Download her - Fonden for Entreprenørskab

i det felt, der handler om, hvad vi ikke ved, da man hurtigt kommer til at føle
sig på dybt vand. Til gengæld starter den innovative proces for alvor, når man
bevæger sig derud, hvor man er nødt til at stille dumme - eller hypotetiske
spørgsmål. Dette kræver mod og det er vigtigt at eleverne er indstillet på at
det er ikke-viden der skal til, for at skabe det nye. (Darsøe, side 69) Det er også
vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at det er spørgsmålene, der skal styre
dem imod ny viden. På den måde opstår der hele tiden ny viden, da der med
ny viden følger nye spørgsmål og muligheder og med nye spørgsmål og muligheder,
følger ny viden osv. Denne interaktion mellem viden og ikke-viden kalder
Lotte Darsøe for vidensdynamikken i en innovativ proces. (Darsøe, side 70)
Relationer er den måde, som eleverne forholder sig til hinanden på. Gode og
tillidsfulde relationer er vigtige i en innovativ proces, da eleverne dermed tør
bevæge sig ud i det førnævnte ikke-viden-felt, uden at være bange for at blive
gjort til grin. (Darsøe, side 70-71).
Det sidste aspekt i innovationsdiamanten er konceptualisering. Et koncept kan
både være grundlaget for den innovative proces og det, der udspringer af den
innovative proces. (Darsøe, side 71).
Sammenhængen mellem relationer og koncepter kalder Lotte Darsøe for kommunikationsdynamikken.
Begge aspekter er i spil, selvom fokus kun ligger på
det ene af dem. Fokuseres der fx på relationerne i gruppen, vil det være nødvendigt
med en form for samtale eller konceptualisering og omvendt, når der
arbejdes med konceptualisering vil der ganske naturligt dannes nye relationer
mellem parterne i gruppen. (Darsøe, side 72).
Når man taler innovation og læring, kan man skelne mellem opdagelses-
læring, der optræder i starten af et innovativt forløb, og efterprøvningslæring,
der optræder til slut i et innovativt forløb. I starten af processen er eleverne
nødt til at bevæge sig på et meget spinkelt grundlag, for gradvist at bygge mere
og mere viden på. Efterhånden som den viden, eleverne tilegner sig, bliver
mere og mere omfattende, begynder mulighederne at vise sig og lige så snart
disse muligheder er klare, skifter læringsprocessen til efterprøvningslæring.
(Darsøe, side 87)
analyse af empiri
I min praktik gjorde jeg meget ud af at eleverne skulle have en autentisk opgave,
således at de ville kunne se en mening med at skulle arbejde med lyrik, i
stedet for den umotiverende frase: ”Fordi, det skal I bare…”. Det, at skulle løse
en opgave for andre end en selv, er med til at motivere eleverne. Det kunne jeg
også mærke ude i klasseværelset. Eleverne arbejdede meget grundigt med
opgaven, og opgaverne var samtidig udformet på en sådan måde, at alle elever
kunne være med. Desuden var flere af eleverne så interesserede, at de i frikvartererne
kom og spurgte hvornår vi skulle besøge børnehaveklassen, hvornår
vi skulle begynde at skrive sangen, osv. Dejligt at opleve!
20