Download her - Fonden for Entreprenørskab

Definition: Indholdsmæssig klarhed. (Meyer, 2005:52)
Indholdsmæssig klarhed er til stede, når opgavestillingen er udformet
forståeligt, det tematiske forløb er tilrettelagt plausibelt, og resultat-
sikringen er klar og forpligtende.
Eleverne bliver allerede ved undervisningens start præsenteret for en informerende
undervisningsintro. (Meyer, 1987:136)
Her får eleverne indsigt i min planlægning, og hvad de fremover i forløbet kan
vente sig, samt hvad jeg forventer af dem. De bliver også informeret om, at
de skal lære at tegne Manga, fordi vi skal bruge det til at løse et problem for
biblioteket, når vi kommer til trin 4, det innovative trin, i undervisningsforløbet.
På denne måde bør eleverne føle sig forpligtet allerede fra start i forhold til, at
biblioteket har brug for deres hjælp senere i forløbet. Dette, vil jeg derudover
også argumentere for, er særdeles meningsgivende for deres motivation til at
lære.
Når man kigger på nogle af virkningerne ved dette kvalitetskriterier kan de
kendetegnes, ifølge Meyer, ved:
• at det er lykkedes eleverne at opbygge en systematisk viden op.
• at de er i stand til at bruge deres læring på beslægtede vidensområder.
• at de får succesoplevelser ved at mærke deres egen kunnen. (Meyer,
2005:57)
For at kunne lave en Mangategneserie var det nødvendigt for eleverne at
opbygge en systematisk viden om, hvordan man tegner Manga, samt hvad der
er genrens kendetegn. For at problemløse med deres ”Manga ekspertviden”
skulle eleverne kunne bruge deres læring på beslægtede områder. Det var de
i stand til. De løste bibliotekets problemstilling med meget ros fra både bibliotek,
skole, forældre og kammeraters side. Ingen tvivl om, at det var en succesoplevelse
for alle elever, da de stolt viste deres løsninger frem med høj pande
og smil over hele linjen – de var stolte.
rangordning af betydninger
Meyer opererer med, at det kun er 25% af elevernes læringsresultater, der
skyldes undervisningen og lærerens handlinger. Mange forhold spiller ind,
såsom elevernes kognitive forudsætninger, elevernes hjemlige miljø og forældrenes
støtte m.m. (Christiansen, 2008:13)
John Hattie har lavet en metaanalyse over afgørende betydninger for god
undervisning. Det der er interessant ved Hattie er, at han har rangordnet de
forskellige betydninger der vedrører elevernes præstationer. Han har samlet
70