Mindre forbrug af pesticider - LRØ

Generalforsamlingstid 

Landbrugets aktuelle udfordringer er til debat på de årlige 

generalforsamlinger i marts, og i år kom den alvorlige 

økonomiske krise i erhvervet til at overskygge møderne. 

Her et glimt fra generalforsamlingen i Landboforeningen 

Odder-Skanderborg. 

Side 5 og 6 

LRØ Svinekongres 

”Det du kan gøre noget ved” er temaet for LRØ Svinekongres 

2011 den 28. marts. LRØ’s konsulenter byder 

her ind med en lang række korte, faglige indlæg, og der 

arrangeres Viden Café. På billedet svinekonsulent Bjarke 

Lassesen (t.v.) på rådgivningsbesøg. 

Side 7 

Ser frem til dyrskuet 

For Anette Bækman Kristiansen og hendes familie er 

LRØ Dyrskuet i Horsens en fast tilbagevendende begivenhed, 

som alle ser frem til hvert år. Familien fra Stenderup 

udstiller Frisere, og i år stiller de med tre hopper. 

Anette ses her med hoppen ”Julianna af Toftlund”. 

Side 17 

Landbrug i udvikling 

Nr. 3 · Tirsdag 22. marts 2011 · 14. årgang 

Mindre forbrug af pesticider 

Integreret Plantebeskyttelse, IPM, handler om omtanke i planteavlen 

Af Lene Tingleff 

Danske planteavlere skal 

være mindre afhængige af 

plantebeskyttelsesmidler. 

Problemerne skal i stigende 

grad forebygges gennem 

sædskifte og andre 

metoder, og bekæmpelse 

af ukrudt og andre skadevoldere 

skal ske efter 

vurdering af behov. 

Det er udgangspunktet for et 

nyt landsdækkende projekt, 

Integreret Plantebeskyttelse, 

LRØ tager nu dyrlægerådgivning 

på det svinefaglige 

område op som et nyt 

forretningsområde. 

- Vi indgår som partner i den 

specialiserede svinepraksis, 

Porcus Svinefagdyrlæger & 

Agronomer, med udgangs- 

IPM, som skal indføres senest 

i 2014. Ikke som en lov men 

som et princip. Andre EUlande 

skal gøre det samme. 

Jeppe Mouritsen, Korning, 

er ét af syv demonstrationsbrug 

i Danmark, som over de 

næste fem år skal være med 

til at vise, hvordan man kan 

praktisere IPM. 

- Det er et spændende 

projekt, og jeg har sagt ja til at 

være med, fordi jeg kan se en 

idé i at praktisere planteværn, 

som har fokus på både miljø 

og økonomi. 

punkt i Odense og i Kolding, 

siger direktør Per Bardrum, 

LRØ. 

Han oplyser, at LRØ indgår 

som partner på lige fod 

med de øvrige ejere. 

Porcus er en specialpraksis 

for svinesygdomme og består af 

ni dyrlæger og to agronomer. 

Planteavlskonsulent Tommy 

Agermose, LRØ, har fulgt 

Jeppe Mouritsen og hans 

markbrug som rådgiver gennem 

15 år. 

- Projektet har fokus på, 

hvordan man kan vise omtanke 

i planteproduktionen 

og hvordan vi kan blive bedre 

til at bruge pesticiderne mere 

hensigtsmæssigt. Vi skal udvikle 

planteavlen, så vi mindsker 

afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler 

til glæde for 

både jordbruget, tegnebogen 

og miljøet, siger han. 

Dyrlægerådgivning i LRØ 

- Svinerådgivningen er under 

pres, og det vil den fortsat 

være. Svineproducenterne 

efterspørger svinerådgivning 

og veterinær rådgivning, og 

begge former for rådgivning 

skal supplere hinanden 

i fremtiden. Det er derfor 

nødvendigt med et tæt sam- 

Tommy Agermose og Jeppe 

Mouritsen understreger, at 

der ikke er tale om en ny 

produktionsform: 

- IPM handler om bæredygtigt 

landbrug og om at 

gøre det optimale. Det kan 

være med til at udvikle planteavlen 

i den rigtige retning. 

IPM betyder ikke, at vi skal 

undvære pesticiderne, men at 

vi skal gøre os mindre afhængige 

af dem. 

Side 9 

Fem landmænd og to gartnere i Danmark skal de kommende år være med til at vise, hvordan man kan praktisere IPM. En af dem er Jeppe 

Mouritsen i Korning (t.h.), der her ses sammen med planteavlskonsulent Tommy Agermose, LRØ. 

arbejde, som kan understøtte 

begge virksomheder. 

Via LRØ’s partnerskab 

kan Porcus udvikle forretningen. 

Tilsvarende vil LRØ 

have mulighed for at tilbyde 

kunder hos Porcus rådgivning. 

(let.) 

Til samtlige jordbrugere

2 Debat · Nyheder 

22. marts 2011 

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer. 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området 

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker 

avisen tilsendt. 

Redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

Hjemmeside: www.lro.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

De tre foreninger bag LRØ: 

Østjysk Landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

Informationsudvalg: 

Mads Mogensen, økonomiudvalg 

Jakob Jakobsen, kvægudvalg 

Esben Graff, svineudvalg 

Mogens Jensen, planteavlsudvalg 

Niels Hegelund, svineproduktion 

Hanne Schønning, planteavl 

Ove Madsen, kvægproduktion 

Jens Riis Andersen, økonomi 

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning 

Lene Tingleff, journalist 

Anne-Marie Kjær, sekretær 

Annoncesalg: 

Salgsdirektør Søren Ankersen, 

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S 

Layout: 

Rounborgs grafiske hus, Holstebro 

Tryk: 

Trykcentralen, Viby J. 

Kommende blade: 

Nr. 04 Deadline: 01.04.11 

Udkommer: 18.04.11 

Nr. 05 Deadline: 17.05.11 

Udkommer: 7.06.11 

Set fra min stol 

Den sidste beretning 

Af Hans Henrik Mols, formand 

for LRØ’s planteavlsudvalg 

Med beslutningen om 

at nedlægge de faglige 

udvalg i LRØ er en epoke 

og mangeårig tradition 

for landmændene i det 

østjyske område slut. 

På repræsentantskabsmødet 

den 25. februar blev det 

besluttet, at LRØ’s fagudvalg 

skal nedlægges og at det 

faglige arbejde i repræsentantskabet 

skal opprioriteres. 

Repræsentanterne skal 

være ambassadører for den 

faglige rådgivning, og der skal 

holdes fire årlige repræsentantskabsmøder. 

Repræsentantskabet 

vælger fire personer ud af 

de 35 medlemmer til LRØ’s 

bestyrelse. De fire personer 

skal repræsentere henholdsvis 

plant, kvæg, svin og økonomi 

og være en slags ”faglige tovholdere” 

i LRØ-bestyrelsen. 

Deres opgave er at fange 

faglige signaler ”i marken” 

og bære vigtige emner ind 

i rådgivningssystemet. Vi får 

et forenklet system, og vi har 

stadig folkevalgte repræsentanter, 

som sikrer kontakten. 

Efter en lang vinter er foråret 

endelig på vej, det har vi 

ventet længe på. Vinterafgrøderne 

ser bedre ud end sidste 

år, hvor der mange steder 

måtte sås store arealer om. 

Forhåbentlig vil vi få en god 

vækstsæson og en god høst. 

Som det ser ud nu, er vi kommet 

rimeligt godt fra start. 

I planteavlsafdelingen bruger 

vores konsulenter lige nu 

rigtigt meget tid på EU-hektaransøgninger, 

og desværre 

er det blevet sådan, at der skal 

bruges tid på småting, petitesser, 

kontrol og alverdens ting. 

Sådan er loven indrettet, 

men det er frustrerende for 

både landmænd og konsulenter, 

at der skal bruges tid på 

irrelevante spørgsmål. 

Vi ved alle, hvad konsekvenserne 

er for den enkelte landmand, 

hvis ansøgningen ikke 

lever op til alle de lovformelige 

krav, så derfor er der kun 

ét at gøre, nemlig at rette ind. 

Det er vigtigt, at alt det 

hele kommer med og ikke 

mindst vigtigt, at landmand 

og konsulent nøje får afstemt, 

hvem der gør hvad, så der 

ikke sker misforståelser. Det 

kan betyde træk i EU-hektarstøtten, 

så tjek hellere en gang 

for meget end for lidt. 

Delegeretmøde 

Der har netop været holdt 

ekstraordinært delegeretmøde i 

Herning, hvor Grøn Vækst og 

vandplaner var det store emne. 

Med udsættelse af reduktionen 

på 10.000 ton kvælstof 

til vand miljøet har landbruget 

vundet lidt tid til at 

dokumentere, at den baseline 

som miljøstyrelsen har regnet 

sig frem til, ikke er korrekt. 

Når det gælder miljøspørgsmål, 

drejer det sig ikke 

altid om at have ret - men 

om at få ret. 

Et år med udfordringer 

LRØ-underskud på 4,3 mill. kr. i 2010 

2010 blev et hårdt år for 

landbrugserhvervet og 

dermed også for LRØ, som 

kom ud med et underskud 

på 4,3 mill. kr. 

Direktør Per Bardrum gennemgik 

regnskabet på generalforsamlingerne. 

- Ledelse og bestyrelse finder 

resultatet utilfredsstillende, 

men har taget de nødvendige 

skridt i retning af en tilpas- 

IT på aktier 

Sønderjysk Landboforening indgår som aktionær 

LRØ sætter med virkning 

fra 1. april sin it-afdeling, 

IT-Gaarden, på aktier og 

etablerer ”ITG Hosting 

A/S”. Samtidig indgår Sønderjysk 

Landboforening 

som aktionær. 

ning til de vanskelige vilkår, 

erhvervet og rådgivningsvirksomheden 

står over for. 

Finanskrisens indtog i sensommeren 

2008 ramte med 

voldsom kraft landbrugets 

finansieringsmuligheder og 

dermed også efterspørgslen 

efter rådgivning, specielt rettet 

mod ydelser som byggeri, 

staldindretning, miljøarbejde 

og ejendomshandel. 

- På den baggrund har vi 

- Baggrunden for beslutningen 

er et ønske om at vækste 

inden for området hosting 

med henblik på at sikre et 

overskud, der kan bidrage til 

de to virksomheders primære 

forretningsområde inden for 

landbrugsrådgivning, siger 

direktør Per Bardrum, LRØ. 

foretaget en turn-around og 

lagt en besparelsesplan for at 

øge konkurrencedygtigheden, 

og via Strategi 2014 er vi klar 

til forandring. 

LRØ har samtidig indført 

en ny organisationsform og 

ledelsesstruktur. 

- Sammenholdt med en reduktion 

af medarbejderstaben 

på 29 ansatte over de sidste 

18 måneder er det målet, 

at spareplanen kan sikre en 

Direktør Per Grønbæk, 

Sønderjysk Landboforening, 

siger, at IT-Gaarden har 

opbygget et spændende koncept 

med hosting på et højt 

niveau. Alle IT-opgaver for de 

ca. 200 brugere lægges over i 

selskabet. 

Per Bardrum påpeger, at 

omkostningseffektiv rådgivningsvirksomhed. 

LRØ har derudover rettet 

et nødvendigt fokus mod 

andre erhverv og en række 

nye aktiviteter. 

Per Bardrum oplyste, at 

mange benytter sig af faciliteterne 

i LandbrugetsHus. 

Eksterne kunder har besøgt 

huset med 5.600 gæster. 

I 2011 budgetteres med et 

resultat på 575.000 kr. (let.) 

det for LRØ er et stort aktiv 

at få IT lagt over i en selvstændig 

virksomhed med en 

partner inden for DLBR. 

- Vi tror på, at ITG Hosting 

A/S vil vækste, og at der er et 

stort potentielt marked inden 

for landbrugets virksomheder, 

siger de to direktører. (let.)

22. marts 2011 Debat · Nyheder 

Det mener jeg 

Grøn Vækst skal væk 

Af Ingvardt Johansen, Bredsten 

Grøn Vækst skal væk, helt 

væk. Vi skal ikke fedtes 

ind i noget, for kravene er 

urimelige og bygger på et 

forkert fagligt grundlag. 

Samtidig er processen under 

al kritik, kravene er allerede 

ved at blive ført ud i livet 

endnu før høringsfristen er 

udløbet. Meget er indført via 

gødningsloven, det er som 

en tyv om natten, og det 

efterlader en fornemmelse af 

skindemokrati, hvor det hele 

er bestemt på forhånd. 

Gør indsigelse 

Min opfordring til alle landmand 

skal være: Gør indsigelse 

mod Grøn Vækst inden 

fristen udløber den 6. april. Få 

lavet en indsigelse, evt. sammen 

med din nabo eller en 

gruppe lodsejere. 

Det er samtidig vigtigt, 

man kræver erstatning, når 

der kræves indgreb på ens 

jord. Det er vigtigt at få med i 

sin indsigelse. 

Vi står nu med krav om 

reduktion af 9.000 tons kvælstof, 

som reelt er vedtaget. 

Det er godt, de 10.000 tons 

er parkeret og stillet i bero. 

Men det gør reelt ikke de 

9.000 tons mere acceptable. 

De tal, der regnes med, er 

forkerte. Vi er længere fremme 

på miljøområdet, end der 

er regnet med. Vi kan godt 

opfylde de mål, der stilles, bl.a. 

på grund af en bedre foderudnyttelse 

og andet. Derfor 

har vi allerede opfyldt målene, 

som landskonsulent Leif 

Knudsen viste på det ekstraordinære 

delegeretmøde. 

Vi har opfyldt kravene i 

tre vandmiljøplaner, og vi 

er langt fremme, hvad det 

her angår, og derfor er Grøn 

Vækst slet ikke nødvendigt. 

EU siger vi skal levere vandplaner, 

men det er de danske 

politikere, der har sat overliggeren 

urealistisk højt. 

Ser man på de samlede miljøudfordringer, 

var det langt 

mere fornuftigt at tage fat på 

Støtte til den gode idé 

Vær opmærksom på støttemuligheder fra LAG-midlerne 


- Hvis du går med en spændende 

idé, der kan medvirke 

til at skabe nye arbejdspladser 

og aktivitet i landdistriktet, 

kan det være en oplagt 

mulighed at søge de såkaldte 

LAG-midler til projektet. 

Det siger landdistriktskonsulent 

Kristian Andersen, 

LandboSyd, som LRØ 

samarbejder med i forbindelse 

med landdistriktsrådgivning 

og ansøgninger. 

- Landmænd bør være 

opmærksomme på at udnytte 

de støttemuligheder, der er. 

Og der er faktisk midler at 

hente i en række kommuner, 

så det gælder jo bare om at 

få søgt, hvis man har en god 

og nyskabende aktivitet, man 

gerne vil have sat i gang. 

Her i området er der nedsat 

lokale aktionsgrupper (LAGgrupper) 

i Hedensted, Ikast- 

Brande, Silkeborg, Horsens og 

Vejle. De har alle fået tildelt 

midler fra landdistriktsprogrammet, 

dog ikke i samme 

Eksempler på projekter 

Is-mejerier ved Dybbøl og på Møn 

Kursus- og konferencevirksomhed Aabenraa 

Maskinfabrik, Tinglev 

Udvikling og opstart af produktion af vogn til majshøst 

Lokalt videncenter for biogas, Aabenraa og Sønderborg 

Fremstilling af halm- og træpiller på gårdanlæg 

størrelsesorden, midlerne er 

ikke så store i købstadskommunerne. 

Der vil altid være 

en egenfinansiering på mindst 

50 procent. 

At ville noget 

Kristian Andersen påpeger, at 

landmænd i forbindelse med 

LAG-ansøgninger skal være 

opmærksomme på erhvervsudvikling, 

der ikke har noget 

direkte at gøre med det 

primære landbrug. 

- Der findes andre støtteordninger, 

der har med 

selve landbruget at gøre, f.eks. 

inden for miljø og ny teknologi. 

Når det drejer sig om 

LAG-midler, skal man tænke 

lidt anderledes, her gælder 

det om nyskabelse, erhvervsfremme 

og jobskabelse, gerne 

i tilknytning til landbruget. 

- Det vigtigste er selvfølgelig, 

at man vil noget, og at 

man har en god idé, som man 

den forurening, der kommer 

via de store floder ud til 

Østersøen, her er der langt 

mere at komme efter. 

Friheden forsvandt 

Vi er underlagt et akademikerstyre, 

som er meget langt 

fra virkeligheden, og det får 

alvorlige konsekvenser for 

landbrugserhvervet i disse år. 

De beslutninger, der træffes 

på kontorerne i København, 

gør noget ved den enkelte 

landmand. For hvor er friheden. 

Friheden til at drive 

landbrug under ordentlige 

forhold. Den er væk. Det 

samme er respekten for landmandens 

indsats. 

Landmanden møder konstant 

nye krav og kontrol. Selv 

var jeg udsat for fem kontroller 

i løbet af fire måneder fra 

Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, 

Plantedirektoratet og 

andre offentlige myndigheder. 

brænder for. Vel og mærke en 

idé, der skaber aktivitet. Det 

skal komme andre end én selv 

til gode, ellers kan man ikke 

komme i betragtning, understreger 

Kristian Andersen. 

Ikke statisk 

Kristian Andersen yder 

rådgivning til kunder, der har 

behov for at blive opdateret 

vedrørende landdistriktsansøgninger, 

herunder LAGmidler. 

- Det kan være vanskeligt 

for den enkelte at orientere 

sig og danne sig et overblik 

over de mange forskellige 

ordninger, der eksisterer. 

Ordningerne er ikke statiske, 

der sker noget hele tiden. Og 

det er altid en fordel at være 

tidligt ude. 

- Det er vigtigt at sætte sig 

godt ind i mulighederne og 

vigtigt at få lavet sin ansøgning 

rigtigt første gang. Man 

Der går en masse tid med det, 

og som landmand er det ikke 

opløftende konstant at skulle 

være under kontrol. 

Landmanden møder konstant 

kritik. På den baggrund 

kan jeg kun bakke op om 

den store omdømmekampagne, 

der er sat i gang fra 

Landbrug&Fødevarer. Det er 

den eneste vej frem. 

Reglerne skifter 

Jeg undrer mig også over, 

hvordan de miljømæssige 

indsatser så hurtigt kan forandre 

sig. Dér, hvor vi driver 

landbrug, har vi altid skullet 

tage hensyn til Fårup Sø og 

Engelsholm Sø. Her lå restriktionerne, 

når det drejede 

sig om landbrugets muligheder 

for vækst. 

Men nu, i forbindelse med 

Grøn Vækst, er det pludselig 

Vejle Inderfjord, der er fokus 

på og ikke søerne i oplandet. 

LAG 

En lokal aktionsgruppe 

er en forening, som skal 

drive udviklingen af 

landdistrikterne i bredt 

samspil med lokalsamfundet. 

skal også være opmærksom 

på, hvad der har prioritet hos 

den lokale aktionsgruppe, 

som har sine egne mål og 

indsatsområder. 

Ansøgninger kan indsendes 

løbende, hvorefter de lokale 

aktionsgrupper ”samler op” 

og kigger på dem, f.eks. hvert 

kvartal. 

Landdistriktsprogram 

3 

Et helt nyt regelsæt. Det får 

som konsekvens, at vi skal 

have efterafgrøder i en tredjedel 

af arealet. Det er rigtigt 

meget, og det vil betyde, at 

jeg går ned i løn. Hvorfor skal 

jeg det? 

Ingen muligheder 

Da Grøn Vækst blev lanceret, 

hørte vi om, at det ville give 

muligheder for erhvervet. 

Men vi ser ingen muligheder 

for vækst. Vi ser kun begrænsninger. 

Vi vil meget gerne gøre en 

indsats for miljøet, men der 

skal være økonomi i tingene, 

ellers går det ikke. Man giver 

ikke landmanden mulighed 

for at få noget ud af det, der 

er ingen økonomisk vinding. 

Alt for meget mod og energi 

går tabt på den måde. 

Yderligere oplysninger kan 

fås hos landdistriktskonsulent 

Kristian Andersen, LandboSyd, 

tlf. 7436 5111 eller 

2082 1158. 

Det nuværende landdistriktsprogram er gældende i 

perioden 2007-2013. Der er afsat i alt ca. 7,6 milliarder 

kr. for hele perioden, heraf kommer ca. 4,3 milliarder 

kroner kr. fra EU. 

Landdistriktsprogrammet sigter mod fire generelle mål: 

• Konkurrencekraft i fødevaresektor 

• Job i landdistrikterne 

• Attraktive levevilkår 

• Rig natur og rent miljø 

(Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Erhverv)

4 Aktuelt portræt · Nyheder 

22. marts 2011 

Aktuelt portræt 

Ekspert i vandplaner 

Selv om planteavlskonsulent 

Børge Nielsen på 

ingen måde er uvant med 

at holde indlæg for større 

forsamlinger, var det en 

særlig udfordring at stå på 

talerstolen i Herning Kongrescenter 

foran 800 landmænd, 

der var til ekstraordinært 

delegeretmøde i 

Landbrug&Fødevarer. 

Emnet var ikke uvant for 

ham, det drejede sig om 

vand- og naturplanerne og 

deres konsekvenser for danske 

landmænd. Et område, Børge 

Nielsen har beskæftiget sig 

med på intensivt plan gennem 

de sidste par år som 

rådgiver i LRØ. 

Men situationen på mødet 

den 2. marts var tilspidset, 

fordi landmændenes frustration 

over vandplaner og restriktioner 

som følge af Grøn 

Vækst efterhånden var ved at 

være stor. 

Det var den også, da han 

stod foran 650 landmænd til 

stormødet på Bygholm Landbrugsskole 

den 4. februar. 

Landmændene var strømmet 

til skolen fra nær og fjern, 

mange på traktorer, for at vise 

deres utilfredshed. 

God formidler 

Forinden disse stormøder har 

Børge Nielsen gennemgået 

planerne og deres konsekvenser 

på en lang række 

informationsmøder i LRØ, 

Dansk Landbrug Midt Øst 

(DLMØ) og de lokale landboforeninger. 

Han har også 

medvirket som indlægsholder 

på et møde om vandplanerne 

i Horsens Ren Fjord. 

Og gennem sit daglige 

virke som planteavlskonsulent 

og miljørådgiver har han beskæftiget 

sig indgående med 

konsekvenserne. 

Det er således på ingen 

måde for meget at sige, at 

Børge Nielsen er mere end 

godt hjemme i vand- og naturplanerne. 

Han ved præcist, 

hvad vandplanerne betyder i 

forhold til kystvand, grundvand, 

søer og vandløb, og kan 

ved, hvilke omkostninger 

de forskellige tiltag vil få for 

landbruget i de forskellige 

oplande. 

Netop hans store viden på 

området betyder, at han er 

god til at formidle tingene 

på en rolig, overbevisende og 

faglig måde, så budskaberne 

bliver klare. 

Han virker rolig og fattet, 

og selv om han står foran 

en stor flok meget utilfredse 

tilhørere, bringer det ham 

ikke ud af fatning eller gør 

ham nervøs. 

Afdelingsleder 

Børge Nielsen, 59 år, stammer 

fra Holsted, hvor han er født 

og opvokset på et landbrug. 

Efter studentereksamen læste 

han til bygningsingeniør, og 

efter et år begyndte han at 

Se mere på: www.landbogruppen.dk 

Jennum, Vejle 

Fritidslandbrug 

Rugballevej 73, Jennum 

7100 Vejle 

LandboGruppen ØST 

Tlf. 7658 7750 

Charmerende landejendom beliggende i særdeles naturskønne 

omgivelser med dejlige eng- og skovarealer. Ejendommens 

samlede areal er på 31,4 ha., heraf 23,3 støtteberettiget agerjord, 

som er beliggende rundt omkring ejendommen. 6 ha. fredsskov 

og 1,4 ha. eng direkte ned til Vejle Å med fiskeret og særdeles 

gode jagtmuligheder. 

Hvidkalket stuehus med et boligareal på 160 m2 som indeholder: 

Bryggers, viktualierum, køkken/alrum med spiseplads og tv-stue i 

et, stort soveværelse, stor vinkelstue, forgang og badeværelse. I 

tagetagen er der 3 værelser, toilet og pultekammer. 

Endvidere gode udhuse med bl.a. fyrrum, stald/udhus, 

malkerum, værksted, lade, garage og godt maskinhus med god 

porthøjde og fast gulv. Energimærke: G. 

Kontant: 5.995.000 

Sagsnr.: 

5011-104 

Udbetaling: 5.995.000 Hektar: 

31,45 

LANDBOGRUPPEN ØST 

Erhvervsbyvej 11 

8700 Horsens 

Tlf.: 76587750, Fax: 76587797 

Email: oest@landbogruppen.dk 

Odder 

Svineejendom 

Rude Havvej 25 

8300 Odder 

læse til agronom med speciale 

i planteavl og økonomi. 

Efter endt uddannelse 

arbejdede han i Skjern-Tarmegnens 

Landboforening som 

planteavlskonsulent i to år, 

hvorefter han var ansat i det 

tyske plantebeskyttelsesfirma, 

Schering, gennem 13 år. 

I 1994 blev han ansat som 

afdelingsleder for planteavl 

i Højderyggens Landboforening 

i Tørring, og han 

flyttede med til Horsens, da 

afdelingerne blev samlet i 

LandbrugetsHus i 2008. 

Fokus på miljø 

Miljøet er gennem årene 

kommet til at fylde mere og 

mere, men Børge Nielsen 

har samtidig holdt fast i det 

egentlige planteavlsarbejde, 

hvilket han ser som en styrke. 

Han oplever, at det er en stor 

styrke at vide, hvad der sker i 

praksis i planteavlen, når man 

arbejder med den miljømæssige 

side af sagen. 


Tlf. 7658 7750 

Svineproduktionsejendom med en samlet produktion på 6000 

slagtesvin fra 7 kg. til 100 kg. Produktionen foregår i bygninger 

som er løbende renoveret og sektioneret. Sektionerne passer 

sammen med 180 dyr pr. sektion. Den nyeste slagtesvinestald er 

opført i 2005. Hele anlægget er med tørforder og helt eller delvis 

drænet gulv. Alt foder kan hjemmeblandes og der er gastæt 

opbevaringsplads til ca. 8500 tdr. korn, fordelt på to siloer. Der er 

samlet gylleopbevaringsplads til ca. 3600 m3. Ejendommen er i 

fuld drift, og besætningen overtages i forbindelse med handlen. 

Ejendommen består af hovedejendommen med et areal på 50,4 

ha. og en bygningsløs ejendom på 18,8 ha. Jorden er 

hovedsagelig særdeles god jord med god arondering. Der 

medfølger 63,5 alm. Eu-støtterettigheder og 2,14 

støtterettigheder til permanent græs. Stuehuset som er opført i 

gule sten med eternittag i 1877 har et boligareal på 200 m2. 

Kontant: 17.950.000 

Ændrede udbudsvilkår 

Sagsnr.: 

Hektar: 

5011-087 

69,24 

Børge Nielsen har gennem 

de sidste fem år været 

en del af LRØ’s miljøteam, 

hvor konsulenter fra planteavl, 

svineproduktion og kvægbrug 

arbejder tæt sammen. Det har 

givet en god erfaringsudveksling 

og har ført til udvikling 

af nye arbejdsmetoder. 

Miljøet fylder også meget 

i hans arbejde som netværkssekretær 

for landboforeningerne 

i samarbejdet 

med Hedensted og Horsens 

Kommuner. 

Da vand- og naturplanerne 

blev præsenteret, nedsatte 

LRØ et team, som siden har 

arbejdet med disse planer, og 

for Børge Nielsen har det 

haft høj prioritet i de senere 

måneder. Især problemstillingen 

vedrørende kvælstof 

til kystnære områder har fyldt 

meget. 

Teamet omkring vandplaner 

var meget aktivt omkring 

forhøringen for et år siden, og 

vandplanerne fyldte meget på 

Aale ved Tørring 

Fritidslandbrug 

Brædstrupvej 60, Aale 

7160 Tørring 

Børge Nielsen 

landboforeningernes generalforsamlinger 

allerede i 2010. 

Her blev forarbejdet til den 

indsats, der sker nu, lagt. 

Aktiv i fritiden 

Børge Nielsen bor i Hovborg 

sammen med Karin. Han har 

fire voksne børn. 

Fritiden bruges bl.a. på volleyball 

og beachvolley, og han 

er desuden fitness-instruktør. 

Sang og musik spiller også 

en stor rolle for Børge Nielsen, 

som tidligere har været 

aktiv i Varde Sommerspil og 

gerne synger for, når der skal 

indledes med en sang i større 

forsamlinger. (let.) 


Tlf. 7658 7750 

Velbeliggende ejendom i udkanten af Åle by i naturskønne 

omgivelser med dejlig velholdt have. Ejendommens 

jordtilliggende er ialt på 25,6 ha. Heraf er der 23,2 ha. 

EU-støtteberettiget. Alle betalingsrettighederne har kvægtillæg. 

22 ha. udgør agerjord omkring ejendommen, 1,7 ha. engareal 

direkte ned til Gudenåen med fiskeret. 

Stuehuset med et boligareal på 122 m2 indeholder: Baggang 

med oliefyr, badeværelse, spisekøkken, forgang, stort 

soveværelse og 2 stuer. Tagetagen indeholder: Opholdsrum/ 

tv-stue, 2 værelser og pultekammer. 

Driftsbygningerne indeholder stald og lade. Endvidere maskinhus 

opført i metalplader med fast bund og gylletank på 390 m3. 

Energiklasse: D. 

Kontant: 4.575.000 

Sagsnr.: 

5011-099 

Udbetaling: 4.575.000 Hektar: 

25,65

22. marts 2011 Generalforsamling 

Lad vækstlokomotivet køre 

200 landmænd til generalforsamling i Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Dorthe og Bo Christensen, Hørning, modtog Søren Laugesens Mindelegat, 

som blev overrakt af Jens Henrik Kirkegaard. 


- Vi har et erhverv, der har 

formået at øge produktiviteten, 

samtidig med at 

vores miljøbelastning er 

blevet reduceret mere end 

i noget andet land. Det 

burde få politikerne til at 

fyre op under kedlerne på 

et af Danmarks stærkeste 

vækstlokomotiver. 

Det sagde Jens Gammelgaard, 

formand for Landboforeningen 

Odder-Skanderborg på 

generalforsamlingen den 9. 

marts med 200 deltagere. 

Han undrede sig over, at 

politikerne i stedet står klar 

med forslag til nye restriktioner 

og større byrder, som 

landbruget skal bære. 

- Og det endda i en situation, 

hvor landbruget og fødevareerhvervet 

er trukket ned i 

sneglefart af politisk bestemte 

byrder og restriktioner, lave 

markedspriser og skadevirkninger 

fra finanskrisen. Hvad 

er det lige, der foregår? 

Jens Gammelgaard nævnte 

det dårlige bytteforhold, som 

rammer mange landmandsfamilier. 

Det kan i værste fald 

tvinge både landmænd og 

De blev valgt: 

deres familier væk fra deres 

livsværk. 

- Det må snart gå op for 

vore politikere, at vi skal 

samme rammebetingelser som 

øvrige EU-lande. 

Vandplaner 

Jens Gammelgaard fortalte 

om det store arbejde, der 

er gjort for at få ændret på 

vandplanerne og hvordan 

der er kæmpet for at gøre 

politikerne opmærksomme på 

konsekvenserne. Han oplyste, 

at der i DLMØ-regi er holdt 

ni informationsmøder med 

næsten 1.000 deltagere. 

- I begyndelsen af februar 

blev reduktionen af kvælstof 

med 10.000 ton udsat 

til 2027. Vi skal dog stadig 

reducere med 9.000 tons frem 

til 2015. 

- Kravet om efterafgrøder 

rammer hårdt. Der er eksempler 

på landmænd, der skal 

have 35 procent efterafgrøder 

uden kompensation, det er 

uanstændigt og det arbejder 

vi på at ændre. 

Ulovligt kvælstof 

Jens Gammelgaard sagde, at 

160 landmænd i Østjylland er 

involveret i ulovlig kvæl- 

• Jens Gammelgaard blev genvalgt som formand og Ole 

Larsen blev genvalgt som næstformand. 

• Leif Kreutzfeldt, Snærrild, blev nyvalgt (økonomi), 

suppleant Lars Kreutzfeldt Rasmussen, Saksild. 

• Henrik Næsted, Riis, blev genvalgt (planteavl), suppleant 

Peter Wiese, Foerlev. 

• Peder Liboriussen, Alrø, blev nyvalgt (kvæg), suppleant 

Henrik Høy Thomsen, Stjær. 

• Karsten Nielsen, Hårby, blev genvalgt (svin), suppleant 

Lars Kirkegaard, Søby. 

• Jakob Aagaard Sørensen, Hårby, blev genvalgt (deltid), 

suppleant Erland Lykke Christensen, Mesing. 

• Foreningens regnskab blev godkendt med et underskud 

på to mill. kr. Der er 352 aktive medlemmer. 

Jette og Svend Åge Lyngby Pedersen fik P. Vesterhaugaards Mindelegat, 

som blev overrakt af formanden, Jens Gammelgaard. 

stofimport, og at der bliver 

tale om meget hårde straffe 

for overgødskning. 

- Det kan ikke nytte, at vi 

har landmænd, der i den grad 

uddrager loven på bekostning 

af lovlydige landmænd. Vi kan 

ikke hjælpe disse landmænd, 

de må tage straffen. 

Trods krise og alvor sagde 

Jens Gammelgaard, at fremtiden 

ikke er så sort, som den 

har været. 

- Vores rammevilkår skal 

forbedres, og det skal vi selv 

være med til. Vi skal skabe et 

nyt syn på landbruget. Vi er 

i et erhverv, der i fremtiden 

kan bidrage mere og mere til, 

at Danmark bliver et rigere 

og et bedre land at leve i. 

- Det kræver en offensiv og 

konstruktiv tilgang, der tager 

udgangspunkt i hvad landbruget 

både nu og i fremtiden 

kan bidrage med. Det er baggrunden 

for landbrugets store 

omdømmekampagne. 

Dynamikken forsvinder 

Under debatten opfordrede 

Claus Wiese foreningen til 

at følge kraftigt op på Grøn 

Vækst, fordi grundlaget er 

forkert. 

Hans Jakob Fenger takkede 

landboforeningen for den 

store indsats, der er gjort for 

at mindske skaderne. 

- Det er flot, I byder konstruktivt 

ind, bliv ved på den 

måde. Og så synes jeg, vi har 

kørt den sidste protest-tur på 

traktor, tilføjede han. 

Jens Thomsen takkede 

ligeledes formanden og bestyrelsen 

for deres kamp for at 

skaffe bedre rammevilkår. 

- Det er godt, I kæmper 

landbrugets sag, for de mange 

Handler du 

efter dine mål? 

Jeg hjælper dig med dine udfordringer, 

så du får den produktion 

og det arbejdsliv, du ønsker. 

Gitte Børsting 

Cert. Life-, Business- 

og Stress Coach 

Vestergade 19, 

7600 Struer. 

Tlf. 60 22 94 60 

www.boerstingcoaching.dk 

Simon Stavballes Legat blev overrakt til unge mennesker under 

uddannelse. Modtagerne var Birte Maria Bang Pedersen, Heidi L. 

Pedersen, Søren Kreutzfeldt Rasmussen, Peter Kreutzfeldt Rasmussen, 

Kasper Sejersen Lund, Lasse Pedersen, Peter Munk Nielsen og 

landboungdommen v. Martin Lykke. Henrik Palle Christensen kunne 

ikke være til stede. Legaterne blev overrakt af Jens Gammelgaard. 

regler og begrænsninger er 

ved at pille dynamikken ud af 

vores erhverv. 

Direktør Per Bardrum 

fremlagde LRØ’s regnskab 

og fortalte om, hvad der 

sker i virksomheden og om 

en række nye tiltag. (omtalt 

andet sted i avisen). 

Claus Wiese sagde, at de 

regnskaber, LRØ udarbejder, 

er for omfattende og dyre 

og efterlyste mulighed for et 

mere enkelt regnskab på færre 

sider. 

- Vi tilbyder flexregnskab, 

som er mindre og mere 

enkelt, det er der mange 

deltidslandmænd, der bruger. 

Valget er kundens, svarede Per 

Bardrum. 

Landinspektørfirmaet 

Kontaktperson vedr 

landbrugssager: 

Landinspektør Jan Frederiksen 

Mobil: 25 23 16 79 

E-mail: jbf@landplan.dk 

5 

Arne Mathiassen takkede 

Jens Gammelgård for en stor 

indsats og stillede spørgsmål 

vedrørende LRØ’s sponsorat. 

- Jeg mener, pengene bør 

bruges på medlemmerne i 

stedet for på cykelholdet, 

sagde han. 

- Fordi markedet er 

som det er, er vi nødt til at 

bruge penge på branding og 

markedsføring. Det gør vi på 

mange forskellige måder, bl.a. 

sponsorat og erhvervsklubber. 

Vi forsøger hele tiden 

at blive mere kendt for at få 

flere kunder i butikken, så vi 

kan sikre en fortsat kvalificeret 

rådgivning, svarede Per 

Bardrum. 

Bonefeld & Bystrup A/S 

Professionel rådgivning 

Effektiv opmåling 

Optimeret sagsstyring: 

- sammenlægning 

- arealoverførsel 

- udstykning 

Strandpromenaden 6 

8700 Horsens 

Tlf 76286060 

Fax 76286061 

E-mail: post@landplan.dk 

www.Bonefeld-Bystrup.dk

6 Generalforsamling 

22. marts 2011 

- Vi er en del af løsningen 

125 landmænd til generalforsamling i Østjysk Landboforening 


- Landbruget kan være en 

del af løsningen på mange 

af de udfordringer, vi lige 

nu står med i Danmark. 

Men så må man som 

ansvarlig politiker forstå, 

at man ikke skal kvæle 

enhver form for initiativ 

med håbløse krav og bureaukrati. 

Det sagde formanden for 

Østjysk Landboforening, Finn 

Pedersen, på generalforsamlingen 

den 10. marts med 125 

deltagere. 

- Vi sidder med Danmarks 

vigtigste og største kompetenceklynge. 

Erhvervet har de 

sidste mange år vist, at landbruget 

kan drives mere og 

mere miljøbevidst ved hjælp 

af forædling og teknologi. 

- Vi har intet imod, at 

driften af dansk landbrug 

bliver mere miljøbevidst, det 

er i alles interesser, men vi må 

forvente og forlange forståelse 

for, at det tager tid. Vi har 

trods alt med levende natur 

at gøre. 

Krise af format 

Finn Pedersen sagde, at dansk 

landbrug befinder sig i en 

økonomisk krise af format. 

- Vi er i en situation, hvor 

det for mange handler om 

overlevelse. Mange har svært 

ved fortsat at finde motivation. 

- I en sådan situation er det 

vigtigt at stå sammen og søge 

fælles løsninger. Vi arbejder 

målrettet på at opnå et fælles 

samspil mellem landmænd, 

politikere og finansieringsselskaber. 

Sammenholdet i 

landbruget er jo netop dét, 

der har båret os frem til dét, 

vi er i dag. 

- Derfor er det for mig 

afgørende, at vi giver opbakning 

til den strategi, der er 

lagt i Landbrug&Fødevarer. 

Eller sagt på en anden måde, 

Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Simon Simonsen 

»Wissingsminde« 

Wissingsmindevej 18 

6640 Lunderskov 

Tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

E-mail: sis@dlr.dk 

Område 71 

Jens Ravn 

»Anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

Tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

E-mail: jr@dlr.dk 

Område 72 

Steen Lauridsen 

Eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

Tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

E-mail: stl@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Område 83 

Erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

Tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

E-mail: em@dlr.dk 

det drejer sig om, om man 

som landmand vil være med 

til at spille ind på banen, eller 

om man vil sidde på udskiftningsbænken 

og råbe ind på 

banen. Det sidste giver ikke 

meget indflydelse. 

Et langt sejt træk 

Finn Pedersen sagde, at 

Landbrug&Fødevarer har 

brug mange kræfter på at 

beskytte erhvervet og fødevaresektoren 

mod konsekvenserne 

af Grøn Vækst. 

- Ud over den totale ubalance 

mellem vækstdelen og 

den grønne del har vi påpeget 

mange alvorlige fejl og udeladelser. 

Den nødvendige viden 

skulle have været på plads før 

og ikke efter hele kolossen 

blev sat i bevægelse. 

Finn Pedersen nævnte en 

række områder, hvor tingene 

har ændret sig. Det gælder 

bl.a. ålegræsværktøjet, som 

ikke er egnet til at måle 

kvælstofreduktion, at vi er 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

Finn Pedersen overrakte legater til (fra venstre) Mathias Utoft Jørgensen og Niklas Lehmann Bank Rasmussen 

(Marius Sørensens Mindelegat), Allan Grønne Pedersen (Stephan Svendsens Mindelegat) samt 

John Nielsen Hjerrild (Jubilæumslegat Højderyggens Landboforening). Katrine Guldvig Schack og Solvej 

Lemming fik også legat fra henholdsvis Niels Anker Haves Mindelegat og Statskonsulent S. Sørensens 

Legat, men kunne ikke deltage. 

nået længere med kvælstofreduktion 

end forudsat i 

vandplanerne, at ændringer i 

vandløbsvedligeholdelsen vil 

have store konsekvenser for 

omkringliggende arealer, at 

der er juridiske betænkeligheder 

ved den måde, staten 

gennemfører Grøn Vækst på 

og at indsatskravene kan blive 

meget omkostningsfulde for 

den enkelte landmand. 

Ulovlig gødning 

Finn Pedersen oplyste, at 

Østjyllands Politi er ved at 

starte en sag om ulovlig brug 

af gødning blandt 160 landmænd 

i det østjyske. 

- Det tager vi på det 

kraftigste afstand fra, og det 

kan måske føre til eksklusion 

i medlemskredsen. Det vil få 

meget store økonomiske konsekvenser 

for de pågældende 

landmænd. 

Savner mere 

Efter beretning og fremlæggelse 

af regnskab var der 

en livlig debat med mange 

indlæg. 

Jørgen Brønd fandt det positivt, 

at landbrugsforeningen 

var blevet mere aggressiv, men 

hilste samtidig Bæredygtig 

Landbrug velkommen. 

- Det er vigtigt, I arbejder 

sammen med dem, og det er 

også vigtigt, at landmænd træder 

frem i stedet for det altid 

er embedsmænd, sagde han. 

Julie Rasmussen sagde, at 

landbruget skal genvinde sin 

styrke og troværdighed. 

- I er i gang, men jeg 

savner mere. I skal være bedre 

til at få budskabet ud og I skal 

forklare politikerne, hvad det 

her handler om. 

Christian Rasmussen 

efterlyste større synlighed og 

handlekraft fra landboforeningen, 

og Alfred Olesen 

fortalte om arbejdet i den 

gruppe af landmænd, der stod 

bag stormødet på Bygholm 

Landbrugsskole og sagde, at 

Landbrug&Fødevarer skulle 

have været i gang noget før. 

Peter Beck gav udtryk for, 

at kontingentet til landboforeningen 

var for stort. 

- Fortsæt 

Flere af deltagerne bakkede 

formanden og bestyrelsen op 

for deres indsats og bad dem 

fortsætte i samme spor. 

- Dialog er nøgleordet, hvis 

man vil have indflydelse. Jeg 

vil gerne bekræfte formanden 

i den linje, der føres. Saglig- 

De blev valgt: 

hed giver respekt, sagde Lars 

Søberg. 

- Det er vigtigt vi taler 

med én stemme og bakker op 

om den imagekampagne, der 

kører. Og at vi gør noget selv. 

Tag folk med i stalden, fortæl 

og forklar, det virker. Jeg bakker 

bestyrelsen og formanden 

op, lød det fra Ole Munch. 

- Stor opbakning til foreningerne 

for deres arbejde. 

Men lige nu er der en dyb 

frustration, og folk har brug 

for at få luft, sagde Jens Ravn. 

Uffe Bie sagde at hele 

bestyrelsen står bag Finn 

Pedersens linie og opfordrede 

til sammenhold. 

Ole Lyse fra Hedensted 

Kommunes tekniske udvalg 

fremhævede et godt samarbejde 

med LRØ omkring 

udarbejdelse af høringssvar 

til vand- og naturplaner, og 

Hans Bang-Hansen, formand 

for Horsens Kommunes 

tekniske udvalg oplyste, at der 

i Horsens på tilsvarende vis er 

aftalt møde om emnet. 

Valg blandt kvægbrugere: Ole Lind og Ole Jespersen. 

Samfundskontakt: Peter Mortensen og Gunnar Duus. 

Frit valgt: Karl Christiansen og Mads Mogensen. 

Deltidsudvalget: Find Rasmussen og Per Bregendahl. 

Foreningens regnskab blev godkendt med et underskud 

på 2,1 mill. kr. Der er 715 aktive medlemmer.

22. marts 2011 Sv i n 

LRØ holder svinekongres 

Dagens tema er ”Det du kan gøre noget ved” 


- Det er vigtigt at fokusere 

på dét, du kan gøre noget 

ved. Det er udgangspunktet 

for LRØ Svinekongres 

2011, hvor vi med en 

række korte indlæg tager 

fat på, hvordan viden 

kan omsættes til konkret 

handling. 

Fælles vision for sunde grise 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og Odder Dyreklinik samarbejder om at udrydde sygdommen PRRS 


Svinesygdommen PRRS er 

årsag til mange alvorlige 

sundhedsproblemer i danske 

svinebesætninger, men ved 

en øget opmærksomhed og 

en fælles, målrettet indsats 

kan det godt lade sig gøre at 

slippe af med den. 

PRRS 

Det siger svinekonsulent 

Bjarke Lassesen, LRØ, som 

optakt til LRØ Svinekongres, 

der finder sted i Landbrugets- 

Hus den 28. marts fra 13.00 

til 19.00. 

Kongressens gennemgående 

tema er ”Det du kan gøre 

noget ved”, og dette emne 

vil være en rød tråd i dagens 

mange indlæg. 

I løbet af eftermiddagen vil 

der være aktuelle indlæg fra 

På den baggrund er LandboforeningenOdder-Skanderborg 

og Odder Dyreklinik 

gået sammen om et lokalt 

initiativ og en fælles vision for 

en bedre sundhed i svinebesætningerne, 

”Sundhedsvision 

2017”. 

- Vores budskab er, at vi kan 

nå rigtigt langt ved drifts- 

PRRS (Porcinet Reproduktions og Respirations 

Syndrome) blev konstateret i Danmark for første gang i 

1992. Det er en virussygdom, som svækker immunforsvaret. 

Når der er sygdom blandt grisene, er PRRS ofte 

en underlæggende årsag. 

I besætninger med PRRS er der ofte problemer med 

ondartet lungesyge, sodeksem, hjernehindebetændelse og 

mavesår. Sygdomsforløbet varierer meget fra besætning 

til besætning. Blandt slagtesvin giver sygdommen typisk 

problemer med luftvejssygdomme og højere dødelighed. 

Hos søerne giver sygdommen udslag i reproduktionsproblemer 

og højere dødelighed blandt pattegrise. 

Omkring 50 procent af landets sobesætninger har 

PRRS. Sygdommen konstateres via blodprøver. Der er 

ingen medicin mod sygdommen. En bekæmpelse kræver 

langsigtet planlægning. 

Dan Avl 

TUSKÆRGÅRD 

OPFORMERING 

LY/YL SOPOLTE & GYLTE 

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC 

BESÆTNING 2: SPF-X 

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth 

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen 

LRØ’s konsulenter, som vil 

komme med forskellige faglige 

indlæg, og der bliver mulighed 

for at vælge sig ind på forskellige 

temaer efter interesse. 

Viden Café 

I forbindelse med kongressen 

arrangeres der Viden Café i 

pausen, som varer en time. 

- Her kan man stille 

spørgsmål, medbringe cases 

eller kort præsentere proble- 

mæssige ændringer og uden 

produktionsstop, siger dyrlæge 

Anders Elvstrøm, Odder 

Dyreklinik, der også arbejder 

tæt sammen med rådgivere fra 

LRØ om at løse problemerne 

ude i besætningerne. 

Står sammen 

Den smitsomme virussygdom 

har tidligere været meget udbredt 

i Odder-området. I år 

2000 var 80 procent positive, 

det er i dag reduceret til 20 

procent. Landboforeningen 

og Odder Dyreklinik samarbejder 

om at skabe opmærksomhed 

om problemet. 

- Vi kommer i mange besætninger 

i Odder-området, 

og vi har derfor en viden om, 

hvordan tingenes tilstand er. 

Vi oplever, at PRRS er årsag 

til mange sygdomsmæssige 

problemer i svinebesætningerne, 

siger Anders Elvstrøm, 

der sammen med sine kollegaer 

allerede er nået langt 

med at samle viden og danne 

sig et overblik over sundhedsstatus 

i områdets besætninger. 

- Vores fælles vision og 

mer du bokser med som vi 

så vil besvare bedst muligt. Vi 

håber, at kongressen på den 

måde vil blive endnu mere 

nærværende. 

Emnerne i Viden-Caféen 

er nye krav til stalde i 2013, 

miljø-tilpasninger, afregning 

slagtesvin og det nye Agrosoft 

svineprogram. 

I løbet af dagen vil der i de 

mange indlæg blive sat fokus 

på BundlinjeTjek, DB-Tjek, 

kampagne er vigtigt. Styrken 

er, at vi står sammen, siger 

han. 

2013 - god anledning 

Anders Elvstrøm påpeger, at 

2013-problematikken, hvor 

søerne skal gå løse, for mange 

er en aktuel anledning til 

PRRS-forebyggelse. 

- Mange besætninger skal 

i forvejen bygge om for at 

leve op til kravene, og i den 

ombygningsproces er det 

naturligt, at staldene bliver 

mere sektionerede og at 

Ny miljø-frist 

poltestyring, rodematerialer, 

gårdråd, anmeldeordning, 

arbejdspladsvurdering, prissikring, 

sodødelighed, investeringsmuligheder,inseminering, 

slagtesvin, farestald og 

meget andet. 

Peptalk 

Dagen sluttes af med peptalk 

ved gårdejer Henrik Nielsen. 

- Mød op, bliv inspireret 

i de mange korte indlæg 

 

 

 

 

7 

og benyt vores viden-café i 

pausen, lyder opforderingen 

fra Bjarke Lassesen. 

LRØ Svinekongressen 

afsluttes med middag og målet 

er, at alle får ideer og ny 

inspiration med hjem. 

Deltagelse i LRØ Svinekongres 

er gratis, men af 

hensyn til forplejning er der 

tilmelding på heh@lro.dk 

eller tlf. 7658 7550. 

Se annonce side 19 

 

 

 

 

 

staldsystemet kan håndtere 

sygdommen. 

- Det er afgørende, at man 

har mulighed for at gennemføre 

holddrift, så grisene 

ikke udsættes for smittepres 

fra de andre. Ved sektionerede 

stalde vil sygdommen over 

en periode dø ud, og på den 

måde kan man nå målet uden 

en egentlig sanering. 

- Målet er bedre sundhed, 

øget trivsel og dermed bedre 

økonomi i svineproduktionen. 

Vi kan styre sygdommen 

ved en målrettet indsats, og 

I forbindelse med vedtagelse af ændring til Husdyrgodkendelsesloven, så er de generelle 

udnyttelsesfrister forlænget. Det betyder, at godkendelserne skal udnyttes indenfor tre 

år efter meddelelse (tidligere to år) og ved udnyttet forstås: at der er indgået en retligt 

bindende aftale med relevante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge- 

og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. (Tidligere skulle byggeriet være 

færdigt og dyr sat ind). 

Ændringen gælder også for eksisterende godkendelser, der er givet efter den 1. januar 

2007. Maria Katja Jensen, LRØ MiljøTeam 

 

det arbejder vi sammen om. 

Anders Elvstrøm siger, at 

arbejdet med at bekæmpe 

PRRS allerede er i fuld gang, 

og at der med samarbejdet nu 

sættes ekstra ind. 

- Hvis det lykkes, vil vi få 

sundere dyr, mindre antibiotika-forbrug, 

bedre økonomi 

og mere stabil produktion. 

- Vi har fået inspiration til 

vores fælles indsats fra kvægbruget, 

hvor man er rigtig 

gode til at udrydde forskellige 

sygdomme.

8 Kvæg 

22. marts 2011 

Undgå problemer når 

kalve skal fravænnes 

Fravænning af kalve kræver veludviklet drøvtygning 

Af kvægkonsulent Ove Madsen, 

tlf. 7658 7501, mail orm@lro.dk 

Der opstår tit problemer 

med kalvene, når 

de fravænnes mælken. 

Problemet benævnes som 

”post-weaning slump”. 

Derfor har Agrotech i samarbejde 

med lokale kvægbrugsrådgivere, 

heriblandt 

LRØ, undersøgt omfanget af 

problemer i otte besætninger. 

De generelle erfaringer 

fra de otte besætninger til at 

forebygge problemerne var 

som følger: 

• Giv tilskud til køerne 

fuldfoder (alternativt hø og 

Hydratkalk til klovbade 

Hydratkalk virker - men kan give problemer 

Af kvægkonsulent Ove Madsen, 

tlf. 7658 7501, mail orm@lro.dk 

Efter at hydratkalk er 

blevet optaget på EU´s 

positivliste, er der lavet 

nogle forsøg, hvor hydratkalk 

anvendes i klovbade. 

Siden det blev forbudt at 

anvende blåsten, har der ikke 

rigtig været midler, som 

virkede mod blandt andet 

Digital Dermatitis. 

Hydratkalk er et gammelt 

og velkendt middel til 

stalddesinfektion, men der 

har ikke rigtig været nogen 

dokumentation for, at hydratkalk 

virker som klovbad. 

Hydratkalk er billigt i brug 

 

kalveblanding) så tidlig som 

muligt i mælkeperioden. 

Det giver en god overgang 

til tørfoder. 

• Fravænning fra mælken 

skal helst ske gradvis med 

nedtrapning af mælken, når 

kalven æder et kg tørfoder 

om dagen. 

• Proteinniveauet skal være 

opfyldt i perioden efter 

fravænning. Lav evt. en effektivitetskontrol. 

• Der skal omgående tages 

hånd om kalve med lungebetændelse 

og diarré. 

Brug evt. sygebokse til syge 

kalve. 

• Kalvene bør kun flyttes, når 

de er helt raske. 

og har ikke nogle negative 

effekter på miljøet i de 

mængder, der bruges her. Så 

alene af de grunde ville det 

være attraktivt at bruge. 

Der blev derfor opstillet et 

forsøg på Det jordbrugsfaglige 

Fakultet i Foulum. Der 

blev lavet en opløsning med 

en del vand og to dele hydratkalk. 

Der indgik 405 køer, 

fordelt på fire besætninger i 

forsøget. 

Køerne gik gennem denne 

opløsning tre gange pr uge. 

Efter otte uger fandtes der 

en behandlingseffekt på 84 

procent på bagbenene og 100 

procent på forbenene. Forekomsten 

af nye tilfælde faldt 

fra syv til to procent. 

• Sæt kalven i mindre grupper 

på fire-seks kalve. 

• Kalve, som falder igennem 

størrelsesmæssigt, kan med 

fordel flyttes en aldersgruppe 

ned. 

Udnytter ikke foderet 

En væsentlig årsag til postweaning 

slump er, at formaverne, 

især vommen, ikke er 

tilstrækkeligt udviklet, og det 

medfører igen, at kalvene ikke 

kan udnytte det tildelte foder, 

når mælken tages fra dem. 

Derfor er det vigtigt, at 

mælken tages gradvis fra kalvene, 

da det har vist sig, at det 

øger optagelsen af grovfoder. 

Derfor kan det være en 

Det så jo alt i alt godt ud, 

men desværre fandt man på 18 

procent af køerne ætsninger 

og irritation af huden mellem 

klovene og biklovene som et 

resultat af hydratkalken. Denne 

irritation kunne man først se, 

når klovene blev vasket. 

Behandlingshyppighed 

Efter at forsøget løb yderligere 

seks uger, men kun 

med behandling to gange pr. 

uge faldt antallet af irritation 

af huden til 13 procent og 

egentlige ætsninger faldt til 

kun 0,5 procent eller på to af 

køerne. 

Derfor er det muligvis kun 

et spørgsmål om behandlingshyppighed 

og koncentration, 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ide at fravænne kalven efter 

hvor meget grovfoder/kalveblanding, 

de optager. Der er 

nemlig en del forskel fra dyr 

til dyr for, hvornår det sker. 

Man skal også være opmærksom 

på, at kalve som har 

været syge både er bagefter 

med hensyn til størrelse, men 

der sker heller ikke normal 

udvikling af vomfunktionen 

under kalvens sygdom. 

Stresstilstand 

Man skal heller ikke se bort 

fra den stresstilstand, som 

kalven udsættes for, når den 

flytter miljø. 

Kalvene udskiller ret meget 

af stresshormonet cortisol. 

der er afgørende for, om 

hydratkalk kan anvendes i 

klovbade. 

Det er sandsynligt, at 

hydratkalken skal anvende i 

en lavere koncentration. En 

50 procent opløsning er en 

ret kras opløsning. Der er få 

erfaringer i praksis, og her 

anvendes en opløsning på 

kun 10 procent, hvilket synes 

mere passende. 

Forsøgsfolkene anbefaler 

dog, at der laves flere forsøg, 

inden man for alvor går i gang 

med at bruge hydratkalk. 

Hvis man alligevel går i 

gang, skal man være opmærksom 

på, at hydratkalk er en 

meget stærk base (pH på ca. 

12,5). 

Fravænning fra mælk skal helst ske gradvist. 

Man ved fra undersøgelser på 

dyr og mennesker, at hvis der 

er meget cortisol i kroppen, 

så påvirkes immunforsvaret 

negativt. Det er medvirkende 

til, at kalvene lettere bliver 

syge i forbindelse med, at de 

flyttes. 

Undgå taberkalve 

Kalve, som af den ene eller 

Husk derfor altid at anvende 

gummistøvler, åndedrætsværn, 

beskyttelsesbriller 

og gummihandsker. Der bør 

også være øjenskylleflasker til 

rådighed tæt ved, hvor arbejdet 

foregår. 

Hydratkalk i kobåsene 

I nogle amerikanske forsøg 

har man fundet, at hydratkalk 

er det mest effektive ud af 

fire forskellige midler til at 

reducere antallet af bakterier 

i kobåse. 

Hydratkalk blev sammen- 

anden grund er mindre end 

sine jævnaldrende, bør flyttes 

senere og altid sættes sammen 

med kalve af samme størrelse. 

Hvis kalven er væsentlig 

mindre end de øvrige, så vil 

man have en taberkalv, og det 

vil sandsynligvis følge den 

hele livet - og det bliver sikkert 

kort. 

Læs mere i kvæginfo 2168. 

lignet med ”et kommercielt 

hygiejnemiddel”, flyveaske 

og ovntørret høvlspåner. Hydratkalken 

havde størst effekt 

på sengebunde og mindre på 

patterne. 

Desværre fandt man også 

her ætsninger på køerne, 

især på ben og yver. Disse 

ætsninger var grunden til, at 

forskerne ikke kan anbefale 

hydratkalk i båsene. Hvis man 

alligevel anvender hydratkalk, 

skal der strøs ovenpå med 

halm så dyrene ikke har direkte 

kontakt med kalken. 

Uffe Bie blev valgt 

Uffe Bie, Ejstrupholm, er valgt som medlem af 

Landbrug&Fødevarer, Kvægs, bestyrelse på kvægkongressen 

den 28. februar. Han afløser Jørn Kjær Madsen, 

Jysk Landbrugsrådgivning, der ikke opnåede genvalg. 

Uffe Bie, der er formand for økologi-sektionen i 

Landbrug&Fødevarer, har tidligere været medlem af Dansk 

Kvægs bestyrelse. Han sidder i bestyrelsen for Østjysk 

Landboforening og i bestyrelsen for LRØ samt i bestyrelsen 

for Landbrug&Fødevarer. Han sad i Dansk Kvægs 

bestyrelse fra 2007-09. 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127

22. marts 2011 

Fokus på rettidighed 

Der kan ofte være store merudbytter at hente ved at udføre markopgaverne rettidigt 

Af planteproduktionskonsulent 

Hanne Schønning, 

tlf. 7658 7465, 

e-mail: hsc@lro.dk 

Så lidt som muligt - og så meget 

som nødvendigt 

Jeppe Mouritsen i Korning skal være IPM-demonstrationsvært over de næste fem år 


- Når det gælder brugen af 

plantebeskyttelse, gælder 

det om at bruge så lidt 

kemi som muligt, men så 

meget som nødvendigt. 

Det bliver der sat fokus på 

i IPM-projektet, og det er 

et godt udgangspunkt. 

Det siger Jeppe Mouritsen, 

der er demonstrationsvært 

over de næste fem år sammen 

med fire andre landmænd og 

to gartnere i Danmark. 

Han er gift med Jane, og de 

driver Pebringsgård i Korning 

IPM 

Hvert år udføres mange 

landsforsøg rundt i landet. 

Disse forsøg skal hjælpe 

os til at træffe de rigtige 

beslutninger, når vi står 

over for angreb af skadegørere 

eller skal træffe et 

med 148 hektar. Afgrøderne 

er vinterhvede, raps, rajgræs 

til frø, vårbyg og senest også 

vårhvede. 

Besætningen består af 

43.500 rugeæghøns fordelt 

med 14.000 i Vrigsted og 

29.500 i ny stald i Korning. 

Der er ansat to en halv mand. 

Han samarbejder med sin 

bror, som har en ejendom i 

nærheden. 

Et vigtigt tema 

- Det gav lidt overvejelser, da 

jeg blev spurgt, om jeg ville 

være med i projektet, men jeg 

sagde ja, fordi jeg synes, det 

er en spændende udfordring 

IMP betyder Integreret Plantebeskyttelse (Integreret 

Plant Management). 

Alle lande i EU skal indføre IPM senest i 2014. I Danmark 

er forskere, landmænd, gartnere og rådgivere i fuld 

gang med at undersøge, hvordan det kan ske. 

Hensigten er at mindske afhængigheden af plantebeskyttelsesmidler 

og forebygge problemerne gennem 

sædskifte og andre metoder. Bekæmpelse af ukrudt og 

skadevolderen sker efter vurdering af behov. IPM handler 

om at vise omtanke i planteproduktionen. Om at 

forebygge problemer, inddrage relevant viden i beslutningerne. 

IPM-principperne bliver ikke beskrevet som en lov. 

Det er jordbrugserhvervet, der har ansvaret for at tilpasse 

planteproduktionen, så fordelene udnyttes. Der gives 

støtte til at udbrede kendskabet til IPM i forbindelse 

med Grøn Vækst. 

450 landmænd og gartnere er med i et to-årigt 

projekt, hvor de for individuelle besøg for at udbrede 

kendskabet. I LRØ’s område er det 25-30 landmænd. 

Fem landmænd og to gartnere er demonstrationsbrug. 

Læs mere på www.dansk-ipm.dk 

(Kilde: Videncentret for Landbrug) 

valg omkring tidspunkt for 

udbringning af for eksempel 

husdyrgødning. 

Vi ved, at det der virkelig 

tæller på bundlinjen, er en 

høj bruttoindtjening. Vi 

og et vigtigt tema, som bør 

have høj prioritet. Vi prøver 

jo på at gøre tingene bedst 

muligt, og danske landmænd 

er nået rigtigt langt. Men det 

er vigtigt, at vi fortsat er bevidste 

om det, og at al viden 

og erfaring samles, så vi kan 

drage nytte af den, siger Jeppe 

Mouritsen. 

- I rådgivningen snakker vi 

meget om målrettede og nedsatte 

doseringer, men vi kan 

komme endnu længere ned i 

forbrug, hvis vi bruger mere 

tid på tilsyn med bedrifterne 

og sparring med landmændene, 

siger planteavlskonsulent 

Tommy Agermose, LRØ, 

der er med i projektet og står 

for de arrangementer, der skal 

finde sted. 

Bedre varsling 

Temaet for Jeppe Mouritsen 

og hans markbrug er mere 

præcise varslinger for behandlinger. 

- Vi skal teste, om vi ved at 

bruge lokale klimadata kan 

få en mere præcis varsling for 

sygdomme og skadedyr, siger 

han. 

Det er meningen, at Jeppe 

Mouritsen skal føre nedbørsmålinger 

for ejendommen, 

og at disse data skal indgå 

i projektet, så man kan se, 

om der danner sig et mønster 

vedrørende nedbør og 

fugtighed. Det kan f.eks. få 

indflydelse på bekæmpelse af 

Septoria, som breder sig, når 

det regner. 

- Det kan være, at man ved 

præcise varslinger kan komme 

lidt før ud og behandle og på 

skal fokusere på stabile høje 

udbytter og udnytte de høje 

afregningspriser, vi for tiden 

har på både raps og korn. 

Vi vil endnu engang opfordre 

jer til at registrere jeres 

stykomkostninger og udbyt- 

den måde nøjes med mindre 

doseringer, siger han. 

Men ellers skal der arbejdes 

med mange generelle 

indsatsområder, og det sunde 

sædskifte vil have høj prioritet, 

bl.a. fordi det også kan 

minimere græsukrudt. 

De andre værter har temaer 

som radrensning, græsukrudt, 

sprøjteteknik m.m. 

Køkkenbordsmøde 

Der blev lagt ud med et 

køkkenbordsmøde hos Jeppe 

Mouritsen i januar, hvor 

rammerne og indholdet for 

projektet blev drøftet. Her var 

der deltagelse af Ghita Cordsen 

Nielsen, Videncentret for 

Landbrug, Lisa Munk, KU 

Life, Lise Nistrup Jørgensen, 

Flakkebjerg, Finn Borum, Sejet 

Planteforædling, journalist 

Anders Qwist, Korning samt 

Jeppe Mouritsen og Tommy 

Agermose. 

- Panelet er bredt sammensat 

for at sikre fagligheden, 

og vi har desuden en person 

med, som ikke arbejder fagligt 

med landbrug, men som kan 

stille nogle spørgsmål og 

komme med idéer, når det 

gælder formidling af projektets 

indhold, siger Tommy 

Agermose, der samler gruppen 

igen i juli. 

- Vi har bundet os til at 

formidle budskaber ud, og vi 

skal holde en række arrangementer 

og markvandringer 

hen over sæsonen for landmænd, 

andre interessegrupper, 

studerende og andre, hvor vi 

skal dokumentere, hvad vi når 

frem til, fortæller han. 

ter for på den måde at kunne 

optimere bedst muligt på jeres 

bedrift. 

Nedenfor er samlet en 

række artikler fra LRØ 

Planteproduktion. I artiklerne 

fokuserer vi på de områder, 

Tema: Mark 

- Vi skal være skarpe på at bruge midlerne mest hensigtsmæssigt, siger 

IPM-demonstrationsvært Jeppe Mouritsen og planteavlskonsulent 

Tommy Agermose, LRØ. 

De otte IPM-principper 

1. Forebyg problemerne ved at vælge et sundt sædskifte, 

sunde sorter og god dyrkningsteknik 

2. Kend skadevoldere og søg råd hos rådgivere 

3. Brug varslinger, prognoser og skadetærskler 

4. Vælg ikke-kemiske metoder, når de er effektive og 

rentable 

5. Vælg de bedste og mest skånsomme pesticider 

6. Tilpas doseringen efter problemet 

7. Vælg midlerne med omhu, så ukrudt og skadevoldere 

ikke udvikler resistens 

8. Vurdér om sprøjtningerne har virket tilfredsstillende 

(Kilde: Videncentret for Landbrug) 

9 

hvor god timing virkelig 

betaler sig. 

Artiklerne fortæller naturligvis 

ikke det hele, og derfor 

er I meget velkomne til at 

kontakte forfatterne. 

God læselyst! 

DEN MODERNE LANDMAND 

VÆLGER EN LØSNING FRA: 

Kjell Nielsen A/S 

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted 

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 

www.kjellnielsen.dk 

Vi tilbyder det bedste indenfor: 

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION 

STALDINVENTAR · FODERANLÆG 

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER 

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m.

Tema: Mark 

10 22. marts 2011 

BundlinjeTjek i planteproduktionen 

Vigtigt at have fokus på forbedringsmuligheder 

Af planteavlskonsulent 

Jacob Winther Nymand, 

tlf. 7658 7480, 

e-mail: jwn@lro.dk 

Svampebekæmpelse med Folicur i triticale (Dinaro) 

Merudbytte, hkg/ha 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Brutto Netto 

1 x 1/4 

st 55 

2 x 1/4 

st 37+55 

3 x 1/4 

st 31+37+55 

4 x 1/4 

st 31+37+55+71 

3 x 1/10 

st 31+37+55 

Total forbrug Folicur: 0,25l 0,50l 0,75l 1,0l 0,3l 

Kilde: Ghita Cordsen Nielsen, VFL 

så små omkostninger som 

muligt - uden det går ud over 

udbyttet. 

Der ses også på kapacitetsomkostninger, 

specielt 

forbrug af diesel, maskinstationsomkostninger, 

vedligehold 

af maskiner, afskrivning og 

forrentning af maskiner samt 

din maskinsaldo. 

Her gælder det om at ligge 

lavt i forhold til dine kolleger, 

men ikke så lavt at det går ud 

over dit potentiale i forhold 

til udbytte. 

Samlet BundlinjeTjek 

En lignende analyse vil 

blive udarbejdet for andre af 

ejendommens produktionsområder 

af kolleger fra andre 

afdelinger i LRØ. 

Du får en samlet rapport, 

hvor indtægtsforbedringerne 

Sprøjtning på det rette tidspunkt 

Korrekt timing af svampebekæmpelsen giver merudbytte 


Gitte Skovgaard Jensen, 

tlf. 7658 7487, 

e-mail: gsj@lro.dk 

Middelvalg og dosering 

er to meget afgørende 

faktorer for en vellykket 

bekæmpelse. 

Nedenstående to eksempler 

viser imidlertid, at der ofte 

kan spares kemi og samtidig 

få en bedre effekt af svampebekæmpelsen, 

hvis man ”timer” 

bekæmpelsestidspunktet. 

Gulrustbekæmpelse 

Gulrust er en alvorlig svampesygdom, 

og de senere år 

har der været meget høje 

merudbytter i triticale for 

Der skal fokus på 

indtjening og provenu, 

siger kreditorerne. 

Finanskrisen som vi er midt i, 

giver de kunder der har fokus 

på indtjening og provenu, 

bedre mulighed for kredit. Vi 

hjælper dig med at få fokus på 

indtjening og provenu, metoden 

hedder BundlinjeTjek. 

Et BundlinjeTjek er en 

økonomisk analyse af alle din 

bedrifts hovedproduktionsområder. 

BundlinjeTjek i regi 

af LRØ sker ved at du ytrer 

interesse, og vi gennemgår 

din bedrift. 

Sammenligning 

I BundlinjeTjek Mark ser 

vi på udbytter og afgrøder, 

at bekæmpe denne sygdom. 

Selv med en relativ lav indsats 

og med et billigt middel 

(Folicur) kan der ofte opnås 

merudbytte på mere end 30 

hkg/ha. 

Figur 1 illustrerer brutto- 

og nettomerudbyttet ved 

gulrustbekæmpelse i triticale 

ved forskellige strategier og 

doseringer af Folicur i Landsforsøgene 

2010. Af figuren 

ses det, at der i alle tilfælde 

er opnået store merudbytter. 

Sammenlignes søjlerne yderst 

til venstre med søjlerne yderst 

stykomkostninger og maskinøkonomi. 

Via det sidst udarbejdede 

regnskab og budget udarbejder 

jeg en analyse over markbrugets 

økonomi. Jeg vurderer 

dine afgrøder/udbytter i 

forhold til dine kolleger og 

i forhold til den gruppe af 

landmænd, der ligger blandt 

de 25 procent bedste. 

Det er ikke nok at være 

gennemsnitlig, du skal være 

oppe i den bedste gruppe. Er 

du ikke i den bedste gruppe, 

får du anvisninger på hvordan 

du kommer derop. 

Vurdering 

Stykomkostningerne vurderes 

i forhold til kolleger. 

Her gælder det om at have 

til højre ses forskellen på, 

hvad timing kan betyde for 

merudbyttet. Ved at behandle 

én gang med 0,25 l Folicur 

omkring skridning opnås 

et nettomerudbytte på 11,8 

hkg/ha. Vælges derimod 

tre behandlinger med 0,1 l 

Folicur pr. gang opnås et nettomerudbytte 

på 27,7 hkg/ha. 

Ved næsten samme dosering, 

men med forskellig timing, 

kan der opnås 15,9 hkg/ 

ha. Samme høje merudbytte 

kunne også opnås ved andre 

strategier, men det krævede, at 

Figur 1: Merudbyttte ved forskellig strategier mod gulrust i triticale. 

Alle behandlinger er udført med Folicur, men i forskellige doseringer og 

på forskellige tidspunkter. Under søjlerne er angivet antal behandlinger, 

afgrødens stadie, samt det totale forbrug af Folicur. 


doseringen samlet var højere 

end 0,3 l/ha. 

For tidligt i rapsen 

Til sæsonen 2011 vil mange 

– ikke mindst pga. den høje 

rapspris – vælge at svampebekæmpe 

rapsen under 

blomstringen. Ved en rapspris 

på 320 kr./hkg har dette 

vist sig i mange års forsøg at 

være rentabelt i ca. 60 % af 

forsøgene. 

På trods af svampebekæmpelse 

ses i nogle marker 

kraftige angreb af knoldbægersvamp, 

der indikerer, at 

bekæmpelsen har været for 

dårlig. I sådanne tilfælde tyder 

meget på, at timingen eller 

sprøjteteknikken ikke har været 

god nok – der er sandsynligvis 

sprøjtet for tidligt. 

I figur 2 ses tyske forøg, 

der viser virkningstiden for to 

midler. Her ses det, at der er 

virkning af en sprøjtning i ca. 

to uger. 

Rapsen blomstrer i ca. 

fire uger, og sker svampebekæmpelsen 

for tidligt, vil 

rapsplanterne stå ubeskyttet 

i sidste del af blomstringen, 

og der opstår stor risiko for 

svampeangreb. Desuden vil 

man, ved en tidlig sprøjtning, 

nedsætte sideeffekten mod 

Procent virkning 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Sprøjtning mod knoldbægersvamp, 

Virkningstid (tyske forsøg) 

Cantus Proline 

vil blive præsenteret. Du kan 

komme ind på centret i LRØ, 

hvor analysen gennemgås 

sammen med dig - eller vi 

kommer ud til dig. Du får en 

rapport. 

Hvad koster BundlinjeTjek 

• 5000 kr. + moms hos os. 

• 6000 kr. + moms hos dig. 

Er du interesseret, så kontakt: 

Pernille Ræbild Olsen, Driftsøkonomi tlf. 7658 7525, mail pro@lro.dk 

Jacob Winther Nymand, Planteproduktion tlf. 7658 7480, mail jwn@lro.dk 

Aage Harrild Nielsen Kvægproduktion tlf. 7658 7506, mail ahn@lro.dk 

Bjarke Lassesen, Svineproduktion tlf. 7658 7554, mail bjl@lro.dk 

1 3 8 11 14 18 20 22 

skulpesvamp, der også bidrager 

til merudbyttet. Det rette 

tidspunkt for svampebekæmpelse 

er derfor ca. efter to 

ugers blomstring. Generelt er 

det bedre, at svampebekæmpe 

rapsen lidt for sent end lidt 

for tidligt. Afgrødeskaden ved 

en lidt senere behandling er 

ikke væsentligt større. 

Mange faktorer 

Korrekt svampebekæmpelse 

omfatter, foruden timing, 

også det rigtige middelvalg, 

Dage efter sprøjtning under blomstring 


Figur 2: Virkningstiden af to svampemidler: Cantus og Proline. Der er 

sprøjtet ved begyndende blomstring og procent virkning er vist. Det ses 

af figuren, at midlerne kun har effekt i to uger. 


dosering og sprøjteteknik. 

Rådgivning fra LRØ planteproduktion 

vil altid tage 

udgangspunkt i aktuelle problemstillinger 

på den enkelte 

ejendom således, at der opnås 

en optimal svampebekæmpelse 

med det højest mulige 

udbytte – også på bundlinjen.

22. marts 2011 Tema: Mark 

Ukrudtsmidler i foråret 

kræver management 

Vejret spiller en afgørende rolle for optimal effekt af ukrudtsmidlerne mod især græsukrudt 


Carsten Fabricius, tlf. 7658 7481, 

e-mail: caf@lro.dk 

I foråret står mange over 

for den udfordring at 

skulle ukrudtsbekæmpe i 

vintersæden – enten som 

supplerende opfølgning 

på den udførte efterårsbehandling 

eller i marker, 

der ikke blev behandlet 

mod ukrudt i efteråret. 

Det er selvfølgelig altid afgørende 

at kende sin ukrudtsflora 

i markerne for at kunne 

træffe det rette valg af middel 

til bekæmpelsen. 

Den dyreste behandling 

med ukrudtsmidler opstår, 

når der skal behandles mod 

græsukrudt i foråret. Der 

er forskel på middelvalg og 

pris, hvor bekæmpelse af alm. 

rapgræs og vindaks tilhører 

det mere billige græsukrudt at 

bekæmpe. 

Når vi skal bekæmpe de 

mere vanskelige græsukrudtsarter 

som agerrævehale og 

gold hejre, er omkostningen 

i størrelsesordenen 300-400 

kroner pr. ha, hvorfor timing 

af tidspunktet er afgørende. 

I værste tilfælde kan midlets 

udbringning være spildt, da 

effekten udebliver som følge 

af dårlig timing. 

Koldt forår 

Når græsukrudt skal bekæmpes 

i foråret, beror al effekt 

på optagelse i bladene på 

græsukrudtet. Derfor er det 

vigtigt at afgøre, om der er 

aktiv vækst i græsukrudtet. 

Hvis ikke der er vækst, ja så 

vil der ikke være en optagelse 

af planteværnsmidlet i 

planten. 

En aktiv vækst kan være 

svært at definere, men går 

man ud og graver græsukrudtet 

op og kigger på rødderne, 

skal man kunne se hvide nye 

rødder. Dertil ønsker vi, at 

temperaturen gerne skal over 

seks graders varme. 

Vi ønsker en tidlig kørsel 

med ukrudtsmidlet for at 

opnå høj effekt, da småt 

græsukrudtet er nemmere at 

bekæmpe. Det giver så oftest 

et kompromis i forhold til 

mange græsmidlers sideeffekt 

på tokimbladet ukrudt. 

Reagerer forskelligt 

I vinterhvede findes følgende 

midler til græsukrudtsbekæmpelse. 

Broadway er et 

middel, der kan udbringes 

tidligt, når der er aktiv vækst i 

græsukrudtet. Det bekæmper 

effektivt vindaks og rajgræs, 

Udnyt maskinerne optimalt 

Rettidighed i forhold til omkostninger er vigtigt 

Af Karl Jørgen Nielsen, 

KJN Maskinrådgivning, 

kjn@maskinraadgivning.com 

I forsøget på at opnå de 

laveste omkostninger i 

maskinparken gælder det 

om at udnytte maskinerne 

så meget som muligt. 

Men samtidig skal arbejdet 

udføres rettidigt, for derved at 

opnå et højt udbytte. 

800 

600 

400 

200 

0 

Det kan være vanskeligt 

både at opnå lave omkostninger 

og udføre arbejdet 

rettidigt, men ved at vurdere 

mulighederne kan der opnås 

gode kompromiser. 

3,5 - 4 traktortimer for 

hver hektar der dyrkes er 

meget normalt, når gyllekørsel 

er undladt. Dertil kommer 

mejetærskertimer, klargøringstimer 

og driftsledelse. 

De store traktorer kan 

nemt koste over 1 mio. kr., og 

fordeling af arbejdstimer ved 300 

ha 

Svin 

jan 

feb 

Kvæg 

Planter 

mar 

apr 

maj 

jun 

jul 

aug 

sep 

okt 

nov 

Tabel. Eksempel på fordelingen af arbejdstimer i bedrifter med kvæg, 

svin og planter 

dec 

det giver let værditab på 200 

kr. eller mere for hver kørt 

time. Derved udgør omkostninger 

til traktorer ofte 800- 

1.000 kr./ha. 

Det er ofte ca. 40 % af de 

samlede omkostninger i en 

maskinpark, og derfor skal 

man overveje nøje, hvor 

mange traktorer der skal være, 

hvor nye de skal være, og om 

der findes alternativer som 

f.eks. at leje i perioder frem 

for at eje. 

Tabellen viser tydeligt 

udfordringen i at få en jævn 

fordeling af arbejdstimer hele 

året rundt. Når man nøgternt 

skal vurdere, om man har 

tid til at udføre arbejdsopgaverne 

i marken rettidig, skal 

man være realistisk. August 

og september måned kræver 

meget mandskab og mange 

traktortimer. 

Hvis der er mangel på 

arbejdskraft og traktorer, så er 

det oplagt at leje hjælp i disse 

måneder, da det både kan 

sænke omkostningerne, og 

arbejdet kan måske udføres 

mere rettidigt. 

Selv om man normalt 

pløjer alle hektar, kan det 

være en god idé at undlade 

pløjning for at spare tid, hvis 

det kan bevirke at afgrøden 

etableres rettidigt. Det er især 

praktiseret i forbindelse med 

etablering af vinterraps, hvor 

en del har undladt pløjning, 

fordi det har været problematisk 

at finde tilstrækkelig 

arbejdskraft til både at pløje 

og så, samtidig med høstarbejdet. 

For mange har valget stået 

imellem at etablere vinterrapsen 

som man plejer, men 

alt for sent, eller etablere den 

rettidigt ved direkte såning. 

Omkostninger til direkte 

etablering af vinterraps, i én 

arbejdsgang, har været meget 

konkurrencedygtig i forhold 

til pløjning/harvning og 

efterfølgende såning. 

Eksempler på andre steder 

i sædskiftet, hvor det kunne 

være oplagt at overveje 

direkte såning, er hvede efter 

vinterraps og vårbyg efter 

nedfældning af gylle. Ved 

sidstnævnte har gyllenedfæl- 

men også det svært bekæmpelige 

græsukrudt agerrævehale 

og gold hejre. 

Monitor er et middel, der 

kan anvendes tidligt for god 

effekt på gold hejre. Topik til 

bekæmpelse af agerrævehale 

bør også anvendes tidligt. 

Agerrævehale er kendetegnet 

ved tidligt vækststart og tidlig 

frøsætning. Til bekæmpelse 

af en-årig rapgræs anvendes 

Atlantis ligeledes så snart 

der er ”forår i luften”, da 

en-årig rapgræs har meget 

tidligt vækststart og vil stjæle 

næringsstoffer fra kornet. 

Hussar OD derimod har 

vist sig de seneste par forår 

mere påvirkelig af udsvingende 

temperaturer. Koldt 

vejr med frostgrader om 

natten giver en dårlig effekt 

mod rajgræs og vindaks. For 

deren allerede klaret den dybe 

bearbejdning. 

Optimér kapaciteten 

At holde fokus på kapaciteten 

ved de forskellige opgaver 

er med til at traktorføreren 

prøver at øge den, og flere 

har derved hævet kapaciteten 

både ti og tyve procent med 

det samme maskinsæt. Det 

sker ved, at traktorføreren 

tænker over nye rutiner, 

hæver kørehastigheden, 

optimerer på logistikken, 

mindre klargøring osv. Det 

må naturligvis ikke gå ud over 

kvaliteten af arbejdet. 

Dieselolie 

Med de høje dieselpriser vi 

har i øjeblikket, udgør det 

ca. 500-600 kr. af omkost- 

11 

Hussar OD ønskes en temperatur 

over otte graders varme 

om dagen og ikke udsigt til 

faldende temperaturer de 

kommende fem dage. 

Lunefuld vejrudsigt 

Derfor er det vigtigt at vurdere 

forårets til tider lunefulde 

vejrudsigt og ikke bare 

køre den dag, man nu har 

tid til det. Kør de dage hvor 

der er aktiv vækst i ukrudtet 

og dagtemperaturer over 6-7 

graders varme. 

LRØ planteproduktion 

følger vejret og græsukrudtets 

udvikling nøje i april måned 

for at kunne rådgive om det 

optimale bekæmpelsestidspunkt. 

Maskinkapaciteten skal købes efter rettidighed og et ønske om et 

fornuftigt niveau for maskinomkostningerne. 

ningerne pr. ha. Det vil 

for mange være muligt at 

reducere brændstofforbruget 

10 %, hvis der er fokus på 

det, og der sættes et mål for, 

hvor højt det må være i det 

pågældende år. 

Strategi for maskinparken 

Hvor langt vil du gå for at 

få lave maskinomkostninger, 

og hvor meget vil du gå på 

kompromis med rettidigheden? 

En maskinanalyse viser 

ofte, at der tjenes gode penge 

på at udføre nogle opgaver, og 

andre viser dårlig rentabilitet. 

Det helt overordnede er 

dog, om du har lyst til selv 

at udføre alle opgaver eller 

pasningsaftaler, og maskinsamarbejde 

skal overvejes som 

alternativer.

Tema: Mark 

12 22. marts 2011 

Placering af handelsgødning 

til vårsæd – en sikker strategi 

Placering af handelsgødning bør være almindelig praksis ved dyrkning af vårsæd 


Hanne Schønning, 

tlf. 7658 7465, 

e-mail: HSC@lro.dk 

Udnyt den billigere flydende 

handelsgødning 

Flydende NS-gødning er normalt 15-20 pct. billigere pr. kg N end faste NS-gødninger 


Hanne Schønning 

At flydende NS-gødninger 

generelt er så meget 

billigere gør den yderst 

interessant. 

www.ju.dk 

Mange års forsøg viser, at 

merudbyttet ved at placere 

gødningen frem for 

at sprede oven på jorden 

efter såning er 1-3 hkg pr. 

ha og i tørre år, kan dette 

merudbytte være op til 5 

hkg pr. ha. 

Gødningen placeres normalt 

4-5 cm under og ved siden af 

kernen. Det giver sikkerhed 

for at næringsstofferne er let 

tilgængelige samtidig med, at 

der ikke er risiko for svidning 

af frøspiren. 

Øget vårsædsareal 

På bedrifter med fokus 

på produktion af foder til 

eksempelvis svineproduktion, 

udgør vårbyg imidlertid 

kun en lille del af arealet, 

og derfor har udnyttelse af 

gødningen ikke haft stor 

opmærksomhed. 

En afgrøde som vinterhvede 

på lerjord, der gødes 

med gylle, skal typisk have 

omkring 80 kg N i handelsgødning 

pr. ha. Prisen pr. kg 

N i en fast NS gødning ligger 

omkring 8,50 kr., hvorimod 

prisen pr. kg N i en flydende 

Med en snarlig gennemførelse 

af vandplanerne og 

øget areal med efterafgrøder 

øges arealet med vårsæd 

betragteligt, og det vil derfor 

være aktuelt at optimere på 

gødnings-udnyttelsen. 

Placering afprøvet i praksis 

En del landmænd i området 

har i praksis på forskellig vis 

blandet udsæd og gødning. 

Der har været frygt for, at 

gødningskornet på denne 

måde kunne svide frøspiren, 

men det har ikke været tilfældet, 

og landmændene har haft 

en synlig forbedret udnyttelse 

af handelsgødningen. 

Heller ikke afblanding 

i såkassen har været noget 

problem. 

Omfordeling af kvælstof 

Når der opnås en bedre 

udnyttelse af kvælstoffet i en 

NS-gødning er omkring 

7,00 kr. Dette giver samlet 

en besparelse på 120 kr. pr. 

ha, og som man siger ”Det, 

der er sparet, er tjent”. Hertil 

skal lægges en besparelse på 

en investering i en gødningsspreder. 

Omvendt skal man 

- en klasse bedre! 

Viden • Visioner • Venskaber 

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog 

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder 

• Virksomhedsleder • agrarøkonom 

Der skal optimeres på gødningsudnyttelsen. 

afgrøde, kan man jo overveje 

at tilføre en mindre mængde 

kvælstof til vårsæden og i 

stedet omfordele til en anden 

afgrøde. 

regne med en kortere levetid 

på marksprøjten, hvis den 

anvendes til udbringning. 

Gode effekter 

Brugt rigtigt er effekten af 

flydende gødninger udmærket 

og forsøg over årene har 

vist, at brug af amid-holdige 

gødninger kan ske uden 

væsentlige tab. 

Den helt store udfordring 

ved at anvende flydende handelsgødninger 

er at minimere 

risikoen for ammoniak fordampning. 

Senere års forsøg 

har vist en ringere effekt af 

flydende gødninger, når der 

udbringes under ugunstige 

vejrforhold, for eksempel i 

lunt og blæsende vejr. 

Der har tidligere været 

nævnt risiko for lavere 

indhold af N end deklareret i 

de flydende gødninger, men 

ifølge plantedirektoratet er 

Dette afhænger af det forventede 

merudbytte ved øget 

tilførsel af kvælstof, og ikke 

mindst afhænger det af prisrelationerne 

mellem de enkelte 

afgrøder. LRØ Planteproduktion 

er behjælpelig med en 

sådan vurdering. 

Gode råd ved anvendelse 

af flydende gødning: 

• Placer til vårsæd før eller samtidig med såning 

• Udbring tidligt og i koldt vejr til vintersæd 

• Udbring gerne lige før regn 

• Undgå udbringning forud for nattefrost 

• Undgå blæsende vejr 

• Undgå tryk over 3 bar på marksprøjte 

der ikke noget, der tyder på 

det. 

Grundlæggende krav 

Vårsæd: Flydende gødning 

placeres inden eller samtidig 

med såning. Her forhindrer 

jordfugt og en opblanding i 

jorden at kvælstoffet fordamper. 

Vintersæd: Flydende gødning 

udbringes i koldt vejr 

med udsigt til regn. Gerne 

tidligt i vækstsæsonnen, men 

pas på med frost, som kan 

give svidninger på bladene. 

Brugt rigtigt er langtidsvirkningen 

af flydende gødninger 

større, derfor kan man ofte 

gødske færre gange. 

Præcis tildeling 

Flere landmænd har de senere 

år investeret i større sprøjtekapacitet, 

hvilket har gjort, 

at flere har valgt at anvende 

marksprøjten til udbringning 

af gødning. 

Hermed får man et mere 

præcist redskab, som forhindrer 

store overlap, giver præcis 

tildeling, muliggør lukning 

over kørespor og giver en 

effektiv spredning over store 

bredder.

22. marts 2011 Tema: Mark 

Rettidig omhu giver udbytte 

Vigtigt at så majsen tidligt - fra slutningen af april til begyndelsen af maj 


Bent Lune Nielsen, 

tlf. 7658 7490, 

e-mail: BLN@lro.dk 

Vær omhyggelig med arbejdet 

i majs fra vugge til 

grav - timing er afgørende 

for udbytte og kvalitet. 

I 2010 blev der i det østjyske 

område sået majs fra d. 22. 

april til den 10. juni. Nogle af 

jer skal stramme lidt op. 

Resultatet ved såning i 

juni kan ikke nå at blive det 

samme som såning i slutningen 

af april til begyndelsen af 

maj. Undskyldningerne kan 

selvfølgelig være mange. ”Jeg 

skulle lige have tømt mit dybstrøelseslager”,”Maskinstationen 

havde ikke tid tidligere”, 

”Vejret drillede”. Alle undskyldningerne 

kan selvfølgelig 

være gode nok, men det er 

bare pudsigt, at det hvert år 

rammer de samme landmænd. 

Her er noget, nogen kan gøre 

bedre. 

Husk hvad Mærsk har sagt: 

”Intet tab skulle ramme os, 

som ikke kan undgås ved rettidig 

omhu”. 

Vær klar lige så snart jordtemperaturen 

nærmer sig 

8°C, og der er udsigt til nogle 

gode dage efter såningen. 

Lav en omhyggelig opharvning 

og så, når jorden er løs 

og bekvem. 

Maskinstationerne er ofte 

hårde i kritikken, når vi snakker 

med dem: ”Landmændenes 

opharvning sker meget 

uensartet og noget jord er 

ikke ordentlig behandlet.” 

Det er vigtigt at jorden 

ikke udtørrer og at majsplanterne 

kommer godt fra start. 

En præcis placering som på 

billedet af frøene er kun muligt, 

hvis forarbejde og såning 

er sket med omhyggelighed. 

Majs skal sås i 4-5 cm’s 

dybde målt fra jordoverfladen 

under trykrullen til underkanten 

af frøet. Er såbedet 

tørt eller knoldet, skal sådybden 

øges, så frøet får kontakt 

med fugtig jord. 

Såningen skal udføres 

med stor omhyggelighed og 

med en korrekt indstilling af 

såmaskinen. Uens såning har 

i forsøg kostet 1200 foderenheder 

pr. ha. For at sikre det 

optimale plantetal er der en 

række forhold, du skal være 

opmærksom på. 

Frøkvalitet 

En sæk med 50.000 bejdsede 

frø bør veje mindst 12-14 kg. 

En sæk med 50.000 ubejdsede 

frø til økologisk dyrkning 

bør veje mindst 14-15 kg. 

Ubejdset frø til økologisk 

Tag fem slæt i din græsmark 

Slætstrategien er vigtig for det samlede udbytte 


Anne-Grete Munk Kruse, 

tlf. 7658 7491, 

e-mail: agk@lro.dk 

Græsmarken leverer 

samlet det største udbytte, 

den bedste energimængde 

og mere protein ved fem 

slæt. Det betaler køerne 

for i stalden, så der også 

opnås det bedste nettomerudbytte 

pr. årsko. 

Der har den seneste tid været 

meget fokus på protein, da 

det er blevet en dyr vare at 

indkøbe til bedriften. Der er 

forskellige måder at øge andelen 

af hjemmeavlet protein 

på. Først og fremmest er det 

jo primært græs, som bidrager 

med protein i grovfoderrationen 

og andelen af protein 

er størst, når der er kløver i 

græsblandingen. Derfor, jo 

mere kløvergræs der bruges 

i rationen, jo højere andel af 

protein. 

Betydning af slætstrategi 

Men også slætstrategien 

betyder en del for andelen af 

protein, ligesom den betyder 

noget for fordøjeligheden og 

det samlede udbytte. Der er 

de sidste tre år lavet forsøg 

med tre forskellige slætstrategier 

i Blanding 45, som er 

den mest udbredte slætblanding 

(Blanding 45 består af 

rajsvingel , alm. rajgræs, hvid- 

og rødkløver). 

Der er taget henholdsvis 

fire, fem og seks slæt i 

blandingen. Jo flere slæt jo 

tidligere er første slæt taget, 

og seks slæt svarer til ca. fire 

ugers interval mellem slættene, 

mens fire slæt har ca. 

seks uger mellem hvert slæt. 

Resultaterne fra marken 

samlet fra de tre år kan ses 

i tabel 1. Resultaterne har 

varieret lidt fra år til år, men 

mønsteret har været nogenlunde 

det samme. Resultaterne 

viser, at der er opnået det 

største udbytte ved fem slæt. 

Der er også opnået signifikant 

mere protein ved at gå fra fire 

til fem slæt, og der er opnået 

en bedre fordøjelighed. 

Flere slæt har større omkostninger, 

så det interessante 

er, om køerne kan betale for 

den bedre fordøjelighed og 

mere protein. 

Det er der arbejdet videre 

med i et planlægningsprogram 

Marko, som kombinerer 

økonomi i mark og stald. Ef- 

ter afstemning af foderplaner 

og økonomiske beregninger 

har vi resultaterne, som de ses 

i tabel 2. 

Som det fremgår af tabellen, 

opnås det bedste økonomiske 

resultat ved fem slæt 

ved begge fodringsstrategier. 

Det bedre resultat ved at gå 

fra fire til fem slæt kommer af: 

større udbytte i marken, ekstra 

indtægt fra mælk og sparet 

omkostning til kraftfoder. 

Normalt er vi ikke interesseret i babymajs - se kolben til højre på 

billedet. 

dyrkning skal være af ny høst, 

fordi ubejdset frø hurtigt 

mister spireenergien. 

Bestil kun frø, der er 

ordentligt koldtestet, dvs. at 

mindst 87 pct. af frøene skal 

spire frem med store livskraftige 

spirer. 

Overgemt frø bør ledsages 

af en ny koldtest, udført efter 

1. januar i indeværende sæson. 

Plomberingsmåned og -år står 

Ved at gå fra fem til seks 

slæt fås endnu en forbedring i 

mælkeydelse, men det er ikke 

nok til at betale for de ekstra 

omkostninger til slæt og det 

mindre udbytte i marken. 

Blanding med rødkløver 

Forsøgene har vist at Blanding 

45 giver det bedste 

resultat med fem slæt. Det 

passer også med vores erfaringer 

med græsblandinger med 

13 

på den blå mærkeseddel. Tjek 

forseglingstidspunktet ved 

modtagelsen af frøet. 

Har man problemer med råger, 

krager og andre fugle, skal 

man huske at bestille frø, som 

også er bejdset med Mesurol, 

der gør frøene mindre attraktive 

for fugle, det er aktuelt for 

de fleste i LRØ´s område. 

Held og lykke med majsdyrkningen 

i 2011. 

rødkløver. Regnestykket kan 

se anderledes ud for andre 

blandinger med en anden 

græs og kløver sammensætning. 

Resultatet kan også ændre 

sig, hvis priserne ændrer 

sig - især prisen på protein og 

afregningen på mælk. Endelig 

kan der selvfølgelig være 

særlige forhold på den enkelte 

bedrift, som gør regnestykket 

anderledes. 

Tabel 1: Resultater fra slætforsøgene 2008-2010. 

Slæt- Gram pr. kg tørstof FK Nel20 MJ Udbytte pr. ha 

strategi NDF pr kg hkg Nel20 

råprotein sukker NDF tørstof råprotein afgrødeenheder 

4 slæt 125 166 438 63,8 5,87 15,6 98,5 

5 slæt 149 170 401 67,2 6,14 18,4 101,5 

6 slæt 168 165 376 69 6,31 18,7 94,2 

LSD 1,27 ns 

Tabel 2: Effekten af antal slæt i kløvergræs målt på udbyttet pr årsko (beregninger er lavet i MarKo. Foderplan er optimeret i Norfor.) 

Slæt- Andel af grovfoderrationen 

strategi 1/3 kløvergræs og 2/3 majshelsæd 2/3 kløvergræs og 1/3 majshelsæd 

FK Medudbytte Netto FK Merudbytte Netto 

NDF 1) EKM pr. årsko merudbytte 2) , kr. NDF 1) EKM merudbytte 2) , kr. 

pr. årsko pr. årsko pr. årsko 

4 slæt 62,6 - - 66,1 120 206 

5 slæt 64,2 70 284 64,2 270 611 

6 slæt 63,5 120 80 67,2 350 430 

1)FK NDF i den samlede ration af grovfoder ved hhv. 4, 5 og 6 slæt i kløvergræs. 

2)Efter tilretning af grovfoderareal, øgede omkostninger til slæt og red. omk. til korn og suppleringsprotein. 

Der er regnet med en mælkepris på 2,5 kr/kg EKM, vårbyg 1,18 kr/kg ts, sojaskrå 2,40 kr/kg ts, rapskager 1,80 kr/kg ts og roepiller 1,1 

kr/kg ts

14 Tema: Mark 

22. marts 2011 

Jorden er levende kapital 

Vigtigt at fokusere på, hvordan vi undgår skadelig jordpakning og at udtømme jorden for organisk stof 

Af planteavlskonsulent 

Bente Andersen, tlf. 7658 7482 

e-mail: bea@lro.dk 

Efterafgrøder kræver 

rettidig etablering 

Den kvælstofmæssige effekt af efterafgrøder varierer meget fra år til år 


Kim Skov Jensen, tlf. 7658 7488, 

e-mail: ksj@lro.dk 

Efterafgrøder etableret rettidig 

vil opsamle kvælstof 

i efteråret og frigive det i 

løbet af foråret, til gavn for 

den kommende afgrøde. 

En eftervirkning på 25kg N/ 

ha kan sagtens opnås, men 

det kræver rettidighed og 

planlægning af sædskiftet. 

Erfaringer viser, at hvis det 

lykkes at høste inden den 

20. august og umiddelbart 

derefter så efterafgrøder i 

Livet i jorden er gemt væk. 

Derfor lider det i mange 

sammenhænge af at være 

ude af syne og dermed 

ude af sind. Men jorden 

er ”levende” kapital for 

nuværende og kommende 

generationer. 

I denne artikel har jeg forsøgt 

meget kort at skitsere, hvorfor 

det er så vigtigt at fokusere 

på, hvordan vi undgår at lave 

skadelig jordpakning og at 

udtømme jorden for organisk 

stof. 

Når man færdes ude i 

marken, kan man godt få 

den opfattelse, at jorden er 

en rimelig fast masse. Men 

jorden er jo porøs bestående 

af porer, der er fyldt med luft 

og vand, ligesom der er mas- 

stubben med stubharven, er 

det en rigtig fornuftig måde 

at etablere på. 

Hvis man fremrykker 

sådatoen til den 20. juli, hvor 

mellemafgrøden skal etableres, 

og kan man få det til at 

passe med en regnbyge, er 

fremspiringen sikret. Herved 

får efterafgrøden en måned 

længere vækstsæson, og det 

betyder meget for udviklingen 

resten af efteråret. 

Det tilrådes ikke at etablere 

efterafgrøder eller mellemafgrøder 

før høst, hvis man året 

i forvejen har haft snegleproblemer 

på marken. Her vil 

mellemafgrøden blot sikre 

sneglenes overlevelse i en 

periode, hvor de ellers har det 

svært. 

Hvad får vi ud af det? 

Effekten af efterafgrøder, hvad 

kvælstof angår, varierer meget 

fra år til år. Sidste efterår hvor 

mange var tvunget til at så 

efterafgrøder langt ind i september, 

var effekten minimal 

eller lig 0. I landsforsøgene 

viser resultater fra efteråret, 

efterafgrøder der har optaget 

fra 3 til 25kg N/ha i de over- 

ser af forskellige organismer, 

der varierer i form, størrelse 

og levevis. Vidste du således, 

at en fjerdedel af alle levende 

organismer findes i jorden? 

Vidste du, at det er mængden 

og kvaliteten af organismer 

i jorden, der bestemmer 

jordens frugtbarhed – DIT 

UDBYTTE, og at disse 

organismer samtidig sikrer 

kredsløbet af næringsstoffer? 

Jordens indhold af organisk 

stof er vigtigt i forhold til at 

være fødekilde for organismerne 

i jorden. 

Et lavere indhold af organisk 

stof er generelt ensbetydende 

med færre organismer 

både i artsrigdom og antal. 

Indholdet af organisk stof 

i jorden falder i mange lande. 

Faldet i indholdet af organisk 

jordiske plantedele, det betyder, 

at den totale optagelse 

har været ca. det dobbelte. 

Man kan forvente, at ca. 

halvdelen af det kvælstof, der 

optages af planten, vil være 

tilgængelig til foråret. 

Et andet landsforsøg viser 

olieræddike og gul sennep 

sået den 16. juli i vinterbyg, 

der høstes den 27. juli. Den 

20. september er N optagelsen 

målt, og hvor der ikke er 

sået nogen efterafgrøde bidrager 

spildkornet med en N 

optagelse på 4kg N/ha, mens 

de 24 sorter af olieræddike og 

11 sorter af gul sennep alle 

har en N optagelse på mellem 

23 og 51kg N/ha. 

Effekten af sildig rajgræs 

udlagt som efterafgrøde er 

mere stabil omkring 20 til 

25kg N/ha optaget. Frigivelsen 

er dog langsommere og 

vil de første år ligge omkring 

0, men vil ved en 5årig 

periode eller længere, have en 

eftervirkning på 20 til 25kg 

N/ha. 

Hvordan planlægger vi 

Den letteste og bedste måde 

at etablere sin efterafgrøde er 

stof gør jorden mere udsat for 

erosion og pakningsskader. 

Kvælstof kvoterne vi har i 

Danmark reducerer i sig selv 

indholdet af organisk stof. 

Jordens porøsitet 

Vidste du, at jo mere porøs 

en jord er, desto større er den 

biologiske aktivitet? 

Poresystemet i jorden udgør 

et kompliceret netværk, 

fuld af genveje og det kan 

række flere meter ned i jorden. 

Poresystemet kan udgøre 

op til 50 procent af jordens 

volumen. 

Regnorme er i stand til 

at lave såkaldte bioporer. 

Disse porer er generelt store 

i forhold til andre porer i 

jorden, hvorfor de ofte skaber 

en genvej for afløb af over- 

at benytte en høstet frøgræs 

mark og lade den efterfølge af 

vårsæd. Det giver en optimal 

etablering af vårbyg og en 

god omsætning af den gamle 

græssværd, så er der også 

eftervirkning tilbage til vinterhveden, 

der kommer efter 

vårbyggen. 

Dernæst er udlæg af sildig 

rajgræs i vårbyg også en let og 

sikker etablering af efterafgrøden, 

der tager minimal 

ekstra tid og er med til at øge 

humusindholdet i jorden, som 

vi gerne vil have det. Vil man 

etablere sin efterafgrøde som 

olieræddike eller gul sennep, 

kan man lige så godt udnytte 

planternes evne til at hente 

kvælstof op fra stor dybde, 

som den foregående afgrøde 

ikke nåede. Så efterafgrøden 

efter afgrøder med relativ lille 

roddybde f.eks vårsæd eller 

kartofler. 

Benyt frøgræsmark 

Spørgsmålet er, hvilken type 

efterafgrøde, der er økonomisk 

er mest attraktiv. Hvad 

der er økonomisk bedst, 

afhænger selvfølgelig af den 

enkelte bedrifts sædskifte og 

skudsnedbør. Planterødder 

danner også mange bioporer. 

Når planterødderne dør, og 

rødderne bliver omsat, bliver 

rodgangen, stående og fungerer 

som afløb for overskudsvand. 

Næringsstoffer 

Vidste du, at jordens mikroorganismer 

kan påvirke 

tilgængeligheden for planter 

af f.eks. fosfor, kalium, magnesium, 

svovl, calcium, zink, 

jern og kobber. 

En af de mest undersøgte 

grupper af mikroorganismer 

er i denne sammenhæng 

mycorrhiza svampe, som er 

en symbiotisk svamp i jorden, 

som koloniserer rødderne på 

størstedelen af planter. Denne 

svamp kan hjælpe planterne 

maskiner, men generelt vil det 

billigste være at benytte den 

gamle frøgræsmark, og det vil 

også være billigere at udlægge 

rajgræs i vårbyg, end at så 

efterafgrøder i afgrøden eller 

efter høst. 

Fordelen ved de to første 

med at fange fosfor og mikronæringsstoffer 

fra jorden, til 

gengæld får svampen kulhydrat 

fra planten. 

Jordpakning sker ved en 

kombination af naturlige 

kræfter og påvirkning ved 

kørsel med store tunge maskiner. 

Effekten af jordpakning er 

ikke den samme overfor alle 

grupper af jordorganismer, 

men generelt gælder det, at 

en mere kompakt jord betyder 

mindre biologisk liv og 

forskellighed i jorden. 

Det skader jordens evne 

til at aflede vand, hvilket kan 

skabe iltfattige områder i 

jorden. Det kan få afgørende 

betydning for organismerne i 

jorden og dermed også for dit 

udbytte resultat. 

metoder er, at det ikke kræver 

ekstra maskinhandlinger. 

Du er meget velkommen 

til at kontakte din planteavlskonsulent, 

så I sammen kan 

beregne, hvad der er mest 

attraktivt for dig. 

Luftfoto af din gård 

Skal du have fotograferet din gård? 

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård: 

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk. 

CD-rom med de 5 fotos. 

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og 

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker 

i forbindelse med fotograferingen. 

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms. 

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S 

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk

22. marts 2011 Økonomi 

Ved du hvad leasing koster? 

Vigtigt at have styr på restgælden ved udløb af aftalen 

Af cheføkonom Hans Fink, LRØ 

tlf. 7658 7521, e-mail: hfi@lro.dk 

Når man skal finansiere et 

maskinkøb, er leasing et 

meget populært valg. 

Der er en lang række forhold, 

der skal overvejes, inden man 

vælger leasing frem for f.eks. 

en købekontrakt. Men der er 

også stor forskel på leasingaftaler. 

Det er let at regne ud… 

Det burde være nemt at 

danne sig et overblik over, 

hvad de fremtidige udgifter 

bliver, hvis man vil indgå en 

leasingaftale. Er der uklarheder, 

må de afklares inden du 

skriver under. 

Har du styr på følgende 

forudsætninger, kan du sætte 

dig ned med den store regnemaskine 

og beregne prisen 

på leasingaftalen: Størrelsen af 

Momsfradrag 

på bespisning 

ydelserne, basisrenten (f.eks. 

CIBOR), antallet af ydelser, 

engangsydelse ved indgåelse 

af aftalen og restværdi ved 

udløb af aftalen. I tabellen er 

der indsat et eksempel og nederst 

fremgår den rente, som 

kan beregnes på baggrund af 

ydelserne. (se eksempel) 

… eller er det? 

Problemet er bare, at det ikke 

fremgår helt klart af alle leasingaftaler, 

hvad restgælden er 

ved udløb af aftalen. Det beløb 

kaldes anvisningsprisen og 

er den pris, som aktivet skal 

sælges for når aftalen udløber. 

Vi har set flere eksempler på 

leasingaftaler, hvor anvisnings- 

prisen er beskrevet som en 

minimumspris. I andre aftaler 

er det på forhånd aftalt, hvad 

markedsværdien er ved udløb 

af aftalen og denne bruges 

så som anvisningspris. Det er 

fint, og så kan man beregne 

renten. 

Står der derimod en minimumspris 

som anvisningspris, 

er det mildest talt svært at 

beregne, hvad leasing af maskinen 

egentlig koster. Bliver 

man af leasingselskabet mødt 

med et priskrav på 100.000 

kr. ved udløb af aftalen i 

stedet for 60.000 kr., bliver 

renten 6,85 procent p.a. frem 

for 4,82 procent. 

Gælder dog kun servering for forretningsforbindelser og til personalemøder 

Af økonomikonsulent 

Niels Hørlyck, tlf. 7658 7633, 

e-mail: nho@lro.dk 

Skat har ændret praksis 

og godkender nu fradrag 

for moms af udgifter til 

mad og drikkevarer, der 

serveres for forretningsforbindelser 

og til personalemøder 

i egne lokaler. 

Almindelig daglig bespisning 

af medarbejdere, herunder 

også gratis frugt og kaffe samt 

bespisning i forbindelse med 

sammenkomster af social 

karakter, herunder jubilæer, 

fødselsdage, sommerfester og 

julefrokoster, er ikke omfattet. 

Det er uden betydning, om 

maden købes ind færdiglavet 

eller tillaves i egen virksomhed. 

Praksisændringen er 

kommet, fordi Skatteministeriet 

tabte en sag ved 

EF-domstolen i december 

2008, og i oktober 2010 kom 

så omsider den nye tolkning 

af reglerne og mulighed for at 

søge penge tilbage, hvis det er 

relevant. 

SKAT skriver: 

SKATs formulering af fradraget 

er: 

”…gratis levering af kantineydelser 

(er) i visse tilfælde ikke 

omfattet af reglerne om udtagningsbeskatning. 

Det gælder for 

bespisning af forretningsforbindelser 

under møder i virksomhedens 

lokaler, når måltiderne serveres 

med henblik på formål af strengt 

erhvervsmæssig karakter, og det 

gælder for bespisning af personalet 

under møder i virksomhedens 

lokaler, når virksomhedens 

behov - såsom behovet for at 

sikre, at møder i arbejdet forløber 

sammenhængende og godt - gør 

det nødvendigt, at arbejdsgiveren 

sørger for bespisning.” 

I praksis på en landbrugsvirksomhed 

kan det måske 

være svært at få nogen glæde 

af muligheden, men hvis 

man f.eks. holder et ugentligt 

møde med de ansatte, hvor 

man også får formiddagskaffe, 

så kan man få fradrag 

for momsen på rundstykkerne, 

kaffen etc., og hvis 

man holder mødet omkring 

middagstid, så er der fradrag 

for momsen på den mad, man 

spiser samtidig med. 

Det er selvfølgelig nemmest 

at dokumentere, hvis det 

er mad, der er købt færdiglavet 

frem for en halv bakke 

smør og fire frikadeller fra 

aftensmaden i går. 

Mad til møder med foderstofsælgeren,økonomikonsulenten 

osv. kommer med 

under samme regel. 

Landbrugsvirksomhedens 

udgift til den daglige formiddagskaffe 

eller frokost for 

ansatte, hvor der også snakkes 

fagligt, vil derimod ikke falde 

ind under muligheden for 

momsfradrag. 

Genoptagelse 

Hvis man efter 2001 har haft 

udgifter til den type møder, 

som man kan dokumentere 

(både møderne og udgif- 

terne), så kan man få momsen 

refunderet, men man skal 

søge inden den 3. april 2011. 

Efter denne dato gælder den 

sædvanlige tre års frist. 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

NYHED 

ØF-fjeder 

· rodemateriale til dine grise 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

Aktivets købspris 600.000 kr. 

Kontant ekstraordinær ydelse 100.000 kr. 

Årlig ydelse 104.000 kr. 

Løbetid, år 5 år 

Restgæld ved udløb af leasingaftale 60.000 kr. 

Beregnet rente 4,82 % p.a. 

Som eksemplet viser, har 

anvisningsprisen meget stor 

betydning for, hvor stor en 

rente man kommer til at 

betale på sin leasingaftale. 

Det er desuden kun muligt 

at sammenligne forskellige 

finansieringsmuligheder 

(f.eks. en leasingaftale og 

15 

en købekontrakt), hvis man 

har en klar aftale om, hvad 

anvisningsprisen er ved udløb 

af leasingaftalen. 

Hvis du går i leasingtanker, 

hjælper LRØ dig gerne med 

at finde den mest hensigtsmæssige 

aftale. 

Søren Hviid stopper i KHL pr. 1. marts 2011 – 

LRØ – Ejendomme og Jura står klar med 

sagkyndig bistand og faglig ekspertise 

Vores tidligere kollega fra Ejendomskontoret i Vejle og Kolding, Søren 

Hviid stopper pr. 1. marts 2011 hos Kolding Herreds Landbrugsforening. 

Ejendomskonsulenterne fra LRØ, Henrik Nielsen og Ulla Eg Andersen 

er klar til at hjælpe kunderne med ejendomshandler, forpagtninger, 

testamenter, ægtepagter og andre juridiske opgaver i øvrigt. 

Henrik Nielsen Ulla Eg Andersen 

Ejendomskonsulent, Jurist Ejendomskonsulent, Jurist 

Tlf. 76587738 Tlf. 76587737 

hen@lro.dk uea@lro.dk 

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens Tlf. 70154000 Fax. 76587780 www.lro.dk 

Dødsbobehandling - 

det handler om tryghed 

Når en ægtefælle eller anden nærtstående person 

afgår ved døden, er der mange problemstillinger at 

forholde sig til. 

Har du brug for overblik 

og vejledning i forbindelse 

med dødsbobehandling, så 

kontakt LRØ. Vi yder rådgivning, 

som skaber skaber tryghed tryghed for at tingene 

er i orden - både nu og i fremtiden. 

Kontakt LRØ - 

vi hjælper dig med at 

bevare overblikket. 

Dødsbobehandling: 

Advokat Ulla Eg Andersen, tlf. 7658 7746 

Skat og økonomi: 

Økonomikonsulent Flemming Torp, tlf. 7658 7612 

LRØ Erhvervsbyvej 13 8700 Horsens 

Tlf. 7015 4000 Fax 7658 7780 www.lro.dk

16 LRØ Tegnestue · Socialt 

22. marts 2011 

At tegne et hus er som et puslespil 

Arkitekt Morten Axelsen kan se tilbage på 25 år i LRØ-regi 


- At tegne et hus kan 

sammenlignes med et 

puslespil. Jo flere brikker, 

jo mere kompliceret og 

spændende bliver det at 

få puslespillet til at passe 

sammen og det hele til at 

gå op. 

Det siger arkitekt Morten 

Axelsen, LRØ Tegnestuen, 

der den 13. marts havde 25 

års jubilæum. Han holder 

af udfordringer i sit job, og 

han finder det spændende, 

når kunderne kommer med 

mange ønsker, krav og idéer 

til deres hus eller ombygning. 

- Det er sjovt at få et 

modspil. Måske ikke lettere, 

men udfordringen er større, 

end hvis kunden blot ønsker 

et hus med et vist antal rum 

Når arbejdsevnen bliver mindre 

Forskellige muligheder kan benyttes, hvis der opstår helbredsproblemer 

Af socialkonsulent Solvejg Høj, 

tlf. 4036 8788, 

mail soh@post.tele.dk 

www.solvejghoj.dk 

Der tales meget om vores 

evne til at arbejde. Især 

om at vi alle skal arbejde 

længere end til det fyldte 

60 år. 

Mit arbejdsliv har i mange 

år udfoldet sig i selskab med 

landbrugere. Erfaringen er, 

at de færreste ophører dagen 

efter 60 års fødselsdagen. 

Nogen har lyst til at arbejde 

mindre. Men rigtig mange er 

stadig aktive landbrugere som 

70-årige. Ofte på en måde, 

og ikke så mange detaljer. Når 

der er mange ønsker, bliver 

det i højere grad ”deres” hus, 

sådan skal det selvfølgelig 

helst være. 

- Mit opgave er at komme 

forslag og indspil. Jeg skal 

ind og ”læse” deres hverdag 

og finde ud af, hvad der er 

det vigtigste for dem. Jeg 

skal omsætte deres ønsker til 

noget brugbart. 

- Kunderne er forskellige, 

det er dét, der gør jobbet 

spændende. Det er vigtigt, at 

kemien er god, og at man har 

en god dialog, så opnår man 

det bedste resultat. Det er en 

glæde, når jeg kan være med 

til at opfylde folks ønsker 

og skabe lige præcist dét, de 

gerne vil have. 

Jobbet forandrede sig 

Morten Axelsen, 45 år, blev 

som de selv har valgt. Vi ved 

jo godt at arbejde, hobby og 

bopæl er nært forbundet i 

netop landbrugserhvervet. 

Beslutninger om ophør kan 

ofte skyldes andet end nedslidthed 

- for slidte er jo temmelig 

mange ovenpå mange 

års fysisk arbejde, som ofte 

startede i barnealderen. 

Nu er vi nået frem til mit 

emne, som skal forklare, at 

vores lovgivning har mange 

muligheder for at fortsætte i 

erhvervet selvom der er kroniske 

helbredsproblemer. 

Førtidspension bevilges, 

når borgeren er helt uden 

erhvervsevne i alle tænkelige 

(og utænkelige) erhverv. Der 

skal ikke være mulighed for at 

omskole til andet arbejde. 

Fleksjob er til de, som 

har mindre end halvdelen 

af erhvervsevnen i behold. 

Også her gælder, at alle andre 

erhvervsmuligheder skal være 

tænkt igennem og eventuelt 

afprøvet. 

Der skal – ligesom til førtidspension 

- være tale om en 

varig lidelse. Der er mulighed 

for at få fleksjob i egen virksomhed, 

men loven kræver, at 

den har eksisteret i mere end 

ansat på Landbocentret i 

Varde inden for byggerådgivningen 

i 1986, hvor han 

arbejdede med landbrugsbyggeri. 

Sidst i 90’erne kom der 

flere opgaver ind omkring 

stuehuse og tilbygninger, og 

den del kom til at fylde mere 

og mere. 

I 2003 blev Tegnestuen 

Klint en realitet, og der blev i 

de følgende år tegnet adskillige 

Klint-huse. 

I forbindelse med at LRØ 

blev samlet i LandbrugetsHus 

i Horsens i 2008, blev Tegnestuen 

Klint til LRØ Tegnestuen, 

som den hedder i dag. 

For Morten Axelsen har 

det været spændende at følge 

udviklingen i faget. 

- Da jeg startede, var det 

med blyant, viskelæder og 

lineal. Sidst i 80’erne gjorde 

pc’en sit indtog, og i dag 

to år og samtidig har vist sig 

bæredygtig. 

Personlig assistance 

Hvis du har en varig lidelse, 

som hindrer dig i at udføre 

visse opgaver i dit vante 

erhverv, er der hjælp at hente. 

Ordningen fungerer som en 

slags ”hjælp til selvhjælp”. 

Du kan ikke komme i 

betragtning, hvis du helt er 

afskåret fra at løse konkrete 

opgaver. Derimod hvis du 

skal have hjælp til at udføre 

dele af en opgave. 

Eksempel: Hvis du fejler 

noget, som gør det vanskeligt 

for dig at flytte dyr, eller at gå 

ind til dem, vil du typisk være 

med i opgaven, men have andre 

til at håndtere dyrene. Her 

kan du få støtte til den lønudgift, 

hjælperen udgør. Det 

gælder også for ordblinde, som 

må have hjælp til at skrive, 

sortere post og lignende. Her 

kan man også få hjælp. 

Assistancen handler om 

betaling af lønudgift til den 

person, som udfører de opgaver, 

der skal være hjælp til. 

Cirka 110 kr. i timen. 

Hvis du har brug for arbejdsredskaber, 

som kompenserer for 

arbejder vi med avancerede 

programmer, bl.a. inden for 

tegning og visualisering. Det 

har betydet, at slutproduktet 

er blevet mere gennemarbejdet 

og detaljeret. 

- Jeg har været 25 år 

samme sted, men jobbet har 

forandret sig, og jeg har haft 

masser af udvikling i mit 

arbejde. Og da vi flyttede 

sammen i LandbrugetsHus, 

fik jeg en masse nye kolleger 

på en helt ny arbejdsplads, det 

var spændende at blive en del 

af, siger han. 

Traditionelle stuehuse 

Selv om Morten Axelsens 

arbejde har undergået en stor 

forandring, er der et punkt, 

hvor han ikke har oplevet den 

helt store udvikling. 

- Drifts- og produktionsbygningerne 

har under- 

dit handicap, kan der også ansøges 

om disse. Her lægges vægt 

på, at det ikke er et sædvanligt 

arbejdsredskab. Muligheden 

findes og den bruges. 

Ansøgning 

Det er kommunen, som 

administrerer reglerne. For 

at komme i betragtning skal 

der laves en ansøgning og 

- selvom det er vanskeligt - 

skal der sættes timetal på det 

gået en stor forandring, men 

mange af de nye stuehuse, der 

opføres, ser ud som de altid 

har gjort. 

- Folk ønsker det traditionelle 

stuehus, og det er selvfølgelig 

deres helt eget valg. 

Men det kan alligevel godt 

undre lidt, at folk vælger at 

deres hus skal se ud, som huse 

så ud for 100 år siden. 

- Når man f.eks. ser på nye 

kirkebyggerier, så understreges 

arkitekturens udvikling, 

men der er mange bygherrer, 

der ikke ønsker nytænkning 

i deres stuehus. Det har jeg 

naturligvis respekt for, men vi 

har også gode og spændende 

eksempler på nye stuehuse, 

som er opført i en mere nutidig 

stil, siger Morten Axelsen. 

www.landinspektoerkontoret.dk 

Matrikulære opgaver 

Skelfastlæggelse 

Teknisk opmåling 

Landinspektørkontoret 

Allégade 3 st. th. 

8700 Horsens 

Arkitekt Morten Axelsen har oplevet en stor udvikling i sit fag i de 25 

år, har han været ansat. 

behov, ansøgeren har. Kommunen 

skal selvfølgelig også 

have dokumentation for de 

helbredsproblemer, som ligger 

til grund for ansøgningen. Og 

hvis ansøgeren fejler noget, 

som er helt uforeneligt med 

erhvervet, gives der afslag. 

Herefter afregner kommunen, 

når der indsendes 

dokumentation for lønudgiften 

til assistenten. Det kan 

sagtens være en person, som i 

Bygningsafsætning 

Ejerlejligheder 

Lejemålsberegning 

forvejen er ansat, familie eller 

vikarservice. 

Ring og få hjælp 

Som medlem af foreningerne 

under LRØ har du ret til 

gratis at bruge min arbejdskraft. 

Ring og lad os snakke 

om det. Så finder vi ud af, 

om der er muligheder for dig 

via denne lovgivning - og 

jeg hjælper med det videre i 

ansøgningen. 

Servitutter 

E-Tinglysning 

Lokalplanlægning 

Tlf. 7564 6442 

Mobil 4092 9413 

mail@lspk.dk

22. marts 2011 

Faldt pladask for Friserne 

Anette Bækman Kristiansen købte et føl - det blev starten på ”Stutteri Toftlund” i Stenderup 


Da Anette Bækman 

Kristiansen i 1996 var på 

dyrskue i Horsens som 

gæst, blev hun betaget 

af nogle Friesere, der var 

udstillet. Det blev starten 

på ”Stutteri Toftlund”, som 

gennem de senere år har 

fået mange topplaceringer 

på dyrskuer og kåringer. 

- Jeg har altid været glad for 

heste, men da jeg så Frieserne 

som var udstillet, faldt jeg 

fuldstændig for racen. De er 

flotte, charmerende, majestætiske 

og har en fantastisk 

udstråling og selvsikkerhed. 

Det gjorde indtryk på mig, 

Friseren 

Der bliver nu nedsat et 

fælles deltidsudvalg for 

hele den østlige del af 

Region Midt, det vil sige 

det område, der dækkes 

af Dansk Landbrug Midt- 

Østjylland (DLMØ). 

Det blev besluttet på et møde 

for deltidslandmænd Region 

Midt i LandbrugetsHus 

den 23. februar. Her deltog 

formanden for Danske Deltidslandmænd, 

Niels Pedersen 

og det vil altid være min race, 

siger hun. 

Året efter købte hun et 

Frieser-føl, og siden er det 

gået slag i slag. 

- ”Rinske” viste sig at være 

en fantastisk hoppe. Den er 

i dag 14 år, har fået ni føl og 

har fået mange præmier, bl.a. 

”Skuets bedste hoppe” på 

dyrskuet i Horsens. Hun blev 

reserve-champion i Danmark 

som tre-årig, og alle vores heste 

kan føres tilbage til hende, 

fortæller Anette. 

Hun har hentet utallige 

flotte placeringer hjem med 

sine Frisere, og på dyrskuet 

i Horsens er hun røget til 

tops mange gange, bl.a. med 

skuets bedste hoppe på tværs 

Friseren stammer fra Friesland i Holland. Den er sort og 

måler fra 1.55 cm i stangmål. Gennem århundreder har 

Friseren vist alsidighed og er blevet anvendt til mange 

formål, herunder landbrugsarbejde, trækhest, ridning, 

dressur, krigshest og travhest samt til at forbedre andre 

racer. Den har en stolt fremfærd, et elegant hoved med 

livlige ører og en overdådig man og hale. Friseren har 

et godmodigt og venligt temperament og er nøjsom at 

fodre på. (Kilde: Den store bog om heste og ponyer). 

Nyt deltidsudvalg 

Fællesudvalg i Dansk Landbrug Midt-Østjylland 

Quist og næstformanden, 

Tonny Hansen. 

Der var på mødet enighed 

om, at der skal nedsættes et 

fælles deltidsudvalg i DLMØ’s 

område. Det blev også besluttet, 

at der skal afholdes et 

årligt centralt regionsmøde 

for hele Region Midt, hvor 

der vælges medlemmer til 

Landsudvalget for Deltid. 

Vejle-Fredericia Landboforening 

kan deltage i mødet, 

men tilhører formelt Region 

Naturkvæg 

af racerne adskillige gange. En 

titel, hun også har fået på Det 

Fynske Fællesskue. 

Landbrug på deltid 

Anette bor i Stenderup sammen 

med sin mand, Thomas, 

og børnene Gregers (10) og 

Anne (9). Hun arbejder på 

virksomheden West Pharmaceutical 

Services i Horsens, 

han arbejder på virksomheden 

Rationel Staldinventar i 

Hedensted. 

Parret har siden 2000 haft 

en ejendom lidt uden for 

byen, som der hører otte hektar 

jord til. De har seks frisere, 

heraf tre avlshopper. 

- Vi har landbrug på deltid, 

og det har vi det godt med. 

Vi vil gerne have plads og luft 

omkring os. Jeg kommer fra 

Ærø og er vokset op med det 

frie liv, jeg har aldrig været 

bypige, siger Anette. 

Hestene betyder rigtigt 

meget for Anette - men også 

for resten af familien. 

- Jeg havde ikke regnet 

med, at jeg skulle vinde så 

meget med mine heste. Men 

jeg var heldig at få startet med 

et godt avlsmateriale, og så var 

jeg ligesom bare i det. 

Syd. På mødet fortalte de to 

formænd om de områder, 

der er fokus på i Danske 

Deltidslandmænd. Det er 

regelforenkling og mindre 

bureaukrati, rådgivning for 

deltidslandmænd, fremme 

muligheder for naturpleje 

samt udvikling i landdistrikter. 

Der var på mødet ros til 

Landbrug&Fødevares kampagne, 

Den Nye Fortælling. 

(let.) 

Det skal være lettere at etablere afgræsning af naturarealer. Derfor foreslår Danske Deltidslandmænd 

konceptet Naturkvæg, som betyder, at landmænd skal få mulighed for at drive 

en besætning af robust kvæg i et godkendt naturprojekt uden forudgående miljøgodkendelse. 

Konceptet indeholder nogle betingelser, der gør, at dyrene plejer arealet, uden at det 

udgør nogen miljømæssig belastning. Forslaget fremføres bl.a. via Landbrug & Fødevarer. 

(Kilde: Nyhedsbrev: Danske Deltidslandmænd) 

Anette har været i Holland 

adskillige gange for at se på 

Friesere, bl.a. når hun skal 

vælge hingste til sine hopper. 

- Jeg er blevet mange 

oplevelser rigere på grund 

af hestene, og det har også 

givet mange gode venskaber. 

Men trods gode resultater er 

det ikke noget, man bliver 

velhavende af, for der er også 

mange udgifter, siger hun. 

Dyrskue-tradition 

Dyrskuet i Horsens er en fast 

tilbagevendende begivenhed, 

som Anette og hendes familie 

ser frem til hvert år. 

- Jeg kan godt lide at komme 

på dyrskue, her er en helt 

særlig stemning. Her kommer 

alle slags mennesker, og alle 

er positive. Jeg kan godt lide 

at snakke med folk, og der er 

rigtigt mange, der kommer og 

spørger til vores heste. 

- Vores børn synes også, 

det er sjovt og hyggeligt at 

komme på dyrskue. Det er 

noget, vi ser frem til hvert år. 

- Når det så samtidig går 

godt med bedømmelserne, 

er det jo ekstra sjovt, siger 

Anette, der fem gange har 

vundet titlen om at blive 

bedst på tværs af racerne. 

- Men det drejer sig ikke 

kun om at vinde. Det vigtigste 

er at være med og hygge 

sig, siger hun. I år regner hun 

med at tage tre hopper med 

på LRØ Dyrskuet. 

- For mig er det vigtigt, 

at racen er repræsenteret, og 

HERLUF SEEST JENSENS 

GRISE- OG KREATURHANDEL 

KAN TILBYDE: 

Deltid 

Anette med den otte-årige hoppe ”Julianna af Toftlund”, som har fået 

to føl og venter det tredje her i foråret. Hoppen, som hun selv har tillagt, 

har været kåret som skuets bedste hoppe på tværs af alle racer på 

dyrskuet i Horsens. 

17 

at der er en række heste, så 

man kan danne sig et sammenligningsgrundlag. 

Jeg vil 

gerne være med til at vise 

Friserne frem, så andre kan få 

den samme gode oplevelse af 

hestene, som jeg selv fik, da 

jeg var til dyrskue i Horsens 

for første gang, siger hun. 

Landmand på deltid 

Mange mennesker har valgt at være landmand på deltid. Med både job og landbrug er der 

nok at se til, og derfor kan det være en fordel at trække på LRØ’s rådgivning for deltidslandmænd. 

Rådgivningen tilpasses den enkelte, uanset om man er nybegynder eller 

uddannet landmand. LRØ kan hjælpe med regnskab/skat, tilskud, jura, miljø/naturplaner, 

planteavl, kvæg, svin, økologi og meget mere. Gælder det heste, får, geder og fjerkræ kan 

LRØ give gode råd og evt. henvise til specialister på området. 

Spørg efter kvægkonsulent Ove Madsen, han er parat til at hjælpe dig, så du får den rette 

rådgivning, tlf. 7658 7501 eller orm@lro.dk 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

Herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

Kollemortenvej 17 · 7323 Give 

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51 

Træffes bedst aften

18 Miljø 

22. marts 2011 

Husk to-meter bræmmer 

Stadig overtrædelser af to meter bræmmer langs naturlige vandløb og søer 

Af Birgitte Breum Knudsen og 

Frank Iversen, Teknik og Miljø, 

Vejle Kommune 

Reglerne om to meter 

bræmmer ved vandløb og 

søer trådte i kraft i 1992. 

Alligevel konstateres stadig 

overtrædelser af lovgivningen, 

og der er derfor 

stadig behov for at vejlede 

om, hvad der gælder. 

Bræmmebestemmelserne 

er omfattet af to forskellige 

regelsæt, nemlig Vandløbslovens 

§ 69 og Fødevareerhvervs 

bekendtgørelse om 

krydsoverensstemmelse. 

Vandløbsloven 

Vandløbslovens bestemmelser 

om bræmmer fastslår, at 

bræmmen skal betragtes som 

en del af vandløbet eller søen, 

og formålet er at sikre en 

stabil brink. 

En stabil brink begrænser 

tilførslen af sand og jord til 

vandløbet eller søen. Dels 

forbi brinken beskyttes mod 

udskridning, og dels fordi 

brinkens plantedække mindsker 

overfladisk afstrømning 

fra markerne. 

Følgende er ikke tilladt i 

bræmmen: 

• Alle former for dyrkning 

og jordbehandling. 

• Plantning 

• Terrænregulering 

• Opførelse af bygværker 

• Opsætning af nye hegn. 

Øverste vandløbskant 

To meter bræmmen beregnes 

fra øverste vandløbskant (se 

figur). Det anbefales at markere 

vandløbsbræmmen ved 

afsætning af pæle, så man er 

sikker på ikke at komme for 

tæt på, når der pløjes m.m. 

Er det for besværligt, må 

man afsætte lidt ekstra jord til 

bræmmen. Det kan være en 

god ide at gå ned i vandløbet 

og kigge op ad vandløbsskråningen, 

når øverste vandløbskant 

skal afsættes. Man 

skal også være opmærksom 

på, at øverste vandløbskant 

kan befinde sig langt fra selve 

vandløbet, måske 10 m. 

I 2010 havde vi seks sager 

om manglende overholdelse 

af vandløbsbræmmer i Vejle 

Kommune. Vi håber, det kan 

reduceres til 0 i 2011 og 

fremover. Kontakt altid kommunen, 

hvis du er i tvivl om, 

hvorvidt vandløbet eller søen 

er omfattet af bræmmebestemmelsen. 

To slags kontrol 

Der anvendes to former 

for kontrol: KO-kontrol og 

Anden-kontrol. KO-kontrol 

er defineret som en planlagt 

kontrol med krydsoverens- 

Rabatslåning kan 

ikke fremrykkes 

Kommunen kan ikke efterkomme ønske fra landbruget 

Et ønske fra landbruget 

om en tidligere færdiggørelse 

af efterårets 

rabatslåninger med to 

uger til september kan 

ikke efterkommes af Vejle 

Kommune. 

- Det er ikke muligt at 

færdiggøre rabatslåningerne 

allerede i september, da det er 

på det tidspunkt, alle rabatter 

skal slås i fuld bredde, 

og derfor er alle maskiner 

på det tidspunkt i fuld drift, 

siger landskabsarkitekt Lena 

Månson, Vej og Park, Vejle 

Kommune. 

Spørgsmålet har været 

drøftet på et fællesmøde 

mellem landboforeningen og 

Vejle Kommune. 

- En fremrykning på to 

uger vil således have store 

økonomiske konsekvenser for 

Vejle Kommune svarende til 

ca. halvanden mill. kr., og det 

har vi ikke plads til i gældende 

driftsbudget. Derfor er det 

ikke muligt at indfri ønsket 

om en tidligere færdiggørelse 

af efterårets rabatslåninger. 

Lena Månson oplyser, 

græsrabatter i forbindelse med 

frøgræsmarker kan blive slået 

i fuld bredde i forsommeren. 

Hvis det ønskes, skal man 

kontakte Irene Jensen, Vej 

og Park, Vejle Kommune, tlf. 

7681 2344 eller mail ireje@ 

vejle.dk senest 27. maj. Der 

vil desuden blive annonceret 

i avisen. 

Græsklippeplaner og di- 

strikter gældende for 2011 er 

at finde på Vejle Kommunes 

hjemmeside fra ultimo marts, 

www.vejle.dk 

På mødet drøftede man 

også klipning af private 

læhegn ud mod veje. Det blev 

drøftet, om entreprenørerne, 

der slår græsrabatterne, kan 

klippe de private læhegn mod 

fast enhedspris. 

- NCC og Nygaard vil 

gerne give en pris for slåning 

af hegn, men det er ikke 

muligt for dem at give en fast 

enhedspris, da forholdene er 

forskellige fra sted til sted, 

siger Lene Månson. (let.) 

Man kan kontakte entreprenørerne 

gennem Nygaard på 

tlf. 7020 0747. 

stemmelse. Der udtages 

landbrug til kontrol efter en 

risikoanalyse af støttemodtagere, 

som Fødevareerhverv 

udarbejder. 

Anden-kontrol er opfølgende 

kontrol, hvis myndigheden 

tidligere har konstateret 

overtrædelse af et krav. 

Vurdering 

Kontrolmyndigheden bedømmer 

en evt. overtrædelse efter 

alvor, omfang og varighed. 

Alvor vurderes i forhold til, 

hvor mange cm som mangler 

af bræmmens bredde i kombination 

med den samlede 

strækning. Det skal i vurderingen 

indgå, om der er sket 

skade, eller om der alene er 

risiko herfor. 

Omfang fastslås ud fra om 

den manglende bræmme 

medfører virkning på bedriften, 

i nærområdet eller i 

fjernmiljøet. 

Varighed afhænger af, 

hvor længe virkningen varer. 

Den tid, der medgår til at 

landbrugsrådgivning... 

Mere dig 

Bræmmen skal betragtes som en del af vandløbet eller søen, og formålet 

er at sikre en stabil brink. 

tilstanden er genoprettet, vil 

derfor kunne indgå ved en 

vurdering af varigheden af en 

overtrædelse. 

Kommunen indsender efterfølgende 

kontrolrapporten 

til Fødevareerhverv, som fastsætter 

eventuelle sanktioner. 

Uoverensstemmelser 

Kommunerne har mange 

miljøkrav, som skal kontrol- 

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er 

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange 

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående 

kendskab til netop din egn. 

Jens Michael Jensen 

landbrugschef 

tlf. 76 28 19 31 

jmj@djs.dk 

Arne Jacobsen 

landbrugschef 

tlf. 76 72 09 40 

aj@djs.dk 

leres. På landsplan er det krav 

om to meter bræmmer, hvor 

der er flest uoverensstemmelser. 

Landbrugstilsynet i kommunen 

har valgt at foretage 

anden-kontrol af to meter 

bræmmer sammen med vandløbsmyndigheden 

Det sikrer 

koordineringen og den bedste 

service til landmanden. 

www.djs.dk

22. marts 2011 Foreningsaktiviteter · Annoncer 

LRØ Svinekongres 2011 

LRØ afholder svinekongres den 28. marts fra 13.00 til 

18.30 over emnet: ”Det du kan gøre noget ved”. 

I løbet af dagen vil der være en lang række korte indlæg om aktuelle emner inden for 

svineproduktionen ved konsulenter fra LRØ. Der bliver mulighed for at vælge sig ind på 

forskellige temaer. 

Emnerne er bl.a. BundlinjeTjek, DB-Tjek, poltestyring, rodematerialer, gårdråd, anmeldeordning, 

arbejdspladsvurdering, prissikring, sodødelighed, investeringsmuligheder, inseminering, 

slagtesvin, farestald og meget andet. Dagen sluttes af med peptalk ved gårdejer Henrik 

Nielsen. 

Se programmet på www.lro.dk. 

Deltagelse i LRØ Svinekongres er gratis, men af hensyn til forplejningen bedes I tilmelde 

jer på heh@lro.dk eller tlf. 7658 7550. 

NB. Vi forbeholder os ret til at opkræve 200 kr. pr. tilmeldt, hvis man ikke dukker op. 

LEAN for kvægbrugere 

LEAN i din produktion - ”Få mere ud af det du har” 

LRØ tilbyder i samarbejde med virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, ”Logistik og Ledelse”, 

en spændende proces, som inddrager dig og dine medarbejdere i at trimme virksomhedens 

produktionsflow. 

Tidspunkt og sted 

Modul 1: Torsdag den 31. marts kl. 10.00 til 15.00 i LandbrugetsHus. 

Modul 2: På ejendommen, aftales individuelt. 

Koncept 

Konceptet er bygget op over en undervisningsdag. Processen forsætter ude på den enkelte 

bedrift med undervisning i brugen af LEAN-værktøjerne. Både ejer og alle ansatte arbejder 

med processen. 

Pris: 

Modul 1: 3.000 kr. bedrift. Modul 2: 2.500 kr. pr. bedrift. Forløbet kan evt. indgå som demoprojekt 

fra Videncenter for Landbrug, Kvæg, hvilket reducerer brugerbetaling. 

Tilmelding hurtigst muligt på 7015 4000. 

Personalenyt 

ANSæTTELSER 

Trine Kruse er ansat som revisorassistent i LRØ Erhvervsrevision 

med virkning fra 7. marts 2011. 

IT-gaarden har ansat Ulrik Krogh Nielsen som driftschef. 

Ulrik skal have ansvaret for IT-Gaardens tekniske installation, support 

og udvikling. 

Dan Christensen er pr. 1. marts 2011 blevet ansat som IT-supporter i 

IT-Gaarden. 

FRATRæDELSER 

Tegner Anne Dorthe Rasmussen fratræder sin stilling ved udgangen af marts 2011. 

Planteavlskonsulent Kim Skov Jensen har pr. 1. april 2011 opsagt sin stilling hos LRØ 

for at hjælpe sine forældre med at drive deres maskinstation i Sønderjylland. 

Michael Rasmussen har pr. 31. marts 2011 opsagt sit job som revisorassistent i LRØ 

Erhvervsrevision. 

Foreningsaktiviteter 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Skanderborg Landboforenings Seniorklub 

Onsdag d. 6. april kl. 16.00 Årsmøde. Sted: Kirkecentret i Højvangen, 

Mallinggårdsvej 3 

Østjysk Landboforening 

Højderyggens Landbosenior 

Onsdag d. 23. marts kl. 9.30 Bygholm Landbrugsskole. 

Sted: Hattingvej 49, 8700 Horsens 

LRØ 

Mandag d. 28. marts kl. 13.00-19.00 Svinekongres. Sted: LandbrugetsHus 

Torsdag d. 31. marts kl. 10.00-15.00 LEAN for kvægbrugere. Sted: LandbrugetsHus 

Kultiverne 

Onsdag d. 13. april kl. 13.00 Tur til Den Gamle By og efterfølgende biograftur. 

Kl. 13.00 afgang med ”Odder-grisen” fra Banegården 

i Odder 

Trynekontakt 

LRØ’s nyhedsbrev for svineproducenter, ”Trynekontakt”, har fået nyt udseende 

og nyt layout, så det nu ligner LRØ’s øvrige nyhedsbreve. 

Trynekontakt udkommer hver 14. dag og indeholder faglige nyheder af interesse for 

svineproducenter. I korte præcise indlæg bliver du opdateret om bl.a. foder, fodring, miljø, 

reproduktion, arbejdsmiljø og produktionsøkonomi. 

Prisen er 400 kr. pr. post og 340 kr. pr. mail for et halvt år. Bestilling kan ske til Helle 

Hartvigsen, tlf. 7658 7550 eller på mail heh@lro.dk 

Maskiner på dyrskue 

Tilmelding af maskiner til LRØ Dyrskuet i Horsens er i fuld gang, og det er stadig muligt 

at bestille standplads, hvis man ønsker at udstille maskiner, mekanik og serviceydelser.. 

Dyrskuet finder sted den 17. og 18. juni, og arrangørerne venter igen i år stor interesse fra 

udstillernes side, som plejer at møde talstærkt op på dyrskuepladsen i Horsens. Maskinudstillingen 

vil omfatte ca. 10.000 kvadratmeter. 

Tilmelding af maskiner, teknik og serviceydelser skal ske hurtigst muligt til Christina 

Lund, LRØ, tlf. 7658 7500 eller på dyrskuets hjemmeside http://dyrskue.lro.dk 

Seniorklubbens historie 

I anledning af Skanderborg Landboforenings Seniorklubs 15 års jubilæum har Sven Ravn, 

formand for klubben fra starten i 1995, skrevet ”Historien om Skanderborg Landboforenings 

Seniorklub 1995-2010”. 

Jubilæumsskriftet beskriver alle seniorklubbens udflugter krydret med dejlige billeder. Du 

kan bestille skriftet ved henvendelse til Sven Ravn, tlf. 86927043. Prisen er 150 kr. 

Avlsdyrsformidling 

Ønsker du at købe eller sælge dyr, 

da kontakt nedenstående formidler: 

RDM, SDM og DRH 

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15 

19

20 Livet på landet 

22. marts 2011 

Strøtanker 

Forårstur med gemalen 


Forleden lørdag var en af 

de første dage, hvor der 

for alvor var forår i luften. 

En dejlig dag, der indbød 

til udeliv, oprydning - og 

måske de første indledende 

øvelser i haven. 

Jeg slog straks til, da min kære 

husbond efter morgenkaffen 

foreslog, at vi skulle starte 

dagen med at køre en tur 

i plantecentret efter lidt til 

haven. 

Fin idé, tænkte jeg, mens 

jeg skyndte mig at blive 

færdig, inden han skiftede 

mening. Vi kom af sted, og 

det gik godt med at få kurven 

fyldt op med læggekartofer, 

georginknolde, blomsterfrø, 

plantekasser, stedmoderblomster 

og forskelligt andet. 

Når vi en sjælden gang 

er på handel sammen, går vi 

gerne hver for sig, for vi kan 

som regel ikke blive enige 

om, hvad vi skal købe. Når 

han tager gule georginer, 

tager jeg røde. Når jeg tager 

en bestemt kartoffelsort, 

tager han en anden. Når jeg 

vil have ensfarvede stedmoderblomster, 

vil han have 

to-farvede. 

Sådan kan vi blive ved, og 

derfor går vi bare hver for sig 

og lægger dét i vognen, vi vil 

have. Vi har ligesom fundet ud 

af, at livet er for kort til at stå 

og diskutere, om det skal være 

aflange eller runde radiser og 

den slags. 

Dog måtte jeg lige markere, 

da han var tæt på at købe en 

grill. Vi har vist fire i forvejen, 

godt nok ingen gasgrill. ”Det 

går meget lettere med sådan 

én”, insisterede han, mens jeg 

påpegede, at det måske drejer 

sig om at få gang i kullene i 

ordentlig tid. 

Drømmebordet 

Nu, hvor vi var kommet af 

sted, var der lige noget, vi 

skulle have i et nærliggende 

supermarked, og som før gik 

vi hver for sig. 

Og pludselig stod det der. 

Et lille særligt møbel, jeg har 

været på udkig efter i lang tid 

til en ganske bestemt plads, 

hvor man ikke bare kan placere 

hvad som helst. 

Der var propfyldt med 

mennesker, og der var andre, 

der havde kig på ”mit” bord. 

Jeg turde nærmest ikke gå 

væk fra det, for der var kun 

ét tilbage. 

Hornsyld 

Købmandsgaard A/S 

Dit private grovvareselskab. 

- vi sikrer fortsat konkurrence 

i grovvarebranchen 

Tradition for 

en god handel! 

Svinefoder 

Kvægfoder 

Kalvefoder 

Dan Gødning 

Fast gødning 

Planteværn 

Såsæd 

Korn, maltbyg, raps 

HK Agro 

Tlf. 75 68 73 00 

www.hk-hornsyld.dk 

Endelig fik jeg fat på en 

ekspedient, som herefter 

brugte temmelig lang tid på 

at finde prisen. Den var ok. 

En dame kom og spurgte til 

bordet, men hun gik igen, da 

hun fandt ud af, at jeg var ved 

at købe det. 

Ekspedienten satte et skilt 

med ”reserveret” på bordet, 

og jeg indledte en eftersøgning 

efter min makker. Han 

måtte jo nødvendigvis lige 

sige god for købet, da jeg ikke 

selv kunne bære det ud - og 

da han retfærdigvis også er 

”høringsberettiget”, når det 

gælder husets indretning og 

møblering. 

Slaget var tabt 

Da jeg endelig så ham stå 

og hænge hen over vognen, 

virkede han allerede lidt irriteret. 

Dårlig start, tænkte jeg. 

Jeg fortalte ham begejstret om 

mit fund og trak ham med 

hen for at se det. 

- Det bliver rigtigt svært, 

det her, tænkte jeg ved mig 

selv, for lige på det punkt har 

vi nok ikke helt den samme 

smag. Og indrømmet, det 

var et ret utraditionelt bord. 

Meget minimalistisk, jeg skal 

ikke komme ind på detaljer, 

men det var efter min mening 

lige i øjet. 

Da vi kom hen til bordet 

og jeg så hans udtryk, vidste 

jeg med det samme, at slaget 

var tabt. Det var simpelthen 

for stor en udfordring, jeg 

kunne ikke nå at lægge en 

plan eller få det til at indgå 

i en handel eller noget som 

helst. 

Vi var lige ved at komme 

godt i gang med en heftig 

diskussion, da den flinke eks- 

pedient dukkede op. ”Vi er 

ikke enige, du kan godt fjerne 

sedlen med reserveret”, sagde 

jeg, hvorefter sagen var lukket 

og vi kørte hjem. 

Masser af blomster 

Det blev således hverken til 

bord eller gasgrill, men jeg fik 

da købt en masse blomsterfrø, 

som jeg i de kommende uger 

vil passe og pleje i vindueskarmen, 

inden de til sommer 

skal pryde bedene i haven. 

TRYGHED I LANDBRUGET 

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8) 

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt 

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i 

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest. 

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et 

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du 

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per 

use” princippet. 

Dansk Autohjælp A/S 

Tryghed på vejen… 

Yderligere oplysninger: 

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug 

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084. 

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

Mindre forbrug af pesticider - LRØ

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?