsbede øst for Aalborg, f.eks. ud for Vester 

Hassing langs fjordens nordlige bred ca. 11 km øst for oliehavnen /42/. 



Side 30 

Limfjorden har gennem årene været væsentligt belastet med næringsstoffer 

fra land. Det har generelt betydet store opblomstringer og forhøjede koncentrationer 

af fytoplankton og en kraftig tilbagegang i ålegræssets udbredelse. 

Ålegræs reagerer negativt på dårlige lysforhold, der i kystvandene hovedsageligt 

opstår ved høje belastninger af næringsstoffer og deraf følgende forøget 

vækst af plankton og énårige makroalger. 

Figur 3.3: Udbredelse af ålegræs og blåmuslinger i Nibe og Gjøl Bredning (BioConsult, 2001,) som er 

en del af EF-Habitatområde nr. 15. 

Terrestriske naturtyper 

En række kystnære terrestriske naturtyper vurderes at kunne blive påvirket 

negativt, nemlig 1210, 1220, 1310 og 1330. I Habitatområde nr. 15 er der 

kortlagt 1.052 ha strandeng (1330), hvilket svarer til 25 % af Nordjyllands 

kortlagte strandenge /10/. Hovedparten af strandengene omkring Egholm og 

Nørholm Enge samt ved byen Gjøl er i en god naturtilstand. Længere mod 

vest i Nibe Bredning og i Ulvedybet er strandengene derimod i en moderat til 

lav naturtilstand /6,109/. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter 

for vadefugle /8/. 

Der er kortlagt 6,5 ha af habitattype 1310 inden for Limfjorden /10/. H1210 

findes spredt i store dele af Habitatområde nr. 15, men er ikke konkret kortlagt. 

De øvrige terrestriske naturtyper blev heller ikke kortlagt i første kortlægningsrunde 

(2004-2006), men udgør formentlig kun en marginal del af 

naturområderne i H15. 



3.5 Fugle 

Art 

Hedehøg 

Circus pygargus 

Skestork 

Platalea leucorodia 

Klyde 

Recurvirostra avosetta 


Calidris alpina 

Brushane 

Philomachus pugnax 

Fjordterne 

Sterna hirundo 

Havterne 

Sterna paradisaea 

Splitterne 

Sterna sandvicensis 

Dværgterne 

Sterna albifrons 

Side 31 

Vurderingen tager udgangspunkt i det eksisterende kendskab til fuglelivet i 

Limfjordens del af Habitatområde nr. 15 og bygger på en blanding af publicerede 

oplysninger /8, 9, 10/ , Dansk Ornitologisk Forenings database, DOFbasen 

(www.dofbasen.dk), og viden fra ornitologer med særligt kendskab til 

områdets aktuelle fugleliv. 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 rummer landets største og verdens nordligste 

koloni af skestork, og bestanden af almindelig ryle er blandt de 10 største i 

landet /10/. Mange rastende og overvintrende fugle benytter områdets 

ålegræsbede på lavt vand, og området er blandt de tre vigtigste i landet for 

lysbuget knortegås og meget vigtigt for sangsvane, knopsvane og pibeand. 

Tabel 3.1 giver status for den enkelte art med baggrund i eksisterende viden. 

Tabel 3.1. Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ”Ulvedybet og 

Nibe Bredning” med angivelse af deres status i henhold til eksisterende viden. 

Ynglefugle 

Udbredelse og status i Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 

I 2004 og 2008 ynglede hedehøg henholdsvis vest og øst for Ulvedybet. Hedehøg 

yngler således ikke årligt i området. 

Arten har en ynglekoloni på Vår Holm i Nibe Bredning og er til stede fra marts til 

september. Kolonien i Nibe Bredning var en af de først etablerede kolonier, da 

arten genetablerede sig som dansk ynglefugl i 1996. I 2009 ynglede der ca. 30 par 

i kolonien, som fik 60-70 unger. Ynglefuglene fouragerer dels i området på Staun, 

Barmer, Valsted Enge, Attrup Enge og i Ulvedybet, dels flyver de til Vejlerne (Fug- 

lebeskyttelsesområde nr. 13) for fouragering og efter yngletiden med ungerne. 

Arten yngler fåtalligt på en række strandengslokaliteter vest for Ålborg, heriblandt 

Lindholm Fjordpark, Østerkær Enge og Borreholm /15/. Typisk er der tale om få 

par, men en egentlig koloni med op til 20 par er kendt fra Borreholm. Tidligere var 

der f.eks. større yngleforekomster på Klosterholm og Tagholmene /10/. Længere 

vestpå ved Vejlerne og Agger Tange er der tale om betydeligt større ynglefore- 

komster. 

Inden for Natura 2000-området benytter arten strandengsområderne, Nørholm 

Enge og Ulvedybet vest for Aalborg som ynglepladser. I 2010 blev der registreret 2 

par engryler på Nørholm Enge /16/ og i 2009 minimum 1 par /15/. Tidligere var 

arten en udbredt ynglefugl på strandengene i området /10/. Arten søger føde på 

strandenge og ved strandkanter. Primær trussel er manglende afgræsning, over- 

græsning, afvanding samt plantning af læhegn. 

Ynglede indtil for nylig ved Haldager Vejle, har tidligere ynglet på holmene i bredningen 

og strandengene på sydsiden af Limfjorden og antageligt Ulvedybet. Ulvedybsgruppen 

(2003) har trods 10 års optællinger ikke fundet sikre ynglefund. Arten 

trues både af tilgroning og for hård afgræsning. 

Flere kendte yngleforekomster de seneste år både i og omkring Ålborg. Der er 

typisk tale om et eller to ynglepar per lokalitet, der spænder fra havnebassiner til 

tage og råstofgrave /15/. 

Havterne yngler på en længere række ynglelokaliteter i Limfjorden, men er generelt 

gået meget tilbage. Dette gælder også i Nibe Bredning, hvor arten tidligere var 

langt talrigere som ynglefugl /10/. Typisk vælger havterne strandenge eller stenede 

kyster som ynglelokalitet. 

Splitterne yngler typisk i større kolonier, men der er ikke meldt om ynglende fugle i 

Limfjorden den seneste årrække /15/. Tidligere ynglede arten på Fruens Holm og 

Klosterholm i Nibe-Gjøl Bredning /10/. 

Dværgterne har ikke kendte ynglepladser i umiddelbar nærhed af Ålborg Havn. De 

nærmeste kendte ynglepladser er ved Limfjordens munding i øst og Mors mod 

vest /15/. Sidst i 90’erne var der endnu ynglepar af dværgterne på f.eks. Klosterholm 

og Nørholm enge /10/. 



Art 

Pibesvane 

Cygnus columbianus 

Sangsvane 

Cygnys cygnus 

Hjejle 

Pluvialis apricaria 

Knopsvane 

Cygnus olor 2 

Kortnæbet gås 

Anser branhyrhynchus 

Grågås 

Anser anser 


Branta bernicla hrota 

Pibeand Anas penelope 

Krikand 

Anas crecca 

Taffeland 

Aythya ferina 

Hvinand 

Bucephala clangula 


Mergus serrator 

Blishøne 

Fulica atra 

Blå kærhøg 

Circus cyaneus 

Side 32 

Rastende fugle/trækfugle 

Udbredelse og status i Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 

Benytter primært området til overnatning. Antageligt fourageres også på undervandsvegetation 

i Ulvedybet og Halkær Bredning. Udbredelsen dækker hele fjorden. 

Fouragerer i ålegræsbedene og benytter vandfladen til overnatning. Udbredelsen 

dækker Hælkær Bredning og Ulvedybet samt arealet nord for Ulvedybet 

Udbredelse: Vår og Kyøholm, vig syd for Øland, søerne i sydvesthjørnet af Ulvedybet, 

arealer øst og nord for Ulvedybet, Kytterne. 

Knopsvane fouragerer på undervandsvegetationen. Udbredelsen dækker hele 

fjorden, men særligt store flokke findes i Nibe Bredning. 

Op til 8.000 fugle er blevet observeret på marker og strandenge rundt om Nibe- 

Gjøl Bredning. Dette makstal svarer til ca. 20 % af den trækvejsbestand af kortnæbbet 

gås, der yngler på Svalbard. Fouragerer primært på strandengene ved 

Staun, Barmer, Valsted. 

Få par yngler i Ulvedybet og på øer i Nibe Bredning, men det er de rastende fugle, 

der er udpegningsgrundlaget. De opholder sig især i Ulvedybet samt enge og 

marker omkring 

Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for den trækvejsbestand 

af lysbuget knortegås, der yngler på Svalbard og i det Nordøstlige Grønland. 

Denne trækvejsbestand udgør ca. 7.000 fugle /32/. På flere af lokaliteterne i 

Limfjorden kan der optræde op mod halvdelen af denne bestand i en samlet flok 

(se figur 3.4). Arten lever af plantemateriale og foretrækker at fouragere på 

ålegræs på lavvandede fjordområder, men søger også føde på strandenge. 

Arten er en af de mest almindeligt forekommende ænder i Limfjorden i forårs- og 

efterårsmånederne, hvor der visse år indrapporteres mere end 250.000 individer, 

der søger føde i de udstrakte lavvandede områder /17/. På flere lokaliteter rapporteres 

der om tusindtallige flokke, men pibeand må forventes at kunne træffes 

på alle strandenge og lavvandede områder. Også lokaliteter som Nørreholm En- 

ge og Egholm vest for Ålborg kan rumme tusindvis af pibeænder. 

Arten er meget almindeligt forekommende i hele Limfjorden, hvor der rapporteres 

om tusindtallige flokke fra f.eks. Ulvedybet. Også strandengene øst og vest for 

Ålborg Havn huser krikænder /15/. 

I Limfjordsområdet forekommer Taffeland i hundredtallige flokke på de gode steder, 

der typisk er inddæmmede fjordarme og søer, såsom Ulvedybet, Hjarbæk 

Fjord, Vejlerne og Agger Tange. 

En fjerdedel af den danske vinterbestand af hvinænder træffes i Limfjorden. Typisk 

drejer det sig om beskyttede vige og fjordarme, hvor hvinænderne dykker 

efter føde /18/. 

Ifølge flytællinger er Limfjorden Danmarks vigtigste rasteplads for toppet skallesluger 

/32/. Det typiske billede er, at mindre flokke fouragerer i selve Limfjorden i 

dagtimerne og går til fælles overnatning i større flokke i f.eks. inddæmmede fjordarme 

i Vejlerne eller Ulvedybet. Større flokke ses også i forbindelse med svingfjersfældningen 

i sensommeren, hvor farvandene omkring f.eks. Livø og Egholm 

kan huse hundredvis /15, 18/. 

Limfjorden er en af de vigtigste raste- og overvintringsområder for blishøns i 

Danmark. Særligt Nibe Bredning og Halkær Bredning rummer til tider tusindvis af 

blishøns /18/. 

Træk- og vintergæst i området. I og omkring Ulvedybet, 1-6 fugle hver vinter, 

sjældnere flere, maks. 11. Ses også på holmene i Nibe Bredning. 



Side 33 

Som et eksempel på data fra DOFbasen er tal for den helt centrale vandfugleart 

lysbuget knortegås vist i figur 3.4. Figuren giver et godt indblik i, hvilke 

områder der er vigtige for lysbuget knortegås og andre vandfugle, men det er 

vigtigt at pointere, at tællingerne, hvorfra data gengives i DOFbasen, ikke er 

udført systematisk, hvorfor kortet også vurderes at afspejle, hvilke lokaliteter 

der er mest velbesøgte af ornitologer. Ud over de i figur 3.4 viste områder 

kan lysbuget knortegås forekomme i antal op til 1.500 ved et ålegræsbed ud 

for Vester Hassing på fjordens nordside ca. 11 km øst for oliehavnen /42/. 

Figur 3.4: Kortet viser fuglelokaliteter i Aalborg Kommune, hvor der i perioden 1990- 

2010 har været observeret maks. antal svarende til 1 % eller mere af den trækvejsbestand 

af lysbuget knortegås, som yngler på Svalbard/Nordøstgrønland og overvintrer 

i Danmark og det nordlige Storbritannien. Denne trækvejsbestand er senest 

estimeret til 7.000 individer af Delany & Scott /32/. Størrelsen på de røde prikker referer 

til det maksimale antal set på lokaliteten i individer i perioden. %-mærkaterne 

angiver, hvor stor en andel af trækvejsbestanden makstallet på den givne lokalitet 

udgør. De orange områder er EF-Fuglebeskyttelsesområder og de stiplede sorte 

streger angiver EF-Habitatområder. Den orange prik angiver omtrentlig placering af 

Aalborg Havn. Data er venligst udlånt af Dansk Ornitologisk Forening og indtastet i 

foreningens database DOFbasen (www.dofbasen.dk) af foreningens medlemmer. 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 

Da et evt. oliespild ved Aalborg Havn ikke vil kunne nå helt ud til selve Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 2, vurderes det, at et evt. oliespild ved havnen ikke 

vil kunne påvirke de yngle- og trækfuglearter, som primært opholder sig ude i 

selve fuglebeskyttelsesområdet uden for og ved Limfjordens udmunding i 

Kattegat. Det vil sige, at arter som engryle, almindelig ryle (trækfugle), hjejle, 

havterne, splitterne, dværgterne, sortand, fløjlsand, bjergand og gravand 

vurderes ikke at kunne blive påvirket af et oliespild ved Aalborg Havn. 

Arterne edderfugl, hvinand og toppet skallesluger kan forekomme i store tal 

helt ind til Aalborgværket /42/ og kan derved blive påvirket væsentligt af østdrivende 

olieforurening. 



Side 34 

De herbivore vandfuglearter lysbuget knortegås, sang- og pibesvane samt 

blishøne kan forekomme i store tal ud for Vester Hassing på ålegræsbedet 

her. Sang- og pibesvane bruger mest fjorden til overnatning her, mens lysbuget 

knortegås og blishøne også bruger vandfladen til fødesøgning. Disse 

arter vil kunne blive påvirket væsentligt negativt ved et evt. oliespild ved Aalborg 

Havn, som måtte drive mod øst. Lysbuget Knortegås er især kritisk her, 

da op mod 1.500 individer kan forekomme her, hvilket svarer til ca. 20 % af 

trækvejsbestanden /15, 42/. 

3.6 Fisk og lampretter 

3.7 Pattedyr 

Generelt er Limfjorden et vigtigt gyde-, opvækst- og fødesøgningsområde for 

en lang række fiskearter. Det drejer sig både om stationære arter og om arter, 

der trænger ind fra Nordsøen og Kattegat. Af rødlistede arter tæller havørred 

(Salmo trutta f. trutta), stavsild (Alosa fallax) og tyklæbet multe (Chelon 

labrosus). 

Fiskebestandene i Limfjorden har været fulgt gennem mange år af Danmarks 

Fiskeriundersøgelser/DTU Aqua /19/. De almindeligste stationære fisk er 

sild, brisling, 3-pigget hundestejle, skrubbe og kutlinger. Af andre almindelige 

arter, fanget gennem årene, kan nævnes ørred, ising, makrel og ulk. En 

række arter er sjældnere forekommende, heriblandt smelt, tunge, torsk, 

stavsild, ansjos, flodlampret, hornfisk og helt. 

Havlampret og flodlampret er begge på udpegningsgrundlaget for Habitatområde 

nr. 15. Havlampret er registreret fåtalligt i danske vandløb og fjorde og 

bevaringsprognosen anses for ugunstig /10/. Typisk drejer det sig om tilfældige 

fund gjort med flere års mellemrum på den enkelte lokalitet. Af større tilløb 

til Limfjorden er havlampret tidligere fundet i Binderup Å og Ry Å samt i 

Halkær og Nibe Bredning. Fund i Halkær og Nibe Bredning giver et fingerpeg 

om, at arten måske også forekommer i Sønderup Å. En eftersøgning af havlampret 

i større nordjyske vandløb i 2007 gav ingen fund i tilløbene til Limfjorden 

/20/. 

Flodlampret er fortrinsvis kendt fra sydvestjyske vandløb, men bliver af og til 

også fanget i f.eks. Østersøen og Limfjorden /21/. Flodlampretten har i lighed 

med havlampretten en anadrom livscyklus, hvor store dele af opvæksten foregår 

i saltvand, og hvor gydningen foregår i ferskvand. 

Limfjorden rummer store bestande af spættet sæl og odder, der begge er på 

udpegningsgrundlaget for H15. 

Odder 

Odderen lever i større vandløb, ved søer og i fjordområder. Store rørskovsområder 

er især populære tilholdssteder for odderen. Odderen blev kortlagt 

som en del af NOVANA-overvågningen i 2006, og den er almindelig i og omkring 

Limfjorden. Den forekommer i de fleste vandløb og flere steder langs 

Limfjorden /6/. Der er flere eksempler på ynglelokaliteter i mole- og havneanlæg 

langs Limfjorden /10/. Lavvandede kyst- og fjordområder fungerer ligeledes 

som en slags refugium for odderen i kolde vintre med isdækkede vand- 



Side 35 

løb, hvor odderen så kan fiske fra våger i isen. Odder kendes særligt fra områderne 

omkring Nibe Bredning og Gjøl Bredning og omkring Haldager Vejle. 

Arten forekommer endvidere i Ryå-systemet. Det er uvist, om der er en fast 

bestand langs kysterne nærmest Aalborg, men med de relativt tætte bestande 

i den vestlige del af habitatområdet, må det antages, at der hyppigt vil 

kunne forekomme strejfere selv tæt på Aalborgs aktive havnearealer. Den 

nationale bevaringsstatus for odder vurderes som usikker /22/. 

Spættet sæl 


Den nordøstatlantiske bestand af spættet sæl forekommer fra Holland i syd 

til Svalbard i nord. De største bestande findes ved Island, Shetlandsøerne, 

Orkneyøerne, the Wash på den engelske østkyst, i Vadehavet, Limfjorden, 

Skagerrak og Kattegat. Det er skønnet, at den samlede østatlantiske bestand 

i 2000 talte omkring 100.000 individer /14/. 

Spættet sæl forekommer i Danmark inden for flere delbestande. Hvorvidt forekomst 

af sæler i østlige Limfjord stammer fra Livø-bestanden eller fra nordlige 

Kattegat, er ikke kendt. 

Spættet sæl forekommer fast med enkelte individer omkring Egholm og 

Rønholm. Jævnligt observeres der også spættet sæl helt inde mellem broerne 

ved Aalborg og i selve havnen. Når sælen er i vandet, strejfer den omkring 

i og uden for habitatområdet. Således kan man ofte observere spættet 

sæl på jagt efter småfisk øst for habitatområdet i Nørredybet tæt ved både 

Lindholm Fjordpark og Egholm. Føde: Den spættede sæls vigtigste føde i 

den centrale og østlige Limfjord er sild, sort kutling, brisling, rødspætte og 

skrubbe. Disse udgør mere end 70 % af sælernes føde. 

En række øvrige arter, som lever i Limfjorden, er så sjældne eller sårbare, at 

de kræver særlig opmærksomhed. Det drejer sig om bl.a.: 

Marsvin 

Marsvinet er vidt udbredt i farvandene omkring Danmark og fra flere østjyske 

fjorde er der også talrige registreringer. Fra Limfjorden er der derimod kun 

ganske få registreringer, og det drejer sig oftest om observationer i og omkring 

Limfjordens mundinger. Den nationale bevaringsstatus for marsvin vurderes 

som usikker /22/. 

Flagermus 

Alle danske arter af flagermus er opført på Habitatdirektivets Bilag IV. Ud af 

de 17 registrerede arter af flagermus i Danmark, hvoraf 3 arter regnes som 

tilfældige, kendes 9 arter fra området omkring Ålborg. Blot 2 af disse 9 arter 

er kendt for at fouragere over brakvandsområder, herunder vige, strandsøer 

og havnebassiner. Det drejer sig om vandflagermus og damflagermus, som 

er almindelige arter i Danmark. Begge arter overvintrer i stort tal i kalkgruber, 

herunder i Smidie syd for Ålborg /23/. Den nationale bevaringsstatus for 

vandflagermus og damflagermus vurderes som gunstig /22/. 



Strandtudse 

Side 36 

Strandtudse forekommer i store dele af landet. Det drejer sig primært om 

kystlokaliteter, men enkelte steder findes den også indenlands. Yngleområderne 

er typisk lysåbne temporære vandhuller, f.eks. i klitlavninger og afgræssede 

strandenge. Strandtudse er registreret på bl.a. Egholm (se figur 

3.5) og ved Klitgård Hage ca. 10 km vest for Ålborg /5, 24/. 

Strandtudse er forsvundet fra hovedparten af dens tidligere yngleområder, 

og arten trues fortsat af især ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder, 

anlæg af veje og byggeri samt opsplitning af bestande og levesteder. 

Den nationale bevaringsstatus for strandtudse vurderes som ugunstig 

/22/. 

Figur 3.5: Oversigtskort med resultater for undersøgelse af strandtudse 2006 /5/. 



4 KONSEKVENSEN AF SPILD TIL LIMFJORDEN 

Side 37 

Konsekvensvurderingen baserer sig på en ”worst case”-situation, hvor det 

antages, at en eller flere af de 5 slags produkter i relativt store mængder bliver 

transporteret op til 22 km øst eller vest for havnen og således har potentiale 

til at påvirke Habitatområde nr. 15, naturområder og Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 1 og 2 negativt. 

Konsekvensen af spild til Limfjorden afhænger af produktets fysiske og kemiske 

egenskaber. Produktets giftighed (toksisitet) hænger sammen med 

den kemiske sammensætning, som er forskellig for de aktuelle produkter. 

4.1 Olieholdige produkter (marine gasolie, diesel, benzin og tungere fuel) 

Olieholdige produkter, der slipper ud til Limfjordens naturområder, kan resultere 

i fysiske og toksikologiske påvirkninger for de organismer, der lever der. 

Den økologiske effekt af et spild er afhængig af, hvor og hvilke organismer 

der er til stede i området. Fisk opholder sig sjældent i havoverfladen og er på 

den måde mindre følsomme over for olie, som flyder på overfladen, end 

f.eks. havfugle. Koncentrationen af giftstoffer formindskes hurtigt under en 

olieplamage i åbent farvand. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvor dybt under 

olien organismerne befinder sig. De fleste dyr vil forsøge at flygte fra olien, 

hvis de kan. Mange bunddyr vil grave sig ned, og fisk vil svømme bort. Man 

mener, at fisk undgår olie, fordi de kan lugte det. Smådyr såsom krabber, 

orme, snegle og muslinger, der udgør fødegrundlaget for en lang række fisk 

og fugle, kan forsvinde lokalt, fordi de ikke kan nå at flytte sig. 

Fysiske skader, herunder olieramte fugle 

Udslip af marine gasolie, diesel og fuel olie samt i mindre grad benzin vil give 

anledning til synlig forurening på vandoverfladen. Der vil primært være tale 

om direkte kontakt-påvirkning af fugle, planter og fast materiale i zonen omkring 

vandoverfladen. Der vil være tale om langvarig påvirkning, idet oliekomponenterne, 

når de først er kommet i kontakt med f.eks. fugle eller planter, 

ikke umiddelbart skylles af. Olien vil langsomt dispergeres i vandfasen og 

vil derved kunne påvirke den flora og fauna, der lever der. Der er desuden risiko 

for, at en del af olien vil synke til bunds og derved vil kunne påvirke 

bundfaunaen gennem længere tid. 

For alle olieprodukters vedkommende er der eksempler på, at de kan indsmøre 

levende organismer i et sådant omfang, at disse dør. De produkter, 

der er mest klæbrige og derfor vil udsætte organismerne for en langvarig tilsøling, 

er de tungere bestanddele i råolie, mens lette fraktioner som benzin, 

petroleum og let fuelolie (dieselolie) oftest hurtigere vil fordampe. 

Tilsøling af fugle med olie efter et oliespild er den mest iøjnefaldende skade, 

der forvoldes af olieforurening. Op mod 100 % af de olieramte fugle døde 

f.eks. ved Baltic Carrier olieforureningen i 2001 /25/. 



Side 38 

Oliens fysiske og kemiske egenskaber gør, at den ikke kan blandes med 

vand, og den kan komme til at ligge som et tykt og tungt lag på havoverfladen. 

Havfugle hører til nogle af de mest udsatte organismer ved et oliespild, 

fordi de tilbringer megen tid på havoverfladen. Olien sætter sig i fjerdragten 

og trykker den sammen. Fjerene beskytter fuglene mod varmetab, men olie 

på fjerene ødelægger denne beskyttende virkning. I princippet er fjerdragten 

bygget op af et ydre dæklag, hvis struktur bevirker, at det er vind- og vandtæt, 

og under dette er der et varmeisolerende dunlag. Olie på dæklaget ødelægger 

dæklagets vandafvisende egenskaber, så der kan trænge vand ind i 

dunlaget, hvorved den varmeisolerende virkning går tabt. For at en olieindsmurt 

fugl kan kompensere for det store varmetab, øges stofskiftet, hvilket 

kan betyde, at fuglen må indtage måske 2-3 gange så stor fødemængde 

som normalt. Dette er kun sjældent muligt, idet olieskadede fugles almentilstand 

sædvanligvis er stærkt svækket pga. kulde og den forgiftning, der opstår, 

når fuglen med næbbet forsøger at rense olien af sig. Resultatet bliver, 

at fuglen må tære på sine fedtreserver, hvilket betyder en nedbrydning af det 

varmeisolerende fedtlag, hvorved kuldens virkning forstærkes. Olieskadede 

søfugle går ofte på land, hvilket muligvis nedsætter afkølingen, men til gengæld 

udelukker dem fra at skaffe sig føde. Olietilsølede fugle dør derfor ofte 

af sult. En olieplet med en diameter på 3-4 cm kan være nok til at gøre det af 

med en fugl. Ved et spild om vinteren vil olien kunne transporteres en relativt 

længere afstand, og fuglene vil være meget i vandet, med stærk risiko for at 

få olie på fjerdragten til følge. Dødeligheden blandt olieskadede fugle er næsten 

100 % under vinterforhold. 

Akutte giftvirkninger 

Ud over de mere akutte fysiske skader på miljøet som f.eks. fugle indsmurt i 

olie giver spild af olie også anledning til egentlig giftpåvirkning med såvel 

akutte som kroniske effekter. Specielt benzin vil hurtigt dispergeres i vandet. 

Derved kan benzin hurtigt kunne optræde i toksiske koncentrationer og påvirke 

levende organismer et godt stykke ned i vandsøjlen. Det vil sandsynligvis 

kun være i et begrænset område, at der vil optræde akut toksiske skadevirkninger, 

idet der hurtigt vil forekomme en fortynding, samt at opløseligheden 

af de olieholdige produkter er lav. Som gennemsnit kan der umiddelbart 

kun opløses 5 mg råolie i en liter vand /7/, men der er stor forskel imellem 

produkterne, se tabel 4.1. Af den mængde på op til 500 m 3 olieholdigt produkt, 

som potentielt kan slippe ud til Limfjorden, vil kun en meget lille del 

kunne eksistere på opløst form. Når olien dispergerer, vil kun en lille del nå 

at blive opløst, før den bundfældes. Derudover vil 30 % af olien fordampe i 

løbet af 6 timer. 

De toksiske og fysiske effekter vil være mest markante over for alt, der har 

været i direkte kontakt med den uopløste oliefraktion. De giftige forbindelser i 

olien kan have en akut virkning, der hurtigt medfører døden for de ramte organismer. 

Forbindelserne kan også føre til beskadigelse af organismernes 

stofskifte, enten ved direkte indtagelse eller ved berøring med olieholdigt 

vand. Sådanne olieskadede organismer vil ofte være svækkede og følsomme 

over for andre påvirkninger. De akutte giftvirkninger skyldes fortrinsvis de 

lette oliefraktioner, f.eks. benzin, petroleum og lette fuelolier. De giftigste forbindelser 

i disse fraktioner er de aromatiske stoffer, f.eks. benzen, toluen og 

xylener. Da disse stoffer i en vis udstrækning er opløselige i vand, vil organismerne 

i havet let kunne komme i berøring med dem. 



Side 39 

Akutte giftvirkninger af olieprodukter, der hurtigt fører til døden, kan for de 

mest følsomme organismer ske allerede ved koncentrationer på 1-100 mg/l 

/7, 40/. De tidligste stadier af marine dyrs livsforløb, æg og larver, er de mest 

følsomme over for olieforurening. Ud over at følsomheden varierer fra art til 

art, er bl.a. årstiden, den tilgængelige fødemængde og iltindholdet af betydning 

for individernes følsomhed. Tilsyneladende er krebsdyr og visse bundlevende 

dyr de mest følsomme med en tolerancegrænse på ned til 1 mg/l, 

mens fisk og muslinger er moderat følsomme (10 - 100 mg/l). Ved tankskibet 

AMOCO CADIZ’ forlis ved Bretagne blev ca. 350 km kyst forurenet af ca. 

225.000 tons råolie. På fire km af denne strækning blev det vurderet, at der 

døde 25 millioner hvirvelløse dyr. Til sammenligning vil spild til Limfjorden i 

værste fald højst udgøre 500 gange mindre olie. 

Kroniske giftvirkninger 

Kroniske skader indtræffer ved lavere koncentrationer end de akut dødelige. 

En stor del af oliens giftighed på længere sigt skyldes de tunge PAH’er (tjærestoffer), 

der bl.a. virker kræftfremkaldende, mutagene, hæmmende på immunforsvaret, 

fosterskadende og hormonforstyrrende /26/. Det er primært 

tungere fuel, der indeholder PAH’er men marine gasolie og diesel vil også 

kunne forurene Limfjorden med PAH’er. 

Vandlevende organismer optager PAH’er gennem føden eller fra vandet over 

gællerne eller over andre kropsoverflader. Skadelige effekter på vandlevende 

organismer forekommer ved meget lave koncentrationer. Vandkoncentrationer 

ned til 0,7 μg/l har således vist sig at kunne forårsage deformiteter hos 

fiskelarver, mens effekter såsom for tidlig klækning blev set ned til koncentrationer 

på 0,4 μg/l. Lave koncentrationer kan således for det enkelte individ 

føre til døden på længere sigt og true visse arters beståen i et olieforurenet 

område. Der skal dog store mængder PAH til for at true de enkelte arters 

overlevelse og lave langvarige skader på økosystemet. Undersøgelser af 

danske og udenlandske olieforureninger har vist, at mængden af PAH’er typisk 

i sedimentet er tilbage på baggrundsniveauet efter få måneder /25, 27/. 

PAH’er opløst i havvandet forsvinder relativt hurtigt ved en kombination af, at 

havvandet fortyndes, og at PAH’erne nedbrydes eller bindes til organiske 

partikler og falder ned på havbunden. Det kan være meget svært at komme 

af med den del af PAH’erne, der har lagt sig på bunden og har blandet sig 

med sand og mudder (sediment). PAH’er har nemlig en tendens til at binde 

sig til de organiske stoffer i sedimentet. Når de først er bundet til partiklerne i 

sedimentet, vil de være mindre udsat for forvitring og bliver derfor hængende 

i længere tid. Hvor PAH opløst i havvand vil forsvinde over dage, vil PAH 

bundet til sediment forsvinde i løbet af måneder eller år, i takt med at det bliver 

nedbrudt af bakterierne. 

Akkumulering eller ophobning af PAH’er i en organisme vil foregå, når stoffet 

optages hurtigere, end det udskilles. Langsom eller manglende udskillelse 

kan skyldes, at organismen kun i ringe omfang, eller slet ikke, er i stand til at 

nedbryde det pågældende stof, eller ikke har nogen mekanisme til at komme 

af med stoffet. 



4.2 Ethanol 

4.3 Skumvæske 

Side 40 

Ethanol har stor fordampningsevne og er let nedbrydeligt. Aerob omsætning 

er dominerende med halveringstid på ca. 24 timer i vandmiljøer /35/. Effekterne 

ved spild vil derfor sandsynligvis være kortvarige, og der vil ikke kunne 

forventes reelle miljømæssige langtidseffekter eller direkte synlige følger. 

Ethanol kan være akut toksisk og har en EC50-værdi på 9-14 g/l for regnbueørred 

og Daphnia Magna /38/, mens karpefisken rimte (Leuciscus idus) 

er den mest følsomme med en LC50-værdi på 8,1 g/l. Det svarer til, at et udslip 

med 500 m 3 ethanol vil slå halvdelen af fiskene ihjel i et område på 0,5 

ha af et 10 m dybt havnebassin (under antagelse af total opblanding). Uden 

for dette område vil ethanol hurtigt fordampe eller fortyndes til en koncentration, 

der ikke er akut toksisk. 

Det må desuden forventes, at der vil være et kortvarigt forøget iltforbrug til 

nedbrydning. Dette kan under meget stille omstændigheder (ingen strøm og 

ingen vind) give gener i form af reducerede iltforhold samt frigivelse af svovlbrinte 

og deraf følgende påvirkning af omgivelserne. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at ethanolspild kan have en kortvarig 

akut effekt på et meget lille område. Der vil ikke være betydende langtidseffekter. 

Beregning af vandvolumen, hvor ethanol spild kan være akut toksisk 

Worst case 500 m 3 ethanol med densitet 0,88 svarer til ca. 440 ton. 

LC50-værdi = 8,1 g/l 

Ved fortynding af 500 m 3 ethanol i 54.000 m 3 vand får havvand 

konc. 8,1 g/l 

54.000 m 3 svarer til 5.400 m 2 x 10 m, dvs. 0,54 ha overflade med 10 

m vanddybde 

Forudsætning er fuldt opblandet produkt 

Det antages, at ”Skumvæske” repræsenteres af produktet BioFoam 5 /37/ 

produceret af Bio-ex SA i Frankrig. Aktivstoffet i BioFoam 5 er diethyl-glykolmonobutylether 

i vandig opløsning på maksimalt 5 %. Stoffet er fuldstændigt 

blandbart med vand. Ved ”normal” brug vil skumvæsken blive yderligere opblandet/fortyndet 

og vil således aldrig optræde som en samlet, koncentreret 

tilførsel. Den værste situation i relation til påvirkning med skumvæske vil i 

princippet opstå, såfremt der forekommer et decideret spild af ufortyndet væske. 

Såfremt spildet, eller forbruget, af skumvæske andrager 250 m 3 , vil der 

blive frigivet maksimalt 12,5 m 3 , svarende til ca. 12 tons af aktivstoffet 

diethyl-glykol-monobutylether. Såfremt denne mængde løber ud i havnebassinet, 

der antages 10 m dybt, vil det påvirke et område på mindre end 0,14 

ha. Herefter vil koncentrationen af aktivstoffet ikke være væsentligt toksisk 

og ikke udgøre en trussel. 



Side 41 

Beregning af vandvolumen, hvor skumvæske kan være akut toksisk 

Worst case 250 m 3 skumvæske med indhold af aktivstof på ca. 12 

tons 

LC50-værdi = 1,15 g/l for Guppy 

Ved fortynding af 12 tons aktiv stof i 14.000 m 3 havvand opnås 1,15 

g/l 

14.000 m 3 svarer til 1.400 m 2 x 10 m, dvs. 0,14 ha overflade med 10 

m vanddybde 

Forudsætning er fuldt opblandet produkt 

Tabel 4.1: Fysiske og toksikologiske data for de udvalgte produkter 

Marine 

gasolie, 

dieselolie 

Cas nr. 

Opløselighed 

Viskositet 

68334-30-5 2-60 mg/l 2-5 mPas 

Benzin 86290-81-5 260 mg/l 0,7 mPas 

Tungere 

fuel oil 

92061-97-7 

68476-33-5 

50 mg/l 23 mPas 

Ethanol 64-17-5 Blandbar 12 mPas 

Skumvæske 

112-34-5 Blandbar 5,9 mPas 

5 NATURA 2000-KONSEKVENSVURDERING 

LC50 EC50 

1-100 mg/l 

(Daphnia mana) 

/7,40/ 

50 mg/l 

(Daphnia mana) 

/39/ 

11 mg/l 

(Artemia spp.) 

/39/ 

8.150 mg/l 

(Leuciscus idus 

mlanotus) /38/ 

1150 mg/l 

(Poecilia reticulata, 

Guppy) /36/ 

25 mg/l 


/39/ 

8 mg/l 


/39/ 

9 - 14 g/l 

(Daphnia magna 

og ørred) /38/ 

2850 mg/l 

(Daphnia 

manga) /36/ 

Konsekvensvurderingen er udelukkende lavet på olieholdige produkter (marine 

gasolie, diesel, benzin og tungere fuel). Ethanol og skumvæske vil som 

vist i 4.2 og 4.3 ikke kunne have nogen væsentlig påvirkning på habitatområderne 

og fuglebeskyttelsesområderne. 

Spild til Limfjorden og den deraf følgende påvirkning af EF-Habitatområde nr. 

15 ”Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal” samt påvirkning af fuglene 

i EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ”Ulvedybet og Nibe Bredning” og 

nr. 2 ”Ålborg Bugt, nordlige del” knytter sig i væsentlighed til følgende fire potentielle 

påvirkningstyper: 

Mekanisk påvirkning, hvor organismerne ødelægges eller kvæles pga. tilsøling 

med olie 

Toksikologisk indvirkning på organismerne ved oliens indhold af giftige 

forbindelser 

Indirekte effekt, ved at økosystem ændres/påvirkes, levestederne forringes. 



Side 42 

Spild af olieholdige produkter vil ikke kunne sprede sig til Habitatområde nr. 

14 / Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 (jf. afsnit 1.2), men indirekte kan en østgående 

olieforurening påvirke området, ved at de udpegede arter påvirkes af 

olien inde i fjorden tættere ved havnen. Derfor vurderes der i konsekvensvurderingen 

også på arter udpeget i Fuglebeskyttelsesområde nr. 2. 

Der er i det efterfølgende foretaget en gennemgang af arter og naturtyper 

omfattet af de internationale beskyttelser. Vurderingen er opdelt på hhv. effekter 

på henholdsvis yngle- og rastefugleinteresserne i EF-Fuglebeskyttelsesområdet, 

habitatnaturtyper og arter i EF-Habitatområdet samt arter 

på Bilag IV. I gennemgangen af hver af disse grupper forholder vurderingen 

sig til de ovenstående punkter. For så vidt angår effekterne af oliespild på 

Limfjorden uden for EF-Fuglebeskyttelsesområdet og EF-Habitatområdet er 

disse behandlet særskilt i afsnit 7. Bilag 2 og 3 indeholder den totale liste 

med udpegede naturtyper og arter sammen med en konsekvensvurdering af 

oliespild til Limfjorden. 

5.1 Vurderingskriterier 

Habitatdirektivet og Bekendtgørelse 408 af 1. maj stiller krav om, at konsekvensvurderingen 

skal vurdere aktiviteter, som kunne have virkninger ind i 

Natura 2000-området. Konsekvensvurderingen skal forholde sig til de internationale 

naturbeskyttelsesområders fælles bevaringsmålsætning, der tilsiger, 

at de arter og naturtyper, som et sådan område er udpeget for at beskytte, 

skal have en gunstig bevaringsstatus. Der blev i oktober 2010 udsendt 

forslag til vand- og naturplaner i offentlig høring (Natura 2000-planer). Disse 

indeholder generelle og konkrete mål, som bliver de langsigtede mål, konsekvensvurderingen 

skal holdes op imod. 

Hvor Natura 2000-planen ikke indeholder konkrete mål for udpegningsgrundlaget, 

og indtil Natura 2000-planen foreligger, vil konsekvensvurderingerne i 

det følgende holdes op mod sikring af de generelle målsætninger /11/, dvs. 

kriterierne for gunstig bevaringsstatus /6/. 

Habitatdirektivet opstiller en række kriterier, som skal være opfyldt for, at en 

arts bevaringsstatus kan betegnes som gunstig: 

Arten skal på lang sigt opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel 

af dens naturlige omgivelser. 

Artens naturlige udbredelsesområde må ikke være i tilbagegang eller blive 

mindsket i en overskuelig fremtid. 

Der skal være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare bestanden. 

For naturtyperne er tilsvarende opstillet en række overordnede kriterier, som 

skal være opfyldt, for at naturtypens bevaringsstatus kan betegnes som gunstig: 

Arealet skal være stabilt eller stigende i forhold til fastlagt niveau. 

Arealet, hvor der er gunstig bevaringsstatus for naturtypen, skal være stabilt 

eller stigende. 



5.2 Naturtyper 

Side 43 

Bestande og/eller udbredelsen af karakteristiske arter skal være stabile eller 

stigende. 

Disse kriterier er af generel karakter og gælder såvel for den nationale bevaringsstatus 

som den lokale bevaringsstatus i et konkret internationalt naturbeskyttelsesområde. 

Vurderingen af det aktuelle projekts påvirkning af de 

beskyttede arters bevaringsstatus vil relatere sig til den praktiske udmøntning 

af ovennævnte kriterier som opstillet på lokalt niveau for den enkelte art 

af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i rapporten ”Kriterier for gunstig bevaringsstatus” 

/6/. 

Projektets mulige påvirkninger gennemgås i det følgende og opsummeres for 

naturtypernes vedkommende i Bilag 2 og for fuglearternes vedkommende i 

Bilag 3. 

Spild fra Ålborg Havn vil spredes ud i Limfjorden og vil derfor potentielt kunne 

påvirke flere af de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for EF- 

Habitatområde nr. 15. Det drejer sig om 

1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1170 Rev 

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 

1220 Flerårig vegetation på stenede strande 

1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer 


1330 Strandenge 

I hvor stor grad et oliespild fra Ålborg Havn vil påvirke naturtyperne, afhænger 

af flere faktorer. Oliespildets omfang, type af olie, årstid, vejrsituationen 

under og i dagene efter oliespildet, mulighederne for opsamling af olie og i 

hvor høj grad det påvirkede miljø er i stand til at nedbryde olien eller dele 

heraf, er alle væsentlige faktorer. Nedenfor er konsekvensen for de marine 

og terrestriske naturtyper vurderet. 

Marine naturtyper: Habitatområde 1110, 1140, 1160 og 1170 

I hvor stor grad et oliespild fra Ålborg Havn vil påvirke naturtyperne på det 

lavere vand, afhænger ud over de allerede nævnte faktorer også af, hvor 

meget der bundfælles. Fra 12-18 timer efter et spild af olie vil 60 % bundfældes 

/1/. Fra 18-24 timer efter et spild vil 70 % være bundfældet og resten er 

fordampet tidligere i processen. 

Når store mængder olie bundfældes, er der risiko for, at olien lægger sig som 

en kvælende måtte, hvorunder både planter og dyr vil gå til grunde. På kort 

sigt kan der således blive tale om meget negative konsekvenser. Hvor vedvarende 

påvirkningerne bliver, afhænger af, hvor hurtigt olien forsvinder eller 

omsættes. 



Side 44 

Vind- og strømeksponerede områder af Limfjorden vil relativt hurtigt komme 

af med dele af olien grundet den rent fysiske påvirkning, men også fordi den 

bakteriologiske proces fordrer gode iltforhold og rigelige mængder af næringsstoffer, 

som netop forekommer på steder med høj vandudskiftning /27/. 

En stor del af Habitatområde nr. 15 er strømeksponeret med relativt gode iltforhold 

i forhold til især dele af Limfjorden længere mod vest /28/. Disse områder 

må formodes at have en relativ god selvrensende evne, hvilket kan 

være af stor betydning for, hvor vedvarende en olieforurening vil være. Bunden 

i de små bugter og vige samt ude omkring Nibe/Gjøl er hovedsagelig 

blødbund, hvor der i sedimentet er iltfrit store dele af året. I de iltfri perioder 

vil omsætningen her være relativt langsom. Undersøgelser af vedvarende 

effekter fra olieforureninger, hvoraf nogle var langt større end den, der er 

grundlaget for nærværende vurdering, viser, at de biologiske og økologiske 

forhold i berørte lavvandede områder er retablerede, dvs. svarer til ”før olie” 

tilstande, i løbet af 2 til 10 år, afhængig af især hvor eksponeret disse kystnære 

områder er /28/. Der er kun sjældent registreret direkte effekter ud over 

3 år ved eksponerede kyststrækninger og fjorde /27/. 

Områder med ålegræs, havgræs og arter af vandaks (habitatnaturtyperne 

1110 og 1160) rummer betydelige biologiske beskyttelsesinteresser og er 

blandt de vigtigste naturtyper i Limfjorden. Ålegræsbevoksningerne er desuden 

en væsentlig del af fødegrundlaget for lysbuget knortegås, pibeand, pibesvane, 

sangsvane og knopsvane, der alle er del af udpegningsgrundlaget. 

Derudover har ålegræs og de øvrige vandplanter stor betydning for hele det 

økologiske system, herunder for fiskebestande, snegle og diverse bunddyr. 

Disse udgør bl.a. fødegrundlaget for en række arter af fugle, lampretter og 

pattedyr på udpegningsgrundlaget. Ved spild til Limfjorden vil disse ålegræsområder 

potentielt kunne blive midlertidigt ødelagt, hvilket kan ødelægge 

ynglesæsoner og generationer af de nævnte artsgrupper. Erfaringer fra bl.a. 

”Baltic Carrier” /25/ og Exxon ulykken i Alaska /29/ viste, at effekten på vegetationen 

som følge af oliespildet var markant, men at vegetationen kom sig 

efter et par vækstsæsoner. Den umiddelbare påvirkning skyldes primært de 

fysiske ændringer som vandets klarhed, sedimentforhold m.v., mens der ikke 

var markante langtidseffekter. Snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen 

blev derimod meget påvirket af forureningen, og de kom kun langsomt tilbage 

i økologisk balance. 

Blåmuslinger, der typisk findes i naturtype H1160 og 1170, kan blive påvirket 

direkte fysisk eller som resultat af oliens toksiske stoffer. Der kan være en 

akut toksisk effekt eller kronisk effekt som beskrevet i afsnit 4.1. Flere studier 

viser, hvordan muslingerne aktivt optager og akkumulerer specielt PAH’er 

/30/. Ud over at skade naturtypen med muslingerev, så kan akkumuleringen 

af PAH være meget skadeligt for de dyr samt evt. mennesker, der lever af 

dem. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at de marine naturtyper på kort sigt vil 

blive påvirket væsentligt ved oliespild til Limfjorden. På længere sigt vil der 

være stor sandsynlighed for, at ålegræsområderne kan reetableres. Muslinger, 

snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen kommer derimod kun langsomt 

tilbage, og den økologisk balance vil være påvirket i en lang årrække. 



5.3 Fugle 

Terrestriske naturtyper: Habitatområde 1210, 1220, 1310 og 1330 

Side 45 

Under de omstændigheder hvor olien bringes ind til kysten og lægger sig på 

strande og strandenge, ser man de største negative konsekvenser. I disse 

tilfælde er der risiko for, at olien lægger sig som en kvælende måtte, hvorunder 

både planter og dyr vil gå til grunde. På kort sigt kan der således blive tale 

om meget væsentlige negative konsekvenser. Hvor vedvarende påvirkningerne 

bliver, afhænger af hvor hurtigt olien forsvinder. 

Resultater af undersøgelserne fra Baltic Carrier og andre olieforureninger 

/25, 27/ viser, at der sker en hurtig regenerering af strandengene, hvor der 

ses en dækningsgrad på 80-100 % efter tre vækstsæsoner. Regenereringen 

sker lidt langsommere i rørskoven. 

I Habitatområde nr. 15 er der kortlagt 1.052 ha strandeng (1330), hvilket svarer 

til 25 % af Nordjyllands kortlagte strandenge /10/. Hovedparten af strandengene 

omkring Egholm og Nørholm Enge samt ved byen Gjøl er i en god 

naturtilstand. Denne tilstand vil i høj grad bringes i fare ved et oliespild til 

Limfjorden. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at de terrestriske naturtyper på kort 

sigt potentielt vil blive påvirket væsentligt ved oliespild til Limfjorden. Efter 3 

sæsoner vil strandenge og formenligt også de øvrige naturtyper med stor 

sandsynlighed være naturligt reetableret. 

Den høje produktion af især ålegræs med tilhørende invertebrater, herunder 

særligt krebsdyr, orme og muslinger, danner tilsammen fødegrundlaget for 

internationalt betydende mængder af fugle. 

Med fokus på de mange arter af fugle, som indgår i udpegningsgrundlaget 

for de omgivende Natura 2000-områder og nærmere er redegjort for i afsnit 

3.1, er der i det efterfølgende foretaget en vurdering af projektets virkninger 

på henholdsvis udpegede yngle- og rastefugle. Der tages udgangspunkt i de 

arter, der er udpeget i F1, men afslutningsvis vurderes der på de F2-arter, 

som vandrer ind i Limfjorden. 

En række generelle forhold gør sig gældende for såvel raste- som ynglefugleforekomster. 

De mulige påvirkninger fra et oliespild, både direkte og indirekte, på fugle er 

beskrevet i afsnittet om mulige påvirkninger (afsnit 4). Konsekvensen for den 

enkelte fugl, der bliver ramt af olie, er næsten altid, at den dør. Hvor hårdt 

den enkelte art påvirkes afhænger bl.a. af følgende: 

1. Mængden og udbredelsen af oliespildet. 

2. Typen af olieprodukt/kemikalie. Et olieprodukt, der flyder og kommer i 

kontakt med fuglene, har en stor direkte effekt med stor dødelighed 

hos ramte fugle, men et produkt, der opløses, kan have en større effekt 

på hele fjordens økosystem og dermed en længerevarende økotoksikologisk 

effekt på fuglene, selvom færre måske dør umiddelbart 

efter et udslip. 



Side 46 

3. Bruger arten fjord- og strandengsområder til fødesøgning og/eller 

overnatning på tidspunktet for et evt. oliespild. 

4. Er arten til stede i store antal på tidspunktet for udslippet, og hvor store 

dele af raste- eller ynglebestande kommer i kontakt med olien. 

5. Kan arten flygte – svingfjersfældende knopsvaner kan eksempelvis 

kun flygte svømmende og er dermed i stor fare, hvis et udslip sker i 

deres fældeperiode. 

6. Tidspunktet på året for et evt. udslip har stor betydning for, hvilke arter 

der potentielt bliver ramt og hvor hårdt. Ved et spild om vinteren vil 

olien kunne transporteres en relativt længere afstand, og fuglene vil 

være meget i vandet, med stærk risiko for at få olie på fjerdragten til 

følge, hvilket ofte er fatalt for vandlevende fugle. I tabel 5.1 nedenfor 

er den tidsmæssige fordeling skitseret for arter omfattet af udpegningsgrundlaget 

for fuglebeskyttelsesområdet i Nibe-Gjøl Bredninger. 

Tabel 5.1: Oversigt over den tidsmæssige fordeling af arterne på EF-Fuglebeskyttelsesområdets 

udpegningsgrundlag. Sorte måneder viser artens hovedforekomster, 

og de grå måneder viser sekundære forekomster. Hvis en art forekommer i området 

både som trækfugl og ynglefugl, viser tabellen kun det, som arter er på udpegningsgrundlaget 

som. F.eks. er knopsvane på områdets udpegningsgrundlag som trækfugl, 

derfor er forekomster af knopsvane kun vist i perioden juli-marts, selvom der er 

ynglende knopsvaner i området over sommeren. Fugleartens status på udpegningsgrundlaget 

er vist i sidste kolonne: T = trækforekomster, Tn = trækforekomster af na- 

tionalt betydende antal og Y = ynglefugl (se desuden info-box i dokumentet). 

Art 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kategori 

Pibesvane Cygnus columbianus T 

Sangsvane Cygnus cygnus T 

Blå kærhøg Circus cyaneus Tn 

Hedehøg Circus pygargus Y 

Skestork Platalea leucorodia Y 

Klyde Recurvirostra avosetta Y 

Hjejle Pluvialis apricaria T 

Almindelig ryle Calidris alpina schin- 

Y 

zii 

Brushane Philomelus pugnax Y 

Fjordterne Sterna hirundo Y 

Havterne Sterna arctica Y 

Splitterne Sterna sandwichensis Y 

Dværgterne Sterna albifrons Y 

Knopsvane Cygnus Olor T 

Kortnæbbet gås Anser brachyrrhynchus 

T 

Grågås Anser Anser T 

Lysbuget knortegås Branta bernicla 

T 

hrota 

Pibeand Anas penelope T 

Krikand Anas crecca T 

Taffeland Aythya ferina T 

Hvinand Bucephala clangula T 

Toppet skallesluger Mergus serrato T 

Blishøne Fulica atra T 



Side 47 

Ynglefugle 

Nedenfor beskrives kort de mulige konsekvenser for ynglefuglene på udpegningsgrundlagene. 

Hedehøg 

Arten søger føde og opholder sig typisk over land, hvorfor den ikke vurderes 

at kunne blive påvirket direkte af et oliespild. Arten vurderes heller ikke at 

kunne blive påvirket indirekte gennem olieindtag via føden. 

Skestork 

Skestorke søger føde i lavvandede fjordområder og tilstødende vådområder, 

hvor de lever af småfisk, snegle, muslinger, krebsdyr og insektlarver. Koloniens 

voksne skestorke søger både føde på fjorden, men ofte flyver de helt til 

Vejlerne for at fouragere. Arten har en ynglekoloni på Vår Holm i Nibe Bredning. 

Ynglefuglene fouragerer i området på Staun, Barmer, Valsted Enge, Attrup 

Enge og i Ulvedybet, dels flyver de til Vejlerne for fouragering. Med baggrund 

i spredningsmodellen virker det ikke sandsynligt, at en olieforurening 

når ud og påvirker disse områder. Skestorkene kan dog blive udsat direkte 

for olie på fjerdragten, hvis udslippet sker på et tidspunkt, hvor fuglene opholder 

sig på fjorden længere øst på i Nibe Bredning. Dette kan være katastrofalt 

for fuglebeskyttelsesområdets bestand af skestorke. Skestorkene kan 

ligeledes blive påvirket økotoksikologisk eller indirekte, ved at fødeemner 

herunder specielt krebsdyr reduceres som beskrevet i afsnittet om mulige 

påvirkninger (afsnit 4). Dette vil ligeledes kunne medføre en bestandsnedgang. 

Klyde 

Arten søger føde i forskellige lavvandede områder, herunder søer og saltpander 

på strandenge og tidevandspåvirkede områder. Lokale yngleforekomster, 

der kommer i berøring med olien direkte eller indirekte, vil risikere 

at blive reduceret i størrelse og/eller få lavere ynglesucces eller helt vælge at 

forlade ynglelokaliteten som følge af f.eks. mangel på føde. Lokale bestande 

ved Lindholm Fjordpark, Østerkær Enge og Borreholm kan således risikere 

at blive udsat for væsentlige negative konsekvenser i tilfælde af et oliespild. 

Et eventuelt oliespild vil også forringe klydens mulighed for at genetablere 

sig på tidligere ynglepladser. 

Almindelig ryle (Engryle) 

Engryle er en meget truet ynglefugl på landsplan. Inden for Natura 2000området 

benytter arten strandengsområderne Nørholm Enge og Ulvedybet 

vest for Aalborg som ynglepladser. I 2010 blev der registreret 2 par engryler 

på Nørholm Enge/16/ og i 2009 minimum 1 par /15/. Tidligere var arten en 

udbredt ynglefugl på strandengene i området /10/. Arten søger føde på strandenge 

og ved strandkanter og kan blive påvirket af et evt. oliespild, især hvis 

olien ryger op over strandengene. Ved Ulvedybet er der ikke risiko for, at olien 

kan påvirke selve ynglepladsen, da området er skilt fra fjorden med en 

dæmning. Ved Nørholm Enge kan olie blæses op på strandengene og derved 

potentielt påvirke engryle enten direkte eller indirekte. Selv en negativ 

påvirkning af en enkelt fugl kan få katastrofale konsekvenser for den meget 

lille bestand. 



Side 48 

Brushane 

Arten er gået meget tilbage de seneste årtier og har p.t. kun tre kendte ynglepladser 

herhjemme. Det drejer sig om Saltholm, Tipperne og Vejlerne i 

Limfjorden. Vejlerne ligger så langt fra Ålborg Havn, at det ikke forventes, at 

olien kan nå derhen. Desuden er ynglepladsen Bygholm Vejle adskilt fra fjorden 

med en dæmning, hvilket giver mulighed for at undgå selve olien og 

fjordvand forurenet med opløselige eller dispergerede stoffer. Brushane ynglede 

tidligere på flere holme og strandenge i området /10/. Et eventuelt oliespild 

må formodes at forringe brushanens mulighed for at genetablere sig på 

tidligere ynglepladser. 

Dværgterne, splitterne, havterne og fjordterne 

Fælles for havterne og fjordterne er, at de forekommer i området fra 

marts/april til august/september. De er begge fiskespisende og risikerer således 

at komme i direkte kontakt med olie, ved at fjerdragten bliver olieret 

under fødesøgning i fjorden. Dertil kommer en potentiel risiko for toksikologiske 

påvirkninger via de forskellige fødeemners eventuelle indhold af giftige 

stoffer fra olien. Ud over den direkte påvirkning gælder det også i forbindelse 

med ternerne, at en olieforurening kan resultere i, at ternernes fødegrundlag 

bliver mærkbart reduceret. Resultatet kan være, at lokale ynglefugle forsvinder, 

og at mængden af rastende fugle bliver mindre i en periode fremover. 

Dværgterne og splitterne har ikke været registreret i området i en årrække, 

men kan potentielt vende tilbage til Nibe Bredning. Et eventuelt oliespild må 

formodes at forringe ternernes mulighed for at genetablere sig på tidligere 

ynglepladser. Ternearterne blev i forbindelse med Danmarks afrapportering 

af habitatarternes status (Artikel 17-afrapporteringen) vurderet at være særligt 

truede og sårbare. Deres sjældenhed gør lokalbestandene særdeles sårbare. 

Enkelte individer udgør en meget væsentlig andel af bestanden, og 

derfor kan oliespild til Limfjorden udgøre en væsentlig påvirkning på dværgterne 

og splitterne. 

Rastende fugle/trækfugle 

Nedenfor beskrives kort de mulige konsekvenser for trækfuglene på udpegningsgrundlagene. 

Pibesvane og sangsvane 

Disse to svanearter benytter Nibe og Gjøl Bredning samt Ulvedybet som fourageringsområder 

og som overvintringsområder (primært sangsvane). Visse 

år optræder sangsvane i tusindvis og pibesvane i hundredvis på de lavvandede 

områder og inde i baglandet, hvor de typisk græsser på henholdsvis 

ålegræs og forskellige vinterafgrøder. I noget mindre mængder finder man 

også både sangsvane og pibesvane på en lang række mindre lokaliteter 

spredt ud over hele Limfjorden /15/. Svaner, der fouragerer og raster/overnatter 

på vandet, vil være yderst sårbare over for en olieforurening. Afhængig 

af forekomsten af ålegræs fungerer de kystnære landbrugsarealer givetvis 

som de vigtigste fourageringsområder for begge svanearter. Derfor vurderes 

den direkte påvirkning af olie på fjerdragten at være den parameter, 

der har den største negative konsekvens for svanerne. Selv en kortvarig reducering 

af ålegræsudbredelsen vil forringe deres fourageringsmuligheder 

og derved også være en indirekte væsentlig påvirkning. 



Side 49 

Hjejle 

Hjejle optræder i træktiden i store flokke indlands på marker væk fra kysten, 

men også på strandenge. Det vurderes som usandsynligt, at arten kan komme 

i kontakt med et evt. oliespild. 

Knopsvane 

Nibe Bredning er en vigtig lokalitet for svingfjersfældende knopsvaner. Svingfjersfældende 

knopsvaner kan ikke flyve, hvorfor deres eneste mulighed for 

at undvige et evt. oliespild er at svømme. Arten er til stede som træk/rastefugl 

i perioden juli-marts, og fældeperioden er primært juli-august. Knopsvane 

vil være sårbar over for et oliespild i hele perioden, hvor den optræder, 

men især i fældeperioden. Der er derfor risiko for en meget væsentlig påvirkning 

af arten ved oliespild. 


Op til 8.000 fugle af kortnæbbet gås er blevet observeret på marker og 

strandenge rundt om Nibe-Gjøl Bredning /15, 42/. Dette svarer til ca. 20 % af 

den trækvejsbestand af kortnæbbet gås, der yngler på Svalbard, hvilket vil 

sige, at området er af international betydning for denne bestand (se tabel 

5.2). Fuglene søger næsten udelukkende føde på land, men foretrækker at 

overnatte på vandet. De kortnæbbede gæs i området bruger primært Ulvedybet, 

Halkær Bredning og Vejlerne som overnatningspladser, hvor de ikke 

er i risiko for at komme i kontakt med oliespild på Limfjorden. Hvis et eventuelt 

oliespild bliver skyllet op på strandengene langs fjorden, kan gæssene 

dog komme i kontakt med olie under deres fødesøgning og dermed dø. 

Grågås 

I lighed med kortnæbbet gås søger grågæs primært deres føde på land, men 

foretrækker at overnatte på vandet. Fødesøgning på land giver minimal risiko 

for at komme i kontakt med olie, dog med forøget risiko på strandenge, hvor 

olien eller vand indeholdende giftige stoffer med oprindelse i olien kan blive 

skyllet op i tilfælde af hårdt vejr. Nibe og Gjøl Bredning og især Ulvedybet 

huser mange grågæs, der benytter de tilstødende strandenge til fouragering. 

Gæssene overnatter næsten udelukkende i selve Ulvedybet, som er adskilt 

fra fjorden med en dæmning, hvorfor der kun er minimal risiko for, at grågæs 

kan komme i kontakt med olie fra et eventuelt spild. Et eventuelt oliespild i 

fjorden vurderes derfor ikke at kunne påvirke grågås væsentligt. 


Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for den trækvejsbestand 

af lysbuget knortegås, der yngler på Svalbard og i det Nordøstlige 

Grønland. Denne trækvejsbestand udgør ca. 7.000 fugle /32/. På flere af 

lokaliteterne i Limfjorden kan der optræde op mod halvdelen af denne bestand 

i en samlet flok (se figur 5.1). Arten lever af plantemateriale og foretrækker 

at fouragere på ålegræs på lavvandede fjordområder, men søger 

også føde på strandenge. Tidsmæssigt er arten til stede i Limfjordsområdet i 

en lang periode fra september-maj med de største forekomster fra november-april. 

Hvis der sker et oliespild, når en flok på op mod 3.500 individer opholder 

sig på fjorden ved eksempelvis Egholm, kan man teoretisk set slå 

halvdelen af denne bestand ihjel på én gang. Et olieudslip vil kunne få drastiske 

konsekvenser for den overvintrende bestand af lysbugede knortegæs. 

Hvis bestanden kan genvinde samme bestandsstørrelse, vil det i bedste fald 

tage mange år. 



Side 50 

Figur 5.1: Lysbuget knortegås i Limfjorden vist sammen med kort over udbredelsen 

af olie fra Ålborg Havn. Kilde DOFdatabasen. EF-Fuglebeskyttelsesområde er markeret 

med rød streg. 

Pibeand 

Arten er en af de mest almindeligt forekommende ænder i Limfjorden i forårs- 

og efterårsmånederne, hvor der visse år indrapporteres mere end 

250.000 individer, der søger føde i de udstrakte, lavvandede områder /17/. 

Arten må betragtes som overordentlig sårbar i tilfælde af en olieforurening, 

da en væsentlig del af fødesøgningen og hovedparten af den tid, der bruges 

på at raste eller overnatte, foregår på vandet. 

Krikand 

Arten er mere kystbundet end pibeand, men må dog betragtes som overordentlig 

sårbar i tilfælde af en olieforurening, da hovedparten af fødesøgningen 

og den tid, der bruges på at raste eller overnatte, foregår på vandet. 

Taffeland 

Taffeland er en dykand, der finder hovedparten af sin føde på bunden af lavvandede 

områder, hvor bl.a. snegle, muslinger, orme samt forskellige planter 

som kransnålsalger og vandaks udgør føden. Taffelandens forkærlighed for 

denne type biotoper betyder, at der er mindre risiko for, at arten kommer i 

berøring med olie/olierester. Taffelænder kan dog findes i mindre tal på en 

lang række mindre lokaliteter i Limfjorden, hvor der umiddelbart vil være større 

risiko for at komme i kontakt med olie. I så fald kan det få fatale følger for 

de ramte fugle, men det drejer sig netop i disse tilfælde, typisk, om relativt få 

individer. Taffeland kan påvirkes indirekte, ved at fødegrundlaget reduceret 

kraftigt ved olieudslip. 

Hvinand 

Hvinanden vurderes at være meget sårbar over for et eventuelt oliespild, da 

den både raster på og søger føde i vandet, samtidig med at en stor del af 

bestanden benytter Limfjorden. Dog forekommer de største koncentrationer 

af hvinænder typisk i de centrale og sydlige dele af Limfjorden, såsom Hjarbæk 

Fjord (mange år med over 15.000 individer), hvilket mindsker eventuelle 

risici ved et oliespild grundet afstanden til Ålborg Havn. 



Art 

Side 51 


Ifølge flytællinger er Limfjorden Danmarks vigtigste rasteplads for toppet 

skallesluger /18/. Toppet skallesluger vurderes at være meget sårbar, da en 

meget stor del af den danske bestand raster/overvintrer i området, der potentielt 

kan blive olieforurenet, og fordi arten benytter en stor del af fødesøgningstiden 

i relativt åbent vand, med uhindret adgang for olien. 

Blishøne 

Limfjorden er en af de vigtigste raste- og overvintringsområder for blishøns i 

Danmark /18/. Blishøns søger føde både på lavt vand, hvor det primært er 

forskellige planter, der fourageres på, samt på land, hvor blishøns kan ses 

græsse på strandenge og andre egnede stede. Da blishøns søger en del af 

deres føde på landjorden (dog årstidsbestemt), har de bedre muligheder for 

at kompensere ved eventuelle indirekte negative effekter på fødegrundlaget. 

Mange af Limfjordens blishøns benytter sig af områdets beskyttede fjordarme, 

hvilket giver en lavere sårbarhed over for et eventuelt olieudslip. Blishøne 

må dog stadig betragtes som værende meget sårbar, da arten kan træffes 

i store og meget tætte flokke, der således samlet kan blive direkte påvirket 

af oliens tilstedeværelse. 

Blå kærhøg 

Arten kan træffes langs alle Limfjordens kyster, hvor den typisk søger føde 

over strandenge, moser, enge og marker. Det kan ikke afvises, at enkelte individer 

kan komme i kontakt med olie på især strandenge, men generelt må 

det vurderes, at blå kærhøg ikke kan blive væsentligt påvirket, bl.a. fordi arten 

optræder enkeltvist eller med få individer på samme lokalitet. 

Tabel 5.2: Oversigtstabel over makstal observeret de senere år i Nibe-Gjøl Bredning 

området /15, 32, 42/, bestandsestimat for den relevante trækvejsbestand samt 1 %niveauet 

ifm. såkaldte internationalt betydende antal. Arter markeret med fed er arter, 

der forekommer i internationalt betydende antal i Nibe-Gjøl Bredning. 

Maks. antal individer set i 

Nibe/Gjøl Bredning området 

/15, 32, 42/ 

Trækvejsbestand 

(estimeret 

antal individer 

/32/) 

1 % kriteriet – 

internatonalt betydende 

antal 

/32/ 

Pibesvane Ca. 1500 20.000 200 

Sangsvane Ca. 4000 59.000 590 

Hjejle - Ikke relevant - 

Knopsvane 1.000-1.500(500-1000) 250.000 2500 

Kortnæbet gås 8.000 42.000 420 

Grågås Ca. 2700 (Ulvedybet) 500.000 5.000 

Lysbuget knortegås 3.500 7.000 70 

Pibeand 16.000 1.500.000 15.000 

Krikand 4500 500.000 5.000 

Taffeland 1200 350.000 3.500 

Hvinand 2977 1.000.000 – 

1.300.000 

11.500 

Toppet skallesluger 1407 170.000 1.700 

Blishøne 7210 1.750.000 17.500 



Side 52 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 

Da et evt. oliespild ved Aalborg Havn ikke vil kunne nå helt ud til selve Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 2, vurderes det, at et evt. oliespild ved havnen ikke 

vil kunne påvirke de yngle- og trækfuglearter, som primært opholder sig ude i 

selve fuglebeskyttelsesområdet uden for og ved Limfjordens udmunding i 

Kattegat. Det vil sige, at arter som engryle, almindelig ryle (trækfugle), hjejle, 

havterne, splitterne, dværgterne, sortand, fløjlsand. bjergand og gravand 

vurderes ikke at kunne blive påvirket af et oliespild ved Aalborg Havn. 

Arterne edderfugl, hvinand og toppet skallesluger kan forekomme i store tal 

helt ind til Aalborgværket og kan derved blive påvirket væsentligt af østdrivende 

olieforurening /42/. De herbivore vandfuglearter lysbuget knortegås, 

sang- og pibesvane samt blishøne kan forekomme i store tal ud for Vester 

Hassing på ålegræsbedet her (ca. 11 km øst for oliehavnen). Sang- og pibesvane 

bruger mest fjorden til overnatning her, mens lysbuget knortegås og 

blishøne også bruger vandfladen til fødesøgning. Disse arter vil kunne blive 

påvirket væsentligt negativt ved et evt. oliespild ved Aalborg Havn, som måtte 

drive mod øst. Lysbuget knortegås er især kritisk her, da op mod 1.500 individer 

kan forekomme her, hvilket svarer til ca. 20 % af trækvejsbestanden 

/42/. 

5.4 Fisk og Lampretter 

Fisk, der lever nær vandoverfladen, f.eks. pelagiske fisk som sild og brisling, 

eller ved lavvandede områder, såsom skrubbe, hvor olien har mulighed for at 

lægge sig på bunden ved lavvande, er særligt udsatte for kontakt med olie. 

Ved massiv olieforurening vil olien kvæle størstedelen af fiskene; ved mindre 

forureninger kan oliepartikler i vandet komme i kontakt med dyr og planter. 

Det kan resultere i tilstoppelse af gæller og tarm, irritation af åndingsorganer 

m.m. Disse effekter er særligt hyppige ved kyster med områder med lavt 

vand, hvor især fastsiddende dyr og planter rammes, men også fisk kan blive 

skadede af olieforurening i sådanne områder. 

De direkte påvirkninger af fiskefaunaen, i form af mekanisk påvirkning og 

toksikologisk indvirkning, vurderes, på kort sigt, at være af mindre betydning 

for hovedparten af arterne, da disse har mulighed for at svømme væk. Enkelte 

mindre bundlevende arter har ikke de samme muligheder for at fortrække 

som flere større og/eller pelagiske arter. Disse bundlevende arter kan lokalt 

blive decimeret kraftigt i antal. På længere sigt kan effekten af, at lokale gyde- 

og opvækstområder opgives, eller at æg og fiskelarver går til grunde 

og/eller påvirkes af sublethale effekter, have langt større indvirkning på de 

enkelte fiskebestande, der dermed kan få kraftigt decimeret et eller flere års 

rekruttering. Dette scenarie vil naturligvis kunne få alvorlige negative konsekvenser 

for fiskebestanden i Limfjorden. Sammenlignet med hvirvelløse dyr 

nedbryder fisk PAH og andre oliestoffer meget effektivt. 



5.5 Odder 

5.6 Spættet sæl 

Side 53 

Hvorvidt hav- og flodlampret påvirkes af et olieudslip, afhænger i stor grad af, 

hvornår udslippet sker. Hvis udslippet er sammenfaldende med lampretternes 

tilstedeværelse i Limfjorden, og efterfølgende opgang i vandløb, vurderes 

udslippet at kunne få væsentlige negative konsekvenser. Det skyldes, at 

olien kan forhindre eller begrænse gydning det pågældende år forårsaget af 

omkomne adulte individer, sublethale effekter, og/eller hvis lampretterne vælger 

et område fra som følge af oliens tilstedeværelse. Endvidere kan det også 

få alvorlige negative konsekvenser, hvis olieudslippet er sammenfaldende 

med udtrækket af unge lampretter, fra vandløb, på deres vej mod fjord og 

hav. 

Odder optræder i hele Limfjordsområdet. For odderens vedkommende er det 

pelsen, der udgør isoleringsbarrieren mod omverdenen. Det vil derfor være 

kritisk, hvis pelsen kommer i berøring med olie, der bryder pelsens vandafvisende 

egenskaber og giver vandet mulighed for at trænge gennem med risiko 

for afkøling. Nedkøling forringer dyrets kondition eller kan i værste fald betyde, 

at dyret omkommer. Også den toksikologiske påvirkning kan få fatale 

konsekvenser for det ramte dyr. Odderen kan indtage olien gennem føden 

og ved soignering af pelsen. Disse direkte væsentlige påvirkninger kan således 

påvirke en lokal odderbestand på det kraftigste. 

Som i tilfældet med sæler er odderen også at betragte som toppredator og er 

således stærkt påvirkelig af persistente og bioakkumulerbare stoffer med oprindelse 

i olien, herunder PAH. Sublethale stoffer, der ophobes i organismen, 

kan forringe et dyrs kondition og påvirke evnen til f.eks. at reproducere sig. 

Oliens negative påvirkning af et områdes flora og fauna vil også indirekte 

kunne påvirke en lokal odderbestand. Særligt længerevarende påvirkninger 

kan betyde, at et område ikke kan benyttes som fourageringsområde med risiko 

for, at odderen vælger området fra. Et studie af den nordamerikanske 

odder, Lontra canadensis, der kan betragets som Nordamerikas pendant til 

den europæiske odder, Lutra lutra, viste, at denne odderart sandsynligvis var 

påvirket flere år frem efter et udslip af olie /31/. F.eks. havde den en lavere 

middelvægt, spiste en mere ensartet føde, havde større territorier og indeholdt 

flere giftige stoffer end oddere, der ikke befandt sig i nærheden af olieudslippet 

/31/. Et lignende mønster må kunne forventes i Limfjorden ved et 

eventuelt udslip, om end der var tale om et langt større udslip end de mængder, 

der håndteres i Ålborg Havn. 

Sammenfattende kan det konkluderes, at odderen kan blive påvirket væsentligt 

af et olieudslip til Limfjorden. 

Spættet sæl er især følsom over for forstyrrelse i yngleperioden fra omkring 

begyndelsen af juni til slutningen af juli samt under den efterfølgende pelsfældning 

i august-september. Det vurderes dog, at der ikke er ynglepladser 

inden for kritisk afstand ift. et evt. oliespild. 




Side 54 

Sæler, der kommer i kontakt med olie, på f.eks. pels eller luffer, mister ikke 

isoleringsevnen på samme vis, som det er tilfældet med fugle, da sælers isoleringsevne 

primært bygger på et anseeligt fedtlag dækkende det meste af 

kroppen. Økotoksikologisk indvirkning vurderes derimod at være mere kritisk 

i tilfælde af oliespild end den umiddelbare mekaniske påvirkning. Den økotoksikologiske 

indvirkning, herunder særligt PAH-ophobning i fødekæden, risikerer 

at opstå ved indtagelse af olie, som sælen er kommet i berøring med 

eller igennem føden, med risiko for, at den enkelte sæl omkommer eller 

kommer i en ringere kondition. 

En indirekte påvirkning, der har potentiale til at medføre langt større negative 

konsekvenser, er oliens påvirkning af lokalområdets dyre- og planteliv. Således 

er der risiko for, at sælernes fødegrundlag bliver væsentligt forringet i en 

periode, hvis længde afhænger af flere parametre som oliens beskaffenhed, 

vejrforhold og områdets evne til at nedbryde olien. Det er således denne 

konsekvens, nemlig den midlertidige ødelæggelse af et potentielt leveområde, 

der udgør den største væsentlige negative påvirkning for sæler i tilfælde 

af et olieudslip. 

Marsvin vurderes ikke at blive direkte påvirket i nævneværdig grad, eftersom 

marsvinet kun sjældent benytter Limfjorden, og fordi arten er en overordentlig 

god svømmer, hvorved risikoen for at komme i kontakt med olien reduceres, 

under forudsætning af at marsvin er i stand til at detektere olie. Da mange 

fisk fra Nordsøen og Kattegat benytter Limfjorden som gyde-, opvækst- 

og fødesøgningsområde, kan et olieudslip i fjorden dermed også påvirke fiskebestandene 

i tilstødende vandområder. Således er der også en potentiel 

risiko for, at marsvin i Nordsøen og Kattegat påvirkes negativt. Samlet vurderes 

marsvin dog ikke at blive væsentligt negativt påvirket. 

Vand- og damflagermus fanger hovedparten af deres føde over vandflader, 

hvor insekterne tages på eller umiddelbart over vandfladen. Hvis der forefindes 

olie på overfladen, kan det dermed påvirke arterne direkte gennem indtagelse. 

På længere sigt kan olien også have negative konsekvenser for et 

områdes invertebratfauna, hvorfor fødemulighederne kan blive forringet i en 

længere periode. Havnebassiner og andre brakke områder i Limfjorden må 

betragtes som en del af flagermusenes fødesøgningsområde, men sandsynligvis 

ikke de vigtigste, hvorfor et eventuelt udslip ikke vurderes til at påvirke 

de nævnte flagermusarter i en væsentlig negativ grad. 

Hvis der i forbindelse med højvande og/eller hårdt vejr bliver tilført olie til 

strandtudsens yngleområder som f.eks. Egholm, kan det få alvorlige negative 

konsekvenser for strandtudsens ynglesucces det pågældende år. Strandtudsen 

udvælger typisk ynglelokaliteter, der helt eller delvist udtørrer. Det betyder, 

at æg og/eller haletudser relativt ofte går til grunde pga. udtørring. Dette 

forhold kompenseres af god ynglesucces andre år samt opnåelse af høj 

alder for strandtudsen. Samlet set bevirker det, at den største påvirkning, i tilfælde 

af forurening med olie, vil være i de situationer, hvor yngledygtige individer 

går til. 



5.8 Konklusion 

Side 55 

De marine naturtyper (1110, 1140, 1160 og 1170) og de terrestriske naturtyper 

(1210, 1220, 1310 og 1330) vil på kort sigt blive påvirket væsentligt ved 

oliespild til Limfjorden. Det er specielt de udbredte ålegræsområder og 

strandengene langs Limfjordens bredder, der vil blive påvirket på kort sigt. 

På længere sigt vil der være stor sandsynlighed for, at områderne reetableres. 

Muslinger, snegle og andre dyr tilknyttet vegetationen kommer derimod 

kun langsomt tilbage, og den økologisk balance vil være påvirket i en lang 

årrække. 

Den direkte effekt af oliespild på fugle på fjorden sammen med de indirekte 

økotoksikologiske effekter er årsag til, at mange af arterne i Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 1 og 2 vil blive væsentligt påvirket af oliespild til Limfjorden. 

Tilsøling af fugle med olie efter et oliespild er ofte den mest iøjnefaldende 

skade, der forvoldes af olieforurening, og op mod 100 % af de olieramte fugle 

vil dø. Følgende arter vil blive væsentligt påvirket ved oliespild til Limfjorden: 

Skestork 

Klyde 


Fjordterne 

Havterne 

Splitterne 

Dværgterne 

Pibesvane 

Sangsvane 

Knopsvane 



Pibeand 

Krikand 

Taffeland 

Hvinand 


Blishøne 

Edderfugl 

En af de mest skadelige effekter af oliespild er påvirkningen af lysbuget knortegås. 

Limfjorden udgør en meget vigtig overvintrings- og rasteplads for 

trækvejsbestand af lysbuget knortegås. På flere af lokaliteterne i Limfjorden 

kan der optræde op mod halvdelen af verdens bestand i en samlet flok. Hvis 

der sker et oliespild, kan man teoretisk set slå halvdelen af denne bestand 

ihjel på én gang. 

Et olieudslip kan få væsentlige negative konsekvenser for den sjældne hav- 

og flodlampret ved at være direkte dødeligt eller ved at påvirke gydning, levesteder 

eller udtrækket af unge lampretter fra vandløb. 



Side 56 

Odder og spættet sæl kan blive påvirket væsentligt af et olieudslip til Limfjorden. 

Ved indtagelse af olie, som de er kommet i berøring med eller igennem 

føden, kan der opstå akutte og/eller kroniske effekter med risiko for, at de 

omkommer eller kommer i en ringere kondition. Den midlertidige ødelæggelse 

af et potentielt leveområde udgør dog den væsentligste negative påvirkning 

for sæler og odder i tilfælde af et olieudslip. 

Ingen Bilag IV-arter, ud over måske strandtudse, vurderes at blive væsentligt 

påvirket af et oliespild til Limfjorden. Marsvin vurderes ikke at blive direkte 

påvirket i nævneværdig grad, eftersom marsvinet kun sjældent benytter Limfjorden, 

og fordi arten er en overordentlig god svømmer, hvorved risikoen for 

at komme i kontakt med olien reduceres. Vand- og damflagermus har ikke 

Limfjorden som det vigtigste fourageringsområde og påvirkes heller ikke væsentligt. 

Hvis der i forbindelse med højvande og/eller hårdt vejr bliver tilført 

olie til strandtudsens yngleområder som f.eks Egholm, kan det få væsentlige 

negative konsekvenser for strandtudsens ynglesucces det pågældende år. 

Samlet set vil et oliespild til Limfjorden kunne have væsentlig negativ påvirkning 

på arter og naturområder inden for Habitatområde nr. 15 og Fuglebeskyttelsesområde 

nr. 1 og 2. Med baggrund i at afstanden til Habitatområde 

nr. 14 er ca. 26 km, vurderes et evt. oliespild aldrig at kunne nå så langt mod 

øst. Derfor vurderes der ikke at kunne opstå påvirkninger af de naturtyper, 

som dette habitatområde er udpeget for at beskytte, men kun arter, der 

vandrer ind i Limfjorden. 

Ethanolspild eller udslip af skumvæske vil ikke have nogen væsentlig påvirkning 

på habitatområderne og fuglebeskyttelsesområderne. 

6 KONSEKVENSVURDERING AF ØVRIGE FORHOLD 

6.1 Naturområder og arter øst for Ålborg Havn 

Ålegræs og bundfauna bliver ikke overvåget i Limfjorden øst for Ålborg på 

samme niveau som i Nibe og Gjøl Bredninger /2/. Generelt er vurderingen, at 

ålegræs er yderst sparsomt udbredt i Limfjorden øst for Ålborg /6/. 

Et oliespild kan have de samme negative konsekvenser for områderne øst 

for havnen som beskrevet under kap. 5 Natura 2000-konsekvensvurdering. 

Øst for havnen kan forekomster af bl.a. lysbuget knortegås, sangsvane, pibesvane, 

blishøne, edderfugl, hvinand og toppet skallesluger blive påvirket 

væsentligt ved et oliespild. Især lysbuget knortegås, der kan forekomme i tal 

op mod 1500 individer ca. 11 km øst for havnen, vil kunne blive påvirket væsentligt 

negativt. Påvirkningerne kan få alvorlige konsekvenser for trækvejsbestanden 

af lysbuget knortegås (se 5.3). 

Spild med ethanol eller skumvæske kan have en kortvarig akut effekt på et 

meget lille område svarende til henholdsvis 0,5 ha og 0,14 ha af havnebassinet, 

jf. kap 4.2 og 4.3. Der vil ikke være betydende langtidseffekter, og der 

vil ikke være behov for oprensning eller reetablering. 



6.2 Rekreative områder 

Side 57 

Ved oliespild, som følger den beskrevne spredningsmodel, vil det blive nødvendigt 

at lukke havnebadet, indtil området er oprenset, og der igen er klart 

vand med normale sedimentforhold. Kystområderne ved Hesteskoven og 

Lindholm Brygge vil også blive berørt af en olieforurening men det vil være 

muligt at reetablere områderne og genskabe den rekreative værdi på længere 

sigt. 

6.3 Oliekulbrinter i fødevarer 

Optagelse af oliekulbrinter i fisk og muslinger kan ske ved så lave koncentrationer 

som 1 ppb (parts per billion), og en eventuel akkumulering i arter, der 

anvendes som menneskeføde, kan udgøre en sundhedsfare. Nogle oliekulbrinter 

giver fisk og muslinger afsmag. Ud over den sundhedsfare, olieindhold 

i marine dyr kan udgøre, hvis de spises, kan de ofte være uspiselige 

pga. olieafsmag. Mennesker kan smage så lave olieindhold som 0,5 ppb. 

Også kræftfremkaldende oliekulbrinter kan optages af nogle marine organismer 

og kan derfra komme til at indgå i menneskeføde. Blandt andre kan 

polycykliske aromatiske kulbrinter, PAH’er, optages. Disse stoffer alene giver 

ikke nogen afsmag og kan kun konstateres ved analyse. Kræft er blevet konstateret 

i muslinger på olieforurenede områder. Anvendelse af marine organismer, 

herunder særligt blåmuslinger og fisk, som føde fra olieforurenede 

områder bør undgås. Blå muslinger i Limfjorden vurderes i dag generelt egnede 

til fritidsfiskeri /3/. Dette forhold kan ændres som konsekvens af et stort 

spild, hvor PAH-niveauet i muslinger potentielt kan øges over de fastsatte 

grænseværdier. 

7 AFHJÆLPENDE FORANSTALTNINGER 

Overordnet er udgangspunktet, at spild ikke skal ske til oliehavnen og dermed 

Limfjorden. Hvis det alligevel sker, er det primære mål, at spildet begrænses 

og afgrænses/afspærres hurtigst muligt for at minimere spredningen. 

Det kan opnås på 2 måder: 

Hurtig inddæmning med f.eks. flydespærringer o.l., responstiden skulle 

gerne være under 30 minutter. Indhakket vest for oliehavnen er en mulighed 

for afgrænsning. Et tilsvarende indhak findes mellem Statoil og Aalborg 

Portland. 

Afskæring, så spild på kajen ikke løber direkte i fjorden, men kan holdes 

på landjorden (dette hjælper dog ikke, såfremt spildet sker direkte til vandet). 

En mere detaljeret beskrivelse af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger 

fremgår af hver af de nævnte 5 virksomheders sikkerhedsrapporter og 

miljøgodkendelser. 



8 REFERENCER 

Side 58 

/1/ Statoil, risikorapport Aalborg. Notat fra Grontmij I Carl Bro 8. dec 2009. 

/2/ http://www.blst.dk/VANDET/Havet/DanskeFarvande/Limfjorden.htm 

/3/ Miljøfarlige stoffer i Limfjorden: 

http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2003/Afsnit%204.1-3.pdf. 

/4/ Bundfauna i Limfjorden 2004. 

http://www.limfjord.dk/rapporter/vandmiljo2004/Bundfauna_Limfj_2004.pdf. 

/5/ Forekomst af strandtudse i linjeføringerne for den 3. Limfjordsforbindelse. 

Notat fra COWI 2006 

/6/ 3. Limfjordsforbindelse - Konsekvensvurdering for terrestriske og ferskvands- 

Natura 2000 habitater og arter. Teknisk notat Nordjyllands Amt 2006. 

/7/ Miljøstyrelsens Vejledning om strandrensning 2001 

/8/ Clausen, P., Bøgebjerg, E., Hounisen, J.P., Jørgensen, H.E., Petersen, 

I.K.2004: Reservatnetværk for trækkende vandfugle. Faglig rapport fra Danmarks 

Miljøundersøgelser nr. 490, 142 s. 

/9/ Fugle og Dyr i Nordjylland 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009. 

Rapport nr. 40-46 fra Nordjysk Ornitologisk Kartotek. 

/10/ Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Ålborg Miljøcenter 

2007. 

/11/ Vejledning om administration af internationale naturbeskyttelsesområder. 

Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2001 

/12/ E. Hoffmann, 2005, Fisk, Fiskeri og Epifauna, Limfjorden 1984-2004, DFU- 

Rapport 147-05 

/13/ http://prior.dmu.dk/ - Natura 2000 Naturtilstand og Forvaltningsbehov. 

/14/ Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. Nibe Bredning, Halkær Ådal og 

Sønderup Ådal Natura 2000-område nr. 15. Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen 

2009. 

/15/ http://www.dofbasen.dk/search/ 

/16/ Mailkorrespondance mellem Grontmij / CarlBro og Aalborg Miljøcenter ved 

Steen Rabjerg. 

/17/ FUGLE og DYR I Nordjylland 2008 (samt adskillige rapporter flere år tilbage) 

Foreningen Fugle og Dyr i Nordjylland 

/18/ Meltofte H. og Fjeldså J. 2002. Fuglene i Danma. Gyldendal 

/19/ Hoffmann, E, 2007. Fisk i Limfjorden 2007. Rapport til Limfjorsovervågningen 

/20/ T.H. Møller med flere. 2007, Eftersøgning af havlampret Petromyzon marinus 

Linnaeus 1758 på gydevandring 

/21/ Status for Atlas over danske ferskvandsfisk, 2007, Zoologisk Museum og 

Danmarks Fiskeriundersøgelser 

/22/ Søgaard, B. og Asferg, T. (red.) 2007, Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets 

bilag IV – til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635 

/23/ H.J. Baagøe & T.S. Jensen, 2007, Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. 

/24/ http://www.naturdata.dk/searchresult.aspx 

/25/ ”Baltic Carrier” olieforureningen miljøeffekter 2001-2006. Storstrøms Amt. 

2007 

/26/ Exposure Elements in Oil Spill Risk and Natura. Resource Damage Assessments: 

A Review. Human and Ecological Risk Assessment, 13: 418–448, 

2007 

/27/ Spill Science & Technology Bulletin, Vol. 7, Nos. 1–2, pp. 53–61, 2002 

/28/ http://www.dmu.dk/vand/havmiljoe/iltsvind/arkiv/ 



Side 59 

/29/ Eelgrass (Zostera marina L.) in Princes William Sound, Alaska: Effects of the 

Exxon Valdez Oil SpillMarine Polhttiopz Bulletin, Vol. 36, No. 3, pp. 201-21(I, 

1998 

/30/ Persistence of oiling in mussel beds after the Exxon Valdez oil spill. Marine 

Environmental Research 51 (2001) 167±190 

/31/ Bowyer R. T. et al. 2003. Effects of the Exxon Valdez Oil Spill on River Otters: 

Injury and Recovery of a Sentinel Species. Wildlife Monographs, No. 

153 pp. 1-53 

/32/ Delany, S. & Scott, D. 2006. Waterbird population estimates – Fourth edition. 

Wetlands International 

/33/ European/International Regulation. European Labeling in Accordance with 

EC Directives. Material Safety Data Sheet 18. marts 2003 

/34/ Kommentar fra Miljøcenter Ålborg, 29.11 2010. 

/35/ Howard, P. (1990). Handbook of Environmental Fate and Exposure Data for 

Organic Chemicals, volume II. Solvents, Lewis Publishers: Chelsea, MI. 

/36/ European Union Risk Assessment Report: 2-(2BUTOXYETHOXY)- 

ETHANOL. CAS: 112-34-5. Final Report, Jyly 1999. 

/37/ Produktblad, tekniske data: Bio Foam 5. Producent: Bio-ex sa, Frankrig 

/38/ SAFETY DATA SHEET according to EC directive 2001/58/EC Ethanol 96 vg. 

1 % MEK. Brenntag GmbH. 13.06.2008 

/39/ Environment Canada. Oil Properties Database. http://www.etccte.ec.gc.ca/databases/OilProperties/oil_prop_e.html 

/40/ Material Safety Data Sheet according to 91/155/EEC - 2001/58/EC. Marine 

IFO40. Ebony Solutions Ltd: 23.06.2009 

/41/ Olesen, T. M., Carl, H. & Aarestrup, K. 2009. Havlampret (Petromyzon marinus 

Linnaeus 1758) I danske vandløb 1869-2009. Flora og Fauna 115(2-3): 

45-60 

/42/ Bjarke Laubek Grontmij Carl Bro, personlig kommentar 2010. Bjarke Laubek 

har foretaget DMU´s midvintertællinger af fugle i Limfjorden fra 1990 til 2010. 



Bilag 1 PAH målt I Limfjordens muslinger 



Side 60

Side 61 

Bilag 2 

Udpegningsgrundlag for EF-Habitatområde nr. 15 ”Nibe Bredning, Halkær 

Ådal og Sønderup Ådal”, hvor naturtyper, som EU prioriterer at beskytte, er 

markeret med *. For relevante arter/naturtyper er det vurderet, hvorvidt påvirkningen 

fra et oliespild er væsentlig eller ej. 


Nibe Bredning, Halkær Ådal og Påvirkning 

Sønderup Ådal 

1013 Kildevældsvindelsnegl Vertigo geyeri Ingen 

1065 Hedepletvinge Euphydryas aurinia Ingen 

1095 Havlampret Petromyzon marinus Væsentlig påvirkning 

1096 Bæklampret Lampetra planeri Ingen 

1099 Flodlampret Lampetra fluviatilis Væsentlig påvirkning 

1355 Odder Lutra lutra Væsentlig påvirkning 

1365 Spættet sæl Phoca vitulina 

1528 Gul stenbræk Saxifraga hirculus Ingen 

1110 

1140 




ebbe 

1150 *Kystlaguner og strandsøer Ingen 

1160 Større lavvandede bugter og vige 

1170 Rev 

1210 

1220 

1310 

Enårig vegetation på stenede strandvolde 

Flerårig vegetation på stenede strande 




1330 Strandenge 

1340 *Indlandssaltenge Ingen 

3140 

3150 

Kalkrige søer og vandhuller med 

kransnålalger 



Væsentlig påvirkning primært pga den midlertidige 

ødelæggelse af et potentielt leveområde 

i tilfælde af et olieudslip 

Væsentlig påvirket på kort sigt. Reetableres 

sandsynligvis på længere sigt. 








sandsynligvis efter få sæsoner. 


sandsynligvis efter få sæsoner. 


sandsynligvis efter 3 sæsoner. 


sandsynligvis efter 3 sæsoner. 

Ingen 

Ingen 

3160 Brunvandede søer og vandhuller Ingen 

3260 Vandløb med vandplanter Ingen 




Nibe Bredning, Halkær Ådal og 

Sønderup Ådal 

4030 Tørre dværgbusk samfund (heder) Ingen 

5130 

6210 

6230 

6410 

6430 

7140 

7220 


skrænter 


kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter) 

*Artsrige overdrev eller græsheder på 

mere eller mindre sur bund 

Tidvis våde enge på mager eller 

kalkrig bund, ofte med blåtop 

Bræmmer med høje urter langs vandløb 

eller skyggede skovbryn 

Hængesæk og andre kærsamfund 

dannet flydende i vand 

*Kilder og væld med kalkholdigt 

(hårdt) vand 

Påvirkning 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

Ingen 

7230 Rigkær Ingen 

9110 Bøgeskove på morbund med kristtorn Ingen 

9190 

91E0 

Stilkegeskove og -krat på mager sur 

bund 

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer 

og væld 

Ingen 

Ingen 



Side 62

Art 

Hedehøg 

Circus pygargus 1 

Skestork 

Platalea leucorodia 1 

Side 63 

Bilag 3 

Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 ”Ulvedybet og Nibe 

Bredning”. Arterne er udpeget i to kategorier, ynglefugle (Y) og trækfugle (T, Tn. Der 

er givet en vurdering af oliespildets påvirkning. 

Påvirkning 


Klyde 

Recurvirostra avosetta 1 


Calidris alpina 1 

Brushane 

Philomachus pugnax 1 

Fjordterne Sterna 

hirundo 1 

Havterne 

Sterna paradisaea 1 

Splitterne 

Sterna sandvicensis 1 

Dværgterne 

Sterna albifrons 1 

Y F1 Ingen 

Y F1 Kan blive væsentligt påvirket, hvis udslippet sker på et 

tidspunkt, hvor fuglene opholder sig på fjorden længere 

øst på i Nibe Bredning end de normalt er observeret. 

Y F1 Væsentlig påvirkning 


Y F1 Ingen væsentlig påvirkning, men et oliespild vil forringe 

brushanens mulighed for at genetablere sig på tidligere 

ynglepladser. 



Y F3 Væsentlig påvirkning. Et oliespild vil forringe ternens 

mulighed for at genetablere sig på tidligere ynglepladser. 

Deres sjældenhed gør lokalbestandene særdeles 

sårbar. 

Y F3 Væsentlig påvirkning. Et oliespild vil forringe ternens 

mulighed for at genetablere sig på tidligere ynglepladser. 

Deres sjældenhed gør lokalbestandene særdeles 

sårbar. 

T F2, F4 Væsentlig påvirkning 

Pibesvane 

Cygnus columbianus 1 

Sangsvane 

Cygnys cygnus 1 


Hjejle 

Pluvialis apricaria 1 

T F2, F4 Ingen 

Knopsvane 

Cygnus olor 2 

T F4 Væsentlig påvirkning, særligt i fældeperioden juli-august 

Kortnæbet gås 

T F4 Hvis oliespild skylles op på strandengene langs fjorden 

Anser branhyrhynchus 

kan gæssene blive væsentlig påvirket 

Grågås 

Anser anser 2 

T F4 Ingen 


Branta bernicla hrota 2 

T F4 Væsentlig påvirkning. Halvdelen af bestanden kan potentielt 

dø. 

Pibeand 

Anas penelope 2 

T F4 Væsentlig påvirkning 

Krikand 

Anas crecca 2 


Taffeland 

Aythya ferina 2 

T F4 Væsentlig påvirkning dog kun få individer i risiko 

Hvinand 

Bucephala clangula 2 

T F4 Væsentlig påvirkning dog kun få individer i risiko 


Mergus serrator 2 


Blishøne 

Fulica atra 2 


Blå kærhøg 

Circus cyaneus 1 

Tn F2 Ingen 

1 2 

Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1; Arter, jf. artikel 4, stk. 2 



Art 



Side 64 

Udpegningsgrundlag for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 ” Ålborg Bugt, nordlige 

del”. Arterne er udpeget i to kategorier, ynglefugle (Y) og trækfugle (T, Tn. Der er givet 

en vurdering af hvorvidt oliespild har en væsentlig påvirkning eller ej. 

Påvirkning 


Almindelig ryle (Engryle) 

Calidris alpina 1 

Havterne Sterna paradisaea 

1 

Splitterne Sterna sandvicensis 

1 

Dværgterne Sterna albifrons 

1 

Pibesvane Cygnus co- 

lumbianus 1 

Sangsvane Cygnys cyg- 

nus 1 


Branta bernicla hrota 2 

Gravand Tadorna tadorna 

Y F1 Ingen 

Y F1 Ingen væsentlig påvirkning. Terner fra F2 vurderes ikke 

at bevæge sig langt ind i Limfjorden ifm. fourageringstogter 

og vil dermed kun have en minimal risiko for at 

blive udsat for en evt. forurening. 









T F2, F4 Væsentlig påvirkning, da fuglene pendler mellem F2 og 

F1 

T F2, F4 Væsentlig påvirkning, da fuglene pendler mellem F2 og 

F1 

T F4 Væsentlig påvirkning, da fuglene pendler mellem F2 og 

F1 

T F4, F5 Ingen væsentlig påvirkning. De primære forekomster 

optræder uden for Limfjordens udmunding langs tidevandsfladerne 

ved Kattegatkysten. 

Bjergand Aythya marila T F4 Ingen væsentlig påvirkning. De primære forekomster 

optræder uden for Limfjordens udmunding i Kattegat. 

Ederfugl Somateria mollissima 


Sortand Melanitta nigra T F 4 Ingen væsentlig påvirkning. De primære forekomster 


Fløjlsand Melanitta 

T F 4 Ingen væsentlig påvirkning. De primære forekomster 

fusca 


Hjejle Pluvialis apricaria T F2, F4 Ingen påvirkning. F2s hjejler optræder primært langs 

1 

langs fuglebeskyttelsesområdets Kattegatkyst 

Almindelig ryle Calidris T F 5 Ingen væsentlig påvirkning. Arten optræder primært 

alpina 

langs langs fuglebeskyttelsesområdets Kattegatkyst 

Hvinand Bucephala 

clangula 2 

T F4 Væsentlig påvirkning da fuglene kan nå langt ind i Limfjorden. 


Mergus serrator 2 

T F4 Væsentlig påvirkning da fuglene kan nå langt ind i Limfjorden. 

Blishøne Fulica atra 2 T F4 Væsentlig påvirkning 

1 2 

Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1; Arter, jf. artikel 4, stk. 2

Natur-konsekvensvurdering - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?