S C E NARIO - Instituttet for Fremtidsforskning
S C E NARIO - Instituttet for Fremtidsforskning
S C E NARIO - Instituttet for Fremtidsforskning
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
A BRIEFING ON TRENDS, IDEAS, VISIONS AND POSSIBLE FUTURES<br />
S C E N A R I O<br />
0 1 : 2 0 1 0<br />
Copenhagen Institute <strong>for</strong> Futures Studies<br />
LET’S PLAY HARDBALL:<br />
Fremtiden tilhører molekylærbiologien. Den vil ændre alt:<br />
vores <strong>for</strong>ståelse af kulturer, landegrænser og livet i sig selv.<br />
- P R O F E S S O R E S K E W I L L E R S L E V<br />
LÆS INTERVIEWET SIDE 14
On the right is professor Thorkil Kristensen, <strong>for</strong>mer Secretary-General of the OECD, and our founder.<br />
40 years of experience<br />
in guiding decision<br />
makers worldwide.<br />
Copenhagen Institute <strong>for</strong> Futures Studies
Photo © Hisao Suzuki<br />
Udstilling / Exhibition<br />
World Architecture<br />
Kazuyo Sejima + Ryue Nishisawa<br />
+ Works by Walter Niedermayr<br />
19 June – 1 October 2010<br />
2<br />
Exhibition · Bookshop · Café · Open daily 10 am – 5 pm, Wednesday 10 am – 9 pm · Strandgade 27B . 1401 Copenhagen . www.dac.dk<br />
S C E N A R I O 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 3 0 1 : 2 0 1 0
QUIDQUID LATINE D ICT U M S I T ALTU M VID I T U R<br />
S C E N A R I O 4 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 5 0 1 : 2 0 1 0
ESKE<br />
WILLERSLEV<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
EPIC MICKEY<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
SNEAK PEAK<br />
<br />
<br />
ASKESKY<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
SLUT MED LORT<br />
PÅ DÅSE?<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
DET FEDE VED<br />
EN SLAGSANG<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 6 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 7 0 1 : 2 0 1 0
S C E N A R I O<br />
Udgives seks gange om året af <strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning, København.<br />
Udgaver på dansk og engelsk.<br />
Nørre Farimagsgade 65, 1364 København K., Telefon +45 3311 7176<br />
editor@scenariomagazine.com<br />
www.scenariomagazine.com<br />
Chefredaktør<br />
M ORTEN GRØNBORG<br />
Redaktør<br />
C HRISTINE HØJLUND ANDERSEN<br />
International medredaktør<br />
K LAUS Æ. MOGENSEN<br />
Redaktionsmedlem<br />
C ECILIE SKIELBOE SLOTH<br />
Art director<br />
S IGRÚN GUDBRANDSDÓTTIR<br />
Fotograf<br />
U LRIK JANTZEN<br />
.com-ansvarlig<br />
K IM MØLLER-ELSHØJ<br />
Sekretær<br />
E LLEN MAURI<br />
Udgiver<br />
I NSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING<br />
www.iff.dk<br />
Administrerende direktør<br />
A XEL OLESEN<br />
Forretningsuviklingschef<br />
T RINE AAGAARD SØRENSEN<br />
Oplag: 6000.<br />
Trykkeri: K AILOW<br />
Abonnement: E L L E N M A U R I +45 3311 7176<br />
PR: L ENA AZIMI<br />
Alle rettigheder <strong>for</strong>beholdes. Enhver uautoriseret anvendelse, distribution og kopiering er <strong>for</strong>budt,<br />
men vi siger ofte ja til at dele med andre, hvis vi bliver spurgt først. Synspunkter, der kommer til udtryk i artikler, <strong>for</strong>fattet<br />
af eksterne skribenter, er ikke nødvendigvis udtryk <strong>for</strong> <strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>sknings officielle holdning.<br />
Dette og de følgende numre af S C E N A R I O erstatter <strong>for</strong> abonnenter hermed magasinet<br />
FO/Fremtidsorientering. Scenario 1 er et dobbeltnummer med udvidet sidetal.<br />
LEDER <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 8 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 9
K O MMENT AR<br />
Samfund:<br />
FORTID FORKLÆDT SOM FREMTID<br />
Axel Olesen, administrerende direktør, <strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning<br />
D<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
SCE<strong>NARIO</strong> BACK S T AGE<br />
FEATURED<br />
D<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 10 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 11 0 1 : 2 0 1 0
A DFÆR D S MØNST RE A DFÆR D S MØNST RE<br />
BEHAVIOUR<br />
SPOT PÅ UDVALGTE ADFÆRDSMØNSTRE VERDEN OVER<br />
Eksemplerne er samlet og udvalgt af etnolog Jacob Suhr Thomsen<br />
INTERNETTET<br />
FLYTTER HJEMMEFRA<br />
Apple lancerede deres<br />
tablet-pc, iPad, under stor<br />
hurlumhej i USA. Den er<br />
nyskabende, men ikke på<br />
den måde de fleste tror den<br />
er. iPad handler nemlig<br />
ikke blot om teknologi, men<br />
er om noget symbolet på<br />
den udviskning af grænser<br />
mellem online og offline, vi<br />
på <strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning<br />
har beskrevet i<br />
The Hybrid Space Manifesto<br />
(se www.hybridspacemanifesto.word<br />
press.com).<br />
Pointen er, at computeren<br />
som et stillestående “vindue”<br />
ud til internettet ikke<br />
findes om 10 år. I stedet er<br />
vores hverdag <strong>for</strong> alvor<br />
online, og vi arbejder, leger<br />
og bevæger os i et rum, som<br />
er styret af internettet, også<br />
offline.<br />
AL’ENTINES DAY?<br />
I den arabiske verden har<br />
flere og flere unge omfavnet<br />
den amerikanske tradition<br />
<strong>for</strong> at bruge den 14. februar,<br />
Valentines Day, som en mulighed<br />
<strong>for</strong> at lave romantiske<br />
middage og vise kærlighed<br />
til den udkårne. Ifølge<br />
thememriblog.org <strong>for</strong>hindrer<br />
fejringen af en vestlig<br />
mærkedag dog ikke de unge<br />
i at passe deres bønner og<br />
læse i den hellige Quran.<br />
<br />
NU GRÆDER<br />
DE IGEN<br />
Fænomenet ’Udnyttelse<br />
af ægte følelser til kyniske<br />
<strong>for</strong>mål’ kan <strong>for</strong> tiden iagttages<br />
blandt vestlige politikere.<br />
Der er tale om en<br />
tendens, hvor top-politikere<br />
græder eller viser private<br />
følelser <strong>for</strong> åben skærm.<br />
Det var ikke almindeligt<br />
tidligere, hvor den slags blev<br />
undgået, men nu er det en<br />
del af pr-værktøjskassen.<br />
Den <strong>for</strong>henværende britiske<br />
premierminister Gordon<br />
Brown kneb fx næsten en<br />
tåre, da han i et talkshow<br />
<strong>for</strong> nylig skulle tale om<br />
datterens død. Et emne, han<br />
<strong>for</strong>inden havde godkendt,<br />
selvom det ikke var ventet.<br />
Hillary Clinton var ligeledes<br />
grådlabil, da hun var<br />
ved at tabe primærvalget i<br />
New Hampshire – og Danmarks<br />
<strong>for</strong>svarsminister<br />
Søren Gade græd, da han<br />
<strong>for</strong> nylig, hårdt presset,<br />
måtte gå af.<br />
Kilde: ’Mennesker og medier’,<br />
DR’s P1.<br />
<br />
COMPUTER-<br />
COMEBACK TIL<br />
MORSEKODEN<br />
Zimbabwe er plaget af inflation,<br />
hvilket gør taletidskort<br />
til mobiltelefoner til en<br />
LIVE-TV<br />
eftertragtet, fast værdi. For<br />
Korea er <strong>for</strong>billede <strong>for</strong> at spare på minutterne, og<br />
computerspilentusiaster i <strong>for</strong>di selve opkaldet er gra-<br />
hele verden. Her har dygtige tis, er mange helt holdt op<br />
computerspillere nemlig med at tale i deres telefoner.<br />
stjernestatus og kan ikke gå i I stedet er der udviklet et<br />
fred på gaden. Deres lønnin- sindrigt system af opkald,<br />
ger er på linje med vestlige der nærmest er en avanceret<br />
fodboldspilleres, og flere er morsekode. Systemet består<br />
blevet millionærer på at af en række opkald, hvor<br />
spille StarCraft, WarCraft beskeden til modtageren<br />
eller Counter-Strike. Der ligger i, hvor mange gange<br />
findes omkring 20 korean- telefonen ringer. Fx ét ring:<br />
ske tv-kanaler, som sender “hent mig på markedet”, to<br />
live fra computerspilturne- ring: “der er telekort på<br />
ringer.<br />
tilbud” osv.<br />
S C E N A R I O 12 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 13 0 1 : 2 0 1 0<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
THUMBS UP<br />
I Japan er unge begyndt at<br />
identificere og markere sig<br />
selv gennem en af de mest<br />
synlige symboler på mobiltelefon-generationen,<br />
nemlig<br />
tommelfingeren. Fingeren<br />
bruges til at skrive tekstbeskeder<br />
og trykke på joypads<br />
og håndholdte spillekonsoller,<br />
men er nu også i brug<br />
offline. De unge bruger i<br />
stigende grad tommeltotten<br />
som redskab og til at pege<br />
med – og faktisk anses det<br />
som uncool at pege med<br />
pegefingeren, som det ellers<br />
har været praksis over det<br />
meste af verden længe.
T E M A<br />
Han var utilpasset som ung, og efter eget udsagn på b-holdet i skolen,<br />
men er i dag en af Danmarks internationale top<strong>for</strong>skere.<br />
Inden 2040 vil han sandsynligvis bidrage til at klone og genoplive <strong>for</strong>tidsmennesker,<br />
men måske sker det langt tidligere. Mennesket og videnskabsmanden Eske Willerslev<br />
bliver nemlig til stadighed overrasket over, hvad der kan lade sig gøre, og hvor hurtigt udviklingen går.<br />
Der<strong>for</strong> tør han også tale højt om at skabe...<br />
DET FØRSTE<br />
MENNESKE<br />
Af Morten Grønborg<br />
Jeg er faret vild i de evolutionsbiologiske gange. Det er fredag. Ugens femte dag.<br />
Jeg leder efter professor Eske Willerslev, der om lidt skal <strong>for</strong>tælle mig om menneskets<br />
muligheder <strong>for</strong> at skabe liv fra bunden. Jeg vil også spørge ham, om<br />
han kan klone afdøde personer. Han har netop som den første kortlagt den samlede<br />
arvemasse – genomet – fra et <strong>for</strong>tidsmenneske, en 4000 år gammel grønlænder, hvilket<br />
er en fuldstændig enestående begivenhed, men måske er der mere i vente? Kan<br />
den gamle grønlænder vækkes til live igen? Hvornår vil det ske?<br />
Jeg kan ikke finde Willerslevs kontor. Adressen blev kun hastigt skrevet ned og<br />
åbenbart ikke detaljeret nok, <strong>for</strong> der er hundredvis af kontorer her, <strong>for</strong>delt på flere<br />
bygninger. Hver celle, sin <strong>for</strong>sker, og hver etage ligner den <strong>for</strong>rige.<br />
Jeg skifter blok. Jeg har gået rundt i bygning 12, men skulle have været i 10’eren.<br />
Det hjælper. Eske Willerslev hilser goddag og byder på kaffe. Jeg tager imod.<br />
Man skal altid sige ja til kaffe. Det er en del af det ritual, der er <strong>for</strong>bundet med<br />
situationer som denne. Eske Willerslevs bror – Rane Willerslev – er en kendt antropolog<br />
og ved der<strong>for</strong> nok besked om den slags. Havde jeg interviewet ham, ville jeg<br />
have spurgt ind til <strong>for</strong>holdet. Jeg har nemlig hørt, at man stiller sig uden <strong>for</strong> fællesskabet<br />
ved at sige nej til kaffe, og det er jo en skidt start på en samtale.<br />
Men nu gælder det altså Eske Willerslev og molekylærbiologien.<br />
S C E N A R I O 14 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 15 0 1 : 2 0 1 0
Fra CV’et kan oplyses: Født 1971 i<br />
Gentofte. Uddannet cand.scient. i 1998<br />
og dr.scient. i 2004. Blev i 2005 i en alder<br />
af bare 33 år udnævnt til professor, hvilket<br />
gjorde ham til Danmarks yngste.<br />
Samme år grundlægger og leder af Centre<br />
<strong>for</strong> Ancient Genetics ved Københavns<br />
Universitet, og i 2009 grundlægger og leder<br />
af Grund<strong>for</strong>skningscenter <strong>for</strong> GeoGenetik,<br />
der sammen med det første center i<br />
dag har tæt ved 50 ansatte. Han er modtager<br />
af adskillige priser <strong>for</strong> sin videnskab<br />
og <strong>for</strong>midling og har i sine bare 10<br />
år i videnskab produceret 96 videnskabelige<br />
afhandlinger, hvoraf 14 er publiceret<br />
i verdens mest prestigefyldte videnskabelige<br />
tidsskrifter Nature og Science.<br />
T E M A T E M A<br />
FULDSTÆNDIG ENESTÅENDE<br />
Adressen, jeg har vandret rundt på, er<br />
Universitetsparken 15 i København. Det<br />
er den samme matrikel, som huser Zoologisk<br />
Museum, en smuk gammel bygning,<br />
fyldt med <strong>for</strong>tidigt liv, der tidligere på året<br />
var rammen om det pressemøde, hvor offentligheden<br />
fik besked om ”Inuk” – den<br />
gamle grønlænder med den nu kortlagte<br />
arvemasse. Det er fra pressemødet, jeg har<br />
hentet ordene ”fuldstændig enestående<br />
begivenhed”. De blev brugt af direktør<br />
Morten Meldgaard fra museet, der bød<br />
velkommen.<br />
Men hvor<strong>for</strong> er det så enestående, at<br />
arvemassen fra en oldgammel grønlænder<br />
bliver kortlagt? Det må vi have på<br />
plads fra begyndelsen.<br />
Eske Willerslev: ”Den menneskelige<br />
arvemasse fra levende personer blev jo<br />
kortlagt i 1995, men det er første gang,<br />
at man kortlægger hele arvemassen fra et<br />
<strong>for</strong>tidsmenneske – ja, fra noget som helst<br />
dødt væsen i det hele taget. I sig selv betyder<br />
det, at man kan sige en masse detaljerede<br />
ting om, hvordan personen så ud,<br />
hvordan han levede, og ikke mindst: hvor<br />
han kom fra. Det i sig selv har stor betydning<br />
<strong>for</strong> vores viden om <strong>for</strong>tidige kulturer,<br />
men også <strong>for</strong> vores viden om os selv som<br />
folkeslag. Men i et fremtidsperspektiv er<br />
det også et teknologisk gennembrud, at<br />
vi nu kan skabe hele arvemassen fra et<br />
<strong>for</strong>tidsmenneske i en kvalitet, som kom<br />
den fra et levende menneske. Det åbner<br />
dørene <strong>for</strong> en masse andre ting”.<br />
Hvad er det <strong>for</strong> ting, der bliver mulige?<br />
”Lad mig starte med et bredere perspektiv:<br />
Jeg tror, at biologien bliver dette århundredes<br />
videnskab, som fysikken var<br />
det <strong>for</strong> 1900-tallet. Dermed ikke sagt, at<br />
det kun bliver biologer, der skal løse ud<strong>for</strong>dringerne,<br />
<strong>for</strong> det tror jeg ikke. Det<br />
kan også være folk fra fysik og kemi, og<br />
måske endda også folk fra humaniora,<br />
der kan gå ind i arbejdet. Men det bliver<br />
problemstillinger, der har en biologisk<br />
oprindelse. Jeg tror også, at molekylær-<br />
og cellebiologien vil rumme de største<br />
nybrud”.<br />
Og mere konkret, hvad bliver så muligt<br />
inden <strong>for</strong> disse områder. Kan man<br />
fx genoplive den gamle grønlænder,<br />
altså klone ham?<br />
”En af de ting, der vil komme... og man<br />
skal selvfølgelig passe rigtig meget på<br />
med det her... men én af de ting, der vil<br />
komme, er netop det med at genskabe<br />
liv. Jeg tror på, at vi i min tid vil kunne<br />
skabe både nyt liv, altså det, vi kalder artificial<br />
life, og genskabe <strong>for</strong>tidsliv – altså<br />
Jurassic Park-ideen... Det bliver måske<br />
bare ikke med en dinosaur i hovedrollen,<br />
det tror jeg ikke meget på, men så<br />
med et andet dyr. Det er der en meget<br />
stor sandsynlighed <strong>for</strong>”.<br />
Eske Willerslev er bare 38 år. Hvis han<br />
arbejder, til han er 67 – Danmarks officielle<br />
pensionsalder – vil han kunne tage<br />
hele turen med, <strong>for</strong> netop 30 til 40 år er<br />
en realistisk tidshorisont i <strong>for</strong>hold til at<br />
kunne klone afdøde mennesker og skabe<br />
nye mennesker fra bunden, mener han.<br />
Jeg spørger, om der kan sættes mere<br />
konkrete årstal på. Hvornår sker det<br />
ene, og hvornår sker det andet?<br />
”Jeg vil starte med at sige, at jeg faktisk<br />
er ret sikker på, at jeg tager fejl med<br />
mine årstal. Hvis du fx havde spurgt mig<br />
<strong>for</strong> fem eller 10 år siden, om det havde<br />
været muligt at gøre, som jeg selv lige<br />
har været med til – altså kortlægge arvemassen<br />
<strong>for</strong> et flere tusind år gammelt<br />
menneske – havde jeg sagt nej. Jeg havde<br />
på ingen måde <strong>for</strong>udset, hvordan – og<br />
hvor hurtigt – tingene skulle udvikle sig.<br />
Der<strong>for</strong> vil mine årstal også være konser-<br />
vative, og måske sker det hele hurtigere,<br />
men jeg tør godt komme med et bud:<br />
Vi kommer til at lave kunstigt liv inden<br />
2045... og inden 2050 er det muligt at<br />
klone afdøde personer”.<br />
Hvilke barrierer skal overvindes, før<br />
det er muligt – hvor<strong>for</strong> er det fx ikke<br />
muligt at klone døde mennesker allerede<br />
om fem år?<br />
”En ting er at kortlægge arvemassen fra<br />
et <strong>for</strong>tidigt væsen, en anden ting er at<br />
genskabe ham. Til det skal man bruge<br />
en komplet, funktionel cellekerne, og lige<br />
nu <strong>for</strong>står vi ikke fuldt ud de mekanismer,<br />
der er i kernen. Men når vi først<br />
<strong>for</strong>står dem, så er mulighederne der. Og<br />
det gælder også kunstigt liv, selvom det<br />
her er lidt mere simpelt, <strong>for</strong>di vi allerede<br />
i <strong>for</strong>skningsverdenen har <strong>for</strong>stået principperne<br />
<strong>for</strong> bakterier. Det er et meget<br />
mere simpelt system, og det er så det, man<br />
prøver at kopiere først”.<br />
Kan du sige noget om, hvad der sker<br />
på lidt kortere sigt. Hvordan påvirker<br />
den molekylærbiologiske <strong>for</strong>skning fx<br />
vores hverdag det kommende årti?<br />
”En af de ting, der er ret sikre – lad os<br />
sige inden <strong>for</strong> de næste fem til 10 år – er,<br />
at prisen <strong>for</strong> kortlæggelsen af hele arvemassen<br />
<strong>for</strong> almindelige mennesker vil<br />
falde til under 1000 dollars hos kommercielle<br />
udbydere. Det vil sige, at vi alle<br />
sammen relativt billigt vil kunne få ALT<br />
at vide – præcis, som man i dag relativt<br />
billigt kan få lavet en simpel DNA-test i<br />
fx faderskabssager. Og så er der jo hele<br />
sygdomsområdet, der står over <strong>for</strong> kæmpe<br />
<strong>for</strong>andringer”.<br />
Hvad vil der ske på det område? Jeg<br />
har hørt om designermedicin, skabt på<br />
baggrund af ens genom-bestemmelse.<br />
Er det det, der er på vej?<br />
”Netop, det er i høj grad på vej, <strong>for</strong> kortlæggelsen<br />
af arvemassen hjælper også til<br />
med at <strong>for</strong>stå sygdomme – hvad man er<br />
disponeret <strong>for</strong>. Rygere vil fx kunne se deres<br />
disponering <strong>for</strong> lungekræft og den<br />
slags, og det vil i højere grad være muligt<br />
at fremstille medicin og ikke mindst medicinere<br />
korrekt i <strong>for</strong>hold til det enkelte<br />
menneske. Men det er også disse personal<br />
S C E N A R I O 16 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 17 0 1 : 2 0 1 0<br />
genomics, der vil kunne anvendes mindre<br />
venligt af fx <strong>for</strong>sikringsselskaber. Hvis de<br />
kan se din disponering <strong>for</strong> lungekræft, er<br />
det måske ikke sikkert, de vil <strong>for</strong>sikre<br />
dig. Og med mindre, der bliver sat nogle<br />
politiske rammer <strong>for</strong> det, er der fx intet til<br />
hinder <strong>for</strong>, at din arbejdsgiver også vil<br />
kunne ønske se din profil og sige: ’hvad er<br />
dine svagheder og hvad er dine styrker?’”.<br />
LIFE ON MARS<br />
Jeg spørger Eske Willerslev, hvilket af<br />
alt dette, han selv kommer til at arbejde<br />
med i fremtiden. Vil han fx medvirke til<br />
at udvikle designerdrugs <strong>for</strong> en medicinalvirksomhed?<br />
”Hvis der kommer et interessant projekt,<br />
så tror jeg, jeg hopper på! Det ville<br />
jeg også, hvis der kom nogen og spurgte,<br />
om jeg ville klone en neandertaler – altså<br />
hvis jeg kunne. Så længe, der ikke er sat<br />
en politisk ramme op, som <strong>for</strong>hindrer<br />
arbejdet – hvilken jeg sikkert alligevel<br />
ville prøve at komme uden om – så ville<br />
jeg gøre det. Og det er ikke nødvendigvis<br />
<strong>for</strong>di, jeg synes, at kloning er etisk<br />
korrekt, men jeg er videnskabsmand.<br />
Jeg hungrer efter at vide mere. Videnskabsmandens<br />
rolle er at skubbe tingene<br />
fremad, at udvikle, og så må samfundet<br />
sætte rammerne op – det er ikke vores<br />
opgave på universitetet”.<br />
I et lidt længere perspektiv er det arbejdet<br />
med at klone <strong>for</strong>tidsmennesker,<br />
der interesserer Eske Willerslev. ”Det<br />
tror jeg, jeg kommer til at bidrage til”,<br />
<strong>for</strong>tæller han. ”Og så <strong>for</strong>estiller jeg mig<br />
også, at det en dag bliver muligt <strong>for</strong> mig<br />
at bidrage til bestemmelsen af, om der<br />
er liv på Mars – sandsynligvis sammen<br />
med nogle astrofysikere fra NASA og<br />
ESA (de amerikanske og europæiske<br />
rumfartsagenturer, red)”.<br />
Det arbejde har ikke så lange udsigter<br />
endda, mener han, det er snarere 20 end<br />
40 år, vi taler om.<br />
”Det handler i virkeligheden kun om<br />
økonomi. Eller i hvert fald hovedsageligt.<br />
Der er også noget teknik i det, men<br />
teknikken bliver bedre og bedre, og i dag<br />
er det faktisk muligt at sende mennesker
S C E N A R I O 18 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 19 0 1 : 2 0 1 0
til Mars. Det er ikke gjort endnu, men<br />
det er på grund af økonomi. Det kan<br />
selvfølgelig være, at der aldrig har været<br />
liv på Mars, og så er det en anden planet,<br />
vi skal kigge på, hvor der nok skal noget<br />
mere teknik til. Men en dag...”.<br />
Du er ambitiøs. Og apropos dét der<br />
med videnskabsmandens rolle fra før:<br />
Hvad kendetegner en stor videnskabsmand?<br />
”Det er vigtigt at sige at det, der kendetegner<br />
en stor videnskabsmand i dag, er<br />
noget andet end på Einsteins og Bohrs<br />
tid. Det har ændret sig. På Einsteins tid<br />
var det at lave videnskab i høj grad en<br />
enmandsmanøvre. Man kunne sidde i et<br />
rum i flere år og komme op med en genial<br />
ting. Det kan man ikke længere. Videnskab<br />
i dag er meget mere et gruppearbejde.<br />
Det gælder stadig om at ’kunne<br />
tænke ud af boksen’, det er krav nummer<br />
1, men det nye er, at man skal kunne<br />
sætte et team sammen af specialister og<br />
selv være en del af det. Forskning i dag<br />
handler også om samarbejde, ledelse, networking,<br />
<strong>for</strong>di tingene er blevet så komplekse,<br />
at ens egen menneskelige hjerne<br />
ikke magte at sætte sig ind i det hele”.<br />
Hvad med personlighed og opvækst.<br />
Hvordan har det spillet ind <strong>for</strong> dig?<br />
Du har en tvillingebror, der også er<br />
top<strong>for</strong>sker – er det tilfældigt?<br />
”Det er svært at sige... Indtil vi var en 16-<br />
17 år var vi begge det, man kalder <strong>for</strong> utilpassede.<br />
Vi syntes skolen var kedelig, vi<br />
drak øller og røg hash. Men så i den alder<br />
skete der noget... Jeg tror, at noget af det<br />
havde med at gøre, at vi simpelthen kunne<br />
se på vores bekymrede <strong>for</strong>ældre, at de<br />
tænkte: ’tvillingerne, de bliver da aldrig til<br />
noget, hvad skal vi stille op med de børn?’.<br />
Sådan var det <strong>for</strong> mig i hvert fald. Jeg<br />
kunne simpelthen se, at deres bekymring<br />
T E M A<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
voksede og voksede. I folkeskolen var jeg<br />
på b-holdet. Jeg kunne ikke læse, jeg kunne<br />
ikke skrive, jeg kunne ikke stave, og<br />
det har jeg svært ved selv i dag, og jeg har<br />
altid været relativ dårlig til at regne. Så de<br />
helt klassiske færdigheder, som man prioriterer<br />
meget højt, og som man bruger til<br />
at udskille et a- og et b-hold med i folkeskolen,<br />
dem dumpede jeg på”.<br />
Det er altså ret specielt... Der må da<br />
have været et eller andet i jeres opvækst,<br />
der gav jer noget råstyrke? Eller<br />
har folkeskoletiden alligevel givet<br />
jer mere med, end du giver udtryk <strong>for</strong><br />
–I kom jo trods alt på gymnasiet og siden<br />
universitetet...<br />
”Jeg mener i hvert fald ikke, at folkeskolen<br />
understøttede det, der skal fremavles,<br />
hvis man vil have gode <strong>for</strong>skere. Igen:<br />
hvad kendetegner den store videnskabsmand?<br />
Det handler om at ’tænke ud af<br />
boksen’, være kreativ, men skolen fremelskede<br />
kun den egenskab at tænke i boksen,<br />
ikke uden<strong>for</strong>. Der var altid bestemte<br />
facit. Lærerne sad med facitlister”.<br />
Men I må da have haft solid opbakning<br />
med hjemmefra, så, når I alligevel<br />
kom frem i verden?<br />
”Ja og nej. Min far var lektor i historie, så<br />
selvfølgelig var det et akademisk hjem.<br />
Men han var 56 år, da han fik min bror<br />
og jeg, og han brugte opdragelsesprincipper<br />
fra 1930’erne... Mænd skulle være<br />
stærke og kunne tåle en masse fysisk, og<br />
så skulle de have en eller anden <strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
begavelse. Var man psykolog ville man<br />
sige, at det ideal har min bror og jeg så<br />
<strong>for</strong>søgt at leve op til lige siden... Men min<br />
far var selvfølgelig ikke glad <strong>for</strong> det der<br />
med folkeskolen, og vi var også rimelig<br />
slapsvansagtige som børn...”.<br />
Hvad var så det dér med, at mænd<br />
skulle være stærke?<br />
”Jamen, vi havde fx en ødegård i Sverige,<br />
hvor vi tog op i alle ferier, og der<br />
skulle vi så stå og save brænde og hoppe<br />
i koldt vand og løbe i <strong>for</strong>hindringsbaner<br />
med ting, man skulle springe over, og så<br />
endte det med, at vi skulle slås mod hinanden...”.<br />
Du er vokset op i den gamle skole hos<br />
din far, men hylder alligevel den frie<br />
argumentation og kreativitetens kraft.<br />
Var du selv kommet videre, hvis du<br />
var uddannet i det nuværende skolesystem,<br />
hvor man netop lægger mere<br />
vægt på argumentation og selvstændig<br />
tænkning?<br />
”Det er jo svært at sige... men jeg tror i<br />
hvert fald, at min type opvækst er farlig at<br />
gennemgå, <strong>for</strong> enten gør den én stærkere,<br />
eller også går det helt galt. Og <strong>for</strong> både<br />
min bror og jeg var det på grænsen. Det<br />
kunne også ha’ svippet over og gået galt.<br />
Men det, vi har fået med, er nogle moralprincipper<br />
– man må ikke lyve, man skal<br />
holde, hvad man lover. Og en anden ting:<br />
Vi fik med, at man ikke skal <strong>for</strong>vente, at<br />
tingene bare kommer til én – man skal<br />
selv tage det af livet, man vil have. Man<br />
kan ikke bare sidde og vente på, at man<br />
bliver opdaget som rockstjerne”.<br />
Hvad er så det næste store resultat, du<br />
lancerer?<br />
”Vi har gang i noget meget spændende i<br />
<strong>for</strong>længelse af arbejdet med Inuk, men<br />
det er <strong>for</strong> tidligt at <strong>for</strong>tælle om. Og igen<br />
– det er svært med <strong>for</strong>udsigelser: Hvis<br />
jeg havde skullet <strong>for</strong>udsige, hvad der er<br />
sket de sidste fem år, bare inden <strong>for</strong> mit<br />
eget felt – der hvor jeg følger med, der<br />
hvor jeg har fingeren på pulsen – så kan<br />
jeg love dig <strong>for</strong>, at jeg aldrig nogen sinde<br />
havde <strong>for</strong>udset, at vi var nået så langt,<br />
som vi er. En ting, jeg har lært er, at man<br />
ikke skal udelukke noget”.<br />
I N T ERV IEW<br />
S C E N A R I O 20 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 21 0 1 : 2 0 1 0
T E M A<br />
ESKE WILLERSLEV OM...<br />
-AT VÆRE (FOR) MÅLSTYRET<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
- AT SCREENE VERDEN FOR MULIGHEDER<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
- INTUITION<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
- KONKURRENCE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 22 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 23 0 1 : 2 0 1 0
MOLEKYLÆR BIOLOGIENS (FREM)TIDSLINJE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
T E M A<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
“WHY, THAT SON OF A BITCH<br />
WAS IN JUNIOR HIGH SCHOOL<br />
WHILE I WAS OUT<br />
BOMBING JAPAN!”<br />
OM SCENARIER OG VIGTIGHEDEN AF AT TÆNKE I ALTERNATIVE FREMTIDER<br />
T<br />
he Crisis Scenario blev udviklet<br />
af Shell i 1967. Det var ét af<br />
de seks scenarier, der skitserede<br />
mulige politiske udviklinger i Mellemøsten,<br />
som ville kunne få afgørende betydning<br />
<strong>for</strong> virksomhedens <strong>for</strong>retning.<br />
Studiet blotlagde en række fremtidige<br />
problemer i olieindustrien, der viste, at<br />
man i fremtiden kunne <strong>for</strong>vente oliemangel<br />
og prisstigninger. Shell reallokerede<br />
der<strong>for</strong> ressourcer og investeringer<br />
og kom tåleligt igennem oliekrisen.<br />
Siden er Shell blevet brugt som den<br />
fremmeste business case på, hvor<strong>for</strong> <strong>for</strong>estillinger<br />
om mulige fremtider – scenarier<br />
– er så vigtige.<br />
I dag virker det ikke epokegørende at<br />
skitsere en fremtid, hvor mangel på olie<br />
er en mulighed. Men i 1967, da lederen<br />
af Shells planning team i London, Pierre<br />
Wack, lancerede analyserne, var både<br />
prisfastsættelse og udbud anset som <strong>for</strong>udsigelige<br />
variabler. Siden 2. Verdenskrig<br />
var oliesektoren vokset støt med<br />
cirka 6 procent om året 1 , og Shells egne<br />
teknikere konstaterede, at der var mas-<br />
F REMTI D S F ORSK NING<br />
Af Martin Kruse<br />
ser af olie. Udbudssiden udgjorde altså<br />
heller ikke noget problem. Wack insisterede<br />
imidlertid på at se ud over business<br />
as usual og skønnede, at de udviklinger,<br />
man så i Mellemøsten, burde give<br />
anledning til at konstruere et scenarie,<br />
der fokuserede på de mennesker, der<br />
tog beslutningerne – og ikke blot på de<br />
ressourcer, der lå i jorden under dem.<br />
A BEAUTIFUL MIND<br />
Pierre Wack hentede sine strategiske<br />
redskaber hos den moderne fremtids<strong>for</strong>skning,<br />
der først <strong>for</strong> alvor fandt sin<br />
<strong>for</strong>m i <strong>for</strong>sknings- og udviklingsafdelingen<br />
i det amerikanske luftvåben i<br />
1950’erne. Afdelingen blev senere kendt<br />
som RAND Corporation. RAND Corporation<br />
var unik på grund af en samling<br />
af utroligt dygtige mennesker, der<br />
til dato tæller 32 nobelprismodtagere,<br />
fremtrædende personer som Samuel Cohen,<br />
opfinderen af neutronbomben, John<br />
von Neumann, pioner bag den moderne<br />
digitale computer, Margaret Mead, en<br />
fremtrædende amerikansk antropolog,<br />
samt matematikeren John Forbes Nash<br />
S C E N A R I O 24 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 25 0 1 : 2 0 1 0<br />
Jr., som nogle måske har set portrætteret<br />
i filmen ”A Beautiful Mind” med Russel<br />
Crowe i hovedrollen.<br />
Det var her hos RAND, at redskaberne<br />
i fremtids<strong>for</strong>skerens værktøjskasse<br />
første gang blev smedet. RANDs vision<br />
var dengang som nu at <strong>for</strong>bedre grundlaget<br />
<strong>for</strong> politiske beslutninger ved at<br />
analysere fremtidens mulighedsrum. Noget,<br />
som til at starte med var svært at gennemføre<br />
på grund af de kulturelle barrierer,<br />
der kendetegnede det amerikanske<br />
militær i 1950’erne og i 1960’erne. Militæret<br />
var splittet mellem på den ene side<br />
de konservative veteraner og den nye<br />
unge veluddannede elite – the youngsters<br />
– der gik mere intellektuelt til værks. I<br />
sidstnævnte gruppe befandt militærstrateg<br />
og chef <strong>for</strong> RAND, Herman Kahn,<br />
sig. Gruppen, han repræsenterede, fik<br />
opbakning fra blandt andet John F. Kennedy<br />
og Robert McNamara som blandt<br />
mange af generalerne blev anset <strong>for</strong> alt<br />
<strong>for</strong> liberale.<br />
Splittelsen kan illustreres ved et udråb,<br />
som veteranen general Curtis Le-<br />
May, kom med om den kun 34-årige
direktør <strong>for</strong> flyvevåbnets <strong>for</strong>skningsafdeling,<br />
Harold Brown: “Why, that son of<br />
a bitch was in junior high school while I<br />
was out bombing Japan!” 2<br />
Curtis LeMay var en gammeldags<br />
krigshelt, en hardliner, der havde ansvaret<br />
<strong>for</strong> at brandbombe Tokyo, og som<br />
personligt havde ledet flere farlige missioner<br />
ind over Tyskland. Det var denne<br />
type mænd, Herman Kahn kæmpede en<br />
indædt kamp imod i sine bestræbelser<br />
på at gentænke det amerikanske <strong>for</strong>svar.<br />
Herman Kahn var grundlæggende utilfreds<br />
med militærets strategiske planlægning<br />
og kritiserede den etablerede<br />
måde, <strong>for</strong>svarets veteraner tænkte strategi<br />
på. Herman Kahn indførte blandt<br />
andet krigsspil og argumenterede <strong>for</strong><br />
at anvende scenarier, som man også benævnte<br />
”syntetisk historie”, i den strategiske<br />
beslutningsproces.<br />
DR. STRANGELOVE<br />
I 1950’erne var den dominerende opfattelse<br />
hos Eisenhower-administrationen,<br />
at hvis den sovjetiske hær var størst, måtte<br />
USA <strong>for</strong>svare sig ved hjælp af atomvåben,<br />
hvis de blev angrebet. I 1960,<br />
mens afstanden voksede sig større og<br />
større mellem USA og Sovjet, publicerede<br />
Kahn bogen ”On Thermonuclear<br />
War”. Titlen på værket parafraserede<br />
F REMTI D S F ORSK NING<br />
militærstrategen Carl von Clausewitz’<br />
bog On War. Kahn demonstrerede her,<br />
hvordan tidens militære planlægning<br />
byggede mere på ønsketænkning, end<br />
på <strong>for</strong>nuftige <strong>for</strong>ventninger, og han viste<br />
ved hjælp af scenarier, hvordan en<br />
atomkrig kunne starte som følge af fejlberegninger,<br />
u<strong>for</strong>udsete hændelser og<br />
rigide kommandostrukturer, der kunne<br />
eskalere konflikten unødigt.<br />
Hans rapport medførte en reevaluering<br />
af strategien <strong>for</strong> det amerikanske<br />
atom<strong>for</strong>svar, særligt efter at Cuba-krisen<br />
med al tydelighed viste, at Kahn havde<br />
haft ret i sin bekymring.<br />
Kahns argument var, at hvis man<br />
ikke var villig til at tænke strategisk<br />
over mulighederne <strong>for</strong> sejr i <strong>for</strong>bindelse<br />
med en atomkrig, så burde der slet ikke<br />
være villighed til at trykke på knappen.<br />
Kernen i denne tanke var, at hvis USA<br />
blev ramt af et velkoordineret og altudslettende<br />
atomangreb, skulle landet<br />
stadig være i stand til at slå tilbage. Det<br />
ville være landets bedste sikkerhed. Det<br />
er denne tanke, som Stanley Kubrick<br />
gør tykt grin med i filmen Dr. Strangelove,<br />
der meget sigende har undertitlen<br />
”How I Learned to Stop Worrying and<br />
Love the Bomb” 3 .<br />
Kahns arbejde fik afgørende indflydelse<br />
og skabte en erkendelse af, at der<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
var og måtte være alternativer til tilintetgørelse<br />
eller kapitulation. Hans meget<br />
pragmatiske måde at betragte tingene<br />
på fik ros af <strong>for</strong> eksempel filosoffen og<br />
multibegavelsen Bernard Russell, men<br />
langt størsteparten af offentligheden<br />
mis<strong>for</strong>stod ham. Kahn beskrives som et<br />
supergeni med et særlig talent <strong>for</strong> politik,<br />
men det var netop hans åbenmundethed<br />
og manglende <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> folks<br />
ringe evne til rationel bedømmelse, der<br />
gav ham et ry som kyniker, og som i sidste<br />
ende ledte til, at han måtte <strong>for</strong>lade<br />
RAND 4 .<br />
Efter Kahn <strong>for</strong>lod RAND, startede<br />
han The Hudson Institute, hvor han udgav<br />
bogen ”The Year 2000”, der udkom<br />
i 1967. Bogen betragtes som et pionerværk<br />
og kom til at påvirke international<br />
politik. Rom Klubben, hvor <strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong><br />
Fremtids<strong>for</strong>sknings grundlægger, professor<br />
Thorkil Kristensen, deltog, var<br />
således direkte inspireret af Kahn – om<br />
end det dystopiske syn på fremtiden<br />
ikke deltes af Kristensen eller deles af<br />
<strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning i dag.<br />
Martin Kruse er cand.mag. med speciale<br />
i fremtids<strong>for</strong>skning. Han er ansat på<br />
<strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning og<br />
arbejder med scenarier, trends, kreativitet<br />
og innovation.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
BAGGRU N D<br />
<br />
D EN MODERNE FREMTI DSFORSKNI NG er et interdisciplinært felt,<br />
der historisk befinder sig i et krydsfelt mellem den sociohistoriske makroudvikling<br />
og den ”action science”, der kendetegner strategiske, politiske områder.<br />
Den makrohistoriske tilgang til fremtiden finder sit arnested hos Voltaire og<br />
sociologiens fader Auguste Comte. Voltaire anså det således <strong>for</strong> historiefilosofiens<br />
opgave ved hjælp af den sunde <strong>for</strong>nuft at afdække de grundtendenser,<br />
der kendetegner historiens gang, mens dens politiske strategiske del af fremtids<strong>for</strong>skningen<br />
går tilbage til de preussiske militærstrateger von Clausewitz<br />
og von Moltke, der menes at være de første til at anvende og beskrive scenarier,<br />
som vi kender dem i dag.<br />
S C E N A R I O 26 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 27 0 1 : 2 0 1 0
T EORI<br />
T EORI<br />
MORSKABSTEORIEN<br />
Vi ved godt,<br />
at det er sundest at tage trapperne og ikke elevatoren eller rulletrappen.<br />
Daglig funktionel træning – de små motionsindslag i hverdagen – anbefales af<br />
alle sundhedseksperter. Alligevel er der ganske få mennesker, der faktisk får taget<br />
trapperne, når de kan. Ansatte hos Volkswagen i Sverige spurgte der<strong>for</strong> sig selv,<br />
om de kunne få flere mennesker til at tage trapperne ved simpelthen<br />
at gøre det sjovt. Og det kunne de.<br />
Ideen var simpel: ’Vi tager den ubenytttede trappe, der ligger lige ved den<br />
meget anvendte rulletrappe, vi dekorerer den som et klavertastatur – og ser,<br />
hvad der sker’. Resultatet var klart: 66 procent flere mennesker benyttede<br />
nu trappen – og nu var det rulletrappen, der fremstod tom.<br />
The Fun Theory virkede i praksis.<br />
Teorien er en del af en større idé, der kaldes nudging.<br />
Nudging handler om at give mennesker små skub i den rigtige retning<br />
i deres hverdag – ofte uden, at de bemærker, at der er tale om manipulation<br />
med deres adfærd. Flere mænd vil kende nudging fra billedet af den lille flue,<br />
der sidder i bunden af offentlige pissiors. Fluen er nudging i praksis, <strong>for</strong>di mange<br />
mænd bevidst eller ubevidst sigter efter den. Derved bliver der langt mindre<br />
arbejde <strong>for</strong> rengøringsfolkene på toiletterne. Spildet er simpelthen mindre!<br />
Den slags kunne ikke ti skilte med løftede pegefingre gøre ligeså godt.<br />
Mennesket er dovent, men vi vil gerne lege, have det sjovt, konkurrere...<br />
eller skyde til måls.<br />
Læs mere om The Fun Theory på www.thefuntheory.com.<br />
Bogen Nudge af Thaler & Sunstein, www.caravanbooks.com, kan også anbefales.<br />
S C E N A R I O 28 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 29 0 1 : 2 0 1 0<br />
Mgr
ORGANISK ELEKTRONIK<br />
PÅ MARKEDET<br />
På den store elektronikmesse CES i januar<br />
præsenterede den britiske virksomhed<br />
Plastic Logic sin nye e-boglæser Que,<br />
en konkurrent til blandt andet Amazon<br />
Kindle. Que, som i skrivende stund ikke<br />
er kommet på markedet endnu, er især<br />
interessant ved at være verdens første<br />
kommercielle elektroniske apparat med<br />
organisk elektronik. Hvor normale mikrochips<br />
er fremstillet af silicium, består<br />
dem i Que af organiske polymerer, printet<br />
på en plasticplade. Det gør elektronikken<br />
både lettere og mere bøjelig (og<br />
dermed robust) end silicium-baseret<br />
elektronik. Den nuværende udgave af<br />
Que har et kabinet af hård plastic, men<br />
fremtidige udgaver kan blive bøjelige.<br />
Indtil videre er Plastic Logic den eneste<br />
virksomhed, der bruger organisk elektronik,<br />
men hvis Que bliver en succes, vil<br />
andre sandsynligvis følge trop.<br />
Kilde: Technology Review<br />
(www.tinyurl.dk/14975)<br />
N Y BRUD<br />
TECH<br />
NYT OM TEKNOLOGI OG VIDENSKAB<br />
Samlet og udvalgt af Klaus Æ. Mogensen<br />
URIN I MOTOREN<br />
Inden længe kan det blive muligt at køre<br />
bil på tis, takket være en ny teknologi,<br />
udviklet af <strong>for</strong>skere fra Ohio University.<br />
En specialfremstillet elektrode, lavet af<br />
nikkel, kan skille brint fra urin, og denne<br />
brint kan blive brændt eller bruges i<br />
brændselsceller. Ifølge professor Gerardine<br />
Botte vil en enkelt ko kunne producere<br />
energi nok til at varme vandet i en<br />
lille snes huse. I teorien vil en bil med en<br />
brændselscelle kunne køre næsten 40 km<br />
på en liter urin. På sigt vil teknologien<br />
ikke blot erstatte en stor mængde konventionel<br />
brændsel, den vil også begrænse<br />
miljøproblemer fra gylle. Forskerne,<br />
som er ved at lave kommercielle produkter<br />
baseret på teknologien, vil dog i første<br />
omgang satse på større anlæg, så man bør<br />
vente lidt med at skrotte benzinslugeren.<br />
Kilde: Discovery News<br />
(www.tinyurl.dk/14977)<br />
VIRTUELLE VERDENER<br />
GAVNER VIDENSKABEN<br />
De fleste af os tænker på virtuelle verdener<br />
som World of Warcraft og Second<br />
Life som ren underholdning, men <strong>for</strong>skere<br />
er nu begyndt at bruge dem som<br />
vigtige redskaber i det internationale videnskabelige<br />
arbejde. En håndfuld amerikanske<br />
universiteter er gået sammen<br />
om at skabe MICA, the Meta Institute <strong>for</strong><br />
Computational Astrophysics, som organiserer<br />
videnskabelige seminarer og <strong>for</strong>edrag<br />
i Second Life. Fordelen ved at bruge<br />
en virtuel verden er ikke alene, at det<br />
er nemt at samle deltagere fra hele verden,<br />
men også, at de virtuelle verdener<br />
har indbygget visualiseringsteknologi,<br />
som kan hjælpe <strong>for</strong>skerne med at se diverse<br />
fænomener på helt nye måder. Forskerne<br />
peger på open source-software som<br />
OpenSimulator, der gør brugere i stand<br />
til at skabe deres egne virtuelle verdener,<br />
som en vej til at udbrede brugen af virtuelle<br />
møderum og laboratorier.<br />
Kilde: PhysOrg.com<br />
(www.tinyurl.dk/14978)<br />
HVEM ER DET?<br />
Forestil dig, at du ser en interessant person<br />
på gaden, til en fest eller til en konference.<br />
Diskret tager du et mobilfoto af<br />
vedkommende, og så får du ikke bare<br />
navnet på personen, men også links til<br />
hans eller hendes profiler på sociale sider.<br />
Nu er personen ikke længere fremmed,<br />
og du kan hurtigt finde noget at snakke<br />
med vedkommende om. Sådan en situation<br />
er nu mulig ved hjælp af software,<br />
udviklet til mobiltelefoner med operativsystemet<br />
Android. Programmet, kaldet<br />
Recognizr, bruger software til at sammenligne<br />
ansigter med en database. Alle<br />
brugere, der har oprettet en profil i databasen,<br />
vil blive genkendt, og data sendt<br />
til mobiltelefonen i <strong>for</strong>m af nogle ikoner,<br />
der vil svæve omkring personens ansigt.<br />
Programmet sørger <strong>for</strong>, at selve ansigtet<br />
ikke bliver dækket af ikoner, uanset hvad<br />
vej personen ser. Recognizr er endnu ikke<br />
tilgængelig <strong>for</strong> offentligheden.<br />
Kilde: Technology Review<br />
(www.tinyurl.dk/15077)<br />
N Y BRUD<br />
FLYDENDE GLAS PÅ<br />
SPRAYFLASKE<br />
Forskere fra Tyrkiet har sammen med<br />
den tyske virksomhed Nanopool udviklet<br />
et materiale, der har potentiale til at<br />
revolutionere stort set alting, hvis det ellers<br />
lever op til <strong>for</strong>ventningerne. Materialet,<br />
der har fået navnet ’liquid glass’,<br />
består simpelthen af nanopartikler af siliciumdioxiod<br />
(hovedingrediensen i<br />
glas) opslemmet i vand eller alkohol.<br />
Når væsken bliver sprayet på en overflade,<br />
binder glaspartiklerne sig til overfladen<br />
via en kvantemekanisk effekt, og<br />
derved bliver der dannet et lag af glas,<br />
der kun er 15-30 molekyler tyk. Laget<br />
afviser vand, snavs og bakterier og er<br />
der<strong>for</strong> velegnet til overfladebehandling<br />
af flader, hvor hygiejne er vigtig, hvad<br />
enten det er hospitaler eller det hjemlige<br />
badeværelse. Det tynde glaslag tillader<br />
luft at strømme igennem, så levende organismer<br />
kan ’ånde’ gennem det. Forsøg<br />
viser, at vinstokke sprøjtet med flydende<br />
glas bliver mere resistente over<strong>for</strong><br />
svampeangreb, og træflader bliver ikke<br />
angrebet af termitter. Mure kan gøres<br />
modstandsdygtige over <strong>for</strong> graffiti og<br />
slid fra regn og vind. Flydende glas<br />
kommer i første omgang i handelen i<br />
Storbritannien, men der er frygt <strong>for</strong>, at<br />
mange butikskæder vil boykotte produktet,<br />
<strong>for</strong>di det vil gå ud over deres<br />
salg af rengøringsmidler.<br />
Kilde: PhysOrg.com<br />
(www.tinyurl.dk/14976)<br />
S C E N A R I O 30 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 31 0 1 : 2 0 1 0<br />
ROBOTASTRONAUT<br />
Robotterne vil næppe overtage verden,<br />
men det er meget tænkeligt at de vil<br />
overtage rummet. Fordelene ved en robotastronaut<br />
er store, <strong>for</strong> eksempel behøver<br />
de ikke luft, mad og vand, og det<br />
er ikke så vigtigt, om de kommer hjem<br />
igen. Der<strong>for</strong> er NASA ved at udvikle en<br />
robotastronaut ved navn Robonaut 2.<br />
Robotten er menneskelignende så den<br />
nemt kan arbejde sammen med mennesker,<br />
og den har sensorer i arme og hænder<br />
svarende til den menneskelige følesans.<br />
NASA arbejder i øjeblikket på at<br />
gøre robotterne bedre til at kommunikere<br />
med mennesker. I øjeblikket er de<br />
begrænset til fx at pege hovedet imod<br />
noget, de vil have mennesker til at se på.<br />
De første ’robonauter’ kan blive sendt til<br />
den internationale rumstation inden tre<br />
år. Man kan også <strong>for</strong>estille sig, at fremtidige<br />
modeller kan bruges i redningsarbejde<br />
nede på jorden.<br />
Kilde: Technology Review<br />
(www.tinyurl.dk/15079) og NASA<br />
(www.tinyurl.dk/15080)
F REMTI D S F ORSK NING<br />
MEGATREND<br />
Megatrends er overordnede udviklingstræk, der influerer på alle dele af samfundet, og som har stor<br />
indvirkning og rækkevidde. Mens meget andet i fremtids<strong>for</strong>skning handler om at arbejde med usikkerheder,<br />
er megatrends de relativt sikre drivkræfter, der vil slå igennem i ethvert tænkeligt scenarie.<br />
I hver udgave af magasinet beskriver vi en ny megatrend. Denne gang:<br />
GLOBALISERING<br />
Af Morten Grønborg<br />
The US National Intelligence Council (NIC) anser globalisering <strong>for</strong> at være<br />
den overordnede megatrend – en kraft så stærk, at den vil påvirke alle andre<br />
megatrends i verden i fremtiden. Men hvad er det ved globaliseringen, der<br />
er kraftfuldt? Hvordan vil den påvirke os i fremtiden – og hvad er globalisering<br />
egentlig? Det sidste først i <strong>for</strong>m af en kort definition:<br />
”Globalisering er betegnelsen <strong>for</strong> en stadig stigende kulturel og økonomisk udveksling<br />
mellem de <strong>for</strong>skellige verdensdele. Globaliseringen har to drivkræfter. Den første er teknologisk:<br />
ny teknologi gør, at transport og kommunikation bliver stadig billigere, hvilket gør<br />
handel og anden udveksling såsom turisme stadig mere økonomisk attraktiv. Den anden<br />
er politisk, hvor regionale ledere indgår <strong>for</strong>pligtende aftaler om at fjerne tekniske handelshindringer”.<br />
Definitionen oven<strong>for</strong> er hentet på Wikipedia. Det var en søgning på Google, der bragte<br />
mig hen på dette onlineleksikon – og netop Google har været omdrejningspunktet i<br />
en sag, der meget fint illustrerer de to kræfter, der driver globaliseringen fremad, nemlig<br />
teknologi og politik. Lad os der<strong>for</strong> se på den.<br />
GOOGLE-SAGEN SOM EKSEMPEL<br />
Google er i sig selv inkarnationen på et teknologisk værktøj, der gør alt tilgængeligt<br />
<strong>for</strong> alle, uanset hvor i verden, man befinder sig – og <strong>for</strong> nylig røg den amerikanske<br />
søgemaskinevirksomhed ind i et verbalt slagsmål med den kinesiske regering, der <strong>for</strong><br />
alvor aktiverede den anden globaliseringsdrivkraft: politik.<br />
Slagsmålet mellem Google og Kina handler om censur. For selvom internettet<br />
per definition er decentralt og dermed umuligt at styre, <strong>for</strong>søger den kinesiske regering<br />
alligevel at gøre det. Målet er, at den almindelige kinesiske borger (som der<br />
er 1,2 milliarder af) ikke skal kunne læse kritiske artikler, blogs og debatsider om<br />
styrets adfærd, blandt andet over <strong>for</strong> Tibet. Google accepterede i en periode styrets<br />
krav om censur. Det kinesiske marked var – trods den statslige censurering af søgeresultaterne<br />
– <strong>for</strong> stort og <strong>for</strong> interessant til, at man bare kunne overlade det til<br />
andre, var rationalet sandsynligvis. Men <strong>for</strong> nylig sagde Google stop og nej: ”Vi kan<br />
ikke længere tillade censur af vores søgeresultater i Kina”.<br />
Officielt var begrundelsen, at medvirken til censur strider mod Googles egen selv<strong>for</strong>ståelse<br />
som den virksomhed, der udbreder fri in<strong>for</strong>mation og i øvrigt <strong>for</strong>bindes<br />
med sloganet Don’t be evil. Reelt var kalkulen dog nok, at samarbejdet med de kinesiske<br />
myndigheder gik ud over virksomhedens image i resten af verden. Og da<br />
Google blev udsat <strong>for</strong> en række hackerangreb<br />
mod mailkonti på mailtjenesten<br />
Gmail, der så ud til at komme fra de kinesiske<br />
myndigheder, blev det en kærkommen<br />
lejlighed til at trække stikket<br />
ud: Googles kinesiske aktiviteter blev<br />
lukket.<br />
Pointen er i <strong>for</strong>hold til globaliseringen,<br />
at virksomheden dog valgte at beholde<br />
sit salgskontor, mens søgningerne nu blot<br />
bliver udført fra servere i Hong Kong,<br />
der teknisk set også er Kina, hvor<strong>for</strong><br />
kinesere reelt også kan trække in<strong>for</strong>mationer<br />
den vej. Og Kina har ikke – ikke<br />
endnu, i hvert fald – slået ned på denne<br />
provokation fra Googles side. Og hvor<strong>for</strong><br />
ikke? Fordi landet har brug <strong>for</strong> Google<br />
og de andre vestlige<br />
virksomheder. Kina er<br />
nemlig også interesseret<br />
i fremtidig vækst, så<br />
der<strong>for</strong> denne de facto<br />
fjernelse af ”tekniske<br />
handelshindringer” (jf.<br />
definitionen), som gør<br />
det muligt <strong>for</strong> Kina<br />
at fastholde sit krav,<br />
men med det blinde<br />
øje vendt mod Google.<br />
Og imens udveksler<br />
de menige kinesere og<br />
den øvrige verden økonomi og kultur.<br />
UDVIKLINGEN<br />
”Kulturel og økonomisk udveksling mellem<br />
de <strong>for</strong>skellige verdensdele”. Det er<br />
det, globaliseringen handler om – og i det<br />
perspektiv har globalisering stået på siden<br />
de store opdagelsesrejsers tid. Det er<br />
imidlertid den accelererende hastighed i<br />
nyere tid, der har sat den højt på dagsordenen,<br />
og den seneste mulighed <strong>for</strong> at<br />
rejse sker gennem street view-funktionen<br />
(<strong>for</strong> nu igen at bruge Google som eksempel),<br />
der gør det muligt <strong>for</strong> enhver at gense<br />
gader, man engang har boet på, pladser,<br />
man engang har besøgt og byer, man<br />
måske har levet i i udlandet. Fra opdagelsesrejse<br />
til rejse på computeren på et<br />
par tusind år... verden er stor, men lille.<br />
Lad os se på globaliseringens nyere<br />
F REMTI D S F ORSK NING<br />
udvikling i et økonomisk perspektiv, og<br />
dernæst i et kulturelt:<br />
I slutningen af det 19. århundrede<br />
og starten af det 20. århundrede var den<br />
internationale samhandel betydelig. Dog<br />
satte krisen i 30’erne gang i protektionismen,<br />
og det var først i 70’erne, at udenrigshandlen<br />
igen nåede op på niveauet<br />
fra starten af århundredet. Kræfterne<br />
bag globaliseringens udvikling er særligt<br />
de liberaliseringer og internationale<br />
aftaler, der blev indgået efter 2. Verdenskrigs<br />
afslutning. Marshall-hjælp<br />
samt GATT og WTO-<strong>for</strong>handlinger<br />
var her blandt de vigtigste. Udviklingen<br />
er siden accelereret som følge af EF’s og<br />
siden EU’s opbygning, Kinas åbning <strong>for</strong><br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
omverdenen (relative åbning, vil nogen<br />
sige) og USSR’s og østblokkens sammenbrud.<br />
Endelig har billig transport<br />
(flyrejser især) og introduktionen af<br />
containere skabt grobund.<br />
Frem til liberaliseringen af kapitalmarkederne<br />
i 1970’erne og 1980’erne var<br />
det primært handel med fysiske varer,<br />
der karakteriserede det økonomiske<br />
samkvem mellem lande, men som finanskrisen<br />
i 2008 viste os med al tydelighed,<br />
er det vigtigste træk ved den<br />
økonomiske globalisering i dag uden<br />
sidestykke finansernes fri bevægelighed.<br />
Som økonomiprofessor Jacob Brøchner<br />
Madsen (ham, der i mange år advarede<br />
om risikoen <strong>for</strong> en verdensomspændende,<br />
økonomisk krise) <strong>for</strong>talte mig i et interview<br />
i 2009 (FO 5/2009), ”så hænger<br />
det sammen det hele” – altså de økono-<br />
S C E N A R I O 32 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 33 0 1 : 2 0 1 0<br />
miske kredsløb i verden, både aktiemarkedet,<br />
boligmarkedet, derivatmarkedet<br />
og kreditmarkedet: ”Når det går ned i<br />
USA, så går det ned over hele verden.<br />
Man kan ikke diversificere makroøkonomisk<br />
risiko”, slog han fast. Det er et<br />
væsentligt træk ved globaliseringen i<br />
dag. Økonomien hænger sammen.<br />
Kulturelt er det noget sværere at sætte<br />
begivenheder og datoer på globaliseringens<br />
nyere udvikling. Der er ingen<br />
tvivl om, at der finder en kulturel globalisering<br />
sted, og til den økonomiske<br />
udvikling oven<strong>for</strong> (handel er i sig selv<br />
en kulturel udveksling), kan vi hæfte os<br />
ved fikspunkter som populærkulturens<br />
udvikling siden 1950’erne (musik og<br />
film), tv-mediets udbredelse<br />
siden midt<br />
i 1960’erne – og naturligvis<br />
ikke mindst<br />
internettets verdens-<br />
omspændendegennembrud fra 2000 og<br />
frem samt en generel<br />
øget migration og turisme.<br />
Overordnet synes<br />
der at være to opfattelser<br />
af, hvad den<br />
kulturelle globalisering<br />
går ud på. Den ene handler om,<br />
at der finder en ensretning sted. Tag fx<br />
udsagnet om, at en ung mand i Austin,<br />
Texas, kan have mere tilfælles med en<br />
ung kvinde i Delhi, Indien, end han<br />
har med naboens datter, <strong>for</strong>di de begge<br />
tilhører den samme, globale subkultur<br />
(og ikke som tidligere, en subkultur,<br />
der var regionalt bestemt). Det er den<br />
samme logik, der <strong>for</strong>tæller os, at de traditionelle<br />
egnsretter uddør, <strong>for</strong>di flere<br />
og flere køber hurtigmad fra de samme,<br />
multinationale virksomheder, uanset<br />
hvor i verden, de bor – præcis som den<br />
referenceramme, vi deler, bæres frem af<br />
internationale medieproduktioner og<br />
-personer. Oprah, Beckham, you name<br />
it. I denne opfattelse under<strong>for</strong>stås ofte,<br />
at der er tale om en primært vestlig og<br />
kapitalistisk påvirkning af resten af ver
den, og japansk-amerikanske Francis<br />
Fukuyamas kendte bog The End of History<br />
and the Last Man (1992) står vel som<br />
det stærkeste udsagn herpå. Pointen er<br />
her, at den vestlige styre<strong>for</strong>m, det liberale<br />
demokrati, har sejret som den eneste,<br />
gangbare styre<strong>for</strong>m.<br />
Den anden opfattelse anerkender den<br />
første, men understreger primært, at<br />
der trods den generelle økonomisk-kulturelle<br />
homogenisering sker en masse<br />
modreaktioner. At mennesker overalt i<br />
verden reagerer på globaliseringen ved<br />
netop at understrege og dyrke det, der<br />
er deres lokale særpræg og identitet.<br />
Tesen er, at mennesker grundlæggende<br />
ikke ønsker ensretning. Altså overlever<br />
egnsretten alligevel. Fortalere <strong>for</strong> dette<br />
synspunkt fremfører i øvrigt (med rette),<br />
at det er en udbredt praksis <strong>for</strong> internationale<br />
virksomheder netop ikke at<br />
sælge den samme ydelse eller det samme<br />
produkt over hele verden, men i stedet<br />
at tilpasse sig lokale skikke, vaner og<br />
kulturer. De laver altså lokale varianter<br />
af deres produkter i en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> glokaliserings-strategi.<br />
Sidstnævnte eksempel<br />
indrammer nok meget godt, hvad der er<br />
på færde, nemlig at kulturel ensretning<br />
og særegenhed begge er et produkt af<br />
globaliseringen, eller i hvert fald: at de<br />
to fænomener eksisterer samtidigt i en<br />
<strong>for</strong>m <strong>for</strong> udveksling, hvor sidstnævnte<br />
er en reaktion på førstnævnte.<br />
Og apropos reaktion: Når jeg nævner<br />
Fukuyama, må jeg naturligvis også nævne<br />
Huntington – Samuel P. Huntington,<br />
der var amerikansk politolog, og som i<br />
1996 udgav bogen The Clash of Civilizations.<br />
Bogen var en reaktion på Fukuyamas<br />
bog og handler om, hvad der sker,<br />
når en nation eller kreds af nationer med<br />
samme tankesæt <strong>for</strong>søger at overføre deres<br />
ideer og ideologier til andre nationer<br />
mod deres vilje. Huntington mente, at<br />
netop kulturelle og religiøse konflikter<br />
ville blive kilden til konflikter i tiden efter<br />
Den kolde krig.<br />
F REMTI D S F ORSK NING<br />
Uanset hvor, man placerer sig på aksen<br />
mellem Fukuyama og Huntington, må<br />
man nok medgive, at Fukuyama ikke<br />
har fået ret endnu. Om han nogensinde<br />
får det, må tiden vise. Men i hvert fald<br />
viser 9/11, Irakkrigen og den danske<br />
karrikaturkrise, at der i dag eksisterer<br />
spændinger i verden, der alene er mulige<br />
på grund af globaliseringens udvikling<br />
og acceleration. Karrikaturkrisen, fx,<br />
havde simpelthen ikke været mulig i en<br />
mindre globaliseret verden, <strong>for</strong>di den<br />
næres af den internationale medieopmærksomhed,<br />
der eksisterer som følge<br />
af blandt andet internettets udbredelse.<br />
Noget lignende kan siges om 9/11, der<br />
kun fik effekt, <strong>for</strong>di begivenheden blev<br />
dækket massivt i selv den mindste afkrog<br />
af verden.<br />
FREMTID<br />
Og fremtiden? Et ædrueligt bud på fremtiden<br />
<strong>for</strong> globaliseringen vil nok være, at<br />
den medfører en øget liberalisering og<br />
voksende handel i de fleste lande og regioner.<br />
Det virker dog mindre sandsynligt,<br />
at verden bliver domineret af fælles<br />
kulturelle og politiske værdier. En mere<br />
sandsynlig fremtid må der<strong>for</strong> være en<br />
verden af regioner og nationer med overvejende<br />
global frihandel, men hvor den<br />
dybere integration af værdier og fællesskaber<br />
kun <strong>for</strong>egår på regionalt plan eller<br />
inden <strong>for</strong> de enkelte kulturkredse.<br />
Måske har Kina fundet metoden? De<br />
kan ikke undvære de vestlige virksomheder<br />
som fx Google, men står samtidig<br />
ofte så langt fra disse virksomheder<br />
rent holdningsmæssigt, at det ikke altid<br />
er muligt at samarbejde. Det kræver, at<br />
mindst én af parterne – og helst begge<br />
– lader ting passere, de egentlig ikke kan<br />
acceptere, og imens sker der kulturelle<br />
tilnærmelser på det mellemmenneskelige<br />
plan. Internettet er nemlig kommet<br />
<strong>for</strong> at blive, så meget er sikkert, og<br />
uanset hvor serveren står, slipper ting<br />
gennem sluserne. Både den ene og den<br />
anden vej.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
DEN UMULIGE RELATION<br />
I<br />
nteressen <strong>for</strong> relationer i <strong>for</strong>retningsmæssige<br />
sammenhænge er<br />
stor. Begreber som relationsmarkedsføring<br />
og CRM (Customer Relationship<br />
Management) vidner om det. Det<br />
samme gør det ofte <strong>for</strong>mulerede ønske<br />
om at skabe et stærkt community med<br />
loyale brugere. I alle tilfælde gælder det<br />
om at skabe bånd til kunderne; bånd,<br />
der er så stærke, at de rækker ud over<br />
det mere <strong>for</strong>retningsmæssige kunde-/<br />
<strong>for</strong>handler<strong>for</strong>hold, hvor relationen alene<br />
hviler på et professionelt grundlag.<br />
Det er ikke <strong>for</strong> at være kontrær, men<br />
<strong>for</strong> mig at se er der et stort paradoks <strong>for</strong>bundet<br />
med al den snak om relationer<br />
i erhvervslivet, nemlig at ingen gider,<br />
orker eller har mulighed <strong>for</strong> at stoppe<br />
op og rent faktisk relatere sig til andre.<br />
Dermed bliver relationerne primært<br />
noget, vi taler om, og som alle synes er<br />
vigtige, men som i virkeligheden fremstår<br />
ret kaloriefattige. Vi kommer til<br />
at få mindsteenhedsrelationer og ikke<br />
relationer, der substantielt adskiller sig<br />
fra det almindelige <strong>for</strong>hold mellem en<br />
ekspedient og en kunde i et stormagasin.<br />
Her ved vi, at det handler om en<br />
transaktion af varer <strong>for</strong> penge. Der er<br />
ingen følelser involveret. Der er intet<br />
på spil mellem parterne. Der<strong>for</strong> er vi<br />
også iskolde, når en vare skal returneres<br />
i varehuset. Alle ved, at man altid kan<br />
få pengene igen netop her, og det er en<br />
K O MMENT AR<br />
Der er et stort paradoks <strong>for</strong>bundet med erhvervslivets fokus på relationsopbygning,<br />
nemlig at ingen gider, orker eller har mulighed <strong>for</strong> at stoppe op og rent faktisk relatere sig til andre.<br />
Dermed bliver relationerne primært noget, man taler om<br />
i marketingsafdelingen og på direktionsgangene<br />
Af Morten Grønborg<br />
ret, vi uden blusel benytter os af. ”Du er<br />
jo bare på arbejde – og jeg vil bare have<br />
mine penge igen uden at skulle <strong>for</strong>klare<br />
hvor<strong>for</strong>”, lyder vores implicitte aftale<br />
med den anonyme ekspedient. Det er<br />
det, der er kontrakten.<br />
Det er straks noget andet med den<br />
lille butik på hjørnet, hvor indehaveren<br />
selv har designet produkterne, og hvor<br />
hun i øvrigt brugte ti minutter på at<br />
hjælpe mig med at finde den helt rigtige<br />
ting <strong>for</strong>leden dag. Der er det sværere at<br />
mande sig op til at benytte sig af sin bytteret,<br />
hvis butikken ellers tilbyder en sådan,<br />
bare <strong>for</strong>di man har <strong>for</strong>trudt. Der er<br />
skabt en ægte relation, <strong>for</strong>di der ligger<br />
andet end udveksling af varer <strong>for</strong> penge<br />
bag handlen. Der er investeret noget.<br />
Man har valgt hinanden – eller rettere:<br />
jeg har som kunde valgt at involvere mig<br />
i butiksindehaverens liv; i hendes drøm<br />
om egen butik og håb om at kunne leve<br />
af sine design. Jeg har involveret mig,<br />
<strong>for</strong>di jeg har set et menneske og ikke blot<br />
et lokale med en ekspedient og en masse<br />
varer. Jeg har ikke kunnet undgå at se<br />
mennesket bag varen (hvis jeg ellers er<br />
i stand til at leve mig ind), og der<strong>for</strong> er<br />
den <strong>for</strong>pligtende relation skabt. Også<br />
selvom det er ret irriterende nu, hvor<br />
jeg egentlig helst ville af med varerne<br />
igen – og der<strong>for</strong> ville ønske, at jeg bare<br />
havde købt dem i det mere anonyme<br />
varehus. En sandhed om den <strong>for</strong>plig-<br />
S C E N A R I O 34 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 35 0 1 : 2 0 1 0<br />
tende relation er jo nemlig også, at vi<br />
– der af butikkerne omtales som <strong>for</strong>brugere<br />
– ikke altid ønsker relationen. Den<br />
er besværlig og kræver engagement.<br />
Tænk blot på verdens stærkeste relation,<br />
båndet mellem <strong>for</strong>ældre og børn, og<br />
hvor meget besvær, den fører med sig<br />
(på linje med en masse fantastiske ting).<br />
Eller tænk på alle andre relationer i dit<br />
liv, som <strong>for</strong> alvor betyder noget. Par<strong>for</strong>hold<br />
og venskaber <strong>for</strong> eksempel. Det er<br />
helt gennemgående også dem, der er de<br />
mest krævende, ikke sandt? Der<strong>for</strong> er<br />
vi generelt påpasselige med, hvem vi involverer<br />
os med.<br />
En anden sandhed er, at der slet<br />
ikke er ret mange mennesker, der faktisk<br />
opfatter deres <strong>for</strong>brug som noget,<br />
der har med relationer at gøre. Det er<br />
kun marketingfolkene, der tænker sådan.<br />
Nede i butikken vil vi bare gerne<br />
finde en god og billig shampoo. Men<br />
relationer til mærket og virksomheden<br />
bag? Det eksisterer kun som en drøm<br />
hos producenterne, og sproget afslører<br />
deres virkelige bevæggrunde <strong>for</strong> ønsket<br />
om relationen.<br />
Tag fx branchetermen Share of<br />
Wallet, SOW. Den handler basalt om,<br />
hvor hvor langt og hvor tit man kan få<br />
snablen ned i kundernes pengepung,<br />
målt enten over tid eller i <strong>for</strong>hold til<br />
konkurrenternes evne til det samme.<br />
Hvem gider have sådan en ven? Eller
tag ideen om, at man kan eje kunderne<br />
og være markedsleder, som er en gængs<br />
opfattelse. Det harmonerer dårligt med<br />
den symmetriske relation, som vi ellers<br />
tilstræber i andre af livets <strong>for</strong>hold, altså<br />
det ligeværdige og respektfulde <strong>for</strong>hold.<br />
Det er måske også årsagen til, at de fleste<br />
af os primært opfatter relationer som<br />
noget, man har til familie og venner<br />
– og så lige til hende fra den lille butik<br />
på hjørnet.<br />
MENNESKELIGHED<br />
Når overskriften på denne artikel er<br />
”Den umulige relation”, er det <strong>for</strong>di, at<br />
de fleste, som drømmer om at skabe<br />
stærke relationer til deres kunder, tror,<br />
de kan opnå det samme som den lille<br />
butiksindehaver. Men det kan de ikke.<br />
Disse drømmere er nemlig ofte store<br />
koncerner og virksomheder, hvor ejerne<br />
aldrig selv møder kunderne, og der<strong>for</strong><br />
vil deres kunder aldrig se det menneske,<br />
de kan få en ægte relation til. Det<br />
er rimelig simpelt, og det kan intet<br />
CRM-program rette op på. Et sådant<br />
program kan måske nok sætte kontakten<br />
mellem virksomheden og kunden i<br />
system; den kan minde virksomhedens<br />
sælger eller konsulent om, at der skal<br />
rettes kontakt – og skabes ”relationer”<br />
– til kunden. Men reelt er det kun kunden,<br />
der kan vælge relationen til, og det<br />
sker altid kun, hvis der er en menneskelighed<br />
at knytte an til. Relationer skabes<br />
ikke pr. sted<strong>for</strong>træder. Dette har været<br />
ud<strong>for</strong>dringen lige så længe, som der har<br />
været varemærker.<br />
Mærket – arketypisk fx Uncle Ben’s<br />
kontrafej – er jo netop skabt som et interface<br />
mellem den anonyme vare og<br />
kunden. Den skal erstatte den tabte relation<br />
mellem kunden og den gammeldags<br />
købmand bag disken, altså mødet ansigt<br />
til ansigt. Uncle Ben skal <strong>for</strong>søge at give<br />
os tryghed, præcis som den gammeldags<br />
købmand gjorde det.<br />
Men relationen kan ikke opbygges<br />
strategisk og systematisk, og det er også<br />
en af de store svagheder ved branding –<br />
præcis som det er det med CRM. Spørg<br />
enhver glarmester, murer, lokal slagter<br />
eller hvilken som helst anden næringsdrivende<br />
i et traditionelt erhverv – altså<br />
en virksomhed hvor mester selv er til<br />
stede – om de har brug <strong>for</strong> et system til<br />
at skabe og vedligeholde relationerne<br />
til deres kunder. Svaret vil altid være<br />
nej. Det har de da ikke brug <strong>for</strong>. De har<br />
kunderne til at skabe relationerne, mens<br />
de selv skaber en vare eller ydelse, som<br />
kunder har brug <strong>for</strong>, og som de SELV<br />
stiller sig bag og garanterer <strong>for</strong>, i arbejdskitlen<br />
eller bag disken. De kender<br />
deres kunder, og deres kunder kender<br />
dem. Her er en helt naturlig relation.<br />
Den spekulative og instrumentelle<br />
omgang med relationsbegrebet, derimod,<br />
er ikke naturlig, og den minder<br />
om det store fokus på netværk, som<br />
præger vores tid. Man skal helst være<br />
<strong>for</strong>bundet med sine venner og kontakter,<br />
og helst også med vennernes venner<br />
og deres kontakter, så man altid har<br />
adgang og er <strong>for</strong>bundet til den fælles<br />
puls i en kæmpe organisme. Den sociale<br />
tjeneste LinkedIn er ét eksempel. Her<br />
er det en udpræget tro, at netværk er<br />
noget, man kan melde sig ind i eller få<br />
adgang til gennem venners venner. LinkedIn<br />
viser dig fx hvor mange led, der<br />
er mellem dig og en person uden <strong>for</strong> din<br />
egen pulje af kontakter. Den udregner<br />
en sti, en liste af personer, der <strong>for</strong>binder<br />
personen og dig: Ole er <strong>for</strong>bundet med<br />
Sara, der er <strong>for</strong>bundet med Lise, som er<br />
<strong>for</strong>bundet med dig.<br />
Princippet er da smart, og hvis jeg en<br />
dag får brug <strong>for</strong> at få fat på Søren Fauli,<br />
er det rart at vide, at jeg bare skal spørge<br />
Lise, om hun vil sende en mail til Sara,<br />
hvor hun spørger Ole, om jeg må få Faulis<br />
private oplysninger. Men i virkeligheden<br />
er det værdiløst, <strong>for</strong> det <strong>for</strong>pligter<br />
ikke en skid. Søren Fauli er da ligeglad<br />
med mit udvidede netværk, hvis jeg ringer<br />
og plager ham med en idiotisk idé. Og<br />
havde jeg en genial idé og intet netværk,<br />
skulle jeg såmænd nok få hul igennem til<br />
Fauli alligevel. Netværk, som kan bruges<br />
til noget, er kvalitative, ikke kvantitative,<br />
og bygger på ægte relationer. Det kan<br />
ikke gentages ofte nok.<br />
Det er som om, at troen på kommunikation<br />
har taget overhånd. Som om,<br />
at det kvantitative og kanalen er blevet<br />
vigtigere end det kvalitative og budskabet.<br />
Som om, at hvis bare megafonen<br />
er kraftig nok, så betyder det, vi råber,<br />
ikke det store.<br />
Med budskabet ER vigtigt, og det<br />
bliver i stigende grad vigtigt i den verden,<br />
vi bevæger os ind i. Der er simpelthen<br />
ikke plads til ligegyldigheder længere,<br />
og der<strong>for</strong> er tiden inde til igen at<br />
fokusere på det kvalitative. Se dig blot<br />
omkring: Alle virksomheder opruster<br />
nu og skærer ind til benet, <strong>for</strong> den økonomiske<br />
virkelighed er ændret. Der er<br />
ikke længere råd til flom.<br />
VEJEN FREM<br />
Jeg har ofte argumenteret <strong>for</strong>, at branding<br />
er en værdiløs taktik i <strong>for</strong>hold til<br />
organisationers og samfundets udvikling,<br />
<strong>for</strong>di den ikke skaber substantielle<br />
<strong>for</strong>skelle, men kun kommunikative og<br />
immaterielle <strong>for</strong>skelle – eller <strong>for</strong>skelsløs<br />
<strong>for</strong>skellighed, som den tyske filosof Peter<br />
Sloterdijk har benævnt det. Det er et<br />
problem, <strong>for</strong>di det meste branding ligner<br />
udvikling, men altså reelt blot dræner<br />
os <strong>for</strong> penge, tid og kræfter, som<br />
kunne være brugt bedre. Og dermed er<br />
der – i et udviklingsperspektiv – faktisk<br />
K O MMENT AR<br />
sket et tilbageskridt, <strong>for</strong>di vi ikke har<br />
flyttet os, men kun stampet støv. Vi kunne<br />
have bevæget os frem, men har nu<br />
brugt ressourcerne på ingenting.<br />
På samme måde kan man få den<br />
tanke, at det meste af den relationsopbygning,<br />
som <strong>for</strong>egår gennem CRM-systemer<br />
– og andre systemer, ordninger<br />
og praksisser i denne modus – i et stort<br />
omfang er spild af ressourcer, <strong>for</strong>di den<br />
skaber pseudorelationer, dvs. relationer,<br />
der ved første øjekast ligner relationer,<br />
men ikke er det, <strong>for</strong>di de reelt ikke tillægges<br />
værdi hos nogen af parterne.<br />
Altså hverken af virksomheden eller<br />
kunden. Sagen er jo, at relationsopbygningen<br />
fra virksomhedens side ikke<br />
sker uhildet, men tværtimod ud fra den<br />
klare betragtning, at det er nemmere<br />
at holde på en kunde end at etablere<br />
kontakt til en ny. CRM er økonomisk efficient,<br />
som det beskrives i lærebøgerne;<br />
det kan betale sig. Eller med andre ord:<br />
virksomhederne ønsker kun kontakten,<br />
<strong>for</strong>di kunden dermed bliver ved med at<br />
købe noget, og kunderne ved det også!<br />
It’s all about Money, men det skal af<br />
en eller anden grund pakkes ind i noget,<br />
der ligner ægte interesse. Venskabet<br />
som meta<strong>for</strong> på <strong>for</strong>holdet mellem virksomheden<br />
og dens kunder er kolossalt<br />
udbredt på direktionsgangene.<br />
Jeg er helt med på, at virksomheder er<br />
sat i verden <strong>for</strong> at tjene penge, og at der<br />
der<strong>for</strong> altid vil være økonomi indblandet<br />
i kontakten mellem kunde og købmand.<br />
Det er jo sådan set hele pointen.<br />
Men hvis man vil tage relationsarbejdet<br />
alvorligt – hvis det skal være andet end<br />
slet og ret administration af kundeemner<br />
og kontakter, tilsat smukke ord og<br />
en tilsyneladende interesse – må man<br />
starte med <strong>for</strong> alvor at relatere sig. Man<br />
må gå uhildet ind i kontakten og i princippet<br />
glemme alt om økonomi. Hvis<br />
man vil bryste sig af venskab, må man<br />
vise venskab! Det lyder måske som en<br />
1968-vision, men det er ikke desto mindre<br />
den eneste vej frem. Ellers må man<br />
kalde <strong>for</strong>holdet, hvad det er: en række<br />
serielle handler og transaktioner.<br />
S C E N A R I O 36 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 37 0 1 : 2 0 1 0<br />
Tankegangen kan illustreres ved at<br />
vende tilbage til netværket fra før. Mange<br />
mennesker tænker på deres netværk<br />
som et sted, man kan få gavn af og <strong>for</strong>dele<br />
fra. Som et sted, hvor man kan henvende<br />
sig, hvis man får brug <strong>for</strong> hjælp.<br />
Men det er nok mere gavnligt at se på<br />
netværket som et sted, man giver noget<br />
til – uden at <strong>for</strong>vente tilbagebetaling i<br />
<strong>for</strong>holdet 1:1. Det er den måde, at store<br />
dele af internettet fungerer, og det er på<br />
den måde, at hele ideen om freeware er<br />
opstået. Det bygger på tillid og en grad<br />
af altruisme, der ville klæde de fleste af<br />
de virksomheder, der arbejder med salg<br />
og markedsføring under dække af relationsopbygning.<br />
Man kan anskue det som en tankemæssig<br />
<strong>for</strong>skydning fra en pengeøkonomi<br />
til en gaveøkonomi. Her er det<br />
centrale – som den franske filosof Paul<br />
Ricoeur har påpeget det – ikke gaven i<br />
sig selv, men den relation, der indstiftes<br />
mellem giveren og modtageren. Ricoeur<br />
siger, at denne relation er anerkendelse,<br />
symboliseret i gaven, og at to personers<br />
symbolske anerkendelse af hinanden<br />
gennem gaveudvekslinger antager en<br />
ceremoniel karakter. Det sidste er vigtigt,<br />
<strong>for</strong> netop det ceremonielle adskiller<br />
gavebytningen juleaften fra den ombytning<br />
af penge <strong>for</strong> varer, der <strong>for</strong>egår, når<br />
vi selv køber noget.<br />
Ceremonien er en højtid; noget der<br />
ikke sker hver dag og med hvem som<br />
helst, men gaven kan til gengæld være<br />
hvad som helst – både ting eller fx et<br />
løfte om ægteskab eller en afsværget ed<br />
– og der<strong>for</strong> fungerer gaven kun, hvis<br />
man er parat til at give noget uden at<br />
være sikker på, at man får det samme<br />
igen. Bliver det til ren bytning, hvor<br />
man ligefrem aftaler beløbsstørrelse eller<br />
selv ’bestiller’, hvad man skal have i<br />
julegave, lider gavegivningen nederlag,<br />
<strong>for</strong> så er den intet andet end en kommerciel<br />
transaktion. Sådan <strong>for</strong>holder<br />
det sig også med relationen. Den må<br />
indgås ubetinget. Det er sådan, den faktisk<br />
bliver mulig.
SUPERMARKED CHIC<br />
Den flade bomuldssko, Maoskoen,<br />
er en ny type klassiker.<br />
Den falder ikke inden<br />
<strong>for</strong> den traditionelle gode<br />
smag i en designkanon, men<br />
er i lighed med træskoen og<br />
gårdsangerskoen folkelig,<br />
billig og funktionel. Den<br />
har aldrig været helt <strong>for</strong>svundet<br />
fra de vestlige fødder,<br />
siden den kom frem i de<br />
røde 1970’ere, hvor Mao var<br />
god markedsføring. Børne-<br />
havebørn, lektorer og kamp-<br />
sportsudøvere har været<br />
loyale bærere af det <strong>for</strong>nuftige<br />
stykke fodtøj, mens<br />
Maoskoen <strong>for</strong> de fleste andre<br />
har ligget i dvale. Inden <strong>for</strong><br />
de sidste par år har skoen<br />
fundet vej til teenagefødder<br />
og har siden gennemlevet<br />
bølgen af godhed og bæredygtighed,<br />
ligesom så mange<br />
andre FMCG (Fast Moving<br />
Consumer Goods). Men i<br />
dag er den solidariske sutsko<br />
aktuel som en trend på et<br />
mere overordnet plan, hvis<br />
man tager den nyeste trend<strong>for</strong>skning<br />
i brug til at pille<br />
den fra hinanden. Som et<br />
symbol på en tid kan Maoskoen<br />
nemlig give større<br />
indblik i <strong>for</strong>brugeradfærd og<br />
kommunikationsstrategier.<br />
T REND<br />
D I SSEK T I O N<br />
Af Maria Mackinney-Valentin<br />
MAOsko<br />
FORKERT<br />
Trends drives frem af statusangst.<br />
Kapløbet om at signalere<br />
det rigtige sociale tilhørs<strong>for</strong>hold<br />
gennem sit<br />
<strong>for</strong>brug, er blevet sværere<br />
med demokratisering og decentralisering<br />
af blandt andet<br />
mode og design. Det<br />
handler om at narre fjenden<br />
så længe som muligt <strong>for</strong> at<br />
bevare førerpositionen,<br />
inden kopiering annullerer<br />
<strong>for</strong>springet. Men når så<br />
meget er tilgængeligt <strong>for</strong> så<br />
mange, er det ofte dødt løb.<br />
Her kommer det <strong>for</strong>kerte ind<br />
som et nyt magtmiddel: Det<br />
grimme, det kiksede eller det<br />
frastødende skaber status <strong>for</strong><br />
dem, der tør. Maoskoen blev<br />
oprindelig lanceret i dagligvarebutikken<br />
Irma, og i dag<br />
sælges den stadig primært i<br />
supermarkeder. Det har generelt<br />
sendt skoen på bænken<br />
som attraktiv <strong>for</strong> andet<br />
end praktiske nødvendigheder.<br />
Men ifølge det nye statusregnskab<br />
er det Supermarked<br />
Chic, når man kan lægge<br />
en halv liter sød, et kilo<br />
kartofler og et mode-statement<br />
i samme indkøbskurv.<br />
Det handler om, at skellet<br />
mellem det progressive og<br />
mainstream er i opløsning<br />
på samme måde, som skellet<br />
mellem højkultur og lavkultur<br />
er det.<br />
<br />
SOLIDARITET<br />
Maos balsamerede legeme<br />
hviler <strong>for</strong>tsat i sit mausoleum,<br />
men ideen om folkelig<br />
modstand mod dekadent<br />
levevis er vakt til live igen.<br />
Det er en revurdering af<br />
værdier og prioriteter, mere<br />
end en egentlig politisk<br />
revolution, og man kan sige,<br />
at udviklingen går fra<br />
<strong>for</strong>brugersamfund til hensynssamfund.<br />
Obamas ’Yes we<br />
can’ slår igennem hos<br />
<strong>for</strong>brugerne, der vil ud over<br />
det egocentriske over<strong>for</strong>brug<br />
og styrke sammenholdet.<br />
Det er en videreudvikling af<br />
opmærksomheden omkring<br />
CSR og fairtrade-bølgen,<br />
men den løftede pegefinger<br />
T REND<br />
<br />
<br />
<br />
er sænket, og fokus er på ÆRLIGHED<br />
det følelsesmæssige. Vi ser En Maosko er i sin oprinde-<br />
allerede prioriteringen af lige <strong>for</strong>m lavet af 100<br />
fællesskabet inden <strong>for</strong> procent bomuld. Intet andet.<br />
mode og design hos de Alt er synligt på skoen – fra<br />
toneangivende kollektiver syninger til måden, sålen er<br />
Moon-Spoon Saloon og monteret på. Der er ingen<br />
Artrebels, og tendensen til dikkedarer, bare en standar-<br />
solidaritet vil <strong>for</strong>tsætte også diseret <strong>for</strong>m og en tydelig<br />
i andre brancher.<br />
funktion. Skoen lover ikke<br />
mere, end den kan holde.<br />
JORDNÆR<br />
Forbrugeren har været<br />
I Maosko er man bog- desillusioneret ovenpå den<br />
staveligt talt nær jorden. flade følelse efter <strong>for</strong>brugs-<br />
Siden verden med fifesten, den udeblevne lyknanskrisen<br />
lod til at være kefølelse ved materielle ud-<br />
gået på grund, har der skejelser, men oplever også<br />
været et behov <strong>for</strong> at gen- en afmatning ovenpå de<br />
finde fodfæstet. At have filantropiske overbygninger<br />
fødderne plantet på jorden, på <strong>for</strong>bruget. Fokus skal<br />
er blevet sexet igen. Det er trækkes tættere på, både i<br />
hverken græsrøddernes <strong>for</strong>hold til det lokale og til<br />
kampråb, 1990’-ernes de nære relationer. Det er<br />
spirituelle holisme eller det godt-nok trenden, der er gået<br />
nye årtusindes fascination fra teknologien og har bredt<br />
af wellness og mindfulness. sig ud. Kvaliteten behøver<br />
Det er derimod hverdagens ikke være i top, så længe pris<br />
sensualisme, hvor vi træder og levetid hænger sammen.<br />
ned fra de høje designersti- Her bidrager Maoskoen<br />
letter <strong>for</strong> at finde vores na- med billedet på et ærligt og<br />
turlige balancepunkt. Vi troværdigt produkt, der er<br />
trækker i et par mentale organisk, <strong>for</strong>di det holder så<br />
Maosko og mærker, at vi længe, som prisen tillader<br />
sætter et ben stille og roligt<br />
<strong>for</strong>an det andet. Man kan<br />
sige, at skiftet sker fra bæredygtighed<br />
til være-dygtighed.<br />
det.<br />
S C E N A R I O 38 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 39 0 1 : 2 0 1 0
KRIT I K<br />
Hvem tager ansvaret?<br />
EPIC<br />
MICKEY<br />
OG DEN KULTURELLE DEROUTE<br />
Af Louise Christensen<br />
a Berlin-muren faldt, troede de østeuropæiske lande, de var havnet i den<br />
bedste af alle verdener. Hurtigt sandede den brede befolkning dog, at frihed<br />
ikke nødvendigvis er lig lykke og materiel velstand. Og her, 20 år efter,<br />
viste finanskrisen os, at fri markedsøkonomi ikke er nogen selvkørende paradisisk<br />
tilstand. Egeninteressen og jagten på indtjening bør gå hånd i hånd med et<br />
moralsk ansvar.<br />
Hvad med kultur og udviklingen af en nations karakter? Er det <strong>for</strong>svarligt at<br />
antage, at dét er en selvkørende proces, eller gælder her samme grundregel? Og i så<br />
fald: hvem tager ansvar <strong>for</strong> kulturen og dens udvikling?<br />
Kulturen flytter sig hele tiden, og med sig flytter den du og jeg. Gå ind på You-<br />
Tube, og du vil opleve, at hvad der fængede dig <strong>for</strong> 10-15-20 år siden, ikke nær har<br />
helt den samme effekt. Af samme årsag må en virksomhed, <strong>for</strong> at optimere sit brands<br />
værdi, kontinuerligt aflæse den toneangivende populærkultur og <strong>for</strong>me brandet i<br />
overensstemmelse med den. Brandet skal nødvendigvis følge med tiden, og det er<br />
der<strong>for</strong> kun at <strong>for</strong>vente, at brands ændrer <strong>for</strong>m. Alligevel var det med undren, at<br />
jeg på en amerikansk webside, læste overskriften ”Ready <strong>for</strong> Mickey Mouse’s dark<br />
side?”. 1<br />
Efter i en menneskealder (med få undtagelser) at have tjent som et positivt produkt-brand,<br />
har folkene bag underholdningsimperiet besluttet at trans<strong>for</strong>mere<br />
Mickey Mouse til en kynisk og destruktiv figur.<br />
”Disney’s iconic happy-go-lucky Mouse [..] isn’t hip enough <strong>for</strong> the new generation”<br />
[..] “The New York Times notes that domestically, kids today know him, but<br />
may not love him”, står der på web- siden Midwest Voices. Trans<strong>for</strong>meringen sker<br />
først og fremmest i det apokalyptiske computerspil Epic Mickey, hvorefter alt omkring<br />
ikonet skal revurderes. New York Magazine skriver: “Plans are in the works to<br />
re-imagine the conglomerate’s smiley mascot, apparently into something more relevant to<br />
the cynical, nihilistic children of today [..].” 2<br />
D<br />
Disneys ikon er i 2010 ganske givet mere genstand <strong>for</strong> nostalgi end en figur, amerikanske<br />
børn kan identificere sig med. Men Disneys værdier taget i betragtning,<br />
er tiltaget radikalt og tankevækkende. Børn skal nu erfare, at Mickey Mouse i en<br />
apokalyptisk kontekst er kynisk og destruktiv. 2010 bliver dermed året, hvor Disney<br />
sætter minus <strong>for</strong>an de værdier, der siden 1930’erne har været de bærende <strong>for</strong><br />
det succesfulde underholdningsimperium. Årsagen er en generation af børn, der<br />
ikke i samme udstrækning som tidligere generationer fænges af det eventyrlige,<br />
S C E N A R I O 40 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 41 0 1 : 2 0 1 0
magiske Disney univers. Derimod fascineres<br />
og underholdes de i højere grad<br />
end tidligere årgange af livets mørke og<br />
bizarre sider i den – <strong>for</strong> dem – toneangivende<br />
populærkultur. Overrasket ved<br />
nærmere eftertanke? Nej. Ser man til<br />
deres <strong>for</strong>ældre, gør samme tendens sig<br />
gældende.<br />
KEDSOMHEDENS EPOKE<br />
Mangt og meget har gjort populærkulturen<br />
til dét, den er i dag. Ifølge den tyske<br />
filosof Peter Sloterdijk er det, der<br />
driver den i 2010, en grundstemning,<br />
præget af kedsomhed: ”Den posthistoriske<br />
eksistens, der synes at være dømt til<br />
evig fred, varig <strong>for</strong>sørgelse og uafbrudt<br />
underholdning, plages af en grundstemning<br />
af kedsomhed. Uden ud<strong>for</strong>dringer<br />
blottes vi. Berøvet nødvendighedens alibi<br />
afsløres vores – <strong>for</strong>tsat eksisterende –<br />
onde handlinger som rene griller, der<br />
udføres uden grund, eller måske netop<br />
… af kedsomhed”. 3 Men som modargument<br />
hertil kan man anføre, at efterspørgslen<br />
på redskaber til at opnå indre<br />
ro har været stærkt stigende de sidste<br />
mange år. Kurser og bøger om feng shui,<br />
yoga og mindfullness ses overalt og vidner<br />
om behovet <strong>for</strong> at gøre noget aktivt<br />
<strong>for</strong> at opretholde balancen i tilværelsen.<br />
Helt så kedsommelig kan grundstemningen<br />
altså næppe være.<br />
What then is the root to our cultural<br />
malaise, spørger vi os selv, som den amerikanske<br />
præsident Jimmy Carter gjorde.<br />
Ifølge digteren Søren Ulrik Thomsen<br />
og professor i kognitiv semiotik,<br />
Frederik Stjernfelt, er svaret, at der hersker<br />
en ideologi, der er så nærværende,<br />
den <strong>for</strong>ekommer usynlig: negativismen<br />
i den kunstneriske avantgardisme 4 . Det<br />
bærende i ideologien er negationstænkningen:<br />
Vil du til tops i denne verden,<br />
må du eller din metier være genstand<br />
<strong>for</strong> noget grænseoverskridende, du må<br />
gå imod normerne og vise, du står uden<br />
<strong>for</strong> the establishment, eller du må være<br />
outsideren eller offeret. Således er vejen<br />
banet til limelight’et, <strong>for</strong> som sultne,<br />
umættelige løver bifalder medier og<br />
KRIT I K<br />
smagsdommere ukritisk igen og igen<br />
sådanne tiltag og karaktertræk. Stjernfelt<br />
& Thomsen diagnosticerer arnestedet<br />
<strong>for</strong> denne negative opbyggelighed til<br />
at være universitetsverdenen, kirkelivet,<br />
den politiske radikalisme på både højre<br />
og venstre fløj og ikke mindst den kritiske<br />
journalistiks <strong>for</strong>fald.<br />
Dertil er endnu en nævneværdig faktor,<br />
den stærkt intense konkurrence i<br />
medierne, hvilken har affødt den journalistiske<br />
rettesnor ”if it bleeds it leads”. Det<br />
er tankegangen om, at seer- og oplagstal<br />
sikres ved at underholde og fascinere<br />
modtageren med verdens barske realiteter<br />
i <strong>for</strong>m af mord, vold og alskens katastrofer.<br />
En tankegang, der <strong>for</strong>mentlig har<br />
haft en <strong>for</strong>stærkende effekt på tendenserne<br />
i populærkulturen. Dens aktører<br />
har som modkultur til det smukke, pæne<br />
og harmoniske genopfundet sig selv i en<br />
kunstnerisk stadig mere vulgær, bizar eller<br />
mørk udgave. Samtidig har medierne<br />
drevet aktørerne frem med primærfokus<br />
på netop disse mere opsigtsvækkende sider<br />
<strong>for</strong> at sikre sig seer- og oplagstal.<br />
RIHANNAS DARK SIDE<br />
”Welcome to Rihannas dark side” står der<br />
på CNN’s showbiz-webside: “If you<br />
thought Rihanna was bad be<strong>for</strong>e, then welcome<br />
to her dark side 5 ”. Andre af tidens<br />
største kunstnernavne inden <strong>for</strong> populærkulturen<br />
– Lady Gaga og Amy<br />
Winehouse – brænder ligeledes deres<br />
røgelse ved altrene <strong>for</strong> det vulgære, det<br />
bizarre og det mørke. ”I want your psycho,<br />
your vertical stick, want you in my<br />
room when your baby is sick ” lyder lyrikken<br />
i Lady Gagas hit Bad Romance. ”The<br />
main message of her music is that she is<br />
willing to do anything, even sacrifice herself,<br />
to obtain fame”, skriver The Vigilant<br />
Citizen 6 . Går man famøse Gagas kunstneriske<br />
udfoldelser efter i sømmene, er<br />
det svært ikke at tro, at The Vigilant Citizen<br />
har ramt plet. Under sangerindens<br />
sidste MTV-per<strong>for</strong>mance insisterede hun<br />
på at lave en scene, hvor hun <strong>for</strong>blødte til<br />
døde og hængte sig selv. Ideen var blandt<br />
andet at vise, hvordan mange celebrities’<br />
ender deres dage: ”We see the deaths of<br />
these other women, but we don’t see their<br />
death. So I think I wanted to show that, and<br />
in my showing that, if you’re wondering<br />
what I’m going to look like when I die, here<br />
it is”, lød det fra Gaga selv 7 . The Fame<br />
Monster har, som mange af sine kolleger<br />
inden <strong>for</strong> populærkulturens genre, klogt<br />
aflæst markedets præmis <strong>for</strong> succes.<br />
Grænseoverskridende skal det være.<br />
Men hvad er logikken i, at noget er progressivt,<br />
blot <strong>for</strong>di det er grænseoverskridende?<br />
Hvori består det kunstneriske,<br />
og hvad er dagsordenen bag? Hvad<br />
er det højere, man vil opnå eller udtrykke,<br />
udover at blive set og tjene penge?<br />
Fortæl mig Lady Gaga: Hvori består dit<br />
bidrag til menneskeheden, når du laver<br />
et show, hvor du iklædt rødt lakundertøj<br />
og høje boots ligger og vrider dig i en<br />
tandlægestol?<br />
Eksemplerne tilhører underholdningsbranchen<br />
og har som udgangspunkt<br />
intet med virkeligheden at gøre.<br />
Det er som udgangspunkt blot underholdning.<br />
Imidlertid kan man ikke<br />
afvise, at populærkulturen vil se sig<br />
afspejlet i virkeligheden, <strong>for</strong> som toneangivende<br />
inspirationskilde flytter<br />
populærkulturens tiltag kulturen. Og<br />
dens tag i virkeligheden er unægtelig<br />
blevet mindre solidt af, at det netop er<br />
i showbiz og Hollywood, nutidens guder<br />
og gudinder har til huse. En positiv<br />
realitet, når de som idealer tjener verden<br />
godt, men rent ud sagt beklageligt,<br />
når det er undtagelsen mere end reglen.<br />
Angelina Jolie tjener her som et eksempel.<br />
Hun omtales og sammenlignes med<br />
Audrey Hepburn som sin tids most minded<br />
superstar.<br />
SMUKKE ANGELINA<br />
”Angelina Jolie skar i sig selv – Stjernen<br />
afslører sin mørke <strong>for</strong>tid”, skriver magasinet<br />
Woman8 : “Det er vist ingen<br />
hemmelighed, at smukke Angelina Jolie<br />
altid har været fascineret af mørkets dystre<br />
kræfter” (læg mærke til det positive<br />
lys, hvori vi skal læse om hende: smukke<br />
Angelina…): ”Jeg fik min første kæreste<br />
og havde sex med ham, da jeg var 14.<br />
Følelserne føltes ikke som nok. Fordi<br />
jeg ville føle mig tættere på ham, greb<br />
jeg en kniv og skar ham. Han skar mig<br />
igen. Og siden hen, når jeg følte mig<br />
fanget, skar jeg mig selv. Jeg har masser<br />
af ar”. Det handler om mersalg. The<br />
most minded superstar, der afslører sine<br />
interessante sider. Det er imidlertid<br />
svært ikke også at tro, at problemstillingen<br />
i lige så høj grad handler om en generation<br />
af journalister, der er så <strong>for</strong>blændede<br />
af Hollywoods stjernestøv, at<br />
de ikke evner at skelne<br />
mellem det gode<br />
og dårlige, og dermed<br />
ikke selv <strong>for</strong>mår<br />
at se problemet i den<br />
måde, hvorpå de fører<br />
journalistik. De<br />
føler tilsyneladende<br />
ikke noget ansvar <strong>for</strong><br />
i nævnte sammenhæng<br />
at sætte Jolie op<br />
på en piedestal og<br />
skrive mere eller mindre<br />
neutralt om hendes<br />
bizarre vaner. Og<br />
det til trods <strong>for</strong>, at<br />
Womans målgruppe<br />
blandt andet er teenagere.<br />
Problemet tilhører<br />
ikke kun journalister. UNICEF,<br />
eksempelvis, er stolte af Angelina Jolie<br />
som velgørenhedsambassadør. UNI-<br />
CEF mener altså, at Angelina Jolies<br />
image giver goodwill til organisationen.<br />
Senest har man hørt, hun som 16-årig<br />
havde sex med sin mors største kærlighed.<br />
What a star! Audrey Hepburn og<br />
Angelina Jolie er usammenlignelige,<br />
men som hver deres epokers idealer og<br />
rollemodeller må man sige, Audrey<br />
Hepburn var sin indflydelse noget mere<br />
bevidst og tog ansvar <strong>for</strong> den.<br />
A TOUT PRIX<br />
Vi er vidner til en tid, hvor der ikke er<br />
noget, der er entydigt rigtigt eller <strong>for</strong>kert.<br />
Kun det, der virker. Rettes blikket<br />
mod medierne, og den føromtalte jour-<br />
KRIT I K<br />
nalistiske rettesnor, tæller samme argument.<br />
Det virker tilsyneladende at rapportere<br />
om sensationelle, ligegyldige<br />
enkeltmandstragedier frem <strong>for</strong> at føre<br />
journalistik med det <strong>for</strong> øje at oplyse sin<br />
målgruppe om væsentlige emner. Det er<br />
drama, der rammer os på følelserne, og<br />
sådant gods er der ikke i Lissabon-traktatens<br />
indhold. Denne populistiske<br />
måde at føre journalistik på – gerne<br />
krydret med usmageligt følelsesporno<br />
med de obligatoriske, dybsindige spørgsmål:<br />
”hvordan er stemningen på stedet?”<br />
og ”hvordan har du det lige nu?” – virker,<br />
mener mange nyhedsmedier. Overraskende<br />
er svaret altid, at stemningen<br />
er tynget, og at folk er frygtelig ulykkelige<br />
over den tragedie, de har fået ind på<br />
livet. Se, det var der ikke mange, der<br />
kunne have ræsonneret sig frem til! Indslag<br />
i nyhederne skal helst udgøre et kapitel<br />
i en kriminalroman, <strong>for</strong>står vi, <strong>for</strong><br />
det virker! Først og fremmest på bekostning<br />
af demokratiet, da <strong>for</strong>udsætningen<br />
<strong>for</strong>, at folket kan styre er, at de er<br />
oplyste. Men dét er ikke den eneste bagside,<br />
der er ved denne journalistiske filosofi.<br />
Vi går <strong>for</strong>bi spisesedler, ser nyheder<br />
og undres over, at virkeligheden til stadighed<br />
synes mere rå. Helt sådan var<br />
det ikke <strong>for</strong> 10-15-20 år siden, tænker vi<br />
S C E N A R I O 42 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 43 0 1 : 2 0 1 0<br />
og spørger os selv, hvor<strong>for</strong> vi i denne vores<br />
velfærdsstat og civilisationens triumf<br />
ikke kan gøre det bedre? Why have so<br />
many people completely lost their mind? I<br />
Danmark lover politikerne i valgkamp<br />
efter valgkamp flere ressourcer til de<br />
psykisk syge og hårdere straffe til de kriminelle,<br />
men mærker vi nogen effekt?<br />
Det er svært at finde præcise tal <strong>for</strong>, men<br />
i hvert fald er den anmeldte alvorlige<br />
vold i Danmark stigende og <strong>for</strong>doblet<br />
på bare 15 år. 9 I nævnte sammenhæng<br />
findes et fænomen, der får besynderligt<br />
lidt bevågenhed: copy<br />
cat-effekten. Et fænomen,<br />
man har kendt<br />
til siden Jack the Ripper,<br />
men som ingen taler<br />
om som værende et<br />
instrument til at <strong>for</strong>ebygge.<br />
Den anerkendte<br />
amerikanske kulturelle<br />
adfærdsspecialist<br />
og kryptozoolog Loren<br />
Coleman beskriver<br />
effekten i bogen: ”The<br />
Copycat Effect. How<br />
the Media and Popular<br />
Culture Trigger the<br />
Mayhem in Tomorrow’s<br />
headlines”. Han stiller<br />
spørgsmålet: “Why do<br />
the terrible events we see in the media always<br />
seem to lead to more of the same?”<br />
– og svarer blandt andet: “Humans are<br />
98% chimpanzees, and monkeys copy<br />
things. That’s how we learn”.<br />
Mediernes prioritering af voldelige,<br />
dramatiske hændelser er ifølge Coleman<br />
skruen uden ende, idet emnerne også<br />
tjener som inspiration. ”Violence begets<br />
violence, begets violence, begets violence”,<br />
skriver han, og som han udtrykker det<br />
på anden vis: ”Human behaviour reporting<br />
impacts future human behaviours<br />
[..]. Nobody advocates censorship, [..] but<br />
limits on coverage actually works: Austria<br />
banned coverage after a rash of subway<br />
suicides, and those types of suicides were<br />
cut by 75%. After 9/11, we had a situational<br />
blackout, where news media were not
interested in reporting on school shooting<br />
<strong>for</strong> 18 months. They virtually ended”.<br />
Dertil har hjernescanninger fra det<br />
amerikanske institut Killology vist, at<br />
megen eksponering af vold fra medierne<br />
og fra computerspil påvirker kemien<br />
i hjernen og kan medføre den mentale<br />
tilstand Aggressive Behaviour Disorder10 .<br />
Interessant er det, at søger man på definitionen<br />
på vold er det første, der står:<br />
Vold hænger oftest sammen med aggression11<br />
. Lad mig endvidere citere et citat<br />
fra en amerikansk artikel om dette<br />
emne. ”It is no longer debatable whether<br />
the child or adolescent viewer’s exposure to<br />
violent media causes increased aggressive<br />
behaviour and contributes to youth violence”.<br />
Så kan det vist ikke siges mere<br />
præcist! 12<br />
Lad os lave tankeeksperimentet:<br />
Hvad mon vores børnebørn vil synes,<br />
var <strong>for</strong>kert ved vores tid? Jeg tror, de vil<br />
svare, at vi tillod, hvad der har en helt<br />
åbenlys destruktiv og demoraliserende<br />
effekt på samfundet. Så hvad er løsningen?<br />
Hvad gør vi, når vi <strong>for</strong> alt i verden<br />
vil <strong>for</strong>svare ytringsfriheden, men erkender,<br />
den har sine begrænsninger, og den<br />
blandt andet ikke kun er med til at belyse<br />
problemer men også skabe dem?<br />
KULTUREL ANSVARLIGHED<br />
Den italienske renæssancetænker Niccolò<br />
Machiavelli sammenlignede verden<br />
med ler og sagde. ”Den lader sig bearbejde<br />
af dem, der vil, kan og tør, og verden bliver<br />
dermed til viljens, evnernes og modets<br />
arena”. Der er på engang noget befriende<br />
og skræmmende ved hans påstand.<br />
Samtidig er det en fuldstændig absurd<br />
tanke, at medier og reklamebureauer<br />
kan <strong>for</strong>me præcist, hvad det passer dem<br />
KRIT I K<br />
udelukkende til <strong>for</strong>del <strong>for</strong> deres egne<br />
glitrende kistebunde. Hvordan kan det<br />
<strong>for</strong>svares? Ville det ikke tjene verden<br />
bedre, hvis man fandt et system, så leret<br />
ikke kan tage hvilken som helst <strong>for</strong>m?<br />
Sætte en dagsorden, som vil få medier,<br />
reklamebureauer og <strong>for</strong> den sags skyld<br />
alle virksomheder til at tage ansvar <strong>for</strong><br />
konsekvenserne af måden, hvorpå de<br />
<strong>for</strong>mer leret – verden altså. Tankegangen<br />
handler om nødvendigheden af en<br />
kulturel agenda, hvor man anerkender,<br />
at kulturen reflekteres i individet og omvendt.<br />
Der er tale om en dagsorden, hvor<br />
man anerkender kulturens altoverskyggende<br />
betydning <strong>for</strong> samfundets bærende<br />
værdier og normer og der<strong>for</strong> nødvendigvis<br />
<strong>for</strong>venter, at de primære<br />
skabere af kulturen, deriblandt medier<br />
og reklamebureauer, tager ansvar <strong>for</strong><br />
netop kulturens udvikling. For hvis<br />
ikke kulturen afspejler de værdier, vi<br />
ønsker skal være de bærende <strong>for</strong> samfundet,<br />
hvor skal de værdier så komme<br />
fra? Hvordan skal de opretholdes?<br />
En kulturel agenda vil naturligvis<br />
kræve en større bevidsthedsændring,<br />
men <strong>for</strong>estil dig, den fandtes. Forestil<br />
dig fremtidens <strong>for</strong>bruger <strong>for</strong>vente, at<br />
også et kulturelt ansvar – Corporate Cultural<br />
Responsibility – udgør bundlinjen.<br />
Forestil dig fremtidens medie og reklamebureau<br />
have en kulturel profil, hvori<br />
de redegør <strong>for</strong> deres kulturelle eksistensberettigelse<br />
og lader denne udgøre<br />
en del af deres konkurrenceparameter.<br />
Der er ikke tale om censur, men om<br />
etik, moral og ansvar. Der er tale om,<br />
at fremtidens medie og reklamebureau<br />
anerkender sig selv, som det de er – et<br />
spejlbillede af kulturens udvikling, men<br />
også en katalysator <strong>for</strong> den – og at det der-<br />
<strong>for</strong> <strong>for</strong>ventes, de tager ansvar <strong>for</strong> deres<br />
indflydelse.<br />
Fremtidens medie eller reklamebureau<br />
må have en kulturel vision. De<br />
må være bevidste om, hvad de i kulturel<br />
henseende producerer med deres<br />
produkter, og en del af deres virksomhedsstrategier<br />
må være at definere deres<br />
kulturelle idealværdier og navigere derudfra.<br />
Kultur er en dynamisk størrelse,<br />
og hvad end et medie <strong>for</strong>etager sig, er<br />
det med til at flytte kulturen. Der<strong>for</strong> må<br />
det stå til ansvar <strong>for</strong> sin indflydelse og<br />
stille sig selv det spørgsmål, om det understøtter<br />
de tendenser og værdier, det<br />
ønsker skal være de bærende <strong>for</strong> dets<br />
idealsamfund.<br />
Sagt på anden vis tjener reklamen ved<br />
busstoppestedet ikke kun firmaet og reklamebureauet<br />
bag. Den tjener også den<br />
kollektive bevidsthed <strong>for</strong>stået som den<br />
generelle struktur af delt <strong>for</strong>ståelse, normer<br />
og overbevisninger. Det samme gør sig<br />
gældende <strong>for</strong> alle andre medier. Der<strong>for</strong><br />
må der <strong>for</strong> fremtidens medie og reklamebureau<br />
nødvendigvis være mere end<br />
målgruppen og kunden at tage hensyn<br />
til.<br />
Et af spørgsmålene, der trænger sig<br />
på er nemlig, at hvis grænserne <strong>for</strong>tsat<br />
må skubbes <strong>for</strong> at sælge en vare, og<br />
der i stigende grad går ”anything goes<br />
”-værdier i tendenserne, hvad siger det<br />
spejlbillede så om samfundets bærende<br />
værdier? Hvad er så rigtigt og <strong>for</strong>kert,<br />
hvor går grænsen? Hvad er ok, hvad er<br />
ikke?<br />
IKONETS SIDSTE DAGE<br />
Forestil dig en dagsorden, som vil få<br />
morgendagens medie til at tage et kulturelt<br />
ansvar <strong>for</strong> den måde, den laver<br />
journalistik og skaber vores virkelighedsopfattelse<br />
på. Forestil dig et system,<br />
der får aviserne til at overveje, om det er<br />
nødvendigt at have mord og vold på spisesedler<br />
og <strong>for</strong>sider. Forestil dig, at der i<br />
fremtidens nyhedsmedie var en kulturel<br />
leder, så man som læser kan <strong>for</strong>stå den<br />
kulturelle hensigt med de tophistorier,<br />
der lægges <strong>for</strong> dagen: ”For at in<strong>for</strong>mere<br />
vores målgruppe om væsentlige emner, har<br />
vi i dag valgt at belyse…”. Denne metakommunikation<br />
bliver ikke mindre relevant<br />
af, at amatørernes ord på internettet<br />
i fremtiden vil fylde mere og<br />
mere. Forestil dig nyhederne spørge sig<br />
selv: Hvilke historier har vores målgruppe<br />
krav på at få at vide, <strong>for</strong> at være<br />
oplyste, hvilke er <strong>for</strong> dem de mest væsentlige?<br />
(Kulturen er demokratiets sjæl,<br />
husker vi den <strong>for</strong>henværende franske<br />
premierminister, Lionel Jospin, udtale).<br />
Hvordan skal vi da <strong>for</strong>tælle historier,<br />
og hvad er konsekvensen af måden,<br />
vi <strong>for</strong>tæller dem på? Forestil dig medierne<br />
anerkende deres rolle som værende<br />
<strong>for</strong>midler af, hvad der er progressivt.<br />
Forestil dig MTV føle sig nødsaget til at<br />
tænke en ekstra gang, inden de lader<br />
Lady Gaga <strong>for</strong>bløde til døde og hænge<br />
sig selv. Forestil dig Woman overveje<br />
signalværdien inden de skriver ”stjernen”<br />
og ”smukke Angelina” i en artikel,<br />
der handler om, at samme Jolie har <strong>for</strong><br />
vane at skære i sig selv. Forestil dig Woman,<br />
givet sin målgruppe, overveje<br />
overhovedet at skrive om sådan et emne.<br />
Forestil dig et system, der får magasinet<br />
til at overveje, hvad der er godt og dårligt.<br />
Forestil dig copy cat-effekten af sådan<br />
et instrument.<br />
Eller <strong>for</strong>estil dig modsat: At pilen kun<br />
peger en retning; at den alvorlige vold i<br />
Danmark <strong>for</strong>tsat stiger (eventuelt ses <strong>for</strong>doblet<br />
igen om 15 år), og vestens medier<br />
in the name of the vulgar, bizar and dark<br />
til stadighed må skubbe grænserne <strong>for</strong><br />
at kunne sælge en vare. Når kulturen<br />
reflekteres i individet, er det ikke uden<br />
konsekvens. Når vold eksempelvis er<br />
blevet normen at underholde både børn<br />
og voksne med, er det så ikke kun at<br />
KRIT I K<br />
<strong>for</strong>vente, at beating the other, bliver en<br />
kulturel norm? Er det ikke præcist det,<br />
der er sket?<br />
Steen Hildebrandt, professor i virksomheders<br />
organisation og ledelse, har<br />
udtalt at ”der sker en global bevidsthedsændring<br />
i verden, hvor <strong>for</strong>brugerne<br />
bliver mere og mere indstillet på at tage<br />
medansvar og have medindflydelse” 13 .<br />
It sounds positive, men som <strong>for</strong>bruger af<br />
medier er man kommet på en utopisk<br />
opgave, hvis man vil kæmpe kulturens<br />
sag. Der<strong>for</strong> er det imperativt med en<br />
dagsorden, som tvinger medierne til<br />
selv at overveje, hvordan de er med til at<br />
skabe kulturen og morgendagens overskrifter.<br />
Problemet kan kun løses strukturelt,<br />
ikke individuelt.<br />
”Ready <strong>for</strong> Mickey Mouse’s dark side”<br />
blev en nyhed og overskrift. Disneys<br />
<strong>for</strong>hold til populærkulturen blev en bad<br />
romance, og som 82-årig måtte ikonet<br />
ofre sig selv <strong>for</strong> berømmelse og skifte<br />
karakter til det mørke. Som New York<br />
Magazine skrev, skal det gøres relevant<br />
<strong>for</strong>” the cynical, nihilistic children of today”.<br />
Som et billede på USA’s kultur og<br />
historie kan man ikke lade være med<br />
at stille sig selv det spørgsmål, hvordan<br />
ikonet skal ende sine dage. Forhåbentlig<br />
ikke som Lady Gaga.<br />
Louise Christensen er cand.mercstuderende<br />
(Marketing Communication<br />
Management) på Copenhagen Business<br />
School.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 44 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 45 0 1 : 2 0 1 0
E<br />
t af de store temaer i den klassiske,<br />
religiøse litteratur er<br />
gudernes suveræne eneret til<br />
at skabe og genskabe liv. I både jødedommen,<br />
kristendommen og islam er<br />
magten over menneskets liv og skæbne<br />
alene de respektive guders. Profeter<br />
som Ezekiel og Muhammed kan<br />
blot fremlægge gudens visioner. Op<br />
til Oplysningstiden var guds-enevælden<br />
der<strong>for</strong> komplet; alt lå i gudfaders<br />
hånd.<br />
Siden Oplysningstiden har mennesket<br />
selv i højere og højere grad taget<br />
ansvaret <strong>for</strong> sin skæbne og har - dog især<br />
i Vesten - accepteret, at mennesket med<br />
videnskaben i hånden også kan <strong>for</strong>søge<br />
sig med skaberkraft. I de seneste mange<br />
år har videnskaben udviklet større og<br />
større kompetencer inden <strong>for</strong> stamcelle<strong>for</strong>skning<br />
og genmanipulation. Vi har<br />
været på vej et stykke tid.<br />
Nu har professor Eske Willerslev og<br />
hans <strong>for</strong>skerteam på Københavns Universitet<br />
altså bragt DNA-<strong>for</strong>skningen<br />
endnu et stykke vej fremad ved at have<br />
kortlagt hele den menneskelige arvemasse<br />
fra et <strong>for</strong>tidsmenneske. Og inden<br />
<strong>for</strong> en ramme af 40 år er det ikke utænkeligt<br />
hverken at skabe menneskeliv fra<br />
bunden eller klone <strong>for</strong>tidsmennesker,<br />
dvs. på det nærmeste vække dem til live<br />
igen, mener professoren. Så kan mennesket<br />
i princippet overtage Guds rolle.<br />
T E M A T E M A<br />
Molekylærbiologiske gennembrud:<br />
”ET OMRÅDE MED<br />
NÆSTEN IKKE-ERKENDBARE<br />
RESULTATER”<br />
REFLEKSIONER OVER MENNESKETS MULIGHEDER FOR AT KORTLÆGGE NULEVENDE OG AFDØDE<br />
MENNESKERS ARVEMASSE – OG FOR SNART AT KUNNE LEGE GUD<br />
Af Christine Lind Ditlevsen<br />
Det etiske spring, der ligger mellem at<br />
stimulere processer, der af naturlige<br />
indretninger allerede delvis er gjort<br />
mulige, som man fx gør det med reagensglasbefrugtning,<br />
til fra arvemassen<br />
at genskabe liv, er stort. Her manipulerer<br />
man ikke allerede eksisterende <strong>for</strong>hold,<br />
men griber ind i en orden, man<br />
kunne kalde ”naturlig” (vel vidende, at<br />
også grænserne <strong>for</strong> det naturlige kan<br />
diskuteres). Det samme gælder, hvis<br />
man begynder at ”programmere mennesker”<br />
fra bunden og derved simpelthen<br />
skabe – nyt – liv. Det kan <strong>for</strong> os almindelige<br />
mennesker få næsten<br />
ikke-erkendbare resultater.<br />
Hvordan kan man fx begribe Gud,<br />
hvis Gud ikke er så almægtig længere?<br />
Kan man overhovedet tale om det guddommelige,<br />
hvis den vigtige komponent<br />
– retten til at skabe liv – ikke længere<br />
er enevældig?<br />
USA<br />
USA’s præsident har netop udpeget sit<br />
etiske råd, The Presidential Commission<br />
<strong>for</strong> the Study of Bioethical Issues. Rådet<br />
skal arbejde med at <strong>for</strong>eslå politikker,<br />
som kan sikre, at <strong>for</strong>skning, sundhedsbehandling<br />
og teknologisk innovation<br />
udføres på en etisk <strong>for</strong>svarlig måde.<br />
Hvilke ud<strong>for</strong>dringer kan i fremtiden<br />
materialisere sig <strong>for</strong> Obamas råd qua<br />
fremskridt i den molekylærbiologiske<br />
<strong>for</strong>skning à la kortlægningen af <strong>for</strong>tidsmenneskers<br />
genomer? Både geopolitiske,<br />
juridiske, moralske, sundhedspolitiske<br />
og sikkerhedsmæssige ud<strong>for</strong>dringer<br />
kandiderer.<br />
Gennembruddet har fx åbnet mulighed<br />
<strong>for</strong>, at man så at sige kan rejse<br />
tilbage i tiden og stirre <strong>for</strong>tidens mennesker<br />
direkte i øjnene. Det er fx muligt<br />
at sammenligne mumiers DNA<br />
med nulevende menneskers. Qua de<br />
seneste års udvikling i teknologien til<br />
genom-kortlæggelse vil vi se mange<br />
flere genom-kortlægninger fra <strong>for</strong>tidsmennesker<br />
i de kommende år. Eske<br />
Willerslevs team har allerede indsamlet<br />
prøver fra 150 sydamerikanske mumier,<br />
som de skal teste metoden på.<br />
Det kan <strong>for</strong>mentlig give et meget mere<br />
detaljeret billede af hvem, der egentlig<br />
koloniserede Amerika. Via DNA fra<br />
hår kan vi nu få viden om, hvem de<br />
nu uddøde indianske folk var, hvordan<br />
de så ud, hvor de kom fra – og om de<br />
eventuelt er beslægtet med nogen nulevende<br />
mennesker.<br />
SUPERMENNESKER<br />
En anden følge af gennembruddet er<br />
det, at man inden <strong>for</strong> ganske få år vil<br />
kunne udstyre mennesker med genomkort<br />
– et atlas over den enkeltes komplette<br />
arvemasse. Her vil det være muligt<br />
at se, hvilke sygdomme og kropslige<br />
nedbrud, man er disponeret <strong>for</strong>. Det<br />
lægger i endnu højere grad end nu ansvaret<br />
<strong>for</strong> sundhed over på det enkelte<br />
individ. Men det rejser også en række<br />
spørgsmål.<br />
Hvis man fx ved, at man har stor risiko<br />
<strong>for</strong> at få levercancer og alligevel ikke<br />
undgår alkohol, har man så ret til en<br />
operation på det offentliges bekostning?<br />
Kan eutanasi – som også går under den<br />
mindre præcise betegnelse ’aktiv dødshjælp’<br />
– til en patient være en mulighed,<br />
når man af genom-kortet kan erfare, at<br />
vedkommende i meget høj grad er disponeret<br />
<strong>for</strong> adskillige følgesygdomme,<br />
der <strong>for</strong>ringer livskvaliteten eftertrykkeligt?<br />
Kan dit <strong>for</strong>sikringsselskab nægte<br />
at <strong>for</strong>sikre dig, hvis du er ”dårligt disponeret”?<br />
Kvaliteten af sæd i sædbankerne vil<br />
sandsynligvis højnes betragteligt, <strong>for</strong><br />
med de arvelige disponeringer åbenbaret,<br />
vil man kunne udvælge sit fremtidige<br />
vidunderbarn efter nøje opstillede<br />
kriterier. Vi bliver i stand til at <strong>for</strong>me de<br />
kommende generationer og sørge <strong>for</strong>, at<br />
evolutionen får en hånd med i retningen<br />
af Supermennesket. For hvem siger, det<br />
kun er de barnløse, der skal have indflydelse,<br />
hvis genom-kortet bliver allemandseje?<br />
Hvis genmanipulation bliver<br />
demokratiseret, bliver gode gener<br />
så en handelsvare? Kan man <strong>for</strong>estille<br />
sig gen-svindel i rekrutteringsprocesser<br />
eller gen-terror mod nationers hemmelige<br />
super-gen-lagre?<br />
I det hele taget bliver det nødvendigt<br />
at tage livet som begreb op til overvejelse.<br />
Er det i orden at bruge DNA fra<br />
døde til at skabe nyt liv med? Hvordan<br />
bliver vores opfattelse af naturen, historien<br />
og evolutionen? Kan vi uden videre<br />
ophæve evolutionens irreversibilitet?<br />
Hvad er et liv værd, hvis man af DNA<br />
fra døde kan skabe nyt? Er døden reelt<br />
ikke den største trussel længere? Hvad<br />
betyder det <strong>for</strong> vores filosofier og religioner,<br />
hvis livet beviseligt ikke mere er<br />
helligt, men groft sagt kan opstå i den<br />
nærmeste petriskål?<br />
Hvem ejer livet? Den, der har skabt<br />
det – eller den, der lever det?<br />
POTENTIALE<br />
Først kom kortlægningen af det menneskelige<br />
genom, så Willerslevs kortlægning<br />
af et <strong>for</strong>tidsmenneskes genom – og<br />
ovenstående er selvfølgelig voldsomme,<br />
og i flere tilfælde ret spekulative, <strong>for</strong>slag<br />
til, hvilke konsekvenser, den videre udvikling<br />
kan have.<br />
Man kan med <strong>for</strong>del have i baghovedet,<br />
at meget af det, man kan læse i et<br />
genom, er potentiale. Fx er en genetisk<br />
disponering <strong>for</strong> en sygdom ikke ensbetydende<br />
med, at man får den. Der<br />
er mange miljøfaktorer, der spiller ind,<br />
og ofte begås den fejl, at man <strong>for</strong>etager<br />
S C E N A R I O 46 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 47 0 1 : 2 0 1 0<br />
domme over en bestemt genetik med<br />
hensyn til ganske komplekse sammenhænge<br />
som cancer og intelligens.<br />
Men der viser sig stadig, om end mindre<br />
science fiction-agtige, så vigtige etiske<br />
ud<strong>for</strong>dringer som: Er jeg fx den eneste,<br />
der har ret til at kende mit DNA? Da<br />
det er teknisk muligt <strong>for</strong> andre hurtigt<br />
og billigt få indsigt i mit DNA uden mit<br />
vidende, skal adgangen til denne teknologi<br />
så begrænses? Disse problemer er<br />
aktuelle, <strong>for</strong>di analysen nu går lynhurtigt<br />
og strækkes ud over det enkelte<br />
DNA til dets sammenhæng i tid (<strong>for</strong>fædre)<br />
og rum (stamme, genetiske nærrelationer).<br />
På den positive side kan DNA-analyser<br />
illustrere, hvor anakronistisk racebegrebet<br />
er. Der er større genetiske<br />
variationer mellem vestafrikanere end<br />
amerikanere. Man kan der<strong>for</strong> tænke sig<br />
at bruge den genome viden som løftestang<br />
til at indse, hvor intimt vi er knyttet<br />
til hinanden og ikke mindst andre<br />
arter. Det modsatte kan naturligvis også<br />
vise sig at være tilfældet. Fx kan Eske<br />
Willerslevs (og andres) <strong>for</strong>skning jo<br />
også føre frem til, at det viser sig, at vi<br />
er mindre <strong>for</strong>bundet, end vi tror, hvilket<br />
potentielt kan føre til mere adskillelse.<br />
Uanset hvad gælder det om at følge med<br />
i, hvad der sker på den front. Det får<br />
nemlig stor betydning <strong>for</strong> os alle i fremtiden,<br />
om vi ønsker det eller ej.
E K S PLORAT I VT<br />
Er det her retro? Eller er der faktisk noget nyt på færde? Forfatteren undersøger det kollektive<br />
anno 2010 og ser på ligheder og <strong>for</strong>skelle til fællesskaberne fra 70’erne<br />
DET KOLLEKTIVE 2.0<br />
Knive og gafler skramler mod mere end hundrede tallerkener. Både børn og<br />
voksne sidder bænkede ved langborde i fælleshusets spisesal. Det er tid til<br />
mad i bofællesskabet.<br />
Vi er i Albertslund, en <strong>for</strong>stadskommune, lidt uden <strong>for</strong> Danmarks hovedstad. Her<br />
er en gruppe idealistiske mennesker <strong>for</strong> nylig flyttet ind i et af landets største bofællesskaber,<br />
Lange Eng. De 80 ejerboliger og fælleshuset er bygget op fra bunden, på<br />
bar mark, i en tidligere frugtplantage.<br />
I 2007 flyttede Kristine Aamand med sin mand og fire børn fra en almindelig villavej<br />
til bofællesskabets alternative bomåde. Og med dem flyttede 200 andre, både<br />
voksne og børn.<br />
Opførelsen af bygningerne var i sig selv et kollektivt projekt, idet beboerne i fællesskab<br />
selv stod som bygherre, præcis som de selv i fællesskab udtænkte hele ideen<br />
bag. Men ellers ligner bofællesskabet mange af de andre fællesskaber, der i 00’erne<br />
planlagdes, projekteredes og opførtes rundt omkring i Danmark – og på lignende<br />
vis mange andre steder i Europa.<br />
<br />
af Cecilie Skielboe Sloth<br />
Det interessante ved bofællesskabet<br />
i Albertslund er dog beliggenheden, <strong>for</strong><br />
netop Albertslund var i 1970’erne hjemsted<br />
<strong>for</strong> en lignende bølge af idealistiske<br />
bosættelsesprojekter med det kollektive<br />
fællesskab som omdrejningspunkt.<br />
Er det her retro? Eller er der faktisk<br />
noget nyt på færde? Er de moderne<br />
kollektive bevægelser – der også tæller<br />
blandt andet nye organisations<strong>for</strong>mer<br />
og samarbejdsmåder i erhvervslivet<br />
– født ud af en ny tids behov, eller kan<br />
man sætte lighedstegn mellem 1970 og<br />
2010?<br />
I denne artikel undersøger jeg ligheder<br />
og <strong>for</strong>skelle og tegner omridset<br />
af det kollektive 2.0 – fremtidens fællesskaber.<br />
KONSTRUERET<br />
I 1970’erne flyttede visionære hippier til<br />
kollektiver i <strong>for</strong>stæderne. Det var en del<br />
af et opgør med den patriarkalske familie,<br />
et eksperiment med storfamilier og<br />
nye bo<strong>for</strong>mer. Siden gik kollektivet lidt<br />
af mode, og mange kollektiver blev solgt<br />
eller trans<strong>for</strong>meret til delevillaer <strong>for</strong> to<br />
eller tre familier med hver deres lejlighed.<br />
I dag er interessen <strong>for</strong> bofællesskaber<br />
igen stigende, men når familier anno<br />
2010 flytter i fællesskaber, handler det<br />
ikke om at lave storfamilie, men om at<br />
skabe nogle rammer, der <strong>for</strong>bedrer vilkårene<br />
<strong>for</strong> kernefamilielivet. Der<strong>for</strong> bliver<br />
bofællesskaberne i dag nøje programmeret<br />
til at kunne rumme enkelte<br />
individers specifikke behov.<br />
I <strong>for</strong>hold til 70’erne, hvor den kollektive<br />
bo<strong>for</strong>m <strong>for</strong><br />
manges vedkommende<br />
blev anset<br />
som et eksperiment,<br />
opfattes<br />
E K S PLORAT I VT<br />
nutidens bofællesskaber som permanente<br />
løsninger. En af grundene til det kan<br />
være, at man med de grundigt konstruerede<br />
rammer <strong>for</strong> fællesskab også skaber<br />
holdbare rammer <strong>for</strong> privatlivet – og <strong>for</strong><br />
karrieren, der i dag ikke er et fyord.<br />
For Kristine Aamand opstod ideen<br />
om bofællesskabet ud af villavejens kedsommelige<br />
hverdagsliv: ”Kernefamilien<br />
fungerer ikke 100 procent <strong>for</strong> mig. Jeg<br />
synes, det er rart at høre til noget, der er<br />
større end mig selv, og være en del af en<br />
større cirkel end min egen lille familie.<br />
Der skal være masser af støj, liv og glade<br />
dage, og det er der bare ikke på en villavej,”<br />
<strong>for</strong>tæller hun.<br />
Og Kristine Aamand og familien har<br />
fået masser af liv omkring sig, <strong>for</strong> som<br />
tilflyttere i Lange Eng <strong>for</strong>pligter man sig<br />
til at deltage i spiseordningen, fællesmøder<br />
og i en eller flere interessegrupper,<br />
der varetager alt fra vedligehold af legepladser<br />
til fælles udflugter. Men ifølge<br />
Kristine Aamand får man langt mere<br />
igen end det, man giver til fællesskabet,<br />
og hendes og familiens hverdag har ændret<br />
sig markant, siden de flyttede ind:<br />
”Jeg føler mig meget mindre presset<br />
end før, <strong>for</strong>di jeg har fået tre timer til<br />
mig selv om eftermiddagen, et tidspunkt<br />
hvor jeg ellers plejede at lave mad og<br />
skælde mine børn ud. Nu kan jeg gå til<br />
yoga fem gange om ugen”.<br />
Ifølge Kristine Aamand er belønningen<br />
<strong>for</strong> det, man giver til fællesskabet,<br />
at man kan trække på 100 menneskers<br />
ressourcer, og det giver en tryghed.<br />
Folk er <strong>for</strong>kælede og vil ikke undvære<br />
<br />
<br />
<br />
Arkitekt Marc Jay, WE Architecture<br />
S C E N A R I O 48 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 49 0 1 : 2 0 1 0<br />
privatlivet og muligheden <strong>for</strong> selv at bestemme,<br />
men det er ikke svært at vænne<br />
mennesker til at gå på kompromis med<br />
egne behov, hvis de kan se en <strong>for</strong>del ved<br />
det kollektive.<br />
”Hvis du <strong>for</strong> eksempel mangler en<br />
børnepanodil, skal du bare stikke hovedet<br />
ud af vinduet. Det giver i det hele<br />
taget gode relationer til naboerne, når<br />
man hele tiden glemmer at købe bleer<br />
og toiletpapir,” konstaterer Kristine.<br />
VI-ARKITEKTUR<br />
Det er ikke kun i boligsfæren, at mennesker<br />
søger sammen i fællesskaber. I erhvervslivet<br />
ses eksempler på professionelle<br />
arbejdskollektiver, der med en<br />
fuldkommen flad struktur giver de konventionelle<br />
virksomheder baghjul, <strong>for</strong>di<br />
de kan tilbyde medarbejdere ejerskab,<br />
ansvar, medbestemmelse og frihed.<br />
WE Architecture blev stiftet i 2008<br />
af arkitekt Marc Jay. Formelt er tegnestuen<br />
et enmandsfirma med vekslende<br />
samarbejdspartnere. Reelt er <strong>for</strong>etagendet<br />
et produktionskollektiv uden nogen<br />
egentlig leder, og arkitekter og studerende<br />
arbejder på lige fod. Det betyder,<br />
at man ikke skelner mellem praktikant<br />
og færdiguddannet arkitekt, når ansvar<br />
og løn skal <strong>for</strong>deles.<br />
I bogen ’Det belejrede samfund’ skriver<br />
Zygmunt Bauman at savoir-faire<br />
– knowhow – gradvist erstattes af savoir-être<br />
som den egenskab, der sættes<br />
højest af den nuværende og kommende<br />
erhvervselite:<br />
”Savoir-être, det at kunne begå sig i<br />
verden, er mere end<br />
noget andet ensbetydende<br />
med at have<br />
gode <strong>for</strong>bindelser,<br />
at være i stand til at
kommunikere utvungent og have en stor<br />
omgangskreds af mennesker med tilsvarende<br />
gode <strong>for</strong>bindelser at kommunikere<br />
med”, skriver han.<br />
Og det er netop dannelsen af netværk,<br />
medarbejdere hos WE-architecture har<br />
den største glæde af:<br />
”Kontoret er et hyggeligt og socialt<br />
sted, hvor folk kommer og går som de<br />
vil under <strong>for</strong>udsætning af, at arbejdet<br />
bliver gjort. Generelt har folk et enormt<br />
godt engagement. De slider både <strong>for</strong> en<br />
fælles og en personlig sag, og der<strong>for</strong> kan<br />
vi også følge med de store firmaer,” <strong>for</strong>tæller<br />
Marc Jay.<br />
Det var savnet af fællesskabsfølelse<br />
og pionerånd, der <strong>for</strong> snart tre år siden<br />
fik Marc Jay til at opsige sin stilling på en<br />
stor tegnestue og starte <strong>for</strong> sig selv. Både<br />
navnet WE og strukturen er en kommentar<br />
til topstyrede firmaer.<br />
”I arkitektverdenen er det normalt,<br />
at en tegnestues identitet refererer til<br />
en Master Mind: BIG <strong>for</strong> Bjarke Ingels<br />
Group og HLA <strong>for</strong> Henning Larsen<br />
Architects. Vores navn er en reaktion<br />
mod dét. Vi tror ikke på geniet, men på<br />
fællesskabet”, <strong>for</strong>tæller Marc Jay, som<br />
dog heller ikke er blind <strong>for</strong>, at det kollektive<br />
er blevet moderne. Denne måde<br />
E K S PLORAT I VT E K S PLORAT I VT<br />
at promovere sig på har nemlig en yderst<br />
positiv effekt i markedsføringssammenhænge,<br />
og tegnestuen oplever generelt<br />
at blive bemærket netop på grund af deres<br />
sociale indstilling.<br />
FORENEDE INDIVIDUALISTER<br />
I bogen Fællesskab skriver Zygmunt<br />
Bauman, at fællesskaber i sociologisk <strong>for</strong>stand<br />
er blevet sværere at få øje på. I en<br />
tid hvor alting bevæger sig og <strong>for</strong>andres,<br />
leder mennesker efter grupper, de kan<br />
tilhøre og finde tryghed i. Han <strong>for</strong>klarer,<br />
at i et samfund hvor in<strong>for</strong>mationsstrømme<br />
udefra konstant bryder ind i de små<br />
fællesskabers private sfærer, er fællesskabet,<br />
i klassisk <strong>for</strong>stand, brudt sammen og<br />
blevet erstattet af identiteten.<br />
”»Identiteten«, dagens hedeste samtaleemne<br />
og mest udbredte »selskabsleg«,<br />
tiltrækker sin opmærksomhed og bringer<br />
sindene i kog, <strong>for</strong>di den er et surrogat<br />
<strong>for</strong> fællesskabet (…). Hverken det<br />
»naturlige hjem« eller den »varme<br />
kreds« står til rådighed i vores hastigt<br />
privatiserede, individualiserede og globaliserede<br />
verden(…). Den (identiteten)<br />
må benægte, at den »kun er et surrogat«<br />
- må fremmane et genfærd af det selv<br />
samme fællesskab, den er kommet <strong>for</strong> at<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
erstatte. Identiteten spirer frem på fællesskabernes<br />
kirkegård, men blomstrer<br />
takket være løftet om de dødes (fællesskabets)<br />
genopstandelse”, skriver han.<br />
Fællesskaberne i 1970’erne er altså set<br />
med Baumans øjne et mere u<strong>for</strong>styrret<br />
fællesskab, sammenlignet med nutidens<br />
fællesskaber, der nærmere er et spørgsmål<br />
om sociale og erhvervsmæssige <strong>for</strong>bindelser.<br />
Det stemmer fint overens med det, jeg<br />
selv har iagttaget i henholdsvis bofællesskabet<br />
og arkitektvirksomheden. I det<br />
kollektive 2.0 får jeget frie rammer. Bo- og<br />
arbejdsfællesskaber åbner <strong>for</strong> muligheden<br />
<strong>for</strong> større personlig udfoldelse, <strong>for</strong>di man<br />
ved at dele pligter og ansvar med sine naboer<br />
og kolleger i sidste ende får mere tid<br />
og større styrke til at udleve egne behov.<br />
De moderne fællesskaber er personlige<br />
projekter – sammen med andre.<br />
I 1970’erne var tiden præget af kampsange.<br />
Dens slags er ikke moderne længere,<br />
men måske i fremtiden? I givet<br />
fald bliver det bare ikke alene <strong>for</strong> omkvædets<br />
skyld, men i høj grad også <strong>for</strong><br />
solostykkets.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 50 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 51 0 1 : 2 0 1 0
Hvor<strong>for</strong> dette foto?<br />
Følgende sider:<br />
PÅ<br />
LANDINGS-<br />
BANEN<br />
(ASKESKY)<br />
Fotograf:<br />
ULRIK<br />
JANTZEN<br />
Sted:<br />
KØBENHAVNS<br />
LUFTHAVN<br />
Dato:<br />
MAJ 2010<br />
S C E N A R I O 52 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 53 0 1 : 2 0 1 0
S C E N A R I O 54 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 55 0 1 : 2 0 1 0
S C E N A R I O 56 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 57 0 1 : 2 0 1 0
S C E N A R I O 58 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 59 0 1 : 2 0 1 0
S C E N A R I O 60 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 61 0 1 : 2 0 1 0
december 2009 lyste Walmarts direktør<br />
Lee Scott en interessant<br />
bandbule over hele detailindustrien<br />
og dens raison d’ être: at sælge varer,<br />
tjene penge, maksimere. Branchen må<br />
redefinere sit <strong>for</strong>mål, genopfinde sig selv<br />
som andet end blot en pengemaskine:<br />
”Vi må være mere end det”, var Scotts<br />
budskab på NRF-konferencen – verdens<br />
største træfpunkt <strong>for</strong> beslutningstagere<br />
i detailhandlen: ”Vi må implementere<br />
et socialt og globalt ansvar i<br />
selve <strong>for</strong>retningsgrundlaget”. 1<br />
I<br />
I Danmark tror detailanalytikere<br />
også på, at vi vil se meget mere socialt<br />
ansvar; en tilbagevenden til nære <strong>for</strong>bindelser;<br />
en ny bevidsthed om, at vi<br />
skal hjælpe, hvor vi kan, og kere os om<br />
andre. I den logik kan man <strong>for</strong>estille sig<br />
”You buy We give”- koncepter, hvor butikker<br />
giver ulandshjælp i en eller anden<br />
<strong>for</strong>m til børn i 3. Verdenslande <strong>for</strong> hver<br />
ting, vi køber i butikken. Et nyt sympatisk<br />
salgskoncept, der tilsyneladende vil<br />
falde helt i tråd med <strong>for</strong>brugernes ønsker.<br />
En undersøgelse viser nemlig, at<br />
handlen med Fair Trade produkter steg<br />
med 40 procent i 2008, en ny måling januar<br />
2009 viste samme tendens, og i år<br />
<strong>for</strong>ventes endnu en stigning. Så målt på<br />
vores køb af varer, der signalerer – eller<br />
i bedste fald sikrer – en fair trade med<br />
producenter i udviklingslandene, kun-<br />
SAMFUN D SAMFUN D<br />
Dagspressen tegner et billede af en vestlig befolkning, der qua finanskrisen kollektivt er vågnet op<br />
til økonomisk omtanke, påholdenhed og en ændring i værdisættet. Men genfødes vi som mindre grådige,<br />
mindre egoistiske og mere nøjsomme efter krisen? Eller er der blot tale om flygtige tilstande,<br />
en <strong>for</strong>stillet dybde, som vi pynter os med, indtil konjunkturerne igen svinger opad? Billedet er ikke entydigt.<br />
Læs om fire mulige adfærdsmønstre efter krisen.<br />
NEDTURS-<br />
KORREKTHED<br />
OG ANDRE ADFÆRDSMØNSTRE I POSTKRISESAMFUNDET<br />
Af Christine Højlund Andersen<br />
ne det tyde på, at finanskrisen i nogen<br />
grad har påvirket os til at ændre adfærd<br />
i en mere uselvisk og social ansvarlig<br />
retning 2 .<br />
Men er der tale om et radikalt skifte i<br />
vores mentale landskaber? Genfødes vi<br />
som mindre grådige, mindre egoistiske<br />
og mere nøjsomme efter krisen? Har vi<br />
fået nye værdier, der gør os i stand til at<br />
etablere en anden samfundsorden, hvor<br />
grådighed og konkurser erstattes af omtanke?<br />
Eller er der netop blot tale om<br />
flygtige tilstande, en <strong>for</strong>stillet dybde og<br />
ansvarlighed, som vi pynter os med, indtil<br />
konjunkturerne igen svinger opad?<br />
På SCE<strong>NARIO</strong> kan vi se mere end<br />
én konsekvenslogik af krisen, og de<br />
gennemgås alle i denne artikel. Målet er<br />
at vise, at ikke alle mennesker nødvendigvis<br />
reagerer ens på den økonomiske<br />
situation, hvilket især dagspressen ellers<br />
har en tendens til at fremhæve. Her tegnes<br />
et billede af en befolkning i de vestlige<br />
lande, der <strong>for</strong> en stor dels vedkommende<br />
har skiftet kurs, enten tvunget af<br />
omstændighederne eller som følge af en<br />
ny bevidsthed om det materielle over<strong>for</strong>brugs<br />
ulyksaligheder. Vi tegner andre,<br />
sandsynlige billeder.<br />
1: KRISE? ØH JA, MEN VI<br />
MÆRKER DEN NU IKKE<br />
Der findes mennesker i den vestlige verden,<br />
der reelt er fuldstændigt upåvirke-<br />
de af finanskrisen. De findes i alle lande,<br />
men med en overvægt i de stater og nationer,<br />
der har relativt store middelklasser,<br />
fx de skandinaviske lande.<br />
Der er tale om ’middelklassens konservative’<br />
– altså dem, der har investeret<br />
deres midler uden gearing eller nævneværdig<br />
satsning, som har solide pensioner<br />
at se frem til, og som har jobs med<br />
pæne lønninger. Det kan være i den offentlige<br />
sektor eller i en branche med<br />
stor grad af jobsikkerhed. Der findes<br />
også meget rige mennesker, som ikke<br />
er synderligt berørt af krisen, <strong>for</strong>di deres<br />
penge enten var investeret konservativt<br />
eller simpelthen sat i banken til<br />
fast rente. Disse grupper behøver ikke<br />
ændre adfærd i <strong>for</strong>hold til den, de havde<br />
før krisens udbrud i efteråret 2008. Og<br />
det er sandsynligt, at de ikke gør det.<br />
De var ikke specielt optagede af penge<br />
(og <strong>for</strong>valtningen af dem) før krisen, og<br />
det er de heller ikke efter. De gør, som<br />
de plejer – bare med den <strong>for</strong>skel, at de<br />
nu komparativt er bedre stillede, end de<br />
var før. Der er nemlig andre omkring<br />
dem, der har tabt store beløb, og de fattige<br />
er lige så fattige, som de hele tiden<br />
har været.<br />
Endelig findes der også en stor gruppe<br />
af unge mennesker og studerende,<br />
<strong>for</strong> hvem krisen fremstår som noget<br />
abstrakt, der ikke rigtig har noget med<br />
deres liv at gøre. Holdningen er, at ”vi<br />
alligevel er vant til at leve på en sten”,<br />
og desuden er ”krisen sikkert slut længe<br />
inden, vi skal ud på arbejdsmarkedet”.<br />
So why bother? I ungdommen er voksenlivet<br />
langt væk, og livet <strong>for</strong>tsætter<br />
der<strong>for</strong> som hidtil.<br />
2: NEDTURSKORREKTHED<br />
”Jeg har svært ved at spejle mig i samfundets<br />
materielle værdier. Men det<br />
kunne godt virke, som om der er en ny<br />
bølge på vej i kølvandet af finanskrisen.<br />
Måske er folk ved at lære, at man ikke<br />
bliver lykkelig af det materielle”, udtalte<br />
en dansk sangerinde i oktober 2009. I<br />
samme interview ville hun også langt<br />
hellere tale om ”meningen med livet”<br />
og læse en filosofibog, end tale om de<br />
mange ret dyre sko, hun har 3 .<br />
Om der er tale om en <strong>for</strong>stillet dybde<br />
eller virkelig substans i sangerindens<br />
livsværdier, kan vi i sagens natur<br />
ikke vide noget om. Men pointen er, at<br />
idealet – det antimaterielle, spirituelle<br />
sindelag – ligger snublende nær <strong>for</strong>stillelsen,<br />
hvis vi kigger på gaderobens<br />
ekstravagante luksus eller andet af det,<br />
vi erhverver. En adfærd som denne er<br />
endnu en mulig adfærdsstrategi i postkrisesamfundet.<br />
Lad os kalde den nedturskorrekthed.<br />
Nedturskorrektheden indebærer<br />
en afstandtagen til den økonomiske<br />
grådighed, der bar verden frem mod<br />
finanskrisens udbrud i 2008. Den karakteriseres<br />
ved en række ytringer og<br />
signaler, der <strong>for</strong>tæller omverdenen,<br />
hvad man står <strong>for</strong> – og så en mangel på<br />
personlig efterlevelse af egne værdier.<br />
Denne korrekthed er den personlige<br />
og økonomiske variant af de kommercielle<br />
virksomheders greenwashing, der<br />
har kunnet iagttages siden i hvert fald<br />
FN’s klimarapport i 2007. Pludselig lå<br />
grønne logofarver og ditto produktlinjer,<br />
træplantning som bodshandling <strong>for</strong><br />
CO 2 -emission og løfter om at mindske<br />
virksomhedens carbon footprint øverst<br />
på den kommunikationsstrategiske dagsorden.<br />
Også selv om virksomhederne<br />
ikke nødvendigvis havde meget at have<br />
de klimabevidste signaler i.<br />
Konsekvensen af det spin, der naturligt<br />
knytter sig til en toneangivende<br />
dagsorden – her: at det er god tone at<br />
anlægge afstand til den adfærd, der<br />
førte os ind i krisen – er et både/og. På<br />
grund af krisekorrektheden er det på<br />
den ene side et helt ideelt tidspunkt at<br />
lancere produkter eller ydelser, der kan<br />
hjælpe os med at ændre livsstil. Folkestemningen<br />
er <strong>for</strong>, mange vil føle, de<br />
gør noget godt <strong>for</strong> sig selv og verden, og<br />
de er der<strong>for</strong> klar til at eksperimentere<br />
med fx transport, byggeprojekter og<br />
spisevaner. På den anden side kan hypet<br />
hurtigt føre til krisekvalme.<br />
Læs fx, hvad en blogger 4 på internettet<br />
skriver under overskriften: ”Finanskrisen<br />
– Det Nye CO 2 ”:<br />
”Jeg så lige, at FDIH har et kursus de kalder<br />
“Google Adwords i finanskrisen” (...).<br />
Jeg kan ikke lade være med at blive en<br />
anelse træt i hovedet, når jeg ser sådan no-<br />
S C E N A R I O 62 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 63 0 1 : 2 0 1 0<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
get. Jeg kan næsten høre tankerækken hos<br />
den, der har skrevet teksten: “Hmm…<br />
hvad er hot lige nu. Hvordan får jeg proppet<br />
noget aktualitet ind, hvordan sikrer<br />
jeg, at folk læser ann… finanskrise! Dér<br />
var den.” Nå oookay! Så vi propper bare<br />
“finanskrise” ind nu, så har vi folks opmærksomhed.<br />
Hvis så bare kursets indhold<br />
havde et minimum af berøring med overskriften,<br />
havde jeg kunnet finde mig i det.<br />
Men når det tydeligvis bare er overskriften<br />
og første linje, der har fået et twist, synes<br />
jeg det er decideret plat”.<br />
Overordnet set bliver kunsten at<br />
skelne mellem dem, der virkelig mener<br />
det, og dem der blot snylter på et emne,<br />
der er oppe i tiden. Det gælder både,<br />
hvad angår virksomheder og mennesker.<br />
3A: PÅTVUNGET<br />
ADFÆRDSÆNDRING<br />
En del af befolkningen i den vestlige<br />
verden er reelt ramt af finanskrisen. De
tilhører principielt den samme gruppe,<br />
som er beskrevet under adfærdsmønster<br />
1, men de har bare enten været mindre<br />
konservative i deres omgang med penge,<br />
haft mindre sikre jobs eller været ude<br />
i et genuint over<strong>for</strong>brug. Det er også<br />
blandt denne gruppe, at stærkt gearede<br />
investeringer (herunder køb af fast ejendom,<br />
der i sig selv ofte er en stærkt gearet<br />
investering 5 ), har været en del af adfærden<br />
indtil finanskrisen.<br />
Finanskrisen har måske ramt denne<br />
gruppe hårdest. Det nybyggede hus, den<br />
nye Skoda Superb, thailandsrejsen og<br />
skiferien har været goder, man har vænnet<br />
sig til, men kursen må nu lægges om.<br />
Fx hvis en eller begge i husstanden mister<br />
job.<br />
Der er dog ikke tale om, at livsværdierne<br />
grundlæggende ændrer sig. Man<br />
bider tænderne sammen og strammer<br />
ballerne til krisen er overstået, men meningen<br />
med tilværelsen vil stadigvæk<br />
blive målt efter samme målestok som før<br />
– og her spiller <strong>for</strong>brug og materielle<br />
goder en stor rolle. Det er en påtvunget<br />
adfærdsændring, noget ”sandsynligvis<br />
midlertidigt”, og der bliver heller ikke<br />
postuleret andet.<br />
3B: METAMORFOSE<br />
Mennesker i denne kategori ligner dem<br />
i gruppe 3A, men chokket over krisen<br />
<strong>for</strong>vandler omverdens<strong>for</strong>ståelsen. Der er<br />
tale om et helt eller delvist reset – en dekonstruktion<br />
og reetablering, der i sin<br />
yderste konsekvens ændrer hele livsførelsen.<br />
Boligtype, <strong>for</strong>brugsmønstre, samtaleemner,<br />
fritid, karriere, omgangen<br />
med venner – alt påvirkes og tages op til<br />
overvejelse. Det nye klarsyn bliver en<br />
SAMFUN D NAJ A MARIE AI DT<br />
ideologisk fæstning, der i sit mest radikale<br />
udtryk definerer metamorfosens<br />
før og efter. Før var vi on karriere, produktivitet,<br />
on <strong>for</strong>brug, værditransaktioner<br />
og udnyttelse af vores ressourcer<br />
mod betaling. Nu er vi on familien og<br />
det nære – dét der i virkeligheden betyder<br />
noget <strong>for</strong> os – men mere off i <strong>for</strong>hold<br />
til den ydrestyrede livsstil.<br />
Der vil være masser – måske de fleste<br />
af os – der kun delvist realiserer<br />
en ændring à la en metamorfose. Men<br />
nogen går mere radikalt til værks, og i<br />
princippet kan disse mennesker findes i<br />
alle samfundslag – uafhængigt af, hvor<br />
hårdt, de har været ramt af krisen.<br />
Et eksempel er Karin Verland, medlem<br />
af Det Etiske Råd og <strong>for</strong>henværende<br />
direktør <strong>for</strong> medicinalkoncernen Pfizer.<br />
For et par år siden flyttede hun med sin<br />
mand fra en dyr villa på Frederiksberg<br />
til det mindre fashionable postnummer<br />
2635 Ishøj. Her kunne de få tre gange<br />
så meget <strong>for</strong> pengene, og Karin Verland<br />
kan nu i ro og mag reflektere over sit<br />
fremtidige arbejdsliv efter den fyring<br />
fra Pfizer, hun var igennem. Hun anfører<br />
i et interview til en dansk avis 6 , at<br />
hun håber, at alle bruger finanskrisen til<br />
seriøs eftertanke:<br />
”Hvor<strong>for</strong> så vi det ikke komme?<br />
Hvor<strong>for</strong> råbte vi ikke vagt i gevær? Selv-<br />
om velstanden udviklede sig på en måde,<br />
vi historisk set vidste var usund? For<br />
eksempel ved at folk på to år kunne<br />
tjene fem millioner kroner bare i kraft<br />
af at have tag over hovedet. Det undrer<br />
mig, at vi ikke som samfundsborgere<br />
slog kollektivt bak […] Med risiko <strong>for</strong> at<br />
lyde usmagelig, kan jeg ikke lade være<br />
at nævne Nazityskland, som fik lov at<br />
vokse sig stærkt fra 1930’erne og frem.<br />
Også her var der tale om en massehenrykkelse,<br />
som gjorde folk i Tyskland,<br />
men også i resten af Europa både blinde<br />
og døve. Mens lederne råbte: Fuld fart<br />
frem, og familierne jublede over de nye<br />
motorveje og bilfabrikker, blev der kørt<br />
mennesker af sted i godstog og lukket<br />
inde i lejre. Jeg sammenligner ikke<br />
ideologien, ej heller slutresultatet, med<br />
vore dage. Blot stemningen. Den der tilsyneladende<br />
given pokker i alt og alle,<br />
bare velstanden vokser”.<br />
4: FACADEN FREM FOR ALT<br />
Historierne om tvangsauktioner, <strong>for</strong>muer,<br />
der <strong>for</strong>svandt, og virksomheder, der<br />
lukkede, er velkendte. Nogle mennesker<br />
er åbne om deres ændrede økonomiske<br />
vilkår – enten <strong>for</strong>di, vilkårene ikke kan<br />
skjules, eller <strong>for</strong>di de bare er ærlige. Andre<br />
lader som ingenting og holder facaden,<br />
som om intet var hændt. Keeping up<br />
appearances er naturligvis også en adfærd,<br />
der lever efter finanskrisen.<br />
I sagens natur er eksemplerne på denne<br />
adfærd begrænsede, men man må<br />
regne med den som en del af det samlede<br />
billede. Mennesker og virksomheder<br />
i denne kategori virker til at klare<br />
sig lige så godt som før, men de lider i<br />
det stille, mens de kæmper <strong>for</strong> at holde<br />
skindet på næsen. Hvad enten pengene<br />
var arvet, optjent ved lønarbejde eller<br />
fremkommet ved spekulation i de fantastiske<br />
år mellem 2002 og 2008, hvor<br />
aktier og boligpriser steg og steg, er de<br />
helt eller delvis <strong>for</strong>svundet igen.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 64 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 65 0 1 : 2 0 1 0<br />
Ske<br />
engang til fællesmøde spiser en kvinde yoghurt med hvedekim,<br />
hun bruger din sølvske, dit navn er indgraveret med store typer,<br />
hun bruger altid den ske når hun spiser yoghurt med hvedekim<br />
og det gør hun hver morgen og hver aften, hun bruger din ske,<br />
som ligger i fællesskuffen, og hun siger: ”jeg elsker den ske, den<br />
er perfekt til yoghurt, jeg elsker den,” og det er tydeligt, at hun<br />
nu har overtaget den, at hun nu betragter den som sin ske, <strong>for</strong>di det<br />
er en fællesske, og du står og læner dig op ad det brune skab i<br />
køkkenet og ser hende smile og stoppe den i munden, skeen du<br />
fik til din dåb i en helt anden verden hvor man lærte at tro på<br />
noget, man nu ikke mere må tro på og sådan var der mange små<br />
overgreb blandt mange større.
uristindustrien er den største<br />
industri i verden og er ansvarlig<br />
<strong>for</strong> over 230 millioner arbejdspladser<br />
og over 10 procent af verdens<br />
BNP1 T<br />
. Turisme er i særdeleshed<br />
vigtig <strong>for</strong> udviklingslandene, hvor den<br />
<strong>for</strong> en tredjedel udgør den primære<br />
eksportindtjening. Denne sektor giver<br />
som få andre sektorer mulighed <strong>for</strong> stigende<br />
velstand i nogle af verdens fattigste<br />
lande, og i modsætning til råstoffer<br />
som fx olie, kommer indtjeningen den<br />
brede befolkning til gavn turismen er<br />
vokset fra 55 millioner turistankomster<br />
på verdensplan i 1950 til 800 millioner i<br />
2005. Den <strong>for</strong>ventes at nå 1560 millioner<br />
i 2020, hvilket svarer til en årlig stigning<br />
på 4,6 procent, pænt over den globale<br />
vækst.<br />
De mange positive aspekter ved turisme<br />
følges imidlertid også af ændrede<br />
vilkår <strong>for</strong> de lande, som modtager turisterne,<br />
og ændringerne er ikke alle<br />
positive. Begrebet ”places to see be<strong>for</strong>e<br />
they are gone” vidner om den moderne<br />
verdens udvikling, herunder turismens<br />
ødelæggende natur.<br />
Backpackernes søgen efter uspolerede<br />
områder i verden afløses af masseturisternes<br />
behov <strong>for</strong> kom<strong>for</strong>t. Der sker<br />
typisk en glidning fra et fokus på det<br />
særegne kulturelle til det underholdende.<br />
I den <strong>for</strong>stand sker der samtidigt en<br />
glidning fra det distinktive til det globalt<br />
T END ENS T END ENS<br />
En ny turisme<strong>for</strong>m har set dagens lys. Den kombinerer ferie med velgørenhedsarbejde, og dermed er tidens<br />
’do no harm’-mantra udvidet til det mere aktive ’do good’. Tag med Martin Kruse på hvalhajsekspedtion på Afrikas Horn<br />
CONSERVATION<br />
TOURISM<br />
af Martin Kruse<br />
ensartede. Flere rejsebureauer har stoppet<br />
deres ture til kulturelle attraktioner,<br />
<strong>for</strong>di disse ikke længere er attraktive <strong>for</strong><br />
dagens charterturist. Antikke ruiner er<br />
på ønskelisten skiftet ud med badeland,<br />
og turisternes samlingsområder er<br />
trans<strong>for</strong>meret til en international skueplads<br />
– uanset hvilken større by med<br />
vestlige turister, der er tale om: I hver<br />
by findes den tyske bar med en Fräulein,<br />
der <strong>for</strong>søger at tjene til sit ophold, den<br />
engelske, der har premier league kørende<br />
på tv, der er boder med Calvin Klein<br />
T-shirts, Boss-skjorter, Louis Vuitton-<br />
tasker og diverse elektroniske udstyr.<br />
Der er en duft af pizza eller friture og<br />
burger – og den obligatoriske Flinstonebar<br />
er her også. Her er det bedste af<br />
alt det, vi kender hjemmefra. Dette turistområde<br />
er som regel lige så langt fra<br />
den lokale kultur, som de indhegnede<br />
militærbaser rundt omkring i verden er.<br />
Selv de lokale ligner en krydsning mellem<br />
en MTV-stjerne og en reggae-gut.<br />
Same same but different, som de siger i<br />
Thailand, hvor den thailandske indenrigsminister<br />
allerede <strong>for</strong> 17 år siden var<br />
ude at appellere til thailænderne om<br />
ikke at miste deres nationale kultur.<br />
Samtidig er turisme en vigtig industri<br />
<strong>for</strong> netop Thailand, og heri består et<br />
moderne paradoks: They can’t live with<br />
it, but they can’t live without.<br />
Turismen har ikke kun kulturelle<br />
konsekvenser, men i høj grad også<br />
miljømæssige. I de 109 lande i verden,<br />
hvor der findes koralrev, er der rapporteret<br />
skader i 90 af dem, <strong>for</strong>årsaget af<br />
cruise ship-ankre, turister der knækker<br />
koralstykker af og kommerciel høst til<br />
turister. Dertil kommer affaldsproblemet.<br />
Eksempelvis menes cruise ships i<br />
Caribien at producere 70.000 tons spildevand<br />
hvert år 2 . På strande rundt omkring<br />
i verden oplever man til tider det<br />
<strong>for</strong>underlige, at når tidevandet vender,<br />
så kommer alt skraldet tilbage, og pludselig<br />
er den flotte palmestrand omdannet<br />
til en regulær losseplads. Oven i de<br />
mere direkte effekter af turismen kommer<br />
også de mere indirekte effekter af<br />
turisternes tilstedeværelse, fx udtømning<br />
af vandressourcer. Vand<strong>for</strong>bruget<br />
<strong>for</strong> en gennemsnitlig 18 huls golfbane<br />
svarer fx til 100 malaysiske bønders 3 .<br />
FREMTIDENS TURISME<br />
Ifølge World Tourism Organization vil<br />
vækstkurven <strong>for</strong> charterturismen <strong>for</strong>blive<br />
flad, mens den egentlige vækst vil<br />
finde sted inden <strong>for</strong> nicher som oplevelsesturisme,<br />
eco-turisme og soft adventure4<br />
. Særligt <strong>for</strong> denne udvikling er en<br />
bevægelse imod deltagelse frem <strong>for</strong> passiv<br />
oplevelse. Klassisk charterturisme<br />
vil stadig være tiltrækkende <strong>for</strong> børnefamilier<br />
eller som ren afslapning.<br />
Ecotourism er at rejse på en miljø-<br />
<br />
S C E N A R I O 66 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 67 0 1 : 2 0 1 0
<strong>for</strong>svarlig måde, der samtidig kommer<br />
lokalbefolkningen til gode, i modsætning<br />
til fx all-inclusive-rejser, hvor 80 procent<br />
af pengene typisk går til flyselskaber,<br />
hoteller og de internationale selskaber,<br />
der arrangerer turene. De bedst kendte<br />
eksempler på ecotourism er nok safari eller<br />
storvildtjagt i Afrika, hvor landene er<br />
begyndt at se dyrene som en ressource, de<br />
skal tage vare på. Det kan unægtelig være<br />
svært at overbevise lokalbefolkningerne<br />
om, at det er bedre at tage vare på dyrene<br />
end at brødføde menneskene. Der<strong>for</strong> er<br />
det vigtig at engagere dem. I nogle dyreparker<br />
i Afrika har man der<strong>for</strong> undervist<br />
de lokale og givet dem, der tidligere var<br />
krybskytter, job som dyrenes beskyttere.<br />
CONSERVATION TURISM<br />
En særlig <strong>for</strong>m <strong>for</strong> ecotourism er Conservation<br />
tourism. Forskellen er, at hvor<br />
princippet i ecotourism er ”do no harm”,<br />
er conservation tourisms tilsvarende logik<br />
”do good”. Der er altså sket en bevægelse<br />
fra en ferie<strong>for</strong>m, hvor man undlader<br />
at gribe (negativt) ind i det område,<br />
man besøger, til en mere aktiv ferie,<br />
hvor man netop griber ind, men altså<br />
positivt. I begge tilfælde er ønsket altså<br />
ikke at skade, men der er graden af involvering<br />
til <strong>for</strong>skel.<br />
Conservation tourists er aktive deltagere,<br />
der betaler <strong>for</strong> at få lov til at udføre<br />
et stykke arbejde som ’frivillige’ <strong>for</strong> lo-<br />
T END ENS<br />
kalbefolkningen eller <strong>for</strong>skere, fx i <strong>for</strong>bindelse<br />
med <strong>for</strong>skeres konserveringsarbejde.<br />
Det er en trend, der ikke er startet<br />
hos rejsebureauerne, men derimod på<br />
græsrodsniveau – fx hos dyrebeskyttelsesorganisationer.<br />
Disse har et ønske om<br />
at kunne blive ved med at udføre deres<br />
arbejde <strong>for</strong> alverdens dyr, men de har<br />
typisk få midler og er afhængige af frivillige<br />
donationer og bidrag, og så er de<br />
i konkurrence med utallige andre organisationer<br />
om opmærksomheden. Conservation<br />
tourism er dermed et glimrende<br />
eksempel på behov og efterspørgsel,<br />
der møder hinanden, <strong>for</strong> der er nemlig<br />
et marked <strong>for</strong> det. Den ny turisme<strong>for</strong>m<br />
favner den moderne turists ønske om at<br />
gøre godt samtidig med, at der er en mulighed<br />
<strong>for</strong> at få en unik oplevelse.<br />
I år 2050 – spår FN – vil 10-20 procent<br />
af verdens skovområder være væk,<br />
og dertil kommer tab af dyrearter og<br />
ødelagte koralrev. Tendensen <strong>for</strong>stærkes<br />
af klima<strong>for</strong>andringerne 5 . Denne<br />
udvikling vil <strong>for</strong>mentlig betyde – givet<br />
princippet om knappe goder – at priserne<br />
på ecotourism vil stige betragtelig,<br />
og at conservation tourism som fænomen<br />
vil vokse i takt med, at almindelige<br />
menneskers bekymringer og ønske om<br />
at være med til at gøre en <strong>for</strong>skel bliver<br />
mere udtalt. Vi må altså <strong>for</strong>vente, at<br />
conservation tourism er en trend i udvikling,<br />
og at udviklingen peger på en<br />
øget udbredelse og udvikling af konceptet<br />
og ideen bag.<br />
For at <strong>for</strong>stå denne trend bedre, tog<br />
jeg til Djibouti på Afrikas Horn. Målet<br />
var at deltage i en hvalhajekspedition<br />
som conservation tourist.<br />
HVALHAJSEKSPEDITION<br />
I Djibouti svømmer hvalhajerne rundt<br />
og <strong>for</strong>undrer <strong>for</strong>skerne. Hvor og hvordan<br />
reproducerer de sig? Hvor fødes<br />
de? Hvor tager de hen efter, de er født?<br />
Mennesket ved næsten intet om et af de<br />
dyr, der af fritidsdykkere verden over<br />
bliver betragtet som en af de største gaver<br />
at få lov til at opleve. Netop der<strong>for</strong> er<br />
frivillige verden over – og altså jeg – villige<br />
til at betale penge <strong>for</strong> at opleve mødet<br />
med disse fantastiske dyr og samtidig<br />
hjælpe programmet, der har som<br />
mål at redde hajerne.<br />
I den uge, jeg er med, skal hajerne<br />
kønsbestemmes, og der skal tages biopsier<br />
af dem, blandt andet med henblik på<br />
at bestemme slægtskabs<strong>for</strong>holdet mellem<br />
hajerne. Mens jeg er her som turist,<br />
har flere på holdet valgt at tage år ud af<br />
deres liv, <strong>for</strong> som praktikanter at få lov<br />
til at arbejde med hvalhajer, delfiner eller<br />
andet. Det er drømmejob, hvor man<br />
som fast medarbejder får lov til at bo<br />
på fx Seychellerne med værelse og kost<br />
betalt, men ellers praktisk talt uden løn.<br />
Det er en oplevelse <strong>for</strong> livet, i mere end<br />
en <strong>for</strong>stand, <strong>for</strong>di mødet med hvalhajerne<br />
<strong>for</strong> nogle af deltagerne kommer til at<br />
sætte kursen <strong>for</strong> resten af deres liv. Et liv<br />
i havets tjeneste. Nogle vælger at blive i<br />
programmet og op<strong>for</strong>dres da til at tage på<br />
universitetet og blive marinebiologer <strong>for</strong><br />
at kunne føre arbejdet videre og publicere<br />
videnskabelige artikler om hvalhajerne.<br />
Der<strong>for</strong> er det også vigtigt, pointerer Michel<br />
Vély – en af hovedpersonerne bag<br />
organisationen Megaptera – at et ophold<br />
som fx mit ikke kommer til at handle om<br />
penge. Penge er et middel til målet, ikke<br />
målet i sig selv. Det må ikke kamme over<br />
i almindelig oplevelsesturisme. Det handler<br />
om engagement, om at gøre en <strong>for</strong>skel,<br />
men også om at skabe opmærksomhed på<br />
og interesse i hvalhajerne og sikre, at der<br />
er mennesker, der kan videreføre arven<br />
med at passe på disse fantastiske dyr.<br />
Her er det altså ikke pengene, der<br />
er afgørende, men det at kunne skabe<br />
opmærksomhed om det fantastiske ved<br />
det undersøiske liv. Og det er tilsyneladende<br />
lykkedes. For som en af de unge<br />
praktikanter – Ciara på 23 fra England<br />
– udtrykker det, så findes der to slags<br />
jobs: Det, man tager <strong>for</strong> at tjene penge<br />
T END ENS<br />
til livets ophold, og så det, man udfører,<br />
<strong>for</strong>di man elsker det. At arbejde med<br />
hvalhajer gør en <strong>for</strong>skel og tæller i høj<br />
som sidstnævnte. I den <strong>for</strong>stand udtrykker<br />
Ciara også den søgen efter det meningsfulde<br />
arbejde, som er så markant<br />
<strong>for</strong> den nye generation af studerende<br />
og nyligt uddannede. Også der<strong>for</strong> må<br />
ecotourism og dens aktivistiske version<br />
– conservation tourism – <strong>for</strong>ventes at<br />
have fremtiden <strong>for</strong> sig.<br />
Jeg selv oplevede på nært hold, hvordan<br />
de megatrends, vi arbejder med på<br />
<strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning – fx<br />
klima<strong>for</strong>andringer, velstandsstigning og<br />
globalisering – berører selv de fjerneste<br />
egne, herunder Djibouti og dens hvalhajer.<br />
Jeg oplevede de fantastiske hvalhajer<br />
og de engagerede mennesker, <strong>for</strong>uden<br />
hvem også hvalhajen kunne gå hen og<br />
blive et offer <strong>for</strong> civilisationens på nogle<br />
måder ensidige udvikling.<br />
Martin Kruse er cand.mag. med speciale<br />
i fremtids<strong>for</strong>skning. Han er ansat på<br />
<strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning og<br />
arbejder med scenarier, trends, kreativitet<br />
og innovation.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 68 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 69 0 1 : 2 0 1 0
ETNOLOGISK<br />
DERFOR ER ETNOLOGIEN MODERNE<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
T END ENS T END ENS<br />
FILOSOFISK<br />
BH OG BURKA<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
FUTURISTISK<br />
DEN LILLE GENSNEDKER<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 70 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 71 0 1 : 2 0 1 0<br />
KREATIVISTISK<br />
SÆT RAMMER FOR DIN KREATIVITET
Beyond optical horizons er udgivet af DTU Fotonik, The<br />
Department of Photonics Engineering. Kapitlerne er skrevet<br />
af 15 <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>skerhold, heriblandt nogle af verdens førende<br />
<strong>for</strong>skere inden <strong>for</strong> kommunikationsteknologi, optisk biomedicin<br />
samt laser-, led- og nanoteknologi.<br />
Værket handler om komplekse <strong>for</strong>skningsprojekter, om<br />
makrooptiske linsesystemer, mikrooptik, fiberoptiske systemer<br />
og designs. Om cases fra denne del af <strong>for</strong>skningsverdenen,<br />
der typisk ville ende i intern cirkulation og ikke nå ud i<br />
en brugernær kontekst.<br />
Men heldigvis er det lykkedes redaktionen at skabe et godt<br />
og in<strong>for</strong>mativt værk <strong>for</strong> ikke-fotonik aficionados. Layoutet er<br />
varieret, kapitlerne korte og præcise, overskrifterne fænger og<br />
mellem svære passager med <strong>for</strong>mler, der ikke gengives her, er<br />
der gjort plads til kortere interviews.<br />
Der er tænkt over tilgængeligheden, og Beyond optical horizons<br />
er overraskende relevant <strong>for</strong> alle, der ønsker at kende til<br />
fremtidens in<strong>for</strong>mationsarkitektur og til, hvad der sker <strong>for</strong> os<br />
socialt, når vi <strong>for</strong> alvor begynder at integrere kommunikation,<br />
netværksteknologi og sensorsystemer med den måde, vi byg-<br />
BOGANM B Ø GER E LDE L SE BOGOMTA B Ø GERL<br />
ER<br />
Af Christine Højlund Andersen<br />
BEYOND OPTICAL HORIZONS<br />
ger huse på. Bogen er også brugbar <strong>for</strong> dem, der vil være på<br />
<strong>for</strong>kant med fremtidens klimavarselssystemer, biosensorer eller<br />
en revolutionerende brug af ”extremely short laser pulses”<br />
i behandlingen af kræft og HIV. Hver case er en mulighed,<br />
en fremtidsvision, der ligger et kvart århundrede fremme på<br />
baggrund af de nuværende <strong>for</strong>skningsresultater.<br />
Værket indledes i øvrigt med en tankevækkende <strong>for</strong>estilling<br />
om fremtidens home entertainment - et såkaldt ”freeview<br />
3D television”. Freeview betyder, at vi ikke længere behøver<br />
at se det samme billede på tv-skærmen, men at vi hver især, i<br />
samme stue og med samme modtager, kan vælge fra hvilken<br />
vinkel, vi ønsker at se en real life-begivenhed på. Det kan <strong>for</strong><br />
eksempel være World Cup finalen i fodbold år 2034 fra nederste<br />
tribune, midt<strong>for</strong> eller fra bag målet. Sjovt bliver det. Men<br />
det er også interessant, hvor alene vi faktisk stilles med vores<br />
erfaringer og omverdensperception.<br />
Beyond optical horizons har 269 sider, koster DK K 149,00,- og kan<br />
købes i Polyteknisk Boghandel eller via: www.polyteknisk.dk/<br />
home/Detaljer/9788792062345.<br />
FUTURETAINMENT<br />
Bogens <strong>for</strong>fatter, Mike Walsh, er en<br />
kendt <strong>for</strong>edragsholder og desuden CEO<br />
i innovations-researchbureauet Tomorrow.<br />
Han så den første kommercielle<br />
browser, Netscape Navigator, blive til.<br />
Han var en del af dot.com-feberen, og<br />
han var i Asien, da virtuel gaming-bestsellers,<br />
udgivet på mobiltelefonen, og sociale<br />
communities blev en del af ungdomskulturen.<br />
I dag ser han en fremtid,<br />
der ikke blot handler om mere teknologi,<br />
flere applikationer og gadgets, men<br />
om at <strong>for</strong>stå <strong>for</strong>brugerens, medarbejderens<br />
og virksomheders sociale adfærd på<br />
nettet. Futuretainment er grafisk <strong>for</strong>mgivet<br />
af den prisvindende designer Vince<br />
Frost, og læseoplevelsen er på alle måder<br />
involverende og nyskabende.<br />
Futuretainment: Mike Walsh. Udgivet på<br />
Phaidon Press. 287 sider. USD 29.95,-<br />
(Amazon.com)<br />
TRENDSPOTTING<br />
Et af de store spørgsmål i bogen er, om<br />
arbejdet med trends på lang sigt helt vil<br />
afløse de metoder til <strong>for</strong>bruger<strong>for</strong>ståelse,<br />
som har været kendt i en årrække.<br />
Vil vi se trendspotting i <strong>for</strong>skellige <strong>for</strong>mer<br />
afløse livsstilsanalyserne, og vil mange<br />
års <strong>for</strong>skning dermed <strong>for</strong>svinde ud i<br />
den blå luft? Eller vil vi se livsstilsanalyserne<br />
antage en ny og anderledes <strong>for</strong>m<br />
og måske smelte sammen med trendredskaber<br />
eller med andre metoder, som<br />
fremtidens marketing<strong>for</strong>skning vil identificere<br />
og udvikle? Dette er blot nogle<br />
af de emner, som bogens <strong>for</strong>fattere stiller<br />
skarpt på.<br />
Livsstilsanalyse og trendspotting: Kersten<br />
Bonnén, John Hird og Kirsten Poulsen.<br />
Udgivet på Academíca. 176 sider. DK K 250,-<br />
S C E N A R I O 72 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 73 0 1 : 2 0 1 0<br />
INDIEN<br />
En beskrivelse af det komplekse og fascinerende<br />
Inden: verdens næste stormagt.<br />
Landet er i rivende udvikling, og<br />
på den globale scene får Indien stigende<br />
betydning både økonomisk, politisk og<br />
kulturelt. Bogen <strong>for</strong>tæller om den nyeste<br />
udvikling inden <strong>for</strong> <strong>for</strong>retningsliv,<br />
økonomi, samfunds<strong>for</strong>hold og kultur.<br />
Ud over det aktuelle stof giver bogen<br />
<strong>for</strong>klaring på noget af udviklingen i Indien.<br />
Målgruppen er alle, der vil vide<br />
mere om landet, herunder <strong>for</strong>retningsfolk,<br />
rejsende og de, der interesserer sig<br />
<strong>for</strong> storpolitik.<br />
Indien – verdens næste stormagt: Thomas<br />
Sehested. Udgivet på L&R Business.<br />
224 sider. DK K 299,95,-
I FF’S K<br />
FREMTIDENS... lykke<br />
Af Sally Khallash<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 74 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 75 0 1 : 2 0 1 0<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
UDS Y N<br />
ANDRE SKRIVER<br />
DET BEDSTE FRA MAGASINER VERDEN OVER<br />
Samlet og udvalgt af Troels M. Kranker
Kunstneren som provokatør er<br />
en arketype, vi alle kender til.<br />
Marcel Duchamp ophøjede<br />
det latrinære pissoir til kunst og tegnede<br />
overskæg på en kopi af Mona Lisa. Danske<br />
Bjørn Nørgaard skar hovedet af en<br />
hest, parterede kroppen og puttede den<br />
på syltetøjsglas som led i en kunstnerisk<br />
happening – og den italienske konceptkunstner<br />
Piero Manzoni (1933-1963)<br />
puttede sin egen lort<br />
på dåse og solgte den<br />
som kunst.<br />
For Manzoni handlede<br />
det om at sætte<br />
kunstbegrebet under<br />
debat, det var i 1961,<br />
men så sent som i<br />
Danmark i <strong>for</strong>året<br />
2010 var sagen oppe<br />
igen i den danske offentlighed.<br />
Den nyudnævntekulturminister<br />
Per Stig Møller<br />
mente nemlig ikke, at<br />
den slags var kunst –<br />
”noget lort”, kaldte han det. ”Men jo!”,<br />
sagde store dele af kunsteliten, herunder<br />
direktøren <strong>for</strong> kunstmuseet HE-<br />
ART i Herning, der ejer et eksemplar af<br />
dåselorten, ”det ER kunst”. Og sådan<br />
kunne salig Manzoni provokere fra sin<br />
grav, mere end 40 år efter sin død. Debatten<br />
lever endnu i de danske medier.<br />
Kunsten har altid provokeret og<br />
skabt debat, men det er ikke den eneste<br />
rolle, den har og har haft – og rollerne<br />
har skiftet fra århundrede til<br />
århundrede og fra årti til årti. Blandt<br />
andet har kunsten jo helt indlysende<br />
T END ENS<br />
Lort på dåse, afskårne hestehoveder – provokation! Sådan kender vi kunsten.<br />
Men rundt omkring spirer en ny rolle <strong>for</strong> kunsten frem, nemlig rollen som det samlende<br />
omdrejningspunkt <strong>for</strong> mennesker i belastede boligområder<br />
KUNST SOM FORSONING<br />
Af Morten Grønborg<br />
skullet udsmykke og <strong>for</strong>skønne i visse<br />
tilfælde, ligesom den har skullet oplyse<br />
og <strong>for</strong>midle i andre. Og så har ”kunst”<br />
jo nok aldrig nogensinde været én ting,<br />
men i høj grad flere ting på samme tid.<br />
Målet med denne artikel er at <strong>for</strong>tælle<br />
om en ny tendens, der peger på, at kunsten<br />
igen er under <strong>for</strong>vandling; at den<br />
tager en ny rolle, der eksisterer sideløbende<br />
med alt det andet, som kunsten<br />
også er. Det handler om, at kunst nu<br />
bruges til redskab til <strong>for</strong>soning og som<br />
stopklods <strong>for</strong> marginalisering. I princippet<br />
det stik modsatte af kunst som<br />
provokation, der jo netop handler om<br />
at dele vandene og udstille eller fremprovokere<br />
modsætninger.<br />
FORSONING<br />
Det er <strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>sknings<br />
Sofie Myschetzky, der iagttager<br />
og arbejder med tendensen. Hun har<br />
<strong>for</strong> nylig modtaget 640.000 kroner af<br />
Socialministeriet til at arbejde med<br />
’Kunst og kultur som strategisk og<br />
praktisk værktøj til udvikling af sociale<br />
belastede boligområder’, som projektet<br />
hedder officielt.<br />
”Socialministeriet har bevilget midler<br />
til undersøgelsen i erkendelse af, at samfundet<br />
har behov <strong>for</strong> nye redskaber til<br />
sociale <strong>for</strong>andringsprocesser, og <strong>for</strong>di,<br />
at kunsten har noget at byde på i den<br />
<strong>for</strong>bindelse. Vores projekt går ud på at<br />
kortlægge eksisterende<br />
projekter”, <strong>for</strong>tæller<br />
hun.<br />
Udgangspunktet <strong>for</strong><br />
Sofie Myschetzkys arbejde<br />
er de socialt belastede<br />
boligområder,<br />
<strong>for</strong> det er her, at der<br />
kan iagttages en <strong>for</strong>andring:<br />
”Jeg ser en stigende<br />
tendens til, at kunsten<br />
er ved at tage en<br />
ny <strong>for</strong>m og betydning.<br />
Ved at bringe kunsten<br />
ud til folket søger<br />
man at skabe nye fællesskaber med<br />
kunsten som centrum. Kunsten bliver<br />
dermed en stopklods <strong>for</strong> kriminalitet<br />
og ligegyldighed. Det er en ny strategi i<br />
<strong>for</strong>hold til at involvere de marginaliserede<br />
og belastede grupper og give dem<br />
en følelse af ansvarlighed <strong>for</strong> det område,<br />
de lever i. Men det er altså samtidig<br />
også en ny rolle <strong>for</strong> kunsten”, <strong>for</strong>tæller<br />
hun og betoner et afgørende skifte i<br />
<strong>for</strong>hold til tidligere:<br />
”Hvor kunsten tidligere primært søgte<br />
konfrontation gennem provokation i<br />
det enkelte værk, og med en enkeltper-<br />
son som afsender, peger den ny tendens<br />
på det modsatte: Kunst som redskab til<br />
dialog og fælles <strong>for</strong>andring. Heri består<br />
det nye”.<br />
Hun understreger, at der ikke er tale<br />
om en <strong>for</strong>andring af hele kunstfeltet,<br />
men snarere om en udvidelse, hvor<br />
community art – som man kunne oversætte<br />
til ”fællesskabskunst” – vinder<br />
frem på flere områder. ”Det er ikke<br />
kun en tendens, som vi ser i Danmark.<br />
Også hos vores svenske naboer, samt i<br />
England og Frankrig, er det noget, som<br />
vokser frem”, slår hun fast.<br />
NED FRA PIEDESTALEN<br />
OG UD I VIRKELIGHEDEN<br />
Men hvad sker der konkret, når kunsten<br />
anvendes til <strong>for</strong>soning? Sofie Myschetzky<br />
<strong>for</strong>klarer tendensen ud fra en<br />
række eksempler – blandt andet projektet<br />
T-ARD, som blev igangsat af kunstneren<br />
Kenneth A. Balfelt i 2009. Det løber<br />
over en treårig periode og indeholder<br />
en række processer i det udsatte og udskældte<br />
område Tingbjerg i udkanten<br />
af København. Her indgår blandt andet<br />
uddannelse af konfliktmæglere.<br />
”Kenneth A. Balfelt har erfaring med<br />
den slags processer”, <strong>for</strong>tæller hun. ”Blandt<br />
andet lavede han i 2006 et <strong>for</strong>søg, hvor<br />
unge rødder fra en produktionsskole<br />
ved boligområdet Mjølnerparken i København<br />
lavede et nyt facadeskilt til<br />
Café Heimdal. Det er en bodega, der<br />
ligger tæt ved boligområdet i et vejkryds,<br />
som ofte havde været centrum <strong>for</strong><br />
en konflikt mellem to grupper: ’drankerne’<br />
og ’rødderne’. Ved at arbejde<br />
T END ENS<br />
mod et fælles mål – en renovering af bodegaen<br />
– skabte Balfelt et rum <strong>for</strong> et<br />
møde mellem de to grupper. Det gav<br />
grupperne plads til at vise positive sider<br />
af sig selv over<strong>for</strong> hinanden. Resultatet<br />
blev et nyt facadeskilt udskåret i træ. Og<br />
endnu vigtigere: Der har ikke siden været<br />
problemer mellem grupperne, og facadeskiltet<br />
hænger stadig uberørt og<br />
graffitifrit”, <strong>for</strong>tæller hun.<br />
Tendensen peger også på en ny rolle <strong>for</strong><br />
kunstneren, der i langt højere grad end<br />
tidligere involverer sig i det miljø, som<br />
værkerne skabes til. ”Der er ikke tale om<br />
en ensom, ophøjet kunstnertype, men en<br />
kunstner i dialog – en procesorienteret,<br />
politisk engageret eller socialt ansvarlig<br />
kunstner”, <strong>for</strong>tæller Sofie Myschetzky.<br />
Dermed har tendensen rod i en overordnet<br />
retning i samtidskunsten, nemlig<br />
relationel æstetik. Det er en kunstretning,<br />
der arbejder på at bringe kunstinstitutionerne<br />
ind i samfundets sociale områder<br />
og disse områders mellemmenneskelige<br />
relationer – herunder altså byrummet,<br />
men også fx arbejdspladsen og kommercielle<br />
virksomheder. Den relationelle<br />
æstetiks manifest og idégrundlag er <strong>for</strong>muleret<br />
af Nicolas Bourriaud i bogen<br />
Relationel Æstetik (Esthétique relationnelle)<br />
fra 1998.<br />
”For at skabe et kunstværk, må der<br />
være en <strong>for</strong>løbende proces, og taler man<br />
om kunstneriske processer inden <strong>for</strong><br />
kunstfeltet community-art indebærer<br />
denne proces en interaktion med lokalområdets<br />
beboere”, siger Sofie Myschetzky:<br />
”Netop interaktionen med<br />
lokalområdet er essentiel <strong>for</strong> at opnå til-<br />
S C E N A R I O 76 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 77 0 1 : 2 0 1 0<br />
hørs<strong>for</strong>hold til et bestemt lokalområde,<br />
og <strong>for</strong> at kunne fremhæve netop det,<br />
som er kendetegnet ved den konkrete<br />
lokalitet – det faktiske community. Det<br />
er således det lokale, som bliver kunstværkets<br />
essens”.<br />
Myschetzky <strong>for</strong>tæller, at man ved at<br />
involvere borgerne skaber et rum, hvor<br />
beboere inviteres til at <strong>for</strong>holde sig til<br />
deres lokalområde. Der skabes et rum,<br />
hvor de kan ytre deres oplevelser og<br />
opfattelser af deres eget lokalområde<br />
– og få en indflydelse på, hvad der skal<br />
ske i og med det. Rummet er frit i den<br />
<strong>for</strong>stand, at der ikke er et fikseret sigte<br />
– som fx en bestemt arbejdsplan med<br />
konsekvenser <strong>for</strong> ”<strong>for</strong>kert deltagelse”.<br />
Det er et åbent rum, hvor ”processen er<br />
i centrum”, og hvor resultatet beror på<br />
”beboernes engagement og deltagelse”.<br />
”Det kan i værste fald skabe en lille<br />
<strong>for</strong>styrrelse i hverdagen eller blot <strong>for</strong>blive<br />
ved status quo. Men i bedste fald skaber<br />
det rammer <strong>for</strong> dialog med udsatte<br />
borgere – borgere, som ellers regnes<br />
<strong>for</strong> at stå uden <strong>for</strong> samfundet og måske<br />
endda pædagogisk rækkevidde”, siger<br />
hun og peger dermed på et demokratisk<br />
aspekt:<br />
”Når kunsten bringes ud til folket, og<br />
når kunstneren involverer sig i et lokalområde<br />
og anerkender vigtigheden af<br />
den lokale historie og ånd, kan man tale<br />
om en ny måde at op<strong>for</strong>dre til at deltage<br />
i demokratiet på. Det er en måde at<br />
fremhæve nuancerne i et samfund, hvor<br />
konflikter og modsætninger ellers ofte<br />
er på dagsordenen”.
THE GERVAIS PRINCIPLE, OR THE<br />
OFFICE ACCORDING TO “THE OFFICE”<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
WWW WWW<br />
BLOGOSFÆREN<br />
DET BEDSTE FRA DE BEDSTE BLOGS GENNEM VORES FILTER<br />
Samlet og udvalgt af Christine Højlund Andersen<br />
<br />
THE COLLAPSE OF COMPLEX<br />
BUSINESS MODELS<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
THE CONNECTED CIO<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 78 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 79 0 1 : 2 0 1 0<br />
THE RISE OF ROBOT JOURNALISTS
ANALYSE ANALYSE<br />
Vi efterlader os elektroniske spor overalt, og disse data indsamles og bruges i stigende grad til at <strong>for</strong>udsige vores<br />
næste træk på nettet, i supermarkedet – og i det hele taget… Predictive analytics er i vækst<br />
I FREMTIDEN<br />
HANDLER<br />
DET IKKE OM,<br />
HVEM DU ER,<br />
MEN HVAD VI VED,<br />
DU ENDER MED<br />
AT BLIVE!<br />
Af Jeffrey S. Saunders<br />
Data er nøglen til fremtiden, og vi bidrager alle sammen til en voksende,<br />
kollektiv strøm af data gennem vores online- og mobilaktiviteter, gennem<br />
brug af GPS, når vi ser fjernsyn, og når vi køber ind. Det hele <strong>for</strong>tæller om<br />
vores ønsker, drømme og daglige praksis, hvis man vel at mærke <strong>for</strong>står at afkode<br />
budskaberne. Det er der flere og flere, der gør, både myndigheder og firmaer. Disse<br />
discipliner og værktøjer hjælper dem:<br />
Behavioral targeting – handler om at bruge indsamlede oplysninger om en persons<br />
web-browsing-adfærd (hvilke sider, der er besøgt eller hvilke søgninger, der er <strong>for</strong>etaget<br />
i fx Google) <strong>for</strong> at bestemme, hvilke reklamer, der skal vises til den pågældende person.<br />
Brand mapping – en metode til at kortlægge og <strong>for</strong>stå hvor og hvornår mennesker<br />
interagerer med <strong>for</strong>skellige brands i gennem en dag. Ideen er at <strong>for</strong>stå, hvor<strong>for</strong> præferencer<br />
<strong>for</strong>andrer sig med tiden.<br />
Predictive analytics – omfatter en bred vifte af teknikker fra statistik, data mining<br />
og spilteori. Målet er at analysere aktuelle og historiske fakta <strong>for</strong> at <strong>for</strong>udsige fremtidige<br />
mønstre i adfærd.<br />
Det hele handler om at prøve at <strong>for</strong>udsige vores fremtidige aktiviteter til brug <strong>for</strong><br />
fx udvikling af produkter, ydelser og reklametiltag, men den indsamlede data kan<br />
også bruges til at <strong>for</strong>hindre ting, fx en uønsket adfærd. Her en analogi til filmen Minority<br />
Report, der handlede om et system, der kunne <strong>for</strong>udse en <strong>for</strong>brydelse før den<br />
blev begået. Der findes mange flere eksempler end de ovenstående, og også mange<br />
mere specialiserede værktøjer og systemer. Disse er dog i sagens natur ikke nemme<br />
at få indblik i <strong>for</strong> uden<strong>for</strong>stående. Den slags holdes som <strong>for</strong>retningshemmeligheder,<br />
præcis som Googles søge-algoritmer gør det. Men hjemmesiden www.wefeelfine.<br />
org er et eksempel på, hvad man kan med data, hvis man har den. Se QR-kode 1.<br />
Siden arbejder med de in<strong>for</strong>mationer, der er offentligt tilgængelige på nettets mange<br />
weblogs. Den er et slags kort over strømmen af in<strong>for</strong>mationer – en kortlægning af,<br />
hvad vi skriver og i hvilken sammenhæng på en bestemt dato i en bestemt del af verden.<br />
Derved kan man kan se, hvilke stemninger, der hersker rundt om på kloden, og<br />
hvilke stemninger, der afviger fra det normale.<br />
KØD PÅ SKELETTET<br />
Lysten til at <strong>for</strong>udsige kundeadfærd har eksisteret i flere hundrede år, men først nu<br />
er der virkelig kød på skelettet <strong>for</strong> virksomhederne. Flere og flere <strong>for</strong>søger der<strong>for</strong><br />
ihærdigt at kortlægge mønstre og målrette tilbud til kunderne. Det sker ofte gennem<br />
analyser med tal, hentet fra virksomhedens eget datalager, kombineret med databaser<br />
fra eksterne kilder. Allerede i 2004 havde fx Walmart – verdens største indkøbskæde<br />
– oplagret 500 terabytes af in<strong>for</strong>mation om deres kunders indkøbsvaner, indsamlet<br />
i over 2900 butikker på seks kontinenter 1 . I dag er mængden af denne data<br />
femdoblet til 2,5 petabytes.<br />
Og lige <strong>for</strong> at sætte dette tal i relief: I 2008 var størrelsen af hele internettet samlet<br />
15 petabytes.<br />
Walmarts datalager er enormt. De udnytter det blandt andet til at give deres<br />
mere end 3500 underleverandører mulighed <strong>for</strong> at lave analyser, så de bedre kan<br />
skræddersy produkter efter kundernes – sandsynlige – fremtidige behov.<br />
Hjernen er den seneste destination i virksomhedernes <strong>for</strong>søg på at <strong>for</strong>stå og <strong>for</strong>udsige<br />
vores adfærd. I takt med, at den kollektive viden om hjernen vokser, stiger<br />
også den kommercielle <strong>for</strong>skning og interesse. Analysevirksomheden Nielsen Market<br />
Research ejer fx NeuroFocus, der <strong>for</strong>tager neuro-scanninger <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå vores<br />
spontane reaktion på marketingbudskaber. NeuroFocus kan aflæse, hvad der fanger<br />
din opmærksomhed, hvad din følelsesmæssige reaktion er, og hvilke budskaber, der<br />
bliver opbevaret i hjernen. Igennem en såkaldt EEG-brainwave analysis måler NeuroFocus<br />
deltagernes hjerneaktivitet 2000 gange i sekundet fra 64 punkter på hovedet.<br />
Dataene er kombineret med en eye scanning-teknologi, så <strong>for</strong>skerne kan <strong>for</strong>stå<br />
netop hvilke stimuli, der har skabt en reaktion.<br />
PROFIT OG SIKKERHED<br />
Men hvor<strong>for</strong> er der så stor interesse i at <strong>for</strong>udsige andre menneskers adfærd? Min<br />
opfattelse er, at virksomheder helt overvejende anvender predictive analytics, data<br />
mining etc. <strong>for</strong>di de ser en mulighed <strong>for</strong> at målrette produkter og ydelser mere specifikt<br />
efter kundernes behov, herunder at påvirke kunderne, når de faktisk har muligheden<br />
<strong>for</strong> eller lysten til at købe et produkt. Et eksempel er den såkaldte locationbased<br />
advertising, som Google lige har fået et stort patent på. Denne reklame<strong>for</strong>m er<br />
en underkategori af fænomenet context awareness – kontekstafhængig in<strong>for</strong>mation<br />
– der giver os in<strong>for</strong>mationer på mobiltelefonen via gps-målinger af vores geografiske<br />
færden, kombineret med intelligente systemers viden om vores præferencer.<br />
Det spiller også ind, at virksomhederne ønsker at <strong>for</strong>stå, hvordan deres produkter<br />
bruges i sammenhæng med andre. Virksomhederne kan da se, om der er innova-<br />
S C E N A R I O 80 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 81 0 1 : 2 0 1 0
tionsmuligheder eller nye anvendelsesmuligheder. Det er også en drivkraft, at de<br />
ligeledes kan udpege de mest rentable kunder eller simpelthen: fravælge dem, der<br />
ikke bidrager til bundlinjen.<br />
Hvad så med offentlige organisationer og myndigheder da – hvad er deres interesse?<br />
Her er svaret helt overvejende: sikkerhed. Terrorangrebene mod USA den 11.<br />
september 2001, Spanien den 11. marts 2004 og Storbritannien den 7. juli 2005 skabte<br />
øget behov <strong>for</strong> at identificere fremtidige trusler – fx i <strong>for</strong>hold til rejser med tog og fly.<br />
UK e-Borders, EU PNR, USVISIT og ATS er alle eksempler på programmer, der<br />
udviklet af <strong>for</strong>skellige internationale regeringer, hvor analytikere gennem algoritmer<br />
træffer beslutninger om, hvilke personer, der i en lufthavn skal stoppes, stilles<br />
spørgsmål, undersøges og tilbageholdes. Der bruges <strong>for</strong>skellige data sets, hvor fx<br />
oplysninger om en persons rejsevaner, kreditkortkøb, visa-applikationer og type af<br />
mad bestilt på flyet kan indgå.<br />
DEN HYBRIDE VERDEN<br />
ANALYSE ANALYSE<br />
Som Scott Nealy fra Sun Microsystems sagde allerede <strong>for</strong> 10 år siden: ”Privatlivet er<br />
dødt – kom nu over det!”. Mængden af offentlig tilgængelig data er siden steget eksplosivt<br />
– også hurtigere end udviklingen i verdens samlede lagerkapacitet 2 . Myndigheder<br />
og organisationer har der<strong>for</strong> brug <strong>for</strong> nye teknologier og redskaber til at reducere<br />
i denne datakompleksitet og kondensere det vigtige.<br />
Men hvor kommer så al denne data fra? Her nogle fremtidige og nutidige eksempler:<br />
Sensorer, mobile telefoner og computere er i gang med at skabe et Internet of<br />
Things – se QR-kode 2 – hvor enheder, som er udstyret med sensorer, kan kommunikere<br />
med hinanden og med os. The Internet of Things skaber en sammensmeltning<br />
af den virtuelle og den fysiske verden. Fusionen af de to verdener har flere gode konsekvenser,<br />
fx bliver vi hjulpet til at bruge ressourcer på en mere effektiv måde. Om<br />
få år vil det fx være muligt <strong>for</strong> vores mobiltelefoner at hjælpe os med at pendle frem<br />
og tilbage fra arbejde på den mest tids- og energieffektive måde med inddragelse af<br />
flere transportmidler (gåben, cykel, bil, offentlig transport) 3 . Men det skaber altså<br />
også øget data om vores – præcise – færden i den fysiske verden.<br />
Denne hybridverden giver os også mulighed <strong>for</strong> at være virtuelt tilstede, selvom<br />
vi fysisk er langt fra andre – et fænomen som sociologer kalder presence in absence 4 .<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Facebook, Friendster, flickr.com, slideshare.net og myspace.com er alle sammen velkendte<br />
eksempler på dette. Deltagelse på disse sociale netværk handler om deling 5 .<br />
Deltagerne deler erfaringer, følelser, in<strong>for</strong>mation, nyheder, billeder eller <strong>for</strong>edrag.<br />
Men faktisk er det kun fem procent af den in<strong>for</strong>mation, der eksisterer på nettet, der<br />
er gemt i <strong>for</strong>mater, der er let <strong>for</strong> computere at behandle og <strong>for</strong>stå. Resten ligger i<br />
<strong>for</strong>m af fx grafik, billeder og telefonsamtaler, hvilket de seneste udgaver af predictive<br />
analytics-værktøjerne nu prøver at nu filtrere og <strong>for</strong>tolke. Fx introducerede Google i<br />
2009 Google goggles, som er det første <strong>for</strong>søg på at behandle og søge relationer mellem<br />
fysiske genstande og in<strong>for</strong>mation om dem på nettet.<br />
Predictive analytics er ofte afhængige af statistiske modeller og stor beregningskapacitet,<br />
som i højere og højere grad bliver håndteret af computere frem <strong>for</strong> analytikere.<br />
Ligesom i alle andre fag er automatisering afgørende. Med en stigning i<br />
mængden af data stiger nemlig også kravene til computerhardware og -software, der<br />
konstant skal lave flere millioner beregninger. For at gøre data, der er spredt ud over<br />
flere databaser, mere tilgængelige og håndterbare <strong>for</strong> disse automatiske beregninger<br />
udvikles det semantiske web. Målet er at lave ”dataenes web,” hvor den enorme<br />
mængde data på nettet er til rådighed i et standard<strong>for</strong>mat.<br />
Det vil i fremtiden gøre <strong>for</strong>søg på at <strong>for</strong>udse menneskers handlinger og adfærd<br />
nemmere. Der<strong>for</strong> peger alt på, at vi kun har set begyndelsen af denne tendens.<br />
Jeffrey S. Saunders er MA i I NTERNATI ONAL AFFAI RS og MA i historie. Han er ansat ved<br />
<strong>Instituttet</strong> <strong>for</strong> Fremtids<strong>for</strong>skning, hvor han arbejder med bl.a. økonomi, miljø og energi,<br />
national sikkerhedspolitik og globalisering. Indtil 2006 var han ansat som rådgiver <strong>for</strong> den<br />
amerikanske regering samt internationale organisationer i OFFI CE OF THE SECRETARY OF<br />
DEFENSE FOR STABI L I TY OPERAT I ONS.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 82 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 83 0 1 : 2 0 1 0
T E M A<br />
DNA I TAL<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Den velkendte, røde telefonboks blev første gang indført i 1920 i London og<br />
har siden hen bredt sig til gadehjørner i resten af verden. Boksen har lagt<br />
skulder til meget, blandt andet har den fungeret som elevator i en Harry<br />
Potter-film og som Supermands omklædningsrum – og så har den løst helt almindelige<br />
menneskers behov <strong>for</strong> en hurtig opringning gennem mere end et halvt århundrede.<br />
Mønttelefonen var fremtidens løsning, da den blev udviklet, og en succes i lang<br />
tid efter.<br />
DET PENGELØSE SAMFUND<br />
BAGGRU N D<br />
FORTIDENS FREMTID<br />
KORTTELEFONEN RINGER AF<br />
Af Cecilie Skielboe Sloth<br />
Men husker du så telekortet? Mens mange har gode – og måske endda romantiske<br />
– minder om telefonboksens indre, er der af en eller anden grund ikke den samme<br />
magi over de betalingstelefoner, der skulle betales med plastickort. Ideen om TDC’s<br />
korttelefon opstod i en tid, hvor Danmarks Nationalbank <strong>for</strong>udså det pengeløse<br />
samfund. Mønter og sedler syntes håbløst gammeldags, og plastickortet skulle nu<br />
overtage de rigtige penges funktion.<br />
I 1991 var Danmønt-kortet allerede blevet introduceret. Kortet var et <strong>for</strong>udbetalt<br />
elektronisk betalingskort, tænkt som en afløser til småmønter og som en pendant<br />
til det nationale Dankort, dog uden kredit. I 1995 købte Visa International Danmønt-systemet<br />
og introducerede efterfølgende Visa Cash i blandt andet Australien,<br />
Canada og USA. I Danmark blev Danmønt-kortet aldrig nogen stor succes, hvor<strong>for</strong><br />
det blev lukket med udgangen af 2005.<br />
I Danmark kunne tendensen blandt andet aflæses i telebranchen, hvor den klassiske<br />
mønttelefon i 1997 fik konkurrence fra korttelefonen, der med farverige chipkort<br />
bebudede den pengeløse fremtids komme.<br />
Ud af i alt 8500 mønttelefoner blev omkring 4500 kasseret og afløst af de moderne<br />
korttelefoner, der blev sat op overalt i Danmark. Men præcis som med Danmøntkortet<br />
var korttelefonens levetid kortvarig. I marts 2009 endte historien om korttelefonen,<br />
da den sidste af slagsen blev pillet ned, og den 1. januar 2010 outsourcede<br />
TDC endeligt betalingstelefonen til firmaet Danske Mønttelefoner.<br />
S C E N A R I O 84 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 85 0 1 : 2 0 1 0
HER ÆNDREDE<br />
FREMTIDEN SIG<br />
På samme tidspunkt hvor korttelefonen<br />
introduceres, var mobiltelefonen <strong>for</strong> alvor<br />
ved at slå igennem som allemandseje,<br />
og mange danskere havde ikke længere<br />
behovet <strong>for</strong> en offentlig betalingstelefon.<br />
I 1997 havde 40 procent af Danmarks befolkning<br />
allerede en mobiltelefon, og ti år<br />
senere, i 2007, lå tallet på 93 procent.<br />
Det har ikke været muligt at få adgang<br />
til faktuelle oplysninger om korttelefonens<br />
økonomi, og generelt ser<br />
det ud til, at korttelefonens historie er<br />
redigeret ud af TDC’s offentlige historieskrivning.<br />
Ifølge Michael Hardrup<br />
fra virksomheden Danske Mønttelefoner<br />
gik det i årene 1994 til 1997 langsomt<br />
op <strong>for</strong> TDC, at korttelefonen var<br />
mindre rentabel end mønttelefonen, og<br />
man påbegyndte der<strong>for</strong> en udskiftning<br />
af korttelefonerne med den klassiske<br />
mønttelefon.<br />
Der<strong>for</strong> er det også stadig muligt at søge<br />
læ i en gammel mønttelefonboks, men<br />
BAGGRU N D<br />
<br />
<br />
<br />
markedet er nedadgående. Ifølge Danske<br />
Mønttelefoner, der ejer og servicerer<br />
de resterende 1100 offentligt tilgængelige<br />
mønttelefoner, vil der dog sandsynligvis<br />
også om ti år være behov <strong>for</strong> betalingstelefoner<br />
i det offentlige rum.<br />
VI HAR STADIG PENGE<br />
PÅ LOMMEN<br />
Forklaringen på, at mønttelefonen endte<br />
med at triumfere over sin ud<strong>for</strong>drer,<br />
korttelefonen, er, at korttelefonen kræver<br />
en vaneændring og et ekstraarbejde.<br />
Det er simpelthen en besværlig omvej at<br />
skulle i kiosken efter et telefonkort, når<br />
vi alligevel har mønter i lommen – hvilket<br />
vi nok også har en rum tid ind i fremtiden.<br />
Så selvom korttelefonen afhjalp<br />
arbejdet med at tømme mønttelefonboksene<br />
<strong>for</strong> TDC, må den <strong>for</strong> den almindelige<br />
borger i samfundet betegnes som en<br />
opfindelse, vi var bedre tjent uden.<br />
Man kan spørge sig selv, hvor<strong>for</strong><br />
TDC ikke udnyttede det eksisterende<br />
Dankort-system i stedet <strong>for</strong> at introdu-<br />
cere endnu et plastickort, eller hvor<strong>for</strong><br />
man overhovedet satsede på den stationære<br />
betalingstelefon, når flere i midten<br />
af 1990’erne kunne have <strong>for</strong>udsagt mobiltelefon-udviklingen.<br />
Endvidere: Hvis<br />
TDC havde bevaret de gamle mønttelefoner,<br />
er det sandsynligt, at virksomheden<br />
kunne have tjent det samme og<br />
samtidig sparet omkostningerne ved<br />
udskiftning til de nye korttelefoner.<br />
Fortællingen om korttelefonen er et<br />
godt eksempel på, hvordan virksomheder<br />
kan fejlbedømme samfundsudviklingen,<br />
og at der er mange faktorer<br />
at tage højde <strong>for</strong>, når man produktudvikler.<br />
Moralen er vel, at fremtiden ikke<br />
altid bliver nutiden + 20 procent.<br />
Korttelefonen er dog ikke helt død.<br />
Der eksisterer <strong>for</strong>tsat 120 i Danmark,<br />
nemlig i de danske statsfængsler, hvor<br />
mønttelefoner af sikkerhedsmæssige<br />
grunde er <strong>for</strong>budt. Den lever altså videre<br />
der, hvor dens funktion opfylder et<br />
reelt behov.<br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 86 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 87 0 1 : 2 0 1 0
I FF’S K<br />
FREMTIDENS... boligbobler<br />
Af Anders Bjerre<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
KURSER<br />
I FF’S K<br />
AKTIVITETER PÅ INSTITUTTET<br />
SCENARIEPROCESSER<br />
& PROJEKTER<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
AFTER HOURS<br />
<br />
<br />
<br />
OMSLAG<br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
RAPPORTER<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
<br />
<br />
u <br />
SCE<strong>NARIO</strong> MAGAZINE<br />
<br />
<br />
u <br />
u <br />
<br />
<br />
u <br />
<br />
<br />
S C E N A R I O 88 0 1 : 2 0 1 0 S C E N A R I O 3 0 1 : 2 0 1 0<br />
<br />
MULTIKLIENTSTUDIER
OMSLAG<br />
(SE SEPERAT DOKUMENT)